Uddrag fra Dagbladet Information den 20. maj 2020
Skal vi bygge fremtiden på vækst? »Verden er forandret,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview i TV-Avisen den 5. april 2020. »Jeg tror ikke, at det, vi kan kalde det normale liv, vi havde, før coronaen ramte os, kommer tilbage,« præciserede hun. Mange i ind- og udland siger det også: Verden vil ikke være den samme efter pandemien. Spørgsmålet er, hvordan verden vil være – bør være – forandret? Hvordan ’the new normal’ ser ud og skal realiseres?
Statsministeren taler for, at genopretningen skal være grøn. I EU taler man om en European Green Deal. I praksis halter det med det grønne, og den realpolitiske diskussion synes fokuseret på mere traditionelle tiltag: at genskabe væksten ved at tilskynde borgerne til at svinge kreditkortet, at give skattelettelser for at stimulere forbruget, at lade seddelpressen køre for at finansiere jobskabende investeringer og projekter.
kommer til at handle om, at vi reelt skal ’frem til fortiden’. I Dagbladet Information blev der den 20. maj 2020 trykt et åbent brev, som indeholdt forslag med mere radikale visioner. Brevet var underskrevet af mere end 1.100 forskere, akademikere og aktivister samt flere end 70 organisationer fra 60 lande.
Risikoen er, at ’the new normal’ kan blive tæt på ’the old normal’. At den store genopretningsøvelse
Åbent brev Fem grønne principper for verden efter corona. Når vi skal genopbygge samfundet efter coronakrisens nedlukning, skal vi ikke fokusere på vækst, men i stedet værdier som bæredygtighed og retfærdighed, skriver over 1.100 forskere, akademikere og aktivister samt omkring 70 internationale organisationer i dette fælles debatindlæg Coronapandemien har allerede kostet utallige liv, og det er stadig usikkert, hvordan den vil udvikle sig fremadrettet. Mens sundheds- og plejepersonale kæmper mod virussens spredning, tager sig af de syge og sørger for, at de livsvigtige operationer
34 JAK BLAD NR 1 2020
fortsat foretages, er en stor del af økonomien gået i stå. Situationen er lammende og smertefuld for mange. Den skaber frygt og gør os bekymrede for de mennesker, som vi elsker, og for de fællesskaber, vi er en del af. Den kræver, at vi kollektivt finder frem til nye måder at gøre tingene på. Krisen, som coronavirussen har udløst, har allerede udstillet mange svagheder i vores vækstfikserede, kapitalistiske økonomi, herunder udbredt usikkerhed, forkrøblede sundhedsvæsener på grund af mange års nedskæringer og generel underbetaling af nogle af samfundets vigtigste professioner. Dette krisetilbøjelige system, som samtidig bygger på udnyttelse af mennesker og natur, bliver ikke desto mindre betragtet som normalt.
