JAK Bladet nr. 1 2020

Page 18

Den moderne syntese Af Uffe jensen

Uffe Jensen Jeg er 62 år, gift med to voksne børn. Jeg bor i Herning, er uddannet biolog men arbejder ikke indenfor faget. Jeg arbejder med IT på 22. år, de sidste ca. 12 år som systemadministrator. Min politiske interesse startede allerede i gymnasiet, hvor jeg var aktiv i Frederikshavns Miljøforening. Efter gymnasiet var jeg med i en gruppe, der forsøgte at stifte Danmarks Miljøparti. Det mislykkedes og jeg meldte mig ind i Retsforbundet, hvor jeg var medlem i ca. 9 år, de 8 som medlem af landsrådet. Jeg har været opstillet til folketingsvalg 3 gange og EP-valget 2 gange for folkebevægelsen. Efter jeg forlod Retsforbundet har jeg arbejdet helt privat med politik on and off i ca. 25, de sidste ca. 12 år rimeligt intenst, med at udvikle og opstramme mine politiske holdninger og argumenter. Kontakt: uffe.jensen@fiberpost.dk

18 JAK BLAD NR 1 2020

Mange økonomer og andre samfundsdebattører har erkendt at kapitalismen (også kaldet neo-liberalismen) trænger til at blive reformeret. Selv en avis som Politiken erkender at dette er tilfældet (lederen d. 31-1219). Den berømte økonom Thomas Piketty har adskillige anvisninger på hvad der kan gøres, men der er desuden en del foreninger, der har arbejdet for deres egne forandringer i flere år. Henry George foreninger arbejder for en ”single-tax” model, hvor en jordværdiskat skal erstatte alle andre beskatningsmetoder, en tankegang, som partiet Retsforbundet1) har arbejdet for i over 100 år. JAK foreningen argumenterer for et spekulationsfrit samfund med en samfundsbank, hvor alle borgere har en konto og som er en kilde til rentefrie lån. Foreningen GodePenge har et fokus der ligger tæt på JAK’s fokus, med argumenter om, at Nationalbanken dels skal være den eneste bank med ret til långivning, og

samtidig nøje skal styre mængden af penge i samfundet, så der er en nærmere sporbarhed mellem BNP og den samlede købekraft. Også internationalt søges der med lys og lygte efter alternative måde at gøre det på. I USA er der foreningen ”New Economic Thinking”2), der med udgangspunkt i en lang række økonomer og andre samfunds-debattører fremlægger analyser til hvor der er problemer og hvad der kan gøres for at løse dem. Desuden er der ”Project Syndicate”3), der også debatterer den nuværende økonomi og politik. Af fremtrædende topøkonomer, der er værd at lytte til er Joseph Stiglitz4), Paul Krugman4) og Dani Rodrik2), for blot at nævne nogle få. En anden verdensberømt økonom er John Maynard Keynes7). Hans teorier udgjorde en game changer i 20-40’erne i bekæmpelsen af den store depression og ikke mindst et opgør med markedsfundamentalismen og dens selvmodsigende holdninger om, at markedet blot frit skal styre de makroøkonomiske balancer mellem udbud og efterspørgsel, samtidig med at arbejdsfrie fortjenester og spekulation i stadigt stigende grad dominerer makroøkonomien


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.