JAK Bladet nr. 1 2020

Page 14

Biodynamisk landbrugsbedrift Af Karl Henning Mikkelsen

Vi lever i en tid, hvor det går op for flere og flere, at vi må handle anderledes, hvis naturen og miljøet skal reddes. Der er mange meninger om hvordan dette skal gøres. Derfor oplever jeg det er relevant, at dele mine oplevelser og overvejelser omkring det at dyrke landbrug med øje for produkter, der både giver næring og livskraft til forbrugeren, samt om det at drive et landbrug som inkluderer en mangfoldig natur. Jeg vil gøre et forsøg i det følgende. Mit udgangspunkt er i mit liv som biodynamisk landmand og i ønsket om et skifte til en verden i balance og fred.

Lidt om min baggrund. Jeg er opvokset på en mindre gård ved Brande, 32 tdr. land med alsidig drift. Mine forældre var optaget af nye måder at tænke landbrug på, og med en morfar som medstifter af JAK, var tonen ligesom lagt. Jeg blev inspireret af de samtaler, jeg overhørte, og de bøger der stod i reolen, og jeg havde som ganske ung interesse for den spirituelle verden. Som 16 årig var jeg ude og tjene, og arbejdet på gården omfattede alle opgaver. Jeg var gennemgående glad for det, men der var dog en oplevelse jeg aldrig glemmer. En sommeraften, hvor jeg er ude med sprøjten og kører langs skoven, ser jeg mig tilbage og ser en guldspurv flakse med vingerne. Den er ramt af den giftige væske og kan ikke lette fra jorden…. Den oplevelse gjorde noget ved mig, og satte tanker i gang, og bevidsthed om hvad det var jeg gjorde. Jeg valgte at blive tømrer. Efter endt læretid, lidt erfaring og et ophold i Botswana på 3 ½ år, påbegyndte jeg studiet til ingeniør og fik arbejde ved Brande kommunes driftsafdeling. Sideløbende var interessen for det spirituelle vokset, og samtidig ønsket om at etablere et sted, hvor der kunne afholdes kurser og hvor mennesker kunne komme tæt på naturen. Det resul-

14 JAK BLAD NR 1 2020


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.