Jagthunden 02 - april 2023

Jagthunden

Ny landbrugsrefom

Den nye landbrugsreform giver nye muligheder for at forbedre vilkårene for markvildtet!

UDGIVES AF Spis mere vildt

Vildt bør ikke kun være gæstemad, men hvordan får vi mere vildtkødt ind i hverdagskøkkenet?

Annette Laursen

INDHOLD

6 Leder

Denne måneds leder kommer fra Annemette Laursen.

8 Derby

Den 10. -11. marts blev traditionsrige Jagthunde Derby afholdt.

12 Landbrugsreform

Der er pr. 1. januar 2023 kommet ny landbrugsreform.

16 En lille indsats...

Kan vi skåne vildtet når der skal tages slet på græsmarkerne?

19 Markvildtsprisen

Det er nu du skal have indstillet nogen til årets markvildtspris.

20 Fup og fakta om hanhunde

Vi kigger på hanhunde ifh til hormoner, kastration og adfærd.

ANSVARSHAVENDE UDGIVER

Jagthunden udgives af SJD og omdeles til medlemmerne af specialklubberne for stående jagthunde, som er tilsluttet SJD.

FORMAND I SJD

Flemming Thune-Stephensen

Tlf. 2126 1460

SEKRETÆR I SJD

Ole Dahl Madsen · Tlf. 2482 2478 sekretaer@sjid.dk

KASSERER I SJD

Lis M. Madsen · Tlf. 2170 0724 kasserer@sjid.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

OG ANNONCESALG

Annemette Laursen

Sønderkærvej 12 · 7330 Brande

Tlf. 4075 3010 (KUN hverdage fra 10-18.00) jagthunden@sjid.dk

REDAKTION

Lisbeth Ahm-Hansen · lisbeth@ahm-hansen.dk

Harris Jensen · haki2656@gmail.com

Annette Laursen · springbjerglund@gmail.com

OPLAG

Oplaget er p.t. ca. 4.600 og omdeles af Bladkompagniet. Jagthunden udkommer fra den 7. i månederne: februar, april, juni, august, oktober og december.

Udebliver bladet bedes du henvende dig til din specialklubkasserer.

TRYK

Jørn Thomsen Elbo A/S

FORSIDEFOTO

Denne måneds flotte forsidefoto er taget af Anders Rex

24 Spis mere vildt

Det er vigtig vi spiser vildt, men hvorfor?

27 Info

Hold dig opdateret med seneste nyheder og informationer.

28 Parlør til nybegyndere

Lær at forstå de mange forkortelser og begreber vi omgiver os med.

31 Aktiviteter

Få et overblik over kommende aktiviteter for dig og din hund.

33 Klubsider

Sidste nyt, kommende aktiviteter og artikler fra specialklubberne.

GIV JAGTHUNDEN TIL DIN HVALPEKØBER

For at fremme opmærksomheden omkring vores arbejde i klubberne kan alle opdrættere købe et ønsket antalt eksemplarer af det senest udkomne Jagthunden, til at give sine hvalpekøbere. Bladene koster 15kr/stk. + forsendelse. Kontakt ansvarshavende redaktør på jagthunden@sjid.dk for at få tilsendt blade.

RESULTATBOG

Resultatbogen er frivillig, men vil du gerne have en sådan til prøve- og udstillingsresultater samt vaccinationer?

Alt du skal gøre for at få en resultatbog er at sende kopier af DKKs ejerforholdsatest (ikke stambog) og Dansk Hunderegisters registreringsattest til:

Birte Johansen

Dengsøvej 11, Vester Velling

8860 Ulstrup

eller via mail: resultatbog@gmail.com (Birte kan træffes på tlf. 5129 7022)

Resultatbogen koster 100kr., der overføres via netbank:

Reg. 7187 Konto nr. 0002189453

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotos og lign. indsendt uopfordret. Ligeledes ikke for fejl i anvisninger m.m. Tekst og fotos er beskyttet af copyright.

Din bedste ven fortjener det bedste foder

• Super Premium fuldkostfoder med and og kanin som hovedingredienser

• Tilsat Cikorierod og Bryggeritørgær (naturlige til Inulin FOS og MOS)

• Glucosamin i Senior Light og Adult High Energy

• Høj smagsaccept

• Glutenfri hundefoder

• Omega 3 fra vildlaks

– First Buddy er specialudviklet af Gilpa Aps, grossist og forhandler af hundefoder og kattemad.

First Buddy 6800 Varde tlf; 75 26 44 00 kontakt@firstbuddy.dk firstbuddy.dk

Mens jeg færdiggøre Jagthunden denne gang, har jeg det pureste solskin ind af alle de sydvendte vinduer. Jeg føler det er længe siden solen for har skinnet igennem.

Det er sjovt, at vi altid bliver lidt forbavsede over forandringen og skal vende os til lyset igen efter mange måneder i mørket. Vi ved det kommer, forået og de lyse timer, og vi ved hvordan det er, men det er alligevel som om både krop og sind er lidt sitrende over glæden denne årstid bringer.

Vi tager hul på helt andre tider end de lidt begrænsede, hen over vintren, hvor mange af vores aktiviteter foregår indendøre og i et helt andet tempo. Alting er vågnet fra vinterdvalen.

Der er vintergækker i græsplænen og påskeliljer titter frem alle steder. Buske og trærer begynder at vise de første tegn på, at de snart vil springe ud. Vores hybenhæk

har et svagt lysegrønt skær over sig, af de små blade der er ved at folde sig ud.

Jeg elsker Danmark i efterårsfarver, men der er vikrelig heller intet så smuk som når bøgen er sprunget ud og alt er klædt i lysegrønt. Det glæder jeg mig til.

Jeg tænker også, at mange af dette blads læsere glæder sig til at sæsonen for hundetræning og aktiviteter i klubberne for alvor tager fat. Det gode fællesskab der er forbundet med hundetræning skal man ikke kimse ad.

DANSK VILDT OG LANDBRUG

Snart ser vi rævehvalpe, rålam og fasankyllinger mange steder. Hvis vi er heldige måske også agerhønekyllinger. Men Danmark er i høj grad et landbrugsland, og det er ikke alle arter der klarer sig lige godt med de vilkår dette efterlader dem i naturen. Især agerhønen har svært ved at finde de

rette vilkår for overlevelse og forplantelse i vores natur i dag. Den 1. januar 2023 kom der ny landbrugsreform for EU. Jeg håber at denne reform kan give os nye muligheder for at forbedre vilkårene for markvildtet i Danmark. Den nye landbrugsreform kan du læse mere om her i bladet.

Et andet sted landbruget sætter sine spor på det danske vildt, er når der i den tidlige sommer tages de første græsslet til ensilage. Nogle hundefolk har gjort deres for at begrænse antallet af høstdræbte rålam. Det kan du også læse om i dette nummer.

Bladet byder yderligere på reportage, gode historier, inspiration, information og selvfølgelig klubsiderne. God læsning!

Kender

du FORDELENE

ved

at være medlem af DANSK KENNEL KLUB ?

DKK HAR EKSISTERET SIDEN 1897 OG GÅR IND FOR SERIØST OG

ANSVARSBEVIDST HUNDEARBEJDE FOR HUNDE DER LIGNER OG DU’R

En lang række tilbud gør hurtigt årskontingentet på 572 kr. til en god investering:

Du får adgang til www.hundeweb.dk med oplysning om aner, sundheds data, resultater mm

Ret til at stambogsføre hvalpe i DKK, den eneste danske FCI-anerkendte organisation. Du får medlemsbladet HUNDEN – Danmarks eneste specialmagasin om hunde –10 gange om året.

Som DKK-medlem kan du stille på DKK’s internatio nale vinderklasser

Du får mulighed for at tegne både din lovpligtige hundeansvarsforsikring og den udvidede hunde ansvarsforsikring med stor rabat.

Gratis råd og vejledning hos DKK’s hundekonsulenter og juridiske konsulent.

Se mere om DKK’s øvrige medlemsfordele og tilmeld dig på www.dkk.dk eller kontakt os på tlf. 56 18 81 00

Gi’ din hund et langt og sundt liv med UniQ - Fra hvalp til senior

”Det er vigtigt for mig, med et foder der indeholder forskellige varianter. Med UniQ er jeg sikret et energifoder i jagt- og prøveperioderne, samt et velfungerende basisfoder, til når mine hunde ikke har brug for ekstra energi”

- Per Ivanhoe

Per har igennem mere end 20 år været aktiv indenfor hundesporten, og har deltaget ved VM både for hold og individuelt med top præstationer. Per er i år blevet 2. vinder til DM, og har adskillinge 1. præmier med sig fra fuldbrugsprøverne.

Alle UniQ’s produkter er produceret efter højeste kvalitets standarder i Europa. Vi anvender primært danske råvarer, så derfor kan vi dokumentere den højeste fødevarekvalitet.

Derby 2023

Fredag den 10. og lørdag den 11. marts dannede Haslev og omegn rammen om det traditionsrige Jagthunde Derby for stående engelske hunde.

Startnummer gik fra nummer 1 til 104. Det er rekord mange starter og selvom der altid er nogen der af forskellige årsager melder fra, var antal af startende hunde stadig rekord stort.

Flot at så mange bakker op om denne tradition.

Fredag den 10/3 var der opråb kl. 8.00 hvor Johannes Nielsen blæste Samling og Be-

grussung. Flemming Fuglede Jørgensen bød alle velkommen og straks efter var der opråb og fordeling af hold.

Undertegnede stillede selv hund og var på hold 4, derfor en kort beskrivelse af dette hold fra Fredagen.

Holdet var på 11 hunde pænt fordelt med alle racer repræsenteret. Dommer Poul Valdemar Nielsen havde hænderne fulde,

men styrede slaget gang, med professionelt overblik, en god og til tider humoristisk kritik, så alle førere var klar over, hvordan de forskellige søg blev vurderet.

Alle hunde fik 2–3 slip. Af 11 hunde gik 4 videre til lørdagens 2 heat alle med fuglesituation. Vi var overbeviste om, at på Sjælland dyrker man harer, flere slip viste en mængde harer og råvildt, fristelsen var stor for de unge hunde, ikke alle kunne stå for det.

Lørdag var der igen opråb kl 8.00 og Johannes blæste på behørig vis samling og jagtvelkomst, nu var rammerne sat. 17 hunde havde kvalificeret sig til dag 2.

En del var garvede hundeførere der havde prøvet det her før, for mit eget vedkommende var det første gang og med en vis stolthed at stå der med Sydåens J Cody som eneste gordon setter.

Lodtrækning var blevet lavet efter at dommerne havde voteret og alle kørte ud i terrænet.

Dommere var Poul Valdemar Nielsen, Lars Nielsen og Ordførende Joakim Skovgaard Larsen

Konkurrence var knivskarp og der var ikke plads til mange minusser.

Arealerne var spækket med fugle og ud af 17 hunde fik 6 slip fugl, meget imponerende.

Kvalificeret til 3 Heat og matchning blev:

– Pointer, Ecco (1B)

– Pointer, Al Capone (1B)

– Irsk setter, Wicklow (1B)

– Pointer, Merkel (1B)

– Breton, Sofus (1B)

– Pointer, Hei (2A)

– Pointer, Ever (2A)

– Engelsk setter, Tara (2A)

– Pointer, Dana (2A)

– Pointer, Enzo (2A)

Altså, en irsk setter, en engelsk setter, en breton og syv 7 Pointere.

1 slip: Enzo over Dana, Enzo perfekt fugle situation.

2 slip: Enzo over Tara, begge søger i høj fart og stil.

3 slip: Ever over Enzo på stil og søg.

4 slip: Hei over Ever, Ever tomstand, Hei perfekt fugle situation

5 slip: Sofus over Hei, Sofus videre pga dagspræstationen

6 slip: Wicklow over Merkel på stil og søg

7 slip: Wicklow over Al Capone på stil og søg

8 slip: Wicklow over Ecco på stil og søg

Årets derbyvinder 2023 blev dermed: Irsk setter, Remkilens U-Wicklow Wicklow er en tophund af betydeligt format der søger særdeles stort og velrevierende i høj fart og fortrinlig stil. Har to fugletagninger på derbyet. Wicklow føres og ejes af Brian Hinge Krog. En værdig vinder af året Derby.

Alle hunde i matchningen viste stort format og marginalerne var små, men dommerne var helt enige i dagens endelig placering som blev som følger:

1 vinder: Irsk setter, Remkilens U-Wicklow

v/Brian Hinge Krogh

2 vinder: Pointer, Fugledes Ecco

v/Jes Kragh

3 vinder: Pointer, Black Luckys Al Capone

v/Stefan Nilsson

4 vinder: Pointer, Black Luckys Merkel v/Kent Svensson

5 vinder: Breton, Aulumboens Sofus v/Jan Nielsen

6 vinder: Pointer, Oksby Hei

v/Alex Nissen

ET STORT TILLYKKE TIL ALLE PLACEREDE HUNDE!

Nu bliver det spændende at følge disse hunde fremover, fortsætter de, de gode takter er der mange interessante hunde på vej.

En kæmpe præstation af Terrænleder Poul Vestervang for at finde terræner til så mange hunde, virkelig et imponerende stykke arbejde, og flot at så mange velvilligt stiller terræner til rådighed, uden dem intet Derby.

Stort arbejde af samtlige dommere for at få sorteret i de mange hunde og få hele puslespillet til at gå op.

At være med til Derby er spændende, om man er med på 1 eller 2 dage gør ikke oplevelsen mindre.

Vi tager ud med en hund, kommer hjem med den samme, der er så mange ting der skal gå op i en højere enhed for at stå øverst, erfarne hundeførere er alle placerede, men nye er på vej, lad os håbe der også bliver plads til dem i de kommende år.

Ny landbrugsreform!

Nye muligheder for at forbedre vilkårene for markvildtet!

EU’s nye CAP-reform også kaldet landbrugsreform trådte i kraft 1. januar 2023. Med den nye reform er der et såkaldt GLM 8 krav, hvor 4% af bedrifternes areal skal være ikke-produktive. Det giver god mulighed for at udnytte kravet til at give bedre vilkår for markvildtet. Både i form af rede skjul, føde og generelt skjult.

Ikke-produktive elementer der kan anvendes er:

Brak

- Almindelig slåningsbrak med

Bestøver brak

- Mindste tre pollen- og nektarrige plantearter pr. m2 – skaber bedre fødekilder for bestøvende insekter. Kan ligge i to år før det skal sås om eller overgår til slåningsbrak.

Blomsterbrak

– Mindste to frø- og nektarproducerende plantearter pr. m2. Kan ligge i to år før det skal sås om eller overgår til slåningsbrak.

Markkrat

– Eksisterende områder med træer og buske.

– Mellem 0,01 og 0,5 ha

– Dækket af mindst 75 pct træer og buske

Småbiotop

– Areal der ikke udføres landbrugsaktiviteter på hele år

– Maks 1 ha

– Kan være brak der ikke længere slås eller sås om

Markbræmmer

– Brak langs kanten af en mark

– Maks 20 meter bredt

Alle elementer vil i forskellig grader kunne forbedre vilkårene for markvildtet.

Se Flemming Østergaards inspirationsark for mere tekniske detaljer.

Mere agerlandsnatur

Inspirationsark til anvendelse af de 4% udtagne arealer

Flemming Østergaard har i samarbejde med flere organisatorer lavet et inspirationsark. Her kan du få en ide om hvad de 4% udtagne arealer fra den nye landbrugsreform kan anvendes til.

BAGGRUND

Det danske landskab har i mere end 1.000 år været præget af landbrug. Bølgende kornmarker, græssende køer, levende hegn og blomstrende grøftekanter. Gennem alle disse år har alt fra den mindste bille til sommerfugle, firben, lærker, viber, agerhøns og harer tilpasset sig levevilkårene her, og de skal have alle deres behov for føde, skjul og ynglemuligheder dækket ude i marklandskabet.

De sidste 75 års strukturomlægninger har gjort, at der nu mangler naturindhold. Det kan ses på både antallet af fugle og insekter. Der er markant tilbagegang for alle fuglearter, som er tilknyttet agerlandet (DOF 2018), og mængden af insekter i agerlandet er gået tilbage med 75 % (DCE 2020). De nye regler for arealstøtte (CAP 23) giver unikke muligheder for at skabe flere levesteder og dermed bedre forhold for flora og fauna i agerlandet. Kravet om at udtage minimum 4% af det støtteberettigede landbrugsareal er nemlig ikke bare en ny braklægningsordning, men en ordning med en bred vifte af muligheder. Det er et nyt tiltag fra EU, hvor intentionen er ganske klar. Der skal skabes mere areal med natur og øget biodiversitet i agerlandet.

Det er muligt at skabe mere biodiversitet, for mange af de marginale arealer, som landmænd i dag sætter ploven i, er ikke længere rentable at dyrke bl.a. på grund af høje omkostninger til brændstof, gødning og sprøjtning.

Gør vi det rigtigt, kan vi mange steder genskabe.

MARKLANDSKABET MANGLER LEVESTEDER

Alle arter tilknyttet agerlandet har særlige basale livskrav for at overleve og formere sig, men det er ikke de samme krav, arterne stiller til levesteder. Derfor kræves der stor artsdiversitet i urte- og trævegetationen, samt variation mellem biotoper og markkanter.

BIOTOPERNE SKAL BIDRAGE MED

1. Sol og varme i spredte lysåbne biotoper. Solen skal i sommerperioden kunne komme ned og varme jordoverfladen op.

a. Tørremuligheder.

b. Spiremuligheder.

c. Nye levesteder.

2. Dækning. Alle arter har året igennem behov for at skjule sig for prædatorer.

a. Vegetation med stor variation.

b. Skjul. Buske og krat med strukturel variation.

3. Fødetilgængelighed. Blomsternektar, spildfrø fra urter og etårige vilde planter er grundlæggende i fødepyramiden.

a. Udsåede eller vilde etårige planter.

4. Ynglemuligheder. Adgang til mange spredte yngleområder er en betingelse for, at arterne kan opnå ynglesucces.

a. Arealer hvor der både er åben og tæt vegetation med agang til føde og vand.

b. Levested for vildfugle (ynglens fødesøgning opholdsperiodesommeren).

5. Fugtighed/vand. Adgang til områder med fugtighed/ vand i yngleperioden.

6. Læ og ly. Vejrlig og vind mefører ofte behov for kortvarig dækning.

7. Spredningsmuligheder/opholdsarealer. Ved øget bestandstæthed vil der ske en naturlig udvandring til naboområder. Her er det afgørende, at der faktisk findes egnede nabobiotoper, som kan opfange spredningen.

EJENDOMMENS NATURINDHOLD

Skal man vurdere biotopers og naturelementers naturtilstand eller biotoptiltag, der skal forbedre naturindholdet på en ejendom, er det vigtigt, at man har særlige kvalitettsindikatorerer og en fælles referenceskala at arbejde ud fra. Det gælder for alle biotoptyper bl.a., når man skal vurdere levende hegn med buffer af faunastriber, vandløbsrabatter, forskellige typer af lysåbne løvtræsbeplantninger, vildtagre, remise, krat og småbiotoper.

Ved hjælp af kvalitetsvurderingsmetoden har man et fagligt grundlag for at anvende fornuftig forvaltning på ejendomsniveau til at målsætte, planlægge og gennemføre de biotoptiltag, der giver mest naturværdi på den pågældende ejendom.

Vil man arbejde med og prioritere ejendommens naturværdier, er det vigtigt at arbejde ud fra de syv elementer i søjlen til venstre.

SMÅBIOTOPER

Småbiotoper omfatter nye delområder på et omdriftsareal, man kan etablere fra 2023, og hvor man udelader landbrugsaktivitet i en et- eller flerårig periode. (0,01 - 1,0 ha).

De kan gro til med buske, være våde eller bestå af højt græs. Man kan også vælge at tilplante et areal, hvis man har særlige ønsker til beplantningen. Vildt- og bivenlige tiltag (lærkepletter, insektvolde, og blomsterblandinger) kan også indgå i småbiotopen. Man kan lave stendynger eller grave et vandhul.

Småbiotoper skal indtegnes i et særskilt kortlag. Småbiotoper skal være tydelig markeret i forhold til dyrkningsfladen.

Inspirationsmaterialet er lavet i et samarbejde mellem Jette Kjær (Fjordland), Hanne Juncher Fris (Velas), Rasmus Filsø Løbner (Sagro), Bent Rasmussen (Innovationscenter for Økologisk Landbrug), Jørn Pagh Berthelsen (Specialkonsulent, Agerlandsnatur & Biodiversitet) og Flemming Østergaard (Projekt Mere natur i agerlandet).

Sådan kan det 4% udtagne areal anvendes

Det betyder farverne

Høj biologisk værdi med god mulighed for øget biodiversitet.

God biologisk værdi med mulighed for øget biodiversitet.

Mindre biologisk værdi med mindre mulighed for øget biodiversitet.

Et tiltag kan blive grønnere ved eksempelvis at vælge en plantevækst med høj biologisk værdi.

Overordnet fokus

Fokus på levesteder og biodiversitet

Den bedste løsning, hvor man tilgodeser variation i landskabet, forbedrer naturlige landskabselementer og sikrer spredningsmuligheder.

Placering

Placeres som bufferzoner ved naturlige landskaselementer som remiser, vandhuller, hegn, diger, markveje mm Giver et mosaiklandskab, hvor udyrkede arealer, krat, bræmmer, småbiotoper mm. indgår naturligt i dyrkningsfladen.

Giver mulighed for forøgede naturværdier og højere, større biodiversitet.

Faunazone for økologiske planteavlere

Anlægges på langs af dyrkningsfladen for hver 150 m. Gavnlige insekter bevæger sig op til 75 m ud i marken fra zonen. Anlægges som småbiotop.

Fokus på en meget effektiv dyrkningsflade

Den næstbedste løsning, hvor man skaber variation overalt i dyrkningsfladen.

Fokus på adskillelse mellem dyrkningsflade og udtaget areal

Den nemme løsning, hvor det udyrkede areal kun giver en isoleret variation i landskabet.

Placeres i hjørner og kiler, der skæres af dyrkningsfladen Skaber en regulær effektiv dyrkningsflade.

Giver mulighed for forøgede naturværdier og større biodiversitet.

Placeres på isolerede arealer typisk på jord med meget dårlig bonitet

Kan give naturværdi og lokal øget biodiversitet.

Biologisk funktion

Småbiotoper

Anlægges langs hegn, diger, i hjørner og kiler. Evt. midt i marken. Lærkepletter, vibelavninger, vandhuller, buske, blomster- og bestøverbrak mm. kan indgå. Må ligge urørte.

Småbiotoper med naturlig fremspiring

Naturlig fremspiring, hvor stubmark får lov at ligge urørt hen efter høst.

Må ligge urørte.

Markbræmmer med blomsterplanter

Min. 0,01 ha. 1-20 m brede. Tilsået med 2-årig blomster- eller bestøverbrak. Halvdelen af bræmmen/bræmmerne omlægges hvert andet år. Må anlægges på permanent græsareal.

Blomsterbrak med to-års bestøver- eller blomsterbrak

Udsås meget tyndt, så der også er plads til naturlig fremspiring. Omlægges med halvdelen hvert andet år. Bedst på jorde med dårlig bonitet. Reducerer fremspiring af uønsket plantevækst.

Blomsterbrak med et-års bestøver- eller blomsterbrak Blomsterblanding, der udsås tyndt i det tidlige forår. Omlægges hvert år. Reducerer fremspiring af uønsket plantevækst.

Markbræmmer med græs

Min. 0,01 ha. 1-20 m brede. Lægges i markkanter ind til skel og levende hegn. Skal slås hvert år, helst først i april.

Traditionel græsbrak

Den biologiske værdi kan forbedres ved at fjerne det afklippede materiale. Slås, hvor det er muligt, først i april.

Nye levesteder, dækning, yngle- og opholdsareal, spredningsmuligheder, lysåben levested, bræmmer med gammelt græs.

Nye levesteder, dækning, yngle- og opholdsarealer, spredningskorridor, lysåbne levesteder, blomster og nektar. Mulighed for at tørre efter regn og dug.

Nye levesteder, dækning, yngle- og opholdsareal, spredningsmuligheder, lysåben levested, blomster og nektar. Mulighed for at tørre efter regn og dug.

Nye levesteder, dækning, yngle- og opholdsareal, spredningsmuligheder, lysåben levested, blomster og nektar. Mulighed for at tørre efter regn og dug.

Dækning, yngle- og opholdsarealer, spredningsmuligheder, lysåbne levesteder, blomster og nektar.

Dækning, opholdsarealer, spredningsmuligheder, lysåbne levesteder, redepladser, fodposefunktion (gammelt græs).

Nye levesteder, dækning, opholdsarealer, spredningsmuligheder, lysåbne levesteder, fodposefunktion (gammelt græs).

Slåning Slåning bør, hvor det er muligt, af hensyn til faunaen, stærkt anbefales at slå i begyndelsen af april. Ellers lige efter 1. august.

Plantedække

Småbiotop med naturlig fremspiring.

Mindre markstykker skåret fra. Blomster/bestøverbrak med en- eller to-årig blomsterblanding.

Traditionel græsbrak anlagt på større isoleret markblok.

Småbiotop med insektvenlige buske.

Småbiotop med vandhul.

Markbræmme med blomsterblanding

Markbræmme med græs.

En lille indsats kan gøre en stor forskel

Dyrene har ikke mange chancer når de store moderne maskiner kommer over marken os skal have årets første slet i hus. Det går stærkt og der klippes kort.

Foråret er over os og græsset begynder for alvor at gro. Det betyder også at landmændene snart skal have første slet græs i hus. Desværre falder første slet ofte sammen med det tidspunkt hvor råerne sætter lam. Der er harekillinger og fasan, agerhøne, lærker, viber osv. er fuldt beskæftiget med at få næste generation på vingerne. Dyrene har ikke mange chancer når de store moderne maskiner kommer over marken.

RÅLAM

Det er især rålammene som kan være et problem når græsset skal slås. Råerne sætter lammene af i det lange græs og når råen har sagt “sit” gør lammene som der bliver sagt. Lammene ved instinktivt, at de ikke kan løbe fra en prædator. Deres største chance for at overleve, indtil benene er hurtige nok, er at ligge helt stille hvis der er fare på fære. Desuden er naturen indrettet så smart at rålammene ikke afgiver megen fært, rovdyr har derfor rigtig svært ved at finde dem. Har råen flere lam er det helt sikkert at de ligger en og en. Råen ved at det øger chancen for overlevelse for et af

dem. Rålammene gør derfor det som de skal når græsklipperen kommer, de bliver siddende. Men en moderne rotorklipper, på 6-12 meters bredde, der kommer med høj hastighed levner ikke rålammet en chance. Deres ellers geniale strategi med at blive siddende kan ikke hamle op med maskinerne.

Hos os har vi fundet problemet afhjulpet eller ihvertfald mindsket ved, at vi tilbyder landmanden (naboen eller den landmand som lejer vores jorde) at hjælpe med at gå marken over inden der skal tages slet. De fleste landmænd vil hellere end gerne tage imod denne hjælp, et høstdræbt stykke vildt forurener græsset og det kan ikke bruges til foder. Når græs ensileres og der findes høstdræbt vildt i det, kan botulismebakterier udvikle sig og i værste fald føre til dødsfald blandt de husdyr der æder ensilagen.

HVORDAN HJÆLPER I BEDST?

Det nytter ikke bare at slippe hundene og lade dem løbe rundt på marken. Skulle

hundene tilfældigvis finde dem kan de finde på at tage lammene, og derudover kan de også komme til at gøre skade på andet vildt. Generelt er løse hunde i ynglesæsonen er ikke godt. Når ræven har svært ved

at finde lammene på grund af den ringe fært, så kan vore hunde helt sikker heller ikke finde dem. Men lugten af hund i området kan måske få råen til at flytte lammene, så det er vores strategi.

“Detnytterikke bareatslippe hundeneoglade dem løbe rundt påmarken”

Sæt hunden i line og gå en tur i yderkanten af marken og lidt på kryds og tværs. Skulle man være så heldig at finde et rålam i græsset så tag forsigtigt lammet og flyt det ud af marken. Råen skal nok finde det igen. Det er en skrøne at råen ikke vil kendes ved lammet hvis et menneske har rørt det.

SKRÆMSLER

Ved samme lejlighed kan der medbringes et antal pinde, en tentorstål hegnspæl er helt perfekt, og gamle foder sække. Pinden sættes i jorden og fodersækken eller en flamingokasse sættes over, for at udgøre et slags “skræmsel”, som gerne skulle gøre råen urolig for sikkerheden på marken så hun vil flytte lammene. Skærmslerne skulle gerne gøre råen mistænkelig over på sikkerheden på marken. Vil man øge indsatsen kan der med fordel sprøjtes hist og her med lidt hjortetaksolie eller smide totter af hunde- eller menneskehår rundtomkring.

Skæmslerne skal opstilles aftenen før der skal tages slet. Råen har så natten til flytte lammene. Står skræmmemidlerne for længe finder råen hurtigt ud af at de ikke er farlige og så bliver lammene lagt ud i græsset igen.

Husk at stålpæle og platsposer skal samles ind igen. Et alternativ er at bruge pile grene og papirsposer. Disse kan gå med i slettet uden at lave skade.

DRONER OG TEKNOLOGI

Droneteknologien kan i fremtiden blive den helt store hjælper når det gælder om at finde lam der er sat af i græsset. En drone med varmesøgende kamera kan forholdsvis hurtigt søge marken af. Lammene lokaliseres og kan flyttes uden for fare. Forskere hos Institut for Ingeniør videskab samt Institut for AgroØkologi arbejder med at udvikle og forbedre denne teknologi.

Andre gør forsøg med kæder eller sensorer der slæber gennem græsset foran maskinen. Dette har dog ikke den store effekt på vildt der trykker hårdt.

Det kan også hjælpe vildtet hvis der klippes fra centrum af marken og ud, da det giver vildtet tid til at flygte.

HJÆLP LANDMANDEN

Hos os er landmændene flinke til at hjælpe os, så vi har marker at gå på med vore

hunde. Så derfor vil vi også gerne hjælpe landmændene når græsset skal slås. Hvis vi kan øge chancen for at et slet ikke er forurenet af høstdræbt vildt, samtidig med, at vi er med til at skåne rålammene så bruger vi gerne lidt tid på dette.

Jeg håber dette måske kunne være inspiration til andre derude.

Her ses det hvordan der er sat skræmsler op forskellige steder på marken.

Markvildtprisen

Hvem har gjort en ekstra indsats for at fremme vilkårene for markvildet og forbedre dets levesteder.

Markvildtprisens formål er at stimulere interessen for at gøre en målrettet indsats til forbedring af markvildtets levesteder.

Prisen kan tildeles enkeltpersoner, eller en grupper personer, som har ydet en særlig indsats for markvildtet i agerlandet.

Prisen uddeles i samarbejde med udvalgte sponsorer. P.t. Landbrug & Fødevarer og DLF.

Det er en forudsætning, at prismodtageren har ydet et stykke praktisk arbejde, der forbedrer forholdene for såvel jagtbare som ikke jagtbare arter i det åbne land.

Vinderen af markvildtsprisen skænkes kr. 10.000 kr. og prisen tildeles hvert år i juni måned. Første gang i 2013.

Enhver kan indstille kandidater til Markvildtprisen. Indstillinger til prisen skal fremsendes til Udvalget for markvildt og natur inden d. 01.03 det pågældende år. I 2023 er datoen sat til 15. april.

INDSTILLINGEN SKAL INDEHOLDE:

– Beskrivelse af projektet

– Herunder den praktiske indsats.

– Hvorfor forslagsstilleren mener, at projektet er til prisen

Det er SJDs repræsentantskab, der tager den endelige beslutning om årets prismodtager på sit møde i maj efter indstilling fra Udvalget for markvildt og natur

SÅDAN BEHANDLES INDSTILLINGERNE

SJDs Udvalg for markvildt og natur vurderer de indstillede personer/grupper. Det er ønskeligt, hvis der foretages tre indstillinger i prioriteret rækkefølge. De indstillede og vinderen offentliggøres i Jagthunden.

Indstilling til prisen skal fremsendes til SJDs bestyrelse med skriftlig motivation senest med udgangen af marts måned.

Prisen uddeles på vinderens revir/adresse.

PR

Da prisens formål er at skabe interesse for forbedring af markvildtets levevilkår vil der sammen med sponsorerne blive iværksat en så massiv mediedækning som muligt i forbindelse med prisuddelingen.

SIDSTE ÅRS VINDER

I år 2022 løb godset Julianelyst ved Horsens. Godset har taget 10-12% af deres landbrugsareal ud af produktion for bl.a at tilgodese markvildtet og forbedre forholdene for vildtarter i det åbne land.

Se hhv. Jagthunden 03 og 05 fra 2022 for mere informatio om prisen og om sidste års vinder.

Hanhunde: Hormoner, kastration og adfærd

Hvad er fup og hvad er fakta? Mange har måske fået råd om, at lade sin hanhund kastrere hvis man har problemer med den. Dog er det ikke altid at kastration vil være en direkte løsning til det problem man står overfor. Det er nødvendigt at kigge på om problemet skyldes seksualitet eller andre parametre.

Vi bestemmer næsten fuldstændig over vore hundes seksualliv. Det sker selvfølgelig, at hunde parrer sig uden vores indblanding, men som regel bestemmer menneskene hvem der skal have hvalpe med hvem og hvornår. Vi bestemmer også, om hundene overhovedet skal være i stand til formere sig.

Cirka 20 % af alle hunde er i Danmark er neutraliserede. Der er mange hårdnakkede myter om kastration i omløb. Her er en gennemgang af de mest almindelige myter om adfærd og kastration.

KASTRERING

– UNIVERSALLØSNING FOR PROBLEMER MED HANHUNDE?

Hanhunde kastreres ret ukritisk. Det er et forholdsvis lille og billigt indgreb. Mange dyrlæger har med jævne mellemrum tilbud på kastration og det er ikke alle steder vejledningen om fordele og ulemper er lige god. Hundeejerne har ofte urealistisk store forventninger til effekten af kastrationen. Overvejer man at kastrere sin hanhund er det nok en god ide, at definere hvad problemet egentlig er. Jo mere præcist – desto bedre.

Hundens grundlæggende personlighed ændres ikke. Er du utilfreds med din hund, hjælper det nok ikke at kastrere den!

ADFÆRDSPROBLEMER

OG KASTRATION

Der er lavet forskellige undersøgelser af virkningerne af kastration på problemadfærd.

Der kan være mange årsager til de adfærdsproblemer man normalt forsøger at “behandle” med kastration. Adfærdsproblemer kan skyldes helbredsproblemer,

forkert opdragelse, angst, dårlig socialisering m.m. En hanhund kan også være mere eller mindre seksuel af natur, fordi det er individuelt, arveligt eller racebetinget.

De undersøgelser man har foretaget, viser at kastration ikke har en entydig effekt på bestemte adfærdsproblemer. Undersøgelserne viser egentlig bare, at kastration eventuelt kan hjælpe på problemer der skyldes seksuel adfærd!

AGGRESSION MOD

ANDRE HUNDE

Testosteron er det mandlige kønshormon, der udskilles af testiklernes og udsendes i blodbanen. Hormonet spiller en vigtig rolle i udviklingen af maskuline træk. Testosteron har indflydelse på personligheden.

Det siges ofte at testosteron medfører aggressivitet. Det er dog ikke hele sandheden. Testosteron kan forstærke allerede tilstedeværende aggression. Men aggression er et samspil mellem bl.a. serotoninniveau i hjernen, kønshormoner og erfaring. Aggression kan også skyldes sygdom og smerte.

Kastration fjerner ikke aggression, men kan reducere aggression.

Testosteron giver også en højere tærskel for frygt og smerte. Det vil sige, at en intakt hanhund kan være modigere end en kastreret.

Kastrerede hanhunde kan blive mere aggressive, end de var før indgrebet, fordi de bliver mindre modige og mere angste.

Undersøgelserne har vist, at positiv social erfaring og grundig socialisering har større effekt på aggressiv adfærd end kastration. Kastration kan reducere aggressiv adfærd, men fjerner den ikke.

Hvis hundens aggression skyldes angst eller usikkerhed, er der stor sandsynlighed for, at problemet bliver værre efter kastration.

AGGRESSION MOD

MENNESKER

Hvis problemet er aggression mod ejeren, viser undersøgelserne at problemet ofte forværres efter kastration. Aggression mod ejer skyldes oftest en dårlig opdragelse eller en dårlig relation og deraf følgende usikkerhed på ejeren. Da hunde ofte bliver mindre modige og mere angste efter kastration, forværres problemet ofte.

I undersøgelserne ses der også eksempler på, at hunde som er frygt-aggressive over for andre hunde og som er reserverede eller nervøse over for fremmede mennesker, har udviklet større problemer efter kastration.

UKONCENTRERET ELLER

UROLIG HUND

Testosteron medfører også selektiv og målrettet opmærksomhed. Det vil sige at hunden kan virke som om den har skyklapper på, fordi den koncentrerer sig om én

bestemt ting. Det kan selvfølgelig være en ulempe når man træner, hvis det ikke lige er hundeføreren hundens opmærksomhed er rettet imod. Uopmærksomhed kan skyldes mange ting i forholdet mellem hund og ejer, men er der ikke er nævneværdige problemer mellem dem, kan problemet som regel afhjælpes med kontakttræning!

En af undersøgelserne har vist en tendens til, at intakte hanhunde er mere trænbare end kastrerede hanhunde.

Urolige hunde er ofte unge hunde, der endnu ikke har lært koncentration og selvbeherskelse. Rastløshed kan også skyldes smerte, angst, usikkerhed eller kedsomhed. Nogle racer er mere rastløse og urolige end andre.

Hanhunde kan lære at koncentrere sig. Veltrænede hunde kan godt arbejde selv om der løbske tæver i nærheden. Tænk for eksempel på toldvæsenets og politiets hunde.

AGGRESSION MOD EGET KØN

Nogle hunde (det er ofte racebetinget) har tendens til at være aggressive / intolerante overfor hunde af eget køn. “Dominans” over for andre hanhunde, skyldes nogle gange seksuel konkurrence. Andre gange er den ene hund bare mere selvsikker end den anden – eller der kan være stressproblemer.

En hund kan sagtens virke dominerende over for nogle hunde og eftergivende over for andre. →

HANHUNDE: HORMONER, KASTRATION OG ADFÆRD

Hvis aggressionen er seksuelt betingede, kan kastration måske hjælpe.

STREJFEN

Hvis hundens strejfen skyldes, at der er tæver i løbetid i nabolaget, så hjælper kastration sandsynligvis. Hvis hunden strejfer på grund af kedsomhed eller jagt, så hjælper det ikke! Det hjælper heller ikke at kastrere, hvis strejferiet bare er blevet en vane!

STRESS

Hvis stressen skyldes løbske tæver i nabolaget, så hjælper kastration. En del hanhunde kastreres fordi de hverken kan spise, sove eller foretage sig noget som helst fornuftigt, når der er løbske tæver i nærheden.

Hvis hundens stress skyldes uforudsigelige mennesker, dårlige levevilkår, jagtlyst, sygdom, kedsomhed eller andre ikke-seksuelle forhold, så hjælper kastration ikke. Her skal der arbejdes med anden adfærdsbehandling.

URINMARKERING

Hvis hunden har meget stor interesse for lugte og urinmarkering, hjælper kastration ikke nødvendigvis.

Urinmarkering indendørs kan have mange årsager f.eks. stress. Det er ikke lavet undersøgelser på, om problemet kan afhjælpes ved kastrering.

DESTRUKTIV ADFÆRD

Hvis hunden ødelægger ting i hjemmet, skyldes det ofte alene hjemme problemer,

stress eller simpelthen kedsomhed. Her hjælper kastration sandsynligvis ikke.

KEMISK KASTRATION

Kemisk kastration foregår med indsprøjtning af et hormon præparat. Virkningen indtræder først op til tre uger efter indsprøjtning. Varighed er afhængig af præparatet.

I dag bruger man ofte hormonpræparater, der midlertidigt direkte påvirker testosteronproduktionen.

Kemisk kastration giver et rimeligt reelt indtryk af virkningen af en kirurgisk kastration. Enkelte hunden kan i en kort periode blive depressive efter kemisk kastration.

Der findes også andre præparater på markedet, som indeholder progesteron. Progesteron hæmmer testosteronvirkningen, men har også i sig selv en virkning. Progesteron har en angsthæmmende og smertedæmpende effekt på hunden. Hvis hunden er angst eller frygtsom inden man giver den progesteron, er der mange ejere, der har oplevet, at aggressionsproblemer der skyldes angst, bliver forbedret. Hvis hunden så efterfølgende bliver kirurgisk kastreret, får man ikke samme positive effekt, fordi fjernelsen af testosteron jo ofte forværrer angstproblemer (se afsnittet om aggression mod andre hunder). Tal med din dyrlæge om hvilket middel der skal bruges.

STERILISATION AF HANHUNDE

Man kan vælge at sterilisere sin hanhund. Det foregår ved et lidt større kirurgisk ind-

greb hvor sædstrengene bliver skåret over. Testiklerne fjernes ikke. Hunden producerer fortsat testosteron og er fuldt seksuelt aktiv, men kan ikke producere hvalpe.

TVIVLSOM VIRKNING

AF KASTRATION

Hanhunde, der har parret en hunhund, vil ofte stadig udvise seksuel adfærd over for tæver i løbetid!

HVORNÅR ER DET BEDST

AT KASTRERE?

Rigtig mange hanhunde bliver kastreret i 9–12 måneders alderen. De bliver ofte kastreret, fordi de i forbindelse med puberteten udviser diverse forskellig “hanhundeadfærd”, som ejeren gerne vil forsøge at afhjælpe.

Der er ikke forsket ret meget i, i hvilken alder kastration er bedst.

I USA kastrerer man ofte hunde meget tidligt. Ofte allerede i 8-10 ugers alderen, nogle gange allerede i 6 ugers alderen. En amerikansk undersøgelse viser, at tidlig kastration ofte medfører øget vækst, inkontinens, øget hyppighed af knoglekræft, angstproblemer, manglende modenhed, koncentrationsbe-svær m.m.

Der er en tendens til at helt unge hunde der kastreres, ikke modnes på samme måde som intakte hanhunde

Sandsynligvis er det bedst, at vente med kastration til hunden er fysisk og psykisk

moden. Tidspunktet kan derfor være meget forskelligt, afhængig af race og personlighed.

KASTRATION OG MASKULINITET

Kastrerede hanhunde ser ikke så “hanhundede” ud. Desuden ændrer de lugt og kan derved komme i identifikationsproblemer i forhold til andre hanhunde. Det kan nogle gange udløse aggressiv eller usikker adfærd fra andre hanhunde.

HELBRED OG KASTRATION

Det er almindeligt kendt, at hunde tager på efter kastration. Det skyldes at stofskiftet falder til ca. 80 % af det normale. Hunden skal derfor have mindre at spise efter kastration, så man undgår vægtforøgelse.

Nogle hunde får pelsforandringer efter kastration. Hundene bliver mere “uldede” i pelsen. Pelsforandringer ses oftest hos spaniels, men kan også forekomme hos andre racer.

Inkontinens (manglende evne til at holde på vandet) ses især hos tæver, men forekommer også hos hanhunde.

Ved kastration før kønsmodning, øges risikoen for knoglecancer.

Ud over en manglende evne til at lave hvalpe på naboens tæve, kan man på positivlisten nævne, at kastration nedsætter risikoen for prostatakræft og forstørret prostata betydeligt.

Forskellige sygdomme / smerte kan medføre adfærdsproblemer. Derfor bør hundens helbredstilstand vurderes inden man kastrerer.

KONKLUSION

En hunds adfærd er et sammensurium af mange ting: race, helbred, genetik, følelser, indlæring, hormoner m.m.

De undersøgelser der er foretaget viser, at grundig socialisering af hvalpe og unge

hunde, kan forebygge meget af den problemadfærd, man normalt kastrerer for.

Kastrering på grund af seksuel adfærd, vil sandsynligvis have en effekt. Hvis man derimod kastrerer på grund af adfærd som ikke er seksuel, så har det sandsynligvis ikke den store effekt.

Hvis problemadfærden skyldes angst eller frygt, så vil kastration eventuelt kunne forværre problemet.

Hvis man tænker på at kastrere en hanhund på grund af adfærdsproblemer, bør man derfor få stillet en adfærdsdiagnose inden!

Kilde:

Foredrag “Neutralisering af hunde - med adfærden i fokus” med Gry Løberg. Egne erfaringer.

OBS! Hundemodellerne i artiklen er ikke problemhunde!

Er det nu, du skal sælge?

Måske er din ejendom mere værd end du tror!

Hos EDC Videbæk Landbrug og Lystejendomme er vi specialister i salg og vurdering af alle typer ejendomme. Vi har et stort netværk på landsplan, og er altid opdateret på markedsudviklingen.

Overvejer du at sælge din ejendom, så kontakt

Tonny Lønne og EDC Videbæk Landbrug og Lystejendomme, for en uforpligtende salgsvurdering. Vi kender markedet og rådgiver gerne om tiltag, som kan hæve prisen og salgbarheden på din ejendom.

Tonny Lønne tlf. 24 25 39 44.

Ønsker du at sælge din ejendom, så kontakt os for en uforpligtende snak

Poul Erik Nielsen, Jan Vistisen, Søren Kaastrup og Jan Bækdal. Ejendomsmægler, Valuar MDE CVR-nr. 26210666 Bredgade 39. 6920 Videbæk. Telefon 97 17 12 99. E-mail: 692@edc.dk

Spis mere vildt!

Mange af dette blads læsere er jægere og for de fleste er det en naturlig del af jægerhvervet, at man spiser det/de dyr man nedlægger. Men hvorfor er det vigtig, at vi spiser vildt?

Jeg har ofte stået til en vildtparade hvor jagtfiskalen har haft svært ved at komme af med det vildt, der i fællesskab er nedlagt. Det har jeg lidt svært ved at se den gode jagtetik i. Efter min mening, burde det være helt almindelig jægerpli, at hvis man vil skyde noget, så har man i baghovedet, at man kan aftage vildtet efterfølgende hvis det er det der er meningen. De fleste ved godt, om man til slut på dagen har del i aftagningen af vildtet eller ej.

Måske er det fruen/manden/børnen derhjemme som ikke kan lide vildt. Måske ved du ikke hvordan du skal bære dig ad med det forskellige vildt og udskæringer. Måske har du svært ved at se andet end dyreryg og køllesteg når du ser et rådyr og et uoverskueligt plukkearbjede når du ser en fasan. Uanset hvad begrundelsen må være, så er det mig på hjerte at få dig og din familie til at spise mere vildt. Jeg vil vove at påstå, at du i stort set alle retter hvor du anvender kød fra konventionelt landbrug kan erstatte med en form for vildtkød. At spise vildt er godt for dig og godt for planeten. Så det er bare at komme i gang!

Lad os først kigge på et par facts...

DANSK VILDT OG KLIMA

Dansk vildt, der lever frit i naturen, er en begrænset ressource, men efterspørgslen efter vildtkød påvirker ikke “kødproduktionen”, da jagten er afhængig af at der hele tiden opretholdes en sund vildtbestand, derfor værner jægeren om denne.

Da det fritlevende vildt er lokalt og oftest kun transporteres over korte afstande, har det en betydelig positiv indvirkning på miljøet, at vi spiser vildtkød.

At spise vildtkød der ikke som sådan er en del af en produktion forbedre vores klimaaftryk, fordi vildtet allerede er en del af vores natur, og der vil ikke blive skabt (jaget) mere eller mindre vildt, uanset hvor meget kødet efterspørges. Når vildtet spiser af naturens spisekammer, påvirker det ikke miljøet negativt, fordi der ikke er nogen miljøbelastning forbundet med foderproduktion.

Dansk fritlevende vildt har en neutral placering i økologiregnskabet, men det kan ikke mærkes som økologisk, fordi det vilde liv gør det umuligt at registrere, hvad dyrene spiser. De bestemmer selv hvor og hvad de spiser i naturen.

DYREVELFÆRD

Danske vilde dyr har høj dyrevelfærd og bevæger sig hele deres liv frit og ubegrænset.

Den administrerede jagt, jagtloven, fredningstider og fredningsområder søger at påvirke bestanden af de vilde dyr positivt. Vi ønsker at optimere på dyrenes kvalitet, størrelse og aldersfordeling, uden at vi som sådan fastsætter rammer for dyrene.

Dyrene finder deres egen føde og ernærer sig af naturens ressourcer, såsom græsser, lav, bark og lyng, som alle indeholder en række naturlige næringsstoffer og vitaminer.

Dyrene oplever gennem livet minimal stress, selvom de af og til kan blive udsat for uro og støj fra mennesker eller tamdyr på deres “territorier”. Der er ingen stress forbundet med slagtningen da et dyr sjældent bemærker, hvad der sker når det nedlægges. Der er ingen transport af levende vildt, så heller ikke her indgår der en stressfaktor eller urimelige vilkår for dyrene.

Vildtkød er en ernæringsrig superfood, der indeholder tættere mineraler og vitaminer end konventionelt kød på grund af de vilde dyrs naturlige kost.

Dit energiniveau vil boostes på grund af et pænt indhold af jern og B12-vitamin. Vildtkøb fra dyr fodret med græs har også 2-4 gange mere omega-3, end konventionelt kød fra kornfodrede dyr.

Mineralindholdet i vildtkød er højt med kalium til cellerne, fosfor til knogler og tænder, zink til stofskiftet og det kræfthæmmende spormineral selen.

Vildtkød er mørt og magert på grund af dyrenes store bevægelsesfrihed over lange strækninger.

Kilde: Kolsterhedes Vildt A/S.

DEN SVÆRE KØKKENKUNST

Jeg tror mange forbinder tilberedningen af vildt med noget der ligger langt fra hverdagskokkeniveau og som har en lav succesrate. Men for at spise mere vildtkød er det nødvendigt, at flere anvender det i hverdagen. Mange tager det for værende gæstemad, anvender det for sjældent og kun når der er god tid til at koncentrer sig og bruge lang tid på maden. Men sådan behøver det ikke at være.

Det handler måske om at lavet nogle udskæringer af vildtet som man kan forholde sig til og omsætte til noget man kender. Få nogle gode inputs til hvordan man kan erstatte kylling med fasan/agerhøne, okse med råvildt/kronvildt/dåvildt osv. Det tager vi et kig på her...

VILDT ER SUPERFOOD!

DROP DE STORE UDSKÆRINGER

Mine forældre gemte altid hele bagkøller (bagben med ben) fra rådyr i fryseren, og der blev derfor kun spist af disse når vi skulle have gæster, for der er jo ret meget kød på en hel kølle. Derfor lå kødet ofte rigtig længe i fryseren og kødet blev tit frostskadet, fordi knoglerne ødelagde fryseposerne. Dette udgjorde simpelthen ikke de bedste vilkår for at kødet stadig var lækkert når det kom op ad fryseren, og mange gange blev noget kasseret frem for at blive spist.

I dag, hjemme hos os, så bliver en rådyrkølle næsten altid delt i tre små stege uden ben. De er nemme at have i fryseren og vi kan sagtens tilberede sådan en på en hverdagsaften (vi er to voksne og et barn). Der er ofte i sådan en steg mere en vi kan spise, men så er der måske lidt til biksemad eller pålæg dagen efter. Har vi gæster jamen så tager vi bare mere end én steg op. Hvis du er i tvivl om udskæring så spørg dine jagtkammerater eller du kan spørge hos en vildtslagter, eller evt. få en vildtslagter til at lave parteringen for dig.

HVERDAGSKØLLESTEG

En lille køllesteg som nævnt ovenfor vejer tit 300-400 gram. Den skal have en kernetemperatur på 56 ºC for at være medium tilberedt. HUSK kødet skal altid hvile efter tilberedning, 10-20 minutter efter min mening. Fra morgenen af eller aftenenfør, lægger jeg stegen i en pose med marinade af olivenolie, hvidløg, rosmarin, salt, peber og måske lidt rødvin. Den kan også laves

Pariserbøf

Til 2 personer

Ingredienser:

– 200-300 gr hakket krondyr/dådyr/elg/sika

– 1 æg

– 1 spsk finthakket kapers

– 1-2 tsk grovkornet sennep

– Salt og peber

– 2 tynde skriver frankbrød el. toastbrød

– 1 spsk olivenolie og 1 spsk smør til stegning

fra fersk tilstand, uden marinade. Så krydrer man bare ved tilberedning. Jeg steger den lille steg af på en varm stegepande i lidt olie hvis jeg ikke har dette med fra marinaden. Når der er en fin stegeskorpe, lægger jeg stegen i et fad og steger færdig i ovn (varmluft) på 175 °C til jeg når kernetemperaturen. Pak stegen i folie og lad den hvile mindst 10 minutter før I spiser. En sådan steg kan du spise hvad som helst til – kartofler, rodfrugter, pasta, ren salat, dampede grønsager. Det er virkelig kun fantasien der sætter grænser.

HAK HAK HAK

Nogle gange hvis vi syntes vi har stege og skært kød nok i fryseren, ja så kan vi godt finde på at lave et helt rådyr til fars (på nær filét og mørbrad – det er de simpelthen for gode til). Da rådyret er meget magert så hakker vi en mængde røget spæk (fås hos slagteren og de fleste dagligvareforretninger) med for at hakkekødet ikke bliver for fedtfattig og dermed nemt tørt ved tilberedning. Vi vejer altså bare den totale mængde rådyrkød og tilsætter den mængde røget spæk der svare til en 5-7% af det. Det røgede spæk giver et fantastisk krydderi til rådyrkødet (lidt ala bacon) og der bliver nogle vildt lækre hakkebøffer og burgere ud af sådan et gang rådyrhak.

Vi hakker også en del andet vildt fx kronvildt og dåvildt. Ikke nødvendigvis hele dyret, men de mængder som vi mener er passende til os. I børnefamilierne er det ofte nemmere at anvende hak end stege i hverdagen. Har man ikke en kødhakker fås

små kødhakkere til mindre husholdninger fra 4-500 kr på nettet og kan virkelig anbefales at investerer i.

FASAN VS. KYLLING

I mange retter hvor du ville anvende almindelig kylling fra køledisken, kan du nemt erstatte med fasan, bare husk, at fasanen ikke er tilsat lage og kræver kortere tilberedningstid. Jeg bruger fasan til tarteletter, pastaretter, panerer og laver “kylletter” til fx pita, tortilla wraps eller burger, i cæsarsalat eller som tilbehør til anden salat. Fasankødet kan også hakkes, så kan man lave kødboller fx til boller i karry eller til tomatsovs med spaghetti – helt Lady og Vagabonden-style. Ved alle nævnte retter her anvender jeg brystkødet, jeg finder det udfordrende at få noget godt ud af lårkødet da der er mange sener i. Men lårene kan anvendes til at koge dejlig suppe på.

DON’T OVERTHINK IT

Hvis du ikke er vant til at anvende vildtkød i køkkenet, så lad være med at overtænke projektet så det afholder dig fra at prøve. Vær ikke bange for at lege og eller for at spolere det, det eneste der sker ved det er jo, at man må nøjes med en rugbrødmad hvis det går helt sidevejs. Det er vel heller ikke altid det ender lige godt hvis du kaster dig ud i noget nyt med kød fra køledisken? Inkorporer vildt i din dagligdag og skriv dine egne opskrifter ned når det går godt.

Jeg vil her dele et par af mine egne opskrifter med jer. Det er retter vi kender, men der er brugt vildt.

Topping:

– 1 rå æggeblomme eller spejlæg (hvis man ikke er til rå æg) pr. bøf

– 3 spsk finthakket rødbede

– 2 spsk kapers

– Et lille rødløg hakket i fine tern

Fremgangsmåde Se næste side...

Fremgangsmåde Pariserbøf:

1. Rør din hakkekød sammen med æg, kapers, sennep, salt og peber

2. Del farsen i to og form to ikke alt for tykke bøffer.

3. Læg bøfferne på brødet og masser bøffen lidt så dan passer i brødets form, det er godt at få det helt ud til kanten. Man må godt klemme/trykke lidt så kødet hænger ved brødet. Selvfølgelig uden at fladmase det hele.

4. Varm olie og smør op på panden til det er bruset af. Jeg har en varme på komfuret der er et sted mellem medium og max.

5. Steg nu bøfferne (med det påhægtede brød) med kødsiden nedad først. Giv dem god tid på denne side da kødet ikke

får direkte varme på modsatte side. Når du er tilfreds med stegningen på kødet så vend bøfferne så brødet kommer ned og bliver ristet lidt på panden også. Du kan stikke ind kniv ind melllem brød og kød for at se om du har kødet gennemtempereret.

6. Læg hver bøf på en tallerken og pynt så med topping. Jeg laver altid en lille fordybning i rødbede, løg og kapers som æggeblommen kan lægge i. Krydr evt. med lid salt op pevber på toppen.

Hverdagskøllesteg med risotto

Du kan stort set spise lige hvad du har lyst til sådan en køllesteg. Her har jeg valgt aspargesrisotto, fordi det var sæson for grønne asparges i haven.

Til 2-3 personer

Ingredienser, kød:

– 1 køllesteg af rådyr bagkølle, 300-400 gr

– Marinade: olivenolie, hvidløg, rosmarin, salt, peber, en sjat rødvin.

Ingredienser, risotto:

– 1 skalotteløg

– 1 fed hvidløg

– 1 spsk olivenolie til stegning

– 10-15 g smør til stegning

– 200 g risottoris

– 1½ dl hvidvin

Fremgangsmåde:

– 1 tsk. salt

– ½ liter grøntsagsbouillon

– 30 g friskrevet parmesan

– 6-7 grønne asparges

– ½ spsk olie til stegning

Kødet: Tilberedes som beskrevet på side 25. Kan med fordel sættes i ovnen når du skal i gang med at forberede risottoen.

Risotto:

1. Hak skalotteløg og hvidløg fint, og steg dem i olie og smør i en gryde, til de er klare.

2. Skyl risene i en sigte, og steg dem sammen med løgene i ca. 1 minut.

3. Tilsæt hvidvin, rør godt, og tilsæt salt. Skru ned for varmen, og tilsæt bouillon, ½-1 dl ad gangen, så risene når at absorbere væden, der skal røres hele tiden. Fortsæt med at tilsætte bouillon, til risene er møre, men stadig har lidt bid. Hav tålmodighed, det tager ca. 20 minutter.

4. Tag gryden af varmen, og rør revet parmesan i risene. Læg låg på gryden, og lad risottoen trække i 5 minutter mens du tilbereder aspargesene.

5. Knæk den nederste ende af aspargesene, og skær dem i små mundrette stykker.

6. Varm en pande op med lidt olie, og rist aspargesstykkerne gyldne. Drys dem med salt, og vend dem forsigtigt i risottoen.

7. Anret risottoen, høvl en god omgang parmesan over, pynt med aspargestoppe og server server sammen med kødet.

INFO VILDTAFGRØDER

FÅ 10 % RABAT SOM MEDLEM AF SJD

OVERSIGT OVER AFGRØDER

URETMÆSSIG DELTAGELSE PÅ

BRUGSPRØVE

To deltagere på samme brugsprøve i oktober 2022 opfyldte ikke adgangskravene. Begge hunde opnåede 1. præmie BRKL, hvilke efterfølgende er frataget af DKK.

Grundet afgivelse af urigtige oplysninger ved tilmelding besluttede bestyrelsen at tildele begge ejere sanktionen ’Advarsel’, der i gentagelsestilfælde vil medføre en strengere straf.

TILDELING AF SJD-NÅLEN

På SJDs Nordjyske prøve i går blev Arnold Klovborg – bedre kendt under navnet “Nold” tildelt SJDs hæderstegn for en mangeårig og ekstraordinær stor indsat som terrænleder/ terrængiver.

Gennem tiden har Nold lagt terræner til et utal af kvalitetsklasser, vinderklasser samt Derby og Danmarksmesterskaber

* Bælgplante = meget velegnet = egnet = kan bruges ** Pristillæg på 5,00 kr. pr. kg. ved køb af pakninger á 2 kg. *** Forbehold for prisstigninger

Bestilling af frø

Alle priser er eksklusiv moms og levering. Fragtpris*** 0-20 kg 98 kr. 21< kg 220 kr. Ordre over 5.000 kr. ekskl. moms, leveres fragtfrit. Ved ordre under 250 kr. tillægges et ekspeditionsgebyr på 100 kr. Bestilling foretages ved at udfylde kuponen på SJD’s hjemmeside (udfyldes og sendes elektronisk) eller ved at ringe eller sende denne kupon til:

DLF · Højmevej 12 · 5250 Odense SV · tlf. nr.: 63 17 16 00 · e-mail: agro@dlf.dk

Som medlem af SJD får du 10 % rabat på ovenstående sortiment. Husk at anføre medlemsnummer nedenfor.

Navn

Adresse

Postnr. By

Medlemsnr. Tlf. nr.

CVR nr.

E-mail (til faktura)

Øhh, den skal jeg lige have igen...

Jeg har aldrig tænkt over det, men har også fra barnsben hørt om VSA, FMR, DKK, UK, ÅK osv. Men for nye som bevæger sig ind i den spændende verden for stående hunde, så tales der nogle gange i et sprog, som kan være lidt eller ret så implict.

Det værste vi kan gøre for at fremme vores medlemstilgang og deltagelse ved diverse konkurrencer og arrangementer er, at vi bliver så implicitte, at man tænker, at det er umuligt at komme med i fællesskabet.

Vi omgiver os af forkortelser og har en organisatorisk opbygning som ikke er komplet gennemskuelig set med nye øjne. Der bruges ord som nok er kendt for enhver, men de kan have en helt anden betydning når de er indskrevet i FMR.

Opfordingen til at lave en lile parlør så alle, også de nye, havde en chance for at være med, kom fra en nybagt ruhårsejer. Vi sad efter en kold træningsdag og hyggede over en kop varm kakao. Vi var flere som havde bemærket hendes hund på marken og var meget benovet over hvor godt den gjorde det. Vi tilskynde hende at få meldt til en markprøve. Rent faktisk havde hun overvejet det og havde forsøgt at læse lidt om det, men der var så mange ukendte ord og forkortelser i regelsætet, at det var svært at forstå, så var hun blevet lidt usikker på det hele. Det laver vi om på her.

HOVEDAKTØRER

FCI / Federation Cynologique Internationale Det er navnet på en hundeorganisation med mere end 100 år på bagen. Der er kun én hundeklub i hvert land, der har mulighed for at blive medlem af FCI, der fungerer som moderorganisation for 85 hundeklubber verden over. Fra Danmark er det DKK som sidder i FCI. Udstillings- og markprøvedommere er godkendt af FCI.

DKK / Dansk Kennel Klub

Sørger for stambogsføring, registrering af brugsresultater samt sundhedsdata. DKK er Danmarks repræsentant i FCI. Udstillings- og markprøvedommere er godkendt af DKK.

SJD

SJD / Stående Jagthunde i Danmark

I 2019 blev FJD (Fællesrepræsentationen for specialklubber for stående Jagthunde i Danmark) en sammenslutning af 12 specialklubber under Dansk Kennel Klub og DJU (Dansk Jagthunde Udvalg) bestående

af repræsentanter for DJ, DKK og FJD slået sammen til en organisation, SJD. I DJU var der underudvalg til specifikke opgaver FUV, ØUV, WEB, SAU, MUV og DUV. Nogle af disse udvalg arbejder videre under SJD. DKK og DJ sidder ikke længere med som repræsentanter i SJD.

UDVALG UNDER SJD

DUV / Dommerudvalg

DUV afholder dommermøder/seminarer. Forestår uddannelse af markprøvedommere. Kontrollerer at SJD´s prøveregler efterleves af de autoriserede dommere. DUV er vejledende organ med hensyn til fortolkningen af SJD´s prøveregler. DUV offentliggør fortolkninger af prøveregler, foreslår ændringer i SJD´s prøveregler, ligesom DUV skal høres, hvis ændringer foreslås af andre.

MUV / Markprøveudvalg

Er ansvarlig for den overordnede tilrettelæggelse og koordinering af anerkendte markprøver i Danmark. MUV udarbejder vejledende retningslinier for afvikling af anerkendte markprøver. MUV er ansvarlig for tilrettelæggelse og afvikling af DM for stående jagthunde.

SAU / Slæb- og Apporteringsudvalget

Er ansvarlig for, at der afholdes et tilstrækkeligt antal landsdækkende slæb- og apporteringsprøver fordelt over hele landet.

FUV / Fuldbrugsudvalget

Tilrettelægger og afvikler det fornødne antal landsdækkende fuldbrugsprøver. FUV udarbejder vejledninger for dommere og prøveledere.

UMN / Udvalg for Markvildt og Natur

Formålet er at være SJDs bestyrelses ekspertudvalg i forvaltning af markvildtet.

At informere SJDs medlemmer om markvildets vilkår samt at medvirke til at forbedre forholdene for agerlandets fauna og flora såvel lokalt som på landsplan.

Udstillingsudvalg

Er ansvarlig for SJD’s egen udstilling der afholdes hvert år i Vissenbjerg.

PRØVER OG REGLER

FMR / Fælles markprøveregler for stående jagthunde

I dette regelsæt er regler og vejledninger for markprøver, vinderklasser, apporteringsprøver, vand-, slæb og apportering samt ræveslæb beskrevet.

FP / Fuldbrugsprøve, kvalitetsklasse

Afholdes af SJD og har sit eget regelsæt, dog anvendes FMR hvis ikke andet er nævnt. FP er en to-dages prøve hvor hundene afprøves på mark, i vand, på schweiss, ræveapportering, skovsøg og ro på post samt apportering.

KLASSEINDDELING MARKPRØVER

UK / Unghundeklasse, kvalitetsklasse

Her kan hunde mellem 10 og 24 måneder starte. Der fælles ikke fugl på denne prøve, men skydes i luften. Der er ingen adgangskrav, udover alder.

ÅK / Åben Klasse, kvalitetsklasse

Her kan hunde fra 10 måneder starte. Der fælles ikke fugl på denne prøve, men skydes i luften. Der er ingen adgangskrav ud over alder.

BK / Brugsklasse, kvalitetsklasse

Her kan hunde fra 10 måneder starte. Der fælles fugl på denne prøve. Derfor er det for de kontinentale hunde et krav at hunden har bestået VSA eller JUA-prøven. Engelske hunde skal have bestået SJDs apporteringsprøve eller JUA-prøven.

VK / Vinderklasse, konkurrenceklasse

Konkurrence klasse. Her kan kontinentale hunde starte hvis de har to x 1. præmie i ÅK eller BK samt bestået VSA eller JUA-prøve. For engelske hunde gælder at de skal have opnået mindst én 1. præmie i ÅK eller BK samt bestået SJDs apporteringsprøve eller JUA-prøven.

DM / Danmarksmesterskab

Afholdes hvert år i oktober af MUV. Det er en lukket prøve og kun hunde der har kvalificeret sig kan deltage. Om foråret afholder MUV forårsmesterskabet. Ligeledes en prøve kun åben for hunde der har kvalificeret sig.

APPORTERINGSPRØVER

VSA / Vand, slæb og apporteringsprøve Er en kvalifikationsprøve for de hunde, der ønsker deltagelse i brugs- og vinderklasser. VSA prøver arrangeres under SJD.

JUA / Jægerforbundets udvidede apporteringsprøve

Er en kvalifikationsprøve for de hunde, der ønsker deltagelse i brugs- og vinderklasser. JUA arrangeres af DJ. DJ afholder hvert år en mesterskabsprøve for de hunde som har kvalificeret sig. Da DJ ikke længere deltager i samarbejdet omkring de stående hunde, vil denne prøve i fremtiden blive erstattet af noget ande.

DJU apporteringsprøve eller “Den lille apporteringsprøve”

Arrangeres mange steder rundt om i landet af specialklubberne. SJD apporteringsprøven er også grundlaget for den årlige racedyst.

DIVERSE UDTRYK

CK / Certifikatkvalitet

Når det gives under FMR. Bruges på vinderklasser og gives til placerede hunde der på dagen har gået til en 1. præmie i ÅK eller BK.

CK / Championkvalitet

Når det gives på udstilling. En anerkendelse til de hunde, hvis kvalitet dommeren finder er høj nok. Skal dog altid være bedømt til et Excellent.

CACIT / Certificat d´aptitude Au Championat International de Travil Bruges på en international vinderprøve og kan gives til 1. vinderen såfremt den er af et betydeligt format og har udført en fejlfri dagspræstation. 2. vinderen kan tildeles Reserve-CACIT, såfremt den opfylder de samme betingelser.

I.F.F. / Ikke for fugl

Gives i UK, ÅK og BK til hunde som på dagen har vist et stykke arbejde der er til en 1. præmie, men ikke har haft chance for fugl. I VK gives betegnelsen til en hund der om formiddagen har vist et stykke arbejde der er helt uden fejl, samt at hunden er af et betydeligt format, men som ikke har haft

chance til fugl. Dommerne kan vælge at tage denne hund med over middag.

Kvalitetsklasse

Klasser hvor der ingen konkurrence er mellem hundene, i princippet kan alle få en 1. Præmie hvis deres præstation fortjener det. UK, ÅK, BK og FP betegnes som kvalitets klasser.

Konkurrenceklasse

Vinderklasser, DM og forårsmesterskab. Her er hundene i konkurrence med hinanden og vil blive placeret, ikke præmieret.

Efterskudsprøve VSA, JUA og SJD apporteringsprøve.

Preller

Når hunden løber efter vildt trods føres protester.

Halesøg

Når en hund vedvarende løber efter en anden hund.

Stiksøg

Når en hund løber ret frem i terræn lige op i vinden.

Kovending

Ikke en officiel term, dommere må ikke bruge ordet i deres kritik. Bruges dog ofte alligevel og beskriver at hunden i sit søg vender bagud i vinden.

Sekundering

Hundene afprøves to og to. Når en hund opnår stand kan den anden, hvis den ser den hund der har stand, vise respekt ved at sekundere. Dette betyder at den stopper og bag den hund som har stand. Det kan være tæt på eller et stykke derfra. Men

den forholder sig i ro så længe den anden har stand.

Stil

Den måde som hunden bevæger sig på marken. Det er galopaktion, hvordan den fører sit hoved og hale, hvordan bevæger den sig ryg.

Knaldapport

Bruges på prøver hvor der fælles fugl. Er en beskrivelse af hundens opførsel efter en fugl er ramt. En hund der knaldapporterer har vist respekt for fuglen i opflugt, men idet fuglen er fældet og hunden ser den falde, vælger hunden at starte sin apportering uden føres tilladelse.

Vi siger sikkert mange flere mærkelige ting, men med tid så bliver disse ord en helt almindelig del af ordforrådet.

Her ser vi en fin sekundering.

AKTIVITETER

Her finder ud et overblik over kommende aktiviteter for dig og din hund lokalt, nationalt og internationalt.

DANSK VIZSLA KLUB OG LANGHÅRSKLUBBENS SCHWEISSPRØVE PÅ SJÆLLAND

SØNDAG, DEN 14. MAJ 2023, KL. 09.00 Schweissprøven på Sjælland er i et samarbejde mellem, Dansk Vizsla Klub og Langhårsklubben hvorfor medlemmer af disse klubber har fortrinsret.

Mødested: St. Dyrehave på adressen Kirkeltehusvej 8, 3450 Lillerød.

Jagtrejser

Fasanjagt i Polen med stående hund

DANSK JAGTHUNDE

DERBY 2024

Husk at tilmelde din hund, der er født i 2022 til Derby i år 2024, inden den er et år gammel, ellers er det for sent. Bemærk aldersgrænsen skal overholdes!

Første rate Derby år 2024 er kr. 250.For udenlandske hunde er gebyret kr. 300.-

3-dages jagt med kost og logi

3.657,Vilde fasankokke Pr. stk. 169,-

Yderligere information om Dansk Jagthunde Derby kan indhentes på Derbyudvalgets hjemmeside: jagthundederby.dk, hvor man også kan tilmelde elektronisk. Følgende e-mail adresse kan også benyttes: danskjagthundederby@gmail.com – Husk at opgive navn og adresse samt telefonnummer.

Derbyudvalgets kontor

Ved Gadekæret 21, Hørup, 3550 Slangerup. Tlf. 40331037

SJD UDSTILLINGEN · VISSENBJERG DEN 11. JUNI 2023

Udstillingen begynder kl. 9.30, men allerede fra kl. 8.30 er der mulighed for at deltage i gratis ringtræning, hvis du skal have de sidste fif inden udstillingen. Du møder blot op på pladsen kl. 8.30 og spørger efter ringtræning.

BEST IN SHOW:

Dette sker ca. kl. 13:30 i store ring, hvor den bedste fra hver race dyster om titlen BEDST I SHOW (BIS). Der er fodersække fra PROF. DOG © og gave fra SJD Udstillingen til de fire bedste hunde på dagen i Best i Show. BIS dommer 2023 er John Finnich Pedersen.

Der er fodersække til BIR og BIM i hver race samt en prøvepose til samtlige deltagere sponsoreret af PROF. DOG ©.

Der kan tilmeldes i alle klasser, undtagen mellemklasse. Tilmelding til udstillingen foregår via hundeweb, sidste frist for tilmelding er 26. maj 2023.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte udstillingens kasserer Marrit Stærkær, tlf. 40 58 60 36 eller kennelstaerkaer@gmail.com

Klubberne har inviteret følgende

dommere:

Dansk Pointer Klub:

– Lisbeth Bo Strunck

Langhårsklubben:

– Yrsa Møller Jørgensen

Dansk Breton Klub:

– Poul Valdemar Nielsen

Korthaarklubben:

– Hans Bilde Sellerup

Dansk Vizsla Klub:

– Gunnar Jensen

Dansk Weimaraner Klub:

– Yrsa Møller Jørgensen

Dansk Münsterländer Klub:

– Tenna Bihlet Dahl

Dansk Irsk Setter Klub:

– Winnie B. Larsen

Dansk Ruhår Klub:

– John Finnich Pedersen

Dansk Gordon Setter klub:

– Winnie B. Larsen

Engelsk Setter Klub i Danmark:

– H.P. Clausen

Dansk Drentsche Patrijshond Klub:

– Marie Petersen

Klubben for Gamle Danske Hønsehunde:

– Carsten Birk

Klubben for Jagthunde uden specialklub:

– Gunnar Jensen (kun grp.7 racer kan deltage)

Udstillingen foregår ved Vissenbjerg Hallerne, Idrætsvej 3, 5492 Vissenbjerg

Der kan med fordel parkeres på de tilstødende villaveje.

Der må ikke opstilles telte ved ringene.

Startnummer sendes på mail ca. 1 uge for udstillingen.

Der tages forbehold for ændringer. Udstillingen følger DKK’s udstillingsreglement

Udstillingens hovesponsor:

Salg af hjemme- lavede grillpølser samt øl og vand på pladsen hele dagen!

DANSK RUHÅR KLUB

www.ruhaar.dk

Formand

Jens Toft Nielsen

Fjellebrovej 11, 5750 Ringe

Tlf.: 29 21 85 55

E-mail: formand@ruhaar.dk

Kasserer

Steen Langkjær

Stærevej 13, 3200 Helsinge

Tlf.: 53 66 78 40

E-mail: kasserer@ruhaar.dk

Klubredaktør

Vibeke Gude

Mosevænget 8, 7160 Tørring

Tlf.: 40 30 35 36

E-mail: jagthunden@ruhaar.dk

Generalforsamling

Der indkaldes hermed til klubbens ordinære generalforsamling 2023 LØRDAG DEN 22. APRIL 2023

KL. 13.00 I EJBY HALLEN, HALVEJ 5, 5592 EJBY

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Valg af 3 stemmetællere

3. Aflæggelse af årsberetning

4. Fremlæggelse og godkendelse af revideret årsregnskab

5. Fremlæggelse af budget

6. Valg af bestyrelse og 2 suppleanter Jens Toft (formand) (modtager genvalg) Michael Skov (modtager ikke genvalg)

7. Valg af 2 revisorer og 1 suppleant

8. Valg af medlem til “Stående Jagthunde i Danmark” (SJD)

9. Indkomne forslag

10. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 3 uger inden generalforsamlingen. Forslaget skal være ledsaget af en nærmere begrundelse og en redegørelse for, hvad man ønsker at opnå

Møde med den gamle garde

Af Christian Holm Pedersen

Fredag. den 3. februar var der samlet en lille gruppe af DRK`s mangeårige medlemmer samt et par korthårsfolk på Vrads Station, som ligger nede ved Ry.

Vi mødtes kl. 11.30 og fik hilst på hinanden inden vi kom ind til en god og særdeles solid frokost. Stemning og snakken gik højt i ikke for gode lokaler med hensyn til akustikken, men så kunne de fleste bare skrue op for deres høreapparater.

Også godt at kunne mødes under anden anledning end på prøver og konkurrencer med hundene.

Flemming Thune gav et kort indlæg om hvad der sker i SJD mht. til vores prøver i fremtiden, efter at Danmarks Jægerforbund har brudt mange års samarbejde. Det gav naturligvis anledning til nogen debat og spørgsmål, medens der blev serveret kaffe og lagkage.

Deltagere på dagen var: Flemming Thune, Ole Smith, Flemming Jensen, Jan Krogh, Arne Laursen, Vibeke Gude, Peter Jen-

med forslaget. Bestyrelsen giver senest en uge før generalforsamlingen på klubbens hjemmeside udtryk for sin holdning til evt. forslag.

Alle indkomne forslag bekendtgøres på klubbens hjemmeside, når tidsfristen for indsendelse er udløbet.

Kandidater til bestyrelsen skal tilkendegive deres kandidatur til formanden senest 3 uger inden generalforsamlingen. Tilkendegivelsen skal ledsages af en kort præsentation, som offentliggøres på klubbens hjemmeside.

Dansk Ruhår Klub er vært ved et fælles kaffebord.

sen, Uffe Jacobsen, Preben Back, Axel Hansen, Knud Risager, Ove Nissen og undertegnede, Christian Holm Pedersen.

DANSK RUHÅR KLUB

Gentest - anlæg for ruhårspels (Rauhaarigkeit)

Af bestyrelsen i DRK og sundhedsudvalget

I dag er der udviklet gen-test på flere områder for den ruhårede hønsehund. Mest kendt og anvendt er nok gen-testen for ‘von Willebrand type 2’ (vWD II), som rimelig hurtigt - sammen med avlsrestriktioner - har formået at få kontrol med vWD II.

Men der findes også flere gentest - alle udviklet specifikt til den ruhårede hønsehund - Rauhaarigkeit/ruhårspels, HD/hofteleds-dysplasi, OC(D)/osteochondrose i skulderled og CMO/Craniomandibulær Osteopati (kæbe-lidelse).

Mulighederne for gentest Rauhaarigkeit/ ruhårspels Arvegangen for Rauhaarigkeit - det ruhårede hårlag, som vi ønsker det for en ruhåret hønsehund - er styret af en gen-kombination, som man kan teste for. Tierhochschule Hannover (TiHo Hannover) anvender generelt betegnelsen W/W = homozygot rauhaarigkeit og W/w som heterozygot rauhaarigkeit.

Kort fortalt har den homozygote samme værdi i gen-parret for anlæg for ruhårspels - det beskrives med bogstavet (store W). Og den heterozygote har forskellige værdier i gen-parret for ruhårspels - betegnes som (store) W og (lille) w.

Har en ruhår genparret W/W giver det større sandsynlighed for hvalpe med ruhårshårlag og skæg, mens genparret W/w kan give risiko for nogle hvalpe med kort hårlag og uden særlig meget skæg, afhængig af partnerens gensammensætning.

Arvegangen

Ved at teste hundene inden parring, kan man med rimelig sikkerhed opnå det ønskede ruhårede hårlag ved at parre en homozygot med en homozygot eller en heterozygot, hvorimod man bør undgå at parre en heterozygot med en heterozygot, eftersom der er risiko for at der dukker varianter op med en atypisk kort pels.

Og har man som opdrætter tidligere fået hvalpe med et meget kort hårlag/ manglende skæg, så er det i hvert fald en

mulighed at få foretaget test af tæven og den udpegede hanhund inden parring.

I skemaet nedenfor ses, hvordan hvalpene i grov træk vil fordele sig ved parringer mellem forskellige kombinationer.

at der bliver mulighed for at registrere resultatet i Hundeweb ligesom for vWD II (faneblad DNA).

Helle Friis Proschowsky, DKK skriver: “Kun afkom efter W/W x W/W parringer vil få en automatisk status som W/W., En kombination mellem heterozygot og heterozygot (W/w x W/w) vil give 25% W/W, 50% W/w og 25 % w/w. Afkom efter sådan en parring vil altså ikke få nogen automatisk status.”

Tilsvarende kan resultaterne præsenteres i avlsregistret og på hvalpelisten under forældredyrene - det arbejdes der også på.

Test for anlæg for ruhårshårlag

Der er ikke så mange danske hunde, der har fået foretaget testen - endnu, men muligheden er til stede.

Testen foretages

ganske enkelt - få taget en blodprøve hos dyrlægen og hav den udfyldte rekvisition med, se link via QR-kode: eller linket: drahthaar.de/media/ PDF%20DNA-Bank%20und%20Gendiagnosen%202017/Einsendebogen_ Drahthaar_mit-HD-OCD-Fell_CMO-neueKosten2016.pdf

Bed dyrlægen om at sende EDTA-blodprøven og den udfyldte formular til TiHo Hannover - husk at betale som beskrevet her, se QRkode eller link:drahthaar.de/media/Genomische_Zuchtwertschaetzung_PDF/ Informationsblatt_deutsch_mod_2014. pdf - så kommer der svar indenfor et par måneder.

Flere tyske hunde har i VDD’s stambøger allerede fået registreret deres anlæg (genotyp) - tjek det, hvis du anvender en hanhund derfra. I stamtavlerne er deres ‘genotyp’ anført med et W/W såfremt hunden er homozygot, og W/w såfremt de er heterozygot.

Registrering af resultatet

Der er endnu ikke lavet endelige aftaler med DKK om registrering af resultatet, det arbejdes der på, men tanken er,

I og med at gen-testen understøtter avlen omkring hårlaget og ikke forhold relateret til sundheden, så er der ingen planer om, at status skal være kendt (som for vWD II m.v.) inden parringen.

Aktiviteter i DRK områderne

HERNING-OMRÅDET

Kontakt: Jesper Kjelds

Tlf. 61201699 / herning@ruhaar.dk

ANERKENDT RÆVESLÆBSPRØVE

+ 30. april

Krusbjergvej 12, Sunds. Tilmelding via hundeweb.

SLÆB OG APPORTERINGSTRÆNING

+ Opstart 11. maj kl. 18 (8x træning)

Søbysøvej 11, 7400 Herning

Første trænings aften mødes vi ved

Kølkær hallen, Søbysøvej 7, Kølkær, 7400 Herning. Yderliger oplysninger og

tilmelding til Annette Rasmussen på tlf. 27812528. Tilmeldingsfrist: 1. maj.

Max deltager antal: 24. Pris: 600kr ved

tilmelding eller senest første træningsdag, betales via MobilePay til Annette på

tlf. 27812528. Forplejning: Grillpølser og

øl/vand kan købes. Alle hunde skal ved træningsstart kunne grundlæggende apportering fra land/vand af fugle og kanin.

ANERKENDT VSA-PRØVE

+ Lørdag 1. juli

Info og tilmelding på hundeweb

SJD APPORTERINGSPRØVE

+ Lørdag 24. juni

Egehytte Egeris, Ejstrupvej 7a, 6920 Videbæk. Start: kl. 9.00. Info og tilmelding på hundeweb

ESBJERG-OMRÅDET

Kontakt: Anette Lindhardt

Tlf. 22364921 / esbjerg@ruhaar.dk

APPORTERINGSTRÆNING

+ Onsdage fra den 12/4 til den 14/6 I samarbejde med Esbjerg Jagtforening træner vi begynderapportering, apportering og vand- og slæb. Træningen afvikles på mindre hold, hvor vi bestræber os på at holde alle i gang, så vi, så vidt muligt, undgår ventetid. Ved tilmelding bedes du oplyse hundens navn, alder og race, samt kort fortælle, hvad du forventer at få ud af træningsforløbet. Den første aften vil vi teste hundene, for at tilstræbe at alle hunde er kommet på det rigtige hold. Træningen afvikles over 10 gange.

Mødested: Hundehuset, HC Auto, Hostrupvej 44, 6715 Esbjerg, kl. 18.30. Oplysninger og tilmelding til: Erik Madsen på tlf. 20736703 efter kl. 13, eller på mail a.e.madsen@gmail.com. Ved tilmelding

på mail bedes du oplyse dit telefonnummer. Pris for 10 træningsaftener er 550 kr. Spring køen over den 12. april, så vi kan komme i gang med træningen og indbetal de 550 kr. på forhånd på MobilePay til 5075HE.

RÆVESLÆBSPRØVE

+ Torsdag 8. juni Info og tilmelding på hundeweb

OMRÅDE FYN

Kontak: Hanne Buhr

Tlf. 22643686 / fyn@ruhaar.dk Tilmelding til følgende aktiviteter skal ske til fynruhaar@gmail.com

HVALPE- OG UNGHUNDETRÆNING

+ Opstart 12. april 18.30 og 19.39 (8x træning)

Pris (betaling foregår på første træningsdag via MobilePay): Hvalp/unghund: 400 kr. for medlemmer af DRK eller anden SJD-klub, hvalp/unghund, ikke medlemmer: 600 kr.

Hvalpe (alder 8 uger-6 måneder): Kl. 18.30-19.15: socialisering, kontaktøvelser, ro, lineføring, sit, hjemkald, mm. Unghundeklasse (alder 6-12 måneder): Kl. 19.30-20.15: opstart på grunddressur - lydighed - apportering, introduktion til foderslæb / kaninslæb, samvær med andre hundeførere. Max. 10 hunde pr. hold. Skriv din hunds alder og dit telefonnummer ved tilmelding

LYDIGHEDS- OG APPORTERINGSTRÆNING ÅBEN KLASSE - OPSTART!

+ Opstart 12. april 18.30 og 19.40 (8x træning)

! Pris: 550 kr. for medlemmer af DRK (eller anden SJD-klub), ikke medlemmer: 750 kr. Der betales på første træningsaften via MobilePay.

Åben klasse I – kl. 18.30-19.30 (hold 1) og kl. 19.40-20.40 (hold 2): De yngre hunde, som er nået et godt stykke med lydigheden, og har ”snuset til” apportering: grundlæggende lydighed (herunder ro, kontakt, mv.), apportering, slæb.

Træningen tilpasses af trænerne i samråd med den enkelte hundefører Max. 8 hunde pr. hold .

Åben klasse II – kl. 18.30-19.30 (hold 1) og kl. 19.40-20.40 (hold 2):

De lidt ældre hunde, hvor der er rimeligt styr på lydigheden. Det er et krav, at hunden kan apporter grundlæggende ly-

dighed (herunder ro, kontakt, mv.), apportering (som skal være på plads på dette hold) slæb. Varierende sværhedsgrader – tilpasses af trænerne i samråd med den enkelte hundefører. Max. 8 hunde pr. hold. Ved tilmelding skriv din hunds alder + dit telefonnummer samt hvilket tidspunkt du ønsker at deltage (så forsøger vi at få det til at gå op!).

OMRÅDE NORDSJÆLLAND

Kontakt: Lars Due Nielsen

Tlf. 81211718 / nordsjaelland@ruhaar.dk

Tilmelding til følgende aktiviteter skal ske til Lars Due Nielsen

HVALPEMOTIVATION

+ Opstart 13/4 til 1/6, kl. 18.00-18.50

OBS! Ingen træning Kristi Himmelfartsdag For alle hvalpe af stående racer mellem 3 og 6 mdr. Vi lærer hvalpen at gå pænt i line, sit, dæk, indkald, grundlæggende stand mm. Samt social omgang med de andre hvalpe. Sted: Stenlandsgårdens hundetræningsbane, Østergade 107, 3200 Helsinge. Pris: 400 kr. for 7 gange.

LYDIGHED/GRUNDLÆGGENDE APPORTERING

+ Opstart 13/4 til 1/6 kl. 19.00-19.50

OBS! Ingen træning Kristi Himmelfartsdag For alle stående jagthunde racer. Sted: Stenlandsgårdens hundetræningsbane. Østergade 107 3200 Helsinge Pris 400 kr. for 7 gange. Betaling med MobilePay ved første fremmøde.

APPORTERINGSTRÆNING

+ Opstart 8/6 til 20/7, kl. 19.00

Sted: Daverød Dam, Hornbækvej mellem Tikøb og rundkørslen på Helsingørvej Pris 475 kr. for 7 torsdage. For at deltage skal hunden have gennemført et grundlæggende apporteringskursus og være fortrolig med at apporterer vildt. Vi træner med fuglevildt, ræv og kaniner. I vand og på land. Vildtet leveres af området. Der vil være mulighed for instruktørhjælp i begrænset omfang, men træningen er i høj grad lagt an på selvtræning i de enkelte discipliner. Maksimalt plads til 10 hunde.

OMRÅDE BORNHOLM

Kontakt: Flemming Kjærsgaard Kofoed Skou (NY KONTAKTPERSON!)

Tlf. 40416660 / bornholm@ruhaar.dk

Her forefindes udsnit af info om aktiviteterne, udførlig beskrivelse findes på ruhaar.dk under områderne

KORTHAARKLUBBEN

www.korthaarklubben.dk

Formand

Niels Erik Kromann

Østerhovedvej 1, 7323 Give

Tlf.: 40 36 18 61

E-mail: formand@korthaarklubben.dk

Kasserer

Ellen Jørgensen

Sønderkær 157, 7190 Billund

Tlf. 40 92 42 60

E-mail: kasserer@korthaarklubben.dk

Klubredaktør

Søren Roloff

Københovedvej 2b, 6630 Rødding

Tlf. 40 26 39 42

E-mail: klubredaktor@korthaarklubben.dk

Aktivgrupperne

Klubbens medlemmer opfordres kraftigt til at benytte sig af de forskellige tilbud der udbydes i aktivgrupperne.

Over hele landet er der fordelt over året mange træningstilbud til både nye og erfarne hundeførere.

Ligeledes opfordres aktivgrupperne til, når de afholder arrangementer, at tage nogle fotos og lave et lille skriv som vi kan få med i Jagthunden, dels for at reklamerer lidt for det store arbejde der gøres men også som inspiration på tværs af landsdelene.

Det kommende år vil klubredaktøren prøve at have større fokus på aktiviteterne i aktivgrupperne. Derfor denne opfordring.

Generalforsamling 2023

25 februar afholdtes klubbens generalforsamling i Ejby hallen.

I den forbindelse kom der tre nye i bestyrelsen. Jakob Røjkær Petersen, som overtager posten som kasserer fra Ellen. Anette Holm indtræder som bestyrelses medlem og Gitte Schmidt Petersen fik posten som suppleant. Der skal lyde et stort tillykke med valget til de tre.

Det samlede referat kan læses på klubbens hjemmeside.

Efter generalforsamlingen blev de mest vindende ekvipager samt årets ildsjæl udnævnt.

ÅRETS ILDSJÆL: Peder Karlsen

MEST VINDENDE PÅ UDSTILLINGER: Frig, ejer Ib Hansen, Dianalund

MEST VINDENDE PÅ MARK:

Bredsgaards Oscar, ejer Henry Jensen, Snedsted

MEST VINDENDE PÅ FULDBRUGSPRØVER:

Ballums Wilma, ejer Tonny Lønne, Ballum

MEST VINDENDE PÅ SCHWEISS: Vitus, ejer Dorthe Poulsen, Slagelse

Kontaktfolk i klubbens aktivgrupper

AKTIVGRUPPEN VENDSYSSEL

Kontaktperson: Grethe Poulsen, Holtevej 140, 9700 Brønderslev, Tlf.: 23 44 66 02 vendsyssel@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN AALBORG-OMRÅDET

Kontaktperson: Bjarne Jacobsen, Bragenholtvej 50, Langholt, 9310 Vodskov

Tlf.: 98 25 75 38/20 28 94 69 aalborg@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN AARHUS OG OMEGN

Opdelt i 5 mindre områder

Område 1 Djursland:

Kontaktperson: Mogens Andersen, Bønnerupvej 13, Bønnerup, 8585 Glesborg

Tlf.: 61 74 17 06

aarhus-omraade1@korthaarklubben.dk

Område 2 Viborg og omegn:

Kontaktperson: Jakob Røjkjær

Tlf.: 27 52 33 45

aarhus-omraade2@korthaarklubben.dk

Område 3 Silkeborg og syd for A15:

Kontaktperson: Flemming Gosvig, Engparken 7, Skovby, 8464 Galten

Tlf.: 22 52 31 24

aarhus-omraade3@korthaarklubben.dk

Område 4 Trekanten - Midt: Kontaktperson: Pt. ingen, aarhus-omraade4@korthaarklubben.dk

Område 5 Århus og omegn: Kontaktperson: John Pedersen, Ørnelunden 24, 8520 Lystrup

Tlf.: 86 22 30 58 aarhus-omraade5@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN MIDT- OG

VESTJYLLAND

Kontaktperson: Uffe Jacobsen, Hvingelvej 3, Hee, 6950 Ringkøbing

Tlf.: 61 28 50 32 midtogvestjylland@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN SYD- OG SØNDERJYLLAND

Kontaktperson: Leif Jensen, Enghaven 3, 6580 Vamdrup Tlf:. 23 38 96 18 sonderjylland@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN FYN

Kontaktperson: Pt. ingen, fyn@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN KØBENHAVN

OG OMEGN

Kontaktperson: Flemming Djarn, Ankerstræde 19, 4682 Tureby Tlf.: 23 10 27 27, kobenhavn@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN STORSTRØMMEN

Kontaktperson: Majken Staal, Klokkevangen 20, 4983 Dannemare

Tlf.: 42 33 18 42 storstrommen@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN

STUDIEKREDSEN AF 1968

Kontaktperson: John Christensen, Rishøjgårdsvej 16, Gundsømagle, 4000 Roskilde, Tlf.: 40 38 48 83 studiekredsen@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN BORNHOLM

Kontaktperson: Christian Grønbjerg, Lærkevej 10, 3782 Klemensker Tlf.: 56 96 66 26 bornholm@korthaarklubben.dk

DANSK MÜNSTERLÄNDER KLUB

www.dmk-online.dk

Formand

Christian Nøhr Hansen

Engholmvej 13, 4000 Roskilde

Tlf.: 23 30 02 03

E-mail: cnh@post.tele.dk

Kasserer

Mona H. Storgaard

Karl Jensens vej 16, 6731 Tjæreborg

Tlf.: 21 92 00 30

E-mail: jagtlystens@gmail.com

Klubredaktør

Henriette Andersen

E-mail: aikokleiner@gmail.com

Klubudstilling i forbindelse med EDS 2023

Af Jette og Niels Peder Greve

Kennel Grevegården var igen i år ansvarlig for at promovere vores racer på messen Jagt og Udeliv i Års.

Hele 16 Kleinere og 6 Grossere var på skift at finde på standen i åbningstiden, samt naturligvis deres engagerede førere, som beredvilligt havde tilbudt at bruge et par weekend timer på messen.

Såvel vores stand som hele messen var flot besøgt med ca. 4500 besøgende i alt, og der blev snakket, aet og klappet, og sunget med på Jagthornsblæsernes trutten fra et par af hundene.

Faktisk var der så travlt med at servicere gæsterne, at der ikke blev taget mange billeder.

Nyt fra formanden

Nu har vi fået kigget på alle input fra Formandsmøderne og samlet alle de forskellige input i et Samlenotat. Samlenotatet vil du kunne læse her i Jagthunden i en selvstændig artikel.

Datoen for årets generalforsamling er fastsat til søndag den 23. april 2023 i Ejby Hallen på Fyn.

Som jeg nævnte tilbage på Formandsmøderne, vil der blive brug for nye kræfter i bestyrelsen. Så hvis der er nogle af jer, der gerne vil yde et stykke arbejde i bestyrelsen, som bestyrelsesmedlem eller bestyrelsessuppleant hører vi gerne fra jer. Hvis der er spørgsmål omkring arbejdet i bestyrelsen, er I velkommen til at skrive til bestyrelse@dmk-online.dk. I det samlede notat fra Formandsmøderne er der en kort beskrivelse af omfanget ved bestyrelsesarbejdet.

I SJD’s kontinentale gruppe er arbejdet gået i gang med at bearbejde alle de mange gode forslag, der er kommet. Status på det arbejde vil fremgå af de offentliggjorte referater fra møderne i den Kontinentale gruppe.

Når Jagthunden kommer i jeres postkasse, vil der bl.a. være afholdt markprøver rundt omkring i landet. Jeg håber I alle har haft nogle gode oplevelser på de forskellige prøver.

JET udvalget, som er et samarbejde mellem Dansk Ruhårs Klub, Dansk Korthårs Klub og Dansk

Münsterländer Klub, har afholdt introduktion til de 2 forskellige test (JET 1 og 2) rundt om i landet. Jeg ved, at i Nordjylland er der allerede booket fuldt op. Jeg håber, at I har haft mulighed for at deltage på et af de introduktioner der har været, så I har oplevet de muligheder der er i de test.

I februar afholdt vi vores årlige udstilling. Her kom 90 hunde til bedømmelserne. Det var en fornøjelse at møde så mange medlemmer med deres fine hunde. Arrangementet blev gennemført på bedste vis i en god ånd. Vores udstillingsudvalg kan godt være tilfredse med resultatet af deres store arbejde.

Husk at holde øje med hjemmesiden omkring den årlige holdapportering. Det har altid været en stor fornøjelse at komme der. Her er selvfølgelig konkurrence, men endnu vigtigere også mulighed for at knytte netværk på tværs af hele landet.

Håber at se mange af jer til generalforsamlingen.

Knæk og bræk!

De bedste hilsner

Christian Nøhr Hansen Formand

Hvis der kan skaffes hunde og førere igen næste år, er vi klar d. 24. -25. februar 2024.

Samlenotat efter “Formandsmøder” rundt i landet

Her er det førnævnte samletnotat fra Formandsmøderne. Der er mange ting at tage fat på. Mange af tingene er opgaver, som vil ligge ude i vores områder, mens andre vil blive varetaget af bestyrelsen.

På hvert møde deltog 15-20 medlemmer, og møderne blev afviklet efter nedenstående dagsorden.

DAGSORDEN

– Hvad foregår på bestyrelsesplan i klubben for tiden?

– Hvilke indsatsområder, synes I som medlemmer, bør prioriteres?

– Prøver i fremtiden for de kontinentale hunde?

– Eventuelt

Hvad foregår på bestyrelsesplan i klubben for tiden?

På alle møderne orienterede formanden om følgende:

– Overvej nye emner både medlemmer og suppleanter til den bestyrelse, som skal vælges på næste års generalforsamling.

– Kassererposten blev nævnt, idet det blev oplyst, at der bliver købt ekstern bistand til løsning af opgaven, mens medlemshåndteringen fortsat er på klubbens hænder.

– For at spare både tid og penge holdes hovedparten af bestyrelsesmøderne over Teams således, at der kun holdes to fysiske møder om året. Denne fordeling anses for at være hensigtsmæssig. Tidsmæssigt er det tillige til at overse en bestyrelsespost, idet der også bliver trukket på kræfter uden for bestyrelsen eller suppleanterne.

– Klubben har rundet 1.000 medlemmer.

– Klubbens årshjul er lige på trapperne og vil blive offentliggjort på hjemmesiden.

Hvilke indsatsområder, synes I som medlemmer, bør prioriteres?

På møderne blev noteret et bredt udsnit af mulige fremtidige indsatsområder:

– Et varieret udbud af aktiviteter er vigtigt for både gamle og nye medlemmer.

– Noget på hjemmesiden til nye hundeførere – evt. som en skabelon, herunder videoer - der beskriver, hvornår og i hvilken rækkefølge man skal træne sin hund.

– Flere hvalpehold på andre tidspunkter af året end august/september eller i

starten af året, hvor de traditionelt ligger og generelt en mere differentieret træning, så alle bliver trænet på det niveau, der er hensigtsmæssigt for både hund og fører.

– Hvalpetræning kan som en mulighed sikres ved samarbejde på tværs med andre hundeklubber, idet hvalpetræning ikke er racespecifik. Når hundene, er unghunde, bliver træningen mere målrettet i DMK-regi.

– Alle skal behandles med respekt både på træningsbanerne og under prøver, herunder dommere og medhjælpere. Husk, at alle gør et stykke frivilligt arbejde.

– Mentorordninger for nye hundeførere, hvis frivillige kan skaffes.

– Medansvar blandt kursisterne, så de ikke bare så at sige smutter, lige så snart træningen er afsluttet. Dette kan blandt sikres ved at dele opgaver ud, som f.eks. at bage en kage til næste gang. Det forpligter alle til at smage, og ja, så kommer samtalerne og dermed sammenholdet på et hold. Og så giv træningen et nyt navn, der er mindre forpligtende for de nye. Hyggetræning vil være et godt valg.

– Et mere stabilt fremmøde kan sikres, hvis der skal være betalt for hele træningsforløbet, inden det starter.

– Det er en forudsætning for fastholdelse af medlemmer, at der er aktiviteter i alle områder, hvor der er opslået tovholdere i et område. Aktivister skal være der af gavn og ikke kun et navn.

– Som noget nyt kunne klubben forsøge sig med online kurser/arrangementer, idet mange unge nye medlemmer formentlig vil se positivt på denne mulighed. Et muligt emne kunne være hvilke type foder, man skal give sin hund. Der vil ikke blive tale om reklame for et bestemt mærke foder, men derimod en indføring i, hvad man skal være opmærksom på, når man vælger foder til sin hund.

– Mere brug af de sociale medier – dette skal ske med omtanke, da mange medlemmer ikke benytter disse.

– En fastholdelse af Q-weekender og Bukketræf og mulig etablering af weekender for nye hundeførere, herunder hvalpeejere, ligesom familieweekender kunne være et godt initiativ. Kombinationen af træning og muligheden for deltagelse i anerkendte prøver tiltaler mange.

– Genoptagelse af aktivist arrangementer i en eller anden form vil kunne fastholde aktivister og formentlig tiltrække nye.

– Navn og adresse på hvalpekøberne, så klubben evt. kan lave opsøgende arbejde. Her skal man være opmærksom på GDPR-reglerne, så klubben eller enkeltmedlemmer ikke kommer i problemer.

– Nybegynderprøver, hvor nye hundeførere kan få snust til prøvesystemet, uden det binder.

– Mulig fastholdelse af nye kunne være at forlænge ”gratisperioden” fra 1 til 2 år og en sikring af, at nye medlemmer får blade m.v. tilsendt straks efter indmeldelsen.

– Kurser uden hund – hvor nye hundeførere bliver introduceret i disciplinen at føre en hund på marken og evt. andre prøvetyper.

– Flere uddannelsestilbud i klubben kunne være ønskeligt, herunder instruktør, stifinder og markprøver.

– Faste arealer til afvikling af vores hovedprøve om efteråret.

Prøver i fremtiden for de kontinentale hunde

På møderne var der en lang række holdninger til prøver i fremtiden, som følger:

– Rent sprogligt er det foreslået, at “Skal racerne vurderes ud fra racens egenart” erstattes af, at “Der skal tages hensyn til racens egenart”, idet det hermed bliver et mere fleksibelt system.

– Skal vores system være bygget på jagtprøver eller sportsprøver – hvad er bedst for avlen.

– De nuværende kritikker på markprøverne erstattes med et pointsystem. Man kunne i den sammenhæng skele til, hvorledes det sker i Sverige dog således, at brugen af et skema sker i sammenhæng med en skriftlig kritik, der beskriver for hundeføreren, hvorfor hunden har opnået et givet pointantal.

– Reglerne om udsætning af fugle skal holdes, da såkaldte “kassefugle” er ikke acceptable – heller ikke i forbindelse med prøveafvikling.

– Vores hunde er stående hunde, hvorfor det naturligvis er noget, der bør prioriteres. Der blev peget på, at en mulighed for fremtiden kunne være, at stand for jagtbart vildt kan give en præmiering, men at alene de arter, der i dag god→

DANSK MÜNSTERLÄNDER KLUB

kendes – hønsefugle og skovsnepper - kan udløse en 1. præmie.

– God idé at åbne muligheden for at føre sin hund som ”unghund” til den er 30 eller 36 måneder. Det er jo under alle omstændigheder ejerens egen beslutning, hvorvidt man vil stille i åben klasse med en unghund.

– Hvis der tillige kommer en begynderklasse, vil den med fordel kunne indeholde en form for coaching af de hundeførere, der får afprøvet deres hunde. Igen med henblik på fastholdelse af nye medlemmer.

– Mulighed for singleafprøvning på mark dog således, at alle hunde skal i søg med makkerhund.

– Vinderklasse skal forblive som i dag, men der skal sættes en minimumstid på, som i kvalitetsklassen.

– Forårsmesterskabet på mark skal beholdes, alene fordi de udparrede agerhøns giver flere mulighed for fugletagninger.

– Resultater opnået på vinderklasse efter afholdelse af DM bør være adgangsgivende til det efterfølgende års DM.

– Generelt er der opbakning til fuldbrugsprøven, som den er i dag, men der er

I næste nummer...

I næste nummer kan i læse et indlæg om tilgang til træning af jagthunden af Michael Kappendrup Bay.

også blevet nævnt, at fuldbrugsprøven kan ændres, så de hunde, der ikke opnår fugletagning om formiddagen, afprøves på de næste to discipliner, som de øvrige hunde, men at de så sidst på dagen kan få en ny mulighed på marken. Tillige et ønske om, at vægten på de ræve, der anvendes sættes ned til 3,5 kg.

– Der er bred enighed om, at adgangskravene til at kunne deltage på en fuldbrugsprøve ikke skal slækkes.

– Der skal arbejdes på at få godkendt DMK-prøven som en light version af fuldbrugsprøven, og for at få prøven sidestillet med udvidet apporteringsprøve samt vand og slæb, som adgangsgivende til vinderklasse.

– JET, AT, og UT skal videreføres, men AT skal måske udvides med et år, da nogle hunde ikke er klare prøven, det år de er 2 år gamle. Der er tillige peget på, at ”laut” med fordel kan blive registeret i hundens papirer, hvilket ikke sker i dag.

– Dommersystemet kunne ændres, så dommerne starter med at måtte dømme apporteringsprøver, hvorefter de kommer videre i systemet med kvalitetsprøver og bygge videre derfra.

– Ændring, så de, der skal på apporteringsprøver, selv skal medbringe eget vildt til egne prøver.

– Fjern brevduer fra apporteringsprøverne og erstat med jagtbart fuglevildt

– Fjern siddende aflevering ved apporteringsprøver, idet det ikke er jagt relevant. På jagt tager alle vildt, mens hunden står.

– Erstat 9 mm pistol med en 6 mm, om ikke for andet, så for at redde dommernes ører fra de mange hårde smæld, der kommer i løbet af en prøvedag. En bemærkede, at det faktisk er forbudt at anvende 9 mm på mange arealer, herunder Naturstyrelsens.

Eventuelt

– Udtagelse til VM, som ligger i regi af Dansk Kennel Klub, kunne gøres mere synligt hos DMK.

– Der blev foreslået, at der gives en præmie fra klubben til bedste münsterländer på de enkelte fuldbrugsprøver, hvilket iværksættes straks.

– Revidering af avlskrav, så det ikke kun er hanhundene, der stilles store krav til.

– Der efterspørges et avlsseminar.

Fra redaktøren

Jeg mangler fotos af jeres dejlige Münsterländere, som vi må bruge her på siderne.

Send foto og indlæg til aikokleiner@gmail.com

Hilsen Henriette

KLUBBEN FOR GAMLE DANSKE HØNSEHUNDE

www.gdh.dk

Formand

René Ahm-Hansen

Møllevangen 125, 8450 Hammel

Tlf. 60 67 77 78

E-mail: rene@ahm-hansen.dk

Kasserer

Iver Krogh

Bramdrupvej 90, 6040 Egtved

Tlf. 40 92 44 54 / 75 55 32 02

E-mail: iverkrogh@gmail.com

Klubredaktør

Lisbeth Ahm Hansen

Møllevangen 125, 8450 Hammel

Tlf. 60 67 77 76

E-mail: lisbeth@ahm-hansen.dk

Husk generalforsamlingen!

SØNDAG D. 16. APRIL 2023 KL. 13.00 i Hjallese Forsamlingshus, Hjallesegade 31, 5260 Odense.

Dagsorden, jf. vedtægternes § 11 (se yderligere i februar bladet)

Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer (minimum 1 fra Sjælland) Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg:

– Thomas Brandslund (Fyn) (genopstiller)

– Charlotte Scheuer (Sjælland) (genopstiller)

– Henrik Frost Rasmussen (Sjælland) (genopstiller)

DKK Racevinder 2022

Titlen som årets DKK Racevinder 2022 for Gammel Dansk Hønsehund går til Logslund Balto DK13337/2020 med 48 point. Balto opnåede ni flotte placeringer

Valg af 3 suppleanter (1 fra Jylland, 1 fra Fyn og 1 fra Sjælland)

Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant

Til generalforsamlingen vil der blive serveret en sandwich fra kl. 12.30, samt kaffe og kage under generalforsamlingen.

Af hensyn til bestilling anmodes om tilkendegivelse om deltagelse på rikke@brandslund.dk

som BIR og en gang som BIM. Stort tillykke til Flemming Pedersen og Tina Nielsen med det meget flotte resultat

Glimt fra arkivet

Rettelse!

Vi bringer hermed en rettelse af tabellen fra indlægget “Året der gik 2022”, som blev bragt i forrige nummer af Jagthunden.

Der var kommet rod i tallene i skemaet under “ANTAL STARTER”. Det var ikke helt de tal, der blev sendt ind, så det hele blev ret så misvisende.

Mine første erfaringer med sporarbejdet

Af Ida Enø Jensen

Når man som mig, der hverken er jæger eller bonde, men bybo, anskaffer sig en jagthund med drifterne i top – må man på en eller anden måde finde metoderne til at dække driften hos ens hund. Vi har haft GDH før og med den havde vi et kæmpe arbejde med at nedtone drifterne, så hun kunne blive en god og fin by-hund. Da vi fik Gaia, var jeg ikke i tvivl om, at jeg hellere ville arbejde med hendes drifter og ikke imod. Det bringer mig ud i oplevelser og situationer, jeg ikke havde troet, jeg skulle ud i. Det sidste, næsten nye er sporarbejdet, ”næsten” fordi jeg har forsøgt at starte det op tidligere. Men jeg tror, jeg gjorde for meget ud af det og kørte sur i det, samtidig med at kragerne huggede godbidderne på sporet lige for næsen af os.

Så var det jeg så, at Niels Hardy Henriksen inviterede til et lille endagskursus i Schweissprøvetræning i starten af februar. Jeg skrev til Niels, for at høre om det var noget for en nybegynder som mig med en voksen hund, det mente Niels

bestemt, så vi mødte op - spændte på hvad dagen ville bringe.

Det var en god og inspirerende dag –mest fordi det at arbejde med spor blev talt ned på den gode måde. Vi fik masser af ideer og tips til at komme i gang og Niels var ikke bange for at fortælle om hans fejl. Jeg har taget meget med mig i det videre arbejde.

Vi startede hjemme i haven med godbidsspor, som vi gik umiddelbart efter at det

Men her skulle det gerne være de rigtige tal. Vi beklager fejlen!

var lagt. Formålet var at give hende en ide om hvad det hele handlede om. Det var ligegyldigt om hun gik på sporet af mig eller godbidderne – de lå jo sammen og så kunne kragerne ikke komme os i forkøbet. Efter et par gange lagde jeg blod sammen med godbidder, for at koble sporarbejdet med den duft. Jeg har ikke frisk blod fra dyr, men frysetørret hjorteblod, som jeg hygger mig med at få opløst, udportioneret og frosset. Jeg har investeret i sprøjteflasker på 100 ml. På et spor på 400 m bruger man ca. 250

ml blod, når man som jeg lægger et lille sprøjt blod og en godbid for hver 2-2½ skridt. Skal jeg gøre det om, vil jeg nok købe større sprøjteflasker, for dels griser det lidt på fingrene, når man skal flytte sprøjtepipetten fra en flaske til den næste flaske, men det forstyrrer også ens rytme i lægningen af sporet at skifte.

Lægning af spor er faktisk det, der tager længst tid. Jeg bruger en app “Tracking dog”, som kan optage sporet og måle længden på det spor jeg vil gå. Appen er ret følsom, så man kan ikke gå og lægge sporet samtidig. Derfor går jeg først sporet igennem, får målt sporet op og udser mig fixpunkter på ruten fx at jeg går højre om en stor sten, det væltede træ, grøften til højre mm. Så går jeg sporet igen, denne gang går det langsomt, ved start af sporet laver jeg en markering fx med en Y-gren, herefter lægger jeg et lille sprøjt blod og en godbid for hver 2-2½ skridt, samtidig laver jeg naturlige markeringer, som at sætte grene op ad træer, som markerer, hvor jeg har gået og et kryds af grene, der hvor der er et knæk, i stedet for at sætte plastikstrimler op, som jeg så skal huske at fjerne igen.

Når jeg lægger et spor skal det helst ligge 3 timer før vi går på det, det er en

Sæt X i kalenderen

Bak op om de gode initiativer. Bliv inspireret, bliv dygtigere og tillad dig selv og din hund en masse gode oplevelser sammen og sammen med andre GDH-tosser.

AKTIVITETSOMRÅDE JYLLAND

UDSTILLING FOR DE NATIONALE RACER

+ 28. oktober 2023 i 9610 Nørager

JAGTHUNDETRÆNING

Jagthundetræning i Stilling Jagtforening, hvor bl.a. Heine B. Olsen, en af vores jagthundeinstruktører, vil være instruktør. Se yderligere info på deres hjemmeside stilling-jagtforening.dk

udfordring i februar/marts når man er hjemme ved 15 tiden og solen går ned ved 17 – 17.30 tiden og det tager ¾ time at lægge et spor. Så går jeg sporet efter 1-1½ time, lige før solnedgang, det tager ca. 10 minutter og så går jeg sporet igen næste eftermiddag, når jeg kommer hjem. Om hun kan huske sporet, går på godbidsrester fra dagen før eller om driften ligger dybt i hende, vides ikke men næsen kommer i skovbunden og hun når i mål, selvom sporet er næsten 24 timer gammelt.

Jeg bruger en blanding af tørre godbidder fx leverbidder, Frolic, tørret kød eller hvad jeg nu har – jeg har ikke brugt pølser eller anden forarbejdet mad, jeg ved faktisk ikke om man må lægge det i naturen. En anden udfordring var et finde en tilpas lækker belønning for enden af sporet, jeg troede jo at det var et lækkert optøet løb, men nej – kattemad, det er sagen. Jeg køber de små portioner, har en i lommen og den gives under jubel og fest ved målet.

Om Gaia når at være klar til prøven til april, ved jeg ikke endnu, men det stiler jeg efter. Under alle omstændigheder får jeg nogle fantastiske oplevelser sammen med min hund fx når en lille gruppe på

8-10 dådyr er så nysgerrige, at de vælger at følge os langs sporet. Og ikke mindst så får jeg et helt anderledes forhold til min hund, end når jeg prøver at træne til en god og fin by-hund.

AKTIVITETSOMRÅDE FYN

GENERALFORSAMLING

+ Søndag den 16. april Se indkaldelse i februarbladet.

TRÆNINGSWEEKEND PÅ FYN

+ 22. og 23. april

Der afholdes workshops i apportering, lydighed og om familiehunden i hverdagen. Kontakt for yderligere info og tilmelding: stjernehund@outlook.dk, 40205659, jhauberghansen@gmail.com, 60198388.

SJD UDSTILLING – VISSENBJERG

+ Lørdag den 11. juni

AKTIVITETSOMRÅDE SJÆLLAND

APPORTERINGSTRÆNING

+ Træningsstart i uge 16

For begyndere og let øvede. Træningerne bliver fortrinsvist afholdt på midt/sydsjæl-

land på hverdagsaftener fra kl 18.30 til ca 20.00. Yderligere info og tilmelding til cska@mail.dk eller tlf. 40302429

SPORTRÆNING

+ Slut maj

Vi arbejder pt på at starte sportræning op med start ca slut maj. Det bliver på hverdagsaftener.

Kontakt for yderligere info og tilmelding cska@mail.dk, 40302429

FAMILIEDAG

+ Søndag den 13. august

Den årlige familiedag hos Marianne og Tycho i Skævinge. Yderligere info følger, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

LANGHÅRSKLUBBEN

www. langhaarsklubben.dk

Formand

Carsten Lundhøj

Arnkilsmaj 21, Kær, 6400 Sønderborg

Tlf: 20 20 26 76 / 74 43 32 68

E-mail: lundhoj@bbsyd.dk

Kasserer

Hans Petter Lauridsen

Bøllundvej 32, 7330 Brande

Tlf: 40 51 56 15 / 97 18 03 60

E-mail: askaer.hp@mail.tele.dk

Klubredaktør

Ida Thyssen

Bjellekjærvej 2, 3670 Veksø

Tlf: 20 71 22 68 / 47 17 22 68

E-mail: ida.thyssen@hotmail.com

Nekrolog – Bent Hansen

Af Ida Thyssen og Carsten Lundhøj

I januar måned modtog vi i bestyrelsen den triste meddelelse, at vores mangeårige formand, Bent Hansen, Jægerspris, var sovet ind i en alder af 91 år.

Bent Hansen sad i Langhårsklubbens bestyrelse fra 1995 og frem til 2016, altså i alt en samlet periode på 21 år. I perioden bestred Bent sekretærposten fra 1995 til 1997, næstformandsposten fra 1997 til 2001 og formandsposten i 10 år fra 2002 til 2012.

Bent var en dygtig, proaktiv leder og organisator og skabte herved en lang periode i Langhårs-klubbens virke, med stabilitet i såvel klubben som i bestyrelsesarbejdet.

For Bent var datoen den 29. september 2010 en mindeværdig dag, en dag som også blev en historisk dag for racen Tysk Langhår i Danmark. På denne dag vedtog og underskrev syv lande vedtægterne for et nyt internationalt samarbejde, det som vi dag kender som Verdensforbundet for Tysk Langhår.

Bent har i 20 år haft kontakten til Frederikssund Kommune, så vi kunne holde udstilling i Kignæshallen i Jægerspris.

Interesserne var mange. Bent kunne f.eks. også lide at spille kort med nogle faste venner og han var også med i bestyrelsen for det lokale vandværk. Alt åndede dog ikke altid i fred og ro, men også når kriserne kradsede stod Bent i spidsen og var med til at ride stormene af. Mange kan sikkert stadig huske sagen der populært blev kaldet fejlfarvesagen. Det var hunde af hollandsk afstamning, med mærkelige farveaftegninger, skimlede hoveder og ikke racetypisk tempe-

rament og brugsegenskaber. Det var en sag der kostede rigtig mange ressourcer, i form af tidsforbrug til ekstra bestyrelsesmøder, møder med DKK, fremstilling af hunde på eksteriørbedømmelser og sluttelig generalforsamling med efterfølgende ekstraordinær generalforsamling. Bent stod “støt ved roret” i hele det lange forløb, med fast overbevisning om, at den originale rolige og afbalancerede Tysk Langhår med de alsidige brugsegenskaber, var det der var brug for, både til udøvelse af jagt i Danmark og som familiehund.

Bent gjorde altid brug af humor i næsten enhver situation. Selv når drøftelserne var heftige og bølgerne gik lidt højt, kom han gerne med en sjov bemærkning eller fortalte en sjov historie, så der kunne blive blødt op på tingene. Bent havde på hjemmefronten stor støtte i sin kone Anne-Grethe og mange gange under bestyrelsesmøderne hørte vi ham sige, at han havde drøftet emnet med sin første kone. Vi vidste selvfølgelig alle sammen, at det også var hans eneste. Anne-Grethe og Bent nåede da også at fejre krondiamantbryllup sammen, før hun gik bort for få år siden.

Vi er mange der mindes tiden sammen med Bent Hansen med stor glæde og også ofte med et lille smil på læben, ved tanken om hans kvikke og sjove bemærkninger.

Bent levede det meste af sit liv med jagt og jagthunde og der var da også helt frem til hans død stadig hund i huset. Det var dog ikke en Tysk Langhår, men en korthåret gravhund.

Æret være Bent Hansens minde. På vegne af Langhårsklubbens bestyrelse.

Schweissprøve

på Sjælland

den 14. maj 2023

Dansk Vizsla Klub og Langhårsklubben afholder schweissprøve i Nordsjælland den 14. maj 2023. Se fælllesannonce på side 31.

Læs om dette års hovedprøve på næste side...

5 klub udstilling i Jægerspris den 5. februar 2023

Af Karen Pedersen

Vi har altid nydt at være på udstilling i Kignæshallen. Så vores yngste skud på stammen Sjørslevs P. Fie skulle også prøve at komme med på udstilling.

Vi havde trænet en lille smule “stå”, men hun er jo kun en junior. Ida var så sød at kommen med et par fif. Der var desværre kun tre langhårede hønsehunde tilmeldt udstillingen.

Det blev Fies tur, og måske det var hjælpen fra Ida, der gjorde det. I hvert fald fik Fie en fantastisk bedømmelse. Det blev til EXC med JUN. CERT, og derudover fik Fie bedømmelsen BIR.

Så måtte vi en tur i cafeteriet for at fejre det sammen med Liselotte Kartmann, der

også udstillede en Sjørslev-hund, Miss Tara.

Tak til John Finnich Pedersen for at det blev til endnu en fantastisk dag i Kignæshallen. Tak til Ida og hjælpere for at I sørger for at udstillingen i Kignæshallen altid kører på skinner.

Resultater fra dagen: Sjørslevs P. Fie: Excellent, CK 1.BTK Junior CERT BIR

Ransborgs Dagmar: SL, BIK (bedst i klasse)

Sjørslevs Miss Tara: Excellent

Langhårsklubbens hovedprøve 5. marts 2023

Tekst af Carsten Lundhøj

Langhårsklubbens hovedprøve blev i år afviklet i samarbejde med Jagthundeklubben af 1970 på terræner øst for Randers. 48 hunde deltog på prøven, heraf 12 Langhår. Det blev en helt igennem vellykket prøve, på terræner med en overordentligt flot bestand af vilde fugle. På de fire hold var der fugle nok til at alle hunde kunne komme for fugl, endda for nogles vedkommende flere gange og som en af dommerne sagde efterfølgende prøven, tænk at man igen skulle opleve parhøns som i gamle dage, den havde jeg ikke set komme. Samtidig måtte det konstateres, at der ikke var trænet på fuglene inden prøven, hvilket betød de opførte sig naturligt og trykkede passende for hundene, samt at når de blev rejst, flygtede så hurtigt at selv de (unge) hunde der måske gerne have villet prelle, ofte ikke opdagede hvor de blev af. Vejret var fantastisk med gnistrende solskin hele dagen, passende vind fra nordvest til vest og tre graders frost fra morgenen af. Ofte har man på markprøverne om foråret hørt sagt, at frost og tør vind fra øst eller nord gør at hundene ikke kan lugte fuglene. Den teori passede bare slet ikke, hvilket

også fremgår tydeligt af præmieringsgraden. Jeg fulgte selvfølgelig holdet med de 12 Langhår og her var der i princippet slet ingen misbrug af chancer.

Af de 48 fremmødte hunde blev de 26 præmieret, det giver en præmieringsgrad på 54% - fantastisk!

Tak til hundeførerne for I mødte op og for jeres gode humør. Tak til prøveleder Ove Nielsen for en veltilrettelagt og velafviklet prøve. Tak til terrænlederne, Poul Rasbech, Leif Hyllested, Leif Hansen og Kim Sørensen. Tak til dommerne, Bjørn Hemme, Ole Andersen, Tommy Hougaard og Kristen Kjeldsen

PRÆMIEREDE LANGHÅR

Unghundeklasse:

– Ransborgs Cookie, fører Jørgen Holk, 1. præmie

– Vax, fører Dann Mølgaard, 1. præmie

– Iska von der Dornbeck, fører Leif Hansen, 1. præmie

Åben klasse:

– Dybdalgårds D. Saga One, fører Jørgen Gram Petersson, 1. præmie

– Chilli, fører Jens Gram Petersson, 3. præmie

– Ajax vom Hochspessart, fører Tommy Thomsen 1. præmie

– Clara III von Buchheim, fører Knud Jørgensen, 1. præmie

DANSK WEIMARANER KLUB

www.weimaraner.dk

Formand

Brian Visby Hansen

Tokeskovvej 4, Lindebjerg, 5560 Aarup

Tlf. 53 54 15 14

E-mail: formand@weimaraner.dk

Kasserer

Frank Sørensen

E-mail: kasserer@weimaraner.dk

klubredaktør

Lone Otto

E-mail: sekretaer@weimaraner.dk

Uldum udstilling

Den 4.2.2023 afholdt 5-klub igen i år en vellykket udstilling i Uldum.

Karin Høy var hurtig til at træde til som dommer, da den planlagt dommer måtte melde sygdom.

9 weimaranere var tilmeldt og alle gjorde det rigtig godt på dagen.

Ny champion!

Af Karin Høy

Dansk Weimaraner Klub har fået en ny champion efter følgende resultater: DKCH Markpr Hot Shoot’s Qonrad Ejer: Marin Bejlegaard Pedersen og Simone Rasmine Pedersen.

26.03.22: Vedtofte Fyn, åben klasse markprøve: 1.præmie, prøvens bedste hund. Modtog pokal for bedste åbenklasse og Junker Statuetten for prøvens bedste hund.

15.08.20: DJ udvidet apporterings prøve ved Viborg, bestået 228 point

13.06.21: Udstilling Vissenbjerg, dommer Gunner Jensen, Exc.BK Plac.1 CK 1.BHK CERT BIM

05.02.22: Udstilling Uldum, dommer Jens Martin Hansen, Exc.BK Plac.1 CK 2.BHK CERT

04.02.23: Udstilling Uldum, dommer Karin Høy, Exc. BK Plac.1 CK 1. BHK CERT BIR. Modtog pokal.

Ejere og Qonrad ønskes stort tillykke.

BIR og BIM

Bedste Veteran Gaby

Apporteringstræning i Kreds 2

Dansk Weimaraner Klub Kreds 2 afholder apporteringstræning + Søndag d. 24. juni 2023

Apporteringstræning hos Bjarne Nürnberg, Vedtoftevej 29, 5620 Glamsbjerg kl. 9.30. Fælles morgenkaffe fra kl. 9.00.

Alle hunde kan deltage. Vi gennemgår kort reglerne for apporteringsprøven og slæb- og apporteringsprøven, derefter går vi i terrænet og afprøver/træner hundene, i det omfang det er muligt. Der

vil være mulighed for at arbejder med dueapportering på land, forskellige vandbaner og kaninapportering.

Pris pr. hund inkl. morgenkaffe Kr. 100,-

Du skal medbringe drikkelse og madpakke, hund, fløjte og slæbline.

Tilmelding til Bjarne Nürnberg tlf. 6170 5452 senest 14.06.2023. Gerne SMS.

Klubbens nye champion, Hot Shoot’s Qonrad. Stand i stubmark.

DANSK VIZSLA KLUB

www.danskvizslaklub.dk

Formand

Per Stouby

Barsebæk 66, 4300 Holbæk

Tlf. 24822624

E-mail: pstouby@hotmail.com

Klubredaktør

Randi G. Jespersen

Rønnevej 4, 3770 Allinge

Tlf.: 28 64 26 86

E-mail: penny.vizsla@webspeed.dk

Dansk Vizsla Klub apporteringsprøve 2023

DVK AFHOLDER

SJD APPORTERINGSPRØVE

LØRDAG DEN 17. JUNI, KL. 9.00 VED NÆSTVED.

Vi mødes på Grevensvænge Allé 1, 4700 Næstved.

Vizslaer har fortrinsret, men alle jagthunderacer er velkomne.

Tilmelding på Hundeweb.

International Udstilling i Fredericia

Af Sandra Stålberg

Der var tilmeldt 16 korthåret og 1 ruhåret vizsla. Der var ikke kun hunde fra Danmark men også fra Sverige, Norge og Tyskland. Det er meget positivt at flere og flere kommer på udstilling med deres hunde. Det skal de have ros for. De sidste fem år har der været tilmeldt 7-11 vizsla totalt både korthår og ruhår ved den

årlige Fredericia udstillingen. Så det er en fin opgang til 17 stk. her i 2023.

RESULTATER KORTHÅR

BIR Roughshoot Mardi Gras

BIM Pawprint Grappa

Bedste Hvalp Amber

RESULTAT RUHÅR

BIR Brise Von Der Westernheide

5-Klubs udstilling i Uldum og Jægerspris

Af Sandra Stålberg

Første weekend i februar blev det afholdt udstilling i 5-klub regi. I Uldum var der tilmeldt 20 korthåret og en ruhåret vizsla. I Jægerspris var der ni korthåret vizsla.

Jeg var kun tilmeldt i Uldum og startede dagen tidligt med at køre sydpå for at hjælpe til med at sætte bord/stole/måtte på plads. Vi var flere som mødt tidligt op, så det gik hurtigt. Jeg havde tilmeldt min veteran Kenobi på snart 12 år. Det

var en meget god udstilling med godt humør og mange tilmeldte vizslaer, men også mange tilskuere uden hund. Der var flere som var kommet forbi for at opleve vizslaen “live” da de overvejede at købe en i fremtiden. Så mange gode hunde-snakke blev det også til.

Kenobi skulle i ringen som sidste hund og hun synes det var sjovt. Hun fik den skønneste kritik hvor ordet “fantastisk” blev brugt flere gange. Hun er veteranchampion fra tidligere så flere Vet.CERT

Skovfugleprøve

Af

Sandra Stålberg

Jeg kunne tidlig mærke at Rønnegaards Thenna var god til snepper. Så i 2021 trænede vi en del for at komme på prøve i foråret på Læsø. Hun valgte så at komme i løbetid der. Så vi prøvede igen til efteråret 2021 på Læsø. Vi gik og vi gik men snepperne var ikke hjemme på den del af øen. Så om eftermiddagen kørte vi over på den anden side, og der var der fugle. Men da klokken var så blevet mange nåede vi kun et slip der. Thenna fandt hurtigt en sneppe, men den ville ikke lege med. Hun havde stand flere gange, men hver gang vi kom tættere på, rykkede fuglen og Thenna fulgte op. Til slut lettede fuglen langt ude.

Vi var også tilmeldt en prøve i Husby i december 2021. Men det var dagen efter snestormen som ramte Nordjylland. Så jeg kom desværre ikke afsted på grund af sneen. Der er kun 3-4 skovfugleprøver per år og det er en populær prøve, så mange af dem bliver hurtigt fyldt op. Det skete så for mig, og jeg kom derfor ikke med i til prøven i januar 2022 i Tjæreborg. Vi kom så til Læsø igen i efteråret 2022. Der var hun uheldig at vende lige i en sneppe. Vi fik dog en chance igen om eftermiddagen. Der får hun stand langt ude og vi kommer op og får skytten på plads, men så løsner hun selv og fuglen er væk. De er nogle listige små fugle.

Vi var heldige at få plads på prøven i Husby december 2022. Hold da op hvor mange snepper. De ”poppede” op alle vegne og lettede rundt omkring, når vi bare gik rundt og snakkede. Der fik hun stand i sit først slip, men da vi er på vej

kunne vi ikke brug. Hun blev bedste tæve og eneste med markprøve, så der fik hun sit tredje CERT. Hun endte som BIM ved siden af sit barnebarn Jade som blev BIR. Der er næsten 11 års forskel på de to hunde. Der var også rigtigt mange hvalpe som kom og fik prøvet udstilling for første gang.

ULDUM:

RESULTATER KORTHÅR

BIR Petit Diamonds Jade

BIM Krudtens Kenobi

Bedste Hvalp Thasjanis Wilma

Bedste Veteran Krudtens Kenobi

RESULTAT RUHÅRET

BIR Quodians James Fox

JÆGERSPRIS:

RESULTATER KORTHÅR

BIR Capri

BIM Cazals

Bedste Hvalp Chelsea

op, løsner hun og så letter der en sneppe skrået bagved hende. Senere på dagen kommer hun til at løbe ind i flere snepper. Det er svært, når der er få fugle, men det er sandelig også meget svært når der er mange. Jeg tror de havde talt mellem 35 og 40 snepper den dag.

Så blev det 2023 og den første prøve i Thy kom vi desværre ikke med på. Men så var jeg heldig at komme med til Henne. Thenna skulle ud som første hund, det var et meget fugtigt område, og det lignede de terræner vi har her hjemme, hvor der er mange bekkasiner. Thenna bliver slupper, og hun laver ikke mange slag før hun går ned i kadence og laver sit ”bekkasin-krawl” op mod nogle piletræer. Der får hun stand, og jeg tror faktisk kun det er bekkasin. Men det viser sig så være en Sneppe. Jubbi!! Endelig lykkedes det.. Puha… så skal vi ”bare” ud og få vist mere søg/fart/stil, da det mangler en hel del sliptid. Lidt senere kommer vi til et område hvor hun skal vise, at hun også kan løbe. Hun kommer godt omkring og søger fint med god kontakt. Så drejer hun hurtigt rundt i fast stand mod et alene stående grantræ. Vi skynder os op og får afviklet. Jeg var så nervøs for at det hele nu skulle gå i vasken. Men det gik lige som det skulle. Så to korrekte fugletagninger.

MEEEN vi manglede stadigt at gå i 5 min. for at komme op på de totale 20 min. De føltes som en evighed da vi gik der. Jeg holdt hende væk fra alle de område jeg ellers havde gået efter, for at finde sneppe. Da dommerne råbte “koble” kunne jeg lettet puste ud. YES!! Så var 1. præmien i hus. Thenna er den første

vizsla i Danmark med en præmie på skovfugleprøve. Så er man lidt stolt.

Det havde ikke været muligt hvis jeg ikke haft så mange gode venner, der har lagt skov til trænind, da jeg ikke selv har nogen. Men særligt tak til min veninde Lene Rosendal, som har taget mig med til hendes ”sneppeland”. Det har blevet mange gode timer sammen.

DANSK DRENTSCHE PATRIJSHOND KLUB

www.drenteklub.dk

Formand

Knud Flemming Madsen

Borresøvej 10, Sejs

8600 Silkeborg

Tlf.: 40 28 65 65

E-mail: formand@drenteklub.dk

Kasserer

Joan Würtz Nielsen

Långawten 17

8643 Ans

Tlf.: 28 43 05 67

E-mail: kasserer@drenteklub.dk

Klubredaktør

Joan Würtz Nielsen

Långawten 17, 8643 Ans

Tlf.: 28 43 05 67

E-mail: webmaster@drenteklub.dk

Redaktør søges

Bestyrelsen behøver hjælp. Har du en redaktør i maven? Hvis du har flair for at skrive og korrekturlæse tekster og kan koordinere kontakt til medlemmer og bestyrelse til indsamling af indlæg, samt sende disse til Jagthunden, er vi meget interesserede i at høre fra dig. Der medfølger selvfølgelig oplæring. Kontakt Joan på 2843 0567 eller skriv til webmaster@drenteklub.dk for mere information. Jagthunden udgives seks gange om året.

Påskehilsen fra formanden

Af Knud Flemming Madsen

Kære alle medlemmer

Påsken nærmer sig, og vi har nogle fridage, som for mange nok vil gå med udendørs aktiviteter med vores dejlige hunde. Forhåbentlig vil mange af os mødes i Strib hallerne for at præsentere vores flotte Drenter til udstillingen udelukkende for hollandske racer. Personligt kender jeg ikke så meget til de andre racer, og glæder mig derfor meget til at se dem.

Vi har i bestyrelsen planlagt en række aktiviteter her i foråret. Som nævnt andetsteds på siden, har vi orientering om UT og AT test, samt apporterings træning, såvi er skarpe til apporteringsprøven på Drentens Dag, som vi har valgt at kalde det i år. Der er dog som tidligere, SJD udstilling om søndagen, og det kunne jo være spændende, om vi kan gøre det lige så godt i år som sidste år, hvor en Drente opnåede at blive nr 3 i store ring.

Orienteringsmøde

Jeg glæder mig meget til at se rigtig mange af jer med jeres dejlige hunde til alle disse arrangementer.

Rigtig god påske!

om unghunde- og anlægstest

Lørdag den 3. juni 2023 kommer en dommer, som vil fortælle om UT og AT og formålet med dem, således at alle har mulighed for at få en idé om, hvordan vi forbereder hundene bedst muligt til disse tests, og hvorfor disse test er så vigtige for den fremtidige avl af jagthunde. Der vil bliver god plads til spørgsmål fra jer. Herefter er der træning i nogle af disciplinerne der vil være i testen, samt træning i den lille apportering prøve.

Vi mødes hos Knud Flemming (nær Billund) kl. 10, hvor der vil være en kop kaffe

Drentens Dag

I år afholder klubben Drentens Dag lørdag den 10. juni 2023 ved Sortenkærhytten på Fyn.

Dagen starter med morgenmad, og herefter apporteringsprøve på de omkringliggende arealer, der blev afprøvet af deltagerne sidste år. Vi spiser frokost

til oplægget fra dommeren. Det forventes at vare ca. 1½ time. Er vejret til det, spiser vi vores medbragte madpakker udendørs, og herefter er der apporteringstræning. Vi forventer at slutte ved 14-15 tiden. Medbring selv dummyer. Hvis du ønsker at træne på vildt, meddeles dette ved tilmelding, og det vil koste 50 kr. Max 14 deltagere, og min. 6 for gennemførelse.

Tilmelding skal ske via mail til aktiv@drenteklub.dk med navn, tlf. og email. Herefter får du adresse og kørselsvejledning tilsendt.

sammen, og dagen sluttes af med generalforsamling og kaffe/kage.

Der kommer nærmere information på mail og hjemmesiden med program, pris, tilmelding med mere, men sæt kryds i kalenderen allerede nu, for det bliver en skøn dag i hundenes tegn.

Den første stand på marken

Af Sacha Holmqvist Larsen

Den første stand på marken med sin stående hund, det er noget man drømmer om, allerede fra hunden er kommet hjem som lille hvalp. Man ser det for sig. En dag med sol, ude på marken med sin bedste firbenede ven, pludselig er den der, hunden står stille, og peger i retning af hvor fuglene sidder, man giver signal til at hunden må gå frem og lette fuglene, en rigtig god situation.

Helt så enkelt er det jo bare ikke. Vi ved, at hunden har arveligt anlæg for stand, vi ved det kræver en stor indsats at få delelementerne trænet, så det tilsammen kan udgøre netop en god situation, ligesom vi også ved, at det kræver held og erfaring (både for hund og fører). Alt sammen noget der tager tid, og ikke bare sker over night.

For mit eget og min hunds vedkommende, har vi bestået UT og AT, vi har været på marktræninger, jeg har gjort hvad jeg kunne, ud fra de forudsætninger jeg havde, til at få trænet mod den gode situation. Men for at få den gode situation på marken, at blive god til den, få erfaringen, ja så kræver det altså, at der også er nogle fugle der har lyst til at være der, og at man generelt er velsignet med alle de gode forudsætninger for at det lykkes, hver gang. Det har vi bare ikke haft held med. Til gengæld har vi været rigtig heldige med harer alle vegne. Det kan godt gøre, at man som ny hundefører sidder tilbage med en øv-følelser, når man ser andre glade (erfarne) hundeførere få gode situationer, og det lader til, at det altid er dem der er heldige. Man ser deres unge hunde storme frem i udvikling, man ser deres hunde blive mere sikre og få mere erfaring. Så kigger man på sig selv og sin hund, og tanken ”Bliver det nogensinde os?” kan godt ramme mere end en gang.

Hunden har standen, det ved jeg. Jeg har oplevet det på jagterne vi har været med på. Når fasankokken er i et brombærkrat eller mellem grantræerne eller anden er i vandkanten, er det en sand fornøjelse at se, men det er stadig ikke en stand for agerhøns på en mark, og nu er hunden altså i en alder der ikke længere kategoriseres som unghund. Det er vel i grunden også fuldstændig ligegyldigt med alderen,

uagtet hvad nogle måtte mene, når hunden ellers er en fantastisk jagthund, der med stor iver finder fuglene uanset hvor ufremkommeligt terræn der måtte være, gladelig henter ænder i vanskelige

omgivelser, og finder de skudte snepper. Derudover høster hunden mange roser, og bliver inviteret igen og igen, noget der også er et skulderklap til mig og min træning der er lagt i hunden. Men den stand

på marken, det er stadig den drøm der ligger i baghovedet, og den venter bare på at blive indfriet.

Jeg har hele tiden haft en tro på, at min hund og jeg nok skal opleve situationen, hvor det hele går op i en højere enhed. Også selvom hunden har passeret 2-års alderen. En eller anden dag, så må det blive os. Der har været bitte små glimt af det i horisonten. Fx på en markprøve hvor jeg kan se, at der da foregår noget, men da jeg som ny fører, aldrig har prøvet det før, og hunden ikke har erfaringen med netop denne situation, så går det først op for mig, da det er et nanosekund for sent. Det jeg har set andre opleve, det jeg har hørt så mange fortællinger om, det venter på os, jeg ved det.

Vi har været plaget af lidt uheld der har krævet, at hunden behøvede ro, noget vi alle muligvis kommer til at opleve med vores makkere på fire ben, og vi hundeførere ved, at det sætter en midlertidig stopper for planer om træning og prøver og jagter, og det eneste man kan gøre, det er at vente. Jeg er heller ikke beriget med egne marker udenfor hoveddøren eller et job, der på trods af fleksibilitet, tillader, at jeg kan køre af sted midt på dagen og være væk i flere timer. Der er også nogle mennesker og andre ting (jo, den er god nok) der skal være tid til. Det sætter naturligvis sine begrænsninger, så jeg har måttet gøre hvad jeg kunne, med de muligheder der nu en gang har været, samtidig med at jeg selv har skullet lære undervejs, og så tager det bare lidt længere tid.

Nu hvor vi har haft en forrygende jagtsæson, hunden er blevet ældre, vi begge har fået mere erfaring, så har jeg ikke været i tvivl om, at det lå inden for rækkevidde. Den der fede oplevelse.

Vi var inviteret en tur på marken søndag den 19. februar 2023 Sol og blå himmel, kraftig kølig blæst. Der var fugle på marken, og to gange var vi så tæt på, og alligevel så langt fra. Fuglene var let til bens, og kom hurtigt på vingerne. Jeg var glad for at hunden fik muligheden, om end lidt ærgerlig over, at det ikke helt gik som håbet. Lørdag den 25. februar var vi på den igen. Virkelig dårligt vejr, og forhåbning om, at der var agerhøns ude, var meget lille. Efter første slip bliver hunden koblet, og jeg står og taler med en af de andre,

og pludselig opdager jeg, at hunden har taget stand. Jeg tager snoren af, og giver signal til at han må gå frem. Velvilligt går han frem, men der er intet. Han får lov at fortsætte lidt videre på marken, bum, stand igen, mig hen og få givet signal til at han må gå frem. Igen går han velvilligt frem, men der er ingenting. Nå, pyt skidt, hunden tog stand og gik frem på signalet, det var første skridt på vejen.

Vi går over på en rapsmark, og makkerhund bliver sluppet. Jeg får et tip om, at fuglene plejer at sidde i hjørnet, så jeg skal jo sørge for, at min hund kommer derhen, hvis nu de skulle være hjemme. Jeg sætter min hund af, går selv i den retning jeg vil have ham, så vi kan få kanten med, og jeg giver ok til at han må sætte i gang. Der går ikke lang tid, bum, så står hunden i stram stand. Jeg tænker der nok ikke er noget (for vi mennesker er jo så kloge), men jeg går frem og giver signal til han må gå frem. Velvilligt går han frem og rejser meget præcist parhøns. Jeg bliver så jublende glad og overrasket, at jeg helt glemmer at få fløjtet stop, fordi jeg kloge menneske, jo havde tænkt, at der ikke sad noget.

Blev vinden båret den rigtige vej, er jeg ikke i tvivl om, at de omkringliggende byer kunne høre min jubel.

Endelig skete det for mig og min hund, situationen, standen på marken for agerhøns. Desværre blev det ikke foreviget på billede eller film, men jeg kan afspille filmen for mit indre øje igen og igen, og det er i grunden det vigtigste. Det får mig stadig til at smile, og jeg tror på, at jeg kommer til at opleve det igen. Nu er vi begge en erfaring rigere.

Sidder man som ny hundefører, og synes alle de andre opnår succes hurtigere, så kan jeg kun tilråde, at man ikke giver op eller mister troen på det. Heller ikke hvis nogen lader en kommentar falde om at “det burde den da kunne i den alder”. Man behøver ikke sammenligne sig med andre. Ingen ved hvad jeres forudsætninger er, ingen ved hvad I har af udfordringer, ingen hunde behøver at kunne alt på alle parametre inden de er fyldt 1,5 år. Er man ny hundefører, så er der også mange andre ting man skal lære oven i hatten.

Den første stand på marken med sin hund, det er nu noget særligt

Riffelindskydning 6. maj 2023

Så nærmer sig tiden for riffelindskydning lørdag den 6. maj 2023. Deltag i en eller flere af de 3 aktiviteter; indskydning, frokost, markvandring.

INDSKYDNING:

Hjortebanen på Herning Jagtcenter

Bredvigvej 8, Ørre, 7400 Herning

Hvornår: kl. 10:00 - 12:00

Pris: 100 kr

FROKOST:

Vestermosevej 30, Ørre, 7400 Herning

Hvornår: kl. 12:00 - 13:00

Pris: 50 kr for 2 luksus pølser med brød + 1 øl/vand

MARKVANDRING:

Vestermosevej 30

Hvornår: kl. 13:00 - 14:30

Der plejer at være en hyggelig stemning - vi håber at se mange af jer klar til sæsonen.

Indbetaling og tilmelding til aktiv@drenteklub.dk senest den 30. april 2023.

Angiv hvad du gerne vil deltage i og indbetal beløb til reg. nr. 9200 konto nr. 4583693756. (Spar Nord)

Mærke: navn+’riffel’.

DANSK BRETON KLUB

www.breton.dk

Formand

Poul Valdemar Nielsen

Sønderho Strandvej 8, 6720 Fanø

Tlf.: 50 50 14 45

E-mail: pvn@uniq.dk

Kasserer

Benny Kuhlmann

Adelgade 113, 5400 Bogense

Tlf.: 29 90 72 71

E-mail: bkuhlmann@e-mail.dk

Klubredaktør

Karen Steen

Leestrupvej 24, Hyllede

4683 Rønnede

Tlf.: 40 74 71 66

E-mail: 2mas.steen@gmail.com

Jubilæum 2023

Kære alle

Dansk Breton Klubs 60 års jubiæumsweekend (apporteringsprøve og udstilling med fransk dommer) finder sted i Stenlille Jagtforening, Plantagevej 1C, 4180 Sorø, lørdag og søndag den 17. og 18. juni 2023 - Programmet vil kunne ses senere på www.breton.dk

Overnatning:

Vi har forhåndsreserveret forskellige overnatningsmuligheder (campinghytter, bed & breakfast etc.) i omegnen, da vi blev opmærksomme på, at der er forskellige andre arrangementer i området den samme weekend. Det er først til mølle, og når disse muligheder er booket, så må man selv sørge for, at finde overnatning. Der er desværre ikke mulighed for, at vi allesammen overnatter samme sted.

Vi har blandt andet reserveret overnatning på Assentorp Camping i Stenlille, hvor det også er muligt at booke sig ind med sin campingvogn eller telt.

Hvis man ønsker at gøre brug af en af disse overnatningsmuligheder, skal tilmelding ske til Lissi Rasmussen på mail: lissi. rasmussen@outlook.dk eller på telefon 23445604. Tilmelding skal ske senest den 22. maj 2023. Betaling skal ske direkte til overnatningsstedet. Efter denne dato skal man selv stå for indkvartering.

Lydighedstræning

Af Merete Larsen

En lørdag efter nytår mødtes knapt 30 hunde til træning i Vallensbæk. Holdene var opdelt efter alder og hundens niveau. Der blev trænet ihærdigt de fire lørdage.

Den femte lørdag havde vi vores afslutningsprøve, hvor vi viste, hvor langt alle er nået. Der blev fremvist nogle dygtige hunde, der udførte opgaverne så fint, men der var også enkelte hunde der viste alternative løsninger på opgaverne.

Vi har gennemsnitligt været 27 hunde til alle træningsdagene, det er flot, at så

mange melder til og det skal I alle have en kæmpe tak for.

Efter træningen har vi et vigtigt punkt, nemlig kaffe/kage. I klubhuset går snakken og kaffekander bliver tømt hurtigere end hurtigt. Måske er det i virkeligheden her, der bliver givet de bedste tips og tricks:-)

En stor tak til Ib og Palle, som år efter år stiller op og giver en hånd.

Husk vi starter apporterings træning i både Køge/Herfølge og Hillerød henholdsvis d. 8 og 9 maj. Se mere på hjemmesiden og vores Facebookside.

Middag lørdag aften: Vi har reserveret bord på Café Tre Konger, Østergade 3, 4180 Sorø.

Menuen er Buffet Trekonger, bestående af:

– Hønsesalat på ananasring m/sprød salat samt bacon

– Barbeque marinerede revelsben

– Indbagt svinemørbrad, hertil champignon á la creme

– Krydderstegt cuvette, hertil rødvinssauce

– Timianstegte kartofler

– Pommes Anna

– Broccoli salat med rosiner, bacon og rødløg

– Tomatsalat m/rødløg, mozarella og frisk basilikum

– Æblekage m/flødeskum

– Husets hjemmebagte brød og smør

Pris: kr. 325,- pr. person (kræver minimum 20 personer).

Tilmelding til middag skal ske til Lissi Rasmussen på mail: lissi.rasmussen@outlook.dk eller på tlf. 23445604 senest den 22. maj 2023. Tilmeldingen er bindende og betaling skal ske samtidig med tilmelding enten på MobilePay til 23445604 eller til konto 0575-4407473426.

Mange hilsner, Lissi

DANSK BRETON KLUB

Min første Breton

Af Marlene Blom Olsen

Jeg vil med dette lille skriv fortælle om min rejse med min allerførste breton, Mønboens Altesse, i daglig tale kaldet: ”Tesse”, og hvordan jeg har benyttet mig af klubbens aktiviteter til at få skabt mig en god jagt- og prøvehund.

I mit barndomshjem har vi altid haft stående hunde af forskellige racer, men det var først da mine forældre gik over til breton, at passionen for racen og jagt for alvor blev vækket i mig. Mine forældre fik deres første breton, Sigga, tilbage i 2014. En skøn hund, der hurtigt viste sig at have potentiale både på jagt, prøver og udstillinger, foruden at have et fantastisk sind. I april 2020 fik hun sit første kuld med Grand’s Uniq Luke. Det resulterede i to velskabte hvalpe: Mønboens Lussac Saint Emilion og Mønboens Altesse. Sidstnævnte var jeg i øvrigt selv med til at tage imod, og som også skulle ende med at blive min.

Rejsen med min første breton har langt fra været uproblematisk. Jeg havde fra start af store ambitioner, så derfor gjaldt det om at komme hurtigt i gang med grunddressuren, og som førstegangs bretonejer, havde jeg brug for alt den hjælp, jeg kunne få. Siger man 2020, så ved man også, at ALT på dette tidspunkt var

Hvalpe 2022

Af Lasse Iversen

Årets hvalpekuld fordeler sig på henholdsvis 33 hunner og 49 hanner. I alt er der således registreret 82 bretonhvalpe.

Meldingerne fra flere avler er at der er stor efterspørgsel på tæver og havde fordelingen blot været lidt anderledes, havde der snildt været købere til flere hvalpe.

Hvad ligger der til grund for hvalpekøbernes valg af køn?

Som bekendt er tæven mere ustabil i temperamentet end hanhunden. Op- og nedture omkring løbetiden er velkendt hos mange tæveejere.

nedlukket. Da landet begyndte at genåbne, havde jeg derfor en hund, der var blevet kønsmoden og teenager med stort

T. Så da jeg startede hende på marken i foråret 2021, stod jeg med en hund, der mildest talt var fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde. Heldigvis blev jeg grebet af erfarne folk i klubben, der bl.a. lærte mig om kontaktøvelsernes magi. Med vedholdende træning, begyndte hun langsomt at tage form, og da hun tog sin første stand på en marktræning sidste vinter, tror jeg ikke, at jeg har været til at skyde igennem af stolthed.

I marts 2022 deltog Tesse og jeg på Dansk Jagthunde Derby. Desværre blev det ikke til en præmiering, men til gengæld en rigtig flot kritik. Oplevelsen vækkede virkelig min begejstring for markprøver, så ugen efter havde jeg meldt hende til Dansk Bretonklubs Hovedprøve, hvor det lykkedes at få vores første 1. præmie i UK. Jeg kunne endelig se, hvordan vores vedholdende træning havde båret frugt. Vores præstation medførte også, at Tesse og jeg vandt Talentfløjten ved den sjællandske Mafiafest.

Som førstegangs bretonejer, har det betydet utrolig meget for mig at deltage i Bretonklubbens forskellige aktiviteter. Det er helt fantastisk at have en klub, der altid står klar med råd og vejledning omkring

ens hund. Jeg vil i den forbindelse opfordre alle nye medlemmer til at tage imod klubbens mange tilbud. Vi med bretons er alle repræsentanter for racens ry og omdømme, så brug klubbens aktiviteter til at få skabt dig en dygtig og velfungerende jagthund. Det kunne være så fedt, hvis flere jægere i fremtiden havde bretonen med i deres overvejelser omkring valget af jagthund.

Knæk og bræk til alle nye bretonejere og hjertelig velkommen i klubben!

Hanhunden er mere stabil i temperamentet set over et helt liv. Men hanhunde, der er meget hormon-påvirkede, kan udgøre en belastning og tillige medføre et anstrengt forhold til andre hanhunde. Generelt er hanhunde ofte lidt mere skeptiske over for andre hanhunde idet de kan se dem som en konkurrent. Ud fra dette kan det faktisk være svært at forklare årsagen til at tæverne for tiden er mest efterspurgte. Det er jo en kendsgerning, at det kun er tæverne der kan sætte et kuld i verden, og måske det er med til at præge valget for nogle. Andre synes måske at en hanhund “letter ben over det hele” og at de generelt kan være lidt mere kradse i adfærden over for andre hunde.

Har kønnet betydning i forhold til præstationerne som jagthund og prøvehund? Umiddelbart ikke, og mit bud er, at de to køn klarer sig lige godt.

Uanset så er det en skam at hanhundene med mellemrum er svære at sælge, og da langt størsteparten af vores hvalpekøbere er jægere, kan der argumenteres for, at der ved køb af en hanhund undgås en pause i jagt- markprøvesæsonen grundet løbetid.

Statistisk fødes der ca. lige mange hvalpe af hvert køn, så det ville være godt for avlerne, at der kom en lidt større efterspørgsel på hannerne. Det kunne være interessant at få en debat om dette.

Prøveresultater for 2022

Af Jens Ole Nielsen

PLACERINGER FORÅR

Unghund

1 præmie 20 stk.

2 præmie 2 stk.

Starter 91 stk.

Åben klasse

1 præmie 9 stk.

2 præmie 10 stk.

IFF 1 stk.

Starter 91 stk.

VK

1 VK CACIT 1 stk.

1 VK CK 1 stk.

Region Syd

APPORTERINGSTRÆNING

Afholdes i Bogense torsdage:

+ 22 juni

+ 29. juni

+ 6. juli

+ 13. juli

+ 20. juli

+ 27. juli

+ 3 august,

Mødetid: kl.18.30

2 VK CK 2 stk.

2 VK 1 stk.

3 VK 1 stk.

4 VK 1 stk.

5 VK 1 stk

Starter 33 stk.

PLACERINGER EFTERÅR

Unghund

1 præmie 1 stk

Starter 7 stk.

Åben klasse

1 præmie 3 stk.

2 præmie 4 stk.

Starter 22 stk.

Brugsklasse

1 præmie 1 stk.

2 præmie 5 stk.

Starter 11 stk.

Vinderklasse

3 VK CK 1 stk.

1 VK 1 stk.

2 VK 1 stk.

Starter 19 stk.

SKOVFUGLEPRØVE

Åben klasse

1 præmie 3 stk.

2 præmie 1 stk.

Starter 13 stk.

Nyt fra det midtjyske

Af Torbjörn Rantanen Lund-Nielsen

I april slutter forårets markprøver, og det bliver tid til at komme i gang med apporteringstræning og prøver. I den Midtvestjyske aktivitetsgruppe tilbyder vi træning – se info vedr. tid og mødested på klubbens hjemmeside. Vi starter op en tirsdag i begyndelsen af maj måned.

Brugsklasse

1 præmie 1 stk.

Starter 1 stk.

BEKASINPRØVE

1 Excellent CAC CACIT 1 stk.

2 Excellent 1 stk.

3 Excellent 1 stk.

Tres Bon 1 stk.

Starter 7 stk

Mødested: Smidstrupvej 17, Bogense Pris:50 kr./hund pr. gang

Husk! Udtagelse til racedyst foregår på Fyn, og vil ske i forlængelse af en træningsaften.

Tilmelding til Else 3028 3118 eller Kaj Rasmussen på mobil 4011 3118 senest dagen før.

APPORTERINGSPRØVE + Lørdag den 5. august

SJDS UDSTILLING I VISSENBJERG + Søndag den 11. juni

Se mere på breton.dk samt tilmelding på hundeweb.dk

Når man får en hvalp, så er det med at komme i gang med at stimulere dens apporteringslyst. Langt de fleste i klubben har erfaring fra tidligere hunde, som de kan bruge. Er du ny hundefører, så har du måske gået til hvalpetræning og/eller fordressur, hvor instruktøren har hjulpet dig godt i gang. Der er forskellige måder at træne på, afhængig af instruktørens tilgang og hvad man selv er til, og så er det vigtigt at huske, at alle hunde er forskellige.

Sidste år havde vi en inspirationsdag hos Camilla Møgelhøj, hvor temaet var træning efter de belønningsbaserede principper. Dette fik vi inddraget i den træning vi afholdt med de yngre hunde, som Alan Larsen og John Madsen stod for. Det er der kommet lutter positive tilbagemeldinger på. De som ”bare” ville træne til A og B prøverne, trænede med Harry og jeg selv, havde nogle hvalpe til træning, hvor vi startede da de var ca. 10 uger gamle.

Jeg havde min egen hund Sif med. Sif og jeg startede med et 6 ugers træningsforløb hos Camilla, som jeg sideløbende brugte på mit eget hold. Her er træningen meget baseret på kontakt, men med opstart på stimulering til apporteringen. Jeg bestemte mig så for, at jeg ville prøve at opbygge apporteringstræningen med Sif efter disse principper og med opbygning i delelementer som til sidst sættes sammen – baglæns kædning.

Det vil blive meget omfattende at beskrive metoden her, så i stedet for kan du gå ind på YouTube og skrive ”Apportering för fågelhundar” hvor der ligger en video med Thomas Stokke som viser opbygningen af apporteringstræningen i detaljer. (Han bruger klikker, hvilket jeg ikke kan få til at fungere, så jeg siger “dygtig”, tydeligt og kort, hvilket har samme effekt)

Jeg har optaget nogle videoer med Sif, som nu ligger på Dansk Breton Klubs YouTube kanal. Gå ind og skriv Dansk Breton Klub i søgefeltet på YouTube. Jeg synes, det er en spændende og inspirerende træningsmetode, som jeg varmt kan anbefale.

Har du spørgsmål, så kontakt mig endelig – kontakt info på hjemmesiden. Ikke sikkert jeg selv kan svare, men så ved jeg hvem der kan.

God fornøjelse med træningen.

DANSK POINTER KLUB

www.pointerklub.dk

Formand

Flemming Fuglede Jørgensen

Trudslevvej 58, 9480 Løkken

Tlf.: 98 88 30 03 / 20 30 00 03

E-mail: kontakt@borupgaard.eu

Kasserer

Anny Diederichsen

Riglandsevej 3, Drenderup

6580 Vandrup

Tlf.: 75 59 82 53 / 61 30 82 53

E-mail: stenmarken@email.dk

Klubredaktør

Alex Nissen

Blangstrupvej 12, 5610 Assens

Tlf. 40 43 48 50

E-mail: alexnissen@c.dk

Derby 2023

De placerede ved Dansk Jagthunde Derby 10.-11. marts, 2023 ved Øbjerggård, Lundby.

Derbyvinder: Irsk Setter, Remkilens U Wicklow, v. fører Brian Hinge Krog

2. vinder: Pointer, Fugledes Ecco, v. fører Jes Krag

3. vinder: Pointer, Black Luckys Al Capone – f. Stefan Nilsson

4. vinder: Pointer, Black Luckys Merkel, v. fører Kent Svensson

5. vinder: Breton, Aulumboens Sofus, v. fører Jan Nielsen

6. vinder: Pointer, Oksbys Hei, v. fører Alex Nissen

Stort tillykke til alle placerede!

Kære Pointer ejer...

VI INVITERER TIL HUNDETRÆNING

LØRDAGE KL. 10.00. DER ER KAFFE

OG HYGGE TIL START ELLER SLUT.

Apportering er hver gang på programmet. Men vi vil gerne også inddrage dit særlige behov for råd og træning, hvis det er muligt. (Lydighed, kanin, stand, due og rejsning, respekt, dressur tricks....) Fortæl det til Niels, Tage eller Peter.

Vi finder ud af i løbet af træningen, om vi skal have en anerkendt eller en lokal apporteringsprøve i slutningen af sommeren.

Det koster mellem 30 og 50 kr pr gang, alt efter hvor meget vildt m.m. vi bruger,

Betales i forbindelse med træning på MobilPay eller kontant.

DATOER:

Uge 15,17,19,21,23 og altså ulige uger.

+ 15. april hos Niels

+ 29. april hos Niels

+ 13. maj hos Tage

+ 27. maj hos Niels

+ 10. juni hos Niels, med afslutning, grill og corona lovlig samvær.

Tilmelding til nedenstående:

De bedste hilsner

Peter Due

Mobil: 2680 1146

Mail: pduens@gmail.com

Flot med fire pointere på vinderpodiet

Årbog 2022

Årbogen er udkommet!

Bogen kan rekvireres ved henvendelse til kasserer, Anny Diederichsen, på stenmarken@email.dk

Træning på Kongenshus Hede

Mjølners Maggi 1 PR. På Prøven ved Holsted

Vinderklasse ved Holbæk 12-03-2023. Kristiane Waarøe, 2. vinder med Raketten Liv og Tage Jessen, 4. vidner med Kvint

ENGELSK SETTER KLUB I DANMARK

www.engelsksetterklub.dk

Formand

Allan Nissen

Poulskrovej 27, 6360 Tinglev

Tlf.: 74 64 23 56

E-mail: allan-nissen@outlook.com

Kasserer

Peer Vinding Clausen

Ravnsøvej 6, 7200 Grindsted

Tlf.: 40 55 27 23

E-mail: pvc@vindingetco.dk

Klubredaktør

Sarah Cecilie Clausen

Lourupvej 30, 6670 Holsted

Tlf.: +45 51 55 68 41

E-mail: sarahcecilieclausen@outlook.com

Kommende aktiviteter

Apporteringstræning hos Gert + 7. maj 2023 kl. 10.00

SJD udstilling i Vissenbjerg + 11. juni 2023 kl 9.30

Setterdage – Familieweekend + 4.-6. august 2023

Dansk Jagthunde Derby 2023

På bagsiden af nogle år med Corona Pandemien blev dette års Jagthunde Derby afholdt med rekordstor tilslutning. Over 100 hunde var tilmeldt på 2. rate og lidt over 90 hunde mødte frem fredag morgen ved Dalby Hotel lidt syd for Køge. Hundene blev efter opråb sendt ud på fantastiske terræner i og omkring Stevns. Fredagens afprøvning bød for de fleste af holdene på utrolig flotte terræner tilpas besatte med fugle, for en optimal afprøvning af de unge hunde. Trods der blev talt om vanskelige færtforhold på førstedagen, så lykkedes det dommerne at præmiere mere end tyve unghunde, hvoraf de sytten der havde gået til en 1. præmie i ungdomsklasse kom med på andendagens afprøvning.

Ud af de sytten hunde lykkedes det for syv engelske settere at gå gennem nåleøjet til finaledagens afprøvning, nemlig

Nordvestjydens Sam ved Jan Marinussen, Nordvestjydens Sejr ved Poul Aagaard Sørensen, Senjas El Paso ved Sarah Clausen, Senjas Cava Blanc ved Erling Clausen, Trygasets Flight ved Ole Kai Frank, Aulumboens Tara ved Jan Nielsen og Sikas Plet ved Lars Tofte Nielsen. Der var en kun sjældent set høj kvalitet af hunde ved anden dagens afprøvning, og på store terræner godt besatte med fugl, var der ikke plads til den mindste fejl for de unge hunde hvis de skulle begå sig i det skrappe felt. Det blev desværre skæbnesvangert for de engelske settere, og selvom vi så takter der tegner lyst for racens fremtid, så lykkedes det desværre ikke at få en engelsk setter på podiet ved dette års Jagthunde Derby.

Stort tillykke til alle placerede og øvrige præmierede ved Dansk Jagthunde Derby 2023.

Udstilling i Frederiks

Igen i år var udstillingen i Frederiks et vellykket arrangement. Det er et arrangement vi alle ser en smule frem til, både i forhold til en som oftest utrolig hyggelig aften med ligesindede, men også med det in mente at placeringen i starten af Februar også gør arrangementet til et startskud for alle forårstræninger samt den kommende prøvesæsonen.

I år var seksten engelske settere mødt frem til bedømmelse i udstillingsringen, og det blev den unge Nordvestjydens Sep ved Kenneth Rokkjær Svenningsen som trak det længste strå og blev Bedst I Racen (BIR). Bedst I Modsatte køn (BIM) blev Senjas Tessa ved Allan Højrup.

Bedste baby blev LuckyDee ved Klaus Olesen mens Senjas Tessa også blev kåret som bedste veteran på udstillingen.

Ved hannerne bliver Melsgård Y. Tristan bedst i babyklassen mens Svibjergs Jaco bliver bedst i Juniorklassen med et CK og senere opnår placering som 2. BHK. Nordvestjydens Sep bliver bedst placeret i åben klasse og bliver efterfølgende bedste han, mens Kongsvoldrypas Maximus bliver bedst i brugshundeklassen.

Ved tæverne bliver LuckyDee bedst i babyklasen mens Bicha bliver bedst i åbenklasse og Tobølbjergs Tamara bliver bedst i brugshundeklasse. Senjas Tessa

bliver bedst i veteranklasse samtidig med hun bliver bedste tæve.

Stort tillykke til alle placerede. Tak til midtjysk jagthundeklub for endnu et godt arrangement til glæde og gavn for hundefolket.

Træning på Kongenshus Hede

Træningsweekenden er år efter år et tilløbsstykke for medlemmer af både Engelsk Setter klub, men også mange andre engagerede hundefører med passion for de engelske stående hunde. Der er altid en helt bestemt stemning når man møder op på Heden den anden weekend i februar - for mange er det måske første gang de skal ud at have sluppet deres hund i sæsonen, og for nogle er det måske endda første gang at de skal have deres unge hund sluppet sådan for alvor. Vinteren igennem har fokus været på jagtsæsonen, og det sociale sammenhold inden for hundesporten har været sat på hold - nu starter vi igen på godt to måneder hvor familien derhjemme skiftes ud med de gode bekendtskaber der deler passionen for den stående jagthund.

Poul Aagaard Sørensen har i mange år været ansvarlig for arrangementet på Kongenshus Hede, og der kan kun siges tak for endnu et godt arrangement i 2023.

Robert Paulsen fyldte 60 år 4. marts 2023

Passioneret jæger, hundefører og markprøvedommer Robert Paulsen fylder 60 år. Robert har i mange år været aktiv hundefører på jagt og ikke mindst på hundeprøver.

For Robert har det fortrukne hundevalg i mange år været Gordon setteren. For nogle år siden ville Robert prøve en anden hunderace og valget faldt på en Engelsk Setter. Han anskaffede sig Setterlandets Lui. Det viste sig at det var en rigtig fin ekvipage og de har sammen vundet mange fine præmieringer på marken.

Kære Robert

På vegne af Engelsk Setter Klub i Danmark vil vi gerne ønske dig tillykke med den runde dag og vi glæder os til at være sammen med dig i mange år videre. Bestyrelsen i ESK

Per Olsson fylder 85 år d. 7 april

og gennem alle disse år har han hentet talrige resultater hjem med sine hunde. At nævne alle disse fornemme resultater vil føre for vidt, men selv husker han sikkert bedst, da han i 1982 blev Danmarksmester med Pilehave Tex, mens kuldsøsteren Pilehave Lady blev 2. vinder. Samme forår vandt Per i al beskedenhed Engelsk Setter Klubs forårsvinderklasse med Østerhedens Anemone, og samtidig blev han 6. vinder med datteren Pilehave Snubbi.

Elisabeth Heian 70år

Tirsdag d. 21. marts fyldte mangeårigt medlem af Engelsk Setter Klub 70 år.

Elisabeth har i mange år stået klar, når der skulle organiseres store og små opgaver for klubben, altid klar med en hjælpende hånd. Elisabeth har stor sans for detaljen og har et godt overblik, noget som ESK har haft stor gavn af. Du er god til at tage dig af gæster fra udlandet, når vi har hovedprøve i ESK og dine sproglige evner fornægter sig ikke, når du troligt oversætter kritikker og taler, for gæster på vores prøver. En gavmild giver til vores lotterier har dig og Peer altid været og der er ikke mange ESK folk, der ikke har servietter, glas, lys eller andet fint stående, som i har skænket.

Kære Elisabeth

På vegne af Engelsk Setter klub i Danmark ønsker vi alle sammen dig et kæmpe tillykke og håber at du have en dejlig dag.

Mvh. Bestyrelsen

Den 7. april 2023 kan et mangeårigt og meget værdsat æresmedlem af Engelsk Setter Klub i Danmark fejre sin 85 års fødselsdag.

Gennem seks årtier har Per været en ivrig deltager på markprøver samt udstillinger

Per har ikke kun som hundesportsmand og dygtig dressør gjort sig gældende, også som opdrætter havde han en sikker fornemmelse for valg af avlsmateriale, og et utal af hundene fra kennel Pilehave har stået øverst på sejrsskamlen gennem tiderne. Målet for Pers avl har altid været at avle stilrene hunde med et stort overskud og jagtlyst.

Per har gjort en kæmpe indsats for udbredelsen af den engelske setter som

jagt- og sportshund, og er på baggrund af dette naturligvis tildelt ESK’s Hædershorn, Engelsk Setter Klubs Æresplaquetter i sølv og guld samt tildelt æresmedlemsskab.

Per er aldrig gået på kompromis med hans indstilling til hundesporten, og han er aldrig mødt med en hund han ikke mente havde en reel chance for at blive præmieret på dagen.

Hans store passion er stadig jagten, som han ivrigt dyrker med sine sønner, og nu også med sit barnebarn. Per har altid haft en naturlig god indstilling og etik inden for jagtudøvelse, og har altid sørget for at alt skudt vildt blev eftersøgt efter jagten.

På vegne af Engelsk Setter Klub i Danmark ønskes du hjertelig tillykke med din 85 års fødselsdag.

De største hilsner fra Asger Stein, Erling og Sarah Clausen.

SETTERDAGE den 4.

- 6. august 2023

Familieweekend for alle os med settere

Netværk, viden og masser af hygge

Klubmesterskaber i apport · Udstilling · Barn & hund

Vi mødes på den hundevenlige campingplads med Vesterhavet og Naturnationalparken som naboer. Reserver plads nu, og husk at sige du deltager i Setterdage: Rødhus Klit Camping, Rødhusmindevej 25, 9490 Pandrup, tlf. +45 29705719 eller mail: rkc@rodhuscamping.dk

Følg med på Facebookgruppen

”Setterdage – familieweekend...” og på klubbernes hjemmesider, her kommer også tilmeldingslink til forplejning m.m.

Tilmelding til apport og udstilling sker via www.Hundeweb.dk

Hurtig tilmelding er dejligt, da det gør alt lettere for os.

Vi glæder os

Hilsen tovholderne:

Anne Geisler Elmgreen (udstilling), mail: anne.geisler@outlook.com

Allan Bak (ESK, apportering), mail: allanbak1969@gmail.com

Helle Høst-Madsen (DISK, diverse), mail: hhmadsen@live.dk

Anne Eliasen (DGSK, diverse), mail: anne.eliasen@privat.dk

Fotos: Anders Rex Larsen

DANSK GORDON SETTER KLUB

www.dgsk.dk

Formand

John Bak

Maderne 2, 4480 Store Fuglede

Tlf.: 21 49 65 51

E-mail: formand@dgsk.dk

Kasserer

Bjarke Farsinsen

Valmuevej 17, Faarup

7900 Nykøbing Mors

Tlf.: 51 88 95 03

E-mail: kasserer@dgsk.dk

Klubredaktør

Anne Eliasen

Tlf.: 21 93 88 24

E-mail: jagthunden@dgsk.dk

TEMA: Kom godt i gang (med din Gordon setter)

Dansk Gordon Setter Klub, DGSK, har gennem de senere år forsøgt sig med flere tiltag til nye hundeførere. For dem der vil med i marken og se vores hunde arbejde med det det er skabt til, er der både Nybegynderdage og Markprøve for uerfarne hundeførere. Der er oprettet et mentorkorps, og der tilbydes ind imellem særlig træning med fokus på at hjælpe nye i gang med hundearbejdet.

Baggrunden er et ønske om at fremme viden om racen og at gordon setteren får større mulighed for at vise sine kompetencer som jagthunde og på markprøver. Vi ved jo alle, at de er fantastiske familiehunde.

I dette nummer har vi givet ordet til nogle af vores nyere hundeførere.

Hundetræning – sammen og hver for sig

Af Anne Geisler og Pernille Aude

Vi kender det vist alle: Når klokken har passeret 24 og vi går ind i et nyt år, er vi mange der tænker – nu er der ikke så længe til det lysner, så vi kan komme i marken igen. De mørke måneder giver længsel i kroppen efter at komme ud og gå med hund. Februar giver lysere timer, vinden kan stadig bide frisk i kinderne, men det gør ikke så meget, så mærker man rigtigt, at man lever.

Træningen foregår ofte alene med opbygning af kondition og få rettet hunden til, inden prøverne starter i marts.

At gå alene med sin hund er fint, men det kan også være både ensomt og frustre-

rende, når nu hunden “ikke lige gør” som man gerne vil have det.

Så er det, at fællestræningerne kommer ind og kan være en stor hjælp til ting, man ellers pusler med alene. En historie fra det virkelige liv fra Pernille Aude viser vigtigheden i, at det her, det skal vi blive ved med.

Pernille (ny gordon setter-hundefører) skriver:

Vi har haft i alt fire gordon settere over de sidste knap 30 år, men det er først nu med nr. 3 og nr. 4, at vi for alvor har fået smag for marktræning. Nu har vi Vajskærs Falcon på 3,5 år, som min mand fører, og så har jeg Sydåens Luca på 7,5 måned.

Vi var så heldige, at flere af de andre hundekøbere i Falcons kuld var garvede gordon setter-folk, som med det samme tog fat i os og fik os med til hvalpetræning fra begyndelsen. Hvalpetræningen var med mange andre gordon settere i flere aldre, og det var en fornøjelse at mærke sammenholdet og ønsket om, at alle skulle lykkes. Der var mange gode råd og alle hjalp hinanden. Samtidig var der altid plads til hygge og kaffe.

Som ny hundefører er man altid i tvivl om, hvorvidt man gør det rigtige, men her var vi trygge i selskabet, hvilket gjorde, at vi turde tage udfordringerne op.

Vi blev også inviteret med til Setterdage, hvilket var en kæmpe oplevelse. Helt fantastisk at føle sig som en del af flokken fra første øjeblik, og med massiv hjælpsomhed omkring hundearbejdet. Denne

Foto: Klaus Aude

hjælpsomhed kom vi til at sætte stor pris på, da Falcon ikke altid ville i samme retning som os.

Vi har fået usædvanlig mange gode råd og konkret hjælp fra mange sider, og vi er stadigvæk ikke i mål, men vi har i dag en hund som lystrer og (for det meste) arbejder godt på marken.

Det faktum, at du aldrig føler dig alene eller til besvær, men at alle altid gerne vil hjælpe er virkelig guld værd. Senest var vi så heldige at blive inviteret på en træningsweekend på Fyn inkl. overnatning. Fantastiske arealer, godt hundearbejde, megahyggeligt selskab, bøffer på grillen og rødvin i glassene.

Jeg kom som helt ny hundefører. Jeg havde aldrig prøvet at slippe min unghund, som i øvrigt heller aldrig havde haft fugl i næsen. Samtidig havde jeg kriller i maven, for jeg vidste jo godt, at han ikke

Nybegynderdag på Fyn

Af Camilla Muusmann

Lørdag d. 4. februar havde DGSK arrangeret nybegynderdag hos Jan Poulsen på Fyn, så vi var en lille gruppe hundefolk, der havde taget turen fra både øst og vest for at blive klogere på vores stående hunde – og os selv som hundeførere.

Vi begyndte dagen med morgenmad, inden Jan tog os gennem den teoretiske del af markprøve-disciplinen. Der er mange særlige dommerudtryk at få styr på, og derudover en mænge viden om at placere sig i marken, læse terrænet og hunden, og i øvrigt gebærde sig bedst muligt som hundefører på en markprøve.

Bagefter skulle vi ud og afprøve teorien i praksis. Jan tog først hver hundefører og hund ud alene, og undervejs guidede han føreren, så man fik reflekteret over, hvad man gjorde og hvordan det påvirkede hunden. Efter hvert slip samlede han op med resten af gruppen, så vi alle fik sat ord på – og dermed også skærpet opmærksomheden på det, der lige var foregået.

Dernæst blev hundene sluppet i par, og det satte lidt mere gang i løjerne hos de

var super stabil, når det gjaldt indkald. Meget kunne gå altså galt, men alt gik godt – takket være stor hjælp fra terrænleder og øvrige deltagere.

Allerførst slap jeg Luca i et indhegnet område, hvor vi lige skulle se hans adfærd. Han løb stille og roligt fremad, og kom hele tiden tilbage for at tjekke op på mig. Senere på dagen fik han et slip med en erfaren gordon setter, og han startede sikkert ud som en skygge af makkeren…

Hurtigt fik han dog selvtillid nok til at slå nogle selvstændige slag, og sidst, men ikke mindst, så lykkedes det at kalde ham ind igen. Hele tiden undervejs fik jeg gode råd til min adfærd og mine kommandoer til Luca, hvorved jeg slappede af og bare nød det, samtidig med, at jeg sugede al den viden til mig jeg kunne.

Efter slippet kom en anden erfaren hundefører hen og gav super konstruktiv

kritik – ikke kun på slippet, men også med forslag til, hvad jeg skal gøre videre frem.

Næste dag starter Luca også i indhegningen, og jeg skal lige love for, at der er et helt andet tempo på ham, da jeg slipper ham nu, sammenlignet med dagen før. Senere på dagen får han fært af fugl og tager stand, mens han er i lang line. Det er helt vildt at se, hvordan det dirrer i hele kroppen på ham – min lille hund er vågnet!

Det er noget ganske særligt at opleve så mange uselviske mennesker, som bare gerne vil lære fra sig og give andre hundefolk en god oplevelse. Hundefolk, der bruger deres weekender på, at vi andre kan blive dygtigere hundefolk.

Af hjertet tak! – Uden jer havde jobbet som ny hundefører været meget vanskeligere.

fleste af hundene, der strakte mere ud, når der var en anden hund på terrænet. Igen samlede Jan op efter hvert slip, og vi fik talt om, hvad vi hver især havde set og hvordan det kunne have været, hvis vi havde gjort noget andet som førere.

Som helt ny med gordon setter siger

Susanne Damsgaard Sloth:

Det er fantastisk at få lov til at komme som helt grøn hundefører, med en unghund, der skal lære alt fra bunden, og føle sig velkommen og mødt med en

masse positiv feedback. For mig har det været afgørende, at man bliver mødt med respekt og får lige præcis den mængde råd og vejledning, der gør, man kan gå hjem og arbejde videre.

Susanne har desuden meldt sig ind i Midtjysk Jagthunde Klub, ligesom hun har fået skaffet sig adgang til træningsterræner i nærheden af sin bopæl.

Nybegynderdage flytter os som hundeførere og kan klart anbefales.

Foto: Martin Larsen

Forderby 2023

Af Hanne Friis

Jeg har personligt ikke været med til denne type arrangement før, så var spændt på, hvad jeg kunne forvente mig af dagen. Første slip havde til hensigt at vurdere hundenes søg, fart og stil på en fuglefattig biotop. Dernæst gjaldt det fugl, og selvom Lykkesholm har virkelig mange fugle på terrænerne, var det ikke verdens letteste dag.

Den fuglefattige biotop skulle til gengæld vise sig at være temmelig pels- og klovrig, så det blev til et par sprintture ud af terrænet for flere unghunde for at se nærmere på de hersens fine dådyr. Bortset fra at det var halv-træls for de løbende, fløjtende hundeførere, der satte efter deres hunde, var det nu også ret skægt at se en lille, 20-kilos gordonsetter sætte efter et kæmpe stykke dåvildt med den helt klare tro på at ”den her napper jeg”. Kudos for jagtlyst og selvtillid.

Svipture efter hårvildt og hare bliver man tilgivet for i en sådan prøve med unghunde, så når de 4-benede hårvildtjægere indfandt sig hos fører igen, fik de lov at fortsætte. Det synes undertegnede er meget sympatisk.

Vejret viste sig måske ikke fra sin allerbedste side med strid nordøstenvind og temperaturer, der på ingen måde varslede om det kommende forår. Det gjorde de talentfulde unghunde til gengæld, og til trods for at fuglene gemte sig mere i skrub og levende hegn end på markerne,

Apporteringstræning

Der tilbydes igen i dette forår/sommer apporteringstræning i DGSK- regi i Jylland og på Sjælland. Derudover er der også træning mange andre sted er, så søg efter dette på hjemmesiden www.dgsk.dk, facebook og hos andre klubber/jagtforeninger.

Kontakt evt. en af vores mentorer, hvis du har behov for at finde et sted tættere på dig.

var der nok fuglesituationer til en matchning mellem 3 hunde til slut.

Min egen hund kom desværre ikke længere end til to slip, så vi agerede heppehold om eftermiddagen. Og lige dét var en så kølig affære, i kombination med at jeg ikke kunne se hvad der foregik, så jeg flere gange funderede over om det ville være upassende at liste ned til slottet og i stedet fiske lidt efter de utroligt mange gedder, jeg ved der er i søen?…. Men, geddefiskeri stod ikke i programmet, så jeg nærede mig.

En lille ulempe for os udslåede heppere var nemlig, at det om morgenen var meldt ud at det kun var hundeførere, terrænleder og dommer som gik på rapsmarkerne – og som tilskuer på afstand kunne man

faktisk ikke rigtigt se noget på mange af de såter. Flere gik da også med ud alligevel, så måske undertegnede havde misforstået instrukserne. Det er ikke helt utænkeligt.

Stor ros til Gordonsetterklubben for dette arrangement. Stort tillykke til de placerede - og en endnu større tak til Jesper Brinkmann for både at være terrænleder OG sætte sin familie i arbejde med både at servere morgenmad, frokost og lækker, hjemmebagt kage.

Og sluttelig en meget stor tak og hatten af til det seje, vedholdende og blæsevejrsignorerende dommerteam.

Jo, de er skam gæstfrie på Fyn. Tak for godt selskab.

Setterdage!

Husk Setterdage den 4.-6. august. Se mere info på side 61 og 66.

Dommer aspirant Sarah Cecilie Clausen, Dommer Robert Poulsen, 1.vinder Asgeir Páll med Nr. Løgums Java, 2.vinder Martin Larsen med Nakkehages CP Hunter og 3.vinder Søren B. Thygesen med SS Victor. Foto: Søren Thygesen

Gordon setteren bliver en stabil og alsidig apportør, når de trænes til det...

Foto: Anne Eliasen

DANSK IRSK SETTER KLUB

www.redclub-denmark.dk

Formand

Gunnar Jensen

Lyngvej 18, 8660 Skanderborg

Tlf.: 51 32 40 35

E-mail: gj.kirstinekjaer@outlook.dk

Kasserer

Henrik Englyst Nielsen

Tingvejen 43B, 4400 Kalundborg

Tlf.: 21 90 02 84

E-mail: englyst64@hotmail.com

Klubredaktør

Helle Høst-Madsen

Højlystvej 23, 4300 Holbæk

Tlf.: +45 2182 6137

E-mail: hhmadsen@live.dk

Træning hos Erik

Af Hanne Friis Lund

Hundetræning i Vesterhavsklitterne med den perfekte cocktail af vestenvind og nordjysk gæstfrihed

“Hva så, skal du med til træning ved Vesterhavet” skrev min træningsmakker for lidt tid siden.

“Ja, for katten – hvad er det for noget?” svarede den stadig små-nye hundefører og lykkelige ejer af en ung Gordon Setter. Den 12/3 inviterede Dansk Irsk setter klub til træning i klitterne syd for Tornby klitplantage. Vi var nogen stykker med den lidt mere sortbrune og kraftige variant af setteren, der var taget med, og sikke en herlig dag, vi havde.

Herlig fordi gæstfriheden var stor, drammen hjemmelavet (jep, i Nordjylland byder

Ny hundefører på Dansk Jagthunde Derby

Af Anne og Anders Larsen

Som nye hundeførere har vi valgt at deltage i mange af de arrangementer, der tilbydes til førere af stående jagthunde. Denne gang gik turen til Dalby på Sydsjælland.

Vores egen deltagelse med den irske setter Cara blev ganske kort. Med lodtrækningsnummer 1 kom hun ud i allerførste slip og løb fint, men havde andre planer, da vi blev bedt om at kalde ind. Indrømmet, det var lidt optimistisk som helt ny hundefører at stille på Derbyet, men det var også endnu en oplevelse tage med sig.

Da vi allerede havde booket middag og overnatning, fulgte vi med holdet resten af dagen. Det var fint at se arbejdet med hundene på de fine terræner og spændende at følge hvordan de præsterede fra slip til slip. Holdets øvrige deltagere var flinke til at forklare hvorfor hundene blev bedømt som de gjorde.

Efter en god middag i godt selskab var det ikke svært at falde i søvn.

Fra fredagens prøver var feltet reduceret fra knap 100 hunde til 17, og finaledagen kunne gå i gang. Der kom mange til for at følge dagens konkurrencer, så det var noget af et optog, der kørte afsted til terrænet.

Igen var det spændende at følge konkurrencen – resultaterne kender I allerede.

Tak for en god oplevelse – og tak til alle jer, der hjalp os godt igennem.

Vinder af Dansk Jagthunde Derby 2023

Ud af over hundrede tilmeldte hunde til året Derby blev vinderen:

Remkilens U-Wicklow

DK17948/2021, han, født 10.03.2021, rød

Far: Remkilens X-Ray

SE20772/2016

Mor: Malstabodanas Sandy

SE54592/2017

Opdrætter: Thore Sandström

de på hjemmelavet bjesk til træning. Siger det bare), vejret råt men lækkert og terrænet fantastisk. Solen tittede sågar frem. Det var herligt at se de unge hunde lære sig at søge i en anden type terræn, øve både med- og modvindssøg og selvom det ikke vrimlede med fugle, var der både fasan og sneppe på vingerne. Det kan virkelig anbefales at deltage i træninger i anden type terræn end den klassiske ”mark” og selvom det måske ikke lige vrimler med fasaner til den type træning, er det uvurderlig træning for hunden og en meget fin naturoplevelse for føreren.

Over middag tog vi et par slip på omkringliggende marker, men da min unghund til sidst løb nærmest sidelæns og frivilligt smed sig ned, når jeg fløjtede ham i sit, pakkede vi sammen og sagde tak for os. Stort tak til irsk setter klubben for at åbne træningen for andre.

Ejer og fører: Brian Hinge Krog, Lykken 13, 7860 Spøttrup.

Fantastisk resultat – stort tilykke.

Mere fra dagen ses på side 8 her i bladet.

SETTERDAGE den 4. - 6. august 2023

Familieweekend for alle os med settere

Netværk, viden og masser af hygge

Klubmesterskaber i apport · Udstilling · Barn & hund

Vi mødes på den hundevenlige campingplads med Vesterhavet og Naturnationalparken som naboer. Reserver plads nu, og husk at sige du deltager i Setterdage: Rødhus Klit Camping, Rødhusmindevej 25, 9490 Pandrup, tlf. +45 29705719 eller mail: rkc@rodhuscamping.dk

Følg med på Facebookgruppen ”Setterdage – familieweekend...” og på klubbernes hjemmesider, her kommer også tilmeldingslink til forplejning m.m.

Tilmelding til apport og udstilling sker via www.Hundeweb.dk Hurtig tilmelding er dejligt, da det gør alt lettere for os.

Vi glæder os

Hilsen tovholderne:

Anne Geisler Elmgreen (udstilling), mail: anne.geisler@outlook.com

Allan Bak (ESK, apportering), mail: allanbak1969@gmail.com

Fotos: Anders Rex Larsen

Her er plads til dig!

Denne annonceplads kan blive din for bare Kr. 300,og ved køb af 6 annoncer gives 10% rabat!

ADVOKATFIRMAET

JENS BANG

Strandgade 19 - 5610 Assens

Tlf. 64 71 10 61 - Mobil 40 11 70 61 adv.jensbang@mail.tele.dk www.advokatfirmaetjensbang.dk

Vi arbejder med alle områder indenfor den almene advokat praksis. Familie- og arveret - Boligrådgivning - Erhverv - Landboret

Stedet hvor din kæledyr holder helt ferie... Hos os har vi en bred viden om pasning, forplejning og fodring af jeres kæledyr.

Kig ind på vores hjemmeside og se alle de fantastiske muligheder vi kan tilbyde.

Bjarupsøgård I/S Hos Ole & Johanna Bjarupsøgårdvej 14a, 8600 Silkeborg Tlf. 60622435 info@bjarupsogard.dk

www.bjarupsogard.dk

www.agerhons-opdraet.dk

www.agerhons-opdraet.dk

Sjodvangen 8, 5610 Assens • 40 43 48 50 • alexnissen@c.dk

Sjodvangen 8, 5610 Assens • 40 43 48 50 • alexnissen@c.dk