Issuu on Google+

 

7

uger om


 

7 uger om fĂŚllesskab

Udarbejdet af Jacobskirken


ndholdIndholdIndholdIndholdIndholdIndhol   $

Ånd, Fælleskab og Omsorg Fællesskab med Gud

Fællesskab med hinanden Fællesskabets natur

Tjenester og hyrdesind

Kærlighedens sprog Det åbne fælleskab


ldIndholdIndholdIndholdIndholdIndholdInd  

 


Forord ”Jacobskirken udvikler og udruster tjenester, som virker til evangeliets udbredelse” Visionen for Jacobskirken og for vores fællesskab var kulminationen af længere tids arbejde med at definere, hvem vi er, hvad vores grundværdier er og i hvilken retning, vi mener, at Jacobskirken skal bevæge sig. Efterfølgende blev visionen suppleret med 5 fokuspunkter, som er pejlemærker mod opfyldelsen af visionen. De 5 punkter er: • • • • •

 

Bygningerne som medarbejdere Et børnearbejde i særklasse Inspirerende forkyndelse Discipelskab og udvikling Ånd, fællesskab og omsorg

Nogle af punkterne er vi i fuld gang med. Kirken har fået en gennemgribende renovering og har fået et par ekstra rum. Børnearbejdet i Jabu har gennemgået en større strukturændring osv.


Dette hæfte er udarbejdet til brug under kampagnen: “Ånd, fællesskab og omsorg”, som retter sig mod fokuspunktet af samme navn. Det er et forløb, hvor vi vil rykke sammen og minde hinanden om, at vi ikke primært er sammen for at gøre, men for at være. Være en åndelig familie, et åndehul i en travl og fortumlet hverdag, en enhed med Jesus som kernen og med kærligheden som bindemiddel. Indholdet af hæftet indholdsmæssigt såvel som udseendet er lavet af Jacobskirkens egne ressourcer og med inspiration fra en række forskellige kilder. Materialet er derfor også skræddersyet til vores menighed og vores specifikke situation.

 


Vi tror på, at emnet er vigtigt. Vi tror på, at Gud ved sin ånd har inspireret de tanker, der har ført frem til beslutningen om at lave en kampagne over emnet, og at han ved samme ånd har ledt udarbejdelsen af materialet.

Med håb om at du vil finde de næste syv ugers kampagne inspirerende og udfordrende ønsker vi dig god læselyst!

”Må Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus” Fil. 4, v.7  


Tak   Stor tak til de ildsjæle som har lagt tanker, hjerte og timer i at udarbejde dette hæfte. Tak til Peter Stockholm og Tommy Rasmussen for sparring og indspark omkring indholdet af hæftet. Tak til Mosaik Aalborg for inspiration til udseende, indhold og layout af hæftet.  


Forløb  af  aften  i  cellegruppen  

De fleste i vores fællesskab har været vant til at deltage i en cellegruppe. Det betyder også, at vi har faste former for, hvordan vi plejer at afholde en gruppeaften. I de 7 uger dette forløb varer vil vi prøve at bryde med noget af det vi plejer, og erfare, hvad der kan komme ud af at gøre tingene på en anden måde.

Hver gruppeaften består af 3 dele, der underbygger indholdet i dette hæfte. -­‐ -­‐ -­‐  

Være – Falde til ro og dele liv før vi går i gang Lære – Studie af Guds ord og udlægningen i dette hæfte Gøre – Udfordring afledt af dagens emne

Denne tredeling er inspireret af Jesu kald til- og sendelse af os, ”Kom til mig…”, ”Bliv i mig…”, ”Gå derfor ud…”


Være Start med at dele liv med hinanden. I skal tage jer tid til, at alle bliver hørt - én ad gangen. Fortæl lidt om, hvordan livet er for tiden. Brug eventuelt disse 5 spørgsmål som udgangspunkt.

1. Hvordan har din uge været? 2. Hvordan har du det lige nu? 3. Hvordan har du oplevet at arbejde, give og bære frugt den seneste uge? 4. Hvordan har du oplevet at hvile, restituere og modtage den seneste uge? 5. Hvad må gruppen bede for i dit liv lige nu?

 


Lære Læs først teksten til i dag højt. Brug derefter 5-10 min. på at læse teksten igennem hver for sig og grunde over ordene og betydningen.

Diskuter indholdet af oplægget: Hvad er det, du lægger særligt mærke til i oplægget? Er du enig/uenig? Hvad i oplægget synes du, er vigtigt for dig og for os som fællesskab? Diskuter de spørgsmål, der er stillet i slutningen af oplægget og noter dine svar efter endt diskussion. Husk at svarene kun er til dig selv, så de er lige så personlige og fortrolige, som du selv ønsker.

 

Gøre

Læs oplægget til dagens emne højt. Stop gerne op, hvis nogen i gruppen har kommentarer eller spørgsmål.

Læs udfordringen igennem hver for sig og brug en kort stund på at overveje om Gud minder dig om at reagere. Del gerne med gruppen, hvis du ønsker at tage udfordringen, og/eller hvordan du vil gribe udfordringen an. Del med hinanden, hvordan sidste uges udfordring er gået: Lykkedes det? Hvad var resultatet? Er det noget du vil bruge eller gøre fremover?


1

Ånd, Fællesskab og Omsorg Kol 3, v.7-17

Fællesskab i Guds billede Den tyske kristendomsforsker Christian Schwarz blev engang bedt om at beskrive treenigheden. Gud inspirerede ham til at vælge vores menneskelige opfattelse af lys som illustration. Klart hvidt lys, der går gennem et prisme, ses som 3 adskilte farver: grønt, rødt og blåt. Ligeledes giver disse tre farver lys tilsammen - klart hvidt lys.

 


Det svarer til én Gud i 3 forskellige personer: Faderen, Sønnen og Helligånden. Eller Gud oven over os, Gud iblandt os og Gud inden i os. Denne illustration viste sig at være anvendelig som baggrundsforståelse for mange aspekter af gudslivets sammenhæng, enhed og forskellighed. Der er altså en hel række parallelle egenskaber knyttet til hver af disse 3 farver / karakterer, og dermed kan illustrationen danne baggrund for mange tanker om kristenlivet. Dermed også om emnet ’Ånd, Fællesskab og Omsorg’.

Vi vil vende tilbage til denne model flere gange i de næste uger, da modellen kan hjælpe os til at forstå og favne den forskellighed i menigheden, der peger hen på Gud og skaber rigdom i vores fællesskab.  


I sit studie af ”naturlig kirkevækst” anvender Christian Schwartz samme model til at beskrive 7 fundamentale kvaliteter for menighedslivet.

af gen amt en n i r s r e plac tioner” t, der e b” k r la ka æ ks Bem rlige re til væ leders ”kæ ig nøgle stende vigt t: ”Udru kald


Hvor i spektret ligger Jacobskirken?

Man s k kriste ulle mene, a n afspe liv og en he t et fuldstæ jler lig e dele lt balancere ndig balanc repræ e t a s menig entationer f alle disse menighed ret h ’åndeli eder er for af Guds væ s s g ikke fø e stile’, og kellige. De en. Men h d r kvalite er til afvis et er OK, s ar forskellig ni å ter, m an ikk ng af de ån længe det e e selv d repræ elige sente rer.

 


Vi kan   relatere dette til forskellige kirkeretninger Den grønne farve repræsenterer kirker der har fokus på smukke ritualer, ornater, orgler, glasmosaik, poetisk- og intellektuel skønhed.

Den blå farve repræsenterer kirker der lægger vægt på Helligåndens inspiration, tungetale, oplevelser, nåde og mirakler.

 

Den røde farve repræsenterer kirker med stærk forkyndelse af synd og omvendelse, og Guds ords autoritet. Men også et stærkt kald til at nå den verden der er uden Gud.

le ormu f r a vi h

or ret f

. irken k s b Jaco

om r. ier s d gave r e æ g i l v e . e på d trum l som ånd er. n e e s c s n o er ve tio Lad esus fødte så genera J r o d e all me v hv rkeli ud med skab for i k t E s G sus. ælle ene At tj nende f angeliet. lse af Je det v n Et fa midle ev fterfølge i samfu r g e o n i f r og At ring g involve æ l p o O ghed Synli ivitet t Krea


T

g i d il

en ekst t l i t ål gsm r ø p S

Hvad synes du vi er bedst til i denne menighed? Hvor synes du vi kommer til kort?

Prøv at placere vores værdier i det trefarvede spektrum. Hvad kan grunden være til det og hvilke udfordringer kan det give i menigheden?

 


Formentlig har jeres overvejelser omkring værdiernes placering i spektret vist en tendens for Jacobkirken i retning af det rød-blå område. Temaet for denne kampagne ”Ånd, fællesskab, omsorg” udspringer af vores værdi- og strategiarbejde, og har derfor naturligt fokus på det samme område af menighedsfællesskabet. Der er flere aspekter af det åndelige fællesskab end vi kommer igennem de næste 7 uger. Men vi tror at ved at fokusere på disse 3, ånd, fællesskab og omsorg, kan den del af Gud som vi som menighed afspejler, blive et endnu klarere lys for verden omkring os.

 

De næste lektioner vil blive mindre abstrakte og bla. dreje sig om kærlighedens sprog / herunder omsorg, samt ånd, åndsfællesskab og hvordan fællesskab og tjeneste bygger på gaver og ikke på titler.


2

Fællesskab med Gud Lukas 10, v.38-42

Vi kender formentlig alle historien om Jesu besøg hos Martha og Maria. Martha lægger sig i selen for at servicere Jesus, mens Maria blot sætter sig ved hans fødder og lytter. Jesus udtrykker en vigtig pointe i denne historie: Meget er godt og vigtigt, men ét er grundlæggende - fællesskabet med Gud. Vi har i vores sammenhæng været vant til, at Guds kald handler om at gøre noget - blive missionærer f.eks. Men i lyset af denne historie må vi rekonstruere vores forståelse af kaldet. Da Jesus kaldte de første disciple, lød kaldet ikke: ”Gå ud og…” Det er ikke et kald, det er en sendelse. Nej, kaldet lød uden undtagelse ”Følg mig”.

m. ølge ha f t a : m af ha at lære ig d a t s er el betyd tion til Gud. ip c is d u s n ny rela e en Je At vær iterede os til e v Jesus in


Måder at søge Gud på Christian Schwarz har bemærket, at menneskers oplevelse af Gud ofte kan opdeles i at se det smukke, eller det sande, eller det gode. Han bemærker yderligere, at mange har en tendens til kun at se deres egen tilgang til Gud som ‘rigtig’, og de andre som lidt på vildspor.

 


g i d Til

en ekst t l i t ål gsm r ø p S

Diskuter disse 9 typer af åndelighed

Følelsesmæssig Favnende

Rationel Mystisk Asketisk

Entusiastisk Bibel-ordet Sakramental Doktrin-baseret  


Kan du genkende din egen måde at søge Gud på i de 9 typer af åndelighed?

Hvordan har du det med de andre typer? Er der nogen, du kan overveje at bruge?

Ud f

or dr i ng Sæ

ug t e Gu e: H t må d p vo l f å e rda or d n n n k en y m an næ åd du s ste e? øg e

 


3

Fællesskab med hinanden 1. Kor. 14, v.26

Som kristne er vi i åndelig betydning ét legeme med mange lemmer. Vi er et åndeligt fællesskab: skabt til fælleskab med Gud og født som arvinger ind i Hans rige.  

Hvis vi igen ser på den 3farvede model, kan vi dele vores åndelige fælleskab ind i 3 kategorier; en åndelig, en omsorgsmæssig og en fornuftsmæssig dimension.  

Forn Fæl uftsless kab

Ånds- b sska Fælle

Fæ Hje lle rte ss ka b


e sk a b l l æ f s t f F o rn u  

Denne dimension omhandler alle de ting, som vi gør og mener vedrørende vores fællesskab. Her bruger vi vores sunde fornuft. Dvs. at der er ting, der ikke specifikt er beskrevet i Bibelen, men som vi har valgt at gøre på en bestemt måde, fordi vi synes, det harmonerer med vores (kulturelle) forståelse af Bibelens principper (eksempel – menighedens ledelse).

Hjertef ællesk ab Vi er et hjerte-fællesskab: Jesus gav os en ny befaling: Elsk hinanden, så verden kan se, at I er mine disciple. Det indebærer bl.a. omsorg, både for hinanden og for dem uden for fællesskabet.

kab s s e l l æ f Ånds

 

Denne dimension kan siges at være det, der adskiller menigheden fra eksempelvis håndboldklubben. Med åndsfællesskabet menes den fælles tro, som vi alle bekender os til og handler på, samt oplevelsen af og ønsket om Guds inspiration og indgreb.


Vores omgang med hinanden inden for menighedsfællesskabet må bære præg af alle disse 3 dimensioner. Vi har nogle praktiske rammer, en fælles tro og åndelighed og en engageret medleven i hinandens liv. Det omfatter både hoved, hjerte og hænder.

Vi kunne spørge: Hvad tænker du? – Hvad tror/føler du? – Hvad gør du?

 


Det er vigtig at forstå, at netop de forskellige dimensioner i fællesskabet er det, der giver fællesskabet sin karakter og styrke. Vi skal ikke tilstræbe at bidrage ligeligt til alle tre dimensioner, men derimod bidrage som de individer vi er til den/de dimensioner, som er naturlige for os. Dermed bliver vores fællesskab til en smuk mosaik til Guds ære.

 


g i d Til

gsm Spør

n kste e t l i ål t

Hvordan oplever du, at disse tre dimensioner kommer til udtryk i Jacobskirken?

Hvordan oplever du, at du bidrager til disse tre dimensioners funktion i Jacobskirken?

Udfordring Noter én eller flere situationer i løbet af den kommende uge, hvor du bidrager til din ”primære dimension” i menighedsfællesskabet  


4

 

Fællesskabets natur

1. Kor. 12, v.12-26

”At en gruppe mennesker er sammen om noget, og derved føler en vis samhørighed”

Dette er ordbogens forklaring på ordet ”Fællesskab”. Men er dette alt? At vi er sammen om troen på Gud og derved føler, at vi har en vis samhørighed?

 


Nej. Da vi blev født på ny som Guds børn, blev vi en del af en åndelig familie. Vi fik brødre og søstre, som vi har ansvar overfor, og som har ansvar for os. Den nære åndelige familie er det, vi til dagligt kalder menigheden, de åndelige søskende, som vi omgås i hverdagen, og som vi danner fællesskab med.

Dermed skiller det nære åndelige fællesskab sig ud fra den normale menneskelige definition af fællesskab. Ordet familie stammer fra det latinske ”Famula”, og er blevet defineret således:

”Kollektiv enhed af mennesker der danner en husholdning under ét overhoved og én hjemlig ledelse, inkluderende forældre, børn og tjenere samt undertiden logerende eller pensionærer”  


Der er altså ikke tale om, at vi ”føler en hvis samhørighed”. Ne,j vi er født ind i en åndelig familie. Vi er tilknyttet en åndelig husholdning med Jesus som overhoved og med Helligånden som vejleder.

Der er heller ikke tale om, at vi er en gruppe, der er ”sammen om noget”. Formålet med at danne familie er… at være familie. Der er ingen succeskriterier for, hvad en familie skal udrette af store ting sammen. Succeskriteriet for en familie er, at medlemmerne trives, vokser og udvikler sig positivt. Hovedfokus må derfor ikke være, hvad vi skal opnå, men derimod hvordan vi kan løfte og støtte hinanden.

 


I beskrivelsen af Kristi legeme finder vi en beskrivelse af nogle af de kendetegn vores fællesskab må have.

Diskuter disse 7 udsagn. Hver enkelt lem på legemet har en bestemt funktion Forskelligheden er en nødvendighed og en rigdom Vi er afhængige af hinanden Vi må anerkende og ære hinanden Der kan(bør) ikke være konkurrence eller misundelse Alle lemmer støtter og hjælper hinanden De svageste bliver dem, der får mest opmærksomhed  


g i d Til

 

gsm Spør

n kste e t l i ål t

Kan du genkende din egen indstilling i disse udsagn? Er der nogle, du bør genoverveje?

Hvilket af disse udsagn er det vigtigste for fællesskabets trivsel? Hvorfor?

Udfordring

 

Formulér en bøn om, at Gud ved Helligåndens kraft må skabe en indstilling, som er i overensstemmelse med et eller flere af de kendetegn, som er beskrevet i dagens tekst. Brug bønnen som en fast del af din daglige bøn den næste uge.


5  

Tjenester og hyrdesind Ef. 4, v.11-13

Vort fællesskab og ’de 5 tjenester’ Når vi læser om de 5 tjenester, som er givet til menighedens opbyggelse, kan vi have tendens til at fokusere på de enkeltpersoner i kirken, der tydeligt har gaverne: apostel, profet, evangelist, hyrde, lærer. Disse kan blive set som dem, der skal tage sig af tjenesterne. Dette vil føre til overarbejde for enkeltpersoner og mulig passivitet blandt dem, som ikke har en meget tydelig tjenesteprofil. Men vi tror ikke, at vi kun skal have enkeltpersoner i kirken med disse tjenester. Vi tror, at hele menigheden skal blive:

Apostolsk – at være sendt til verden for at etablere Guds Rige Profetisk - at være Guds åbenbaring i handling og ord Evangelistisk - at hjælpe mennesker til at modtage frelsen Pastoral (hyrde) - at udvise medleven omsorg og beskyttelse Oplærende - at vejlede hinanden og andre i troen  


Ef. 4,12-16 peger direkte på, at det er fællesskabet, der skal rumme Kristi fylde - ikke kun dem, der har en tydelig tjeneste. Det kan illustreres med denne menighedsmodel:

De 5 hjørner afspejler åndelige gaver svarende til de 5 tjenester. Men deres funktion er også at udruste andre med tilsvarende gaver, så menigheden kommer til at rumme hele Kristi fylde.

 

, du dan å s et Er d

ser

?

en hed g i n me


g i d Til  

gsm Spør

n kste e t l i ål t

Lad os i sammenhæng med vores kampagne ”Ånd, fællesskab og omsorg” fokusere på den pastorale tjeneste (Hyrdetjenesten), da det især er her omsorgs-relationen kommer ind i billedet. I forhold til menighedsmodellen betyder det, at formålet med hyrdetjenesten ud over omsorg, også er at fremelske hyrdesind i de andre i fællesskabet.

 


i ng Udfordr

  Prøv at placere dig selv i den femkantede menighedsmodel. Hvor ligger du i forhold til Hyrdetjenesten?

Træf en beslutning om at vise en eller flere fra menigheden omsorg i den kommende uge. Beslut allerede nu, hvordan du vil gøre det i praksis.

Hvem lærer dig hyrdesind, og hvem lærer du hyrdesind?

Hvordan er din rolle i forhold til at vise andre i fællesskabet omsorg?

 


6  

 

Kærlighedens sprog 1. Peter. 4, v.7 1. Joh. 3, v.17-18

Mange steder i evangelierne og brevene læser vi, hvordan kærligheden bliver fremhævet som det væsentligste, ”størst af alt er kærligheden”, ”i det (kærlighedsbuddet) bliver loven og profeterne opfyldt”, ”elsk hinanden, derpå kan alle se, at I er mine disciple”.

t t kraftig eligt. e v le b grib ultur vores k meget uhånd g i r e d erli t og lighe et kær t seksualisere følelse af mod lle b e r g e B e e en dyb et, meg n seksu udvand d forstås som eller som de e e Kærligh som forelskels , omsorg g. in n k tiltræ   Men den kærlighed vi læser om i Biblen er anderledes praktisk. Det er håndgribelige ting som gæstfrihed, tjenester og opmuntrende ord, der fremhæves som værende kærlighed. Dette har den kristne parterapeut Gary Chapman fra USA på et tidspunkt observeret og anvendt i sit daglige arbejde. Dette bragte så stor velsignelse til par, som var i krise, at han endte med at skrive bogen ”De 5 kærlighedssprog”.  


Helt kort går det ud på, at mennesker tilsyneladende FØLER sig elsket som en konsekvens af HANDLINGER rettet mod dem. Han kalder det en kærlighedsbeholder, der bliver fyldt op, når deres primære kærlighedssprog bliver mødt af (i dette tilfælde) deres partner.

 


Anerkendende/opmuntrende gaver Fil. 4, v.16-17 Signalværdien i at få en gave er betydningsfuld for nogen. Det, at du har ulejliget dig med at vælge noget, som du synes, passer lige præcis til et andet menneske.

Berøring og kropssprog Rom 16, v.16 og Apg 20, v.36-37 Et kram, et varmt håndtryk eller en hånd på skulderen. Berøring fortæller, at du bryder dig om et menneske, at du anerkender ham/hende som et ligeværdigt menneske, som du ønsker relation med.  

5

De

Kærlighedstjenester Jakob 2, v.14-17 Hjælpe med havearbejde, lave et måltid mad til et menneske, der mangler overskud eller stille dig til rådighed som chauffør for en, som mangler transport. At gøre en tjeneste for et andet menneske kan medføre stor glæde og frigøre ressourcer for den, der modtager tjenesten.


Opmuntrende ord 1. Thes. 5, v.11 ”Jeg synes, du er en god mor" eller "Du ser godt ud i den skjorte" eller "Jeg synes, du klarede det rigtig godt" eller "Du er rigtig rar at være sammen med". Et opmuntrende ord, uanset hvor småt det måtte synes for dig, kan være til enorm glæde og gavn for et andet menneske.

kærlighedssprog

Tid til hinanden Rom. 12, v.10-16 At investere sin tid i samvær med, nærvær for og opmærksomhed til et andet menneske. Det kan være at invitere til en kop kaffe, være opmærksom på at være 100% til stede, når du taler med en, eller blot det at se folk i øjnene, når du hilser eller taler med dem.  


T

g i d il

gsm Spør

Hvilket kærlighedssprog reagerer du stærkest på?

n kste e t l i ål t

Hvilket kærlighedssprog bruger du primært, når du skal udtrykke kærlighed?

Udfordring Prøv at finde ud af hvilket kærlighedssprog en person i din hverdag reagerer stærkest på. Tal så dette sprog til ham/hende den kommende uge og se, hvilken forskel det gør for ham/hende og jeres forhold til   hinanden.


7

Det åbne fællesskab Lukas. 10, v.2-11 og Kol. 4, v.5-6

Fredens person

 

Jesus sendte os som sine disciple ud i hele verden for at forkynde de gode nyheder og udvide fællesskabet ved at gøre mennesker til sine disciple. Vi er altså befalet til at være et åbent fællesskab, der hele tiden søger at få flere med.


Kun et sted i Biblen beskriver Jesus en egentlig fremgangsmåde for, hvordan dette kan gøres. Ved udsendelsen af de 70 disciple giver han specifikke instrukser for, hvad de skal gøre, når de kommer til en ny by. Jesus instruerede dem i at lægge mærke til , hvem der bød dem velkommen, hvem der hjalp dem, og hvem der lyttede til dem. Disse mennesker kaldte Jesus for fredens personer. Disciplene skulle leve sammen med dem, mens de underviste om og praktiserede livet i Jesus. På samme måde taler Jesus om, at hvis ikke der er en fredens person, da skal disciplene bevæge sig videre. Disciplene instrueres i ikke at bruge tid på nogen, der ikke vil lytte.

 


t De

m

ale n io s s i

lle

ab k ss Når vi taler om sendelsen til at forkynde de gode nyheder i kirkesammenhæng, kalder vi det ofte evangelisation. Der kan være mange forskellige tilgange eller fremgangsmåder, men målet er altid menneskers frelse. Vi kan opdele disse tilgange i 3 kategorier.

Relationsevangelisation Vi investerer i vores netværk af venner og bekendte, deler liv, tro og værdier. Når lejligheden byder sig inviterer vi dem med til aktiviteter i kirken, som vi har en idé om vil være interessant for dem.  

Direkte evangelisation Vi går aktivt ud og opsøger mennesker, der ikke kender Jesus for at præsentere dem for evangeliet og de værdier, det står for. Passiv evangelistation Vi forsøger at tiltrække folk til fællesskabet ved at gøre kirken attraktiv. Vi opbygger eksempelvis et godt børnearbejde og involverer kirken i socialt arbejde.


Udfordr

gsm Spør

i ng

g i d Til n kste e t l i ål t

Ugens udfordring: Læg mærke til hvem i din sociale omgangskreds, der er en fredens person. Prøv at praktisere anvisningerne i Kol. 4, v.5-6 over for denne person i jeres relation den kommende uge.

Hvem er fredens person i din omgangskreds? Hvordan praktiserer vi relationsevangelisation i relation til det, vi læser i dagens to bibelvers?  

 


E

rin e u l va

g Meget uenig

Lidt uenig

Neutral

Lidt enig

Helt enig

Ved ikke

Det har været et godt forløb Det er et vigtigt emne Materialet var forståeligt og inspirerende Gruppeaftener og gudstjenester supplerede hinanden Jeg trivedes i gruppearbejdet Gruppefordelingen var god Jacobskirken bør lave flere forløb som dette

og ide ud erst i s e n ag den lippe arboksen b ken med k t a l kir Husk r den i sv den ti ing”. e d v n e l e f s a er , eller Evalu kirk   en mærket ” n poste

Kommentarer _________________________________________________ _________________________________________________ _________________________________________________ _________________________________________________


”Jacobskirken udvikler og udruster tjenester som virker til evangeliets udbredelse”

 


7 uger om fællesskab