Page 1

K I V A A S I

08 11

Gratis Akeqanngilaq |

fiusoq gu ilisimasaqar rlu ke ak m ta na Nu

de | Landsdækken

lokalviden

Meeqqat kælderermiut - Sumiiffinniinnikuuvugut isumaqarluta nassaassaanngitsuni OM Kælderbørn - Vi har været på steder, som vi ikke troede fandtes

INI oqallinnermik ammaarusuppoq INI åbner for debatten

Borgmester Hermann Berthelsen

- Pissarititat uumassusillit ataavartinneqassapput - Levende ressourcer skal bibeholdes

imik -inik quigit q e ik mm nalili å ort p k e Vind gav ort Gavek

2.000

2.000,-

www.ini.gl


Imai | Indhold 3  A llaatigisaq pingaarneq Leder

5  Isumaq: Jens B – uanniit ilinnut Klumme: Jens B – fra mig til dig

6  BORGMESTER Hermann Berthelsen: - Pissarititat uumassusillit ataavartinneqassapput, taamaanngippat kanngunarpallaaqaaq - Levende ressourcer skal bibeholdes, ellers er det bare pinligt

10  Tassaniittussaanngikkaluit Det der ikke burde være der

11  Nalunaarusiat pitsaasunik periarfissiisarput Rapport giver unikke muligheder

14  Eqquiniaasitsineq: Gavekortimik eqquigit Konkurrence: Vind gavekort

15  Meeraaffik inuulluarit Farvel til barndomshjemmet Aaqqissuisut | Redaktion: Bikki Reimer (BIR), Christine Stampe Frøsig (CSF), Lars Noesgaard (LAN) aamma/og Paninnguaq Fleischer-Lyberth (PFL). Atuagassiamik saqqummersitsisuuvoq | Magasinet udgives af: A/S Boligselskabet INI, Qitiusumik allaffeqarfik | Hovedkontoret, Postboks 1020, 3911 Sisimiut, Telefon 70 10 00, Telefax 86 57 00, E-mail: isaavik@ini.gl, Nittartagaq | Hjemmeside: www.ini.gl Ilusilersuisoq | Layout: Ivalu Risager. Assit | Fotos: Maniitsumi Ilaqutariinnut kiffartuussivik | Familiecenteret i Maniitsoq, INI, John Rasmussen, Martin Christiansen, Pinnaluk Brask Olsen, Sara Lennert Jensen, Steen Olsen, Søren Ginnerup aamma|og Ulrik Bang Titartakkat | Tegninger: Nukannguaq Berglund Naqiterneqarfia | Tryk: Naqitat Amerlassusii | Oplag: 6.000

17  Ilisarititsineq Blok P: Qujagisaq aterpassuaqartarpoq Portræt Blok P: Kært barn har mange navne

18  Ineqarneq siulleq Den første bolig

22  Maanngaaniit isikkivik aliannaarsaarfigiuk Nyd udsigten her

27  Sanaaluffik Værktøjskasse

30  Inissitsiterineq Indretning

33  Oqallisissanik allattarfik Debatbrevkassen

36  Ilisarititsineq | Kalaaleq nunani allani Portræt | Udenlandsgrønlænder

39  Isumassarsiatsialak | Emhætte, silaannamik orsumillu milluaasoq Boligtip | Vedligehold af emhætte

39  Meeqqat kælderermiut Kælderbørn

39  Ineqartut aamma akisussaaffiat Også lejernes ansvar

39  Inuusuttut pinerlunniartartut ikinnerulersut Færre kriminelle

47  A ssiutit torrannerpaaq Dit bedste billede

47  Nerisassat ilitsersuutitaat Opskrifter

45  A liikkutassiat Underholdning 2

isaavik septembari 2011


Pingaarnerutitaq | Leder

Ineriartornerup ilisarnaataa

I udviklingens tegn

Asasara atuartartoq

Kære læser

Uani atuagassiami sammissavarput ineriartorneq. Kalaallit Nu­ naan­ ni illoqarfinni, ineqarnermut avatangiisinullu ineriartortit­ si­ ne­rit ingerlanneqarput, toqqissisimanermik pilersitsisumik. Inu­i­a­ qa­tigiit ineriartortinneqarnissaat eqqarsaatigalugu, nutaa­nik inis­­ sialiortiternissat, Qeqqata kommuneani borgmesterip Hermann Berthelsenip eqqarsaatigisarpaa. Inissiat pitsaanerusut angu­­ ­ neqassappata atuisut akileeqataanerulernissaat, Ineqar­ ner­ mut Angallannermut attaveqarnermullu Naalakkersuisup, Naa­ lak­ ker­ suisullu siulittaasuata tulliata Jens B Frederiksenip tikkuarpaa.

Vi sætter fokus på udvikling. Udvikling af byerne i Grønland, af boligerne og af de rammer, der er med til at skabe et trygt hjem. Flere og nye boliger ligger Hermann Berthelsen, borgmester i Qeqqata Kommunia, på sinde, når han tænker udvikling af det grønlandske samfund. Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik og Viceformand for Naalakkersuisut Jens B. Frederiksen peger på en større grad af brugerbetaling for at forbedre kvaliteten af de offentlige boliger.

Ukiut 45-t sinnerlugit napareerluni, Nuummi inissiarsuit tusaama­ nerlunneqarnerusut ilaat – Blok P – inuulluaqquneqalerpoq. Taas­ sumalu saniatigut inissanik nutaanik sanaartornerit ingerlapput. Nutaanngitsut igutserlugit nutaanik sanaartorneq ulluinnarni illo­ qarfimmi atuinermut sunneeqataavoq. Ilisimasallit naliliipput, inu­ it eqikkarlugit inissiarsuit inissaq angivallaanngitsoq atorlugu sa­ naartorneq ingerlasoq. Taassuma saniatigut illoqarfiit inissaqa­ ssutsimut ammanerulernerat aaqqiiffigineqarpoq. Nuna tamak­ kerlugu innarluutillit ajornannginnerusumik sumunnarfissanukar­ sinnaanerat ajornannginnerulersinniarneqarpoq. Innarluutillit pil­ lugit seminareqartitsinermi paasineqarpoq, Kalaallit Nunaanni in­ narluutillit ajornannginnerusumik ingerlasinnaanerat ajunnginner­ paatinniarneqartoq.

I Nuuk takker en af Grønlands mest berømte og berygtede bebyggelser – Blok P – af efter godt 45 år. Til gengæld bygges der nye boliger i helt nye områder. Nedrivning af gammelt byggeri og opbygning af nyt påvirker vores brug af byrummet. Fagfolk vurderer, at der sker en fortætning af byen i form af flere boliger på mindre plads. Samtidig bliver byernes rum mere reguleret. I hele Grønland er der en spirende bevidsthed om adgangsforhold for handicappede. Et seminar om handicaptilgængelighed afslører, at vi i Grønland har et unik grundlag for at sikre, at handicappede får de bedst mulige adgangsforhold.

Inuusuttut angerlarsimaffimminniit nuussamaartut misigisaat, ineriartornerup nalaaniipput. Meeqqat atuarfiani atuartut mar­ luk, INImi sulillutik misiliipput. Taakkualu inuusuttunik nammineq ineqaleqqaarnermut tunngasunik oqaloqateqarput. Ajoraluartu­ mik tamatta toqqissisimasumik angerlarsimaffeqanngilagut, inuu­ nerullu ilaani piffissaq takkuttarpoq ajornartorsiuteqarnitsinni ili­ simasalinnit ikiorneqartariaqalerluta. Maniitsumi mlijøarbejderit iluatsittumik iliuuseqarsimapput, meeqqat kælderiniittartut ikior­ serniarlugit. Ikiueriaaseq taanna sinerissamut siammarterusup­ paat.

Unge mennesker der står for at flytte hjemmefra befinder sig midt i en udviklende overgangsfase i deres liv. INI har haft skolepraktikanter i huset, og de har talt med unge, der for første gang etablerer eget hjem. Desværre har ikke alle et trygt hjem, og derfor har vi i vores samfund behov for professionelle til at hjælpe os, når vi er kommet ud på for dybt vand. I Maniitsoq har miljømedarbejdere udviklet en metode til at gøre en positiv forskel i kælderbørnenes liv. Denne metode vil de gerne være med til at udbrede til flere byer.

Neriuppugut qupperaaleriaruit atuarninni nuannisarlutillu attor­ neqarumaartutit.

Vi håber du vil læse med og blive begejstret og berørt undervejs.

Tamassa tiffarlutit.

Velkommen indenfor. isaavik september 2011

3


Sineriammut tamanut inuussutissanik pingaaruteqartunik pilersuineq Livsvigtige forsyninger til hele landet


Isumaq: Uanniit ilinnut | Klumme: Fra mig til dig

niveauet e j e l s u H t u m r e n r a q e In til debat t i g u l a g i s i l l a q o akiliutit Politikkikkut anguniagassatut ukioq manna allaqqap­ put, allannguinerit iluarsaaqqinnerillu. Ukiup affaani siullermi anguniagaasut, Akileraartarnermut, Atuga­ ris­saarnerulernissamut Angallannermullu Isumalioqa­ tigiissitap siunnersuutaat maanna ingerlanneqarput. Allannguiffiusussatut aamma ilanngunneqarpoq, atu­ ga­ rissaarnerusut akissaqarnerusullu nammaqataanerunissaat. Ani­ngaasarpassuarnillu naleqarpoq. Nutaanik inissialiortiterneq aningaasartuuterpassuaqarnarpoq, nassuerutigissavarpullu uki­ uni arlalippassuanngortuni aningaasat ikippallaartut aserfallat­ saa­liinermut atorneqatarmata. Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni, ineqarnermut akiliu­taa­ sartut sanilliutissagaanni, europamiut aningaasarsiamik ilanngaa­ tissartaat peereerlugit 40 procentii akiliutigisaraat, nu­natsinni ani­ngaasarsiat ilanngaataat peereerlugit 19 procentiinnaat akiliu­ tigineqartarput. Pingaaruteqarpoq inuiaqatigiit aningaasartuute­ qarnerusariaqangitsut. Imatut paasillugu, nutaanik inissialiorti­ ternermi aningaasartuutaasut, atuisussap nammineerluni ma­ tussusissagai. Naliginnaasumik ineqarnermi akiliutip annertussusaa oqallisigi­ neqartariaqarpoq. Ineqarnermut akiliutit apparneqarnissaat kis­ saa­ tigalutigulu aserfallatsaaliinissat pitsaasut piumasaraagut. Taamatullu piumasaqarneq imminut ataqatigiissinnaanngilaq. Aserfallatsaaliinissamut kinguaattoornerujussuaq iluarsiivigini­ ar­ lugu Naalakkersuisut sulingaatsiarput. Inissianulli nutaanut aserfallatsaalisanullu atuuttoq ataasiuvoq: Ineqarnermut akiliu­ tit qaffanngikkutsigit, ullumikkutut inissisimaneq, tassalu inissiat nutaanngeqisut, iluarsartuunnissaanut akisoqisut, ukiorpassuit qaangiuppata allanngortoqarnani atugassarissavagut. Kukkunerit pereersimasut ilikkagaqarfigalugit, inissiagut paaril­ luarnerusariaqarpagut.

Forandringer og reformer er noget af det, der står på den politiske menu i dette år. Det første halvår af 2011 er der udkommet anbefalinger fra skatte- og velfærdskommissionen og fra transportkommissionen. Det forløb kører videre nu. Den står ligeledes på forandringer, når det gælder boligområder med velstand og velfærd som de ønskede bærende søjler. Men det koster penge, rigtig mange penge. At bygge nye boliger betyder store investeringer, og vi må ærligt erkende når vi ser tilbage, at vi har afsat for få midler til vedligeholdelse af boligerne gennem mange år. En sammenligning af huslejepriserne viser, at man i de europæiske lande betaler omtrent 40 af nettoindkomsten, mens man i Grønland kun bruger omkring 19 pct. af den samlede indkomst på husleje. Det er vigtigt, at det ikke er samfundet, der skal afsætte flere midler. Det vil sige at det er brugerbetaling, der skal dække omkostningerne forbundet med at bygge og bo i nye boliger. Vi skal have sat gang i en debat om huslejeniveauet i almennyttige boliger. På den ene side ønsker vi lave huslejer, og på den anden side vil vi have gode og vedligeholdte lejemål. Dette hænger ikke sammen. Naalakkersuisut arbejder hårdt på en plan, der skal gøre op med det store renoveringsefterslæb. Men for renoverede og nye boliger gælder det samme: Hvis vi ikke, via huslejeforhøjelser, bruger flere midler til vedligeholdelse, vil vi og vores børn i fremtiden stå i nøjagtig samme situation som i dag. Nemlig med en nedslidt boligmasse, hvor det i sidste ende vil koste mere at renovere end at vedligeholde. Lad os lære af fortidens fejl og passe på vores boliger.

Uani atuagassiami ISAAVIMMI atuarsinnaajumaarpat inissianut nutaanut nutsernerit illoqarfiillu ilaanni inissiaqarfiit illoqarfiillu nutaat sanaartorfigineqarnerini allanngoriartorfiusoqarnera. Atu­ arluarna, aasarsiorluarinalu!

I dette nummer af ISAAVIK kan du blandt andet læse om indflytning i nybyggeri og den nye form for urbanitet, der opstår i de grønlandske byer med de nybyggede boliger og boligområder. Rigtig god læselyst og god sommer!

Jens B. Frederiksen, Ineqarnermut, Attaveqarnnermut Angallan­ nermullu Naalakkersuisoq, aammalu Naalakkersuisut siulittaa­ suata tullia.

Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik og Viceformand for Naalakkersuisut isaavik september 2011

5


Apeqqarissaarneq

Borgmester Hermann Berthelsen:

- Pissarititat uumassusillit ataavartinneqassapput, taamaanngippat kanngunarpallaaqaaq Qeqqata Kommuniani borgmesterip, Hermann Berthelsennip, inissiat amerlanerutikkusuppai, uuliasortoqar­ tikkusuppaa aatsitassiortoqartillugulu, kisianni ilutigitillugu pissarititat uumassusillit pingaarnerpaatippai.

Ja tak til flere boliger og ja tak til olie og mineraler, men samtidig har landets levende ressourcer første prioritet for Hermann Berthelsen, borgmester i Qeqqata Kommunia.

Borgmester Hermann Berthelsen:

- Levende ressourcer skal bibeholdes, ellers er det bare pinligt

6

PFL

PFL

Hermann Berthelsen qissimeqqaarlugu nipaappasit­ tutut ittuulaarpasittutullu isikkoqarsinnaavoq. Kisianni oqartarnerattut, eqqissisimasoq itisuumik eqqarsartaa­ seqartarpoq. Hermann Berthelsenni ersarissunik isum­ mertarpoq sunniiniaasoqaraluaraangalluunnit tunniu­ tiin­nartarani. Ilaanni Sisimiuni innuttaasut taamannat hundredit atsiortitersimanerat taamanikkut kommu­ nal­bestyrelsiusut peqatigalugit naalaanngilaat. Kom­ munalbestyrelsiusimasut akuersissanatik aalajanger­ simanerat isumaqarpoq ullumikkut Sisimiut anner­ tunerusunik akileraarutinik isertitaqartarmat. Pingaar­ tippaami ullumikkut aalajangerneq, siunissami qanoq isumaqarsinnaanersoq.

Ved første øjekast ligner borgmester Hermann Berthelsen en stille og lidt genert fyr. Men som man siger, det stille vand har den dybe grund. Hermann Berthelsen har en klar mening om tingene og giver ikke efter for pres. En gang trodsede han sammen med daværende kommunalbestyrelse flere hundrede underskrifter fra borgerne i Sisimiut, som ønskede at stoppe en bestemt udvikling. Kommunalbestyrelsen vil noget andet og kunne se gevinsten i at sige nej til underskriftsindsamlingen. At kommunalbestyrelsen stod fast på beslutningen betyder, at Sisimiut i dag har mange flere skatteindtægter. Han lægger vægt på, hvad en beslutning kan betyde langt ud i fremtiden.

isaavik septembari 2011


Interview

-Nalunngilara eqqortunik siunissamut takorluugaqarutta, ullumikkut ajorsalaarutta aqagu annertunerusumik ajugaasinnaalluta.

Nunatta siunissaa qaamavoq

- Jeg ved, at hvis vi taber lidt i dag, vinder vi stort i morgen, når vi har de rigtige visioner om fremtiden.

Hermann Berthelsenni nunatta siunissaanut ernumassuteqanngilaq. Maniitsummi eqqaani aluminiliornissaq tapersersorpaa. Taamatut­ taaq uuliasiornissaq aatsitassiornissarlu.

Grønlands fremtid er lys Hermann Berthelsen er ikke bekymret for Grønlands fremtid. Han går ind for både aluminiumsprojektet i Maniitsoq og olieudvinding og mineindustri.

- Pissarititatta pisuussutigeqisatta atorluarneqarnissaat taperser­ sorluinnarpara. Nunattami aatsitassalerineq uuliasiornerlu nam­ mineerluni aqulluaruniuk, nunatta siunissaa qaamasuussaaq, borg­ mesteri oqarpoq.

- Jeg går stærk ind for fornuftig udnyttelse af de ressourcer, vi er så rige på. Hvis Grønland selv står ved roret og gør det godt inden for mine- og olieudvinding er Grønlands fremtid lys, siger borgmesteren.

- Neriulluinnarpunga aluminiliorfik piviusunngussasoq. Taamaasil­lu­ nimi Qeqqata Kommunia aningaasaateqarnerulissaaq, nunarpullu­ mi tamarmi. Aappi, ilami allaat nunarsuatsinnut tamanut iluaqutaas­ saaq. Aluminiliorfimmi erngup nukinga atorlugu suliarineqartarpoq.

- Jeg håber virkelig, at aluminiumprojektet bliver til virkelighed. Det vil give bedre velfærd i Qeqqata Kommunia og hele Grønland. Ja, i det hele taget hele er det godt for hele kloden. Aluminiumudvinding foregår jo ved hjælp af vandkraft.

Hermann Berthelsennip upperilluinnarpaa alumiuniumik aatsitsivis­ sap siuariartorneq ineriartornerlu ajunngitsumik kaaviiaartilissagaa: Amerlanerusut suliffissaqalissapput inuillu akissaateqarnerulissap­ put. Amerlanerillu suliffissaqalerpata aamma akileraartartut amer­

sinerit: Politikkimi ingerlat

5 ttaanni siulittaasoq 1982-8 • Sisimiuni Siumut inuusu taq sor styrelsemi ilaa • Sisimiuni kommunalbe ti 1983-miit borgmesterimullu tullersor taq 1983-miit ataatsimiitsitaliami ilaasor • Aningaasaqarnermut 3-1999. itsitaliami siulittaasoq 198 • Teknikkikkut ataatsimi iisartunilu ikkut toqqakkani aalajang • Ataatsimiititaliani imm assigiinngitsuni ilaasortaq borgmesteri 1999-2008. • Sisimiut kommuniani mmuniani borgmesteri • 2009-miit Qeqqata Ko i siulittaasuni ilaasortaq • 2010-miit Kanukoka-m

Hermann Berthelsen er overbevidst om, at aluminiumssmelteværket vil skabe den gode cirkel inden for udvikling og vækst: Flere kommer i arbejde, og det gi-

Politisk karriere:

gdom i Sisimiut • Formand for Siumut Un 1982-85 munalbestyrelse • Medlem af Sisimiut kom orgmester siden 1983 samt 2. viceb lget siden 1983 • Medlem af økonomiudva valg 1983-1999 • Formand for teknisk ud i nævn og råd er • Diverse medlemskab mune 1999-2008 • Borgmester Sisimiut kom 9 ata Kommunia siden 200 • Borgmester Qeqqisaavik september 2011 0 nukoka fra 201 • Bestyrelsesmedlem Ka

7


eq Tatigineqarluni sulin

iiffilerineq atigiiffik SAK-mi peqatig • 1970-ikkunnili timersoq lorartartut Kattuffianni • Kallaallit Nunaanni Su , Kalaallillu Nunaanni 1982-2003-mut siulittaasoq ni ilaasortaalluni Timersoqatigiiffiit Kattuffia ut ilaasortaq 2006-miilli • Pisiffimmi siulersuisun

Tillidshver v:

1970’erne ætsforeningen SAK siden • Foreningsarbejde i idr s Badminton Forbund • Formand for Grønland af bestyrelsen for 1982-2003 samt medlem Grønlands Idræts Forbund iffik siden 2006 • Bestyrelsesmedlem Pis

lanerulissapput. Akileraarnermut isertitat amerlanerulerpata inis­ sianik sanaartortoqarsinnaalissaaq, paaqqinnittarfiit peqqissaa­ viit allallu pisortat tunniuttagaat annertunerulissapput. - Aamma avammut tunioraanerit nunatsinnut aningaasarsiorfius­ sapput. Tamanna isumaqarpoq aningaasatigut namminiilerneq. Aamma taamaappoq uuliasiorneq aatsitassiornerlu.

EU-mi nuannarineqarneq Nunatta pissarititaanik uumassusilinnik arfernik aalisakkanillu EU-p nunarput aallerfigisarpaa. Annertoorsuarnik. - Massakkullu aalisakkat miluumasullu ikilimmata ”nuannarine­ qar­pallaarunnaarpugut” Massakkummi assersuutigalugu, sinner­ lugu aalisarneq arfanniarnerlu inerteqqutigisalerpaat. - Kisianni nuannerineqaqqikkiartuaalerpugut nunatsinni aatsitas­ sat qaqutigoortut pigalugit takutikkatsigu, Hermann Berthelsen oqarpoq.

- Også eksport vil give flere penge til Grønland. Det betyder økonomisk uafhængighed. Det er det samme med olie- og mineudvinding.

Populære hos EU EU har før i tiden hentet levende ressourcer som hval og fisk i Grønland. I massevis. - Nu da antallet af fisk og havpattedyr er faldet, er vi ikke så ”populære” mere. Nu kommer der hele tiden forbud mod for eksempel eventuelt overfiskeri og hvalfangst.

Borgmesterip oqarnera naapertorlugu Qeqqata Kommuniani soor­ lu aligoqqiinik nassaartoqareerpoq.

- Men vi er ved at blive populære igen, nu da vi har vist, at der findes store mængder blandt andet af de sjældne jordarter i Grønland, siger Hermann Berthelsen.

- Nunarsuatsinni aningaasanik ajortoorneq qaangiuppat piu­ma­ neqaqqileqqissaqqaarput, oqarpoq.

Ifølge borgmesteren er der også allerede fundet for eksempel diamanter i Qeqqata Kommunia.

Kisianni Hermann Berthelsen aatsitassat ikummatissallu ujarto­ rusukkaluarlugilluunniit pissarititat uumasut pingaarnerpaatippai.

-Når den globale finanskrise er overstået skal de nok blive interessante igen, siger han.

- Soorunami mingutsitsisoqarsinnaanera misissorluarneqaqqaas­ saaq. Suna tamaat akigalugu aatsitassarsiorlutalu ikummatissar­ siornavianngilagut.

Men selv om Hermann Berthelsen ønsker at benytte råstofressourcerne, sætter han de levende ressourcer højest.

- Pissarititat uumassusillit ataavartinneqassapput. Eqqarsaati­ gilaariartigumi aningaasatigut namminiilerutta nunatsinnilu nam­ mineq pissaritaasut uumassusillit piuneerunneqarlutik nerisassa­ gullu tikisitaannaallutik qanoq kanngunartigissanersoq.

- Selvfølgelig skal risikoen for forurening undersøges til bunds. Vi skal ikke udvinde råstoffer for enhver pris.

Ineqarneq Hermann Berthelsennip kissaatigai inissiat amerlanerusut. Ani­ ngaasallu orpinni nivingaannaraluarpata inissianik nutaaliaasunik 8

ver et højere rådighedsbeløb for befolkningen. Flere i arbejde betyder også, at der er flere der betaler skat. De højere skatteindtægter giver flere boliger, institutioner og andre offentlige ydelser.

isaavik septembari 2011

- Vi skal bibeholde vores lands levende ressourcer. Tænk hvor pinligt det vil være, hvis vi bliver økonomisk uafhængige, men er nødt til at importere vo-


Interview ullutsinnullu tulluarsakkanik amerlanerusunik sanaar­ tortoqarnissaa kissaatigigaluarpaa.

res fødevarer, fordi vi ikke selv har levende ressourcer tilbage i landet, siger Hermann Berthelsen.

- Blokkersuussanngillat kisianni inissiaallutik nunat­sin­ nut tulluartut. Assersuutigalugu inissiaqarfiit anner­ paamik qulinik initallit borgmesteri oqarpoq nangilluni­ lu:

Boligsituationen Flere boliger står højt på Hermann Berthelsens ønskeliste. Og hang pengene på træerne, så han gerne, at der blev bygget mange flere moderne boliger der passer til vores nuværende tilværelse.

- Inissiaqarfinni minnerusuni ineqartut imminnut susas­ sareqatigiinnerusinnaapput. Imminnut qaninnerulis­ sapput.

- Det skal ikke være som de store blokke, men noget der passer til Grønland. For eksempel lejlighedskomplekser med maksimum 10 boliger i mindre boligområder, siger borgmesteren, og fortsætter:

Hermann Berthelsen isumaqarpoq inuit imminnut ilisa­ risimanerugunik serlersaanerat annikinnerussasoq. Taamaasillunilu inissiani ineqarneq nuannernerulissa­ soq, toqqissisimanerulissasoq akikinnerulissasorlu. - Ilisarisimasammi pisatai serlersaarfigerusunneq ajor­ pagut. Nalugaangatsiginuna pigisat kimit pigineqar­ nersut paarilluannginnerusarigut, Hermann Berthelsen oqarpoq.

- Mindre lejlighedskomplekser giver beboerne bedre mulighed for at komme hinanden ved. De kommer tættere på hinanden. Hermann Berthelsen mener, at hvis folk kender hinanden vil der blive begået mindre hærværk. Og på den måde bliver det tryggere, rarere og billigere at bo i lejlighederne.

Avatangiisit qorsooqqissut

- Folk vil jo normalt ikke begå hærværk mod de folk, de kender. Det er mest når de ikke kan sætte ansigt på ejeren, at det bliver nemmere ikke at passe på tingene, siger Hermann Berthelsen.

Avatangiisut nuannersut inuulluataartitsisarput. Ta­ manna borgmester Hermann Berthelsennip uppernar­ sarsinnaavaa.

Grønne områder Rare omgivelser giver velvære. Det skriver Borgmester Hermann Berthelsen gerne under på.

- Avatangiisut qorsooqqissut isumaqartorujussuupput. Tassami anersaartorfissaqartitsisarput eqqissisimaar­ titsisarlutillu sanilerisanut ajoqutaanngitsumik. Inissiat eqqaani avangiisit qorsooqqissuunissaannut akissaatit pillugit Hermann Berthelsen ima oqapoq:

- Et grønt område kan gøre meget. Det betyder, at man kan ånde og slappe af udendørs uden at være til gene for naboerne. Om finansieringen af grønne områder ved boligerne siger Hermann Berthelsen:

- Takorloorpara tamanna ineqartut INIllu ataatsimoor­ lutik suliassarissagaat. Ineqartut piumassusertik malil­ lugit suliassarisinnaavaat. Ineqartummi ilaat inuunertik tamangajaat tassani ineqartussaapput. Taamaammat avatangiisitik nuannarisariaqarpaat qanorlu isikkoqas­ sanersut sunneeqataaffigisariaqarlugu. Taamaasillutik aamma paarilluarnerussavaat Qeqqata Kommuniata borgmesteria naggasiivoq.

Paasissutissat

• Hermann Berthelsen 2.marts 1956. • Inunngortoq Sisimiut • Meeqqat marluk arfiani atuarpoq, • Sisimiuni meeqqat atu ataaseq atuarluni Gelstedimilu Fynimi ukioq imiuni • Realeksamen 1974 Sis Birkerødimi 1976 • HF-imi naammassivoq Ilinniarfissuaq 1979-mi • Ilinniartitsisunngorpoq ngorluni. Sisimiunilu ilinniartitsisun

- Jeg forestiller mig, at det bliver en opgave for beboerne og for eksempel INI i fælleskab. Det kan være en frivillig opgave for beboerne. Nogle skal jo bo der det meste af deres liv. Så skal de holde af omgivelserne og have medindflydelse på, hvordan de udformes. På den måde vil de også passe bedre på dem, slutter Qeqqata Kommunias borgmester.

Blå bog

Hermann Berthelsen s 1956 Født i Sisimiut den 2.mart To børn t et års Folkeskole i Sisimiut sam Fyn skolegang i Gelsted på imiut • Realeksamen 1974 i Sis 1976 • HF eksamen i Birkerød rfissuaq i 1979 nia Ilin • Læreruddannet på imiut og ansat som lærer i Sis

• • • •

9


Pinnaluk Brask Olsen aamma Sara Lennert Fotoreportage

Sara Lennert Jensen og Pinnaluk Brask Olsen, skolepraktikanter

Jensen, atuarfimmit misiliisut

Tassaniittussaanngikkaluit

ikke

Det der burde være der

Uagut assiliinermut soqutigisaqartuuvugut. Taamaattumik quppernermik sanavugut assinik allaqqasulinnik, asseq immini oqaluttuartillugu. Assit soqutiginarnerutikkusullugillu immik­ kuullarissuutikkusunnerugatsigit allanngorsarsimavagut, ilumoortumik tassaniittussaanngikkaluit saqqummersinniarlugit. 10

isaavik septembari 2011

Vi interesserer os for fotografering, så vi har lavet en side som viser billeder med tekst og ikke tekst med billeder. Fo­ tografierne skulle være interessante og lidt ekstrakreati­ ve, så vi har redigeret i billederne og prøvet at få det sjove frem i det, som i virkeligheden ikke burde være der.


Byggeri

Statens Byggeforsknings­ institutimi Søren Geinne­ rup siunner­sor­taaneruvoq. Søren Ginnerup er Seniorrådgiver ved Statens Byggeforsknings­ institut.

Nalunaarusiat pitsaasunik periarfissiisarput Rapport giver unikke muligheder LAN

LAN

Naalagaaffiup sanaartornikkut misissuisarfianeersoq, siun­ nersorti Søren Ginnerup-ip Kalaallit Nunaanni inissiat pisor­ tanit pigineqartut innarluutilinnut tikikkuminartunngorsar­ ne­qarnissaasa pitsanngorsarnissaannut aalajangiiniarnermi tunngavissat pillugit eqqartuinermi tikinneqaraangata isu­ma­ qataalluni ersarissumik oqaatigisinnaanerarpaa:

Seniorrådgiver ved Statens Byggeforskningsinstitut Søren Ginnerup er klar i mælet, når snakken falder på beslutningsgrundlaget for forbedring af adgangsforholdene for handicappede i de offentlige bygninger i Grønland: - Grønland har verdens bedste grundlag.

- Kalaallit Nunaat silarsuarmi tunngavissaginnerpaavoq. Naalagaaffiup sanaartornikkut misissuisarfia misissuinerit tunngavigalugit sanaartornerit pitsaanerusumik sanaartor­ ner­ milu avatangiiserisat ilaatigut innarluutilinnut atugas­ sarititaasut pillugit ilisimasaqarpoq. Søren Ginnerup-ip nalu­ naarusiaq ” illoqarfimmi tamanit tikinneqarsinnaasuni innar­ luutilinnut atugassarititaasunik misissuineq” pivaa, A/S Inis­ siaatileqatigiiffik INI-p teknikkimut immikkoortortaqarfia, massakkut INI byggeteknik A/S-imik taaguutillip suliarisima­ saa pillugu. Nunap innuttaasa qinigaat- tassalu inatsisartut, 2008-imi aalajangerpaat nalunaarusiortoqassasoq illoqarfinni kikkut tamat tikissinnaasaanni innarluutillit periarfissaannik misis­ suisoqassasoq. Naalagaaffiup sanaartornermi misissuisar­ fiani siunnersuutip, Søren Ginnerup-ip taama nalunaarusior­ simaneq Kalaallit Nunaannut pitsaasumik tunngavissaqarlu­ arnerarpaa, innarluutilinnut atugassarititaasut pitsanngor­

Statens Byggeforskningsinstitut skaber forskningsbaseret viden, der forbedrer byggeriet og det byggede miljø herunder handicaptilgængelighed. Det Søren Ginnerup henviser til er rapporten ”Rapport om Undersøgelse for handicaptilgængelighed i offentlige bygninger” udarbejdet af A/S Boligselskabet INIs tekniske afdeling, det nuværende INI Byggeteknik A/S. Landets folkevalgte forsamling – altså Landstinget (i dag: Inatsisartut) besluttede i 2008, at der skulle udarbejdes en rapport, der afdækkede adgangsforholdene for handicappede i offentlige bygninger. En rapport, der ifølge seniorrådgiver Søren Ginnerup fra Statens Byggeforsknings Institut giver Grønland en unik mulighed for at sikre den bedst mulige udnyttelse af budgetkronerne til forbedringer af tilgængeligheden. isaavik september 2011

11


Sanaartorneq sarnissaannut aningaasaliissutaasartut pitsaanerusumik qulak­ keerinnittussaammata.

Pikkorissartut kørestolertinneqarnerat Ineqarnermut, attaveqarnermut angallannermullu pisortaqarfi­ up aaqqissugaanik sanaartukkat iserfigiuminartuunissaat pillu­ gu upernaaq pikkorissaasoqarmat, siunnersorti Søren Ginnerup saqqummiisuuvoq. Pikkorissarneq Nuummi Hotel Hans Egede-imi ingerlanneqarpoq. Pikkorissarnermi titartaasarfimmeersut, illus­ sanik ilusilersuisartut, INI-meersut, kommuunimi atorfillit Nammi­ ner­ sorlutik Oqartussaniillu peqataasoqarpoq. Pikkorissarnerup inger­lanerani peqataasut Nuummi pissutsit qanoq innersut nam­ minneerlutik misileraaffigaat. Pikkorissartut kørestolertillugit ima­ luunniit isaasigut assersorlugit innar­luuteqartuulluni suut pissutsit atugassarititaanersut nammineerlutik timimikkut misiligarpaat, illo­ qarfimmi kikkullu tamat ornissinnaasaanni angalaartinneqaramik.

Namminersorlutik Oqartussat piumasaqarneratigut Illorsuit tamanit iserfigineqarsinnaasut pillugit innarluutilinnullu pissutsit qanoq innersut qanorlu periarfissaqarnersut paasiumal­ lugit nalunaarusiamik tikkuusisussamik 2008-imi sanasoqarnis­ saa aalajangiunneqarpoq. Ineqarnermut, attaveqarnermut angal­ lannermullu pisortaqarfiup A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-ip ataani teknikkimut immikkoortortaqarfik massakkut INI Byggeteknik A/S inniminnersimavaa nalunaarusioqqullugu taannalu 2010-imi naam­ massineqarpoq. Pisortanit illorsualiat pigineqartut qanoq tikikku­ minassusiisa eqqartorneqarnerulernerat peqqutigalugu pikkoris­ sarneq ingerlanneqarpoq. Nunani allani qanoq suliniuteqartoqar­ tarnersoq aammalu periutsit suut atorlugit innarluutilinnut atugas­ sarititaasut pitsanngorsaavigineqartartut pikkorissarnermi peqa­ taasorpassuarnut paasissutissiissutigineqarluni ilitsersuutigine­ qarpoq. Siunnersortip Søren Ginnerup-ip innarluutillit atugas­ saqartitaanerat qanorlu pitsanngorsaavigineqarsinnaanerannut, Kalaallit Nunaata iluaqutissartai periarfissaalu eqqartorpai.

550 –init 26-it

12

Kursister i kørestol Seniorrådgiver Søren Ginnerup var i foråret oplægsholder ved et kursus om tilgængelighed i byggeriet arrangeret af Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik. Kurset blev afholdt på Hotel Hans Egede i Nuuk. På kurset var deltagere fra en række tegnestuer, arkitektfirmaer, INI, kommunale og selvstyrerepræsentanter. Deltagerne var i løbet af kurset ude i Nuuk og teste tilgængelighedsforholdene. Kursisterne blev udstyret med kørestole eller bind for øjnene og sendt ud i Nuuks butikker og offentlige bygninger for at prøve på egen krop, hvordan tilgængeligheden for handicappede er i det offentlige rum. På Selvstyrets foranledning I 2008 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en rapport, der afdækkede, hvordan det stod til med adgangsforholdene og anvendelsesmulighederne for handicappede i de offentlige bygninger. Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik bestilte A/S Boligselskabet INIs tekniske afdeling, det nuværende INI Byggeteknik A/S, til at udarbejde denne rapport, og den blev færdiggjort i 2010. Det var i fortsættelse af den øgede fokus på tilgængelighed i offentlige bygninger, at kurset blev afholdt. De mange deltagere fik en introduktion til, hvordan andre lande har forholdt sig til udarbejdelsen af en strategi for forbedringer af tilgængeligheden for handicappede. Det er her Seniorrådgiver Søren Ginnerup påpeger den åbenlyse fordel Grønland har i forhold til forbedringer af tilgængelighedsforholdene.

Nalunaarusiami erserpoq, Kalaallit Nunaata illoqarfiini misissukkat nalunaarsukkallu aallaavigigaanni pisortanit sanaartukkat tikin­ neqarsinnaasut B-normullillu 550-init ikinnerunngitsut nalunaar­ sorneqarsimasut. Pisortanit sanaartukkat ikisimik pineqanngillat ulluinnarsiutinik nioqquteqartartut namminersortunillu pigineqar­ tut aamma pineqarput.

550 mod 26 I rapporten bliver tilgængeligheden i ikke mindre end 550 offentligt tilgængelige B-numre i de grønlandske byer undersøgt og registreret. Der er tilmed ikke kun tale om offentlige bygninger, men også privatejede så som de største dagligvarebutikker.

Søren Ginnerup-ip silarsuarmi tunngavissaginnerpaamik oqarner­ mini, kisitsisit taakku pivai. Paasisimanerarpaalu nalunaarusiaq Norgemeersoq assersuutigissagaanni pisortanit sanaartukkat,

Det er dette tal Søren Ginnerup henviser til, når han taler om verdens bedste grundlag. Han konstaterer, at en lignende rapport i Nor-

isaavik septembari 2011


Byggeri Søren Ginnerupip nuum­ miinnerani, seminarimut peqataasut timimikkut misigaat, innarluutiliulluni qanoq ittuunersoq. Under Søren Ginnerups seminar i Nuuk var delta­ gerne ude i byen for at prøve handicaptilgængelig­ heden på egen krop.

tikikkuminassutsimikkut misissorneqarsimasut 26-usut. Sanaar­ tukkat tikikkuminarsarnissaannut pitsanngorsaanissaq eqqarsaa­ tigalugu suut salliutinneqassanersut suullu pingaarnersiuilluni ilu­ arsiivigineqartussat eqqarsaatigalugit aalajangiinissamut Kalaal­ lit Nunaat periarfissarissaarneruvoq. Nalunaarusiami erserpoq, aningaasalersuinissamut pisariaqartitat nalilersuinermi uuttuu­ taasut arfineq pingasut aallaavigalugit, sanaartukkat immikkut toqqarneqarsimasut tikikkuminartuunissamut piumasaqaatinik tunngaveqartut, sanaartornermi maleruaqqusaq 2006-imeersoq aallaavigalugu suliaasimasut. Nalilersuinermi uuttuutigineqarsi­ masut arfineq pingasut, illorsuup isaariaaniit illorsuup immikkut iserfigiumasap tikinnissaanut, innarluuteqarsinnaanerit assigiin­ ngitsunut tulluarsarlugit aggulunneqarsimapput. Innuttaasunik kif­­fartuussinermi illorsuit tikikkuminartuunissaannut pitsanngor­ saanissamullu suliniutinut nalunaarsuinermi, aggulukkat tunnga­ vi­ galugit peqqissaartumillu nalunaarsuisoqarsimanera, politik­ kerit aalajangiinissaannut toqqammavigissaartitsipput.

Periarfissat pitsaasut Qarasaasiakkut paasissutissanik annertuunik pigisaqarneq, ani­ ngaasallu sumut sumilu pitsanngorsaanermi atornissaannut peri­ arfissiisoq, Søren Ginnerup-ip oqaatigaa. Erseqqissaavorlu nalu­ naarsuinerit annertuut periarfissiisut annertunerujussuarmik pit­ sanngorsaasoqarsinnaaneranik. Sanaartukkat suut pitsanngor­ sarneqarsinnaanerannut, illorsuillu suut salliutillugit suliniarnis­ samut nalunaarusiaq toqqammavigalugu, politikkerit annertu­ nerusumik ilisimasaqarlutik innarluutilinnut tikikkuminarsaanis­ saminnut toqqammavissaqarluarput. Tapiliullugulu eqqaavaa ataat­ sikkorsuaq sanaartukkanut aningaasartuuteqarnianngik­ kaanni pitsanngorsaanermi suliniutit tulleriiarlugit piorsarneqar­ sinnaasut.

Aningaasanik atorluaaneq Nalilersuinermi uuttuutigineqartut aalajangersimasut toqqam­ ­ mavigalugit, pingaarnersiuilluni aningaasat atornissaannut pit­ san­­ngorsaanissamut nalunaarsuinermi takuneqarsinnaa­soq, Sø­ ren Ginnerup isumaqarpoq. Nalilersuinermi uuttuutaasut ar­fi­neq

ge om tilgængelighed i offentlige bygninger til sammenligning undersøgte 26 bygninger. Det giver Grønland et markant bedre grundlag for at kunne beslutte, hvordan man skal prioritere forbedringer af tilgængeligheden i bygningerne. Rapporten beskriver investeringsbehovene i otte parametre for, at de udvalgte offentligt tilgængelige bygninger er fuldt tilgængelige i forhold til krav, der er opstillet i Bygningsreglement 2006. De otte parametre er en opdeling fra adgang til selve bygningen til den specifikke tilgængelighed inden i bygningen for forskellige typer af handicap. Opdelingen og den grundige registrering giver politikerne en helt unik mulighed for at kunne fokusere indsatsen for at forbedre tilgængeligheden for borgerne.

Unikke muligheder Det omfattende datagrundlag giver ifølge Søren Ginnerup mulighed for at prioritere hvor og hvordan, man ønsker at bruge penge til forbedringer. Han påpeger, at den omfattende registrering giver mulighed for at få gennemført langt flere forbedringer. Argumentet er, at man med rapporten har et værktøj, der kan give politikerne en helt konkret viden om, hvor meget der skal til på udvalgte bygninger, før de vil være rimelige tilgængelige for de fleste handicappede. I forlængelse heraf vil det være muligt at sprede omkostningerne ud således, at der ikke på én gang skal afholdes udgifter til at opgradere samtlige bygninger. Mere for pengene Søren Ginnerup mener, at rapporten giver en god mulighed for at prioritere midler til forbedringer ud fra helt konkrete parametre. De otisaavik september 2011

13


Sanaartorneq

| Pilersuisu

m

ti

2.000

l

2.000,-

Pis

iso

DE DIN SI

o Gavek

su

Pisif fim

RIT

ut

rtimik -inik uigit q q e mmik nalili å ort p k e Vind gav

PPERNE

ILLIT QU

m

ut

te parametre, INI bruger til at beskrive tilgængeligheden, kan i lighed bruges til at beslutte, hvor pengene skal bruges. I rapporten er der inden for hvert parameter lavet et skøn over, hvad det ville koste at føre netop dette parameter ajour med de krav om tilgængelighed, som gælder i bygningsreglement 2006. Rapporten har en række forskellige tabeller, hvor registreringerne er opstillet efter hhv. by, bygningstype eller boligejer. På den måde kan man helt specifikt gå ind og udvælge nogle helt konkrete områder, man vil forbedre. Det er her, at Søren Ginnerup mener, at Grønland har en unik mulighed for på sigt at føre offentligt tilgængelige bygninger ajour med de tilgængelighedskrav, der er i bygningsreglementet.

le iffik | Pi

Unammisitsineq: A/S Inissiaatileqatigiiffik INIp qitiusumik allaffeqarfia sumiippa? Konkurrence: I hvilken by ligger INIs hovedkontor?

q

pingasut, INIp pitsanngorsaanissamut nalunaarsuinermi­ ni atugai aallavigalugit aningaasat qanoq amerlatigisut ator­ neqarsinnaasut, aalajangiinermi tunngavigineqarsinnaap­ put. 2006-imi sanaartornermi maleruaqqusaq tunngavigalugu tikikkuminarsaanissamut piumasaqaataasut aallaavigalugit, qanoq aningaasanik atuitiginissaq naatsorsukannerneqarsin­ naavoq. Nalunaarusiaq arlalinnik assigiinngitsunik kisitsisi­ taqarpoq, illoqarfiit sorliit, inissiat suut imaluunniit inissiamik piginnittut nalunaarsuinermi takuneqarsinnaapput. Taamaa­ sil­ luni sumerpiaq pitsanngorsaasoqassanersoq toqqaaso­ qarsinnaavoq. Sanaartornermi maleruaqqusaq tunngaviga­ lugu illorsuarnik tikikkuminarsaanissamut piumasaqaatit ma­ lillugit suliniuteqarnissamut, Kalaallit Nunaat annertuumik periarfissagissaarnerarlugu oqarnermigut Søren Ginnerupip isumaginerarpaa.

r

Eqqortumik akissut mailimut nassiuguk uunga: Send det rigtige svar på mail til:

isaavik@ini.gl Imaluunniit uunga allagaqarit: Eller skriv til: A/S Boligselskabet INI ISAAVIK Postboks 1020 3911 Sisimiut

Eqqaamallugu attaveqarfissavit allannissaat. Husk at skrive dine kontaktoplysninger. Akissut kingusinnerpaamik oktobarip 1. 2011 ISAAVIUP tigoreer­ simassavaa. Ajugaasoq toqqaannartumik nalunaarfigineqassaaq. Svaret skal være ISAAVIK i hænde senest 1. oktober 2011. Vinderen får direkte besked. 14

isaavik septembari 2011


Blok P qisunnik matuneqartarput. aamma amerliartorput. Taakkualu igalaavi sat matu at igala t, llugi torti rliar ame t qiiaammertarpoq. Inissiat inueruttu asa, igalaat asseqqasut takugaangamigit tama erit rlarn ange ni eerlu rniar niue u Susannel

erne bliver dækket med træplader, De tomme lejligheder bliver efterhånden flere, hvor vindu vej på hjem fra indkøb. og Susanne får kuldegysninger ved synet, når hun er

t i r a u l l u u n i k fi f a Meera omshjemmet Farvel til barnd

BIR

BIR

Takorloorneqarsinnaava Nuummi blok P-qanngitsoq? Blok P ukiorpassuarni illoqarfiup ilisarnaatigilluarpaa, ukiulli ingerlanerini blokki kusanarunnaavissimagaluartoq, Jens Haggæussenip meeraaffini qimalikkani, asanninnermik nuannersunillu eqqaamasaqarfigaa.

Kan man forestille sig Nuuk uden Blok P? Blokken der er kendetegnet for Nuuk, er med alderen blevet ret forfalden, men det er med kærlighed og gode minder, at Jens Haggæussen forlader sit barndomshjem.

- Meerartaaqqaatiga maani alloriaqqaarpoq. Uanga maa­niil­lunga kigutiga kataqqaarpoq. Maani alianartorpassuit nuan­ner­sorpassuillu misigaakka. Blok P-mi najugaqartillunga nuliar­punga, meerartaaq­ qaarlungalu. Eqqumiiginassaaq blok P-mut angerlarsinnaajunnaaruma. Isaterneqassaarmi. Meeraaf­fi­gi­simasaq annaavissallugu eqqarsaatigiinnarlugu alianarpoq. Aqqusinermi inuit angallattut tungaanut isikkivik isigiitigalugu, Jens Haggæussen oqarpoq.

- Det var her mit første barn gik sine første skridt. Det var her jeg tabte min første tand. Det var her jeg oplevede mange glade og triste stunder. Det var mens jeg boede i Blok P, jeg blev gift og fik mit første barn. Det bliver en mærkelig følelse, når jeg ikke kan komme hjem til Blok P mere. Den bliver jo revet ned. Det bliver trist at miste den helt, siger Jens, mens han kigger ud af vinduet på vrimlen af folk nede på gaden.

Tussunngungaarluni, Jens Haggæussenip meeraaffini qimalerpaa. Jensip angajoqqaavi, apriilip sisamaanni 1965-mili, blok P-mi, inissiami 322-mi najugaqalerput. Jensi nammineerluni 1961-mi inunngorpoq, angajoqqaamilu inissiarisaat kingornullugu attartugarilersimavaa. Sulilu blok P-mi najugaqarluni 50-liissaaq. Jensi aalajangersimavoq, allamut nuutinneqaleruni, nuliani meeqqanilu ilagalugit, illoqarfik ungasinnagu najugaqaannarusulluni.

Det er med en masse vemod at Jens Haggæussen skal til at forlade sit barndomshjem. Han har overtaget lejligheden i Blok P efter sine forældre, som har boet i Blok P, lejlighed 322 siden 4. april 1965. Jens er selv født i 1961, og han når at fylde 50, mens han stadig bor i Blok P. Jens har valgt at blive boende i byen sammen med konen og børnene. isaavik september 2011

15


Blok P - Oqarsinnaagunarpunga, angerlarsimaffin­ niit qimagutilerama. Meeraaffigisanniit alla­ mut nuulerpugut. Maanilu misigisarsimasak­ ka imaannanngillat. Iikkat oqaluttuarsinnaa­ ga­ luarpata, nuannersorpassuarnik nuannerpalanngitsunillu oqaluttuassaarunnavianngikkaluarput. Inuunera tamangajaat, iikkat uku takusimavaat. Jensi qatanngutigiinni pinga­ suu­suneersoq, nukkani annaareersimavaa.

Uumassuseeruttoq

Blok P-mi inissiami 322-mi aappariit, Jens aamma Susanne, inimi kaffisorujoorput. Parret Jens og Susanne nyder en kop kaffe i deres stue i Blok P, lejlighed nummer 322.

Blok P-mi inissiat attartortitat katillugit 140nik amerlassusillit, INI-mit aqutarineqartut, nungukkiartorneri ilutigalugit, inissiat inueruttut igalaavi qisunnik asserneqartarput. - Angerlarnerit tamangajaasa qummut qiviaraangama qiiaammertarpunga, igalaani qisuit assiaqutaasut takugaangakkit. Igalaat uumassuseqanngillat. Aliatsannarpoq, Jensip nulia Susanne oqarpoq nangillunilu. – Arlallit takusarpakka, maani najugaqarsimasut, blokkip isaterneqarnissaanik takunnilerlutik qullilisut. Unami blokki inuippassuarnut pingaaruteqarsimaqaaq. Amerla­ qisunit toqqissivittut angerlarsimaffiusimavoq.

Akissaqanngillat Akissaqassuseq eqqarsaatigissagaanni, ilaqartarpugut akissa­ kinnerusunik. Illuut A/S aqqutigalugu Qinngutsinnut nuunnia­ raanni, siumoortumik akiliutissaq, ukiup affaanut inimut akilium­ mut annertussuseqarpoq, naafferartumillu akilersorneqarsinnaanani.

- Det er lidt svært at flytte hjemmefra, kan man vel godt sige, når det gælder Blok P. Vi skal jo flytte væk fra mit barndomshjem. Jeg har haft en masse oplevelser i dette hjem. Hvis væggene kunne fortælle, så kunne de berette en masse gode og mindre gode historier. Hele mit liv ligger bag disse vægge, fortæller Jens, der ud af en søskendeflok på tre har mistet en lillebror ved drab.

Har ikke råd Det er ikke alle der er heldige, når det gælder midler. Et af kravene for at flytte ud til Qinngorput gennem Illuut A/S er, at man skal betale depositum svarende til et halvt års husleje uden mulighed for at afdrage. - I starten ønskede vi at flytte ud til Qinngorput, fordi det er naturskønne omgivelser. Men det har været svært at samle penge sammen til en større udbetaling af depositum,så vi har i stedet valg at bo inde i byen, også fordi banken ikke vil låne os pengene. I en lejlighed administreret af INI kan man afdrage depositum, så vi flytter ud til Nunngarut i Nuussuaq i stedet. Jens og hans familie flytter tæt på en sø, hvor ænderne plejer at lægge æg hvert år og får små ællinger i løbet af sommerren.

- Aallaqqaammut kissaatigisimagaluarparput pinngortitarsuaq qanillugu, Qinngutsinnut nuunnissaq. Ani­ngaa­sanilli siumoortumik akiliutissanik taamak annertutigisunik katersiniarsinnaaneq uagutsinnut ajornakusoorsimavoq. Taamaammat aalajangersimavugut illoqarfimmut qanittumut nuussalluta. Aamma bankip aningaasa­nik atukkerusussimanngilaatigut. INI-li aqqutigalugu attar­tu­gassami, siumoortumik akiliutissaq naafferartumik akilersorneqarsinnaasimavoq, taamaammat Nuussuar­mut Nunngarummut nuussaagut.

- Vores barnebarn glæder sig mest til at flytte ud til Nuussuaq ved søen. Vores bolig kommer også til at ligge tæt ved svømmehallen Malik, så vores barnebarn glæder sig rigtig meget til at flytte ud til Nuussuaq, så hun kan tage ud og fodre ænder og svømme i svømmehallen.

Tatsip ungasinngisaani, qeerlutuut manniliortarfiisa eqqan­ngu­ ani, Jensikkut initaassapput. Aasaaneranilu qeerlutuuaqqat tatsimiittalissapput.

- Hver gang jeg kommer hjem og kigger op, så får jeg kuldegysninger, når jeg ser alle de træplader, der har dækket alle de vinduer. Det ser så livløst ud. Man bliver lidt trist, fortæller Susanne, der er gift med Jens. Hun fortsætter:

- Ernuttatta Nuussuarmut tatsip eqqaanut nuunnissarput erini­ ginerpaavaa. Aammami naluttarfik Malik ungasikkunnaassagatsigu. Qeerlutuuaqqanik nerlersuisalernissani, naluttarfimmullu piumalleraangami nalukkiarsinnaalernissani eriniginerpaavaa. 16

isaavik septembari 2011

Livløs De 140 lejemål i Blok P er ved at blive tømt for lejere. For hver lejer der flytter ud dækkes vinduerne til med træplader.

- Jeg har mødt flere der har boet her før i tiden som fældede en lille tåre, bare ved tanken om, at blokken skal rives ned. Blokken betyder meget for mange.


Blok P

q o p r ta r a q a u s s a p r te a q a is g ja Qu

e n v a n e g n a m r a h n r a b t r æ K

BIR

BIR

Blok P-mut tunngatillugu oqaatsit 20t atorlugu oqaaseqassagaluaruit suna oqaatigissagaluarpiuk?

Hvis du skulle sige 20 ord om blok P, hvad skulle det så være?

Tusangiatsanngikkutta ilaquttat asasat Blok P-mi najorsimaneri nuannaarluta eqqarsaatigisarpagut. Qassinimmi juullikkunni matumiit matumut silatangiaasoqarpa. Mannalu blokki takeq. Tamarmillu silataangiaaffiginia­ raan­ni iggiaaruttariaavoq. Blokm P ullumikkut eqqartorneqaleraanga aserfallassimaqisutut kajumernaatsutullu isiginiarneqartarpoq. Blok P-li ulloqarsimavoq pissaaneqarfinnik. Imaassimasinnaavoq Blok P aallaaviusimasoq atuakkiornermi nipilersornerulluunniit silarsuaani. Kalaallimmi Nunaata innuttai amerlaqisut blokkip taassuma iigaasa iliuini sananeqarsimapput. Sumiiffik pisoqarfioqisoq Inuit ilaat Blok P-mi toqusut ilaat tassani inunngorput. Asanninneq persuttaanerlu aamma misigineqarpoq. Nuummi peroriartorsimasut amerlanersaat arlaatigut Blok P-mut attuumassuteqarsimapput. Angajoqqaat Blok P-mi najugaqarnerisa nalaani inunngortoqarsimasin­naa­ voq, ikinnguteqartoqarsimasinnaavorluunniit Blok P-mi najugalimmik. Kulturi politikkilu Aliasinnerinnaanngitsorli aamma misigineqartarpoq. Blok P isuata iigartarsua politikkikkut atorneqarluarsimavoq. Inatsisartunut kommunimulluunniit qinersilernermi iigarsuaq partiit ilisarnaataannut atorneqarluartarsimavoq. Politikkiinnaanngitsorli, aamma kultoorikkut soqutigisalinnit atorneqarluartarsimavoq. Julie Hardenbergip iigarsuaq aamma atorsimava, atisakut atorlugit erfalasuliamik sanagami. Aamma inuiattut ullorsiortoqartillugu Blok P-p eqqaa atorluarneqartarpoq. Ukioq manna nipilersortartut nuummeersut, “Inuk”, Blok P saallugu nipilersorput. Soorlumi Blok P pillugu nipilersuinnallartut.

Enten forarges man, ellers også tænker man på de kære stunder med familien i Blok P. Der blev sunget julesalmer af børn, der gik fra dør til dør. Det er en lang blok, og man bliver hæs, hvis man skal synge ved alle dørene. Mange vil opfatte Blok P som slum i dag, men Blok P har haft sine stormagtsdage. Det var måske Blok P, man havde som inspiration, mens man skrev sin sang eller bog. En stor del af Grønlands befolkning er blevet produceret bag blokkens fire vægge. Stedet hvor alt kan ske Nogen døde i Blok P, andre blev født der. Vold og kærlighed blev oplevet. De fleste, der er opvokset i Nuuk, har haft en form for forbindelse til Blok P. Enten blev man født, mens forældrene boede i Blok P, eller også havde man venner, der enten boede i Blok P, eller havde venners venner der boede der. Kultur og politik Der er ikke kun sorg. Blok P har også været politikkernes væg. Hver gang der har været valg enten til byrådet eller landstinget, så har partiernes flag hængt på gavlen af blok P. Ikke kun politik, men også kunstnere har brugt væggen til kunst. Det var da Julie Hardenberg lavede et kæmpe grønlandsk flag af brugt tøj. På nationaldagen var der flere arrangemter ved fodboldbanen overfor Blok P. Musikgruppen Inuk fra Nuuk, gav en mindre koncert. Det føltes som om de spillede for Blok P. De var nemlig vendt mod blokken. isaavik september 2011

17


Najugaq

q e l l u i s q e n r a q e n I

aamma namminneq ugu qanoq isummersuuteqartarpat, Inuusuttut namminneq ineqarneq pill minneq usuttut angajoqqaatik qimallugit nam Inu ? aat giv affi rsim ree pia tik sar nis initaar minneq oqaluttuarisarpaat, allamut nam ttut usu Inu t? ppa ima igis mis oq ineqalersimasaut qan rtarlutik. nniit Qallunaat Nunaanni efterskole luu ima tik arlu iart leg kol ik am ang nuukka

Den første bolig n? boliger, og er de klar til at få deres ege Hvor meget ved de unge egentlig om tet efra det? Unge der bor hjemme, er flyt Hvordan har dem der er flyttet hjemm Danmark, fortæller det selv. på kollegie eller går på efterskole i

18

Pinnaluk Brask Olsen aamma Sara Lennert Jensen, atuarfimmi misiliisut

Pinnaluk Brask Olsen og Sara Lennert Jensen, skolepraktikanter

Eqqarsaatersuutit Aki-Matilde, 14-inik ukioqarpoq, Sisimiunilu Nalunnguarfiup Atuarfiani niende klassi naammassivaa. Aki – Matilde ineqar­ neq pillugu ilisimaarisani aammalu nammineq siullermeerluni ineqarnissani qanoq takorloornerlugu oqaluttuarpoq:

Forestillinger Aki-Matilde er 14 år og færdig med niende klasse på Nalunnguarfiup Atuarfia i Sisimiut. Hun fortæller, hvad hun ved om boliger, og hvordan hun har forestillet sig sin første bolig:

- Uanga naatsorsuutigaara, siullermik kollegiassallunga, taava GU –imi ilisimatusarfimmilu atuareerlunga naammassiguma aatsaat initaarusuppunga. Taamanikkut 25-it missaanni ukioqassaanga. Inissara uannut tulluassappat ajorinngilara. Inuttut nammineq isumaqarpunga, ineqassagaanni pitsaa­ sunik peqqinnartunillu avatangiiseqarnissaq pingaaruteqar­ toq, soorlu inigisanni oqoqarnissaa kissaatiginngilara.

- Jeg har forestillet mig, at jeg først vil på kollegie og så vente med at få en bolig, til jeg er færdig med GU og universitetet. Så jeg har forestillet mig, at jeg nok er omkring 25 år. Jeg vil være tilfreds med en bolig, hvis den passer godt til mig. Personligt synes jeg, at det er vigtigt med sunde omgivelser, så der skal for eksempel ikke være skimmelsvamp i min bolig.

- Ilisimaqqissaanngilara qanorpiaq initaartoqarlunilu kollegianut nuuttoqartarnersoq, kisianni naatsorsuutigaara INI­ mut kollegiallu allaffiannut piffissanngorpat paasiniaaleruma saaffiginissinnaallunga.

- Jeg ved endnu ikke helt præcis, hvordan man får en bolig eller kommer på kollegie, men jeg regner med at kunne gå til INI eller ned på Kollegiekontoret, når den tid kommer og finde ud af noget.

imi atuartuuUagut Nalunnguarfiup Atuarfiani 9.dattaveqarnervugut, atuarnitsinnullu atatillugu INIp ik misiliivugut. mut immikkoortortaqarfiani sulinerm rsorsimagu Inuusuttut arlallit ineqarneq pillu ape min nam eq inevagut, isumaqaratta siullermeerluni gu paa­sissutissat amigaateqartut. qarneq pillu isaavik septembari 2011

Vi går i 9.D på Nalunnguarfiup Atuarfia, og vi har været praktikanter i INIs kom rvie inte munikationsafdeling. Vi har wet nogle unge mennesker om boliger, fordi vi synes der mangler information om, hvordan man får sin første bolig.


Bolig

Nalunnguarfiup Atuarfianit suliffimmik misiliisoq, Sara Lennert Jensen, 14-nik ukiulik. Sara Lennert Jensen, 14 år. Skolepraktikant fra Nalun­ nguarfiup Atuarfia i Sisimiut

Nalunnguarfiup Atuarfianit suliffimmik misiliisoq, Pinaluk Brask Olsen 14-nik ukiuk. Pinnaluk Brask Olsen, 14 år. Skolepraktikant fra Nalun­ nguarfiup Atuarfia i Sisimiut

Alloriarneq siulleq Ivalo Apannguarlu Sisimiuni HTX-imi ilinniartuupput, marluullutillu kollegiani najugaqarput. Taakku oqaluttuaraat angerlarsimaffik qimallugu inuit allat najugaqatigalugit qanoq innersoq.

De første skridt Ivalo og Apannguaq er studerende på HTX i Sisimiut, og de bor begge på kollegie. De fortæller, hvordan det er at flytte hjemmefra og bo sammen med andre.

- Siullermik utaqqisuneeriarlunga inissaqalerama kollegianut nuuppunga. Taamani ukioq siulleq HTX-ernera naammassigakku. Kollegiani ineqarnera naammagisimaarpara, aamma nuanneqaaq nammineerfeqalaarluni inuuneq, Apannguaq oqaluttuarpoq.

- Jeg startede med at være på ventelisten, og jeg flyttede så på kollegie, da jeg fik plads. Det var, da jeg var færdig med 1. HTX. Jeg er tilfreds med mit kollegieværelse, og det er dejligt at have privatliv, siger Apannguaq.

- Ilinniagaqarnissannut atatillugu nuuppunga. Kollegianut nooqqarluni pissutsillu allat aqqusaarneranni arlaliulluni ikioqatigiissinnaaneq nuannersorujussuuvoq. Kisianni nagga­taa­ tigut inuppassuit akornaniippallaalerluni qatsunnarsilaarsinnaasarpoq. Massakkut kollegiani kisima ineqalerninni nammineerfeqarnerulernera nuannareqaara, kisianni soorunami ilaanni akisussaaffimmik tigusinerup malitsigisinnaasai artornakujussinnaasartut, Ivalop oqaluttuarai.

- Jeg flyttede i forbindelse med min uddannelse. Når man lige er flyttet på kollegie, er det rigtig fedt, at man er mange, og at man kan hjælpe hinanden, for det hele er jo meget nyt. Men til sidst kan man godt blive lidt træt af at have så mange mennesker omkring sig hele tiden. Nu da jeg er flyttet til et kollegie hvor jeg bor alene, er det dejligt med lidt mere privatliv, men det kan selvfølgelig også være svært med det ansvar der følger med, fortæller Ivalo.

Laarseeraq Sisimiuni kollegiani nakkutilliisutut pisortaavoq, taassumalu annertunerusumik nassuiaateqarfigisinnaavaa, kollegiait qanoq ingerlanneqarnersut: - Sisimiuni kollegiat assigiinngiiaartitserput, sumullu ilinniagaqarneq aallaavigalugu kollegianut pisoqartarpoq Kollegiani ini ataasiittariaq qaammammut 850 koruuneqarpoq, ilaqutariinnullu ini qaammammut 1.700 koruuneqarpoq. Quppersakkanik pitsaasunik kollegiat allaffiannut aallertoqarsinnaavoq. Quppersakkami kollegiani najugaqarneq pillugu paa-

Laarseeraq er kollegieinspektør i Sisimiut, og han kan forklare lidt mere om, hvordan kollegierne fungerer: - I Sisimiut er der forskellige kollegier, og man kommer på et kollegie alt efter hvilken uddannelse, man er i gang med. Et enpersons værelse på et kollegie koster 850 kr. om måneden, og et værelse til en familie koster 1700 kr. om måneden. Der findes nogle gode foldere, som blandt andet kan hentes neisaavik september 2011

19


Najugaq

Ivalu HTX-imi atuartuuvoq, Sisiminilu kollegiami najugaqarluni. Ivalu går på HTX og bor på kollegium i Sisimiut.

Akornitissaqarnani kollegiami najugaqarneq Apannguup nuannaraa. Apannguaq kan lide at have privatliv på kollegiet.

Aki-Mathildep naat­sorsuutigaa meeqat atuarfiani atuarnini naammassiguniuk kollegiamut nuunnissani. Aki-Matilde regner med at flytte på kollegium efter folkeskolen.

sissutissanik maleruagassanik allanillu imalik atuarneqarsinnaavoq.

de på kollegiekontoret. I folderne står der oplysninger om regler med mere for at bo på kollegie.

Ukioq siulleq

Det første år

Cecilia 15-inik ukiulik massakkut Qallunaat Nunaanni efterskolerpoq. Allanik ineqateqarneq qanoq innersoq nassuiarpaa.

Cecilia på 15 år går på efterskole i Danmark for tiden. Hun forklarer her hvordan det med at dele værelse fungerer på hendes efterskole.

- Uanga Efterskolerfiga aggulukkanik inilersugaavoq, marluukkaarlutalu ineqatigiiaappugut, anginngikkaluamillu nammineq siniffeqarpugut, ataatsimoorussamillu uffartarfeqarluta. Uanga pitsutit taama innerat ajorinngilara efterskolerne­ ralu nuannareqaara, Cecilia oqaluttuarpoq.

- På min efterskole er værelserne delt op, sådan at vi bor to på et værelse, men vi har vores eget lille soverum og har så fælles badeværelse. Jeg er godt tilfreds med, at det er sådan, og jeg nyder at være på efterskole, siger Cecilia glad.

Sisimiuni kollegia. | Kollegium i Sisimiut.

20

isaavik septembari 2011


Bolig

q e n r e l a q a g u j a n i n a i s s i n i t Kollegianii

d e h g i l j e l l i t m u i g e Fra koll PFL

PFL

Kollegiani ineeqqami najugaqareerluni nammineerluni ineqalerneq uffarfilimmik igaffilimmillu atugarissaarnartorujussuuvoq. Mininguaq Lennert aappaalu Najakkuluk Kajussen taamani naartusoq decembarip qaammataani issileruttortoq INImiit neqeroorutinik allagarsimagamik allatut misiginngilaat qilammiit inissaminnik neqeroorfigitinnertik nuannersumik nassiussaasoq.

At flytte fra et lille kollegieværelse til en lejlighed med eget bad og køkken er den rene luksus. Tilbuddet om en bolig kom som sendt fra himlen, da parret Minnguaq Lennert og dengang højgravide Najakkuluk Kajussen en kold december dag fik et tilbudsbrev fra INI.

- Taamani nuannaarlutalu tupaallaqaagut, Mininnguaq Lennert 21-inik ukiulik oqaluttuarpoq, tassami ukiup ataatsip missaani Sisimiuni ataatsimik sinittarfilimmut allatseqqareerluni neqeroorfigineqarnini nuannaarutigalugu unnersiorpoq.

- Vi var ret positivt overraskede, siger den 21 årige Mininnguaq Lennert, som har stået på INIs venteliste til etværelses lejlighed i Sisimiut i cirka et år, da han fik tilbuddet.

Aappariit Sisimiuni inissaminnut Paamaap Kuuanut januaarip qaammataa iserterput. Mininnguaq arnaatinilu amigaataasinnaasunik allattuiffissamut immersuipput taamanilu igaffimmi nerriviusap ataani eqqaaviup toqqavia errorsivimmullu ikkuffik amigaataasut nalunaarutigivaat.

Parret flyttede ind til deres bolig i Paamaap Kuaa i Sisimiut i januar måned. Og der har Mininnguaq og kæresten udfyldt en mangelliste, hvor de blandt andet har opført at skraldespandsstativet under vasken og et stik til vaskemaskinen mangler.

- Annikitsualuit aaqqitsikkusullugit nalunaarutigisimasagut inissianik nakkutilliisup suli aaqqinngisai eqqaassanngikkaanni ine­qarnertik naammagisimaarlugu Minninnguaq Lennert oqalut­ tuarpoq, massakkut nukappiaqqamut qaammatinik sisamanik utoqqaassusilimmut ataataasoq.

- Vi er ret tilfredse, lige bortset fra, at vi stadig venter på at ejendomsfunktionæren kommer og ordner nogle ting som vi har bedt om, fortæller Mininnguaq Lennert, der nu er far til en søn på fire måneder.

INIp inissianut neqerooruteqarneranut atatillugu inimut iser­ tertussat ineqarnermut qaammat ataaseq siumoorluni akiliute­ qar­tartussaavoq, soorluttaaq qaammatit pingasut ineqarnermut ileq­qaarutaasartussaasut. Minninguaq Lennert-ip pissutsit qanoq ittuunerat initaannginnermini misissorluaqqaarsimavai.

Når INI tilbyder en lejlighed, skal indflytteren betale en måneds husleje forud og tre måneders husleje i depositum. De regler havde Mininnguaq Lennert sat sig godt ind i, før han fik boligen.

- Ineqarnissamut piumasaqaataasut namminerminut tupaallan­ nartuusimanngitsut, ataatanngorlaap naggasiullugu eqqaavaa.

- Der har ikke været nogen overraskelser for mit vedkommende, slutter den næsten nybagte far.

avissaanik errorsi­vim­ Mininnguaq Lennert eqqaaviup toqq rneqarnerannut mull­u ikkuffimmik amigaatit immerso aq. gaq atatillugu INI­miit tusa arsimanngil qarrute sen nalunaa INImi nakkutilliisoq Kristine Christen iup toqqavissaanik aav eqq –ip poq, Mininnguaq Lennert taamaattorli errorsitunineqarnissaminut pisinnaatitaasoq eq isumagisariaqaraa. vimmut ikkuffik attartortutut nammin

pands­ Mininnguaq Lennert har opført skraldes gelliman på en skin stativ og et stik til vaskema side. INIs fra sten. Men har ikke fået en respons ser, at INIs inspektør Kristine Christensen oply skraldeMinnguaq Lennert har ret til at få et , der skal selv ren leje spandsstativ, men at det er emaskinen. sørge for et stik til vaskisaavik september 2011

21


Urbanitet

Maanngaaniit isikkivik aliannaarsaarfigiuk Illoqarfimmi sanaartornissamut inissaasuaneq minnerulersimagaluartoq taamaattoq tulluarsaalluni piffinnik nunagissaanerit ilutigisaannik eqiterfiusumik Nuuk illoqarfittut allannguuteqarsimasoq, illoqarfiit pillugit immikkut ilisimatooq isumaqarpoq.

Det offentlige rum i Nuuk har ændret karakter. Der er sket en fortætning af byen i form af flere boliger på mindre plads – og mere regulering af ikke-regulerede områder, ifølge en ekspert i det offentlige byrum.

Nyd udsigten her

22

Martin Christiansen, Aviisiliortoq

Af Martin Christiansen, freelance-journalist

Nuummi Qinngutta nalaa kranerpassuaqartoq ku­ jammut isuaniit isigalugu takuneqarsinnaavoq. Qinngor­ put annertuumik sanaartorfigineqarpoq, inissiarsuit arfineq marluk naammassingajalersut sanaartorne­ qarput. Sanaartorfik tikillugu appakaakkaanni allagar­ tarsuaq qalipaatigissaartoq kina sanaartornersoq inis­ siallu qanoq amerlatigisut sananeqarnersut takune­ qarsinnaavoq.

De mange kraner dominerer udsigten, når man kigger ud på sydspidsen af Qinngorput ved Nuuk. Området ligner en stor byggeplads, hvor syv store – mere eller mindre – færdige lejlighedskomplekser er ved at blive opført. Ved indkørslen til det store byggefelt hænger der et stort skilt, der på farvestrålende vis informerer de nysgerrige om, hvem der bygger – og hvor mange boliger, der bliver opført.

Nuummi sanaartorneq takornartaanngilaq, nunap illo­ qarfittut pingaarnersaani taamarsuaq sanaartorneq na­ linginnaavoq. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaar­ tarfiup nalunaarsuineri malillugit 2001-imiit (2009 tikil­ lugu) inissiat 1.256-it sananeqarsimapput – massakkul­ lu inissiarpassuit hundredelikkaat sanaartorneqartut ukiuni tulliuttuni iserterfigineqarnissaminnut piariis­ sapput. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfiup nalunaarsugai kisitsisit naapertorlugit ukiuni taakku­ nani Nuummi inuit 2001-imi 13.649 –niit ullumikkumut 15.862-inut qaffariaateqarsimapput. Ukiut qulit inger­ lanerinnaani qaffariaat 15 procentinngorsimavoq.

At opleve en byggeplads i Nuuk er ikke et særsyn, ja, det er nærmest normalt i landets hovedstad. Siden 2001 (og indtil 2009) er der ifølge Grønlands Statistik blevet opført 1.256 boliger – og i øjeblikket er man i gang med at bygge adskillige hundrede boliger, der forventes at være flytteklar inden for de kommende par år. I selvsamme periode er befolkningen i Nuuk vokset fra 13.649 i 2001 til i dag 15.862 indbyggere, viser tal fra Grønlands Statistik. En stigning på over 15 procent på bare ti år.

isaavik septembari 2011

I kølvandet på den omfattende byggeudvikling, der er sket i landets hovedstad, er der samtidig sket en fortætning


Urbanitet Ukiuni kingullerni qulini inissianik 1500-nik nutaanik sanaartornermi sanaartorfiit ilaat. En af de mange byggepladser der har tilført cirka 1.500 nye boliger i Nuuk inden for de seneste 10 år

Nunap illoqarfittut pingaarnersaani sanaartornerup anner­ tuumik ineriartortinneqarnera illoqarfiup eqiteruffigineqar­ nerulerneranik aamma kinguneqarpoq. Tassa imaappoq – inis­saq minnerusoq atorlugu – inissiat amerlanerulersimap­ put – inuttaasullu amerliartuinnarlutik. Tamakkua kinguner­ ivaat, nunaminertat qorsooqqissut qanganiit ikinnerulersi­ manerat, inissialiallu immamut isikkivillit ikinnerulersimap­ put. Taakku siornatigut illoqarfiit inissiallu eqqarsaatigalugit Kalaallit Nunaanni ilisarnaataalluartarsimagaluarput. Taama illoqarfiup allanngupiloornera illoqarfiup innuttaanut qanoq isumaqarpamita? Immikkut ilisimasalik nunallu illo­ qar­fi ttut pingaarnersaani Nuummi najugalik tamanna pillu­ gu ISAAVIUP paasiniarsimavaa.

”Manna isikkivigeqaaq” - Allanngoriartorneq ima ittoq maani Nuummi kisimi pinngi­ laq. Kalaallit Nunaanni illoqarfiit amerlanersai aamma allan­ ngoriartorput, taamaattorli illoqarfiit annersaanni tamanna malunnarnerpaajuvoq. Pissutsit allanngorsimanerannut as­ sersuutissat erseqqissut ilagaat, illoqarfiit ilaasa nunaan­ naat ”atorunnaarlugit” nunaminertanik nunagissaallutik paarineqarnermikkut nakkutigineqartarnissaat ileqqoriler­ simagaat Københavnip Universitetiani ph.d.-imik lektori Frank Sejersen isumaqarpoq. ”Kalaallit Nunaanni pilersuinikkut ineriartupiloorneq – piso­ qarnera, oqaluttuassartat nutaaliorlunilu pilersitsisinnaane­ rit” pillugit Frank Sejersen misissueqqissaarluni suliniummut peqataasimavoq”, illoqarfiullu pilersaarusiorneqarluni tama­ nit najorneqarnissaanut isummersuutini paasinnittaatsinilu tunngavigalugit ima itisilersorpai: - Uani aqquserngioraanni imaluunniit uunga issiaarfissamik ilisigaanni, innuttaasut toqqaannaq oqarfiginngikkaluarlu­ git ”uani pitsaasumik pisuffissaqarpoq, imaluunniit manna isikkivigippoq” taamattoq innuttaasut innersuunneqarlutil­ lusooq pisarput”. Siornatigut akerlerluinnaanik periuseqar­

af byen. Det vil sige flere boliger – og flere indbyggere – på mindre plads. Det har blandt andet medført færre frie, grønne arealer end tidligere – og der er færre boliger, som har udsigt til vand. To ting, der ellers har karakteriseret grønlandske byer og boliger. Men hvad betyder denne forvandling af byens offentlige rum for byens borgere? ISAAVIK har spurgt en ekspert og en borger i landets hovedstad, Nuuk.

”Her er en god udsigt” - Det er ikke kun i Nuuk, man ser denne forvandling. Det ser man i hovedparten af de grønlandske byer, dog er det mest tydeligt i hovedstaden. Et tydeligt eksempel på den forvandling, der er sket, er, at byerne ”lukker” flere af de ikke-regulerede områder, så omisaavik september 2011

23


Urbanitet Frank Sjersen, ph.d aamma Køben­havnip universitetiani lektori naapertorlugu, Nunatsinni illoqarfinni sanaartorneq pilersaa­ rusiorluagaallunilu aaqqissuus­ saaneruvoq. Ifølge Frank Sejersen, ph.d. og lektor ved Københavns Universitet, er byrummet blevet mere planlagt og reguleret i Grønland

toqarpoq, innuttaasut nammineerlutik sumut ingerlavissar­ tik sumilu isikkiviginnerusumi issiaarnissartik aalajanger­ tarpaat massakkutut teknikkimut ingerlatsiviup pilersaaru­ tai malinngikkaluarlugit. Frank Sejersenip isumaa naapertorlugu, ullumikkut allaffis­ sornikkut politikkikkullu annertuumik nunaminertat sunut si­ unertanut, sunullu pingaartinniakkanut qanorlu atorneqar­ nissaasa innersuussutaanerat aqunneqarnerulersimapput. Assersuutissanut ilaavoq, illoqarfiit arlallit nunaminertat nutaat sunut atorneqarnissaat qanorlu ittunik inissialior­ toqassanersoq pilersaarusioreertalersimavaat. Inissialior­ nernut suliffissualiornernulluunniit atugassiatut pilersaaru­ siorneqartarlutik. Nuummut nutserartorpassuit ilagaat Ove Frank Heilmann Maniitsumeersoq. Taassuma Nuummi ineriartortitsineq naammagisimaarpaa – aammalu Frank Sejersenip illoqarfi­ up siornamut pissutsinut naleqqiullugu nunatanik atugas­ siissutit aaqqissugaalernerannut oqaasii isumaqatiginerar­ pai, taamaattorli nammineerluni immikkorluinnaq inissialiat ullumikkut 60- 70-ikkunnut naleqqiullugit pitsaanerujussuu­ neri maluginiarlugit oqarpoq.

Siornamut naleqqiullugu massakkut inissiat pitsaassusaat qaffasinneruvoq - Siornamut naleqqiullugu ullumikkut inissiat najugariumi­ narnerujussuupput. Siornatigut kukkuluttuutaasarsimasut sanaartortitsisut ilinniarfigisimavaat. Siornatigut illulior­taa­ seq naapertorlugu inissialiat sananeqarneri atorneqarnissa­ minnut pitsaavallaanngillat. Najugaqartussat pitsaasumik najugaqarnissaannut sananeqarneri naapertuutinngillat. Ullumikkulli inissiat sananeqartartut pitsaasunik igaffeqar­ lutillu perusuersartarfeqarput inittorsagaanerilu ajunngin­ nerullutik aamma arlallit isikkivigissaartumi najugaqarput. Ilanngullugulu inissiat ullumikkut paarilluagaaneri siorna­ 24

isaavik septembari 2011

råderne bliver mere kontrollerede, mener Frank Sejersen, ph.d. og lektor ved Københavns Universitet. Frank Sejersen har deltaget i forskningsprojektet ”Det urbane Grønland – bevægelser, narrativer og kreativitet”, og han uddyber sine betragtninger om det planlagte byrum: - Ved at anlægge den sti her eller placere en bænk dér, så fortæller man indirekte borgerne, at ”her er det godt at gå” eller ”her er der en god udsigt”. Det er en modsætning fra tidligere, hvor borgerne selv valgte, hvor de vil nyde udsigten – eller hvor de vil gå. Det var ikke – på samme måde – planlagt af byens tekniske forvaltning. Ifølge Frank Sejersen er områderne i højere grad blevet administrativt og politisk indtaget, da man ønsker at signalere, hvem og hvilke aktiviteter man vil tiltrække og fastholde. Et eksempel er, at mange byer allerede forventer at indtage nye landområder, hvor de har konkrete planer om, hvilke typer byggerier, der skal opføres. Det kan være lige fra boliger til industri. En af de mange tilflyttere til Nuuk er Ove Frank Heilmann, som oprindeligt kommer fra Maniitsoq. Han er godt tilfreds med den udvikling, Nuuk har foretaget – og kan godt genkende Frank Sejersens beskrivelse af, at det offentlige rum er blevet mere reguleret end tidligere, men det er noget andet, han hæfter sig ved. Boligstandarden er langt bedre end de boliger, der blev bygget i 60’erne og 70’erne.

Højere boligstandard end tidligere - Boligerne er langt mere attraktive at bo i end tidligere. Bygherrerne har lært af fortidens synder. Da-


Urbanitet

Qinngutsinni inissiani nutaani Ove Frank Heilmann initaarusuppoq. Ove Frank Heilmann vil gerne bo i en af de nye lejligheder i Qinngorput.

tigumullu naleqqiullugit asuli qalipaaffigineqartarne­ rat minnerulersimasoq naammagisimaallugu Ove Frank Heilmannip eqqaavaa, taamaattorli Nuummi pisorpassuit pillugit ataatsimik naammagittaalliiuutissaqarnerarpoq: - Kalaaliaqqatoqqami” pissutsit maqaasivakka. Brug­ senip eqqaani kalaaliarartaaq ajunngitsunik arlalinnik eqqaaneqarsinnaagaluaq, qangatut kalaaliaraq nuanner­ sulippassuarnik misigisaqarfiusinnaasoq maqaasivara. Uanga kalaaliaraq imaq tikillugu inissinneqarnissaa kis­ saatigigaluarpara. Imaq tikillugu aalisakkanik niiverni­ arneq tulluarnerpaasorigakku imminnut ataqatigiilluin­ narmata.

Pinngortitaq pingaarutilittut inissisimavoq Frank Sejersenip Ove Frank Heilmanni paasilluarsin­ naanerapaa – pingaartumik imaanut isikkivilimmi kis­ saateqarnera. - Kalaallit Nunaanni innuttaasut amerlasuut imaanut isik­ kiveqarnissartik pingaartittorujussuusarpaat. Taama­tut pingaartitsineq inuppassuarnit paasilluarneqartarpoq, innuttaasullu qanoq pinngortitamik atuinerat eqqaagin­ naraanni tamanna pissusissamisuuginnatoq, universi­ tetimi eskimologimi lektori immikkullu illoqarfiit pior­ sarneqarnerannik soqutigisaqarluartoq sanaartortit­ sisut siunissami innuttaasut kissaataat aallaavigalugit sanaartortoqartarnissaa innersuutigalugu oqarpoq. Naak inissiani najugaqartut arlallit pisariaqartitaannik ilitsiveqartitsereeraluartoq, pinngortitamik innuttaa­ sut nuannarisaqarnerat eqqarsaatigalugu pilianut pini­ arnermilu atortunut assigiinngitsunut ilitsiveqarnissaq sanaartortitsisut eqqarsaatigisarumaaraat, Frank Se­ jersenip neriuutigalugu naggasiinermi oqaatigai.

tidens boliger var hverken arkitektonisk eller funktionelt særlige gode. De opfyldte ikke borgernes behov for en god bolig. I dag har man sikret sig, at boligerne har en god rummelighed, mange steder en god udsigt samt gode køkken- og toiletfaciliteter. Og derudover skal man heller ikke glemme, at de er meget mere rene og mindre skæmmet af graffiti, siger en tilfreds Ove Frank Heilmann, der dog lige har én kritisk bemærkning til de mange tiltag, der sker i Nuuk: - Jeg savner stemningen fra det gamle bræt. Det nye bræt ved siden af Brugsen kan man sige mange gode ting om, men der er ikke den samme gode stemning som ved det gamle. Jeg så gerne, at brættet lå noget tættere ved havet. Det hører ligesom sammen, altså at salg af fisk sker tæt ved vandet.

Naturen spiller en stor rolle Frank Sejersen kan godt følge Ove Frank Heilmanns ønsker – ikke mindst ønsket om havudsigt. - Det er vigtigt for mange folk i Grønland, at de har havudsigt. Det er en værdi, som de fleste sætter pris på, og det er egentlig naturligt, når man tænker på, hvor aktivt mange bruger naturen, forklarer universitetslektoren i eskimologi med særlig interesse i det offentlige rum og opfordrer bygherrerne i at være særligt opmærksomme på dette ønske, når de bygger boliger. Og som en naturlig forlængelse af denne interesse for naturen, så er behovet for plads til opbevaring af fangsten samt fritids- og fangstudstyr et element, bygherrerne ligeledes skal have med i deres overvejelse, når de bygger boliger, slutter Frank Sejersen, der dog tilføjer, at det også er et behov, der er taget højde for i mange boliger allerede. isaavik september 2011

25


Afrikami perlilerput - Afrika sulter

Afrika kangillermi panertoornersuaqarfimmut nuna tamakkerlugu Kalaallit Røde Korsiata katersinera tapersersoruk

GrønlandsBANKEN kontomut: reg. nr. 6471 konto nr. 8008008 ikisigina.

Støt Kalaallit Røde Korsiats landsindsamling til de tørkeramte i det østlige Afrika Nammineq kajumissutsiminik sulisoq / Frivilligt arbejde

KRK nammineq kajumissutsiminnik sulerusuttunik atorfissaqartitsiuaannarpoq. Nammineq kajumissutsit atorlugu, suleqataarusukkuit, illoqarfinni immikkoortoqarfik oqarasuaammut uunga saaffigisinnaavat: Nuuk: 550418 Qaqortoq: 492248 Maniitsoq: 585548 Ilulissat:543758 Sisimiut: 542656 Qasigiannguit: 588688 KRK har altid brug for flere frivillige. Vil du være frivillig i Kalaallit Røde Korsiat kan du kontakte din lokalafdeling

26

isaavik septembari 2011


Sanaaluffik | Værktøjskassen

Sanaaluffik | Værktøjskassen

Sanaaluffik Værktøjskassen

ILLIT QU

PP

D I N SEIRNERIT DE

`Sanaaluffimmi`apeqquteqar nikkut inissitsiterinissamut, atuisinnaatitaa­nermut sananermullu tunngasunik akissutisisinnaavutit. Saaffi­ ginnissutit sulisunik toqqakkanik akineqar­ tassaaq.

Du kan i ’værktøjskassen’ få svar på spørgs­ mål om indretning, råderet og af håndværks­ mæssig art. Et panel af vores medarbejdere vil herefter svare på din henvendelse. `Sanaaluffimmut´allassinnaavutit isaavik@ini.gl-imut imaluunniit allakkatigut uunga: Du kan skrive til ’værktøjskassen’ på isaavik@ini.gl eller ved at sende et brev til: A/S Inissiaatileqatigiiffik INI, Att: ISAAVIK, Postboks 1020, 3911 Sisimiut

Inissakilliorput Ilaqutariilluta tamatta inimiikkaangatta inissaarulluinnartarpugut. Ilaquta­ riit tassaavugut anaanaq, ataataq meeqqallu sisamat. Pingasut suli naju­ gaqatigaagut. Tattoqinnerput ingasannerulertarpoq panitta aappaa aappa­ nilu atuarnerminit feeriarlutik tikikkaangata. Inimut tattoqittumut inissaqarluarnerujumalluta qanoq inissitsiserisin­naa­ nissatsinnik siunnersuutissatsialaqarpisi? Eqqaasariaqarpara angerlarsi­ maf­fimmi meeqqanik paaqqinnittartuugama. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Åse Fleischer Berthelsen Hej Åse Allagarnut qujanaq. Illu type 25, 68 m2, inigaarsi, allaannguinerillu pit­saa­ sut naammassereersimavasi, illup ataanerliani, iikkat ilaannik piiaanikkut. Taamaasilluni pitsaanerusumik pisatsersornissamik periarfissaqalerlusi. Inissaqarnerulernermi aamma pisattat ilai piiarneqarsinnaapput. Pisat­ tat anginerusut ilioraavigineqarsinnaanerusullu pigilernerisigut. Aamma silaan­naqarnerulersitsisoqarsinnaavoq pisuffissaqarnarnerulerlunilu. Nerriverujussuaq Paarisartakkanik meerartaqarassi, naatsorsuutigaara inissaq atuakkerinis­ samut titartaaviusinnaasorlu pisariaqartikkissi. Aamma inunnut arfinilinniit arfineq-pingasunut amerlassusilinnut nerisitsinissamut pisariaqartitsisusi. Taamaammat siunnersuutigerusuppara nerrivik pingaarnerpaatissagissi. Nerrivik titartarpara 120x180 cm angissusilik, isuilu qaarujuttuullutik, qaaq­­qusinermi atorneqarsinnaasut. Nerrivik nuunneqarsinnaavoq issia­ viis­samaasersoraannilu inuit 10-12-illu akornanni amerlassusillit inissaqar­ lutik. Piaaralunga nerrivik silittuutippara kisiannili 110 cm-rinik silissusilik amitsuaraanerusutut misiginartoq aamma atorneqarsinnaavoq. Inissaqar­ nerulersitsisoqarsinnaavoq nerriviup illuatungaanut bænkimik inissiigussi. Bænkimi meeqqat issiasinnaapput, aamma ilisanik ilioraavigineqarsinnaa­ voq. Issiavinnik pitsaasunik ajaperfissalinnik ujaasigit, 55 cm-eriniilli silin­ nerussanngillat. Aamma issiavissuit eqqaanni atorneqarsinnaassapput. Is­

Mere plads i stuen efterlyses Jeg og min familie er helt trængt op i en krog, når vi alle sam­ men befinder os i stuen. Vi er mor, far og fire børn, hvoraf de tre stadig bor hjemme. Endnu værre bliver pladstrangen når den ældste datter er hjemme på skoleferierne med sin kæreste. Det skal også nævnes, at jeg er dagplejemor. Har I et godt råd til indretning der giver mere luft og bedre plads i vores trange stue? Vi er åbne for at udskifte nogle af møb­ lerne som skænk og reoler, men sofaerne er nye, så dem skal vi beholde. Med venlig hilsen Åse Fleischer Berthelsen Hej Åse Tak for dit brev. I bor i et type 25 hus på 68 m2, og I har allerede foretaget nogle kloge forandringer. En del af væggene i stueeta­ gen er fjernet, og det giver flere indretningsmuligheder og mere luft. I får selvfølgelig også den plads foræret, som væggene tid­ ligere optog. Måden at få bedre plads er at skære ned i antallet af møbler, så I får færre, men større, møbler og derved ikke mi­ ster opbevaringsplads. Ligeledes handler det om at skaffe luft og gode ganglinjer, så man ikke skal kante sig rundt. Stort spisebord Jeg går ud fra, at der med børn i huset er brug for plads til at læse lektier og plads til eksempelvis puslespil og tegneplads til dagplejebørnene. I har også brug for ordentlig spiseplads til 6-8 personer og formodentlig gerne lidt flere til besøg. Jeg vil der­ for foreslå, at I opprioriterer et spisebord, der er stort nok til at kunne rumme disse aktiviteter. Jeg har tegnet et bord ind, der er 120x180 cm med halvrunde endeplader, der vil kunne bruges ved gæstebud. Bordet kan flyttes ud i rummet, og så kan der med nogle lette skamler sidde 10-12 personer. Bordet er med

isaavik september 2011

27


Sanaaluffik | Værktøjskassen

siaveeqqat qaleriiaarneqarsinnaassapput, majuartarfiillu ataanut inissin­ neqarsinnaallutik, taamaasillunilu inissaqarnerulersoqarsinnaalluni. Ilisiviit assigiit marluk Nammineq siunnersuutigisassituut ilisiviit skuffiillu taarserneqarsinnaap­ put. Ilisiviup iikkami uffarfiup tungaanoortumiittup inissisimanera ajun­ ngi­­laq. Ilisivimmik nutaamik iikkamut tamarmut inissinneqarsinnaasumik ujaasigitsi, pitsaasuussaaq bænkip inissinnissaanut ilisivik putoqassap­ pat. Ilisivippassuaqarpoq nammineerluni ilusilersorlugu suliaralugu pisia­ rineqarsinnaasumik. Ilisivittai nammineerlusi ilusilersorsinnaavasi. Ilisiviit assigiimmik mærkillit qalipaatillillu marluk toqqarsigit, ataqatigiittutut isikkoqarniassapput. Ataatsimut isigalugu ilisaqassutsissi ilisiviit tamaa­ sa inissaqartissavai. Ilisivimmik qarasaasiamut inissaqartitsisumut nas­ saarsinnaagussi, qarasaasiap inissaa nerriveerartalerlugu aamma iluat­ sissinnaavarsi. Naggataatigut issiavissuit inissisimaneri illua-tungaanut saatsiinnassava­ si, taamaasilluni pisuffissaqarnerulersutit misiginarsissaaq. Nalaasaar­ fiit akornanni teqeqqumi nerriveeqqamik karseeqqamilluunniit ilisiviusin­ naasumik inissiisinnaavusi. Nalaasaarfiit nerrivittaa inikinnerusumik nuttarne­qarsinnaasumik taarserneqarsinnaavoq. TV-kut isiginnaarut iik­ kamut nivinngarlugu sumulluunniit saassinnaasunngortinneqarsinnaavoq. Filminut ilisivissanik pisariaqartitsinerugussi, TV-kut isiginnarutip sinaa­ nut teqeqqumut ilisiviliisoqarsinnaavoq. Qulliit Qulliit pitsaasut marluk, nerriviup qulaaniittussamik issiavissuullu eqqaa­ ni nerriveeqqap qulaanut inissittussatut siunnersuutigisinnaavakka. Qara­ 28

isaavik septembari 2011

vilje valgt meget bredt, men et på 110 cm i bredden vil også kunne bruges, mens et smallere vil føles snævert. Til gengæld kan der spares lidt plads, hvis I vælger en bænk til den ene side af bordet. Her vil mindre børn sidde godt, og der kan endda være plads til op­ bevaring i den. Find nogle gode stole, gerne med armlæn, men ikke bredere end 55 cm, til den anden side af bordet. De kan også bru­ ges ved sofaerne som ekstra pladser. Skamlerne skal være små og kunne stables, så de kan gemmes under trappen. To nye ens reoler Som I foreslår, er det en god idé at udskifte reol og skænk. På væg­ gen ind mod badeværelset står en reol fint. Find en model, der kan fylde væggen ud og gerne en, der har ”hul” til bænken. Den findes en del stigereoler eller byggereoler, hvor man selv kan bestemme sammensætningen. Så kan I placere hylder og låger, som I øn­ sker. Vælg de to reoler af samme mærke og materiale, så I skaber en sammenhæng. Samlet set skal reolerne dække jeres behov for opbevaring. Hvis I kan finde en udgave, hvor der kan monteres en bordplade, har I en computerplads, der er lidt isoleret fra de andre funktioner i stuen. Til sidst er det blot at vende sofaerne, så den frie gulvplads imel­ lem dem vender ud i rummet og kommer til at fungere som gang­ linje og ekstra plads. I hjørnet mellem sofaerne kan I stille et lavt bord eller en kasse, der kan åbnes. Det giver kaffebordsplads og ekstra opbevaring. Sofabordet kan byttes ud med nogle lette og mindre modeller, I kan flytte rundt på efter behov. Fjernsynet mon­


Sanaaluffik | Værktøjskassen

saasiap nalaani siunnersuutigisinnaavara, nerrivimmut iikkamulluunniit ikkussinnaasoq qulleq. Pinngitsoorneqarsinnaagunanngilarli qulliit qilaa­ mut nivinngakkat ilaliunissaat. Qullip nivingasup aappaa ilisiviup minne­ rup qarasaasiallu nalaanut inississiuk, qulliullu nivingasup aappa TV-kut isiginnaarutip nalaanut, issiavissuup anginerup nalaanut nivinngarlugu. Titartakkami qulliit ammalortunngorlugit krydsitalerlugit titartarsimapput. Igaffik Igaffimmut tunngasumik oqaaseqalaassaanga. Allannguerusulissagalua­ russi, inissamik atorluaasinnaanermik siunnersuutissaqarpunga. Naak iik­ kat piiarlugit inissaqarnerulersitsisaraluartoq, isumaqarpunga, iggaviup majuartarfiillu akornanni iikkap peernissaa isuma pitsaavallaanngitsoq. Iigaq pisatsersorsinnaasoq annaallugu iggavimmi majuartarfeqalersima­ vusi. Iigaq ikkuteqqikkussiuk nerriveeraq iikkamut tulatsillugu bænkiler­ lugulu issiaveeqqanik qaleriiaarneqarsinnaasunik inissiisinnaagassi. Taa­ maasilluni meeqqat mikisut bænkimi issiasinnaallutik, meraaqqallu issi­ vii­nik ikkussisoqarsinnaalissammat. Neeriviup qulaanut iikkamut ilisivin­ nik ikkussisoqarsinnaavoq, pigisanut imerfinnut, tiitorfinnut puuguttanul­ luunniit ilisiviusinnaasumik. Igaffik allanngorsassagussiuk, erruivik igalaap nalaanut inissikkisiuk, taa­ va qaamanerusumi sulisoqarsinnaalissaaq, aammalu kissarsuut illikarus­ siuk tallip talerpiatungaanut inissaqarnerulissaaq. Iikkap sinnera sikaavi­ lersorneqarsinnaavoq. Taamaasilluni 40-20 cm-teriinnaanngitsoq kisian­ nili 40+50 cm pigilissavarsi.Taamaasillusi ilisiviit assigiinngitsut marluk peersinnaalissavasi, majuartarfiillu ataani inissaqarnerulerlusi ilioraave­ qalernissamut. Majuartarfiip ataani immikkuullarissumik ilisivimmik sa­ naar­tortitsisoqarsinnaavoq. Ilaqutariit amerlasuunik inullit inissaq pisari­ aqartittarpaat. Nuannisarluarisi! Aamma allaaserisaq, Pisatsersornissamut aallaavissat arfinillit, atuarsinnaavarsi. Ininik aaqqissuisoq Louise Werge

Maannammut ilusilerneqarnera Nuværende indretning

terer I på væggen på et drejebeslag. Har I brug for mere opbevaring til film eller lignende, så gå efter en lille kommode, der kan stå i hjørnet under fjern­ synet. Belysning Jeg foreslår to gode lamper over spisebordet og et par pendler i hjørnet ved sofaerne i samme stil. Ved computerpladsen skal der være en bord- eller væglampe. I undgår næppe at have et par lamper i loftet som generel belys­ ning. Placér den ene i området ved den mindste reol og computeren og den anden mellem fjernsyn og den lange sofa. På tegningen er lamper tegnet som en cirkel med et kryds. Køkkenet I får lige et bud på jeres køkken. Skulle I på et tidspunkt vælge at gøre noget her, så er der nemlig et par ting, der vil give jer en bedre udnyttelse. Selv om det generelt er en god idé at fjerne vægge og skabe større rum, så synes det alligevel ikke som den allerbedste løsning at have fjernet væggen mellem trappe og køkken. I har nemlig mistet en væg at indrette op ad, og har fået en trappe helt ind i køkkenet. Hvis I opsætter en væg, kan I stille et smalt bord med en bænk og bruge skamler på den anden side. Små børn kan fint sidde på bænken og for enden vil der være plads til en babystol. Over bordet på væggen kan der hænges hylder til opbevaring af ting, der bruges jævnligt som glas, kopper og tallerkner. Bygger I køkkenet om en dag, så få vasken hen foran vinduet, så der er lys til arbejdet og få komfuret rykket, så der er frasætnings- og armplads til højre for det. Hele væggen kan udnyttes til overskabe. Det vil give 50+40 cm i ste­ det for de 40+20 cm, I har i dag. Det vil betyde, at I kan slippe af med de to uens kommoder, der står i køkkenet i dag. Under trappen vil I få mulighed for opbevaring på forskellig vis. Hvis pladsen her skal udnyttes optimalt, så skal der specialbygges et skab med skuffer og låger. Gøres det vil man til gengæld få 1-2 m3 ren opbevaring. Noget der jo altid er brug for i en stor familie. Rigtig god fornøjelse! Læs også artiklen Indretningens seks grundregler. Rumdesigner Louise Werge

Nutaamik pisatsersornissamik siunnersuut Forslag til ny indretning

Nerrivik inuppassuarnut naammattoq Bordet til mange isaavik september 2011

29


Inissitsiterineq

Pisatsersornerup aallaavissai arfinillit Indretningens seks grundregler Louise Werge

Louise Werge

Iluarisamik angerlarsimaffigisami pisatsersornissaq na­ lornisoornarsinnaasarpoq. Qujanartumilli periarfissarpas­ suaqarpoq. Amerlasuutigulli aallaavissat arlaqartarput.

Det kan være svært at finde hoved og hale i, hvad man skal gøre for at få en god indretning i sit hjem. Der findes heldigvis mange måder at indrette sig på. Ofte gælder dog en række tommelfingerregler.

Aallaavissaq siulleq: Misiliguk! Paasiniassallugu suna pitsaanerunersoq, pisattat nooqat­ taarlugit pitsaasuuvoq. Ernumananngilaq, allanngorteq­ qinneqarsinnaavormi. Mianersornerusunut ilaaguit, ima­ luun­niit nalaasaarfinnik sikaavinnillu nuussuisaqattaari­ nissamut piffissaqarpianngitsunut ilaaguit, taava inivit angissusaa uuttortariarlugu, pappialamut titartaruk. As­ sersuutigalugu ininni 20 cm pappialami 1 cm-eriusinnaa­ voq. Pappialamut allamut pisattatit anginerit titartariar­ lugit qiortakkit. Pappialamut inivit titartarneranut pisat­ tat qiortakkatit inissitsitersinnaavatit, inivillu isikkorisin­ naasaa missingissorlugu. Taamaasillutit assoruunngik­ kaluarlutit inivit allanngorsarnissaa suliarisinnaavat.

Aallaavissap aappaa: pisattat atoruminartut pissarsiarikkit Oqartoqarsinnaavoq ikinnerusunik pigisaqaraanni eqqis­ simaarnarnerusoq. Inigisami pisattat ikinneruleraanga­ 30

isaavik septembari 2011

Første regel: Prøv det! Der er intet som at flytte rundt med møblerne til at give en fornemmelse af, hvad der fungerer. Vær ikke bange – det kan altid gøres om igen. Er du den forsigtige type, eller har du begrænset tid og kræfter til at tumle rundt med skabe og sofaer, så mål din lejlighed op og tegn den på et stykke papir. Sæt 20 centimeter i virkeligheden til at være lig 1 cm på papiret. På et andet stykke papir tegner du de største og vigtigste møbler set fra oven og klipper dem ud. Du kan nu flytte møblerne rundt på tegningen og få en god fornemmelse af boligens reelle plads. På denne måde kan du afprøve alverdens måder at indrette på uden de store anstrengelser. Anden regel: Få, fleksible og funktionelle møbler Generelt kan man nemlig sige, at jo færre elementer,


Indretning ta inissarujussuanngorsinnaasarpoq Angissuserluunniit taan­naannaagaluaraangat. Inissaqarpallaanngikkuit, torraassaaq pisattat atorumi­ nartut arlalinnullu atuiffiusinnaasut pigigukkit. Nerrivik ne­ risarfiutigaluni qarasaasiaqarfik, nuannisarfiullunilu atu­akkeriffiusinnaasoq pigineqarsinnaavoq. Pisattat as­ si­ giinngitsutigut atorneqarsinnaasut inigisanni inissa­ qarnerulersitsisinnaavoq.

Aallaavissat pingajuat: Pisattat atorneqartarneri aallavigalugit inissitsitikkit Pisattat siaaqqavallaarnatik katersuutsikkaanni silaannaq pisuffissarlu annertunerulertarpoq. Periarfissaqarneru­ lersutut misigititsisarpoq pisuffissaq mikinerminngaanniit. Pisattat sumut atuuffii eqqarsaatigalugit inissitsitikkit - immini qasuernarpoq, nerisarfik, suliffik pinnguarfillu avis­saaqqatillugit. Pisattat akornanni silaannaqartitsigit. Pisattat portusuut igalaat eqqaannut inissinnagit, matut angallaffiunerusullu aamma eqqaaniitsinnagit. Pisataq angisooq matup eqqaanut inissisimasoq initoorujussuar­ tut misigisimalersitsisarpoq, ”isaariamillu” assersuisutut isikkoqalersitsisarluni.

Aallaavissat sisamaat: Qalipaatit ilusillu tulluarsakkit Pigisat qalipaatillu inigisap qanoq inneranut sunniuteqar­ tarpoq. Qalipaatit qaamasut amerlanngitsullu inissaqar­ nerusutut misigisimalersitsisarput. Saniatigut qalipaat ataaseq sakkortunerusoq atorlugu inip isikkua soqutigi­ narnerulersinneqarsinnaavoq. Kukkusoqakkajuttarpoq, pisattat assigiinngippallaanik ilu­sillit atorneqarnerisigut. Ini tukappasilertarami. Anner­ paamik ilutsit pingasut atukkit, pisattallu qisuttaa iluseq ataaseq. Aamma pisattat ilusaat apeqqutaaqataavoq. Pisattat ilusaat assigiinngippallaarpata, ini tukattutut isik­ koqalersarpoq. Pisattatit tulluarsakkit. Kipparissunik isul­ lit ataatsimut, qaarujuttullu ataatsimut inissikkit.

Aallaavissat tallimaat: Eqqarsaqqissaarit Pisatsersornermi iliuusissatsialannut ilaavoq pigisat ataat­ simoortillugit silaannaqalersillugu kateruutsinnis­ saat. Assilissat ataatsimoortillugit iikkamut katersuuttu­

der er til stede, des mere ro. Det vil sige, at jo større flader man har og jo færre ting, des mere plads synes der at være, også selv om der reelt er tale om det samme areal. Har du ikke så meget plads at gøre godt med, er det smart at have møbler, der kan bruges til flere funktioner. Altså et enkelt bord der både bruges til spisning, computer, lektier og hygge i stedet for et lille computerbord, et mindre bord til børn og et spisebord. Fleksible og multifunktionelle møbler er svaret på indretning i boliger med lidt plads.

Tredje regel: Placér møbler efter funktion Når møblerne samles i stedet for at stå spredt, opstår der større ”frirum” af luft og ubenyttet gulvplads. Det giver en oplevelse af mere plads og flere udfoldelsesmuligheder, end hvis ”frirummene” er mindre og mere spredt. Tænk i at koncentrere møblerne efter funktion – afslapning for sig, og spiseplads, arbejdsplads og legeområde adskilt. Skab gangareal og luft imellem møbelgrupperne. Undgå at placere de høje møbler for tæt på vinduerne og forsøg at placere møblerne så langt væk fra døre og bevægelsesretninger som muligt. Et stort møbel lige ved døråbningen vil få et rum til at syne mere fyldt, end det reelt er og ”spærre” indgangen.

Fjerde regel: Match materialer, farver og stil Materialer og farver påvirker oplevelsen af rummet. Få og lyse farver giver indtryk af mere plads, men det kan også være en fordel at lade en enkelt farve være mere kulørt eller mørk for at skabe kontrast og spænding. Ofte begår man den fejl at bruge møbler i for mange forskellige materialer, der får hele indretningen til at virke rodet og kaotisk. Brug højest to-tre forskellige materialer og en enkelt træsort. Det gælder faktisk også om stilen på møblerne. Hvis der er mange stilarter vil det ofte virke usammenhængende og mere rodet end nødvendigt. Kig på konstruktionen af møblerne og detaljerne. Kantet sammen med kantet og afrundet sammen med afrundet. isaavik september 2011

31


Inissitsiterineq mik nivinngaassorsinnaavatit. Assiliaatitit amerlappa­ ta, inigisanni allanngorartumik saqqummersitsisarsin­ naavutit. Taamaasillutit tupaallannartumik akeqanngit­ sumillu allannguisarsinnaavutit.

Aallaavissar arferngat: Qaamaneq atorluarlugu Pisatsersornermi qulliit pingaaruteqarput. Amerlaner­ tigummi oqartoqarsinnaagunarpoq; qulleqarpallaarto­ qarsinnaanngilaq. Takunnissinnaalluarumalluta qulleq pisariaqarpoq, misigissutsimullu sunniuteqarluarluni. Ineqarnermi qulleqarneq arlalinngorlugu immikkoor­ tinneqarsinnaavoq: • Seqernup qinngornera • Qulliit nalinginnaasut • Sulinermi qulliit • Nuannersumik misigilersitsisinnaasut qulliit Qaamasuni pitsaanerpaavoq seqernup qinngornera. Taamaammat igalaat saavi angivallaanik naasorpassu­ alersornaveersaaruk, seqernup qinngornera unitsittar­ magu.Qaamaneq silameersoq annikippat, taava iikkat qaqortut qillertullu qaamanermik annerulersitsisarput. Iigaq igalaap tungaaniittoq qaqortuuguni pitsaaner­ paassaaq. Aamma igalaat sinai taartuunatik qaama­ suu­gunik pitsaanerussaaq. Aallaavissani pingaartinneqarpoq inimi ataatsimi min­­nerpaamik qullermik ataatsimik qaamalluartumik peqassasoq. Amerlanertigut qilaami nivingasarpoq, sakkortuumillu qullertaqarluni, ini tamaat qaammaaris­ sunngortissinnaallugu. Sulinermut atatillugu qullip saqqarfissaa ataasiinnaas­ saaq, assersuutigalugu nerriviup qaavanut imaluunniit issiavissuup atuarfigisartakkap nalaanut sakkortuumik qulleq saqqarsinnaasoq. Qulliit kukkusumik paarlaakka­ junneqartarput, isummakkut qanoq issusermut quller­ nut atortakkanut. Taamaasilluni qaamanikippallaartoq qulleq atorneqartoortarluni. Qulleq misigissutsimut attuisoq, inip ilua sunnersin­ naasarpaa. Soorlu immaqa assiliaq imaluunniit pisattap ilaa saqqumilaarnerulersillugu. Amerlanertigut tassaa­ sarput qulleeqqat sakkukitsut, nerrivip qaavaniittartut iikkamulluunniit nivinngarneqarsinnaasut.

32

isaavik septembari 2011

Femte regel: Koncentrér Et velkendt indretningstrick er at samle tingene og dermed skabe luft imellem dem. På væggen kan du samle billeder i en større koncentreret klump og sørge for luft rundt om. Har du for mange billeder til, det kan lade sig gøre, så overvej at lave en skiftende udstilling. På den måde skaber du overraskelse og forandring, uden det koster. Sjette regel: Gå ikke på kompromis med lyset Lys er vigtigt for indretning, og princippet ”hellere en lyskilde for meget end en for lidt” gælder næsten altid. Vi har brug for lys til at kunne se, og lys skaber fokus og stemning. Belysningen kan deles op i grupper, og det er godt at have alle grupper repræsenteret i boligen: • Sollys • Generel belysning • Fokuseret arbejdsbelysning • Stemningsskabende belysning Den allerbedste lyskilde er solen, så undgå at fylde vindueskarmen med for mange store planter eller ting, der forhindrer lyset i at strømme ind. Er der ikke så meget naturligt lys, så husk at hvide og blanke flader kan reflektere og bære lyset længere ind i rummet. Det betyder, at en hvid væg op til vinduet er bedre end en mørk og farvet væg, og hvide og blanke vinduesplader er bedre end mørke og matte. En tommelfingerregel siger, at der i hvert rum skal være minimum en lyskilde, der giver et generelt lys. Den hænger ofte i loftet, og lyset kan både pege op og ned. Den skal være så kraftig, at rummet oplyses fuldt. Arbejdsbelysningen er det fokuserede lys som eksempelvis lampen over spisebordet eller lampen rettet til læsning i lænestolen. Det fokuserede lys placeres i forhold til de funktioner, der foregår i rummet og rettes mod aktiviteten. Det bliver ofte forvekslet med stemningsbelysningen med det resultat, at du får for lidt lys. Det stemningsgivende lys er den belysning, der sætter stemningen i rummet og skaber et fokus på noget bestemt som et billede eller et hjørne med noget særligt, som du gerne vil fremhæve. Det er ofte mindre væg- og bordlamper med en svag pære, der bruges som det stemningsskabende lys.


Oqallinneq | Debat

INI oqallinnermik ammaarusuppoq

INI åbner for debatten

INImi nunatsinni ineqarneq pillugu oqallinnermi peqataarusuppugut. Taamaattumik ISAAVIMMI atuartartut aaqqissuisoqarfimmut allannissamut periarfissinneqarput. Saaffiginnissutitit sapinngisamik akiniartassavavut, sulisut saaffiginnissutinnut akisussaasut atorlugit. Tusarnissannut qilanaarpugut.

Hos INI vil vi gerne deltage i debatten om boligmarkedet i Grønland. Derfor giver vi nu læserne af ISAAVIK muligheden for at skrive ind til redaktionen. Vi vil forsøge at svare på de henvendelser, som du kommer med. I det omfang det er muligt, vil vi få relevant personale til at besvare henvendelserne. Vi glæder os til at høre fra dig.

Aaqqissuisoqarfimmut ima allassinnaavutit: isaavik@ini.gl-imut emailimik allagit Imaluunniit allakkat nassiutikkit uunga:

A/S Boligsels

kabet INI Att: ISAAVIK Postboks 10 20 3911 Sisimiu t

Du kan skrive til redaktionen på to måder: Skriv en mail til isaavik@ini.gl Eller send et brev til: ILLIT QU

PP

D I N SEIRNERIT DE

Isaavimmut Inissiaq attartortitsisup nittarsaakkaangagu, inissiami ajortut amigaatillu imaaliallaannaq takuneqarsinnaaneq ajorput, tamakkuninnga ilisimasaqartuunngikkaanni. Tatiginnilluta inigisamut akiligassaq tamakkiisoq qularnaveeqqullu inissiamut attartortittakkamut nuutsinnata akilertarparput. Taamaattumik uagut naliginnaasumik attartortut inissiamut noreeraangatta inissilluareeraangattalu, aatsaat ajortut amigaatillu takusinnaalersarpagut.

Til ISAAVIK Fejl og mangler opdages ikke altid i en lejlighed, når udlejer fremviser den, med mindre man er sagkyndig byggetekniker. I god tro betaler vi fuld husleje og depositum, før vi overhovedet flytter ind i en udlejningsbolig. Derfor har vi almindelige lejere altid først overskud til at opdage fejl og mangler efter indflytning og indretning i den nye lejlighed.

Qanortorli attartortuusutut inissiamut tamakkiisumik aatsaat ajortut amigaataasullu paasereeraangatsigit akiliisinnaagaluarutta!

Hvis bare vi som lejere havde ret til at vente med at betale fuld husleje, indtil eventuelle fejl og mangler er blevet rettede!

Una peqqutigalugu: Oqarasuaatikkut mailikkullu arlaleriaqalunga nooreernerup kingorna inissiami ajortut amigaataasullu iluarsaanneqarnissaat pillugit, ullut 14-t qaangiutsinnagit saaffigisaraluarpassi. Kisianni susoqapalaanngilluinnarpoq! Attartortitsinermut isumaqatigiissut atsiorneqarmat INIp amigaatinut allattuiffissaq immersugassarput tunniuppaa, ajortut amigaatillu nooreernerup kingorna aaqqissuunneqarsinnaaniassammata. Taavamiuna sooq piffissap akuerineqarsinnaasup iluani attartortitsisumit qisuariarfigineqanngitsugut? Inissiamut nuukkattali maanna qaammatit tallimat qaangiussimalerput. Uani pisumi “taamaallaat” ajortut amigaatillu pineqartut 37-upput.

Begrundelse som følger: Jeg har rettet henvendelse til jer flere gange telefonisk og per mail med hensyn til udbedring af fejl og mangler efter indflytning og inden der var gået 14 dage fra indflytningsdato. Men der er så at sige ikke sket en skid! INI har ved underskrivelse af huslejekontrakten udleveret en såkaldt mangelliste, som vi skulle aflevere til jer, så fejl og mangler kan blive udbedret efter indflytning. Så hvorfor får vi ikke en rimelig og hurtig reaktion fra udlejer? Der er gået fem måneder siden vi flyttede ind i lejligheden. Denne her sag har ”kun” 37 fejl og mangler!

Inuulluaqqusillunga Reginald Peter Jensen, Nuuk

Med hilsen Reginald Peter Jensen, Nuuk

Asasara Reginal Jensen Mailimut nassiussannut qujanaq. Allakkavit takutilluaqaa piviusumik pisartut, tassa inimut nutaamut nutsernermi ajortuusinnaasut amigaataasinnaasullu suusinnaaneri. Ilumoorputittaaq inissiamut

Kære Reginald Jensen Tak for din mail. Den viser et godt billede af den virkelige verden, hvor der kan være mange fejl og mangler i en nyindflyttet lejlighed. Du har ret i, at det er svært at opdage isaavik september 2011

33


Oqallinneq | Debat

nooqqaarluni ajortut amigaatillu assut takujuminaassinnaasarput tamakkulerisuunngikkaanni. Taamaattuminguna attartortut ulluni 14-ini amigaataasinnaasunut allattuivissamut allattuinissaminut tunniunnissaanullu periarfissinneqartartoq Amigaatinut allattuivissat sunilluunniit allattuivigineqarsinnavoq kisianni tamarluinnarmik iluarsaanneqarneq ajorput. Nuunnermi inissiat tamarmik nalinnginnaasumik iluarsartuunneqartarput. Inissianik attartortitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 2, 12. maj 2005-imeersoq § 47-mi allaqqavoq: ”Attartortitsisup attartorneqartoq piffissamit attartornissap aallartiffissaa­ niit pitsaasumik isumannaatsumillu pitsaassuseqartillugu attartortumut atugassanngortissavaa. Iikkat, qilaat naqqillu nalinginnaasumik iluarsaanneqarsimassapput, tak. § 77, imm. 1. Attartugassaq eqqiarneqarsimassaaq uumasuaraqassananilu, igalaat, sikaaviit matui aamma matut ilivitsuussapput atorsinnaasunillu paarnaarsaateqassallutik”. Tamanna isumaqarpoq iikkat qilaallu tamarmik qaqortumik qalipanneqarsimassasut natillu taninneqarsimanerat nutarfasissuussasoq. Amigaatit anner­ tuut soorlu silaannarissartarfiit silarlunnissaanullu illersuutit iluarsartuunne­ qarsimasussaapput kisiannili nutarfasissuutinneqarsinnaanatik. Amigaatit tamarmik, soorlu skaviit kigarnikut iluarsartuunneqarnissaannut akissaqartinneqanngillat. Skaaviit matuisa qalipanneqarnissaat kusartumik inissiap isikko­ qarnissaanut pingaaruteqartuupput, kisiannili inissiap ataavartuunissaanut pingaaruteqartuunatik. Ajoraluartumillu inissiaqarfiit immikkoortortaqarfii akissaateqanngillat, inissiat tamaasa tamakkiisumik nutarsarnissaannut. Taamaakkaluartorli saaffiginnissutitit akineqartussaapput ajorluinnarporlu qaam­matini tallimani akissutisinissannut utaqqisimagavit. Kiffartuulluarne­ qarsimannginnerit ajusaarutigaarput. INI sulisarpoq inatsisit atuuttut malillugit. Inissianik attartortitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 2, 12. maj 2005-imeersoq §38-mi inissiamut akiliisarneq qularnaveeqqusisarnerlu pillugit ima allaqqavoq: ”Attartortoq pisussaavoq ineqarnermut, imermut kiassarnermullu akiligassanik, attartornermut isumaqatigiissummi aalajangersarneqartumi akiliinissamut piffissaq eqqorlugu akiliisassalluni.” aamma § 37 ”Attartornerup aallartinnera­ ni Namminersornerullutik Oqartussat kommunellu inissiaataanni attartortittak­ kani attartortut qularnaveeqqusiissut, qaammatini pingasuni ineqarnermut akiliutissap annertoqataanik annertussusilerneqartoq attartortitsisumut ta­ mak­kerlugu akilissavaat.” Tamaattumik ineqarnermut akiliut qularnaveeqqullu inissiamut nuunnginnermi pisussaavoq, eqqoriarsinnaavarpullu ajorluinnanngitsutut nalilersinnaagit amigaataasut allattorsimasatit piffissap sivisunngitsup iluani akissutisisimagaluarukkit. Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta Aaqqissuisoqarfik

34

isaavik septembari 2011

fejl og mangler med det samme, hvis man ikke er sagkyndig. Derfor får lejeren 14 dage til at komme til rette før mangellisten skal afleveres. En mangelliste kan indeholde alt om fejl og mangler, men det er ikke alt, der bliver udbedret. Alle boliger er ved indflytningen normalistandsat. Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger § 47 siger: ”Udlejeren skal stille det lejede til lejerens rådighed i god og forsvarlig stand fra det aftalte tidspunkt for lejeforholdets begyndelse. Vægge, lofter og gulve skal være normalistandsat, jf. § 77, stk. 1. Det lejede skal være rengjort og fri for utøj, have hele ruder, skabslåger, døre og brugelige låse”. Det betyder, at alle vægge og lofter er malet hvide, og at alle gulvene skal fremstå som nylakerede. Alvorlige mangler som ventilation og klimaskærm bliver udbedret, men kan ikke nødvendigvis fremstå som nye. Andre mangler, som ridsede skabslåger, er der ikke midler til at udbedre. Maling på skabslåger har kosmetisk værdi, men er ikke nødvendig i forhold til boligens overlevelse. Boligafdelingerne mangler desværre midlerne til total nyistandsættelse. Men trods det skal du have svar på dine henvendelser, og det er yderst kritisabelt, at du har ventet i fem måneder. Vi beklager den manglende service. Vente med at betale fuld husleje? INI arbejder ud fra den gældende lovgivning. Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger § 38 og § 37 om huslejeindbetaling og depositum beskrevet således: ”Lejeren har pligt til at betale husleje, vand og varme til de tidspunkter, der er fastsat i lejekontrakten” og § 37, ”Ved et lejemåls indgåelse skal lejere i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme indbetale et depositum kontant til udlejeren svarende til 3 måneders husleje”. Husleje- og depositumindbetaling skal derfor ske inden indflytning, og vi gætter på, at du ikke ville finde det urimeligt, hvis du havde fået rettidigt svar på din mangelliste. Med venlig hilsen Redaktionen


Asasagut umiatsiaaqqamik/angallamik piginnittut sanaartorfinnillu nakkutilliisut

Kære jolle/bådejer samt tilsynsførende på byggepladser

Angalaffissaraasiit aallarteqqippoq – tassalu, umiatsiaaqqanik/ angallatinik piginnittut umiatsiaminni akuutissanik imerpalasunik aalaannanngujasunik uninngasuuteqartarput taamatuttaaq sanaartorfiit akuutissanik ulorianartunik uninngasuuteqartarlutik. Akuutissat tamakku naamaarutaasinnaasut, isumannaatsumut inissinnissaat kaammattuutigineqarpoq, taamaasillutta meeqqat inuusuttuaqqallu naamaarniarnissaraluannut pitsaaliueqataaniassagatta.

Sejlsæsonen er i gang igen. Det betyder at mange jolle-/ bådejere opbevarer let fordampelige væsker i deres både, byggepladser opbevarer ligeledes farlige væsker uhensigtsmæssig. I kan være med til at forhindre snifning blandt børn og unge – sørg derfor for at væsker, der kan sniffes, opbevares sikkert.

Naamaarneq ulorianarluinnartuuvoq.

Vi ved, at nogle børn og unge søger hen til steder, hvor de kan få fat i disse væsker, for at sniffe.

Nalunngilarput meeqqat inuusuttuaqqallu ilaat naamaarutaasinnaasunik nassaarfigisinnaasaminnut ujarlertartut. PAARISA-p umiatsiaaqqanik/angallatinik piginnittut kiisalu sanaartorfinni nakkutilliisut tamaasa kaammattussavai akuutissat imerpalasut ulorianartut tamaasa umiatsiaaqqani / angallatini sanaartorfinnillu uninngasut qajannaatsumut inissittaqullugit una tunngavigalugu: Nalunaarut nr. 1348 15. december 2005-imeersoq Sanaartorfissanik assigisaattullu suliaqarfiusunik aaqqissuussineq pillugu nalunaarutip §14. imm. 2. malillugu “Atortussat, tamatumani aamma igitassat, inissitaasassapput, qaleriissugaallutik immaqalu qajannaagaallutik, taamaalilluni isumannaatsuunissamut peqqinnissamullu aarlerinartorsiortitseqqunagu. Atortussiat atortullu, sakkortuunik toqunartortallit, toqunartut, neriuisinnaasut, qaartuujasut, ikuallajalluinnartut ikuallajasullu, taama ittunut inissiivissaqqissumi paarnaarsinnaasumilu inissisimatitaassapput.” Taamaalillutit illit umiatsiaaqqamik/angallammik piginnittoq kiisalu sanaartornermik suliaqartusi, meerartatta inuusuttuarartattalu naamaarniartarnerannut pinaveersaartitseqataassaasi.

Snifning er livsfarlig.

PAARISA skal hermed opfordre alle jolle-/bådejere og bygherrer, til at opbevaring af farlige væsker i jollen/båden og byggepladser sker i henhold til: Bekendtgørelse nr. 1348 af 15. december 2005 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder i Grønland, §14. stk. 2 ”Materialer, herunder affald, skal være anbragt stablet og eventuelt sikret, så de ikke frembyder fare for sikkerhed og sundhed. Stoffer og materialer, der er meget giftige, giftige, ætsende, eksplosive, yderst let antændelige og letantændelige, skal opbevares på et egnet og aflåst sted.” På den måde, kan du som jolle-/bådejer og som bygherre være med til at forebygge snifning blandt vores børn og unge.

Forebyggelse af snifning er også dit ansvar!

Naamaartarnerup akiorniarnera illit aamma akisussaaqataaffigaat!

www.paarisa.gl isaavik september 2011 35


Ilisarititsineq Una allaaserisaq tassaavoq kalaallit nunani allaniittut pillugit ilisarititsinerit ilaat. Siunnersuutissaqaruit allaaserineqartus­ satut piukkunnartumik, uunga saaffiginnigit: isaavik@ini.gl.

Denne artikel er en del af en portrætserie om grønlændere, der bor og arbejder i udlandet. Hvis du har et forslag til, hvem ISAAVIKredaktionen skal snakke med, så skriv dit forslag til isaavik@ini.gl.

”Kalaaliuvungami” ”Jeg er jo grønlænder” LAN

LAN

Jens Frederik oqaloqatigalugu nalornissutigineqarsinnaan­ ngilaq avatangiisiminut inuunerullu qanoq ingerlannissaanut isummersortarneranut qanoq ittuunera.

Når du snakker med Jens Frederik, så er du ikke i tvivl om, at du snakker med en person med klare holdninger til livet og de ting der omgiver ham.

Oqarasuaatikkut oqaloqatigalugu oqaluukkuminarlunilu inus­siarnersuuvoq. Oqaloqatigineranilu oqalunnerani nipaa tusarnaarusulersitsivoq. Oqaloqatiginerani minutsialunnguit qaangiuttut paasinarsivoq, suna pissutaanersoq. Suut ava­ ta­ngiiserineri Jens Frederiup pingaartipai, apersorneranilu tamanna erseqqarippoq. Apeqqutaannaanngitsuli aamma siornatigut inuunerisimasaq siunissarlu erseqqaarissumik isummersorfigai. Inuullu kinaassusaa pitsianngitsumik ma­ lunnarsivoq. Suummi tamarmik nalaatsornerinnarmik inger­ lassanngillat.

I telefonen lyder Jens Frederik meget høflig og imødekommende. Der er noget ved hans stemmeføring, der får mig til at lytte ekstra godt efter, hvad han siger. Efter nogle minutter går det op for mig, hvad det er. Jens Frederik har en klar holdning til de ting han omgiver sig med, og det skinner igennem, på den måde han forholder sig til mine spørgsmål. Men det er ikke bare spørgsmålene, han har en klar holdning til, også sin fortid og fremtid er der klare meninger om, og der tegner sig hurtigt et billede at en person, hvor tingene sjældent er helt overladt til tilfældighederne.

Sisimiuniit Odensekkoorlugu Madridimut Jens Frederik kalaaliuvoq. Sisimiuni peroriartorpoq, aleqa­ qarluni, arnaa kalaaliulluni angutaalu danskiulluni. Minngor­ tunnguup Nalunnguarfiullu atuarfiini Sisimiuniittumi atuarsi­ mavoq, meeraaneranilu atuarsimanera eqqartuleriaratsigu malunnarpoq qungujularpalulluni eqqartuisoq. Sisimiuni atu­ arsimanini nuannarisimaqaa, ingammik kalaallisut ilinniartit­ sisuni Jens Karl nuannarisimaqaa, taassumami Jens Frederi­ up qimmeqqaatissa tunniuppaa. 15-nik ukioqalernissani tikil­ lugu Sisimiuni meeqqat atuarfiani atuarpoq, tamatumalu kingorna Danmarkimi Starreklintemi efterskolerluni. Efter­ skolereernermi kingorna Sorø Akademimi 10 klassimi atu­ ariarluni, aamma tassani gymnasiarluni atuarpoq, 2001-milu naammassilluni. Qatanngutaa Pipaluk Sorø Akademimi gym­ nasiarluni aamma atuarsimavoq. 36

isaavik septembari 2011

Fra Sisimiut over Odense til Madrid Jens Frederik er grønlænder. Han er født og opvokset i Sisimiut i en familie bestående af en storesøster, en grønlandsk mor og en dansk far. Han har gået på både Minngortuunnguup Atuarfia og Nalunnguarfiup Atuarfia i Sisimiut, og når snakken falder på skolegangen kan man høre smilet på hans læber. Han har været rigtig glad for sin skoletid i Sisimiut og husker specielt godt sin grønlandsklærer Jens Karl, som han fik sin første hund af. Han gik i skole i Sisimiut indtil han blev 15 år, hvor han tog på Starreklinte Efterskole i Danmark. Da han havde gået på efterskole, blev han indskrevet på Sorø Akademi i 10. klasse. Her gik han ligeledes i gymnasiet, hvor han blev student


Portræt

Gymnasiareernermi kingorna, i 2001. Jens Frederiks søster Pipaluk gik ligeledes i gymnasiet Dan­markimi sakkutuujusus­ på Sorø Akademi. saas­suseq naammassiniarlu­ gu, 2001-mi Kongelig livgarde­ Efter gymnasiet meldte Jens mut ilannguppoq. Sakkutuuju­ Jens Frederik naluttarfimmiikulasuuvoq, Frederik sig i 2001 til den Konsussaassusermillu naammas­ ulapilluni sulereernerup kingorna gelige Livgarde for at aftjene sin sinninniarnermini nalornissuti­ qasuersaarfittut atorluartaramiuk, naluttarfik arlalerialaarlugu naluffigalugu. værnepligt. I sin værnepligtsgisimavaa sumut ilinniassaner­ tid var han i tvivl om, hvad han luni. Taamaammat aalajanger­ Jens Frederik er flittig gæst i poolen, hvor han svømmer nogle baner hver dag for at ville uddanne sig til, så han bepoq, KFOR-mi hold 8-mut rense tankerne efter en travl arbejdsdag. sluttede sig for at melde sig til ilanngunniarluni. Taamaasim­ KFOR hold 8 i slutningen af sin mal­lu februarip qaammataani værnepligt. Han blev i den forbindelse udsendt til Ko2003-mi Kosovomut aallarpoq, NATO-p eqqissisimatit­ sovo i februar måned 2003, hvor han skulle være en del siniarneranut, ukioq affaq peqataajartorluni.

af den fredsbevarende NATO-styrke i seks måneder. Kosovomiinnini naammassigamiuk, Oqaluttuarisaaner­ mut tunngasumik Syddansk Universitetimi 2004-mi ilinni­ artunngorpoq, bachelorinngorlunilu 2007-imi. Kingor­ na Amerikamiut pillugit kandidatitut ilinniarpoq, aamma Syddansk Universitetimi Odesemiittumi. Amerikamik soqutiginnilluni ilinniarusunneq aallaaveqar­ poq Sisimiuni peroriartorneranut:

Efter endt tjeneste i Kosovo søgte Jens Frederik ind på historiestudiet ved Syddansk Universitet i 2004. Her færdiggjorde han sin bachelorgrad i 2007, hvorefter han startede på en kandidatuddannelse i Amerikanske Studier, ligeledes ved Syddansk Universitet i Odense. Den spirende interesse for Amerikanske Studier skal findes i hans opvækst i Sisimiut:

- Meeraagallarama sila TV-llu attavia ajunngikkaangat, USAmeersunik TV-kut isiginnaagassat takusinnaasar­ pagut.

- Da jeg var barn, kunne vi, hvis vejret og TV-signalet tillod det, fange TV-signal fra USA.

Jens Frederiup eqqaamasaani pikkuginerpaasarsima­ vai, Amerikamiut kanaaliini isiginnaagassat assigiinngit­ sorpassuit. Kingumut qiviassagaanni amerikamiut isi­gin­ naagassiarpassui tassaasimapput kultoorikkut allanik takunnissinnaalersitsisimasut, silarsuarmi ammartutut ilisimavoq. Pisorli alla aallaaviulluni, USA-mut soquti­gin­ ninnera annertunerulersimavoq. Tassalu 2001-mi mar­ lunngornermi septembarip aqqarnanni pisimasoq, tassa­ lu timmisartut ilaasartaatit sisamat tiguarneqarmata. Tim­ misartut pingasut peqqarniisaarniat ajoqusiiniarnerannut atorneqarlutik illorsuit Worl dTrade Centerit Pentagonilu Washington DC-miittoq qaartinneqarmata.

Jens Frederik kan specielt huske, at han blev fascineret af de mange nye programmer, der var at finde på de amerikanske tv-kanaler. I bakspejlet ser Jens Frederik stunderne foran de amerikanske programmer som en øjenåbner for nye kulturelle indtryk, og som en port der åbnede sig til en ny verden. Men der er en anden begivenhed, der også har været med til at skærpe hans interesse for USA og den skal findes tirsdag den 11. september 2001, hvor fire passagerfly blev kapret. Tre af disse fly blev brugt af terrorister som højeksplosive missiler mod World Trade Center i New York samt mod Pentagon i Washington D.C..

Ataatsimut isigalugu, Jens Frederiup paaserusulersima­

Fælles for Jens Frederiks studier har været hans ønske isaavik september 2011

37


Ilisarititsineq vaa oqaluttuarisaanermi pisarsimasut suut­ aallaavigalugit tassunga sooq killittoqarsi­ manersoq. Ilinniarsimanini atorlugu neriup­ poq nunarsuatsinni aaqqiagiinngissutaasartut paasisinnaassallugit, nutaanik aaqqiagiinngis­ suteqartoqalissagaluarpat. 2009mi ilinniarnini Odensemi naammassi­ nga­jalerlugu, aappaa Eva Isabel Madridimut uteq­qikkusulerpoq, Jens Frederillu ilaarusun­ nersoq aperisimallugu. Ilinniarnini naammas­ singajaleramiuk nutaanillu misileerusulerami, Jens Frederik Madridimut nooqataavoq. Takor­ luukkaminiit aallaqqaammut artorsarnerusi­ mavoq, ilinniakkamik naammasserlaatut sulif­ fittaarsinnaaneq ajornakusoorsimammat, spa­ niamiusullu oqalussinnaaneq killeqarluni. Pit­ saanerusimanngilarlu Spaniami aningaasar­ liorneq peqqutaalluni innuttaasut 20 procentii suliffeqannginnerat. Piffissarli ingerlareersoq European Networking Groupimi suliffittaar­ poq. Suli tassani suliffeqarpoq. Communidad-imik taaguutilimmik Jens Frede­ rik aappaalu Eva Isabel najugaqarput. Com­ munidad tassaavoq inissiaqarfik ungalusaq, ataatsimoorussamik piginneqataaffiusumik ataat­simoorfilik. Tassanilu ineqarfiminni ataat­ simoorluni pigisaq tassaavaoq silami nalut­ tarfik, Jens Frederiup sulerulooreeraangami atorluartagaa.

Oqallissaarisartoq Apersuineq ingerlalertulersoq, paasinarsivoq suulluunnit sammisani Jens Frederiup isum­ mersorfigisarai. Naak ilaanni suulluunniit oqa­ llisaajunnaareeraluartut, imaanngilaq isum­ mer ­figissanngikkit. Ilinniartuunermi nalaani, Jens Frederik ilinniar­ tut peqatigiiffianni Avalak-mi suliniaqataavoq, piffissap ilaani siulittaasup tulliatut inissisi­ mariarluni siulittaasuusimalluni. Eqqaamasani naapertorlugit oqallinnernut arlalissuarnut peqataasarsimavoq, suliniutigiumasallu sor­ suutigisarsimallugit. Avalak tassaavoq Dan­ markimi ilinniartut atugaannik pitsanngorsaa­ rusulluni suliniartoq, Jens Frederiullu taper­ 38

isaavik septembari 2011

om at blive klogere på, hvorfor historiens gang har taget de sving den har. På den måde håber han også, at studierne har givet ham en indsigt i at kunne forstå, hvorfor verden fungerer som den gør i dag, og dermed også kunne forstå, hvorfor der opstår nye konflikter. Da han var ved at færdiggøre sine studier i Odense i efteråret 2009, ville hans kæreste Eva Isabel gerne flytte tilbage til Madrid, og hun spurgte Jens Frederik om han ville med. Da Jens Frederik næsten var færdig med studierne og ønskede at prøve kræfter med sådan en udfordring, flyttede han med til Madrid. Dog viste starten i Madrid sig væsentlig sværere end han havde forestillet sig. Finanskrisen ramte Spanien hårdt, og landet kæmper i de år med en arbejdsløshed på 20 %. Så er det svært for en nyuddannet akademiker, der ikke er helt hjemme i det spanske sprog at finde arbejde. Men efter et stykke tid lykkedes det ham at finde et job hos European Networking Group. Her er han stadig ansat i dag. I Madrid bor Jens Frederik med Eva Isabel i en communidad. En communidad er en samling af boliger, der deler et fællesareal og som er omgivet af mure. I Jens Frederiks communidad er der en række lejligheder samlet i en halvlukket cirkel. I midten finder man fællesarealet, der i dette tilfælde blandt andet indeholder en pool, som Jens Frederik gæster hyppigt for at rense tankerne efter en lang og hektisk arbejdsdag.

Aktiv debattør Efterhånden som interviewet skrider frem, bliver det mere og mere tydeligt, at Jens Frederik har en klar holdning til alt han beskæftiger sig med – og har beskæftiget sig med. Blot fordi noget ikke er aktuelt længere, er det ikke ens betydende med, at du ikke skal tage stilling til det. Gennem studietiden var Jens Frederik aktiv i den grønlandske studenterforening Avalak, hvor han blandt andet har fungeret en periode som næstformand samt en periode som formand. Jens Frederik husker tilbage på tiden i Avalak som en periode, hvor han ofte var til debatmøder, og en tid hvor han og resten af Avalak ofte kæmpede en lang række idealistiske kampe. Avalak arbejder blandt andet for at forbedre vilkårene for de grønlandske studerende i Danmark, en kamp som Jens Frederik har støttet op omkring. Når han ser i bakspejlet, så har han en klar holdning til, det arbejde de lavede dengang: - Vi var nok lidt blåøjede dengang, siger Jens Frederik med henvisning til mange idealistiske fagforeningslignende kampe, der blev udkæmpet af Avalak.


Portræt

Eva Isabel Jens Frederillu Evap inunngorfiani Madri­ dimi najugaqarput. Jens Frederik Sisimiuni inun­ ngorlunilu peroriartorpoq. sersugarilluinnarsimavaa. Kingumut qiviaraangami, isum­ mersuuteqarpoq:

Eva Isabel og Jens Frederik bor i hendes fødeby Madrid. Jens Frederik er født og opvokset i Sisimiut.

- Det virkede ofte som om, vi havde mere travlt med at udsende pressemeddelelser end med at skabe konkrete forandringer.

- Immaqa ilisimasakippallaalaartarsimavugut.

Og han uddyber: Jens Frederik oqarpoq, anguniagarpassuit pillugit sulisar­ tut peqatigiiffii assigalugit Avalak-mi sorsuuteqartarsi­ mallutik., - Soorlumi tassa allannguinissaq pivallaarnagu, tusagas­ siutinut nalunaaruteqartarnissaq pingaartinnerusimagip­ put.

- Set i bakspejlet var den endeløse række af debatmøder måske en skyggekamp mellem medlemmerne af Avalak om, hvem der var bedst til at fremføre sine argumenter.

Itisiliivorlu:

Resultatet af de endeløse debatmøder, og de mange pressemeddelelser, var ifølge Jens Frederik, at Avalak ofte manglede gennemslagskraft til reelt at kunne ændre på forholdene for de grønlandske studerende.

- Kingumut qiviassagaanni soorlumi tassa Avalak-mi ilaa­ sortat oqallinnermi kina oqalullaqqinnerpaanersoq ulap­ putigisarsimagipput.

Selvom Jens Frederik ikke længere er en del af Avalak, følger han stadig med i den offentlige debat om Grønland og grønlandsk kultur.

Kingunerisimavaa oqallitsitsisarnerpassuit tusagassiuti­ nullu nalunaarutiginninnerpassuit kalaallinut ilinniartunut sunniuteqarnissamut allannguinissamullu ikiuutaavallaar­ simanngitsut.

En hurtig søgning på Google vidner da også om, at han også gerne giver sit besyv med, når debatteres andet end studenterpolitik.

Jens Frederik Avalak-mut ilaasortaajunnaareeraluarluni Kalaallit Nunaannut tunngasut aammalu kultoorinut tun­ ngasunut oqallinnermi peqataasarpoq. Google-mi ujaasigaanni aamma takuneqarsinnaavoq ilin­ niartunut tunngasunuinnaanngikkaluaq oqallinnernut al­ lanut aamma peqataalluartartoq.

Kalaallisuunut tunngasoq Google-mi Jens Frederik Høegh-Knudsen ujarukku, Face­ bookimi oqallissimanerit nassaarissavatit. Kalaallisuut isumassarsiffigalugit kamippaliat kimmikkaat tassani oqa­ llisigineqarput. Oqallinnerlu ilaatigut immaqa sakkortusin­

Det handlede om nationaldragten Når du Googler Jens Frederik Høegh-Knudsen, så støder du hurtigt ind i et link til en debat på facebook. Her finder du en åben slagudveksling på holdninger. Debatten drejer sig om brugen, eller misbrugen, af den grønlandske nationaldragt. Her havde en dansk designer ladet sig inspirere af nationaldragten, med en ophedet debat på, blandt andet, facebook til følge. Hvorfor han blandede sig i debatten om nationaldragten kommer udtryk i en stolthed af sit ophav: - Jeg er jo grønlænder, så jeg måtte blande mig. Selvom debatten om nationaldragten nu er afsluttet, så isaavik september 2011

39


Ilisarititsineq naasoq pillugu, sumit kingoqqisuunini aallaavigalugu oqallin­ nermut peqataavoq: - Kalaaliugamami akuliuttariaqarpunga.

interesserer Jens Frederik sig stadig for den grønlandske kulturdebat. Og her har han også en klar holdning til, hvorfor debatten er lidt anderledes i Grønland end i andre lande:

Kalaallisuut pillugit oqallinneq qangali naareeraluartoq, Jens Frederiup kultoori pillugu oqallittarneq soqutigisaraa. Aam­ ma isumaqarpoq kalaallit oqallittarnerat nunani allani oqallit­ tarnernit allaanerussuteqartoq:

- Nomade og fangerkulturen giver ofte nogle sammenstød med de værdier, der er i andre vesteuropæiske lande. Der bliver kæmpet om, hvad grønlandsk kultur er – og skal være i fremtiden.

- Piniartutut nooqattartartullu inooriaaseqarneq europami aporaatsitsisarpoq. Aamma kalaallit kultooriat pillugu sorsut­ toqarpoq, aammalu siunissami qanoq ittuunissaa pillugu.

Her mener han også at debatten om brugen af den grønlandske nationaldragt tog sit udspring. Grundet Grønlands relativt korte historie som selvstændig nation, er der stadig en heftig debat om, hvad den unikke grønlandske kultur egentligt er. En debat Jens Frederik nogle gange mener, der halter lidt:

Aamma isumaqarpoq kalaallisuut pillugit oqallinneq uani aal­ larnerneqartoq. Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanermi nam­ minersortuunera suli sivikimmat, suli pikkunartumik kultoorip suunera pillugu oqallittoqartartoq isumaqarpoq. Jens Frederik isumaqarpoq oqallittarneq ilaatigut tusialaartartoq: - Inuit ikinnermik oqallinneq pitsaavallaarneq ajorpoq. Isum­ mat ingattarsertut saqqummeqqajaanerusarput, inuiaqatigiit ikinnermik. Kutoorimulli tunngasuni oqallittarnernut malinnaasarnini ta­ manna Jens Frederiup uniffiginngilaa. Madridimi najugaqar­ nini pillugu, ingammik illoqarfigisimasani Sisimiut pillugu oqal­ littoqaleraangat oqallinnermi peqataasarpoq: - Sisimiormiut suliniallaqqissuupput, illoqarfillu pisoqarfiulluar­ tarpoq, naak iloqarfik angisoorsuunngikkaluarluni. Naak Jens Frederik Sisimiunut utiveqqinnavianngikkaluarluni, meeraaffini nunanilu inuunerminut attuumassuteqarfigiuas­ savaa.

Atuagaq tungujortoq: Ateq: Jens Frederik Høegh-Knudsen Ukiui: 30t Najugaqarfia: Madrid, Spanien Suliffik: Sales Manager i European Networking Group. Ilaquttat: Aapparaa Spaniamiu Madridimi peroriartorsimasoq, Eva Isabel. Qatanngutigaa Pipaluk, Sisimiuni najugalik. Anaanagaa Nanna ataatagalugulu Hans-Wiggo. Hans-Wiggo siornatigut OL-imut peqa­ taasarsimavoq, 1964-imi1968-imilu. Hans-Wiggo aamma Permagreeni­ mik piginnittooqataasimavoq. Sunngiffik: Eva Isabelilu angerlarsimaffigisaminni, ullormut nalun­ ngu­ar­neq ingerlattarpaa. Siornatigut SAK-mi Danmarkimilu isikkamik arsarneq ingerlatarisarsimavaa. Aamma marloriarluni Arctic Circle 40 isaavik septembari 2011 Race peqataaffigisimavaa, ullumikkullu Santiago Bernabéu-p arsaat­ tarfiani isiginnaartutut Real-Madrid malinnaaffigisarpaa.

- Debatten kan godt tage lidt skade af det tynde befolkningsgrundlag. De ekstreme holdninger kommer lettere til udtryk, når befolkningen ikke er så stor. Men det stopper dog ikke Jens Frederik i at følge aktiv med i den grønlandske kulturdebat. Fordi selvom han sidder i Madrid, så er han stadig interesseret i sin hjemstavn og specielt i, hvad der sker i Sisimiut, for som han siger: - Sisimiormiutterne er meget produktive, og der sker rigtig mange ting i byen, når man tænker på, hvor lille den er. Så selvom Jens Frederik nok aldrig vender permanent hjem til Sisimiut, så vil hans barndomsby og hjemland altid spille en stor rolle i hans liv.

Blå bog: Navn: Jens Frederik Høegh-Knudsen Alder: 30 år Bopæl: Madrid, Spanien Beskæftigelse: Sales Manager i European Networking Group. Familie: Er kæreste med Eva Isabel, der er spanier og født og opvokset i Madrid. Har én søster, Pipaluk , der er bosat i Sisi­ miut. Moderen hedder Nanna og faderen hedder Hans-Wiggo. Hans-Wiggo er tidligere dobbelt OL-deltager i 1964 og 1968. Hans-Wiggo har ligeledes været medejer af Permagreen. Fritid: Svømmer dagligt i poolen i det Communidad, hvor han og Eva Isabel bor. Har tidligere spillet fodbold både i SAK og i Danmark. Har to gange gennemført Arctic Circle Race. Er ofte at finde på tilskuerpladserne på Santiago Bernabéu, hvor han følger Real Madrid.


Aalamut mill



BIR

Isumassarsiatsialak | Boligtip

uaasup salig aatsuutinniss

Vedligehold a BIR

aa

f emhætte

Aalamik milluaasoq ipertooq Iggavimmi aalamik milluaasoq, (emhætte) pigalugu iluartuuvoq, iganer- Beskidt emhætte mi orsoq isugutallu tamaat milluartaramiuk. Kisiannili milluaasoq or­ En emhætte er en god ting at have i et køkken. Den suger al fugt sunippallaarsimagaangami isugutak milluaasukkut aniasinnaajun­naar­ og fedt fra madlavningen, men fedtet kan også være årsag til at tarpoq. Taamaammat pingaaruteqarpoq, aalamik milluaasup salikulaar- dampen fra madlavningen ikke kommer ud gennem emhætten, fornissaa.Salikulaanngikkaanni isugutak aniatissinnaajunnaarsinnaavoq. di emhætten er stoppet til med fedt. Derfor er det vigtigt at vaske den regelmæssigt. Hvis ikke du vasker emhættens filter regelmæsPeriarfissat sigt, kan emhætten få svært ved at suge fugt til sig. Iggavimmi aalamik milluaasoqanngikkaanni, pisaarnissamik INImut qinnutigineqarsinnaavoq. Inissialli tamarmik milluaasunik pilersorneMuligheder qarsinnaanngillat, inissiarsuit qanoq sananeqarneri apeqqutaammata. Har du ikke en emhætte, kan du ansøge INI om at gøre brug af din Ilinnut periarfissat suuneri INImut paasiniarsinnaavatit. Milluaasulerråderet så du eventuelt selv kan opsætte en. Det skal ske i henneqarsinnaanngitsunut ilaaguit, periarfissatuaraat isugutaap aniatinhold til bygningsreglementet og det er ikke i alle lejeboliger, det nissaanut igalaanik ammarterineq, inigisamillu akulikitsumik silaanna- er muligt at sætte en emhætte op. Spørg INI om dine muligheder. rissaalluartarnissaq. Hvis du er så uheldig at bo i en lejlighed, hvor der ikke er mulighed for at få sat emhætte om, skal du sørge for at lufte grundigt ud reSiunnersuutitsialaat gelmæssigt. Maskiinamik erruiveqaraanni milluaasup errornissaa ajornanngitsua­ rarsuuvoq. Tamattali erruiveqanngilagut. Taamaammat ilisimasaqarluGode råd artunut Isaavik saaffiginnippoq. INImi ilisimasortatta ilaat, Kangaatsia- Hvis du har en opvaskemaskine, kan du nemt vaske et emhættefilmi eqqaanilu suleqaterput Thomas Hendriksen, milluaasunik saliinernik ter. Men det er ikke alle, der har en opvaskemaskine, så ISAAVIK suliaqartarnermik misilittagaqarluartoq oqaluttuarpoq:. har været rundt og finde gode råd hos eksperterne. - Inissiani 120-iusuni Kangaatsiami eqqaanilu nakkutigisarisartakkanni INIs kundevejleder i Kangaatsiaq, Thomas Hendriksen, der har en ajornartorsiut aqqusaartagarput akulikitsoq tassaavoq, inissianik attar- del erfaring med rengøring af emhætter, og han fortæller: tortut milluaasut filteriinik saliivallaartannginnerat. Isugutammik millu- - Et problem jeg har i de ca. 120 lejeboliger, jeg fører tilsyn med aasoq akulikitsumik salinneqartartussaavoq, orsumik milittuussanngip- her i Kangaatsiaq og dens bygder er, at lejerne ikke passer ordentpat. Nammineerlunga milluaasunik saliissatillunga atorluartagaraara, ligt på emhætternes filtre. En emhætte skal renses regelmæssigt salmiakspiritus. Balje-mut filteri ikillugu, unnuitittarpara, aqaguanilu for fedt, da filteret ellers har tendens til at stoppe til. Jeg bruger imermik børstemillu orsoq piiartarlugu.Eqqaamallugu balje, meeqqat en lukket balje og salmiakspiritus til at opløse gammelt fedt i filteinugaanut inissinneqassaaq, tassami salmikspiritusi kemikaliaavoq ret. Jeg lader filteret ligge i baljen natten over, hvorefter gammelt sakkortooq. Aamma innersuutigissavarput aaqqatit isarussallu atornefedt fjernes med en våd børste. Husk at placere det, hvor børn ikke qassammata. kan nå det! Salmiak spiritus er et meget kraftigt kemikalie, brug eventuelt handsker og briller. Ikuallajasoq Milluaasoq orsoqarpallaartoq ikuallattuulernermik Brandfarlig kinguneqartitsisinnaavoq. Arlaleriarluni Nuummi En fedtet emhætte kan i værste fald gå hen og angerlarsimaffiit ilaanni ikuallattuulernermik kingublive brandfarlig. Det har været årsag til flere neqarsimasoq, Nuummi qatseriviup pisortaata tulbrande, oplyser vicebrandchef Knud Egede fra lia, Knud Egede oqarpoq. Nuuk brandvæsen. - Inuit ilaasa milluaasoq ikumasoq qaminngotsoor- Det kan godt være, at folk har glemt at slukke sinnaavaat, innaallagiamullu attaveqaataasut orsufor deres emhætte, og hvis el-forbindelsen i en nissimappata, ikuallattuulernermik tamanna kinguemhætte er fedtet, så kan det være årsag til neqarsinnaavoq, Nuummi qatserisarfiup pisortaata brand, fortæller Knud Egede, der er vicebrandtullia Knud Egede oqarpoq. chef på brandstationen i Nuuk. Taamaammat milluaasoq akulikitsumik salitta­raan­ Så det at vaske emhætten regelmæssigt ser ni, kusanaannarani aamma angerlarsimaffiit annas­ ikke blot pænt ud, men det kan også redde dit sinnaavat. Eqqaamallugu aalamik milluaasartoq Aalamik milluaasoq sivisuallaamik hus og hjem. Husk derfor at fjerne fedt fra din akulikitsumik salittarnissaa. emhætte regelmæssigt. Gerne meget ofte. salissimanngikkaanni kusanarpallaarunnaartarpoq. Det ser ikke så godt ud, når man ikke har renset sin emhætte længe.

isaavik september 2011

41


Miljøarbejderit PFL

PFL

Ini issiavissualik, ilitsivilik, madrassilik, plakaatilik naneruutilillu. Tamanna tusaannarlugu meeqqat sinittarfiat eqqaaqqaagassaavoq. Inip taassuma aallaanerussutigiinnarpaa, sumi tamaani ikitsisit gas-inut puukui, imigassat puujaasat puukui, sodavand­ illu puukui reolini pujortaatissatut sananeqarsimasut ersiinnarmata. Init kælderimiittut inissiallu inoqanngitsut najugaqartut allat kælderimi ilisaataanniit tillinneqarsimanngikkunik eqqagassanit eqqaavissuarmukartussaniit pisatsersorneqarsimapput. Ukiut arlalinnguit matuma siornagut sanilliullugu ajornartorsiut minnerulersimagaluartoq taamaattoq suli akuttunngitsunik Maniitsumi inunnik sullissisut taama ittunik naammattoorsisarput.

Et rum med sofaer, reoler, madrasser, plakater og stearinlys. Ja, det lyder som ethvert børneværelse. Lige bortset fra at der ligger tomme lightergasbeholdere, tomme spiritusflasker og sodavandsflasker lavet om til bong i reolerne. Rummene er indrettet i kældre eller i tomme lejligheder, og møblerne er enten stjålet fra lejernes kælderrum eller nappet fra containere på vej dumpen. Det billede møder stadig miljøarbejderne i Maniitsoq jævnligt, selvom problemet ikke er så udbredt som for et par år siden.

- Kælderini inissianilu inoqanngitsuni najuisartut naak suli amerlagisassaagaluartut, meeqqat kælderimiittartut annertuumik appariarsimasut inunnik sullissisut Mette Heilmann aamma Kristian Lynge oqaluttuarput. Meeqqat inuusuttullu akuttunngitsunik attaveqarniarnikkut ilaa­ tigullu susassaaleqinikkut malugineqarnissaminnullu pisariaqar­ titsisut naammattoorneqartartut, Maniitsumi Ilaqutariinnut Sul­ lissivimmi ningiu Dorthe Poulsen oqaluttuarpoq. Inunnik sullissisut meeqqanik kælderimiittartunik naammattoorsigaangamik, toqqaannaq inunnik isumaginnittoqarfimmut pi­ gaar­ tumut nalunaarutigisarpaat. Isumaginnittoqarfiullu anga­ joq­­qaat attavigisarpaat. Milijøarbejderillu tassanngaanniit malinnaalertarput. Soorlu assigiinngitsunik periuseqarlutik meeq­qat ila­galugit arlaannik aallussitinneqartartut meeqqat ornitta­gaat qimatsinniarlugu allamullu saasarneqarnissaat anguniarlugu. - Meeqqat kælderimiittartut arlaannilluunniit pinerlunniaaluttunik peqateqaraangamik nalugajuttarpaat inatsisinik unioq­qu­ titsisimallutik, aammami kiap ajortuliorpata oqaluttuutissaga­ migit, Dorthe Poulsen oqaluttuarpoq.

”Kælderini pinnguartarpugut”

- Selv om der stadig er for mange, der opholder sig i kældre og tomme boliger, er antallet af kælderbørn faldet drastisk, fortæller miljøarbejderne Mette Heilmann og Kristian Lynge. - Børnene mangler tit kontakt og har brug for bekræftelse på deres eksistens eller de mangler noget meningsfyldt at lave, fortæller leder for Familiecentret i Maniitsoq, Dorthe Poulsen. Når miljøarbejderne møder kælderbørnene, tager de direkte kontakt til socialvagten, og socialvagten tager kontakt til børnenes forældre. Derfra begynder miljøarbejderne så at følge med børnene og gør brug af forskellige samværsformer med børnene for at få dem ud af miljøet. - Tit ved kælderbørnene slet ikke, at de har overtrådt loven, hvis de befinder sig kældrene eller bare er sammen med dem der begår småkriminalitet, for der er jo ingen til at fortælle dem at det er forkert, siger Dorthe Poulsen.

”Vi leger i kældrene” Miljøarbejderne er meget sammen med børn til dagligt.

Inunnik sullissisut ulluinnarni meeqqat ilagisorujussuusarpaat. Taamaalillutimmi aatsaat meeqqat silarsuaanni susoqarnersoq paasisinnaassagamikku.

t u i m r e r e d l æ k t a eqq

Me

n r ø b r e d l Kæ

aalluppaat eeqqat inuusuttullu m ut unge is ss lli su i m er der for børn og Maniitsu q so iit an M i e rn Miljøarbejde


Miljøarbejdere

Ilumut inuusuttoqarpoq kælderini sinngumasartunik, uani blokkit kælderianni madrassemi sinittoq takuneqarsinnaavoq. Jo, der findes unge mennesker, der sover i kældrene. Her sover en på en madras i en af kældrene i blokkene.

Ini kælderimiittoq qulliaralersorlugu angerlarsimaffippalaarlersinnaavoq. En kælder kan gøres hjemlig med lyskæder.

- Meeqqat suut eqqartorneraat tusarnaartorujussuusarparput. Ilai oqartarput ”kælderini pinnguartarlutik”. Taamatut periuseqarluta sulinitsinni paasisimavarput amerlavallaarujussuit kælderini inissianilu inoqanngitsuni isersimaartartut, Mette Heilmann oqaluttuarpoq. - Sumiiffinniinnikuuvugut isumaqarluta nassaassaanngitsuni. Piffiit kælderit ataanni suli ammut naqqup ataani, meeqqat inuu­suttullu toqqorfissarsiorlutik takuneqarsinnaajunnaarlutik mangiarsimasaanni, Miljøarbejderit INImilu inissiani nakkutilliisoq Mikkel Andreassen oqaluttuarput. Meeqqat kælderiniit imaluunniit atornerluiniarlutik isersimaartarfiiniit anisinniaannarlugit ikiorsiinissamik sullissisoqan­ ngilaq. Arlaannik illoqarfimmi tujorminarsinnaasunik pisoqaraangat tapersersortitut sulisut aamma aserorterinernut tun­ ngasut isumagisarpaat, aammalu illoqarfimmi meeqqanut sammisassaqartitsineq asimullu angalaartitsineq ingerlattarpaat. - Assersuutigalugu inuusuttuaqqat arlallit pagginniakuju­ler­ sinnaasarput. Taama pisoqaraangat asimut angalaartarpugut, pissutsit tujorminartut qimanniarlugit, aammalu tamanna iluaqutaasartoq, Kristian Lynge-p oqaluttuaraa. Maniitsumi inissiarsuit annersaanni Esbjergvej-imiittumi paggiserujussuartarnerit unitsinneqarnissaat sulissutissatut tullinnguuppoq. - Inunnik sullissisut naggasiullugu oqaatigaat, ajornartorsiutit annertunerulersinnagit aaqqiiviginissaallu ajornarsivallaartinnagit arlaannik iliuuseqartarnissaq pisariaqartoq.

lu puu­jaa­ Ikitsisinut gas-it, sølvpapir-it atornikut, immiaaqqal uttullu inuus qat meeq aat, innarp takuti ut sartai imaqanngits rnerinik. kælderini isersimaartartut aanngajaarniutik atuisa r om, at Lightergas, brugt sølvpapir og en tom ølflaske vidne di ophol deres under dler rusmi af børn og unge benytter sig ene. kældr

Kun på den måde kan de følge med i, hvad der sker i børnenes liv. - Vi lytter meget til, hvad de snakker om. Nogle snakker om, at ”de leger i kældrene”. Det er på den måde, at vi har fundet ud af at, der er mange der opholder sig i kældre eller tomme lejligheder, fortæller Mette Heilmann. - Vi har været på steder, som vi ikke troede fandtes. Steder under almindelige kældre, hvor de forsømte børn har gravet sig frem for at finde ly og være ude af syne for andre mennesker, fortæller miljøarbejderne og INIs ejendomsmester Mikkel Andreassen. Hjælpearbejdet handler ikke kun om at få børnene væk fra kælder- og misbrugsmiljøet. Støttepersonalet tager sig også af hærværk og laver arrangementer for børn i byen og ture til naturen, når der er dårlig stemning i byen. - Der kan for eksempel blusse en stribe af slagsmål op blandt de helt unge. Så tager vi ud i naturen for at bryde den onde cirkel, og det hjælper, fortæller Kristian Lynge. Det næste projekt for miljøarbejderne er at stoppe de massive hærværksproblemer på Esbjergvej, som er den største af boligblokkene i Maniitsoq. - Problemerne skal tages i opløbet før de vokser sig så store, at de bliver meget vanskelige løse, slutter miljøarbejderne.

isaavik september 2011

43


Miljøarbejderit

Ineqar tut aamma akisussaaffi

O g s å l e je r n e s a n s va r PFL

44

at

INIp kissaatigaa miljøar bejderit politiit ingerlatsiv iullu suleqatigiinnerat illoqar finnut allanut siammartis sallugu INI ønsker at formidle de t gode samarbejde melle m miljøarbejdere, politiet og selskabet videre til an dre byer PFL

INIp isumageqqammerpaa INImi inissiani sullissisoq Mikkel Andreassennip Miljøarbejderit peqatigalugit suleriaasertik Maniitsumiit Sisimiunut siammerteriartormassuk ilaanissaa. Mikkel Andreassen tassaavoq oqartuusaasoqarfiit marluk suleqatigineranni INIminngaanniit suliniartuusoq.

INI har netop sørget for at INIs egen ejendomsmester Mikkel Andreassen tog med, da miljøarbejderne skulle til Sisimiut for at formidle deres arbejdsgang i Maniitsoq til deres kollegaer. Mikkel Andreassen er den der har stået for det gode samarbejde med de to instanser fra INIs side.

-Inissianik aqutsissussisuugaluarluta imaanngilaq akisussaaffeqassanngitsugut meerartagut inuusuttagullu isumaginissaanut, Mikkel Andreassen oqarpoq. Nangipporlu:

- Selv om vi er et administrationsselskab, betyder det jo ikke, at vi skal afstå fra ansvaret om at sørge for vores børn og unge, siger Mikkel Andreassen. Han fortsætter:

-Suleqatigiinneq serlersaarinerit ikilinerannik kinguneqarpoq. Taa­ maasilluni inissianut immikkoortortaqarfiit aningaasanik sipaarput, ajornartorsiutit takkutinnginnerani suliniartoqarneratigut.

- Samarbejdet har jo også resulteret i mindre hærværk. På den måde sparer boligafdelinger penge, når vi kommer problemerne i forkøbet.

Akisussaaffik ineqartunut utertinneqartoq Miljøarbejderit, politiit INIllu suleqatigiilluarmata imaanngilaq ine­qartut akisussaaffiaarneqassasut.

Kaster ansvar tilbage til lejer Det gode samarbejde mellem miljøarbejdere, politi og INI betyder ikke, at lejerene kan slippe for at tage ansvar.

-Serlersaasoqarsimatillugu assersuutigalugu kælderini ineqar­ nertut serlersarneqarsimasunut piginnittut nassaariniartarpa­ gut pisattatik namminneq isumaginiassammatigit, miljøarbejderit oqarput.

- Når der har været hærværk, for eksempel i kældrene, sørger vi for at finde ejerne, så de selv kan tage vare på deres ting. Vi kommer ikke og gør arbejdet for dem, siger miljøarbejderne.

Inissianik nakkutilliisoq akuersaarluni anngaavoq oqaluttuar­lu­ ni­lu suli attartortoqartoq kissaateqartunik suna tamarmik allanit isumagineqassasoq uffa namminneq blokkini ineqartuullutik.

Ejendomsmesteren nikker anderkendende og fortæller, at der stadig findes lejere som ønsker at alt skal laves af andre, selv om det er dem, bor i blokkene.

- Ineqartummi inuusuttunik serlersaasunik takunnikkaangamik qisuariaratik piinnarsinnaanngillat. Ineqartummi akisussaaqa­ taa­suupput pisussaaffeqarlutillu qisuariarnissaminnut, Mikkel Andreassen oqarpoq.

- Det er jo ikke holdbart, hvis lejerne bare står til og ikke gør noget, når de er vidne til, at unge begår hærværk. Lejerne har et medansvar og ret til at gribe ind, siger Mikkel Andreassen.

Taamaattumik miljøarbejderit inissianillu nakkutilliisup attartortut akisussaaffik utertittarpaat. Ineqartullu ilikkariartorpaat aamma namminneq akisussaasooqataagamik.

Derfor prøver miljøarbejderne og ejendomsmesteren at kaste en del af ansvaret over på lejerne. Og beboerne er ved at lære, at de har et medansvar.

isaavik septembari 2011


Miljøarbejdere

inuusuttullu tamaasa eqqarsaatigalugit Inunnik sullissisut illoqarfimmi meeqqat t. sumiginnakkat kisimik pineqanngilla sammisassaqartitsisarput, meeqqat

enter for alle byens Miljøarbejderne sørger for arrangem vigtede. orgs oms børn og unge og ikke kun for de

t tu r ta r ia n n lu r e in p t u tt u s u u In ikinner ulersut

e l l e n i m i r k e g n u e r Fæ r rfiuvoq, INIp, Inuusuttut pinerlunniartarnerat ikileria ata kingorna ner miljøarbejderit politiillu suleqatigiiler jdere og politiet Tæt samarbejde mellem INI, miljøarbe skriminalitet. i Maniitsoq resulterer i fald i ungdom

PFL

PFL

Ilaannikkut meeqqat inuusuttuaqqallu annikinnerusunik piner­ lunniaalussinnaasarput. Ingammik sumiginnagaasimagunik. Tamanna Maniitsumi miljøarbejderit uppernarsarsinnaavaat.

Nogle gange har børn og unge tendens til at begå småkriminalitet. Især hvis de er forsømte. Det kan miljøarbejderne i Maniitsoq bevidne.

-Meeqqat inuusuttullu inissiani inoqanngitsuni kælderi­ nilu ser­lersaasartut arlaqarput, ingammik paarilluarneqan­ngitsut, miljøarbejdereq Kristian Lynge oqarpoq.

- Der er en del hærværk i tomme boliger og kældre begået af børn og unge, især de omsorgssvigtede, fortæller miljøarbejder Kristian Lynge.

Tamanna tunuliaqutaralugu miljøarbejderit politiit INIlu suleqatiserisimavaat. Suleqateqarniarneq aallaqqaam­mut sanarfer­ neqarniarnera suliarujussuusimavoq suleqatigiilersimasuni. Kisianni sulerulunneq imminut akilerpoq.

På den baggrund bestræbte miljøarbejderne i sin tid sig på at iværksætte et samarbejde med politiet og INI. Det har taget sin tid til at få et godt samarbejde til at fungere mellem de tre instanser. Men den hårde arbejde har betalt sig.

-Inuusuttut pinerlunniartarnerannut kisitsisinngorlugit paasissutissat takutippaat pinerlunniartarnerit ikiliartortut, taamaattoqarporlu politiit INIllu uagullu suleqatigiilluarnitsigut, miljø­ arbejderit oqarput.

- Statistikken for ungdomskriminalitet er faldet takket være det gode samarbejde med politiet og INI, siger miljøarbejderne. isaavik september 2011

45


Miljøarbejderit

Maniitsumi politiit suleqati­ giin­neq aamma nersorsinnaavaat.

Politiet i Maniitsoq kan også sige god for samarbejdet.

-Uppernarsarsinnaavara pinerlunniartartut ikil­iar­­ tor­­tut. Inuusuttut akornanni suli piner­lun­niar­to­qar­­tu­ ar­poq, kisianni siullermitulli ingasatsiginngitsumik. Akornatsinni, tassa ua­gut politiit, INI miljøarbejderillu suleqatigiilluarnerat inuusuttunillu pinerlunniartoqartillugu pillaatissiisarnerit ajunngilluinnartunik kinguneqartitsivoq, Maniitsumi ulluinnarni aqutsisoq Niels Tønnesen oqarpoq.

- Jeg kan bekræfte at statistikken er faldende. Det findes stadig småkriminalitet blandt de unge, men ikke nær så meget som før i tiden. Men vores åbne og rigtigt gode samarbejde med miljøarbejderne og INI, plus de vedvarende retslige konsekvenser for unge kriminelle, har vi opnået meget positive resultater, siger den daglige leder hos Politiet i Maniitsoq, Niels Tønnesen.

Imminnut ataqqeqatigiittut Miljøarbejderit politiit INIllu suleqatigiinnerat imminut ataqqeqatigiittumik sa­ narfineqarpoq. Meeqqat inuusuttullu isersimaarfigisinnaasaannut miljøar­bejde­rit INIminngaanniit matuersaateqartinneqarput. Sumiiffiit, soorlu opgangit kælderillu. Taamaasilluni miljøarbejderit killilersorneqanngitsumik INIlu ka­ler­reqqaarnagu isersimaarfigineqarsinnaasut mi­sissorsinnaavaat. Miljøarbejderillu pisaria­qar­til­ lugu, INI politiilluunniit attavigisarpaat. -Aamma ingerlaannarluinnaq takkuttarput. Minutsiniluunniit tallimani utaq­ qi­ ngaar­taria­qarneq ajorpugut ingerlaannaq politiit INImiluunniit sulisut takkuttarput, miljøarbejdereq Mette Heilmann oqarpoq. Aamma taamaattoqartarpoq politiit INImiluunniit sulisut miljøarbejderinut si­a­ neraa­ngata.

Gensidig respekt Miljøarbejdernes, politiets og INIs samarbejde bygger på gensidig respekt. Miljøarbejderne har nøgle til alle mulige opholdssteder for børn og unge. Steder såsom opgange og kældre. På den måde har miljøarbejderne frie hænder til at undersøge de mulige opholdssteder, uden at INI skal informeres først. Miljøarbejderne sørger så for at kontakte INI eller politiet når det er nødvendigt. - Og de kommer med det samme. Vi skal end ikke vente i før minutter, før politiet og INI er her, siger miljøarbejder Mette Heilmann. Det samme er tilfældet, hvis det er politiet eller INI der ringer til miljøarbejderne.

46

isaavik septembari 2011


DI

PP QU IT ILL

Illit quppernerit | Din side

N

ER IT

DE

R NE

SI

ku ti gu k As si li sa pp it to rr an n er paa rtaat ta Vi s di t be ds te bi ll ed e

for at vise hele Her i ISAAVIK vil vi gerne give dig mulighed lisavit torrannerassi lugu kker tama rput nuna MI VIM dine bedste bile ISAA Maani Grønland dine bedste billeder. Du kan send utivit torAssi it. atsig soqa ikku rfiss peria nnut ssaa billederne, må du saasa takutinni leder ind til isaavik@ini.gl. Når du sender iuknass t Assi l. ini.g vik@ isaa avat inna iuss e som billedranersaat uunga nass meget gerne skrive en forklaring vi kan brug it torrassaqaaq, assit kussigit assit nassuiaasilaarsinnaagussig et. kommer i magasin oqaasertalersinnaanias- tekst, hvis de atuagassiamut ilanngunneqarnissaannut e af de bedste billeder frem fra arkiverne nogl et Vi har fund sagatsigit. til inspiration. ut ilissinnut isumasflotte billeder. Toqqorsivimmi assinik torrattunik aallerpug Vi glæder os rigtig meget til at se alle dine sarsissutaasinnaasunik. qilanaarpugut. Assiutissi torrattut takunissaanut assut

isaavik september 2011

47


Nerisassat ilitsersuutitaat Opskrifter Inuussutissalerinermik Ilinniarfik Inuili Narsamiittoq nunatta pissarititai nerisassat toqqammavigaluit ilitsersuutinik ineriartortitsisimavoq. Inuili aamma ukiut tamaasa igasunik ilinniarsimasunik Kalaallit Nunaanni pissartanngorniutitsisarnerminik ilisimaneqarpoq. Inuili nerisassat ilitsersuutissaannik ISAAVIK-mut pernaataasumik saqqummiussissaaq. Saqqummertussami siullermi igasup Marie Toftdahl –ip puisip allatut igaarineqarsinnaanera ineriartortissimavaa. Nerilluarisi.

Levnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq udvikler madopskrifter baseret på grønlandske råvarer. Inuili er også kendt for den årlige afholdelse af Grønlandsmesterskaberne for uddannede kokke. Som noget nyt komponerer Inuili nu madopskrifter til ISAAVIK. Denne første gang har kokken Marie Toftdahl udviklet opskrifter over temaet sæl. Velbekomme.

Puisip neqaa ilivitsukaanngorlugu siataq naatitanik siatanik akulerlugu

Helstegt sælfilet med pandestegte frugter

Inunnut sisamanut

Kissarsuut 225 g-imut kissaguk

4 personer

Atugassat: 1 kg puisip neqaa ilivitsukaaq, nunatta naasui, taratsut, qasilitsut taartut, Tuttup tunnua poorutsiaq, savaaraq savaluunniit

Iganissaa: Neqi siatsivimmut igamulluunniit kajortiguk, taratseruk qasilitsulerlugulu,

Råvarer: Ca. 1 kg sælfilet, grønlandske urter, salt, sort peber, fedtnet fra rensdyr, lam eller får

Atorneqarsinnaasut allat: Puisip neqaa ilivitsukaaq; Puisip qimerluata neqitaa Qasilitsut taartut; Qasilitsut qaamasut. Tunnumik poorusiaq; Puulukiminer­ miit pujuugaq, tuttup tunnua, umimmaat tunnua, pulukip orsua. Nunatta naasui maku atorneqarsin­ naapput; Nunatsinniit qajaasat. kuan­nit inerittui, kakillarnat paarnai, kigutaarnat pilutai, røllike, Piluku­ luut, Avaalaqissat pilutai,Tullerunnap sorlaa, Tupaarnat, inneruulat sorlai, allallu. Neqi annertunaarneqarsinnaavoq, nillertutut qallersuutissatullu aamma atorneqarsinnaavoq. Piareersarneq: Neqi nimeruk neqinut ungerutissiamik. Amitsukujuumik pølse-itut iluseqassaaq. Naatitat aserorterivimmut maskiinaluunniit atorlugu aserortikkit. Neqip tipigissusaannut naatitat atorneqartut aaliangiisuusarput. Orsoq, tunnuluunniit nutaaq ilivitsu­ kaaq atorniaraanni anaatarluartaria­ qarpoq. 48

Neqi qaqeriarlugu naatitanut aserorternikunut assallartiguk Neqi poorusiamut immiuguk imlt. neqip qaavanut orsoq atorniagaq qalliutigiuk. Neqi 20 minut-it missaanni kissarsuummut siariarlugu anniguk. Kissarsuutip kissassusaa 180-185 gr. missaanut appartiguk Neqi 20 minut-it missaani uninngateriarlugu kissarsuutikkut 20 minut-it missaani siaasaqqiguk. Neqi naammatsippat nioriarlugu 15 -20 minut-it missaani uninngateq­ qaaruk kilitanngorlugu aggunnginnerani. Neqip naammatsissimanissaa qularigukku annerpaamik 20 minutinik siaqqissinnaavat. Eqqamaamajuk neqi aggorneqalersinnani uninngatinneqaqqaassammat Periarfissat: Neqi kissartutut assigiinngitsunik saniatigut akullugu imlt. nillungasutut salat-inik assigiinngitsunik ilallugu qallersuutissatuluunniit sassaalliutigineqarsinnaavoq.

isaavik septembari 2011

Alternative produkter: Sælfilet; Sælmørbrad Sort peber; Hvid peber, Fedtnet; Bacon, rensdyrfedt, moskusfedt, svinefedt. Grønlandske urter kan være; Grønlandsk post, kvanfrø, enebær, blåbærblade, røllike, Bjerg-melbærris, Dværg-birk blade, Rosenrod, Timian, mælkebøtterod, med mere. Kødet kan veje mere, da det kan serveres koldt og bruges som pålæg. Klargøring: Bind kødet stramt med kødtråd. Det skal ligne en stor aflang pølse. Knus urterne i morter eller blend dem. Finheden bestemmer duften af de brugte urter. Hvis man vil bruge rent fedt, skal det bankes tyndt. Varm ovnen til ca. 225 grader.

Tilberedning: Brun kødet på en pande / gryde, krydr med salt og peber. Tag kødet op og rul det i de knuste urter. Pak det ind i fedtnettet eller fordel bacon eller det ønskede fedt ovenpå fileten. Steg kødet i ovnen i 20 minutter og tag det ud. Skru ned for ovn varmen til ca. 180-185 grader. Lad kødet hvile i ca. 20 minutter og sæt det derefter ind i ovnen igen i ca. 20 min. Tag det ud og lad det hvile i 15-20 minutter inden det skæres i skiver. Hvis du ikke er sikker på at det har fået nok, kan du sætte det ind igen i allerhøjest 20 min. Og husk, at kødet skal hvile inden du skærer det ud. Anvendelse: Kødet kan serveres som en varm ret med forskellig garniture eller som kold anretning med forskellige salater, eller som pålæg.


John Rasmussen

John Rasmussen

Opskrifter

Iganermik ilinniartitsisoq Marie Toftdahl ilinniartunik igaffimmi atuartitsisoq. Kokkefaglærer Marie Toftdahl underviser eleverne i Inuilis køkken. Puisip neqaa ilivitsukaanngorlugu siataq naatitanik siatanik akulerlugu. Helstegt sælfilet med pandestegte frugter.

Iganissmut malitassanut atuuttoq tassaavoq, puisip neqa

anit orsoq tamaviat peerneqassammat. Sælkødet skal være helt renset for spæk.

Naatitat siatsivimmut siaasakkat

Pandestegte frugter

Atugassat: Inummut ataatsimut naatitat 150 g missaa naatsorsuutaavoq, naatsiiat mikisut, punneq, balsamico qaamasoq

Råvarer: Beregn ca. 150 g frugter pr. person, små kartofler, smør, hvid balsamico

forsigtig i dem og bland de små kartofler i. Smag til med hvid balsamico.

Frugter kan være; Æbler, pærer, appelsiner, vindruer, blommer, ferskner, meloner, papaya, mango

Tips: Tilsæt fjeldsyre eller almindelig syre i frugtblandingen. Tilsæt stænger af kvan i frugtblandingen. Bland strimlet eller groft håndrevet tang og smag til med noget sødt

Naatitat makkuusinnaapput; Iipilit, pæret, appelsiinit, vindruet, blommet, fersknerit, melonit, papayat, mango-t Naatsiiat; Naatsiiat igalaaminermeersut, naatsiiat qalareernermi qalipaajartakkat. Malugiuk: Naatsiiat nutaat mikisut qalipaarnissaat pisariaqanngilaq Punneq; Olia, margarina siatsissut Piareersarneq: Naatitat aggukkit ulamertunngorlugit qalipaqartillugit qalipaqartinnagilluunniit. Naatsiiat uukkit. Ooruloornissaat pisariaqanngilaq. Ooreerpata qajuerneqassapput. Iganissaa: Siatsissut siatsivimmut igamulluunniit itivallaanngitsumut aatsiguk naatitallu kuillugit. Mianersortumik aalatikkit naatsiiallu mikis-

unnguit akuliullugit. Balsamicomik qaamasumik mamarseqqusikkit. Periarfissat: Naatitat akoornikut assigiinngitsut nunatta seernaanik allanillu nalinginnaasunik seernanik akukkit. Naatitat akoornikut assigiinngitsut kuannit kanaartaannik akukkit. Tunguarnitsunik ilallugit qeqqussanik aggornikunik misilikkit. Miseraq Atugassat: Kigutaarnanit -gelé, paarnanit- gelé, ribsgelé, allat gelé-t Immussuaq skimmelost oquusalik kissaatigigaanni sassaalliuutigineqarsinnaavoq. Uani puisimit Stroganoffiliamut miseqqap assinga atorneqarpoq Igaamut uunga miseraq kinerpallaassanngilaq Kissaatigigaanni paarnanit issortillugu gele-liat arlaat immussuaminermillu miseqqiarisaq mamarseqquserneqarsinnaavoq.

Kartofler; Glaskartofler, pille kartofler. Bemærk: Små nye kartofler behøver ikke blive skrællet Smør; Olie, stegemargarine Klargøring: Skær frugterne i både enten med eller uden skræl Kog kartoflerne. Der må gerne være lidt bid i dem. Når de er kogte hældes vandet fra. Tilberedning: Smelt smørret på en pande eller i en ikke for dyb gryde og kom frugtstykkerne i. Rør

Sauce Råvarer:Blåbærgelé, sortebærgelé, ribsgelé, andet gelé Skimmelost hvis man ønsker det Den samme sauce til Sæl à la Stroganoff anvendes her Saucen må ikke blive for tyk til denne ret Saucen smages til med den ønskede gelé og lidt skimmelost

isaavik september 2011 49 Isaavik tulliani saqqummerpat, nerisassat sammineqangaatsiassapput, atuaqqinniariuk. Se med i næste nummer af ISAVVIK, hvor vi har stort madtema.


Aliikkutassiat | Underholdning ara? neqassav in rt e is t illertoq imu nannut n køleskab , i q n a lu a il s il s a n anoq ammaan Apeqq.: Q q, matua a il aat. g n rp n a a n jorn lluin Akiss.: A nuannari skabet? ind i køle rn steder. jø b is n en for kolde a d m la r g r få e n e a n, isbjørn Sp: Hvord åbn døre re a b t, r nem Sv: Det e

Uiusup ueqatini aperaa: ”Naak illit nuliat errorsinermut eqqiaanermullu ikiorteqarpaa?” ”Soorunami,” aappaa akivoq. ”Qanoq akilerneqartarpa?” ”Akilerneqarneq ajorpunga”. Den ene ægtemand spørger den anden: ”Sig mig har din kone egentlig hjælp til vask og rengøring?” ”Ja da,” svarer den anden. ”Hvad skal I betale for det?” ”Det får jeg ikke noget for.”

ILLIT

Q

D I NUPPERNERIT SIDE

Nanorsu aq qaasu qanoq ta ttoq aneqarta rpa? Taa ajorpoq, neqarne qimaagin q nartariaq arpoq… . Hvad ka lder man en stor, o ndskabs isbjørn? fuld Ingen øg enavne, bare løb ….

Paasisassarsiorluni angala soq nanumik naapitseriasaarpoq. Paatsiv eerutaasarluni seeqqummerpoq qinulerlun ilu. Tupassutigeqisaanik nanoq aamma saniani seeqqu mmerpoq angullu oqarpoq: Tupinnartuliortoqar poq! Nannup akivaa: ”shh, neritinnanga qinusunga ajoqusersornanga. En ekspeditionsdeltager stå r pludselig over for en stor isbjørn. Panisk falder han på knæ og begynder at bede. Til hans kæmpe ove rraskelse knæler isbjørnen ned ved siden af ham og han udbryder: Det er et mirakel! Bjørnen svarer – ”Shh, du skal ikke afbryde min bordbøn.”

Find 7 fe jl

50

SODUKO

isaavik septembari 2011

Hans har er i Nordgrønland og Det er minus 40 grad sig en øl. r værtshus, hvor han få søgt ly på det lokale d er gning fra denne måne Bartender: ”Din barre mmelig stor. efterhånden blevet te ?” Skal den snart betales nne måned.” de i d fla lt ta to Hans: ”Ja, men jeg er navn og ...Jeg skriver bare dit Bartender: ”Det er ok ns: ”Jamen, her på væggen.” Ha er yld sk du et løb be t.” at mine venner ser de jeg vil helst ikke have din er ng de heller ikke. Jeg hæ Bartender: ”Det gør r betalt.” jakke over indtil du ha


Aliikkutassiat | Underholdning Avannaani minus 40-nik issiippoq, Hansilu imerniartarfimmut kissasseriartuutaa ataasitualaarniarluni iserpoq. Bartenderi: ”Maani akiligassatit taamannarsuanngorput. Akilingajalerpigiit?” Hansi: Aap, kisianni qaammat una vakaanermik.” Bartenderi: ”Ajunngilaq… Uunga iikkamut atit qanorlu annertutigisumik akiligassaqarnersutit allaannassavara.” Hansi: Haajja, kammalaatinnut akiligassaqarlunga takutikkusunngikkaluaqaara.” Bartenderi: ”Takunavianngilaat. Akiliinissappit tungaanut kavaajat nivinngassavarput allassimasoq asserlugu.”

Apeqqut: Qanormi aaveq køleskabimut isertinneqassava? Akissut: Matua ammariarlugu nanoq aneqqoriarlugu aaveq immersuutiinnassaq matualu matullugu. Sp: Hvordan får man så en hvalros ind i køleskabet Sv: Åbn døren, sig til isbjørnen den skal smutte ud, prop hvalrossen ind og luk døren.

Apeqqut: Issittumi uumasunik ataatsimeersuarto qarpoq. Uumasut tamarmik peqataanissaat piumasaqaataavoq , kisianni uumasoq ataaseq peqataan ngilaq. Sorleq? Akissut: Aaveq. Su li køleskabip iluaniik kami. Sp: Der er stormød e for alle dyr i Arkt is. Der er mødepligt fo r dem alle, men et af dyrene er ikke til st ede, hvilket? Sv: Hvalrossen, de n sidder stadig spærret inde i køle skabet

Angutinut (kisermaanut) eqqiaanissamut siunnersuut Nillataartitsivippit iluaniit ammaasoqartalerpat piffissanngorsimassaaq eqqiarnissaa. Nillataartitsivimmiit anillattoqarpat utertinniarsareqinagit. Siniffik torersarukku, erruiguit taava qaammatit arfinillit qaangiuppata aallaqqaataaniit aallarteqqiinnassaatit. Angutit atisanik nivinngaassuisartussatut inunngorsimasuuppata, matup tigummivia anginerussagaluarpoq. Rengøringstip for (single) mænd Det er på tide at gøre rent i køleskabet, når noget lukker døren indefra. Hvis noget udvandrer fra dit køleskab, så lad det gå uden sværdslag. Man reder seng, man tager opvasken og seks måneder senere kan man starte helt forfra. Hvis det var meningen at mænd skulle hænge tøj op, så var dørhåndtag meget større.

Apeqq.: Immakkut nanorpassualikkut qajartulerputit sakkoqarnallu. Qanoq ilillutit anigussaviuk? Akiss.: Eqqissillutit iporujuuginnarit – nannut tamarmik ataatsimeersuarnermut peqataapput. Eqqaamasaatsinuna ajoqutilik imaluunniit? Sp: Du skal ro din kajak over et stykke hav, hvor der er mange isbjørne, og du har ingen våben med. Hvordan havde du tænkt dig at klare den? Sv: Ro du bare stille og roligt – alle isbjørnene er til stormøde, har du problemer med hukommelsen eller hvad? INIp inissianik nakkutilliisuata telefonia sianerpoq nipilu uippakajaarpaluttoq nilliavoq: ”Ikiortariaqarparma!” ”Arraa susoqartoruna?” ”Nuliama arnaa igalaakkut pissinniaraluaq igalaaq ammarneq ajulerpara!” Telefonen ringer hos INIs flinke ejendomsmester og en panisk stemme råber: ”Du må hjælpe mig!” ”Hvad er der dog galt?” ”Min svigermor vil springe ud af vinduet, og jeg kan ikke få det op!”

isaavik september 2011

51


Akinut qulArnAveeqqut / PrisgArAnti

P R I S PRIS GA

GARANTI re billigst! Pisiffik vil væ ajoruAkikinnerpa suppugut!

RANTI

Pisiffik vil væ re billigst! Akikinnerpa ajorusuppugut!

Pisiassat ilaasa akii qularnaveeqquteqarput PrisgArAnti / udvalgte varer er mærket PrisgArAnti Sap. ak. tamaasa Pisiffiup nioqqutissaasa ilai ima allaqqasassapput ”PRIS GARANTI” taanna ima isumaqarpoq Pisiffiup unammillertaanni kikkunniluunniit akikinnermik nassaarsinnaanngitsutit. Unammillertitsinni akikinnermik nassaaraluaruit imaluunniit assinganik akilimmit, taava soorunami uagut akerput appassavarput, taamaasilluni Pisiffik akikinnerpaajoqqilissaaq. Hver uge er udvalgte Pisiffik-varer mærket ”PRIS GARANTI”. Dette mærke er i den pågældende uge din garanti for, at varen ikke findes billigere hos Pisiffik’s konkurrenter. Skulle konkurrenterne markedsføre varen billigere eller til samme pris, så sætter vi selvfølgelig prisen ned, så Pisiffik igen er billigst.

www.pisiffik.gl

www.pisiffik.gl

ISAAVIK 8-11  

Det grønlandske Boligselskab INI A/S udgiver dette magasin 4-6 gange årligt

ISAAVIK 8-11  

Det grønlandske Boligselskab INI A/S udgiver dette magasin 4-6 gange årligt

Advertisement