
1 minute read
Pumper

STANDARD-POOLPUMPE
En standard poolpumpe kan køre i en hastighed. Man dimensionerer størrelsen på en standard poolpumpe efter størrelsen på poolen (altså hvor mange liter vand der skal renses). Pumpen består af et forfilter og en motordel. Standard poolpumpe fås fra 0.25 hK til 2.0 hK
VARIABEL SPEED-PUMPE (VS2)
Nutiden og fremtiden. VS2 poolpumpe er en frekvensstyret poolpumpe, der kan indstilles fra 0.25 hk til 1.5 hk. Pumpen har indbygget timerfunktion og kan programmeres til tre selvvalgte hastigheder. Pumpen er lydsvag og har et særdeles lavt strømforbrug i forhold til en standard-poolpumpe. Pumpen kan bruges til pools på helt op til 85 m3 poolvand.

VARIABEL FLOW-PUMPE (VSF)
VSF poolpumpen er en stor frekvensstyret poolpumpe. Mange vil kalde den ’storebror’ til VS2 poolpumpen. Pumpens kapacitet går fra 0.5 hk til 3.0 hk. Den er meget lydsvag og har et endnu lavere strømforbrug end VS2 poolpumpen (selvom det næsten burde være umuligt). Derudover har pumpen en indbygget styring, så man f.eks. kan indstille timerfunktionen eller integrere pumpen med andre systemer. Et must-have til store pools eller til pools, hvor der ønskes fuldautomatik.
VÆRD AT VIDE OM POOLPUMPER
Pumpen er poolens hjerte. Poolpumpen transporterer poolvandet rundt i systemet så det kan blive renset og opvarmet. Poolpumpen er helt afgørende for at sikre rent badevand. Poolpumpen monteres til poolens rør. Den står ofte i et teknikrum sammen med rensningsfilteret og det øvrige doseringsudstyr. Poolpumpen skal helst ikke stå mere end 20 meter fra poolen.