1 minute read

Mosaik

Next Article
Tilbehør

Tilbehør

Det skandinaviske klima giver store temperaturforskelle mellem sommer og vinter. Tæthedsløsninger som klinker, fliser og andre malede overflader kan have svært ved at klare temperaturer under frysepunktet hvis man ikke vælger de rigtige materialer at arbejde med. Det er også vigtigt at have stor fokus på kvalitetssikringen af arbejdsudførelsen ved membransikringen (tæthedsløsningen), vedhæftningen til underlaget og fugearbejdet.

Mosaik i en pool er en meget stærk løsning med en ekstraordinær finish. Netop finishen og spillet i mosaikkerne skaber en unik og enestående oplevelse.

Vores mosaikker leveres i et utal af farvekombinationer og samspil. Det giver mulighed for at finde den helt rigtige mosaik til ethvert poolprojekt. Mosaikkerne fås i størrelserne 2.5 x 2.5 cm. og 5.0 x 5.0 cm. Der er også mulighed for at bestille mosaikkerne med en skridsikker overflade, så man sikrer at trappeflader eller andre vådzoner kan betrædes uden at mosaikkerne fremstår glatte.

SÅDAN GØR MAN

En mosaikpool opbygges af en ekstra stærk betonkonstruktion. Efter poolen er støbt anvender man en speciel to-komponent vådrumsmembran til at sikre optimal tæthed. Vådrumsmembranen påføres i hele poolen med et indlagt armeringsnet i et lag på min. 2 mm. Til hæftelse af mosaikkerne anvendes en to-komponent fliseklæb. Mosaikkerne afsluttes med en fleksibel og stærk epoxyfuge.

OM MOSAIKKERNE

Traditionelle mosaikker leveres med net eller pap på bagsiden, der holder mosaikkerne sammen. Vores mosaikker leveres i et patenteret system hvor mosaikkerne er hæftet til siderne af hinanden. Mosaikkerne sidder sammen i net på 31.2 x 49.5 cm. (ved 2.5 x 2.5 mosaikker) og 36.5 x 36.5 cm. (ved 5.0 x 5.0 mosaikker). At bagsiden af mosaikken ikke er dækket af et net eller pap giver en vedhæftning på op til 92% af mosaikkerne -normalt forventes kun en vedhæftning på 40%. Det patenterede system reducerer samtidig læggetiden med op til 50% i forhold til lægning af traditionelle mosaikker.

This article is from: