Information/Inspiration 1

Page 28

Trinelise Væring Hvilket nummer eller plade var den første der fangede dig og startede din interesse for musik? Den første LP jeg fik var ABBAs brune LP den der bare hedder ABBA, hvorfra både Mamma Mia og SOS kommer. Jeg bliver stadig helt glad, når jeg hører de to sange. Den første Lp jeg købte for mine egne lommepenge, var en single med Carly Simon ” Nobody Does It Better”, temasang til 007 The Spy Who Loved Me.

Hvilket nummer eller plade har haft den største betydning for din udvikling som artist/menneske? Noget af det jeg hørte rigtig meget da jeg var teenager og som jeg stadig holder af er Janis Ians Between the Lines og Aftertones fra 75 og 76. Jeg tror ikke jeg hørte dem da de kom ud, men jeg faldt over dem på bibloteket nogen år efter. I Birkerød hvor min moster boede havde de fået et stort musikbibliotek, og jeg fik hendes lånerkort og gik i flere formative år på jagt i musikbibliotket under den gruppe der hed Beat/folk. Men jeg opsøgte også en del verdensmusik, gospel osv. Jeg synes stadig Janis Ian holder 100 % og jeg har købt LPerne på CD siden. Jeg har været til koncert med hende én gang for ikke så mange år siden i Amager Bio. Det var vist første gang hun var i Danmark. Jeg kom i god tid og sad på første række, og jeg fik hjertebanken da hun kom på scenen. Jeg havde med vilje ikke taget nogen venner med, for jeg kender faktisk ingen der er vilde med hende, og jeg vidste jo ikke om hun stadig kunne synge, og man gider ikke dele sådan en oplevelse med nogen der ikke føler samme veneration for damen. Det mærkelige er jo, at så kom der en lille gråhåret karseklippe jødisk/lesbisk dame, med ret dårlig tøjstil på scenen, og jeg kendte kun hendes ungdombilleder fra coverne. Men hun var skøn og jeg fik alle mine LPer og Cder signeret og gav hende min. Det føltes godt at have fået lov at klappe af hende for alvor. Der ud over er der jo mange der har haft betydning for min udvikling som artist, for nogens vedkommende på grund af stemmen, for andres på grund af sangskrivningen. Her er en liste over musik der på en eller anden måde

har fået mig til at skifte kurs: og så et udvalgt track du kan lægge på din playlsite CD ”Gasolin live sådan” track: “Masser af success ” Monica Zetterlund og Bill Evans CD “Waltz for Debbie” track: “Come rain or shine” “Jeg vet en dejlig rose” Radka Toneff og Steve Dobrogosz CD “Fairytales” track : The Moon Is a Harsh Mistress” Janis Ian Cderne ”Between the Lines” og ”Aftertones” tracks: ”Watercolors” og ”the Come on” Mercedes Sosa CD“disco de Oro” track ”Alfonsina y el Mar” Stina Nordenstam Cderne Memories of a Colour og And She Closed Her Eyes. Alle sangene. Hvis et track Memories Of A Color Alanis Morisette: CD Jagged Little Pill track f.eks. All I really want Sinead O’Connor CD ”the Lion and the Cobra” tracks ”Mandinka” og ”Troy” Sheryl Crow CD ”Tuesday night music club” track ”Leaving Las Vegas”


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.