Jazz I Trekanten - Årsberetning 2019

Page 1

JAZZ I TREKANTEN Ã…rsberetning 2019


3 4 7 9 11 15 19 21 25 27 29 31

INDHOLD: Fra formanden Tak til Jazzfestival Artist in Residence Festival i festivalen Jazz for Kids JazzHouse KulturTalenter JazzButikken Året i tal Vision og strategi Bestyrelsen

FOTO: Morten Weeth Tue Romanow Erik Bøye Davidsen Katrine Worsøe Phillip Leonhard Thomas Sørensen/Peberman 2


Karsten Bech Sekretariatsleder, Jazz I Trekanten Vinder af DR P8 Jazz-prisen som “Årets Ildsjæl 2019”

Formanden MORTEN WEETH siger: 2019 har været et skelsættende år, hvor Jazz i Trekanten har formået at stadfæste sig som en væsentlig og prisbelønnet aktør i det danske jazzmiljø, med omfattende tilbud og en bred vifte af jazzoplevelser i løbet af hele året. For at positionere Jazz i Trekanten i den danske jazzliga sammen med Copenhagen Jazz Festival og Aarhus Jazz Festival, arbejdes der til stadighed frem mod at tilbyde publikum særlige jazz oplevelser ud over det sædvanlige og gerne i nye rammer. Aktivitetsniveauet har igen i 2019 været højt og antallet af aktiviteter er udvidet. Tidligere afprøvede koncepter er styrket, og der er udviklet nye projekter, der præsenterer jazzen i nye spændende sammenhænge.

3


Stor tak for at støtte Jazz I Trekanten

Kolding Kommune I 2019 besluttede Kolding Kommune at indgå en fireårig aftale Jazz I Trekanten.

Trekantområdet Trekantområdet har fra starten i 2015 støttet Jazz I Trekanten og således også i 2019.

4

Spar Nord Fonden I 2019 besluttede Spar Nord Fonden at indgå en treårig aftale med Jazz i Trekanten.


og mere tak for at støtte enkeltprojekter

5



Jazzfestival En del af Trekantområdets Festuge JAZZ I TREKANTEN har eksisteret i fem år og på disse få år har jazzfestivalen af samme navn opnået anerkendelse som en af Danmarks tre mest betydningsfulde festivaler på linje med Copenhagen Jazz Festival og Aarhus Jazz Festival. Målet er fremover at vokse på kvaliteten og bredden i publikum. JAZZFESTIVALEN Jazz I Trekanten blev i 2019 afholdt fra d. 21. august til d. 1. september med mere end 120 koncerter fordelt i de syv kommuner i Trekantområdet: Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. Festivalen var igen en kæmpe succes med masser af skønne koncerter, egne projekter og store musikalske oplevelser. HVERT ÅR udvider Jazz I Trekanten antallet af spillesteder og tilføjer nye samarbejder, så jazzen kommer ud på steder, hvor den ikke tidligere har været. Det er også et fokusområde at udvikle en jazzscene, hvor et ungt publikum kan møde unge jazzmusikere.

7



Artist in Residence Mathias Heise ARTIST IN RESIDENCE er en musiker, der håndplukkes til at indgå i en række sammenhænge under festivalen. Kunstneren deltager i udviklingsprojekter, forskellige samarbejder med andre kunstnere og planlægger selv en række koncerter i løbet af festivalen. MATHIAS HEISE er en af landets mest talentfulde yngre musikere. Udover at være verdensmester i kromatisk mundharpe, spiller han også spiller keyboard og er bandleder i Mathias Heise Quadrillion. Han er en anerkendt komponist og arrangør og har bl.a. skrevet og arrangeret musik for DR Big Band. Som årets Artist In Residence var Mathias en del af en række helt særlige og vellykkede projekter under årets festival. SMUK er kort for Slesvigske Musikkorps, som sammen med Mathias Heise Quadrillion leverede en række nye kompositioner arrangeret af Mathias. Det var en storslået og enestående koncertoplevelse at høre funk-jazz fusioneret med militærorkester. KRYDSFELT er et musikalsk eksperiment, der undersøger hvad der kan ske, når man udfordrer to musikere fra vidt forskellige musikkulturer til at skabe ny musik. Mathias og den unge elektroniske musiker Joakim Moesgaard tilbragte to dage sammen og gav efterfølgende to helt særlige og meget personlige koncerter med deres helt nye fælles musik. MATHIAS HEISE QUADRILLION afsluttede Kulturnatten i Kolding, da de med deres feststemte funkjazz underholdt op mod 1000 publikummer på Akseltorv i Kolding. Mathias Heise Quadrillion lukkede desuden JazzHouse med ca. 90 begejstrede, dansende unge jazzentusiaster.

9



Festival i festivalen Jazzdage under Jazz I Trekanten VEJLE FJORD FESTIVAL var et todages familiearrangement på Lystbådhavnen i Vejle, som første gang så dagens lys i 2018. Den ene af dagene var helliget musikoplevelser, hvor alle musikforeninger i Vejle Kommune blev repræsenteret ved ialt otte koncerter på flere scener. Den vellykkede dag blev projektledet og kurateret af Jazz I Trekanten og besøgt af ca. 10.000 gæster. JAZZ VED SØEN var et udendørs endagsarrangement på bredden af den smukke Slotssø i Kolding med udsigt til Koldinghus. Her afvikledes fire koncerter i løbet af dagen, mens publikum på bænke og tæpper kunne nyde frokost og en kold fadøl samt lytte til de skønne bands. Jazz ved Søen har været en del af festivalen alle årene og er et samarbejde mellem Jazzband Kolding, Slotssøbadet og Jazz I Trekanten. JAZZ MOVES var et samarbejde med Vejen Idrætscenter. Ni musikere spillede i forskellige konstellationer og forskellige steder i centeret i løbet af dagen med koncerter tilpasset de enkelte lokationer. Ind i mellem overraskede musikerne publikum med pop-up koncerter på steder, hvor man mindst ventede det. En lang og skøn jazzdag for både børn og voksne med masser af fantastisk og meget forskellig musik.

11


Jazzfestival Omer Avital Qantar Den store koncert Omer Avital Qantar blev fløjet direkte ind fra New York og gav en helt forrygende og energisk koncert på Godset i Kolding. Det var Omer Avital Qantars eneste koncert i Danmark i 2019 og både publikum og musikere var ellevilde af begejstring.

Diodon Jazz i Orange Scene En solrig søndag bød dagen på oplevelser i og omkring den orange oppustelige Diodon i Biblioteksparken midt i Kolding. Jazzmeditation, to elektroniske koncerter og en intimkoncert med kunstnerne indeni og publikum udenfor boblen gav en helt særlig stemning og oplevelse for alle.

12


Benspænd Vellyd, beats og samples Møder mellem musikere og instrumenter, der ikke tidligere har spillet sammen. I år mødtes bl.a. to trompeter over elektroniske tracks og desuden mundharpe og saxofon i nye herlige konstellationer. Begge bands bringer projektet videre og laver ny musik sammen.

The Artist’s Mads Mathias Heise Sidste års og dette års Artist in Residence Mads Mathias og Mathias Heise havde aldrig tidligere spillet sammen. Vi lod dem mødes i et brag af en koncert og har til hensigt at gentage succesesen med at skabe dette møde mellem de kommende og tidligere Artist’s

13



Jazz for Kids Jazz i børnehøjde JAZZ FOR KIDS i efterårsferien. I samarbejde med Copenhagen Jazz Festival afholder Jazz I Trekanten i en jazzfestival for børn i hele Trekantområdet. Formålet er at præsentere kvalitetsjazz for børn og deres voksne. Alle koncerter er med professionelle musikere, der leverer kvalitetsjazz så både børn og voksne er underholdt og får en god koncertoplevelse. Musikerne kommer med den musik de normalt har på repertoiret og leverer den i børnehøjde. JAZZ FOR BØRN er også en del af jazzfestivalen Jazz I Trekanten, ligesom der i løbet af året arrangeres jazz for børn i samarbejde med forskellige partnere. Fælles for alle jazzprojekter for børn er kvalitet og professionalisme. Målet er at spille jazzkoncerter for børn og deres voksne, hvor de og musikere mødes i en fælles glæde over musik, dans og bevægelse.

15


Jazz for Kids Drømmekoncert med Hvalfugl Drømmekoncerten blev afholdt i et mørklagt rum, hvor publikum sad og lå på puder og madrasser. Her blev de inviteret til at leve sig ind i levende fortællinger, der blev vist som animeret grafik på loft og vægge.

Tusind og én nat En koncertfortælling Et magisk møde mellem musik og eventyr, hvor den legendariske eventyrbog blev levendegjort af skuespilleren Ellen Hillingsøs medrivende oplæsning og Michala ØstergaardNielsens stemningsfulde jazzkompositioner.

16


Kids Can Internationalt samarbejde Et treårigt samarbejdsprojekt mellem JazzDanmark og Jazz I Trekanten. Jazzmusikere og journalister i alderen 9-17 år fra tre europæiske lande drog på koncertturné. Formålet var at kombinere musikundervisning med nytænkende formidling af jazz til børn.

Jazz for børn Institutioner Arrangementer for institutioner giver mulighed for at rigtig mange børn, der ikke normalt oplever jazz, scenekunst eller levende musik, stifter bekendtskab med udøvende kunst og musik. Formålet er at udvide deres glæde ved kunst, kultur og musik.

17



JazzHouse En ung jazzscene for et ungt publikum JAZZHOUSE er en jazzklub, hvor unge står både på, foran og bag scenen. Jazzklubben drives af unge frivillige, og det er primært unge musikere, der optræder på scenen. Formen og indholdet gør JazzHousearrangementerne attraktive for et yngre publikum. UNDER FESTIVALEN var JazzHouse åben fire dage i træk, og i den hyggelige og intime jazzklub præsenteredes en perlerække af unge up-coming jazzmusikere fra hele landet. I løbet af de fire dage afvikledes 15 koncerter med DJ-sets i pauserne mellem koncerter. I LØBET AF ÅRET blev der afholdt yderligere tre JazzHouse aftener i foråret og tre i efteråret. JazzHouse blev arrangeret på en café, der ikke normalt er et spillested. Forud for hvert arrangement gav de unge frivillige stedet en total make-over og inklusive etablering af scene, lys og lyd, som tilførte stedet den rette hyggelige atmosfære.

19



Kulturtalent Unge kulturentreprenører JAZZHOUSE fungerer som en jazzklub for unge, men stedet og aktiviteterne bag er også en mulighed for at udvikle de unge frivillige jazzentusiasters færdigheder indenfor kulturentreprenørskab. JAZZ I TREKANTEN har derfor siden 2016 stået i spidsen for et Kulturtalent program, hvor unge trænes i at drive et aktivt spillested. Igennem programmet lærer de unge at arrangere events og får erfaring med at være kulturentreprenør og frivillig i foreninger. KULTURTALENT programmet baseres på ønsker og interesser fra de unge, så de løbende klædes på til at drive jazzklubben. Programmet gennemføres primært som hands-on træning i forbindelse med planlægning og afholdelse af koncerter. Der suppleres med intensive workshops, som giver dem en introduktion til emner så forskellige som booking, kontrakter, budget, markedsføring, lyd, lys, afvikling mm.

21


Kulturtalent DMA Danish Music Awards Jazz De unge frivillige kulturtalenter fra JazzHouse var ved Danish Music Awards Jazz nomineret til DR P8 prisen som “årets ildsjæl”. Ved DMA Jazz høstede de stor anerkendelse fra musikere og arrangører for det store arbejde, som de gør for at skabe en ung jazzscene på JazzHouse.

JazzLounge I en anderledes bank Jyske Bank lagde hus og velvilje til en JazzLounge skabt af kulturtalenterne. I sækkestole og flydemøbler fik publikum en time-out fra den hekstiske kulturnat til lyden af ambient vellyd fra et lækkert mix af akustiske og elektroniske instrumenter.

22


DJ Jazz på vinyler På JazzHouse spilles der kun livemusik på scenen og jazz fra vinyler. Det stiller krav til de unge kulturtalenter, der fungerer som DJ’s mellem koncerterne. Færdighederne opnås gennem intensive workshops og hands-on træning på JazzHouse.

Lysfestival Lys på JazzHouse Som bidrag til lysfestivalen i Kolding var der ekstra lys og effekter på JazzHouse. Udover neon på scenen og et kæmpestort baggrundsbelyst JazzHouselogo indendørs blev alt det der skete på scenen filmet og projiceret op på den udvendige facade.

23



Jazzbutikken Med jazz på hylderne UD OVER at lave festivaler, JazzHouse og talenttræning er Jazz I Trekanten involveret i samarbejder om at bringe jazzen ud mange steder hele året. KULTURNATTEN i Kolding var et samarbejde mellem jazzforeningerne i Kolding og Jazz I Trekanten med fire store koncerter på den centrale scene i byen. MUNGO PARK arrangerer mindre performances i teaterets foyer, hvor de præsenterer jazz på scenen og kulturtalenterne står bag teknikken. TRAPHOLT afholder årligt en eller flere koncerter i den smukke Richard Mortensen sal hvor Jazz I Trekanten deltager som samarbejdspartner. DESIGNSKOLEN i Kolding benyttede sig af jazzmusik og kulturtalenternes visuals til deres afgangsudstillng og til en lysmiddag under lysfestivalen. REPAIR CAFÉ fik jazz på kajen ved Pakhuset til deres et års jubilæum. GEOGRAFISK HAVE havde igen i år et jazzband til at underholde ved det store traditionelle Sct. Hans aften arrangement. GRAFFITTI GET-DOWN på Råværket blev musikalsk åbnet med en Jazzgave fra Jazz I Trekanten i form af bandet Abekejser på den store scene. HALVØENS VINTERJAZZ i Sdr. Bjert er en heldags festival med fem store koncerter i løbet af aftenen og er et samarbejde med Bjert Musikforening. JULEMARKED i Bygning 5 er et samarbejde mellem Food:RE:Formers, Project Xi og Swap festival, hvor Jazz I Trekanten leverede jazzmusikken. URBAN BIG BAND er Trekantområdets nye Big Band. Jazz I Trekanten har taget initiativ til orkesteret og skaffet finansiering til i samarbejde med to musikere.

25


Udgifter

IndtĂŚgter 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

30%

17% 5%

26%

54%

36%

6%

6% 29%

35%

Kolding

32%

24%

2017 850.000 kr

2018 1.245.000 kr Alle kommuner

100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

2019 1.875.000 kr

Andre offentlig

5%

36%

39%

59%

54%

2018 1.200.000 kr

2019 1.895.000 kr

47%

47%

2017 835.000 kr Koncerter mm

Privat

Administration

25000

120

Vejl e 16%

20000

100 80

15000

60

10000

40 20 2016

2017 Koncerter

2018

2019

Bi l lund 6% Fredericia 9%

Vejen 7%

Ha derslev 8%

Mi ddelfart 10%

5000

2015

PR

Koncertfordeling, festival 2019

Festival 2015 - 2019 140

0

5%

5%

0

Kol ding 44%

Publikum Billund

26

Fredericia

Haderslev

Kolding

Middelfart

Vejen

Vejle


Året i tal Sådan gik det JAZZ I TREKANTENS omsætning steg med 40–50% årligt de sidste to år. Stigning i indtægter i 2019 stammer ligeligt fra øget tilskud fra Kolding Kommune og mere end en fordobling af tilskud fra private fonde. Udgifterne fordeles med ca. 40% til administration og minimum 60% til koncerter og PR. UD OVER foreningens tilskud på lidt over 1.000.000 kr. til koncerter, så vurderes det, at arrangørernes egenbetaling alene til honorar udgør ca. 700.000 kr. for koncerter, der blev afholdt i 2019. I ALT BLEV der hermed investeret 1.700.000 kr. i at levere levende jazzmusik til hele Trekantområdet. Dette resulterede i 123 koncerter under festivalen i uge 35, som blev oplevet af ca. 20.000 mennesker. Derudover blev der givet økonomisk tilskud til mere end 30 koncerter resten af året.

27



Vision og strategi Det gør vi og det vil vi MÅLET FOR Jazz i Trekanten er at udbrede kendskabet til jazz som kulturbærer i hele Trekantområdet gennem en årlig jazzfestival, en jazzfestival for børn, et JazzHouse for unge med tilhørende talentudviklingsprogram og en række andre jazzrelaterede udviklingsaktiviteter. JAZZ I TREKANTEN stræber efter at skabe musikoplevelser af høj kvalitet for et bredt publikum af både børn og voksne. Som en del af vores strategi arbejder vi for at øge kvaliteten og mangfoldigheden i de koncerter og arrangementer, vi er involveret i. Vi arbejder målrettet på at få musikken ud til så alsidigt et publikum som muligt. VI INDDRAGER hele tiden nye samarbejdspartnere og spillesteder med det formål at skabe nye rum, hvor jazz kan indgå i nye tværkunstneriske sammenhænge. Til vores festival udvikler vi selv koncerter i nye formater og mellem kunstnere, der ikke tidligere har arbejdet sammen.

29


Bestyrelsen

Nina Gantriis Møller

Morten Weeth Formand

Flemming Hansen NĂŚstformand

Birgitte Lindorff-Nielsen Kasserer

Hans Christian Erbs

Jon Noe

Gert Helenius

30


Bestyrelsen sikrer at vi holder retningen JAZZ I TREKANTENS daglige arbejde og samlede administration foregår i et sekretariat bestående af Karsten Bech og Sussie Bech. BESTYRELSEN er forretningsorienteret og sammensat af en række personer med meget forskellige kompetencer. Dermed sikres, at der er mange forskellige meninger og holdninger i spil, når der skal træffes beslutninger. Bestyrelsen er effektiv og aktivt engageret i Jazz I Trekanten.

31


JAZZ I TREKANTEN Sekretariatsleder Karsten Bech mobil +45 2251 0915 mail info@jazzitrekanten.dk www.jazzitrekanten.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.