UPDATE FLERE AKTIVE DANSKERE Danmark skal være verdens mest aktive nation. Det er den store målsætning i det ambitiøse ’Bevæg dig for livet’-samarbejde mellem DGI, DIF, Nordea-fonden og TrygFonden. En samarbejdsaftale, der netop er blevet forlænget til 2025. Med fleksible idrætstilbud og stærke samarbejder på tværs af samfundet ønsker de fire organisationer at skabe en varig model for, hvordan flere danskere får glæde af et aktivt liv. ”Vi ved, at danskerne er motiverede for at være mere aktive i deres hverdag. Derfor er det vigtigt, at vi gør det så let som muligt at omsætte motivation til handling,” siger Niels Nygaard, formand i DIF. Både Nordea-fonden og TrygFonden har været med i ’Bevæg dig for livet’ siden opstarten i 2015. De to fonde bidrager nu hver med yderligere 24,2 millioner kroner frem til og med 2024.
Arkiv foto: Lars Møller
8
IDRÆTSLIV DECEMBER 2020