a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade
2 minute read

DIF MENER

FÆLLESSKABET HAR ALDRIG VÆRET VIGTIGERE

Jeg skriver disse ord efter en historisk weekend for dansk idræt. Desværre ikke historisk på den gode måde, som vi har vænnet os til de senere år med stigende medlemstal i idrætten og store elitepræstationer.

I weekenden 14.-15. marts er det første gang i min tid, at fodboldbanerne har ligget tomme hen, og ekkoet har runget gennem de tomme idrætshaller. Det er uvante syn, der møder én rundt om i landets idrætsforeninger i disse uger, hvor virussen har lagt gaderne øde. Og det er i sagens natur ikke særligt opmuntrende, når der plejer at være et mylder af glade børn og voksne i alle aldre og afskygninger.

Alligevel vælger jeg at have de positive briller på. Først og fremmest er jeg imponeret af, hvor hurtigt foreningslivet har bakket op om myndighedernes anbefalinger og lukket ned for alle fysiske aktiviteter. Det gør en verden til forskel, når vi fra den ene dag til den anden kan få næsten to millioner medlemmer til at give afkald på idrætten og samværet med kammeraterne i en større sags tjeneste. Også selvom det selvfølgelig er en vemodig beslutning.

Opløftet bliver jeg også af at se kreativiteten ude i foreningerne. I stedet for at sætte foreningslivet på pause, så er nye former for fællesskaber startet op. Gymnastikforeninger lægger livetræning med børnene op til deres familiehold på sociale medier, orienteringsforbundet inviterer til fælles skattejagt med orienteringsposter i naturen, og et utal af generalforsamlinger bliver afviklet over Skype i stedet for at blive udskudt eller aflyst.

Det er blot et par af eksemplerne på, hvordan kombinationen af virkelyst og stigende digitalisering skaber nye muligheder for de mange medlemmer, der savner en hverdag i foreningen. Og det bekræfter mig i den grad i, at idrætten og det sociale liv i klubhuset – fysisk eller virtuelt - er vigti gere end nogensinde netop nu. I en helt særlig og usikker situation giver det os noget at se frem til, mens vi sidder derhjemme og hver især gør vores for at komme sikkert igennem sammen.

Når det er sagt, så glæder jeg mig selvfølgelig enormt til, at vi igen kan mødes om det, vi alle sammen er her for: idræt ten. Forhåbentlig er det allerede tilfældet, når du læser disse ord. Og jeg håber og tror på, at det er et styrket foreningsliv, vi ser på den anden side, hvor mange af de tiltag, der er blevet iværksat under det specielle forløb, kan bidrage til den videre udvikling af det foreningsliv, der i sit fravær vir kelig viser sin styrke.

Idrætten og det sociale liv i klubhuset – fysisk eller virtuelt - er vigtigere end nogensinde netop nu,” lyder det fra DIF’s formand Niels Nygaard. Foto: Lars Møller

SPORTSPRÆMIER DEKI

This story is from: