8 minute read

TEMA: VERDENS BEDSTE VETERANER

VERDENS BEDSTE VETERANER

Danske atleter vinder masser af VM- og EM-medaljer, når de kommer op i årene. De ‘gamle’ skyder janteloven til hjørne og træner målrettet på at blive bedst.

Danmark tilhører verdenseliten i rigtigt mange sportsgrene, når man kigger på masters- og veteranrækkerne for de ældre atleter. Skyd ning, svømning, tennis, roning, bordtennis, atletik er bare nogle af de sportsgrene, hvor Dannebrog i 2019 gik til tops ved verdensmesterskaber for de lidt - eller meget - ældre atleter.

Faktisk kan det nærmest være svært at finde et specialforbund under DIF, der her og nu ikke kan prale af en regerende verdenseller europamester.

“Vi er rigtigt godt med. Vi har mange ver densmestre,” melder formanden for Dansk Atletikforbunds Master Komité, Knud Høyer. Danske atletikudøvere er ellers normalt ikke vant til at vinde de største stævner på seniorplan, men når de træder over i mastersrækkerne, så er billedet straks mere gyldent. “Så opdager de, at de pludselig kan deltage i NM, EM, VM. Og de kan oveni købet blive verdensmestre. Det har jeg set så mange gange,”siger Knud Høyer.

"Vi er rigtigt godt med. Vi har mange verdensmestre”

Knud Høyer, formand for Dansk Atletikforbunds Master Komité,

Kulturel ændring Men hvad er det, der gør, at danske atleter tilsyneladende bliver stærkere med årene i sammenligning med konkurrenterne fra andre lande? Det er der flere forklaringer på, hvis du spørger et par idrætsprofessorer. “Den ene og helt banale forklaring er, at der er en høj andel af ældre, som i det hele taget er fysisk aktive. Det fylder meget mere generelt end sammenlignet med for årtier tilbage, hvor det var en undtagelse, at de ældre var aktive,” siger Bjarne Ibsen, der er professor og centerleder ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet.

Bjarne Ibsen påpeger også, at det er blevet meget mere legitimt for udøverne at fortsætte med at være aktive på eliteplan, selvom de kommer op i årene “Der er sket en ændring i opfattelsen af ældre. Fra det der med, at vi tidligere skulle slappe af og nyde vores otium, så betyder det nu meget mere at være engageret. Der er simpelthen sket en kulturel ændring i, hvad vi bruger vores tid på, når vi kommer op i årene. Vi er blevet mere dedikerede i det, vi går op i. Vi slapper ikke bare af i vores fritid,” siger han.

Mange verdensmestre Det er dog langt fra kun ældre menneskers tilgang til deres fritidsaktiviteter, der gør, at Danmark kan mønstre så mange verdensmestre, der er oppe i årene.

Ifølge Rasmus K. Storm, der er analyse- og forskningschef ved Idrættens Analyseinstitut, så er kulturelle ændringer i vores syn på præstation også et tegn på mere gennemgribende ændringer i samfundet som sådan: En generel udvikling fra 80’ernes jantelov og rundbordspædagogik til en mere elite- og talentpræget tankegang.

“Det er en omfattende kulturel forandring, som gennemsyrer de fleste dele af samfundet. De unge mennesker skal hurtigere igennem uddannelsen, de skal bedre kunne klare sig i den internationale konkurrence,” nævner Rasmus K. Storm og peger på, at der snart ikke findes en kommune, der ikke har en talentsatsning af den ene eller anden slags.

“Der er eliteklasser i skolerne, det hele skal være på et internationalt topniveau, og det er en samfundsmæssig udvikling, der er kommet inden for de sidste 20 år. Jeg vil ikke sige, at der blev set direkte skævt til det førhen, men der er kommet en helt anden fokus på eliten i alle forhold i samfundet, og det smitter måske også af lidt længere oppe i alderen,” fastslår han.

Det er den udvikling, som langsomt, men sikkert også har slået rod på atletikstadioner, når de mere rutinerede atleter mødes for at træne og blive bedre.

“Ja, det kan jeg godt genkende. Det er rig tigt,” siger Knud Høyer, formand for Dansk Atletikforbunds Master Komité.

“Da jeg blev formand for masterkomiteen i 2014, der kunne vi se, at vi kunne forbedre mastertræningsindsatsen ved at etablere ekstra træningssamlinger for masteratleter. Det var til dem, der ville have inspiration og som satsede på lidt højere plan, og det har været en kæmpe succes de sidste tre-firefem år,” siger han.

REGERENDE DANSKE VETERAN/MASTERVERDENSMESTRE Bordtennis • Pia Toelhøj, double +45 Tennis • Claus Pedersen, Frans Nørby, Kasper Rud og Jørn Hader, verdensmestre for hold over 70 år.

Badminton • Tommy Sørensen, Jesper Thomsen, herredouble +35 • Tommy Sørensen, Lisbeth Haagensen, mixeddouble +35 • Hell Sjørring, mixeddouble +55 (med svenske Magnus Nytell) • Jesper Helledie, herredouble, +60 (med skotske Dan Travers) • Jeppe Skov, Per MIkkelsen, herredouble +65 Skydning • Jørn Olsen, compak sporting, 56-65 år. • Carsten Brandt, riffel 50m 60 liggende, 55-64 år • Sys Hansen, riffel 50m 60 liggende, 55-64 år • Ole Kristensen, OL-trap, 55-64 år • Kenneth Nielsen, riffel 50m 60 liggende, 45-54 år Styrkeløft • Eva Buxbom, 57 kg, 50-59 år • Sune Bak, 120 kg, 40-49 år. • Henning Thorsen, 120kg+, 60-69 år. • Annette Rehoff Christensen, klassisk bænkpres i 84+ klassen. Atletik • Maria Sløk Hansen, K35, kuglestød og kaste-femkamp • Vivian Kraft Christensen, K50, diskoskast • Inge Faldager, K70, hammerkast og vægtkast • Morten Jensen, M35, længdespring • Jan Cordius, M50, kaste-femkamp

Han fortæller, at træningslejrene er med til at løfte de ældre atleter og til at motivere dem til at give den en ekstra skalle på træningsbanen. Det handler om at skabe et fællesskab og en kultur, hvor man godt må tro, at man er noget, og hvor det er ok at gå efter at være den bedste.

“Vi har mange verdensmestre. Og vi hylder dem, der bliver verdensme stre. Vi står ude på stadion og vi hepper på hinanden. Det er det, der giver det hele,” siger han.

Dermed er vi måske i virkeligheden tæt på en typisk dansk forklaring på den utypiske danske succes: At vi ‘hygger’, mens vi yder vores allerbedste. Kæmpe glæde

Når verdens bedste roere i de ældre årgange samles til regattaer rundt omkring, er der også altid danskere med til start. Og de kommer ofte først over stregen.

En af dem er Anna Karina Eli Gravad. Hun er projektleder i Dansk Forening for Rosport og samtidig en yderst aktiv og succesrig roer på 49 år. Hun vendte hjem med hele syv danske guldmedaljer ved World Rowing Masters Regatta, 2019 i Ungarn.

Med så mange medaljer har hun selvføl gelig sit på det tørre, men hun understreger alligevel, at det ikke er guldmedaljerne i sig selv, der i en alder af 49 år får hende til at lægge 15 træningstimer om ugen. Det er glæden ved at gøre det. “Der er en kæmpe glæde både ved at være sammen med en masse mennesker, der har samme passion som jeg, og der er en glæde ved at se, at jeg trods min alder kan blive bedre endnu,” siger hun.

Hun er mor til to teenagebørn, men når hun sidder i sin båd, så er hun bare sig selv. “Det er et fantastisk privilegie, at jeg kan sætte mig ned i to timer og nørde. Så bliver verden så lille, og det handler kun om mig. Det er meget simpelt. Det er en nydelse,” siger hun. "Der er en glæde ved at se, at jeg trods min alder kan blive bedre endnu” Anna Karina Eli Gravad, mastersroer

”JEG TANKER EN MASSE SELVVÆRD I SPORTEN ”

44-årige Kasper Warming er blandt verdens bedste tennisspillere i sin aldersgruppe. Han føler, at det er hans pligt at fortsætte med at spille tennis. Ikke en sur pligt, men en skøn én.

Følelsen af at give sig 100 procent, så der ikke er noget tilbage at give af. Og så samtidig at ende som den bedste, som vinderen af det hele. Den følelse kan godt være svær at undvære, når man først en gang har prøvet det. Det ved Kasper Warming.

Han arbejder til daglig som selvstændig erhvervsfilosof, og det sker, at fremmede mennesker kan finde på at klappe ad ham, når han har holdt et foredrag, der lykkedes rigtigt godt. Det, synes han er rart nok, men... “Jo, men der har jeg ikke overvundet mig selv. Men da jeg vandt EM-finalen...” begynder han med et intenst udtryk i øjnene og fortsætter:

“Da jeg vandt EM-finalen, da førte jeg 6-3, 5-0, og pludselig begynder min modstander at spille fuldstændigt vanvittigt, og han vin der syv partier i træk og andet sæt. Det ender efter tre timer og 20 minutter med, at jeg vinder 7-5 i tredje. Jeg kæmper, slider mig til den der følelse bagefter. Jeg er helt, helt slukket, der er intet tilbage overhovedet,” fortæller han.

Ære og stolthed Historien handler om EM i Østrig sidste sommer, hvor Kasper Warming stillede op som ‘young senior’ i rækken for spillere mellem 40 og 45 år. Udover singlerækken, fik han også sølv i double sammen med makkeren Ulrik Laudrup Bølling.

“Jeg har opnået… ja, det er helt kunstigt at sige ‘opnået at blive europamester’, for hvad er det? Er der penge i det? Nej! Men der er sgu en ære, en stolthed, der ligger nedenunder, som jeg kun kan opnå der,” fortæller han. “Jeg har fundet ud af, at den her sport er en del af mig. Jeg tanker en masse selvværd i sporten. En bund i mit liv som giver en god følelse. Jeg ved, at der er noget, jeg er god til. Det er rart, det er fandme rart at vide, at der er noget, man er god til,” siger han.

Kasper Warming er regerende europamester i sin aldersklasse

This article is from: