Mission IAS SERVE, April - Juni 2018

Page 1

MISSION April-juni 2018. Årgang 21

Rhino Camp Uganda Håb og heling i flygtnigelejren s3 Singida Tanzania, hjælp til selvhjælp s6

Vækkelse på Afrikas Horn s10 ...overalt, hvor strømmen kommer, bliver der liv. Ez.47

3


Forord Nye tider, nyt navn, nyt look Dette er det første blad under et nyt navn “Mission IAS Serve”. Det har længe været vores ønske at få et blad, hvor vi kan fortælle om de ting, Gud gør gennem IAS nødhjælpsprojekter samt vores spændende og vidtrækkende missionsarbejde. At fortælle om den tjeneste (på engelsk: Serve), som sker ude i verden, hvor menneskers behov bliver mødt - ikke kun fysisk gennem humanitært arbejde, men til både ånd, sjæl og legeme. Derfor har vi skabt et nyt navn til denne kommunikation, og formålet er at informere jer, vores bagland, private og kirker, samt Dorrit og Torben Madsens støtter og forbedere i et og samme blad. Bladet vil fortælle historier om tjeneste og menneskers forvandling, der ikke kan fortælles på Facebook eller på en hjemmeside. Der vil også være konkrete behov, som vi vil bede om forbøn for, og der vil være situationer og behov, som vi vil bede om støtte til situationer, vi ikke kan få støtte til gennem andre kanaler. Derfor er dette blad vigtigt, som rygsøjlen for det arbejde, der udføres derude. Jeg håber, du vil være med til at tjene sammen med os! Mission IAS Serve vil tjene mennesker og række ud, som Jesus gjorde. Mission IAS Serve er også en vækststrategi for at nå mange flere med Guds ord og kærlighed, end vi gør i øjeblikket. Derfor er det vigtigt, at vi står sammen og tjener Gud, hver på den måde, vi kan. På forhånd tak for, at du vil tage godt imod Mission IAS Serve bladet, og at du vil følge, bede og bakke op, når du kan. ●

Torben Madsen Missionær og leder af IAS Denmark

Organisation for Danske Mosaik kirker Arbejder i: Tanzania, Kenya, Etiopien, Uganda, Sydsudan, Sudan, Nepal og Grækenland

 Mission v. Dorrit og Torben Madsen Betania Kirkecenters Ydremission, Blåhøj Arbejder i: Israel, Tanzania, Kenya og Etiopien. 2


Rhino Camp, Uganda At stille den åndelige sult

v. Julie Kofoed Pehrson, Program- og Kommunikationsmedarbejder IAS

På sidste års SommerCamp i Mariager samlede IAS ind til arbejdet med sydsudanesiske flygtninge i Norduganda. En af aftenerne gik indsamlingen specifikt til at møde flygtningenes åndelige behov. Flere har mistet deres Bibler under flugten, og borgerkrigens voldsomme oplevelser gør, at mange længes efter at praktisere deres tro. De indsamlede penge blev sendt til flygtningelejren Rhino Camp. Her har IAS Uganda brugt pengene til at uddele søndagsskolebøger og Bibler til 48 kirkeledere i lejrens landsbyer. Derudover har de undervist dem i, hvordan de kan nå ud til lokalbefolkningen. Apollo Hassan er en af de kirkeledere, som har fået gavn af hjælpen: ”IAS er den eneste organisation, som tager sig af både de fysiske og åndelige behov her i lejren. Jeg er dybt taknemmelig for, at de har samlet os

ledere fra forskellige kirker, undervist os og udrustet os til at handle ud fra Guds vilje”. Hverdagen i en flygtningelejr kan være barsk, og Apollo Hassan oplever på tæt hold, hvordan mange lever et hårdt liv: ”Befolkningsantallet stiger dagligt, og kun få kommer i kirke. Mange af de unge bliver dovne og begynder at tage stoffer og drikke alkohol”.

”IAS er den eneste organisation, som tager sig af både de fysiske og åndelige behov her i lejren.” For at stå endnu stærkere, har Apollo Hassan og de andre kirkelige ledere dannet en forening, hvor de arbejder med undervisning og tilbyder samtaler til dem, der har depression, stress og andre mentale problemer. Fortsættes næste side > 3


Rhino Camp, Uganda Heling og selvtillid v. Julie Kofoed Pehrson, Program- og Kommunikationsmedarbejder IAS

De religiøse ledere er højt respekterede i lokalsamfundene. Deres medvirken i projektet er med til at gøre det bæredygtigt, fordi de når ud til mange i menighederne og lokalbefolkningen. James Mugisha arbejder i IAS Uganda og mener, at det er vigtigt at involvere religiøse ledere - både de kristne og muslimske: ”De er nøglepersoner i arbejdet med fred og sammenhold, fordi de er neutrale og ikke dømmer folk ud fra deres forskellige baggrunde”. Udover nødhjælpsarbejdet med rent vand og hygiejne, oplever James Mugis-

ha, hvordan det åndelige arbejde bliver taget imod med åbne arme. 90 % af de sydsudanesiske flygtninge er kristne, og han mærker tydeligt, at de længes efter at få opfyldt deres åndelige behov: ”Det spirituelle er en meget vigtig del af arbejdet i Rhino Camp. Det er et godt redskab til at hele traumer, følelsesmæssige smerter og til at styrke flygtningenes selvtillid. Det er en måde at samle de forskellige lokalsamfund i lejren på, fordi det opbygger og styrker følelsen af et tilhørsforhold”, siger James. Som medarbejder i IAS oplever han også selv, hvordan det åndelige fokus er meningsfuldt i arbejdet: ”For os i IAS er det en vigtig del af arbejdet og en måde at udføre IAS’ vision om et gudsforvandlet samfund”. ●

Apollo Hassan og de andre kirkelige ledere i Rhino Camp fortæller, at Bibler stadig er en stor mangelvare. Du kan være med til at støtte indkøb af Bibler samt det øvrige åndelige arbejde i Rhino Camp ved at give en gave på: IAS for Mosaik

Konto nr. 9712 0741793075 eller Mobile Pay: 21 86 86 84 Mærk: “Serve Uganda” #iasserveafrica

4


De religiøse ledere spiller en vigtig rolle i IAS’ arbejde i flygtningelejren Rhino Camp. Her mødes præsten Apollo Hassan (yderst t.v.) med de andre religiøse ledere for at dele erfaringer.

5


Singida, Tanzania Hjælp og håb til de forkastede...

For nogle måneder siden var Dorrit og jeg på besøg i Singida. Vi har sammen med Betania Kirkecenter i Blåhøj fulgt kirkens udvikling meget tæt og fået lov til at være med at styrke kirkens ledere og medarbejdere gennem undervisning og sparring. Det har været vigtigt for os at styrke dem i deres indsats, både åndeligt og socialt, så de kan være et svar ind i deres eget samfund. Det var derfor rørende at høre historier fra teenagere og unge i byen, som på 6

grund af deres handicap eller fattigdom tidligere blev set ned på af samfundet, men nu havde fået anerkendelse og uddannelse, og nogle endda job som resultat af kirkens indsats. På gudstjenesten søndag formiddag var kirken fyldt til bristepunktet af alle generationer, men især af unge, der vidnede om deres forhold til en Gud, som hjalp dem og gav dem håb!

#iasserveafrica


Hjælp til selvhjælp v. Torben Madsen, Missionær og leder af IAS DK

Fortsættes næste side > 7


Kirken, ”Kanisa la Pentecoste” i Singida bycentrum i Tanzania er meget unik, idet den ikke kun ser sig selv som en kirke med et åndeligt fokus, men som en kirke for byen, der også har fokus på de mange sociale behov, der er omkring den. Historien bag kirken går tilbage til 1972. Tre tanzanianske familier sammen med missionærerne Ulla og Alfred Jensen fra Danmark startede den, som den eneste pinsekirke i byen. Det var en stærk vækkelsestid, hvor mange kom til tro, og kirken voksede hurtigt. I 2018 er der over 400 kirker med over 25.000 medlemmer i hele distriktet. Singida-kirken er speciel, fordi de har troet på deres evne til at klare sig selv (uden missionærer) - og på hjælp til selvhjælp - midt i de mange udfordringer, de har stået i. Og de har troet på, at Gud kan gribe ind! Her 55 år senere er 8

kirken meget engageret overfor ungdomsarbejdsløshed og gadebørnsproblematikken i storbyen, og de handikappede børn i kommunerne omkring byen. Kirkens vækst er helt klart et resultat af, at der både er et stærkt åndeligt fokus og et socialt arbejde, som hjælper de mange udsatte i byen.

De har troet på deres evne til at klare sig selv (uden missionærer)... I dag er det Betania Kirkecenter i Blåhøj ved Brande, der er den danske partnermenighed. I 2007 fornyede vi partnerskabet mellem kirken i Danmark, IAS og kirken i Singida, og i 2011 lykkedes det for IAS at søge om støtte til et projekt for at nå ud med op-


lysningsarbejde og hjælp til de udsatte og handikappede børn i Singida by og tre omkringliggende kommuner, samt at styrke kirkens egen kapacitet og indflydelse i samfundet. IAS arbejde har resulteret i, at tabu om handikappede og udsatte børn er blevet brudt, at flere skoler nu tager imod disse børn, at der er skabt uddannelsesmuligheder og jobtilbud, og at de lokale myndigheder og forskellige organisationer og kirker i byen nu arbejder sammen om at forbedre vilkårene for de svage. Pastor Paulo Samweli fortæller os om vigtigheden af samarbejdet, men minder mig også om, at det vigtigste er det åndelige arbejde, at uden Gud er intet opnået. Der, hvor forvandlingen sker, er når mennesket møder Gud. Der starter genoprettelsen, som får indflydelse på hele mennesket! ●

Det var en stor glæde at gense Pastor Paulo Samweli og hans hustru - et enestående par.

IAS for Mosaik Konto nr. 9712 0741793075 eller Mobile Pay: 21 86 86 84 Mærk: “Serve Singida” #iasserveafrica 9


Ogadenprovinsen, Etiopien Rapport fra undergrundskirken

For nogle år siden oplevede jeg det samme kald til Etiopien, som jeg fik til Somalia i 1996. Kaldet til Somalia var et kald til at nå et land og et folk, der ud fra et kirkemæssigt perspektiv var mindst nået. Et muslimsk land, hvor der ikke var religionsfrihed, og hvor der kun eksisterede få undergrundskirker med meget få kristne somaliere. Dengang oplevede jeg en klar bekræftelse i, at jeg skulle hjælpe børn med psykiske og fysiske handicaps og traumer i det krigshærgede land, og at jeg skulle starte organisationen IAS, hvorigennem der skulle spredes håb og nødhjælp. Bagved dette arbejde lå der også et kald til at række ud til de få kristne, der levede i skjul, undertrykt af Islam. Dette blev starten på en spændende rejse! Vi har siden 2001 været til stede med arbejde for de mest udsatte og marginaliserede børn i Somalia, og sidenhen spredt samme koncept til mange andre lande i Østafrika og Afrikas horn. Etiopien ligner på mange måder Somalia, især den østlige Ogadenprovins, som strækker sig fra nord til syd og udgør et stort areal af Etiopien. Da jeg første gang var i Ogadenprovinsen i Etiopien, så jeg en fattigdom og et åndeligt mørke, jeg ikke havde set før. Min tanke var, at her var der virkelig brug for lys i mørket! På næsten samme tidspunkt 10

Afrikas Horn vågner Når kristendom er forbudt, skinner lyset i mørket... v. Torben Madsen, Missionær og leder af IAS DK


begynde Gud at åbne en dør, så der blev mulighed for at starte et hjælpearbejde ligesom i Somalia. I november 2017 mødtes jeg med 200 kirkeledere til en konference, hvor jeg sammen med Agner Ebild fra Give underviste og inspirerede lederne til denne opgave. Vi oplevede en meget levende gruppe ledere, der med begejstring tog imod undervisningen. Der er et stærkt kald på den etiopiske kirke til at række ud og skabe forandring, både åndeligt og socialt, i denne del af Etiopien, og det vil vi gerne støtte op om, så der tændes lys i disse menneskers liv! Vores vision er at sende 10 etiopiske missionærer ind i Ogadenprovinsen i samarbejde med den etiopiske kirke. Vi har allerede støtte til 4 missionærer, og mangler derfor støtte de andre 6. Det koster 500 kr. pr. måned og vi forventer, at støtten varer i tre år, indtil der er etableret en menighed med lokal støtte. ●

Atnafu og Barek fra Etiopien I mange lande er handikap forbundet med tabu, og mange af disse børn er isolerede fra samfundet. Vi møder Atnafu og hans forældre foran deres hjem i Yirgalem i det sydvestlige Etiopien. Atnafu er stum og er et af de børn, der har fået hjælp gennem IAS’ arbejde. Han har nu været indskrevet på den lokale skole i 2 år. Ved at starte i skole har han fået nye kammerater, og familien er blevet en større del af det lokale miljø. Hans forældre fortæller, at de tidligere havde meget svært ved at kommunikere med ham, men at hans nye hverdag med skolegang har gjort godt. ”Siden han begyndte i skolen, er han blevet mere glad og kærlig. Vi har meget lettere ved at tale med ham, og han er blevet mere velopdragen. Når han har fri, hjælper han til her hjemme og passer sin lillebror”, siger hans far Balacho. ●

Støt missionærer i ETIOPIEN Konto nr. 9712 0741793075 eller Mobile Pay: 21 86 86 84 Mærk: “Serve Etiopien”

IAS for Mosaik #iasserveafrica #iasafrikashorn 11


Vil du være partner og stå sammen med os i bøn, tro og offer? Når vi modtager faste indtægter kan vi bedre planlægge arbejdet. Sådan giver du din gave: ● Med den giroblanket, som findes inde i bladet, ● Giro (+01) 134 4218 ● Via NETBANK: Reg. nr. 9712 Konto 0741793075. Du kan også oprette en fast overføsel i Netbank. ● På mobilePay nr. 21 86 86 64 Indbetalingen øremærkes ”Serve” + det, du ønsker at give til – se under hver artikel i bladet. Er gaven ikke øremærket, vil vi gaven blive brugt hvor behovet er størst. Alle gaver kan trækkes fra i skat med op til 15.900 kr. Ønsker du det (og har vi ikke dit cpr. nr) så husk at skrive dit cpr. nr. på indbetalingen. Ønsker du, at dit personnummer skal holdes hemmeligt, kan du ringe til telefonnummeret nedenfor, se telefonnumer nederst på siden. Testamente: Ønsker du at testamentere gaver til vort arbejde, er vi gennem Betanias Ydre Mission berettiget til at modtage arv uden at skulle betale arveafgift. I testamentet skal der stå: »Betania Kirkecenter, Blåhøj Stationsvej 27, 7330 Brande«. Tal med os eller med kasserer Willy Højgård om det på tlf. 5191 3058. IAS SERVE administration kontakt: Willy Højgård, Tlf. 51 91 30 58, email: ymission@betania.dk Husk at melde adresseforandring, når du flytter. Det er vigtigt, så du undgår at bladet bliver forsinket og så vi får adressen rettet i kartoteket. Tak for din opbakning og støtte!


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.