// UNGE PÆDAGOGER // Nr.3- 2014
Side 53
Alle magtanvendelser er pædagogiske nederlag. Alle pædagogiske nederlag kræver plan for, hvordan de kan undgås i fremtiden. Pædagogik er at stille relevante krav, som eleven ikke havde stillet til sig selv på en måde, som indebærer, at eleven siger ja. Konflikter er et løsningernes vekselspil. I 2005 var jeg indblandet i projektet ”Magtanvendelse i folkeskolen”, ledet af Center for ligebehandling af handicappede og Børnerådet. Projektet var dels en kortlægning af magtanvendelser, dels nogle konferencer hvor lovgivning og dokumentation blev taget op. Min rolle var at beskrive, i hvilke situationer magtanvendelser opstår. Desuden ønskede jeg at beskrive, hvordan dette kan undgås. For det er for mig det allervigtigste. Projektet var startskuddet til, hvad jeg har lavet lige siden: Jeg arbejder med supervision og uddannelse i at håndtere problemadfærd i pædagogiske tilbud, fra vuggestue til plejehjem, fra folkeskole til retspsykiatri. Det skræmmende i projektet var, at de elever, som blev udsat for magtanvendelser, viste sig at være elever med særlige behov. Det var elever med forskellige diagnoser, som var mål for den allerstørste del af magtanvendelserne. For mig er det helt uforståeligt, at de elever, som vi har et stort pædagogisk ansvar for, er de elever der udsættes for magtanvendelser. Derfor begyndte jeg at undersøge, hvad psykologer og pædagoger rundt omkring i verden var kommet frem til om lige netop det pædagogiske ansvar. I den sammenhæng er Bernhard Weiner og Dave Dagnans forskning helt centralt. Weiner skrev i 1995 den i dag klassiske socialpsykologiske bog, Judgements of responsibility (Weiner 1995), hvor han beskriver noget meget enkelt: Hvis man vil have mulighed for at påvirke de mennesker, man som pædagog arbejder med, er man nødt til at forstå, at man selv har ansva-
UP Nr. 3 2014_1. opsætning.indd 53
ret. Det betyder, at man skal forstå, at man selv kan (og skal) påvirke de situationer man indgår i, i hverdagen, hvis de skal fungere. Vi kan tage et eksempel: Hvis man får en parkeringsbøde, kan man tænke på to forskellige måder: »» Jeg stillede bilen ulovligt og fik en bøde. Det var dumt. Jeg skal nok stille bilen et andet sted i morgen. »» Jeg fik en parkeringsbøde. Parkeringsvagten er en idiot. Den første tanke indebærer, at man tager ansvar for sin adfærd og skaber mulighed for at forandre situationen. Den anden tanke indebærer, at man lægger ansvaret uden for sig selv og mister muligheden for at påvirke. Man bliver magtesløs. For tanke nummer to medfører ikke, at man stiller bilen et bedre sted dagen efter. Måske får man så en bøde til. Og så sker det helt utrolige: Man bliver bekræftet. Parkeringsvagten er en idiot! Når det er sket et antal gange, begynder man at få negative holdninger til parkeringsvagter generelt, og begynder måske at føle sig forfulgt. Magtesløsheden øges. Når vi taler om magtanvendelser, er Weiners tanke helt central. Hvis vi havner i en situation, hvor vi er nødt til at bruge magt, kan vi tænke på to forskellige måder:
»» Der var ting i pædagogikken eller rammen, som ikke var gode nok, så vi blev nødt til at foretage en magtanvendelse.
14/10/14 12.12