2 minute read

Vær med i et lokalt netværk - eller start dit eget

Der er plads til dig, hvis du har lyst til at være en del af et fællesskab i dit nærområde.

Fem lokale netværk I Videnshuset, Voldparken 10 mødes beboere og taler og lærer sammen.

Advertisement

På Skriveværkstedet hjælper en lokal skrivekyndig beboer med skriveopgaver som fx ansøgninger og breve.

Hos Kvinder i fokus har to bydelsmødre skabt et rum, hvor kvinder mødes og støtter hinanden i hverdagen.

Hos Albansk netværk mødes en gruppe kvinder og hygger.

Omsorg for dig er et netværk, hvor naboer mødes og taler om stort og småt også de svære ting.

I Arabisk netværk bliver der undervist i arabisk.

Hvilke andre fællesskaber findes der?

Bydelsmødrene driver en café på ECV hver anden torsdag.

På ECV finder du også Idrætsfællesskabets motionshold med bla. yoga for alle.

Er du til frisk luft, kan du blive en del af Gåfællesskabet, hvor beboere nyder at gå ture sammen ved Vestvolden og mosen. Det foregår i et roligt tempo.

Du kan også være kreativ hos Designværkstedet, hvor håndarbejde er i fokus. De holder til i Videnshuset, Voldparken 10.

Hvorfor egentlig være med?

Beboerrådgiver Samira fra den boligsociale helhedsplan er ikke i tvivl om, at det gavner den enkelte og lokalområdet at mødes i lokale netværksgrupper:"Det styrker naboskabet og forebygger både ensomhed og utryghed. Du lærer nye naboer at kende og får styrket dit netværk."

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg gerne vil være med?

Kom forbi Husum for alles kontor i Voldparken 1B og få en snak med Samira.

Samira har arbejdet i den boligsociale helhedsplan i seks år og har hjulpet mange beboere med at finde netop det tilbud, der passer til dem eller hjulpet med at opstarte et nyt netværk.

Du er også velkommen til at ringe eller sende en sms til Samira på 23 66 24 57 eller skriv på sam@fsb.dk, hvis du vil vide mere.

Mathias Emil Stenrøs, har været bibliotekar på Husum Bibliotek siden 2021. Han drømmer om at flere bruger biblioteket. Måske du også kan lokkes?

Var det noget med en klub? Så er det bare om at vælge hvilken. Du kan både være med i filmklubben, snakkeklubben, læseklubben eller komme til sprogcafé. Biblioteket byder også på en lektiecafé og spændende litteraturarrangementer.

Alle er mere end velkomne Biblioteket bliver i dag besøgt af især af børn, børnefamilier og voksne. Mathias fortæller: "Vi er altid interesseret i at få flere ind fx unge og mænd, da det ikke altid er dem vi når."

Find ro

"Vi har en ret stor studiezone i forhold til bibliotekets størrelse. Her kan man uforstyrret fordybe sig i at læse eller arbejde. Vi har også computere, man kan bruge eller printe fra, hvis man har brug for det."

Kom forbi til en snak Du kan altid tage forbi og spørge om hvilke muligheder der er på biblioteket. Mathias og kollegaerne står klar til at hjælpe fra kl. 14-17 alle hverdage.

"Hvis du har ideer til fællesskaber eller andet, så kom endelig til os. Som bibliotek er vi gode til at samle folk på kryds og tværs", fortæller Mathias, der desuden også er virkelig god til at finde den bog, der passer lige til dig.

Find det der passer til dig

På bibliotekets hjemmeside kan du få overblik over alle deres tilbud.

This article is from: