Poetisk April 2016

Page 1



poetisk april digte

2016


Poetisk April 2016 På Horsens Bibliotek besluttede vi at slå et slag for poesien i april 2016. Vi inviterede bibliotekets bruger og alle andre interesserede til at sende os deres digte og gjorde det muligt også at bidrage her på biblioteket. Digtene har vi løbende publiceret på bibliotekets skærme, på hjemmesiden, på twitter og på en særlig skærm ved poesiafdelingen. Vi sætter stor pris på de mange bidrag og har nydt mange fine linjer og finurligheder - også en overraskelse i form af et bidrag fra 5. årgang på Egebjergskolen, der har skrevet og malet om april. Vi har udvalgt nogle af de mange fine digte og akvareller, men kan desværre ikke bringe dem allesammen. Vi følger poesien til dørs med tre skrivedage i maj og takker i øvrigt Gyldendal og Rosinante for de fine bogpræmier. Vi håber også, at vores brugere bliver ved med at skrive og undersøge hvad sproget kan - på de kommende sider er der i hvert fald lidt inspiration. Der er endnu mere på bibliotekets hylder. - Horsens Bibliotek, maj 2016



A nemoner anes P üskeliljer plukkes R ebis rødmer I ngen iris L ivet leves - Gitte Friis


det var sådan en morgen april var orange

vi satte os ved stoppestedet ikke fordi vi skulle med bussen fordi vores øjne, stadig naive troede at her var meningen

vi havde mistet det her ur men var det kun en undskyldning? vi spejlede os i den tabte tid spiste verden med tænderne som appelsiner

det var sådan en morgen april var orange

du tænkte; vi lever et digt - Kirsten Wilbrandt Kjaer




april så mange gange april og alligevel nyt strejf af jagende solglimt og blæst der bider regn med rester af vinterens kulde driver forbi

køligt hvide står mirabellerne i blomst og saften stiger stum bag birketræernes bark

hør frøernes knurrende elskovsleg i dammen æg haletudse frø og mit urgamle paddeinstinkt er vakt og den evige cirkel sluttet. - Berit Cedergreen Bech



Harpiks. Og lyden af din motorsav der kløver sig vej gennem mine drømme. Splintrer mine tanker og erstatter dem med regn. - Linda B.


Aprildigt April er midt mellem vinter og sommer; det kolde, der var – det varme, som kommer. Du lokker med solskin; og noget skal ske så vi styrter os ud på en fortovscafe.

Men du er en uvorn drillepind, så pludselig blæser en væmmelig vind med regn og hagl og slud og sne og så sidder man der – med sin kolde te. Og andre får whisky med is..... endda til den samme pris.

Og tænk jer i dag – den 15. april da viste du virk’li din sande profil, med bulder og brag og lynild, ja­ja, april! Du er sgu’ vild.

Men vi kender dig godt fra andre apriler, så vi ryster bare på ho’det og smiler af alle dine krumspring; du taber tilsidst skønt du,som altid, er født optimist.


For maj, den søde og milde, der atter gør skoven grøn, den la’r fra bæk og kilde violen blomstre skøn.

Men selvom Maj har sødmen og varmen, så er det alligevel dig, der vinder på charmen. - Marianne Seeberg





April er den smukkeste farve vinterens mørke skylles væk af et spirende lysegrønt hav

April er den skønneste sang en skov af fuglestemmer overdøver kuldens tyste tæppe

April er det største håb drømme springer ud og skyggerne fejes bort med de visne blade - J.H.



Med rim i græsset På bare versefødder Går april sin gang - Lea Beckgård Jensen



Forår Frosten er nu henvist til natten den skjuler sig i jorden og slipper nødigt sit tag aldrig har den været så vedholdende men den udfordres af alt, der spirer anemoner, følfod, violer solsortens selvsikre skrål lokker solen til at stå tidligere op en myre forfrisker sig i morgendug gradvist kommer solen til kræfter og giver kulør til hungrende hoveder vintergækken svajer villigt i brisen en velklædt vibe lægger sin vej forbi ivrigt fløjtende bygger fuglene rede luften fortættes af pirrende pollen dagens lys har nu fået et længere liv omsider springer bøgen frygtløst ud. -Glenn Enrico Buhl Liwervall



Vokseværk i april Som lille i april måned. Startet med at blive moppet og forfulgt. Da jeg blev ældre turde jeg ikke være mig selv. I lære i kolonial i tre år . Lærte at gøre rent blev udlært ikke i kolonial men rengøring. Jeg blev udlært men ingen rigtig købmand. Jeg bliver gift men vil leve op til mine forventninger. Vil gerne være som alle andre, jeg var ikke mig selv. Min kone dør. Du må stå på egne ben. I gennem ti år jeg ønsker at blive mig selv. Endelig nu i april 2016 jeg sprang ud og turde være mig selv. Følelsen af at være herre i eget hus er vidunderlig. Tak fordi du gav mig det april. - Carsten Simon



Forår og april At digte kan for en ny være svært .. dog giver træning mulighed for at få det lært Det gøres dog ikke med et digt, der er tom .. man skal jo også begribe, hvad det handler om..

..Det må være, at foråret hertil er bragt at fuglene kvidrer, og lyset får mere magt at blomsterne pibler, og gæssene unger får at lunen begynder og vinden dufter af vår

at man kan være ude og også se, hvad man sig foreta`r at det i fingrene kribler, for at gøre haven klar at energien ovenpå den lange vinter tilbage er .. når sommeren er nær og foråret er her. - Helle Hansen





Der er smilehuller i luften fra solens kærtegn på din kind hvert væsen og de lette skridt bærer glemte indtryk ind.

Stikkelsbærbusk og tjørnekrat nynner nu en frihedstone selv violen knapper kjolen op til en fløjlsblød, hengemt zone.

I luften gemmer fugleflokken på en forårspiruette der bydes på til drømmegalop for alle der tør lette - Sofie Risager Aaby


April April Så fyldt med længsel og beviser på kraft fra vinterens fængsel til forårets saft i blomster og planter og hjerter så unge. Nu væk med vanter og frakker så tunge.

Men hov, se solen går, vi trænger til varme. Det suser som efterår, og hvor er din charme? April, april, du lunefulde, du lokker og leger med solskin og kulde du er, som du plejer.


Det regner og tordner, Jeg vil ud i haven, men himlen sortner, og jeg bliver gnaven. Sü pludselig ses solen, jeg hopper op fra stolen, ordner have til jeg segner, og se nu hvor det regner. - Lene Skov Sørensen





En dårlig start med ”-snar” i enden Derfra er det op ad bakke Eller det går ned ad bakke med iskolde krammere sjaskvåde regnkys og små, forsigtige solstrejf på vinterglemt hud

Forfrosne blå og gule blomster vover knapt at løfte hovederne fra den trygge livmodermuld og alle nøgne grene ryster regnen af sig

Selvfølgelig blev Danmark besat i april og befriet en majaften Selvfølgelig

Så selv om fuglene synger livsglæde ind i min vintermørke sjæl Kan jeg kun trække skuldrene op om ørerne:

Jeg vælger maj, april. - Conni Haverholm Svendsen



Jeg Jeg elsker havet mest, dernæst skoven men jeg ønsker ikke at dø på havet jeg bryder mig ikke om havet, når jeg er på havet når jeg tænker over det, er det overgangen mellem vandet og stranden, som får mig til at elske havet helst vil jeg dø på en mosbeklædt skovbund hellere det end indenfor, alle tænkelige variationer af indenfor og jeg vil føde mine børn under solen på en klippe selvom her ingen klipper er Engang spurgte en elsker, hvad jeg tænker på når jeg rører ved mig selv jeg sagde det ikke, men jeg tænker på denne udsigt, på de gamle træer, solen og havet og jeg er altid alene - Camilla Nicole Bitsch



Rim til biblioteket om april Så blev det endlig’ april derfor har vi alle let til smil, vi har vinket farvel, til den kolde vinter, nu må vi ud og nyde vor sol, så snart, den glimter. For ude i skoven er de skønne anemoner, de blir’ plukket af børn og gamle koner. Vi får så alle røde kinder, for det er sundt med gode minder.

Og biblioteket må så ligge i ”dvale”, jeg vil heller høre, lyde fra en svale, så ud af byen vil jeg vandre, sammen med en masse andre. - Conny Kristiansen


Eksempler fra en Poesi bog Anno 1950-53

Eks. 1.

Kære Benny. Som svanen den snehvide ad vandet glider hen, Gid ikke dine dage, må glide let som dem. (Engelen som skrev disse ord var såmænd min mor.)

Eks. 2.

Kære Benny. Der var engang jeg gik til ro, Kom der en mand og banker på. Venlig hilsen Niels Erik (Til Niels Eriks undskyldning skal siges at, han var søn af en cementstøber)


Eks. 3.

Kære Benny. Roser er røde, violer er blå Jordbær er søde, og du er ligeså. Kærlig hilsen Hedvig P. (Hedvig var klassens stille generte pige. Mange år senere mødte jeg hende til et bal. Vi talte længe om gamle dage, da hun sagde farvel, var det med at langt varmt knus, og varme i øjnene. Men hun var desværre blevet gift. - Benny Bentsen





April

Du frodige fåremåned Så spirende og kæk Her vil jeg blive stående Mens mørket siver væk

Du frodige fåremåned Så fuld af liv og kraft Du fejer stormen væk Og smelter hver en rest

Du frodige fåremåned Du som altid kommer Og viser de første spor Af vores længe ventede sommer

Du frodige fåremåned Så fuld af ny forventning Fortiden lader vi stå Og starter en ny beretning - Mikkel Christophersen



April gavmilde april sol og regn, fuldmåne nu strålende tegn, aftenen viser sig kold men god, erantis og gækker kysser min fod

mørket vibrerer en stjerne falder i aftenlyset og foråret kalder - Margit Gade



Forårssæson Jeg tager del i dette cyklus I et kredsløb rundt om en kerne Det sitrer af skovsyre i min mund Blomsterne er fordelt i den lysbrune muld Som planeter Spredt i tusinde små atomer Forsonet med jordens rødder Dit rævehul er et hjem for mig Jeg vil have aktier i min egen skov I april april april Med jord under neglene Sætte livets blomst i højeste kurs Aldrig gøre drømmene Til en fremmed institution I vinterens skygge På vej væk fra fænomenverdenen Med retning mod min forårssæson - Lisette Jensen



Kærlighed tro alt. Kærlighed dække alt. Kærlighed skal vi til hinanden, så verden blev fred. - Ukendt på tavlen på biblioteket.



Smil det er april. Lærken sine triller slår, nu er det endelig forår. Forsythia står i knop, indtil varmen lukker dem op. Kaffen på havebordet står, jeg snupper lige en tår. Smil, det er april. - Gitte Friis



Til trøst – Inger Christensen in memoriam fodsvamp findes fodsvamp og dræbersnegle findes fodsvamp og dræbersnegle og ramsløg i Risskov, men også anemoner - Søren Skadhede





Poetisk april Så kom du igen du dejlige april Vi tager imod dig med glæde og smil Nu haven den kalder på alle der vil Vi glæder os over at foråret er til Forelsket det bliver man først i april Når foråret blomstrer er det med stil Mennesker bliver glade når varmen er nær Kære april du er velkommen her - Susanne Hansen




Først i april Den første gang du krydsed’ min vej var jeg kort for ho’det. Du var jo ikke noget for mig, så du misted’ modet.

Og hvordan du siden hen samled’ modet op igen, ja, det fatter jeg bare ikke, min ven. Det var mer’ end selv jeg troede.

Du gav pokker i stil. Stak mig bare et smil. Det var først i april.

Og før jeg vidste, hvad der var sket, så var mit forsvar faldet. Du tog mig ganske uforberedt, og du kom som kaldet.


Og du kaldte siden hen alt det bedste i mig frem. Og det fatter jeg bare ikke, min ven. Det var mer’ end selv jeg troede.

Nür du stak mig et smil, gav jeg pokker i stil. Det var først i april. -Ulla Gade






April Skoven er hvid anemonetid. Slut med at sukke og klage et forår er kommet tilbage. Tungsind skal tags med et smil i april.

Sol, blæst og regn sikre forårstegn. Frø af salat og radiser livets mirakel beviser. Jorden blir varm og fertil i april.

Over en sky sejler der et fly. Giver et løfte om sommer ligesom lærken, der kommer hjem igen fra sit eksil i april.


Dampe og duft, krydret forårsluft. Jeg gider gerne at hapse rugbrød og små, kolde snapse purløg på røgede sild i april. - Ulla Bendix






det var sĂĽdan en morgen april var orange

vi satte os ved stoppestedet ikke fordi vi skulle med bussen fordi vores øjne, stadig naive troede at her var meningen

vi havde mistet det her ur men var det kun en undskyldning? vi spejlede os i den tabte tid spiste verden med tĂŚnderne som appelsiner

det var sĂĽdan en morgen april var orange

du tĂŚnkte; vi lever et digt


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.