Karrieren til søs begynder på en fuldrigger

Vil man møde nogle af fremtidens søfarende, kan man med fordel besøge et tremastet skoleskib. Statistikker viser, at næsten alle eleverne på GEORG STAGE fortsætter med en karriere til søs – enten ved at sejle videre som ubefaren skibsassistent eller søge ind på en maritim uddannelse. Men hvem er de unge, og hvad har de lært efter 20 uger ombord?

Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE · Foto Hannah Paludan

Vejret er glimrende og havet roligt, da SEA HEALTH & WELFARE besøger Ungdomsøen – også kendt som Middelgrundsfortet – en dag sidst i oktober. Øen er et gammelt søfort i Øresund, der for 130 år siden skulle beskytte København mod angreb udefra. På denne dag ligger det danske skoleskib GEORG STAGE ved øen, fordi de 57 elever i alderen 18-22 år om bord har afsluttet deres 20-ugers togt og nu skal til eksamen.

En af de unge er Dejan Tomovski fra København. Han står på agterdækket og rigger en bådsmandsstol til. Han skal også klargøre en såkaldt stilling. Det er ikke hans favoriteksamen.

”Det var noget af det værste, jeg kunne trække. Jeg har øvet mig meget på at splejse reb, det er jeg god til,” siger Dejan Tomovski.

På dækket og på kajen er andre elever også i gang med forskellige eksamensopgaver i praktisk sømandskab. Kaptajn Bjarke Wahlqvist og overstyrmand Idalene Lund Nielsen går fra elev til elev, tjekker deres arbejde og spørger ind til metoderne. Dejan Tomovski venter spændt i et kvarters tid, før det bliver hans tur. Han har styr på det vigtigste, men er også tydeligt lettet, da kaptajnen oplyser, at han er bestået. ”DET HAR VIRKELIG FANGET MIG”

Dejan Tomovski blev elev på GEORG STAGE nærmest ved et tilfælde. Han gik på en produktionsskole, da hans klasse som en del af undervisningen skulle besøge GEORG STAGE.

”Jeg kendte slet ikke til skoleskibet før. Vi skulle som opgave besøge skibet og eleverne, og det de fortalte, fangede mig. Så samme aften søgte jeg om at komme med på togt og var heldig at få en plads,” siger han og fortsætter:

”Jeg føler, at jeg virkelig kan meget nu og har fået en masse gode evner. Det er fedt at stå her og kunne alle de ting.” Det 20 ugers uddannelses-togt han har været på, har givet ham mod på at sejle endnu mere.

”Jeg vil gerne ud at sejle igen. Det har virkelig fanget mig. Jeg har også en stor interesse for at arbejde med træ, så måske jeg vil søge ind på en uddannelse som bådebygger. Men først og fremmest glæder jeg mig til at komme hjem til min mor og slappe lidt af,” siger han med et bredt smil.

Skoleskibet GEORG STAGE ligger til ved Ungdomsøen for at give de 57 elever ro til at fokusere på deres eksamener. Sidst på dagen er der tid til de praktiske gøremål.

Elev Dejan Tomovski er til eksamen i praktisk sømandskab på agterdækket. Det er kaptajn Bjarke Wahlqvist og overstyrmand Idalene Lund Nielsen, der stiller spørgsmålene. Foto: SHW I tre dage ligger GEORG STAGE ved Ungdomsøen. Nogle eksamener afholdes i en bygning på den anden side af det gamle øfort.

DRØMMER OM AT BLIVE STYRMAND

Alle elever, som SEA HEALTH & WELFARE møder på GEORG STAGE, har omtrent samme planer som Dejan Tomovski. De vil enten ud at sejle igen eller søge ind på en maritim uddannelse.

Michelle Nicoline Bodholdt fra Varde var egentlig begyndt på landbrugsskole, men gjorde op med sig selv, at hun hellere ville ud at sejle. Hun tog dog på gymnasiet, inden hun søgte om en plads på GEORG STAGE.

”Jeg prioriterede gymnasiet først, fordi det giver nogle flere muligheder efter togtet. Jeg planlægger at søge ind på en maritim uddannelse på SIMAC i Svendborg med start næste sommer. Min drøm er at blive styrmand på et stort passagerskib. Jeg kan godt lide at have mange mennesker omkring mig, så måske på en stor færge eller et krydstogtskib,” siger hun.

Samme plan har københavnske Ida Hein Truelsen, der også tog en gymnasial uddannelse, før hun søgte plads på GEORG STAGE.

”Før togtet havde jeg aldrig forestillet mig at blive styrmand. Jeg er så glad for, at jeg hoppede ud i det. Nu har jeg fået blod på tanden og vil læse til styrmand.” NØDVENDIGT AT SLIPPE KONTROLLEN

Michelle Nicoline Bodholdt mener selv, at hun har forandret sig på togtet med GEORG STAGE.

”I starten ville jeg gerne styre og planlægge alt. Det kunne jeg i gymnasiet, men det kan man ikke på GEORG STAGE. Der kommer ændringer hele tiden, så jeg erfarede hurtigt, at man ikke behøver at stresse over tingene. Jeg er samtidig blevet mere omstillingsparat. Det skal man være her, for du kan uden varsel få en besked, som du skal reagere på, uanset om du måske ikke har lyst. Nattevagterne er hårde, og vi er trætte. Men du kan ikke lade din irritation E

På GEORG STAGE er forskellighed en styrke

”Jo mere forskelligartet gruppen af elever er, jo mere udvikler de sig. Derfor forsøger vi overordnet at gøre gruppen af elever så forskelligartet som muligt. Det vil sige omtrent lige mange af hvert køn og gerne elever, der kommer fra geografisk forskellige steder. Vi har flest ansøgere fra København, men vi ser også på de andre landsdele samt Grønland, Færøerne, Norge og Sverige. Tilsvarende gør vi også en indsats for at have et match mellem bogligt stærke elever og elever, som ikke var blandt de bedste i skolen. Vi prioriterer også pladser til ansøgere, der vil ud og arbejde med hænderne, som ikke dur til at sidde ved en computer. Erfaringerne siger, at den dygtige gymnasieelev og ham, der har adskilt og samlet en knallert, de får meget ud af at lære hinanden at kende. Vi hører også fra ordblinde elever, at det at være ordblind på GEORG STAGE er en mindre udfordring for dem.”

Asser Amdisen, direktør i Stiftelsen Georg Stages minde.

eller træthed gå udover de andre, som også er trætte,” siger hun.

Ida Hein Truelsen har fået mange nye venskaber om bord, også med nogle, som hun måske ikke ville tro have troet, at hun havde noget til fælles med. Samtidig har skoleskibet været et godt læringssted for hende.

”Jeg har fået flyttet mine grænser og løst opgaver, som er meget anderledes, end andet jeg har prøvet, og som kun er muligt at prøve på sådan et skib. Det er jeg meget glad for. Vi har oplevet hele verden fra vandsiden og samtidig lært en masse, som du skal bruge, når du arbejder på skibet.”

Michelle Nicoline Bodholdt supplerer: ”Vi har lært alt muligt praktisk på skibet. Nok også ting, vi aldrig mere får brug for. Men som elev bliver du klædt på til at kunne søge ind på alle mulige maritime uddannelser bagefter. Det synes jeg er meget værdifuldt. Jeg lærte også ret hurtigt at sige fra, når jeg har en dårlig dag og ikke lige er med på så meget sjov. På et skib er det vigtigt, at man er ærlig om hvordan man har det.”

Ida Hein Truelsen (tv) og Michelle Nicoline Bodholdt vil begge være styrmænd og forventer at begynde på uddannelsen til næste sommer.

Eleverne får støtte og vejledning til jobsøgning efter togtet

”Efter elevernes eksamen afholder vi en ’hyrecafé’ i salonen, hvor eleverne kan få hjælp og vejledning til jobsøgning. Det gør vi, fordi der er nogle af eleverne på hvert togt, der for eksempel aldrig har prøvet at søge et job. Samtidig ved vi, at nogle rederier har nogle ret avancerede processer for at søge et job. Det kan en 19-årig let gå kold i. Møder man den mur, er det nemt at vælge et andet job på land.”

”Det er fedt, når jeg hører om nogle af de spradebasser, jeg har sendt videre til et skib. Så får jeg en melding om, at der er noget krudt i dem. Det, at få ung energi om bord, liver et skib op og får gang i messen. Vi ringer gerne til et rederi, hvis vi har elever, der passer godt til de profiler, rederiet typisk søger. For eksempel kan vi hjælpe vores grønlandske elever med kontakt til ROYAL ARCTIC LINE, hvis det er noget for dem.”

Morten Hess-Nielsen, maskinmester på GEORG STAGE, underviser i motorlære, læsning af tekniske tegninger, el-lære og værkstedsskolen i land.

”På togtet har jeg bevist for mig selv, at jeg kan mere, end jeg selv troede. I starten var jeg for eksempel ikke så tryg ved at gå ud på rærerne,” siger Sofie Wildt Settgast.

Når 63 elever pludselig skal få en hverdag op at køre, nytter det ikke at være utålmodig, siger Emil Meyer. ”Nu ved jeg, at jeg er en del af et hold, og at vi kommer længst ved at hjælpe hinanden og lytte. Det er en kæmpe gave, som jeg har fået med,” siger Emil Meyer. ”Nu er jeg ret sikker på, at jeg vil søge ind på SIMAC næste år for at blive skibsfører. På GEORG STAGE taler vi jo sammen og bliver præget af de andre elevers idéer og tanker om mulighederne for maritime uddannelser,” siger Emil Meyer.

Det er ikke bare drømmen om en maritim uddannelse, der har taget form om bord på GEORG STAGE. Emil Meyer har også lært en hel masse om sine egne og andres grænser.

”Absolut. På det personlige har jeg rykket mig meget og er blevet langt mere pædagogisk. Før kunne jeg godt blive utålmodig og måske lidt ophidset, hvis tingene ikke var, som jeg syntes, de skulle være. Nu ved jeg, at jeg er en del af et hold, og at vi kommer længst ved at hjælpe hinanden og lytte. Det er en kæmpe gave, som jeg har fået med,” siger Emil Meyer.

IKKE LÆNGERE EN AF DE STILLE PIGER

Sofie Wildt Settgast fra Rømø har lært nye sider af sig selv om bord. Det er slet ikke til at undgå, mener hun. Før togtet ville hun nok betegne sig selv som en af de stille elever. Nu er det en betydeligt mere selvsikker Sofie, der afmønstrer.

”Jeg har helt sikkert lært at være mere åben og udadvendt. Vi er meget forskellige, så vi lærer at være sammen med mange forskellige typer mennesker. På togtet har jeg bevist for mig selv, at jeg kan mere, end jeg selv troede. I starten var jeg for eksempel ikke så tryg ved at gå ud på rærerne. Nu tænker jeg slet ikke over det mere. I det hele taget er jeg blevet mere selvsikker og finder en anden ro i mig selv.”

Det ligger nogenlunde fast, at Sofie Wildt Settgast vil sejle videre, og det er blandt andet styrmændenes historier og erfaringer, der har inspireret hende.

”Umiddelbart vil jeg gerne ud at sejle som ubefaren, men jeg har ikke besluttet, hvilken slags skib, jeg gerne vil søge job ved. Vi har hørt så mange historier fra styrmændene, om hvor de har sejlet, og hvad de har oplevet. Det er meget inspirerende,” siger Sofie Wildt Settgast.

Det er ikke tilfældigt, at hun har begivet sig ind i det maritime felt: ”Min familie har en sejlbåd, så jeg har været med på ture hele livet. Jeg er glad for at være på vandet og har længe været interesseret i at tage en maritim uddannelse. Idéen om at søge om en plads på GEORG STAGE kom fra en af min brors venner, der havde sejlet med et skoleskib,” siger Sofie Wildt Settgast.

ER BLEVET EN DEL AF HOLDET

Emil Meyer fra Kalundborg sigter også mod en maritim uddannelse. Før togtet havde han ingen idé om hvilken uddannelse, der ville være den rette for ham. E

Efter det formelle gruppefoto er taget, er der tid til at tage nogle sjove fotos med vennerne om bord.

Man skal lige lære tonen at kende og kunne sige fra

”Med 63 elever foruden de ti officerer om bord, vil der opstå kriser. Kriser kan handle om, at folk kommer fra forskellige miljøer og har forskellige sprog. Når man kommer ud på et skib, kender man ikke tonen. Man skal lære selv at sige fra, men også kunne begå sig og opføre sig ordentligt.”

”Det kan ske, at man føler sig krænket selv eller på andres vegne over et eller andet. Så tager vi en snak om, hvordan man er sammen med forskellige mennesker. Det afgørende er, at vi løser det. Vi er et pædagogisk skib med fokus på dialog. Vi har en vigtig opgave i at sikre, at eleverne ikke jokker i spinaten, når de kommer om bord på det næste skib. At de tværtimod kan begå sig og lære at færdes i et nyt miljø. En vigtig del af det er naturligvis, at man også kan sige fra.”

Morten Hess-Nielsen, maskinmester på GEORG STAGE. TOGTET VAR HÅRDERE END FORVENTET

Efter dagens eksamener er overstået, er der elever overalt på skibet. Der skal tages gruppefoto, så de tager uniformen på og fordriver ellers ventetiden med at hygge sig med hinanden og slappe af under eftermiddagssolen. Nogle elever var før togtet spændt på, hvordan det sociale miljø ville være på skibet. Det var faktisk Anne-Sofie Brunhøj Sørensens bekymring.

”Jeg troede, at det sociale ville blive hårdt, men det kom helt af sig selv. Det faglige indhold med navigation og alt det praktiske om bord var derimod virkelig intenst og mere hårdt, end jeg forventede,” siger Anne-Sofie Brunhøj Sørensen, der er fra Horsens.

Hun synes, at officererne om bord var gode til at fylde dagene ud, og eleverne blev kastet ud i det fra første dag. ”Så jeg nåede ikke at tænke over, hvor hårdt det var, for der var hele tiden noget nyt, jeg skulle lære. Og fordi vi var sammen om at løse tingene, lærte vi hinanden at kende på en anden måde, end jeg før har været vant til. Undervisningen kunne jeg nemt koble til arbejdet ombord – det var let at forbinde teori med praksis. For eksempel at kunne kende de forskellige skibe, vi så på havet,” siger Anne-Sofie Brunhøj Sørensen.

Hun skal i gang med at søge arbejde som ubefaren og vil så på sigt gerne læse til skibsingeniør.

”Jeg har allerede sendt to ansøgninger afsted. Vores kaptajn er god til at fortælle os, når der er en ledig stilling et sted. Jeg vil gerne afsted hurtigt, så jeg regner med at tage, hvad jeg kan få,” siger Anne-Sofie Brunhøj Sørensen.

TRYGGE RAMMER OG ENSARTET TØJ GØR EN FORSKEL

Jannis Wolf Höflich er også en af de elever, der gerne vil ud at sejle igen snarest muligt. Men på den helt korte bane håber han på at få lov til at blive på GEORG STAGE, når det skal på værft i et par uger.

”Som maskingast har jeg lært mange nye ting. Men det vil så give mig en enestående erfaring at kunne være med på skibet og følge de reparationer og den vedligeholdelse, der skal laves.”

Derefter skal han ud at sejle igen. Det kan være på et træskib eller på en båd, der fanger kongekrabber ud for Norge.

”Det vil være en god mulighed for at tjene gode penge ved hårdt arbejde i en måneds tid. Det vil give mig råd til at arbejde med noget andet, der måske ikke er så vellønnet. På længere sigt vil jeg gerne læse til befaren, og når jeg har brug for at slå mig ned, så vil jeg gerne uddanne mig til skibsfører. På et tidspunkt vil jeg gerne have et job til søs, der ikke er så fysisk hårdt,” siger Jannis Wolf Höflich, der oprindeligt er uddannet tømrersvend.

”Det konstante tidspres som tømrer passede mig ikke så godt. Så da en ven fortalte mig om GEORG STAGE, syntes jeg det lød fedt. Jeg så det som en mulighed for at arbejde med noget nyt, lære en masse og få nye oplevelser. Jeg kan også godt lide, at vi går i det samme tøj. Her er ingen, der dømmer hinanden på deres påklædning,” siger Jannis Wolf Höflich.

Det, Jannis Wolf Höflich havde det sværest med på togtet, var at blive vækket før en vagt og med det samme gå i gang med arbejdet. ”Det er ud af køjen, pakke køjen sammen, få tøj på og så op på dækket. Uden at have tid til at gøre sig klar og spise morgenmad stille og roligt. Jeg er blevet vant til det, men jeg hader det,” siger Jannis Wolf Höflich, der i begyndelsen var lidt usikker på det med, at alle elever sover i samme rum.

”Men det blev hurtigt helt normalt, for vi kunne mærke, at vi var i trygge rammer. Og det med at bade sammen var lige meget, for vi så jo ikke noget, vi ikke havde set før. Det ydre er ens, det indre er forskelligt, og det er en god måde at lære folk at kende. På GEORG STAGE er det ikke det ydre, man først bedømmer de andre på.”

Jannis Wolf Höflich (th) er uddannet tømrersvend, men valgte at tage med GEORG STAGE. Hvad fremtiden byder, er han ikke sikker på, men han vil helt sikkert arbejde på havet, først som ubefaren og på sigt som skibsfører.

Anne-Sofie Brunhøj Sørensen har allerede sendt to ansøgninger til job som ubefaren. På lidt længere sigt drømmer hun om at læse til skibsingeniør.

De unge er foran på ligestilling

”Vi har haft elever, der er født som et køn, men føler sig som et andet, og som italesætter det om bord. Det er generelt helt problemfrit, fordi alle har fokus på at arbejde sammen og løse opgaverne. Så de kan godt føle, at de har et frirum på Georg Stage, fordi du i høj grad bliver bedømt på, hvad du gør, og ikke, hvad du er.

De forskelle, jeg bemærker eleverne imellem, er derfor ikke i forhold til deres køn, for de er i forvejen bevidste om ligestilling – og på mange måder er de unge foran os ældre.”

Morten Hess-Nielsen, maskinmester på GEORG STAGE.

Rederierne kan påvirke uddannelsens indhold

”Vi vil gerne lære eleverne alt det, vi kan, og gøre dem klar til et job på skibene og de maritime uddannelser. Derfor holder vi løbende samtaler med erhvervet for at høre, hvad der er vigtigt for dem, at vi giver eleverne. På den måde fandt vi for eksempel ud af, at ESVAGT rigtig gerne ser, at vores elever får et radiocertifikat. Det lagde vi så ind i planen. Omvendt piller vi noget andet ud, hvis det er forældet.

Sådan arbejder vi hele tiden med at tilpasse uddannelsen. Vi skal opfylde en minimumsbekendtgørelse, men vi gør meget mere. Det er vigtigt for mig, at det er en moderne uddannelse på et gammelt skib. Vi gør de unge til kompetente søfolk, der kan løse de problemer, de møder.”

Asser Amdisen, direktør i Stiftelsen Georg Stages minde.