2 minute read

2022 – I kan nå det endnu

Nominér ÅRETS VELFÆRDSSKIB 2022

– I kan nå det endnu

Gør besætningen på dit skib en stor indsats for at skabe trivsel og velvære for alle om bord fx ved at afholde fælles sociale aktiviteter?

Så kan du nominere dit skib til Årets Velfærdsskib 2022. Vi udlover en valgfri præmie til skibet til en værdi af USD 1,000.

For at nominere dit skib, skal du sende en mail til: welfareship@shw.dk senest den 31. december 2022. I mailen skal du fortælle, hvorfor dit skib skal kåres til Årets Velfærdsskib og gerne vedhæfte billeder eller videoklip fra dit skib. Du behøver ikke nominere det skib, du er påmønstret lige nu, det kan også være et skib, du har været tilknyttet tidligere i år.

Læs mere om konkurrencen og kåringen af Årets Velfærdsskib 2022 på www.shw.dk

Sidste års vindere havde blandt andet fokus på fællesskab og sociale aktiviteter for alle om bord. Fotos: GIJON KNUTZEN og MONACO MAERSK.

Vi elsker PODCASTS!

Podcasts til dig, der vil have nyheder

Følger du med i nyheder, er podcasts en god og nem måde at blive opdateret på. Der er rigtig mange podcasts, der formidler nyheder på forskellig vis – nogle udkommer dagligt, mens andre bruger tid på perspektivering. Her kan du læse om en række gratis podcasts, du kan finde på din foretrukne tjeneste.

AVISTID

Weekendavisen udgiver Avistid hver fredag og vender ugens vigtigste nyheder. Chefredaktør Martin Krasnik er vært. På Weekendavisens hjemmeside for podcasts kan du finde flere andre podcasts om f.eks. videnskab, kultur og mad.

https://www.weekendavisen.dk/podcast

GENSTART

Dette er en daglig podcast fra DR, der går i dybden med et aktuelt emne, og emnerne spænder vidt, fra krig og klima til kongehus og kultur.

https://www.dr.dk/lyd/special-radio/ genstart

PILESTRÆDE

Pilestræde er Berlingske Tidendes nyhedspodcast. På alle hverdage går værterne i dybden med et aktuelt emne inden for politik, kultur og samfund.

https://www.berlingske.dk/podcastpilestraede

BORGEN UNPLUGGED

Denne podcast går i dybden med hvad der foregår på Christiansborg. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene, og journalist Thomas Qvortrup stiller de skarpe spørgsmål. Udgives af Qvortrup Media.

https://www.borgenunplugged.dk/

RADIO INFORMATION

I dagbladet Informations ugentlige podcast ser chefredaktør Rune Lykkeberg og avisens kulturjournalister på de store linjer i samfundet.

https://www.information.dk/podcast

DU LYTTER TIL POLITIKEN

Alle hverdage giver Politikens nyhedspodcast dig indblik i en aktuel historie på 20 minutter.

https://politiken.dk/podcast/dulyttertilpolitiken/

SLOTTET OG SUMPEN

Dette er BT’s politiske podcast med Anne Kristine Cramon og Joachim B. Olsen. Værterne dykker ned i ugens største og mest overraskende historier i dansk politik.

https://www.bt.dk/slottetogsumpen

HVAD SKER DER?

Denne podcast er produceret af Rasmus Mark Pedersen, der er iværksætter og forhenværende direktør på Radio Loud. Podcasten handler om udland, politik og grøn omstilling, og hvert afsnit er på ca. 10 min.

https://podcast24.dk/podcasts/hvadsker-der-dagens-vigtigste-nyhederpa-max-10-minutter

POLLSTER

Denne podcast produceres af A4 Medier og er en faktabaseret podcast om politik baseret på viden, data og undersøgelser. Ambitionen er at sætte dagsordenen med emner, der optager den danske lønmodtager.

https://www.spreaker.com/show/pollster

Q&CO

Journalist og politisk kommentator Henrik Qvortrup har en gæstevært med i studiet og behandler i hvert afsnit tre af ugens politiske historier.

https://ekstrabladet.dk/temaer/ ?tag=tag%3Atemaer%40ekstrabladet. dk%2C2020%3AQ_CO

TIDEN

Den daglige nyhedspodcast fra DR, hvor værterne behandler tre aktuelle historier på 30 minutter.

https://www.dr.dk/lyd/special-radio/tiden

This article is from: