Issuu on Google+

Mørke • Paderup • Jebjerg

Kløvertidende Årgang 2013 | SOMMER

Nyheder & Indlæg fra 3 afdelinger

06 SOMMERSTEMNING

KLØVERBYEN I MØRKE

CROSSFIT I PADERUP

Læs mere på side 4

Læs mere på side 13

Læs mere på side 23

Det er lige nu fantastisk vejr udenfor – et tegn på, at vi er i slutningen af...

Tankerne bag projektugen på tværs af alle teams på afdelingen...

Crossfit er mange ting. Først og fremmest er det et styrke- og konditionsprogram...


______________________________

SKOLEBESTYRELSE

Kløvertidende i dette nummer

______________________________ Folkeskole for børn og unge med autisme og ADHD

FORMAND:

Henrik Kruse, tlf. 3570 1182 (Paderup)

firkloeverskolen.dk _________________________________

NÆSTFORMAND:

HOVEDADMINISTRATIONEN I PADERUP

tlf. 6169 8484 (Paderup)

Line Johansson,

Skoleleder Ole Klinke  8915 5901

Brian Bendtsen Ibsen,

Administrativ leder Torben Sand  8915 5902

Brian Keldsen, tlf. 8639 1870 (Mørke),

_________________________________

Janni Blume,

tlf. 8642 0197 (Paderup)

tlf. 8639 8858 (Mørke),

_________________________________

REGIONALE AFDELINGER: JEBJERG, MØRKE PADERUP: Ungdomsafdeling Afdelingsleder: Anders Raaby  8915 5903 JEBJERGAFDELINGEN Jebjergvej 43, 8870 Langå Afdelingsleder: Lene Kastrup Hansen  8915 5911 MØRKEAFDELINGEN Kirkevej 13 A, 8544 Mørke Afdelingsleder: Stine Stidsen  8915 4189

tlf. 8696 3964 (Jebjerg) MEDARBEJDERREPRÆSENTANTER:

Michael Lassen, Henrik Jensen, tlf. 3152 0543 (Paderup) ______________________________

REDAKTION

______________________________

Ole Klinke Inge Lorenzen Mona Kjeldsen

Rikke Bilgrau Pia Kjær

Paderup Mørke

Jebjerg Århus Amt

2 | Kløvertidende

sommer2013

Kineserier

4 4 4 6 7 9 10 10 11

tlf. 8685 9946 (Jebjerg)

Michael Wölck _________________________________

Skoleleder, Ole Klinke

Cecilie von Hielmcrone,

Apollovej 62, 8960 Randers SØ Tlf: 8915 5900

KONSULENTTEAMET:  8915 5900

3

12 12 13 15 15 16 18 19 20 20 21 23 24 25 26 27

JEBJERG Leder, Lene Kastrup Hansen Sommerstemning Miniby Fri leg og perleplader Stop op dag

KONSULENTGRUPPEN Evaluering - som er vores Skoleåret går på hæld

MØRKE Leder, Stine Stidsen Kløverbyen i Mørke Emneugen Søskendedag Søskendedag 2 Konkurrencen i højsæde Sproglige finurligheder

PADERUP Leder, Anders Råby Workshops CrossFIT Girls Corner Tur til København Køkken workshop Afgangsprøver Aktivitetskalender


Kineserier Ole Klinke

Skoleleder

For t id en s kal vi åb en b a r t m å l es m e d ki n ese r n e – et a n d et fo l ke færd , s o m h a r d eres u d fo rd r i n ge r p å go d t o g o n d t. D e r f i n d e s en kin es is k fo rb a n d els e , d er l yd e r så d a n : G i d , a t d u m å få et s p æ n den d e liv ! Me n in ge n er v i st, at d en , d er l ever i ro o g f red , h a r et vels ig n et liv.

r e m m God so

Jeg synes, at vi på mange måder lever et spændende liv. Vores økonomi skal holdes i særdeles stramme tøjler, elevtallet har en faldende tendens, og som et ekstra krydderi på tilværelsen er Firkløverskolens afdeling i Paderup sagt op af gymnasiet, som vi bor til leje hos – vi har i parentes bemærket et ellers rigtig godt naboskab! Økonomien og elevtallet har betydet, at gode medarbejdere på Firkløverskolen har skullet omplaceres til andre institutioner i Randers Kommune, og hvad opsigelsen af lejemålet i Paderup kommer til at betyde om et år, er endnu uvist. Men vi klør på på Firkløverskolen. 25 elever forlader os her til sommer, og en oversigt viser, at Firkløverskolens elever bidrager til at opnå det politiske mål om, at 95% af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er glædeligt for vores elever – og noget vi på skolen kan være stolte af. I det kommende år vil vi sætte fokus på at udvikle specialpædagogikken. I forvejen er Firkløverskolen et flagskib inden for det specialpædagogiske felt – vi er eksempelvis leverandører til VISO (se hjemmesiden) – men vi har valgt at bygge oven på den teoretiske udvikling, skolen gennemførte for et par år siden med et projekt, som er navngivet ”Specialpædagogik i en systemisk kontekst”. Vi tænker, at specialpædagogikken er vores kerneydelse, og at

den systemiske tilgang, som handler om at se livet – elevernes og skolens – i en sammenhæng baseret på anerkendelse og en nysgerrig tilgang til udvikling, kan bidrage netop til denne udvikling. Det lægger sig tæt op ad skolebestyrelsens ønske om, at vi i det kommende år bruger tid på bestyrelsesmøderne til at drøfte kvalitet. Er vi nu dygtige nok, sørger vi for at inddrage den nyeste viden på området, herunder brugen af IT? Et af årets møder er beregnet til, at elevrådsrepræsentanterne får lejlighed til at mødes med skolebestyrelsen og fremlægge, hvad der rører sig blandt eleverne. Det er der kommet meget godt ud af! Og nu står sommerferien for døren. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige jer alle – elever, forældre og personale tak for en flot indsats og tak for et godt samarbejde. Lad os stå sammen i det nye skoleår med de spændende udfordringer, vi står overfor. Og så er der jo en anden kinesisk vending, som mange kender: Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn. Andre bygger vindmøller. På Firkløverskolen vil vi holde jordforbindelsen og holde fokus på vore elever. Ole Klinke skoleleder ¢

vinter 2012

Kløvertidende | 3


FIRKLØVERSKOLEN

Lene Kastrup Hansen

Sommerstemning

Afdelingsleder

Det er lige nu fantastisk vejr udenfor – et tegn på, at vi er i slutningen af skoleåret, og sommerstemningen er da også ved at indfinde sig på afdelingen. Den 31. maj havde vi markedsdag for alle 3 afdelinger her i Jebjerg. Det var en rigtig dejlig dag med sjove aktiviteter både ude og inde, og alle eleverne så ud til at nyde det i fulde drag. Med sommervejret som den perfekte ramme boltrede de

4 | Kløvertidende

sommer2013

sig med blandt andet hoppepude, sumodragter, waterballs, gøglerbod, flødebollemaskine, ansigtsmaling, kage, saftevand og grillpølser. I marts måned havde vi for første gang her i Jebjerg planlagt 3 emnedage for hele afdelingens elever og personale. Vi ønskede at lave en sammenhæng, hvor det var muligt at lave noget, som var fælles for os alle på afdelingen, og hvor både elever og personale kunne

være sammen om aktiviteter på tværs af grupper og teams. Vores overordnede emne var ”Miniby”, hvori vi havde en række forskellige værksteder, som eleverne kunne vælge sig ind på: Kløverkunst, café, småkagefabrik, krop og bevægelse, skønhedssalon, TV-speciel, biograf og sløjdværksted. Samlet set forløb dagene rigtig godt, og både elever og personale var begejstrede. Vi lavede efterfølgende


en evaluering af dagene med både elever og personale, hvor de skulle forholde sig til en række spørgsmål om emnedagene på en skala fra 1-10. Gennemsnitligt evalueredes der over hele linjen mellem 8 og 10, og på spørgsmålet om, om emnedagene skal gøres til en fast tradition, endte vi på 9,6. Derfor er vi ikke i tvivl om, at succesen skal gentages næste år. Måske bliver det en ”Miniby” igen, måske noget andet. Måske bliver det over

flere dage – vi ved det ikke endnu, men vi er i hvert fald sikre på, at vi gerne igen vil være sammen om et fælles projekt, både elever og personale. Ellers er vi i fuld gang med at planlægge næste skoleår. Det betyder blandt andet, at vi skal sige farvel til nogle elever, som skal videre enten til afdelingen i Paderup eller noget andet uden for Firkløverskolen. Dem ønsker vi alle sammen held og

lykke fremover. Derudover skal vi modtage 8 helt nye elever, hvilket vi naturligvis glæder os meget til. Jeg vil ønske alle elever, forældre og personale en rigtig god sommer(ferie). Jeg ser frem til næste års samarbejde med jer. Lene Kastrup Hansen afdelingsleder ¢

sommer 2013

Kløvertidende | 5


JEBJERG fortsat...

Miniby F ra den 1 8 . m art s t il d en 20. m a r ts h avd e F i r kl øve rsko l e n i J e b je rg en em neuge om en ” M in iby”. Det g ik u d p å , at d e r va r en m a sse væ r kste d e r, o g ma n s kulle så lave fo rs ke llige t in g i d em . M a n e r p å 2 væ r ksted e r o m d a gen , en fra k l. 8: 3 0 til 1 1:15 o g en fra 12:05 t i l 1 3 : 3 0 .

Biograf

Spillecafé

Bageri

Forkæl dig selv

Krop og bevægelse

Kløverkunst

Dette går ud på, at man kan se en film, det er så simpelt J

Her kan man bage forskellige ting, som alle eleverne får at spise kl. 13:40. Det kan være alt fra boller til pandekager til kanelsnegle.

Dette foregår i gymnastiksalen, hvor man kan lave forskellige boldlege og spil, f.eks. dødbold og stopbold.

Småkagefabrik

Her laver man forskellige typer småkager, putter glasur på og pakker dem fint ind og får dem med hjem. Her kan man være meget kreativ eller bare lave dem ”plain”.

TV Special

Denne her er meget interessant, her får man en iPad, og man kan gå rundt og optage videoklip fra de forskellige værksteder. Man skal også redigere den, så den bliver til en lang video om Miniby. Til sidst får man sin færdige video på en DVD, og hele skolen ser den kl. 13:40.

6 | Kløvertidende

sommer2013

Her får man bare lov til at sidde og spille computer eller brætspil J

I dette værksted bliver det dejligt. Her kan man få fodbad, saftevand, makeup, stylet hår og meget mere.

Her laver man forskellige dekorationer til skolen, f.eks. mosaik eller malinger.

Drillepinden

I sløjd laver man en ”drillepind”, hvilket er en spids pind med en snor fastgjort. I den anden ende af snoren er der en træring, så går det ud på at svinge pinden, så ringen rammer ned omkring pinden. Marvin, team 2 ¢


Fri leg og perleplader Vi kan kalde d et SFO ( s ko lefrit id s o rd n i n g ), S PF (soc ialpæ d ago g is k f rit id st ilb u d ) el l er kl u b ; ud g a ngs p unk te t e r d e t s a m m e . Eftermiddagstilb u d d et

der kan udvikles på, men vi ved også, hvad der er svært, og hvilke situationer det dermed er svært for den enkelte elev at mestre.

på Firkløversko len e r meget mere en d fri le g og perleplader. I vo re s fo lder omkrin g ef term id dagstilbuddet stå r d e r bes krevet: Aktiviteterne i fritidstilbuddet tager afsæt i at udvikle almene færdigheder, sociale kompetencer, selvstændighed og at kunne sætte mål for fremtiden. Herunder konkret at udvikle venskaber og fritidsinteresser.”

Dermed bliver en planlægning af tilbuddet lavet under hensynstagen til, hvornår vi udvikler, og hvornår vi giver ro til den enkelte, og han/hun kan lave noget, som vi på forhånd ved, at han/hun kan mestre.

Det er naturligvis forskelligt fra team til team, hvordan eftermiddagene er planlagt. Dog er der nogle pædagogiske grundtanker, der er grundlæggende for alle. Vi har valgt at beskrive et par enkelte områder, som betyder meget i vores planlægning og udførelses af pædagogikken om eftermiddagen.

”Der tages i fritidstilbuddet udgangspunkt i elevernes særlige forudsætninger. Herunder alder, udviklingsniveau, -potentiale, ressourcer og interesser, ligesom der skabes kompenserende rammer for elevernes vanskeligheder. Fritidstilbuddet struktureres med specialpædagogisk miljø for øje, så der på samme tid skabes tryghed, overskuelighed og variation i de temaer og samvær, eleverne kan vælge.

Vi arbejder rigtig meget med sociale færdigheder. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs udfordringer og ressourcer. Vi planlægger ud fra, hvad den enkelte skal øve sig i og har brug for støtte til, og hvor eleven har nogle ressourcer, som han/hun kan bidrage med i sociale sammenhænge. Vi ved, der er elever, der har brug for meget tæt voksen guidning i eksempelvis boldspil men som til gengæld kan fordybe sig i at bygge LEGO sammen med andre. Vi ved, hvad

Eksempelvis kan vi have en elev, der er super dygtig til at spille rundbold, fordi regler og rammer er meget tydelige. En anden elev kan have svært ved denne aktivitet, fordi det for ham er vigtigt at være den bedste, og han kan have det rigtig svært ved, at andre er bedre.

sommer 2013

Kløvertidende | 7


Fri leg og perleplader fortsat... 

JEBJERG fortsat...

hun i dag har overskud og ressourcer til at indgå i en, for ham/hende, meget krævende aktivitet. Der vil være dage, hvor det er fornuftigt at springe over!

Vores fokus under denne aktivitet er den sidste elev, som skal have meget støtte og guidning under hele aktiviteten, hvor den første elev kan mestre denne aktivitet. Inden en aktivitet som rundbold påbegyndes, er det også vigtigt, at vi sammen med den enkelte vurderer, om han/

Vi arbejder med elevernes relationer indbyrdes. Mange af vores elever har vanskeligt ved at aflæse andre og skal have hjælp til afkodning. De kan have svært ved at fornemme andres grænser og kan dermed virke grænseoverskridende og endda provokerende over for hinanden. Vores indsats bliver at tydeliggøre og forklare ned i mindste detalje; mimik, sprog og ikke mindst

baggrund for adfærd. Det er ikke sikkert, at forståelsen opnås, men ved gentagende snakke, kan det være, at eleven lærer at koble signal til handling – både hos sig selv og hos andre. Når nu vi har valgt overskriften ”Fri leg og perleplader” er det for at tydeliggøre, at fri leg for os – og for vores elever – er et mål. Mange af vores elever har det rigtig svært netop i den fri leg. De har ofte deres helt personlige dagsorden for, hvordan legen skal være, hvad der skal være indhold, hvem der skal gøre hvad, og ikke mindst hvordan legen skal ende. Når vores elever så formår at bygge huler i krattet og lave deres helt egen verden med samfundstjeneste, penge, oprydning og roller, så er de kommet langt. For det er rigtig svært at indgå i et samarbejde og tage andres perspektiv. Er perlepladerne fremme, kan det være, at eleven har brug for noget ro, efter han/hun har øvet sig i no-

get, der krævede rigtig mange ressourcer og har brug for ro. Eller står vi med en kaffekop i hånden og ser på nogle elever, der leger, er det et udtryk for, at et af vores pædagogiske fokusområder er i udvikling, og der bliver øvet sociale færdigheder. Rikke Bilgrau pædagog ¢

8 | Kløvertidende

sommer2013


Stop Op

Stop Op Dag

Et begreb, so m h a r været en d el af F i r kl øversko l en i m a n ge å r, men hvad bet yd er d et ? Vi har lige haft en stop op dag - og på denne tid af året bliver dagens indhold meget fremadrettet med fokus på næste skoleår. Vi besluttede elevgrupper, elevpladser, personalegrupper, kontaktpersoner, emneuger, aktiviteter på tværs i teamet og arbejdede super koncentreret, som I kan se på billederne. Rammerne var også sat til en god arbejdsdag; et lokale på det gamle rådhus i Randers! Team 3 Jebjerg ¢

Stop Op Dag

sommer 2013

Kløvertidende | 9


KONSULENTGRUPPEN

Af Psyko log , Ann-J anet H anse n, Ko nsulentteamet

EVALUERING

Som er vores

Begrebet eval u e rin g lyd e r o f te s o m n o get tø r t, m a n ska l l ave, e l l e r en d nu værre, som kont ro l. O g j a , d et ka n d et væ re . På Firkløverskolen har lærere og pædagoger langt hen ad vejen et arbejde, hvor vi frit kan tilrettelægge og vurdere i hverdagen. Og med den frihed følger krav, som vi alle er underlagt for at dokumentere, hvad vi gør for eleverne. Det er elevernes forældre interesserede i, og det er vore offentlige arbejdsgivere interesserede i. Og det er jo ikke interessen i sig selv, som er dårlig, vel? Det kan være en fornøjelse for alle deltagere på en konference, når lærer og pædagog fremlægger materialer, som en elev har arbejdet med. Og det er allermest spændende, når det er eleven selv, som fremlægger det! Evaluering handler ofte om de ting, som vi eller en elev allerede har gjort. Samtidig er vi i fuld gang med at tænke fremad for at planlægge hverdagen for og med eleverne. Vi sætter os hele tiden nye mål. Og når en lærer forlader en time, så udveksler hun eller han ofte bemærkninger med en pædagog om, hvordan timen forløb, og hvordan de enkelte elever indgik i timen. Det tænker vi ikke så ofte på som evaluering. Selv ikke når vi som medarbejdere på under fem minutter når at aftale, hvad der vil være godt at tilpasse til næste time. Men det er også evaluering – og den bliver sjældent kedelig. I perioder med ekstra udfordringer, kan evaluering blive svær. Men den bliver stadig aldrig kedelig. Derfor 10 | Kløvertidende

sommer2013

har systemiske teoretikere interesseret sig for at udvikle begrebet ”evaluering”, så det indeholder vores daglige engagement. For evaluering kræver, at vi systematiserer udvekslingen af vore fælles erfaringer. At det tværfaglige samarbejde får plads, så vi kan udfolde erfaringerne på en spændende måde. Og hvorfor skulle pædagoger ikke have en mening om f.eks. årsplanerne i de enkelte fag? Og når en lærer har en ny samarbejdspartner til hver slags undervisning, så er der basis for at afklare forventninger til, hvordan vi kan supplere hinandens færdigheder til elevernes bedste. Det er både drøftelser af mål og udveksling af erfaringer, og det er den løbende evaluering, som betyder, at elevplanen (næsten) er revideret i et fag, når man er færdig med sit tværfaglige møde. Og eleverne? Vi har mange måder at hjælpe dem til selv at sætte sig mål, som er realistiske. De arbejder med elevplanens små, konkrete mål, som f.eks. at kunne cykle 1 runde i skolegården. Og de større elever arbejder med back-casting, hvor de kan drømme om fremtiden og samtidig kan finde ud af, hvordan deres drømme bliver til virkelighed. Så i løbet af skoledagen evaluerer mange af vore børn. Det er også evaluering, når en dreng får belønning for at have været sammen med de andre elever til spisning, og når han ser frem til at få en ekstra fysisktime. Det giver

mening, trivsel og udvikling. Ligesådan har elevernes skemaer og arbejdssystemer en funktion her og nu, for at eleverne kan overskue deres dag, og de véd, hvad de skal lave i (aktivitets-)timen og hvordan. Ofte ser eleverne ikke mere perspektiv med strukturen, end det. Vi véd, at når vi træner eleverne nu, så hjælper vi dem til at få et så almindeligt et voksenliv som muligt. For et par år siden besøgte en ung kvinde med Aspergers Syndrom Paderup-afdelingen. Hun var intelligent og velfungerende, når hun var sammen med sin støtteperson. Han lærte hende at planlægge sin dag. Men hun måtte træne dette med ham i flere år i hverdagen. For uden ham brugte den unge kvinde hele sin dag på at planlægge, hvad hun skulle - og når hun var færdig, så var dagen gået. Så kort sagt: Vores løbende, tværfaglige samarbejde, elevens fremvisning af sine opgaver foran sine forældre og de mål og metoder, eleverne tager til sig. Det er eksempler på evaluering, når samspil og læring smelter sammen. Det er evaluering, når den er vores! Og det er dét liv, som forældre, kommunale arbejdsgivere, ja som selv skolens konsulenter kigger efter i skolens elevplaner. Og for vore elever er evalueringen det liv, som er og bliver deres!

december2011

Kløvertidende | 10


Ja ne Bje r re gaard, Ko nsule nt Fir k løve rsko le n, t ilk ny ttet UU-Randers

Skoleåret 2012-2013 går på hæld Igen skal vi sige farvel til en flok elever, som afslutter deres skolegang på Firkløverskolen. Elever (og forældre) har alle været gennem en lang og til tider svær proces, hvor der er blevet arbejdet med, hvad eleverne skal efter Firkløverskolen.

Hvad skal afgangseleverne 2013 fra Firkløverskolen så? Da Firkløverskolen rummer en meget bred målgruppe, er viften af kommende tilbud også meget bred.

Denne proces startede faktisk allerede, da eleverne gik i 1. skoleår. Gennem den daglige undervisning, socialfag og UEA – Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsundervisning – har undervisningen sigtet på at give eleverne det bedst mulige fundament både personligt, fagligt og socialt til at magte en tilværelse efter folkeskolen/Firkløverskolen. Processen har også indeholdt forskellige vejledningsmæssige tiltag. Eleverne kan fra det 8. skoleår komme i praktik, hvis de kan magte det. Med et intensivt arbejde med planlægning og forberedelse af både eleven/ forældrene og praktikstedet lykkes det for de fleste elever at få gennemført en eller flere meget vellykkede praktikker. Brobygning på en ungdomsuddannelse i 9. og/eller 10. skoleår er også relevant for nogle af vores elever. Igen kræver det stor planlægning og forberedelse. Nogle af vores elever kan magte og have udbytte af at afprøve en kort periode (2-5 dage)

på en ungdomsuddannelse med flere andre unge på samme alder. Andre af vores elever vil slet ikke kunne magte en sådan sammenhæng. Det er efter meget grundige overvejelser, vi sammen med elev og forældre vælger/ fravælger brobygning for vores elever. Men den vigtigste del af processen foregår i den daglige ”trummerum” på Firkløverskolen. Eleverne bliver udfordret maximalt på den faglige del. Eleverne kommer på forskellige besøg i verden omkring os og bliver måske klogere på tiden efter Firkløverskolen: Hvad kan jeg lave? Hvor kan jeg lave det? Hvem kan jeg lave det sammen med? Hvor kan/skal jeg bo? osv. Og eleverne bliver klogere på, hvem de selv er/får selvindsigt gennem dagligdagen og samtaler med personalet. Eksempler på emner, som kan komme i spil i samtalerne i de ældste klasser: Diagnoser, pubertet, seksualitet, normer, regler, kærester, skat, forsikring, budget, hvordan ringer jeg til ”kommunen”, tandlægen, lægen m.m. - listen er uden ende.

Vi har en stor gruppe på 10 elever, som skal starte på STU – Særlig Tilrettelagt Ungdoms­ uddannelse 5 elever har valgt at fortsætte i et tilbud på en produktionsskole. 2 elever har valgt et multimedieværksted på en produktionsskole, fordi de gerne vil forberede sig til forhåbentlig at blive optaget på 3D-college i Grenå i fremtiden. 3 elever vil gerne på sigt have en håndværksmæssig uddannelse og har valgt værksted på produktionsskolen efter det. 3 elever har valgt at fortsætte deres skolegang på en efterskole. 1 elev skal i praktik gennem jobcenteret. 2 elever har valgt Linieskolen i Hadsten, hvor de også skal bo det næste år. 1 elev fortsætter på heltidsskolen under Randers Ungdomsskole. 1 elev skal på HG på Handelsskolen. 2 elever har fået plads i Aspergerklassen på Paderup gymnasium.

sommer 2013

Kløvertidende | 11


»

Stine Stidsen

Afdelingsleder

MØRKE

FIRKLØVERSKOLEN

INKLUSION PÅ FULDT TRYK!

- set fra en borgmesters perspektiv… Jeg står i Kløverby Nationalbank og vil gerne have udbetalt min løn, inden restauranten åbner. Drengen bag skranken spørger mig: ”Nå, hvad laver du så?” Jeg tøver lidt, inden jeg svarer:…”Jeg er vist nok borgmester”. Det ser ud som om, min titel bliver godkendt. Jeg får i hvert fald udbetalt min løn, og der går ikke lang tid før en delegation af børn og personale stiller på mit kontor, og hænger en borgmesterkæde om halsen på mig. Det var en stor ære og fornøjelse at være borgmester i vores helt eget minisamfund. Vi tog chancen, velvidende, at vi udfordrede mange af vores elever til det yderste. Vi gav slip på de kendte rammer og strukturer, miksede børn og ansatte på kryds og tværs, producerede, købte, solgte og kalkulerede… ”hvis jeg nu køber avis, har jeg så råd til at købe en kage, efter jeg har været i biografen?” ”hvis vi holder udsalg i genbrugsbutikken allerede torsdag, har vi så varer nok til hele fredag?” ”hvordan skal en tjener opføre sig for at få flest muligt drikkepenge ud af kunderne?” ”hvad stiller man op med snydere og bedragere i en by, som ikke har en politistation?”

Offentlige skoledebat

I den offentlige skoledebat møder man indimellem den påstand, at specialskoler er ekskluderende, og dermed en vældig umoderne og ikke tidssvarende måde at tænke skole på.

Min påstand er, at vi i høj grad arbejder med inklusion på Firkløverskolen. Det er relevant og nødvendigt, når vi ønsker at uddanne vores elever til at være livsduelige samfundsborgere. Vi skaber rammer, hvor eleverne, i en passende målestok, kan øve sig i at navigere i forhold til andre mennesker øve sig i at være en del af en gruppe, med alle de udfordringer, det giver. Vi vover at forvandle skolen til et minisamfund og udfordre børene i nye konstellationer og give dem ukendte opgaver. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at ugen blev så stor en succes, fordi vores elever er omgivet af professionelle voksne, som formåede at guide hver enkelt elev igennem ugens udfordringer på en passende måde! Minisamfundet var en leg, som blev meget lærerig på mange niveauer for os alle. Der opstod mange nye ideer og udviklingsmuligheder mellem både børn og voksne i løbet af ugen. Nogle blev ført ud i livet, og andre har vi på lager til en anden god gang. Der var masser af positiv energi i huset, og helt sikkert basis for at bygge videre på ideen en anden god gang.

Jeg stiller gerne op som borgmester igen! 12 | Kløvertidende

sommer2013

Stine Stidsen afdelingsleder ¢


Kløverbyen i Mørke Tan kerne bag p ro j e kt u ge n p å t væ rs af a l l e tea m s p å afd el i n gen

Årets emneuge blev planlagt anderledes end tidligere - i 2013 ville Mørke-afdelingen forsøge sig med teams og alder på tværs! Alle elever skulle vælge et hold at høre til inden for ”Kløverby”, som personalet havde planlagt. Vi nåede frem til følgende: Bager og konditori, Bank, Genbrugsbutik, Restaurant, Net-cafe og Biograf samt Avisredaktionen. I processen og ideudvikling af emneugen skulle personalet byde ind med mulige forslag til ”butikker” eller ”værksteder” i Kløverby. Der kom forslag helt fra cykelværksted til nipsbutik… Bagefter blev de udvalgte butikker præsenteret, som eleverne skulle vælge sig ind på. Ideen var, at der igennem interessebaserede valg kan opstå en motivation ved eleven, der modvirker de udfordringer, der er

Kløverbyens gang

ved at være ”væk fra det velkendte”. Det var nemlig eleverne, der flyttede rundt, og ikke personalet! Personalets udbud til eleverne var også baseret på den enkeltes interesse! De særlige udfordringer var viste det sig senere – at der ikke var en ligelig fordeling af lærere, pædagoger og medhjælpere. Der skal jo dækkes ind både morgen og eftermiddag. En yderst vigtig erfaring at tage med til en senere planlægning

af ”et helt hus” vendt på hovedet i kreative projekter! Den bærende tanke, at mime samfundet - i denne omgang handelslivet/jobmarkedet - viste sig at fremprovokere skjulte eller ukendte talenter hos vores elever! Caroline Kessel lærer ¢

Avisen

Avisen

Et par ord fra marketingschefen At lave marketing og reklamekampagner var et oplagt emne set med danskfaglige øjne. Der blev produceret opskrifter,

som alle kunne bruge, annoncer til avisen og indslag til biografen, som blev vist inden hver filmforestilling. Der blev produceret flyers til omdeling.

Marketing-afdelingen var bageriets ansigt udadtil. Carsten Fischer lærer ¢

Ord fra Bageriet

Vi havde en fantastisk uge i bageriet og konditoriet. Vores medarbejdere var i noget af et tidspres i både butikken og produktionen. Først og fremmest skulle ordrerne til restauranten laves. Det måtte have første prioritet. Der skulle så bages flutes og laves pizzadej, det skulle være klar inden frokost. Derudover skulle der bages brød til butikken samt kager til både Bagermester Anne Broen pædagog ¢

konditoriet og bageriet. Butikken åbnede hver morgen kl. 10 og igen kl. 12. Vi havde mange kunder, der utålmodigt ventede i kø uden for butikken, så der skulle virkelig fremstilles mange kager. Vi lavede både hindbærsnitter, Sarah Bernard-

kager, roulader, chokoladekage og minirugbrød. Vi sluttede ugen af med at lave romkugler, det var nok den største succes. Tak til butiksfolket og bagerne for en fantastisk uge.

sommer 2013

Kløvertidende | 13


Kløverbyen i Mørke fortsat... 

MØRKE fortsat...

Borgmesteren får kæden

Banken

Bagerbutikken

Ord fra Restauranten I restauranten havde vi ansvar for, at alle i huset fik god en frokost. Alle fik tilbuddet om at købe mad, dette for en hel uge, til den nette sum af 75 kr. Vi lavede indkøbssedler, fandt opskrifter, handlede ind og lavede en masse lækker mad. Der blev snittet, stegt, hakket, kogt og tryllet.

Vi gjorde et stort nummer ud af, at det skulle ligne en rigtig restaurant med dug og lys på bordene. Vi havde tjenere, der hyggede om gæsterne og i løbet af ugen, kom der også temaer på i borddækningen. Vi havde amerikanerdag, var et smut omkring Australien og Mexico, som også var et hit.

55 personer til vores frokosttilbud. Menuen var bl.a. ristaffel, pizza, grillet burger med kartoffelfritter, pandekager med kødfyld. Den sidste dag fik vi grillbuffet med pølser og kød, og alle dage var der salatbar. Det var en hyggelig uge - men hårdt arbejde. Hanne Abildgaard pædagog ¢

Der var tilmeldt ikke mindre end

Mathias bager

Genbrugsbutikken

Produktion i genbrugsbutikken

Ord fra byens biograf og netcafé I emneugen var der fuldt tryk på byens biograf og netcafe, som blev nøje styret af dygtige Kløverbymedarbejdere. Der blev i ugens løb udvist et stort engagement og

Netcafé

overskud i de udfordringer, det giver at styre et sådant foretagende. Her kan bl.a. nævnes, at eleverne selv fandt hvilke film biografen, skulle vise, de lavede popcorn, opsatte

Restauranten

computere, tog imod penge og mange andre gøremål blev der taget vare på. Martin Borg, lærer ¢

Biografen

Ord fra Avisen Det var en uge med mange sjove opgaver. Vi fandt en masse nyheder på nettet, som blev delt ud blandt de dygtige journalister. Vi havde også bestemt os for at interviewe forskellige personer, og det klarede 14 | Kløvertidende

sommer2013

vores journalistteam til ug. Så var vi også heldige, at der skete mange ting i vores by i den uge, så vi havde nok at skrive om. Der skete et bankkup, der var falske penge i omløb, der var tiggere på gaden, og til sidst

skete der en kidnapning! Så der var dramatik og spænding hver dag. Det sværeste var at få avisen ud til tiden, da vi ofte skrev til sidste sekund. Nicoline Brodersen, lærer ¢


Emneugen

Af V i c to r Ande rse n

Søskendedag I sa m a r b ejd et m ed fo ræ ldrene stø d er v i i n d i m el l em p å fru st rati o n e r o m kr i n g fo rskel l i ge sø sken d ep ro b l e m ati kke r. No g l e h a r sø gt ef ter ku rser el l e r a n d et, d e r ka n væ re med t i l at g i ve sø ske n d e e n øget fo rstå el se fo r d e re s b ro rs el l ers sø ste rs h a n d i ca p o g derm e d e n stø r re fo rstå el se for d en a n d er l e d es a d fæ rd , de se r. V i h ø rer o m sø sken de, d er e r f l ove ove r d ere s b ror o g o m sø sken d e , d e r i n di mel l em ko m m e r i ve r b a l e el l er f ysi ske ko nf l i kter. Det har givet os inspiration til at invitere til en søskendedag i team 1 Mørke. I teamet, der har elever fra 0.-5. klasse, har eleverne søskende fra 4–17 år, men vi valgte kun at invitere de søskende, der var fra 6-13 år, for at sikre, at alle fik mest muligt ud af dagen. I den aldersgruppe var der fem, som alle valgte at sige ja tak til invitationen til en anderledes skoledag. Dagen skulle indeholde både undervisning og frikvarter sammen med vores elever og tid, hvor kun de fem søskende var sammen om små oplæg om Firkløverskolen og de diagnoser, vores elever har. Vi ville også give rum til at snakke om det, der er svært, når man har en bror eller søster med autisme. For at kunne nå det hele blev tidsrammen for dagen 8.00 – 14.00 eller til 16.00 efter eget valg. Vi sendte et visualiseret program

sommer 2013

Kløvertidende | 15


MØRKE fortsat...

ud, så alle var forberedt på, hvordan dagen kom til at se ud. Vi havde booket et lokale, hvor de fem søskende havde tilhørssted. De mødte alle spændte op, og dagen startede i deres eget lokale, hvor vi gennemgik dagen. Vi snakkede om Firkløverskolen kontra deres skoler fx de små grupper, de mange billeder, forberedelsen og det, at eleverne på Firkløverskolen ofte kører med taxa i skole. Vi var spændte på, hvor meget respons vi fik, men det var tydeligt, at de fem kendte til hinanden fra andre arrangementer, så ingen var generte – tværtimod ville alle gerne fortælle om deres oplevelser. Efter en snak om de mere praktiske emner, havde vi sat handicapforståelse på skemaet. Vi startede mere overordnet med at forklare Autisme og ADHD i generelle træk, men snakken faldt også på de oplevelser, de havde med deres brødre, som alle har en diagnose inden for autismespektret. Igen var det ord som flovt og træls, der gik igen. Når historierne var fortalt, prøvede vi at give et bud på, hvorfor vores elever reagerer, som de gør i de enkelte situationer. Vi har efterfølgende snakket om, at det var stort den tillid de fem søskende viste os, ved at fortælle så åbent om det, der er svært ved at have en bror med autisme. De næste to lektioner var de inviterede søskende med til undervisning i henholdsvis matematik og historie. De inviterede søskende måtte dele bord med deres bror. Det krævede meget af flere af vores elever, men der var god stemning i lokalet. Efter frokost og et frikvarter udenfor på kælkebakken, startede vi SFO med at gå i gymnastiksalen. Her viste vi gæsterne, hvilke lege vi leger, og hvordan reglerne er visualiserede og modificerede, så de passer til de enkelte elever. Det var også fedt bare at få lov at løbe rundt og bruge kroppen, inden vi skulle tilbage til skolen og lave masker.

Al t i alt en rigt ig vellyk ket d ag m ed både sjov o g alvo r. Anette Bang Jensen & Mona Kjeldsen pædagoger ¢ 16 | Kløvertidende

sommer2013

Søskendedag J e g h e d d er A n n i ka o g e r 12 å r. M i n l i l l eb ro r L a sse 1 1 å r gå r i sko l e p å F i r kl øve rsko l en i Mø rke, fo rd i h a n h a r a u t i sm e. Af skolen blev jeg sammen med nogle andre søskende inviteret til at deltage i en søskendedag på Lasses skole. Dét syntes jeg lød spændende og interessant. På dagen holder jeg fri fra min egen skole og tager med Lasse i taxa til Mørke. Når vi kommer ud på skolen kommer søskende ind i et rum, hvor vi skal lægge vores ting og spise vores madpakker i løbet af dagen. Vi er 5-6 søskende. Vi sidder i rummet og fortæller hinanden, hvad vi hedder, og hvorfor vores bror er på skolen. Vi lærer forskellen og lighederne på autisme, ADHD og ”normale” børn. Det syntes jeg var rigtig spændende, fordi jeg kunne genkende noget af det hjemmefra. Vi fik et skema, som vi skulle følge hele dagen. Skemaet var med billeder og tekst, sådan som Lasses skemaer plejer at se ud. Efter frikvarteret gik vi ind i rummet igen, bagefter skulle vi ind i vores brødres klasse og have time. Jeg sad inde i klassen og var rigtig spændt på, hvordan Lasse lærte historie i sin skole. Efter historietimen, som både Lasse og jeg syntes, var rigtig spændende, skulle vi have matematik, og Lasse skulle lave opgaver i en mappe, og jeg skulle se på, men kunne alligevel ikke lade være med at hjælpe ham. Så spillede vi matematikbanko, og Lasses lærer sagde, at man skulle være musestille, når man spillede det. Men Lasses kontaktperson Peter sagde pludselig: ”RYST POSEN!” Og læreren sagde: ”SE! Der er én, der ikke kan overholde reglen om at være stille.” Og så grinede vi alle. Så blev det spisetid og vi gik i rummet. Efter vi havde spist gik nogle af søskende udenfor,


på Firkløverskolen i Mørke mens jeg og en anden blev inde og spillede på iPad. Lasse var også ude. Efter det kom alle ind og skulle fortælle, hvad de havde lavet i dag og lært. Jeg kunne fortælle, at jeg havde lært en masse, og at det havde været en spændende dag, selvom Lasse var blevet lidt sur på mig, fordi jeg ikke kunne lade være med at ae ham. Jeg syntes, vi havde haft sådan en dejlig skoledag sammen. De andre søskende tog hjem efter skoletid, men jeg blev i SFO med Lasse, indtil vi blev hentet af taxa. Jeg fik lov til at vælge slutaktivitet og valgte Playstation3, fordi jeg håbede, at min lillebror også ville vælge det. Men i stedet valgte han Nintendo. Jeg sad inde på Lasses rum og spillede Skylanders, indtil vi skulle hjem.

sommer 2013

Kløvertidende | 17


MØRKE fortsat...

Konkurrencen i højsæde D er bliver grin et , b an d et , råbt , sve d t, ju b l et o g m e get m e re, n å r te a m 4 på afdelingen i M ørke e r i k lu b lo kaler n e p å d e n n æ r l i g ge n d e ko m m u n a l e fol ke s kole. Både eleve r o g p e rs o n a le br yd er d e d a g l i ge i n d g ro ed e ro l l er o p o g i nd tager nye, når vi ko m m e r o p i d e u n gd o m ssko l ea gt i ge o m g i ve l se r. Alle finder legebarnet frem og smider hæmningerne fra dagligdagen. Flosklen ”tab og vind med samme sind” er udskiftet med ”smid alle følelser ind i det og hold dem ikke tilbage”. Vi oplever, at man pludselig er sammen med andre, end man plejer omkring en aktivitet, hvilket også giver nye relationsdannelser i teamet. Klublokalet byder bl.a. på billard, bordfodbold, bordtennis, dart og airhockey. Altså aktiviteter, som ofte byder sig til i andre ungdomsmiljøer. Derfor er det selvfølgelig også væsentligt, at vores elever får erfaringer med disse, så de kan indgå i fællesskaber uden for Firkløverskolen.

Vi arbejder i team 4 generelt meget med at skabe et godt ungdomsmiljø. Nogle rammer, hvor personalet sammen med eleverne kan skabe et udviklingsrum, som giver mulighed for at lære at skabe relationer. Vi vil gerne skabe muligheder for, at de unge kan udvikle strategier og handlemuligheder til brug i hverdagen og det videre ungdoms/voksenliv, så de har mulighed for at opbygge meningsfulde og bæredygtige relationer.

Vi har to gange i løbet af skoleåret haft klubaftener, hvilket har været en stor succes. Vi håber på muligheden for at udvide dette i det kommende skoleår. Pædagogisk personale i team 4 ¢

18 | Kløvertidende

sommer2013


”Nicolines Klumme”

e k r ø M i I ø jeblikket s u m m er d et af eksa m e n sfeb e r i M ø r ke. I skr i ve n d e st u n d er de skrif t lige eks a m in e r overstå e d e, o g d e m u n d tl i ge venter. V i h å ber selv fø lgelig , at d e u n ge m e n n e ske r kl a rer si g go d t m e n ve d o g så , at vo res elever b liver e kst ra u d fo rd re d e af d en m å d e, eksa m en er byg get op på. E r man go d t il at tæn ke a bst ra kt o g st r u ktu rere en o p gave , h a r m a n en stor ford el. Når d ette læs es, er eksa m en ove rstå et, o g d et e r m i t hå b, at alle er t ilfre d s e m e d d e res resu l tater. Mine elever har nogle år endnu, før de skal bekymre sig om eksamen, men de deltager i de obligatoriske nationale tests. Jeg har lige haft nogle elever igennem nationale test i dansk, og her viser vanskelighederne ved abstrakt tænkning sig tydeligt i nogle af opgaverne. Der er en del opgaver, hvor de skal forklare ord og faste vendinger, dvs. vælge den rette forklaring. De, der har lavet testen, har lavet forskellige bud, der ud over den rigtige forklaring, også indeholder en konkret forklaring. Vore elever vælger den konkrete forklaring i 90% af tilfældene.

Hvad betyder: At få kolde fødder? Eleven valgte: At gå i is og sne.

Lad mig komme med nogle eksempler: Hvad betyder: At være på dybt vand? Eleven valgte: At være ude at stå på vandski.

Det er ikke ensbetydende med, at eleverne klarer sig dårligt i de nationale test, der er mange andre opgaver, hvor de kan brillere, men man kan ikke opøve evnen til abstrakt tænkning. Det vil svare til, at jeg, der er nærsynet, tog mine briller af og øvede mig i at se bedre. Ligesom mine briller kompenserer for mine synsvanskeligheder, kan man lære eleverne nogle strate-

Hvad betyder: Der falder brænde ned? Eleven valgte: Man taber brændekurven.

Hvad betyder: Afdrager? Eleven valgte: Man er bange for noget uhyggeligt (drager er uhyggelige). Jeg kunne blive ved, men vil bare komme med den pointe at de, der har lavet testen, ikke har tænkt på, at vore elever eksisterer. Hvis de havde, ville de nok have udeladt de logiske forklaringer, der får vore elever til at vælge det forkerte svar næsten hver gang.

gier, der kan kompensere for deres vanskeligheder, men perfekt bliver det aldrig. Jeg vil slutte af med en anekdote, der beviser, at det perfekte kan være meget langt væk. Min kollega sad hos en elev, der deltog i nationale test i matematik. Han sad og snakkede med sig selv, mens han løste opgaverne, og på et tidspunkt hører hun ham sige: ”Nåh ja, hvis jeg ganger med syv, så får jeg arealet på en uge!” Der er vist lige et par ting, der skal øves lidt mere!

SOMMERFERIE

Nu venter sommerferien snart, atter et skoleår er gået med mange sjove oplevelser, der gør, at selv om vi lever med nedskæringer, krise og lockout, så ser vi lyst på tingene – også i Mørke. Nicoline Brodersen, lærer

sommer 2013

Kløvertidende | 19


»

Anders Raaby

Afdelingsleder

PADERUP

FIRKLØVERSKOLEN

Sommeren er n u ko m m et o g fo r tæ l l er,

at s ko lefer i en stå r fo r d ø re n .

SOMMER Men på denne tid af året er det også tiden til at sige farvel til mange elever, som er færdige med folkeskolen. Det er ofte elever, som vi har kendt i mange år. Mange medarbejdere har et rigtigt godt kendskab til dem, og det er oftest med nogen vemod, at der skal siges farvel. Jeg vil ønske alle elever, der forlader skolen, alt godt i det fremtidige ungdoms- og voksenliv. Jeg håber, at I kan tage det bedste med fra jeres skolegang på Firkløverskolen. Tak for den tid, vi har kendt jer. I er hver 20 | Kløvertidende

sommer2013

D e skr i f t l i ge p røver er fo r l æ ngst ove rstå et, o g d e r er ta get h u l på de m u n d t l i ge . S ko l e å ret ska l r u n des af i a l l e te a m s, o g p l u d se l i g er der so m m er fe st o g fer i e .

især nogle personligheder, som ikke bare glemmes. Til alle forældre, dem der forlader os, og dem der bliver. En stor tak for samarbejdet i det forløbne år. Vi og I har gjort det bedste for at skabe et samarbejde, der gavner vores børn. Jeg håber, at I oplever, at vi samarbejder på en så professionel måde, at alles faglige og personlige ressourcer bliver anvendt til glæde for det barn, som vi samarbejder om. Det handler ikke om enighed i alle forhold, men det handler om at

finde de bedste løsninger på såvel små som store problemer. Både forældre og medarbejdere har et stort og vigtigt arbejde med at give hvert barn de bedst mulige rammer for læring. Rigtig god sommerferie til jer alle.

De bedste hilsner Anders Raaby afdelingsleder ¢


Velkomstfolder Workshops på Afdeling Paderup

Eftermiddagstilbud Side 6

Her ser du et lille udvalg af workshop aktiviteter

Crossfit/powertorsdag I denne workshop er der fokus på bevægelse og sjove aktiviteter. Vi vil være udenfor så længe vejret tillader det.

Side 7

Kreativ workshop I kreativ workshop arbejdes der med alle forskellige former for kreativ udfoldelse. Raku brænding er meget populær for tiden.

Eftermiddagscafé Her er der mulighed for mange forskellige aktiviteter. Vi har blandt andet bordtennis, pool, diverse brætspil, playstation, afslapning i pause rum og ture til centret.

Svømning Svømning i Kærsemindebadet i Randers.

Aktiv Workshop Her er et aktivt tilbud til eleverne. Der bliver ikke taget udgangspunkt i at det skal være perfekt men bare det at få rørt sig er målet.

Køkken I køkkenet er man flere elever sammen om at finde en opskrift og i samarbejde tilberede et let måltid.

Lan Workshop Her har eleverne mulighed for at spille på computer mod hinanden.

Workshops på afdeling Paderup Side 4

Velkomstfolder

Specialpædagogisk fritidstilbud Workshops Det Specialpædagogiske Fritidstilbud på ungdomsafdelingen i Paderup er et tilbud til vor elever om deltagelse i forskellige workshops. I de enkelte workshops er den primære pædagogiske indgangsvinkel at skabe gode personlige og sociale kompetencer. Igennem en ungdomskultur opfordres der til udvikling af relationer med de andre unge. Gennem et struktureret specialpædagogisk tilbud, hvor der lægges vægt på handicapforståelse og tryghed, guides og støttes den unge i udviklingen af mestringsstrategier til oparbejdelse af forskellige sociale færdigheder. Dette gøres ved at den unge udfordres med tilpasse forstyrrelser, i den oparbejdede trygge og forudsigelige ramme. Ved hjælp af anerkendelse og elevinddragelse, vejledes den unge til at træffe valg af forskellige workshops, som har interesse. I de enkelte workshops har det pædagogiske personale fokus på implementering af arbejdet med sociale og personlige kompetencer. Fokus på forskellige relations skabende kontekster i en ungdomskultur, er med til at bringe selvværd og handicapforståelse i højsæde. Desuden tilbydes der hver dag fysisk aktivitet i en eller flere workshops. Da flere af de unge kan have vanskeligheder med at deltage i fysiske og sociale arrangementer efter skoletid, mener Firkløverskolens personale at fysisk aktivitet er essentielt i arbejdet med netop disse unge. Dette Specialpædagogiske fritidstilbud er med til at den unge får oparbejdet såvel personlige som sociale kompetencer og færdigheder til at kunne begå sig i forskellige kontekster i samfundet. Vi har gennem erfaring oplevet, at unge som har meget modstand på det at gå i skole, kan profitere af at starte på Firkløverskolens specialpædagogiske fritidstilbud. For derefter at blive implementeret i skoledelen med små skridt. Beskrivelser af de enkelte workshops, og implementeringen af ovenstående pædagogiske overvejelser, kan læses på de kommende sider i denne folder samt på Firkløverskolens hjemmeside. Vi har udvalgt nogle workshops, som vi erfaringsmæssigt mener, passer godt til målgruppen. Det er også vigtigt, at holde sig for øje, at de forskellige workshops skifter, i forhold til netop de elever vi har det pågældende år. Derudover har vi selvfølgelig skiftende workshops i forhold til årstiderne, da vi gerne vil være så meget ude som muligt.

Side 5

Opstart Når du starter på ungdomsafdelingen efter ferien d. 12. august, og er færdig med undervisningen er det tid til workshops. Du vil blive vist hen til den workshop du skal deltage i, af personalet. Aktiviteterne starter kl.13.45 og slutter cirka 15.45.

Workshopplan Efter efterårsferien udarbejdes en ny workshopplan, hvor du får mulighed for at prioritere dine ønsker igen. Planen løber i ca. 3 måneder. Hvis du er glad for dine nuværende workshops kan du selvfølgelig vælge den igen, og vi vil prøve at tilgodese dine ønsker så godt som muligt.

sommer 2013

Kløvertidende | 21


Eftermiddagstilbud fortsat... 

PADERUP fortsat... Velkomstfolder Workshops på Afdeling Paderup Workshops på Afdeling Paderup

Side 6

Her ser du et lille udvalg af workshop aktiviteter

Crossfit/powertorsdag I denne workshop er der fokus på bevægelse og sjove aktiviteter. Vi vil være udenfor så længe vejret tillader det.

Køkken I køkkenet er man flere elever sammen om at finde en opskrift og i samarbejde tilberede et let måltid.

Træningsformen er konstant varierende, høj intensitet og funktionel træning. En workout i CrossFit kaldes også en Workout Of the Day – WOD og varer ofte kun 20 minutter eller mindre. I en træningstime kan WODs sættes sammen og kombineres med

sommer2013

Kreativ workshop I kreativ workshop arbejdes der med alle forskellige former for kreativ udfoldelse. Raku brænding er meget populær for tiden.

Eftermiddagscafé Her er der mulighed for mange forskellige aktiviteter. Vi har blandt andet bordtennis, pool, diverse brætspil, playstation, afslapning i pause rum og ture til centret.

Svømning Svømning i Kærsemindebadet i Randers.

22 | Kløvertidende

Side 7

opvarmning, tekniktræning og udstrækning og varer som regel 45 min. I CrossFit bruger vi forskellige utraditionelle redskaber, f.eks. traktordæk, store hamre, tykke reb, kettlebels (vægte med håndtag) - og kroppen kroppen er det vigtigste redskab i CrossFit. CrossFit i Paderup starter med opvarmning. Dette foregår i et hæsblæsende tempo med høj puls og høj musik. Herefter gennemgås dagens program

Aktiv Workshop Her er et aktivt tilbud til eleverne. Der bliver ikke taget udgangspunkt i at det skal være perfekt men bare det at få rørt sig er målet.

Lan Workshop Her har eleverne mulighed for at spille på computer mod hinanden.

= WOD (Workout Of the Day). Øvelserne demonstreres, hver gang der er mulighed for spørgsmål vedrørende teknik osv., herved undgås skader og overbelastning. En WOD består gerne af 6-7 øvelser, som laves i rækkefølge. Det kan være øvelser som ”airsquat���, ”boxjump” og ”hammertime” Øvelserne laves på


Fit

Cross i Paderup

HVER ONSDAG I WORKSHOPS FRA KL. 14.05 ER DER CROSSFIT I PADERUP C ro ssf i t er m a n ge ti n g . Fø rst o g f rem m e st er d et et st y r ke- o g ko n d i t i o n s pro g ra m . C ro ssF i t er o g så d et fæ l l esska b, d er vo kser f re m gen n em , at en g r u p pe d el e r u d fo rd r i n ger, sved , st ra b a d ser, sjov, i n d l æ r i n g o g m ere sve d . D et er i h o l d m ed f u l d fo ku s o g h ø j i nten si tet, o g ef te r ti m en er kro p p e n b r u gt , så ma n i kke er i t v i v l o m , at m a n h a r a r b ejdet. tid, hvor det handler om høj intensitet og mange gentagelser, f.eks. 30 sek. arbejde og 15 sek. pause. Vi tager gerne 2 runder af 6 øvelser. Musikken starter - højt. Stopuret starter, og vi er i gang. Alle kommer hurtigt til at svede. Vi bliver hurtigt stakåndede, og pulsen bliver høj. CrossFit er udendørs, men i tilfælde af regnvejr har vi haft succes med at træne i vores værkstedspavillon. Efter 2 runder er der ”belønning”. Belønnin-

gen består gerne i træningsøvelser for mave, ben eller arme. Udstrækning til sidst, og alle har nu brugt en masse energi. CrossFit i Paderup betyder, du brænder en masse POWER af. Vi oplever, at strukturen i denne træningsform er givende for det gode sammenhold mellem elever og personalet i workshoppen. Endvidere er strukturen omkring CrossFit optimal for elever med ASF og ADHD, da aktiviteten er kortvarig og intens med tilrettelagte øvelser inden for overskuelig tid. Nis Boye, Kalle Møller og Daniel Kallehauge, pædagoger ¢

sommer 2013

Kløvertidende | 23


PADERUP fortsat...

G

s l r i G WORKSHOPPEN

r e n r o C

Gir ls Corner er en wo rks h o p , d er b e stå r af en g r u p p e p i ge r p å 4 - 6 el ever. El everne er sa m let p å t værs af ald er o g kl a sset r i n .

Den første gang vi mødes i gruppen, planlægger vi i fællesskab, hvilke aktiviteter der kunne være spændende. Der bliver ofte foreslået caféture, biograf, madlavning på skolen, makeup kursus, comedy og noget kreativt. Vi laver således både aktiviteter på og udenfor skolen. Det styrker fællesskabet og gruppen at overskride grænser, og for nogle er det at bevæge sig udenfor skolens matrikel en udfordring, så det er et område, hvor vi støtter eleverne rigtig meget. Der udarbejdes en plan, som eleverne får, så de kan følge med i, hvilke aktiviteter der er de forskellige dage. Ofte glæder pigerne sig til den dag, hvor deres ønske er på programmet. Pigerne er sat sammen, så de ressourcer, der er i gruppen, træder mest muligt frem. F.eks. har vi som et nyt tiltag lavet 2 Girls Corner-grupper, da det var til gavn for sammensætningen. Pigernes sociale kompetencer kommer til udtryk på flere niveauer. F.eks. er nogle rigtig gode til at begå sig blandt fremmede, opholde sig på biblioteker i storcentre mm. Andre er bedre til den mere nære relation og er kompetent på det mere kommunikative plan. 24 | Kløvertidende

sommer2013

Vi støtter pigerne i at acceptere hinandens vanskeligheder og forskelligheder. Herunder arbejder vi også med elevernes diagnoser, og det er vigtigt, at de giver plads til hinanden. Eleverne udvikler sig i dette rum ved at gøre brug af hinandens individuelle ressourcer, og ofte opstår der en gruppefølelse og tryghed ved at være sammen. Det er vigtigt, at pigerne selv vælger de aktiviteter, de ønsker - heraf udspringer følelsen af at have medindflydelse. Det skaber i sidste ende et langt større engagement og fleksibilitet. Det er nemmere at lave noget en eftermiddag, som man måske ikke har så meget lyst til - når man ved, at det ugen efter er ens egen aktivitet, der er på skemaet. Vi støtter eleverne i at have denne rummelighed over for hinanden og fællesskabet. Vi har særligt fokus på den sociale udvikling og pigernes individuelle relationer. Sammensætningen med både at være på skolen og være ude af huset synes at fungere rigtig godt. Udvikling sker over tid, og ofte er det de samme piger, der vælger denne workshop hele skoleåret.

Det giver personalet mulighed for at skabe tilpasse forstyrrelser for gruppen og den enkelte. F.eks. havde vi en pige, der ikke turde gå rundt alene i Randers Storcenter uden personale. Men efter at have haft fokus på det, går hun nu alene med sin veninde, og så aftaler vi at mødes et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Hun brød en grænse, og det har givet hende en helt anden frihed, som er vigtig for hende, også når hun bliver voksen. For nogle elever, kan det at skulle rumme og lytte til andre være rigtig vanskeligt. Men de lærer hinanden at kende på et dybere plan under de samtaler, vi i fællesskab har, og det skaber en større forståelse og indsigt i hinanden. Samtaleemnerne kan f.eks. falde på familieforhold, kærester, om man skal stifte familie og blive mor engang, når man har en diagnose mm.

Sara Andersson pædagog ¢


G

Tur til København

D en 2 1 . maj 2013 to g Firk løvers ko l en i Pa d e r u p d e re s p i ge g r u p p e , ”C i r l s C orner ” på heldagstur t il Køb e n h avn . Vi s ku l l e kø re ci r ka h a l v n i , en h a l v t i m e ef ter v i var mødt i skole n . Vi var s eks s p æ n d te p i ge r, hvo r to af d em va r p æ d a goger.

med til film, og dem som var gode til at slå tiden ihjel. Vi var overraskende hurtigt over det kedelige stykke. Jeg synes næsten, at vi i nærheden af København med det samme! Selvom vi egentligt først var der ved tolv-halv et tiden.

At vi skulle på sådan en tur havde jeg aldrig regnet med, og jeg fik straks et positivt indtryk, da jeg så, at vi ikke skulle køre i skolens beskidte busser, men i kontorbygningens bil. Der var lidt svært at skaffe plads til både tasker, jakker og hvad, man ellers havde husket at få med på sådan en tur. Da vi var forbi Fyn og over Storebæltsbroen kom det sædvanlige kedelige stykke, man skal passere, når man lige er kommet til Sjælland, men det gik meget hurtigt denne her gang. Der var både dem som havde computer

Vi startede ved Nyhavn, hvor vi tog på en kanalrundfart, og vi sejlede rundt i mange dele af den store by. På kanalrundfarten havde man guide på, og vores guide kunne ret godt lide at gentage sig selv på både dansk og engelsk, men det gjorde det nu bare lidt sjovere.

Kanalrundfarten sluttede, hvor den startede, og vi gik fra Nyhavn over til Strøget for at finde et sted, hvor vi kunne få frokost. Det blev til en lille cafe, hvor vi fik noget forskelligt at spise, men det varede dog ikke længe, før vi skulle ud på Strøget og gå. Vi startede i det store indkøbscenter Illum, hvor mange af os faldt over nogle meget specielle sæber med blandt andet vanilje- og chokoladeduft – og jeg fortryder

endda meget, at jeg ikke købte en.

Ellers gik resten af dagen med strøgtur og luren i butikker, og vi nåede alle at få købt noget, før vi skulle begynde at køre hjem. Vi tog færgen fra Odden på hjemturen, hvor vi havde bestilt dyr mad (det levede helt op til prisen, kan jeg lige afsløre). Jeg synes det mest interessante ved turen var kanalrundfarten, da vi fik en masse, specielt historiske ting at vide om København. Men beder I mig om at fortælle, hvad vi fik at vide, kan jeg nok ikke huske det.

Det var en rigtig god tur, og jeg håber, at skolen nogensinde skal få råd til sådan noget igen. Selv er jeg meget genert, og jeg følte virkelig, at jeg blev rystet sammen med nogen, og at jeg fik snakket med nogen. Og så var det også dejligt bare at komme lidt væk.

Cecilie P2 Firkløverskolen i Paderup ¢

sommer 2013

Kløvertidende | 25


PADERUP fortsat...

Køkken Vi h ar gennem h ele d ette s ko le år h af t kø kke n i wo r ksh o p , o g d ette er e n eftertragtet a kt ivitet .

Elever fra alle 4 teams kan melde sig på holdet, og personalet sammensætter gruppen. Vi har været ca. 6 elever og 2 personaler. Eleverne er sammensat i hold af 2 og 2, som hjælper hinanden med opgaverne. Dette giver nogle gode snakke mellem eleverne på tværs af teams - snakke som måske ellers ikke var opstået. Som personale har vi oplevet, at køkkenet også er et frirum, hvor de unge kan snakke om mere personlige ting, som de ellers kan have svært ved at åbne op overfor. Inden vi startede køkkenholdet, lavede personalet nogle rammer 26 | Kløvertidende

sommer2013

for workshoppen, for at eleverne vidste, hvad de meldte sig til. Alle elever skulle deltage og være aktive, så der opstår fælleskabsfølelse. Vi ville som udgangspunkt lave sund mad, som skulle indeholde 3 slags grøntsager, og eleverne skulle selv komme med forslag. Retterne skulle være nemme, så eleverne selv, eller med lidt støtte, kunne lave retterne hjemme. Alle eleverne fik en mappe til opskrifterne, og vi oplevede, at flere af dem fik mod på at lave mad derhjemme. Indimellem har vi måttet lave nogle særaftaler med en elev, for at eleven har kunnet indgå i aktiviteten og fællesskabet.

Dagsform for Køkkenholdet: • Vi mødes kl. 13.40. • Vi aftaler fra gang til gang,

hvem der køber ind.

• Fordeler de forskellige opgaver i forhold til madlavning, og hvem der dækker bord. • Vi spiser sammen ved fælles bordet. • Vi vil opfordre alle

til at smage på maden.

• Fælles oprydning kl.15.20, så vi kan forlade køkkenet kl.15.35.


Afgangsprøver i Paderup So m m er ti d e r p røvet i d . O g s å p å F i r kl øversko l en . Fla get h e jse s p å p røve d a ge , o g s p æn d te e l eve r m ø d er o p fo r at p ræste re d et b e d ste, d e ka n . Stem n i n ge n e r sæ r l i g p å d i sse d a ge .

På Firkløversko le n e r d er mulighed for at af læg ge fo lkeskolens afgan g s p rø ver i hele folke-s ko le n s fagrække, men hver e n kel t elev tilrette læg ger i s am arbejde m ed lære re , pæ dagoger og fo ræld re en individuel p la n fo r, hv ilke afgangs p røve r h an el l er hun ø nske r at aflæ g ge. Nogle elever vælger at aflægge prøve i alle fag på enten FSA eller FS10 niveau, og nogle vælger at aflægge prøve i en del af et fag. I 10. klasse har man ligeledes mulighed for at ”blande” ni-veauerne, så nogle elever tager en mundtlig dansk prøve på FSA niveau og en skriftlig dansk prøve på FS10 niveau. Planlægningen af afgangsprøverne starter allerede i starten af skoleåret. For det første laver læreren den faglige årsplan for at sikre sig, at eleverne når igennem det faglige stof, som er grundlaget og forudsætningen for, at eleverne kan gå

til afgangsprøver i de enkelte fag. I lø-bet af skoleårets første måneder vurderer faglæreren, hvorvidt den enkelte elev i maj og juni vil kunne aflægge afgangsprøver i de enkelte fag. Sideløbende indledes drøftelser med ele-ven, elevens forældre, lærere og pædagoger om, hvilke ønsker og muligheder eleven har for at gå til afgangsprøver. Elever på Firkløverskolen har mulighed for at aflægge prøverne på særlige vilkår for at kom-pensere for elevens vanskeligheder, således at prøverne kan gennemføres med et resultat, som svarer til elevens faglige niveau. Tildeling af ekstra tid, it-hjælpemidler eller en praktisk medhjælp til at fastholde koncentrationen i prøvesituationen, er eksempler på, hvordan prø-ven kunne tilrettelægges på særlige vilkår. Det er vigtigt, at understrege, at der med den særlige tilrettelæggelse af prøven ikke sker en ændring af prøvens faglige niveau, og at det ikke kommer til at fremgå af elevens afgangsbevis, at prøven er taget på særlige vilkår. De skriftlige afgangsprøver tilrettelægges på Firkløverskolen således, at eleverne sidder i lokaler med få

elever. Der tages hensyn til, at nogle elever har brug for at sidde i enerum, mens andre elever har brug for at sidde i bestemte lokaler med bestemte personaler som til-syn. I forberedelsen til afgangsprøverne er nøgleordene gentagelse og genkendelighed. I løbet af skoleåret tilrettelægges undervisningen sådan, at eleverne igen og igen får afprøvet situatio-ner, der minder om en afgangsprøvesituation. I december måned afholdes der terminsprøver. Terminsprøverne tilrettelægges, så rammerne bliver helt de samme, som de vil være i en af-gangsprøvesituation i maj måned. Ved prøvesituationen i maj måned vil de således opleve trygheden i at have prøvet situationen før. De skriftlige prøver er for længst overstået, og i disse dage er der fuld gang i de mundtlige. Og når de er gennemført, står den på dimission og sommerfest, inden sommerferien fortjent melder sig.

Louise Søndergaard, lærer og fagpædagogisk koordinator ¢

vinter 2012

Kløvertidende | 27


Folkeskole for børn og unge med autisme og ADHD

KALENDER juni 2013 – december 2013

1. /7. – 11. /8.

AUGUST

12.

SEPTEMBER

2.

OKTOBER

2. 11. 14. – 18. 21.

DECEMBER

11. 23. /12 - 1/1

Sommerferie - SPF åben 8.00-16.00, dog ikke i ugerne 29 og 30

Første skoledag

Skolebestyrelsesmøde i Paderup Grafisk idé, layout, opsætning og tryk: www.HolstPLUS.dk

JULI-AUG

Forældremøde Skolernes Motionsdag Efterårsferie – SPF åben 8.00-16.00 alle dage Skolebestyrelsesmøde i Jebjerg

Julearrangement for forældre og elever (kun Jebjerg og Mørke) Juleferie – SPF åben 23. december kl. 8.00-16.00

SOMMER - 2012


Kløvertidende sommer 2013