Hobro Skiklub - SkiNyt nr 89 - 2013

Page 12

Hafjell

uge 49 - 2012

Mor indleder fortællingen om uge 49

For første gang skulle drengene, Jacob og Emil, med til Hafjell i uge 49. Da de fik muligheden forelagt om fire dage på ski, var der ingen tøven med at sige ja tak. Dog blev der lidt betænkeligheder, da det gik op for dem, at det var uden far og mor, og med en hel del de ikke kendte. Det kunne nu slet ikke ændre på ønsket om stadig at komme afsted.

12

skinyt - hobro skiklub

Alle skulle mødes ved Bæchs Bageri tirsdag den 4.12.12 kl. 17.30, hvor bussen skulle pakkes. Der var et Herrens blæsevejr og koldt, så det var vist dejligt at komme ind i bussen og finde sin plads, hvor tæpper og puder blev placeret. Spændingen var stor, sommerfuglene flagrede flittigt i maven på begge drenge, så det var dejligt for dem at se, at der dog var kendte ansigter i flokken. Jacob og Emil fortsætter.... i munden på hinanden. Vi fik lidt at spise i bussen på vej til færgen. Vi læste lidt og så lærte vi også nogle af de andre at kende. Da vi kom til færgen, skulle vi gå om bord, og vi gik

alle sammen i en flok op til det sted, hvor vi skulle være. Vi fandt hurtigt vores pladser, og så spillede jeg, Jacob, kort med Lucas, Marius, Bjørn og William. Vi spillede snyd, og det var godt nok sjovt.   Jeg, Emil, gik lidt rundt sammen med pigerne...... Mille, Tilde, Signe og Marie og fandt ud af, hvor de forskellige ting var på færgen. Da færgen kom i havn, gik vi ud og stod og ventede lidt, indtil bussen kom.   Vi sov ikke ret meget i bussen. Jeg tror 10 min.! sagde Jacob. Emil var nu ikke helt sikker på, at det kunne gøre det. Men med lidt snak frem og tilbage, sluttede Jacob den samtale med: Okay, 20 min.!   Da vi kom til hytten om morgenen, skulle vi pakke ud og finde de ting, vi skulle bruge. Det var godt, at Nis havde fortalt


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.