Jubilæum på kemi og Carl Th. Pedersen fortæller
I september 2016 rundede Syddansk Universitet 50 år hvilket selvfølgelig blev fejret i stor stil med bl.a. 121 kvadratmeter brunsviger og besøg fra Dronning Magrethe til universitetets årsfest. Meget er sket siden Odense Universitet slog dørene op for de første ivrige studerende i september 1966, men selv om universitetet nu officielt er blevet midaldrende, holder det sig stadig godt og rustent. Opførelsen af nye, skinnende om end lidt hullede bygninger kan måske ses som et tegn på en midtlivskrise, men dette kan man dog kun gisne om. Hvad alle ikke ved er, at blandt de akademiske discipliner, man kunne blive undervist i på Odense Universitet siden universitetets åbning i 1966, findes Kemi, der i starten primært var et støttefag til medicin. Siden 1972 har Kemi været en selvstændig uddannelse på SDU, men Kemisk Institut blev allerede grundlagt i 1966 sammen med Odense Universitet og kunne i 2016 dermed også fejre 50 års jubilæum. Selvom Dronningen ikke mødte op til fejringen af Kemisk Institut d. 5 november 2016, fik en stor samling af nuværende og tidligere studerende og ansatte sammen fejret 50 år med kemi på SDU/ OU. Det blev en dag fyldt med taler og anekdoter fra tidligere studerende på Kemi med repræsentanter fra de årtier hvor uddannelsen i kemi har eksisteret på SDU. Gennem de sidste 50 år er der sket meget på Kemisk Institut. Nogle af de største forandringer har været flytningen af instituttet fra Odense Teknikum til Campus i 1973, sammenlægningen med først Fysisk Institut i 2006, oprettelsen af farmaceutuddannelsen i 2010 og selvfølgelig oprettelsen af instituttets eget studentertidsskrift Hjerneblod i 2013. Alt dette har været med til at skabe Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. En af de kemikere, der har været med næsten siden begyndelsen, er Carl Th. Pedersen der har været en del af Kemisk Institut siden 1972, og som Hjerneblod i anledningen af jubilæet har bedt om at fortælle om instituttet gennem årene og sin egen vej til Odense Universitet.
58
Hjerneblod l
7/2017
Ca r på l Th. p SD U å sit k ont or
Hvornår fandt du ud af, at du skulle være kemiker? Jeg har jo nok ikke tænkt på, at jeg skulle være kemiker den gang; men jeg husker, at jeg i ca. 10 års alderen havde megen fornøjelse af at blande opløsninger af de gødninger, mine forældre brugte i haven, og se de forskellige farver. Det har jo nok været den første spæde begyndelse. Da jeg kom i mellemskolen og fik kemi, begyndte jeg at låne lærebøger i kemi på biblioteket og fik mig et primitivt laboratorium i kælderen. Jeg var i den periode især interesseret i farvestoffer Da jeg kom i gymnasiet, blev min kemiske viden jo udvidet, og jeg begyndte at læse universitetslærebøger i kemi. Mine eksperimenter blev også mere avancerede, jeg isolerede f.eks lycopen fra tomater. Jeg skrev Ø
Kemiøvelser på Københavns Universitets Kemiske Laboratorium foråret 1955. Forrest Carl Th. 59
min første ”videnskabelige afhandling” i Ungdommens Naturvidenskabelige Forenings tidskrift om isolering af de grønne planters farvestoffer. Når byens apotekere havde nattevagt, kom jeg der. Man lavede dengang meget kemi på apotekerne. På den måde fandt jeg ud af, at jeg ville være farmaceut. Dengang skulle man imidlertid først have et år på et apotek som discipel for at få lov til at begynde på studiet. Apotekerne var imidlertid ikke særlig glade for at have disciple, så det lykkedes mig ikke at finde en plads. Nu kendte jeg jo cand.mag.’er fra gymnasiet, så jeg besluttede mig til at blive cand.mag. med kemi som hovedfag.
På billedet ses det nybyggede kemisk institut. Siden er der bygget til. I dag ville fotografen stå et sted på CP3. Billedet er ikke dateret, men Kemisk institut flyttede til de nye bygninger i 1973.
60
Hjerneblod l
7/2017
Hvordan adskiller din kemiuddannelse sig fra uddannelsen i dag? Jeg begyndte at læse ved Københavns Universitet i 1954, man kunne endnu ikke læse naturvidenskab i Århus. Studiet var vidt forskelligt fra, hvad man kender i dag. Hvis man dengang ville læse kemi, blev man normalt kemiingeniør eller magister, så vi begyndte kun 2 på cand.mag.studiet i kemi det år, og den ene holdt op! Der var ikke nogen studievejledning, man kunne læse i en vejledning, at man til afsluttende eksamen skulle have kendskab til faget i dets bredde. Universitetet udgav hvert semester et hæfte, Lektionskatalogen, hvor man f.eks. kunne læse at professor NN ville forelæse over naturstofkemi ved amanuensis XX, hvilket betød, at det var amanuensen, der Ø
Stien her er i da g gangen Knold ene
61
forelæste og professoren examinerede til sin tid. Så kunne man selv finde ud af, hvad man skulle følge for at komme til at kende faget i dets bredde. Det var udpræget et selvstudium. Cand.mag. studiet førte til en såkaldt skoleembedseksamen. Valgte man et af fagene kemi, fysik, matematik eller astronomi som hovedfag, skulle man automatisk have de 3 andre som bifag, så jeg gik til fysik sammen med matematikere og fysikere osv. Efter 2 ½ år gik man op til forprøven i alle fag, skriftligt før jul og mundtligt efter jul. Der var ingen eksamen før. Forprøven blev efter 1 år fulgt af læreprøven, hvorefter man begyndte på specialet, som afsluttedes med fagprøven efter ca. 2 år. Man kunne kun få speciale hos professoren, som der kun var en af, og han valgte suverænt specialet. Jeg kan huske, jeg sagde, at jeg var interesseret i organisk kemi; men jeg lavede det meste af min specialetid komplekser af nickel og cobalt godt nok med organiske ligander. Specialet blev afsluttet med en måneds praktisk prøve, min hed pentacoordinerede komplekser af Ni og Co med phosphiner. Hvordan endte du på Odense Universitet, og hvad arbejdede du med? Jeg ville egentlig have været gymnasielærer og fik også, da jeg var færdig med studiet tilbud om en stilling ved Nykøbing Mors gymnasium, mit gamle gymnasium. Jeg blev imidlertid også tilbudt en stilling ved Kemisk Institut ved Københavns Universitet, det var dengang ikke nødvendigt med opslag og ansøgninger. Jeg var blevet fanget af forskningen og sagde
Carl Th. i laborat oriet. Ikke dat eret.
62
Hjerneblod l
7/2017
ja til den sidste. Jeg blev så ansat der, hvor jeg de næste 10 år arbejdede med organiske svovl og selenforbindelser. I 1972 søgte jeg så en stilling ved Odense Universitet. Jeg havde 1968-69 været ansat ved universitetet i Caen i Frankrig. Da jeg kom hjem, var man i gang med at oprette et kemisk institut i Odense, og jeg syntes, det kunne være spændende at være med til denne opbygning. Jeg blev ansat her fra 1. juli 1972. Jeg fortsatte i Odense med at arbejde med en speciel gruppe heterocycliske svovlforbindelser, jeg havde arbejdet med i Frankrig, og det blev faktisk indgangen til et livslangt forskningsfelt. Min forskning blev i nogen grad afbrudt af, at jeg blev institutbestyrer, dekan og rektor. Da jeg gik af som rektor i 1994, rejste jeg til Australien et år for at studere en speciel teknik, der hedder flash vacuum pyrolyse, hvor man i Ø
Carl Th. er stadig interessere farvestoff ti er. Billed e e t e r f ra plantefor skning.dk .
63
højvacuum varmer et stof op til omkring 1000o C og straks derefter køler spaltningsprodukterne ned til 10oK. På den måde kan man studere nogle stoffer, som man ellers kun har kendt fra fjerne stjernetåger. Da jeg kom tilbage til Odense fra Australien, fik jeg på vores mekaniske værksted bygget et tilsvarende pyrolyseapparatur og fortsatte med at studere pyrolyser de næste 15 år. Hvilket var et rent grundforskningsprojekt. Hvordan blev du bestyrer af instituttet og hvad indebar det? Efter et halvt år her i Odense blev jeg af mine kolleger opstillet til valget som institutbestyrer. Jeg protesterede kraftigt, jeg havde i København aldrig deltaget i administration eller universitetspolitisk arbejde og følte mig fuldstændig ukvalificeret til jobbet som bestyrer. Ifølge universitetsloven havde jeg imidlertid pligt til at lade mig opstille trods mine protester. Jeg forsøgte at undgå min skæbne ved at opstille en kollega; men jeg blev valgt. Som ny institutbestyrer blev det et halvt år senere mit job at organisere flytningen af instituttet fra Odense Teknikum, hvor det havde været siden oprettelsen, til det nye campusbyggeri, så det blev ikke til megen forskning det første års tid. Ifølge den da gældende universitetslov var det institutrådet, der bestod af samtlige TAP’er og VIP’er, der var øverste besluttende myndigheder på instituttet, så alle beslutninger lige fra anskaffelse af en skrivemaskine til et massespektrometer skulle gennem institutrådet. Det var imidlertid en god tid, der var rigelige midler både til drift, anskaffelser og ansættelse af personale. Instituttet fungerede som en stor familie med en fælles pengekasse. Der var ingen ansatte eller grupper, der havde deres egne midler. Man var fælles om det hele. Det skabte en stor loyalitet overfor instituttet, og en stor tilfredshed blandt de ansatte. Hvad arbejder du med for tiden? Jeg fortsatte efter min pensionering i 2005 med at have rådighed over et laboratorium til mit pyrolyseudstyr. I 2014 måtte jeg afgive laboratoriet p.g.a. manglende plads på instituttet. Jeg beskæftiger mig nu mest med historisk kemi og krydderiernes kemi og holder formidlende foredrag på Folkeuniversitetet, på gymnasier og i foreninger om det, jeg kalder gastrokemi - kemien bag det der sker i køkkenet. Jeg har skrevet en bog om krydderier og deres kemi og forventer at udgive en større krydderihåndbog til efteråret. o Carl Th. Pedersen Til højre ses to luftfotografier af universitetet. På billedet ses den varmecentral, der var tilknyttet universitetet i begyndelsen. Til sammenligning er den nye TEK-bygning nu placeret der, hvor varmecentralen lå. Det nederste billede er det ældste. Der kan man se, at kemisk institut er den eneste bygning, der er færdig. Billederne er ikke daterede. 64
Hjerneblod l
7/2017
Varmecentralen
Kemisk institut
itut
st k in s i Kem
Varmecentralen
65