HISTORAMA - Demokrati

November 2012 – #1

HISTORAMA Demokrati tema

1

Lederen I anledning af ”Historielærerforeningens historiekonkurrence 2012-2013” dedikerer vi dette nummer af Historama til demokratiet.

Marie Blatt Bendtsen, Chef Redaktør, layout ansvarlig, Amerika ekspert, skribent

For at forstå demokrati i moderne forstand må man anskue det både som en styreform, som en samfundsstruktur og som en ideologi. Vi vil i denne leder definere demokrati ud fra de nuværende idealer om demokratiet, og på denne måde klargøres her, hvad der menes, når demokrati benyttes som begreb og diskuteres igennem bladet. Ordene ”demos” og ”cratos” stammer fra oldgræsk og betyder hhv. folk og styre. Altså giver man – ifølge ordlyden – magten i hænderne hos folket. Demokratiet har eksisteret siden de oldgræske bystater, og måden, det er blevet opfattet på, har således ændret sig som følge af politiske omvæltninger og tidens gang. I det gamle Grækenland opfattedes demokratiet i dets reneste forstand – nemlig at magten udelukkende var i folkets hænder. Polybios (Polyb, ca. 200-ca. 118 f.Kr) beskrev, hvordan denne slags demokrati ikke kunne overleve gennem flere generationer, men så derimod en blandingsforfatning som den ideelle, derudover ser han demokratiet i sin rene form som en omskiftelig størrelse. I hvor tid er samfundet struktureret overvejende som et repræsentativt demokrati. Det repræsentative demokrati er defineret af Alf Ross (1899-1979) som et konkurrencedemokrati, han har udtalt følgende: ”Ledelsen står under folkets kontrol og er betinget af, at den fortsat formår at beholde folkets tillid på grundlag af fri kritik og meningstilkendegivelse” – Alf Ross, 1946 Alf Ross mener således at demokratiet er til stede så snart landet styres af repræsentanter for folket – politikere – der jævnligt eksamineres ved valg. I det moderne demokrati vil mange dog som Hal Koch (1904-1963) mene, at deltagelse i demokratiet fra borgernes side er nødvendigt for at opretholde et sundt demokrati. Om det har han udtalt følgende:

Klara Utke Acs, Chef Redaktør, kreativ chef, Europa korrespondent, skribent

Tak til: Mads Blom og Esther Højgaard-Geraae

Kontakt: Historama Redaktionen, Tietgensgade 74, 1704 København V historama.magasine @gmail.com

”Dette er demokrati. Det er dialogen og dens gensidige forståelse og respekt, som er demokratiets væsen” – Hal Koch, 1945 Ifølge Hal Koch skal borgere i et demokrati være engagerede i den offentlige debat og på denne måde være med til at påvirke den politiske dagsorden. Det moderne demokrati som vi kender det i dag er en symbiose mellem disse to former.

På denne måde bliver demokratiet både funktionelt og velfungerende. Demokrati kan i lige så høj grad ses som ideologi, som det kan ses som en styreform.

Samfundet er bygget op om rettigheder, der giver den enkelte borger frihed.

Menneskerettighederne, der blev udformet i slutningen af 1700-tallet, stadfæster at alle borgere bør have ret til deres eget liv, ret til privat ejendom samt religions- og ytringsfrihed. Ideologien er senere blevet udbygget, så den i dag blandt andet også indbefatter ligestilling af racer og køn, samt minoritetsbeskyttelse.

Vores mission med bladet er at belyse flere problemstillinger omhandlende det samme emne om demokratiets fastholdelse og kollaps. I første artikel ”Samtidens tyran – fremtidens demokratiske forkæmper” tager vi udgangspunkt i Europas tidlige demokrater, oplysningsmændene fra 1700-tallet, nærmere sagt Struensee, der udnyttede et magttomrum i den danske stat til implementere demokratiske rettigheder, der dog blev slået ned af de danske borgere. I anden artikel ”Den ideelle forfatnings nederlag” beskriver vi Weimar Republikkens undergang, der på trods af sine gode intentioner endte med en tidlig død. I tredje artikel ”Magt i skak” analyseres den amerikanske forfatning, og hvordan denne udspiller magtinstanserne mod hinanden.

2

Indhold Lederen .......................................................................................................2 Samtidens tyran – fremtidens demokratiske frihedsforkÌmper ..................4 Den ideelle forfatnings nederlag ..................................................................6 Magt i skak...................................................................................................9 Münedens Ramaskrig ................................................................................12 Litteraturliste .............................................................................................12

3

Samtidens tyran – fremtidens demokratiske frihedsforkæmper Under dække af en sindssyg konge forsøgte lægen, Struensee, at reformere Danmark med oplysningens idealer for øje. Men hvordan kan det være, at tiltag, som vi i dag ser som almene frihedsgivende rettigheder til gavn for folket, blev slået ned af borgerne selv?

tid. Tankesættet indeholdt blandt andet idéen om, at mennesket har visse rettigheder. Dette medførte blandt andet ophævelse af stavnsbåndet, beskæringer i militærbudgetterne, sociallove og trykkefrihed.

ohann Friederich Struensee har til tider været kendt som både landsforræder, der udnyttede den syge konge, og til tider været kendt som en helt, der forsøgte at udbrede oplysningstidens moderne og frisindede tanker i norden. De seneste år har den storsælgende roman ”Livlægens besøg” og biografsuccesen ”En kongelig affære” hædret Struensee som en vis mand, der kunne have implementeret et friere og mere demokratisk tankesæt i Danmark. Men samtidens borgere så dog noget anderledes på den sag; de udnyttede deres nytilkomne frihed til at håne og udstille Struensee, der havde givet dem retten til selv samme.

J

Struensee

hængt

ud

Kongens livlæge, der endte som regent I 1769 rejste Struensee fra det nuværende Tyskland til Danmark for at blive Christians VII’s kongelige livlæge. Den enevældige konge blev anset for værende sindssyg, og derfor mente man, at det var ret at ansætte en til at tage særligt vare på ham. Dette fik dog uforudsete konsekvenser, for Struensee endte ikke bare med at have politisk indflydelse gennem kongen; det var til sidst ham, der udformede og underskrev lovene.

I perioden mellem 1770 og 1772 var det Struensee, der reelt set regerede Danmark.

Han havde på behændig vis omgået Kongelovens bestemmelser om den enevældige herskers forhold til sine embedsmænd.

Netop på grund af kongens sindssygdom opstod et magttomrum, som Struensee hen ad vejen overtog igennem sin stilling som livlæge. Denne magt udnyttede han til at føre en reformistisk politik. Han tog udgangspunkt i oplysningsforfatternes tanker, der sværmede rundt i hele Europa på denne

Kong Christian VII var erklæret sindssyg og fik derfor ansat en livlæge.

Kilde: The Royal Collection

4

omkring kuppet. Teksten Et eksempel på denne kan dog fortrykkefrihed er smædetælle, at modverset ”Grev Struenses viljen ikke Bedrifter, saa og hans blot befandt velfortiente Skiebne”. sig på ChrstiHeri beskrives Struenansborg og see som en magtbegærsige noget om ende enehersker, der mentaliteten føler sig højt hævet bag hans over folkets masser, men som i sidste ende modstandere. må bukke under. Verset Den skal forestille at være kan ses som skrevet ud fra Struenlevn på, hvor sees perspektiv, og i galt det kan verset fremstilles, gå for en hvordan han stiller sig magthaver: selv op mod resten af hans egen lov den danske befolkning. bliver brugt Folket bliver flere ganimod ham ge kaldt for Pøblen, og i selv. Trykkeudsagn som, ”Et Folk, friheden blev som før var dum som da også trukFæ / Herefter ey skal ket tilbage i være Kræ”, skildres 1773, hvilket folket som dumme og som historisk sammenlignes sågar begivenhed med dyr. Struensee blev fængslet den 17. august 1772. Han blev bevidner, at et Den konstrue- efterfølgende dømt til døden og ført til skafottet. samfund kan rede Struensee sætter Kilde: Rosenborg Slot og multimedia.pol.dk være for ungt derimod sig selv op på for den slags reformistiske ændringer. Folk en piedestal og udtaler således: ”Min Høihed var stadig bundet til en mentalitet om, at blomstre skal som Roser”. Og i forhold til elementer af samfundsstrukturer såsom folket beskrives, hvordan blandt andet vil stavnsbåndet fastholdte en hvis orden. På lære dem ”qvid juris” – hvad ret – er. På samme måde kan det vise sig nødvendigt i denne måde fremstilles Struensee igennem et sådant autoritært samfund, at lederen af teksten som både belærende og bedrevifolket ikke kan stå for spot. Med trykkefridende. På denne måde hæves han i første heden blev der derimod åbnet op for kritikdel af teksten højt over folket. Herudover ken af lederen. Dette har således også været udbredes hans hang til manipulation og med til at øge Struensees lange fald fra magundertrykkelse. Tendensen er således iroten til skafottet. For selvom smædeverset nisk gennem hele smædeverset, og det udikke øjensynligt har haft en reel politisk stiller derfor Struensee som en arrogant betydning, så har det udbredt idéen om magthaver, der på ingen måde havde forståStruensee som en landsforræder – et billede else for det samfund og folk, han regerede der blev vedholdt i mange år. over – en tyran.

I dag ser vi noget anderledes på sagen: i et samfund som det danske er almene borgerrettigheder og frihedsrettigheder – der minder om dem Struensee førte igennem – en del af vores opfattelse af demokratiet. Derfor er Struensee som oplysningsmand i dag nærmest anskuet som en national helt. Faktum er dog, at han med sin reformistiske fremgang ikke øjnede, at tiden og systemet ikke var moden til så store forandringer på bare få år.

At smage sin egen medicin Verset blev trykt den 17. januar 1772 i Kiøbenhavns Aften-Post. Avisen udkom netop denne dag – selv samme dag som kuppet mod Struensee . Det blev udgivet af den indflydelsesrige Hans Holck og trykt hos den velhavende Johan R. Thiele. Den kan ikke sige noget klart om folkestemningen generelt, men den står ikke alene i sin genre: flere smædevers er blevet trykt i tiden

5

Den ideelle forfatnings nederlag Weimarrepublikkens forfatning bliver set som den mest demokratiske på sin tid.

Alligevel var demokratiet for skrøbeligt til blandt andet at bære nedskæringerne i de offentlige budgetter og den økonomiske nedgang. Men hvordan kunne det gå så grueligt galt, at ikke bare D-marken, men også menneskeliv devalueredes, og at Hitler efter bare 14 spæde år med ”det Tyske Rige” kunne erklære selvsamme republik død?

Kilder til billede: Reichsbahn Stuttgart/Yad Vashem Photo Archive.

Inflationen hærgede i Tyskland efter Første Verdenskrig, således kom man til at støde på fembillion D-mark-seddeler som den, der ses herover. Desuden raseredes mange byer af kampe mellem kommunister og nazister, som billedet ligeledes giver udtryk for.

W

eimarrepublikken – eller det Tyske Rige, som republikkens officielle navn lød – blev stiftet efter Weimar-forfatningens vedtagelse i august 1919. Dette skete efter en turbulent tid med Tysklands nederlag i Første Verdenskrig. Denne turbulens blev skabt, da en del af arbejderbevægelsen ønskede at stifte et parlamentarisk demokrati, mens andre kræfter øjnede muligheden for en socialistisk revolution. Splittelsen endte med, at de revolutionære blev slået brutalt ned. Oven på denne slagtning af politiske modstandere byggede man nu en moderne

forfatning, der var grundlagt på demokratiske principper.

Demokrati i en stat på randen af fallit Men krigen havde ikke bare medført demokrati i Tyskland: den havde ført til enorme tab og en enorm gæld til de omkringliggende lande som følge af Versaille-traktaten.

Tyskland førte en i 1920’erne en meget revisionistisk finanspolitik for at kunne betale krigsskadeerstatningerne tilbage.

Den yderste højrefløj var aktivt imod, og tilbagebetalingen havde da også store konsekvenser. For at betale gælden tilbage lod

6

skabte en stor utryghed i den brede befolkning.

Tyskland seddelpressen løbe frit, hvilket resulterede i en enorm inflation af den tyske D-mark. Denne situation var kaotisk og helt ude af proportioner for banksystemet såvel som den enkelte borger: pengene mistede sin værdig – de devaluerede fuldstændigt.

Dette betød sågar, at man måtte udskifte pengesystemet i 1924.

Men hvorfor greb staten så ikke ind? Ud over de store statslige budgetbesparelser, der hæmmede de offentlige instanser, kan man hævde, at statens problem var, at de ekstreme politiske holdninger, der fostrede voldshandlingerne, efterhånden blev dybt forankrede i den tyske Reichstag. Det blev mere og mere umuligt for de demokratiske, centrum-orienterede partier, Zentrum og Socialdemokraterne, at ignorere nazistpartiets (NSDAP) stigende antal mandater fra valg til valg.

Ud over inflationen som middel til at betale gælden oplevede tyskerne omfattende nedskæringer i statsbudgettet. Især Heinrich Brüning, der var rigskansler fra 1930-32, havde et stramt greb om den tyske statskasse. Dette betød blandt andet, at mange offentlige instanser ikke kunne opfylde deres opgave, men lagde også en dæmper på den økonomiske aktivitet. Således satte den revisionistiske politik sine tydelig spor hos den tyske befolkning og i 1931 havde Tyskland 4,5 millioner arbejdsløse.

I ly af nazismen Hvor staten ikke var i stand til at skabe sikkerhed, kunne nazisterne; partiet havde i 1932 en million uniformerede partisoldater, og der fandtes en hel klar struktur internt i partiet. Hitler begrunder i ”Mein Kampf” den autoritative form, som han ønskede skulle præge hele samfundet: ”[Massen sætter] dén højere, som hersker, end dén, der bønfalder, og den føler større indre tilfredsstillelse ved en lære, som ikke tolererer andre ved siden af sig, end ved at godtage en liberal frihed.” Og af valgresultaterne i hhv. juli og november 1932 at dømme, var folk villige til at forkaste de demokratiske, kompromissøgende midterpartier og i stedet søge Hitlers løfter om sikkerhed. En sikkerhed han som leder af NSDAP kunne garantere i modsætning til republikken, der havde spillet fallit. Man accepterede derfor,

Devaluering af liv ”Antallet af mord i Berlin og i resten af Tyskland stiger … Livet er for nylig blevet billigt”.

Således udtalte den tyske forfatter Siegfried Kracauer sig i 1931. For de økonomiske problemer ledte til stor desperation hos det tyske folk. Dette gav sig udtryk i, at der kom flere og flere voldshandlinger. Man kan sige, at værdien for et liv devaluerede ligesom den tyske Mark havde gjort det i flere år.

Visse af disse voldshandlinger var som følge af røverier, men mange overgreb var ligeledes politisk motiverede. Nazisterne og Kommunisterne sloges i gaderne – hvilket 50 45 40

SPD (socialdemokrater)

35 30 25

Zentrum (katolskborgerligt)

20

KPD (kommunister)

15

NSDAP (nazisterne)

10 5 0 1928

1930

1932 juli 1932 nov.

1933

Overstående graf viser den procentvise vælgertilslutning perioden 1928-1933 i Tyskland. Kilde: S. M. Lipset: Political Man, 1959/69, s. 139

7

reformer på ethvert tilfælde. Men jeg vil hævde, at man kan bruge tanken bag Polybs teori til at forklare en del af omvæltningen på ét præmis: befolkningen såvel som nationen var i krise. På denne måde har befolkningen stået blottet. De har ikke haft en sikkerhed på grund af mangel på økonomiske ressourcer, men det havde stortset ingen. Derfor har de været nødt til i stedet at forsikre sig selv og deres nærmeste ved at gå til dem, der kunne give den fysiske sikkerhed.

at Hitler overtog magten. Efter et nyvalg i 1933 sikrede nazisterne sig hele 43,9 % af stemmerne. Hitler kunne nu blive udnævnt rigskansler uden at nogen kunne argumentere i mod; næsten 50% af befolkningen havde dikteret dette. Resten af magten tilegnede Hitler sig gennem en permanent undtagelsestilstand under påskud af, at kommunisterne havde sat Reichstagbygningen i brand. Herefter fik han overdraget præsidentembedet ved von Hindenburgs død i 1934. Nu var Hitlers magt uindskrænket: han var blevet enevældig diktator.

En del af den demokratiske tanke er, at ændringer skal komme ved debat og valg, samt at alle skal være lige for loven. Men i krisetider, hvor staten svigter og ikke nødvendigvist kan håndhæve loven, må folk søge andre kræfter end de demokratiske – for ekstreme ideologier som den nazistiske skyer ingen midler for at nå deres mål. Og når en krise presser og folk bliver desperate, er de således tilbøjelige til at droppe alle tanker om rettigheder for i stedet at søge udemokratiske ekstremer, der kan sikre nationalstaten såvel som deres egen personlige sikkerhed i en uforudsigelig tilværelse.

Fra folkestyre til enevælde Idéen om, hvordan et demokrati, hvor samfundet er præget af vold i gaderne kan udvikles til et ”pøbel-vælde”, der ender i diktatur, er bestemt ikke ny. I Polybs tekst ”Statsforfatningernes kredsløb”, ser den oldgræske historiker Polyb således demokratiet som en omskiftelig størrelse. Han mener tilmed, at styreformen er determineret til at blive omvæltet til en ”næveret”. Han påstår, at det i demokratiet er muligt for de rige, at bestikke sig til de fattigeres gunst. I Weimarrepublikkens tilfælde er der som sådan ikke tale om en ressource i form af penge, men derimod i form af sikkerhed. På grund af denne afhængighed befolkningen skaber til de ressourcestærke, kan det ifølge Polyb kun gå én vej: de vil vælge sig en hensynsløs fører, der vil samle masserne og udrydde politiske modstandere for til sidst at erklære sig selv enehersker. Dette kan ligeledes overføres på spørgsmålet om det Tyske Riges undergang.

Grækenland I denne sammenhæng kan også et nutidigt eksempel tages op: den Græske Republik.

Grækenland har ligeledes været i en ustabil økonomisk situation (dog har de pga. eurosamarbejdet ikke mulighed for at devaluere deres valuta) og blandt grækerne har man ligeledes set en forskydning hen mod den ekstreme, nationalistiske højrefløj. Det er også værd at bemærke, at Grækenland er et forholdsvist ungt demokrati – og endnu flere paralleller kan drages. Man kan som demokratisk land dog kun forsøge, at fastholde en fredelig og demokratisk linje i græsk politik ved at samarbejde med dem gennem EU.

Når man anskuer forløbet efter Polybs teori, er det sikkerheden for den enkelte borger som ressource, der er forklaringen på, hvordan det var muligt for Hitler at vælte Weimarrepublikken. Dette er dog svært forsimplet, og man vil da heller ikke kunne bruge Polybs tanke om de omskiftelige sty-

8

Magt i skak

I mere en 200 år har amerikanerne holdt fast i en forfatning, der i sin tid blev inspireret af Romerrigets magtstrukturelle byggesten. Men kan oldtidens tanker om en ideel forfatning holde trit med nutidens idealer for demokrati?

I

fatning”, hvordan den romerske stat strukturelt og magtfordelingsmæssigt fungerede.

1787 fik amerikanerne en forfatning, der brød med det de europæiske staters systemer, de fik forfatningen som en modreaktion på ham, mange kaldte tyrannisk – den engelske konge. Sidst fik de den som et naturligt følge af uafhængighedskrigen mod netop England. Vedtaget af 13 stater og viderebyggende på idealerne fra uafhængighedserklæringen blev den amerikanske forfatning en realitet. Vigtigst i forfatningen var det, at enkelte personers overtagelse af den fuldstændige magt måtte forhindres. James Madison (1751-1836), der senere blev præsident, ønskede at placere magten hos forskellige politiske instanser for på denne måde at undgå både tyranni og flertalstyranni. Hvorfra James Madison og de andre forfatningsskrivere fik deres inspiration, kan måske findes helt tilbage i den græske historiker Polybs tekster. Han skildrer i teksten ”Den bedst tænkelige for-

Romerne Den romerske forfatning byggede på, at to konsuler havde bestemmelsesret over alle offentlige anliggender, de to konsuler var altså statens overhoveder. Dog var deres magt begrænset på nogle punkter. For det første rådede de folkevalgte almuetribuner over en vetoret i senatet, og kunne dermed blankt nedstemme et lovforslag, konsulerne havde fremsat. For det andet havde konsulerne retten til at fører krig, men ikke til at erklære krig. Det vil altså sige, at konsulernes magt på flere punkter blev indskærpet.

Retten til krigserklæring lå hos senatorerne, hvilket gjorde konsulerne meget afhængige af senatorernes accept. Senatorerne var vise mænd, der forvaltede offentlige anliggender og dermed statskassen. Folket havde i det

9

tisk eller monarkisk, men at den havde elementer fra alle tre styreformer. Ligeledes ses denne tendens i den amerikanske forfatning, der ikke udelukkende bygger på en enkelt af disse styreformer i deres rene forstand. Den amerikanske præsident kan til en hvis grad ses som monark. Kongressen kan opfattes som et aristokrati, hvor en elite styrer og har magten. Sidst kan folkets stemmeret ses som demokrati – altså hvis man har Polybs briller på.

romerske samfund også noget at skulle have sagt, ikke mindst i retssager. De havde den nemlig den sidste og afgørende stemme i retssager og kunne idømme en kriminel dødsstraf. Dette så vi jo i påskedagene, hvor Jesus dømtes til døden – af folket. På denne måde holdtes alle magtinstanser i skak og var indbyrdes afhængige af hinandens velvilje.

Frygt for magt I den amerikanske forfatning er et gennemgående tema en frygt for magt. Dette kommer tydeligt til udtryk i den detaljerede beskrivelse af retssystemets opbygning, og måden hvorpå magten er uddelegeret til forskellige instanser. Uddelegeringen minder til en hvis udstrækning om den i det romerske rige. Den amerikanske præsident har den udøvende magt, han skal godkende alle lovforslag fra kongressen, og han er øverstkommanderende over den amerikanske hær. I stil med de romerske konsuler må præsidenten ikke erklære krig, denne ret ligger hos kongressen. Kongressen, der består af to kamre, behandler og stemmer om ethvert lovforslag, førend det sendes videre til præsidenten. Det ene kammer er senatet, der repræsenterer de enkelte delstaters holdninger, og det andet er repræsentanternes hus, der består af fol- Den amerikanske forfatning kevalgte valgmænd. Medlemmerne af repræsentanternes hus har retten til at rejse rigsanklager, og på denne måde kan folket holde en snor i magthaverne, i samme stil som almuetribunerne kunne i det gamle Rom. Forvaltning af rigsanklager sker derimod i senatet, på denne bliver anklageren ikke dommeren. Et andet tiltag i den amerikanske forfatning, der er med til at sikre balance i staten, er opgøret med adelen, der i Europa havde haft stor indflydelse på politik. Det forbydes enhver amerikansk embedsmand at bære en adelig titel, på denne måde udspilledes en meget magtfuld overklasse. Lighederne med Polybs ”Den bedst tænkelige forfatning” er mange. Polyb mente, at den romerske forfatning hverken var demokratisk, aristokra-

10

Forfatningens fastholdelse Elementer fra hver styreform spiller ind i den amerikanske forfatning, og det muliggør at de forskellige magtinstanser kan holde hinanden i ave, og på denne måde mindskes risikoen for statskup og andre politiske overgreb. Man kan i høj grad hævde, at den amerikanske styreform har bestået siden 1787, netop fordi magten har kunnet holdes i skak. Amerikanerne selv kalder denne skakudspilning for checks and balances, og det beskriver måden, hvorpå magtinstanserne har kunnet tjekke hinandens arbejde og derefter balancere magten, hvis én instans har fået for meget indflydelse.

Man kan derudover forstille sig, at der er flere årsager bag styreformens overlevelse. En mulig forklaring kan være en åben mentalitet fra folkets side i forhold til en ny styreform. Langt de fleste amerikanske indbyggere var emigranter fra Europa og i stor stil fra England. De var rejst fra Europa med et håb om en bedre og dog ukendt fremtid.

På baggrund af dette kan man antage, at de har haft en åbenhed overfor forandringer og nytænkning, og dermed en ny måde at forvalte samfundet. Derudover var generationerne efter emigranterne ikke forankret kulturelt i et gammelt monarki med traditioner, der bandt den enkelte borger. Man kan tilmed formode, at uafhængighedskrigen mod England og den amerikanske sejr har tildelt de ledende sejrsherrer, der senere skrev forfatningen, en betydelig troværdighed blandt folket. På trods af at der ikke var fuld opbakning til løsrivelsen fra England,

bedre befolkning. Her bliver det repræsentative demokrati problematisk, for kan en så snæver elite overhovedet være i stand til at repræsentere hele den amerikanske befolkning? Det er svært, at give et entydigt svar på.

må denne troværdighed alligevel gives en hvis signifikans. Det amerikanske folk kan ligesom Madison m.fl. have været inspireret af det engelske Magna Carta (1215) og Bill of Rights (1689), der gav borgerne visse rettigheder. Amerikanerne fik selv en Bill of Rights i 1789, der sikrede dem rettigheder såsom ytringsfrihed, religionsfrihed og forsamlingsfrihed – alle friheder, der ses som demokratiske rettigheder, og i dag ligger det amerikanske folk nær.

For evigt til debat Klart er det dog, at fundamentet – den demokratiske styreform og de grundlæggende rettigheder – er blevet fastholdt lige siden forfatningens vedtagelse i 1787. Det sammen er magternes skakspil. Dog vil det altid være til debat, hvordan man skaber et velfungerende demokrati der tilgodeser alle afkroge af samfundet, og hvor alle borgere kan være med til at sætte den politiske dagsorden. Demokratiet er derfor ikke en endelig løsning, men en ide der skal holdes ved lige.

Demokratiets USA Det er netop disse rettigheder ligger til grunde for demokratiet i dag, det er dem der sikrer, at det enkelte individ kan blande sig i samfundsdebatten, og dermed søge indflydelse på den politik, der føres i landet. Polyb så udelukkende demokrati som en styreform, hvor folket var så nær magten som overhovedet muligt. I den moderne opfattelse er det mindst lige så vigtigt at deltage i samfundsdebatten, som det er at have direkte indflydelse på magten – man taler om deltagelsesdemokrati. Man kan ikke tillade sig at kalde styreformen klassisk demokratisk, når folket kun eksaminerer politikernes bedrifter en gang hvert fjerde år. Det amerikanske folk har ikke direkte indflydelse på de beslutninger, der i de mellemliggende perioder tages i kongressen. Det er netop denne distancering til beslutningsprocessen og magtens centrum, der tydeliggør forskellen på datidens og nutidens syn demokrati. Det rejser et spørgsmål om, hvorvidt det direkte demokrati overhovedet er muligt i en stat, der huser over 200 millioner indbyggere. Den amerikanske samfundsteoretiker, Alf Ross, mente at hvis folket selv sad med beslutningsprocessen alene, ville de ikke komme nogen vegne. Så når amerikanerne går til valg, stemmer de på den politiker, de mener, repræsenterer deres holdning bedst. Det resulterer i et repræsentativt demokrati – et demokrati der i dag er bredt accepteret. Man må gå ud fra, at hvis der er tale om repræsentativt demokrati, så bør de valgte politikere tilnærmelsesvist repræsenterer alle segmenter af den amerikanske befolkning. Man kan dog være fræk at hævde, at dette ikke er tilfældet, og at politikerer i kongressen kun repræsenterer en elite bestående af veluddannede og dermed velhavende borgere, der havde råd til en dyr uddannelse. Dette underbygges af, at der i 2011 kun var fire kongresmedlemmer, der ikke havde en højere uddannelse, hvilket ikke afspejler den

11

Månedens Ramaskrig

Litteraturliste 1700-talstema (18-04-2012 på danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet) lokaliseret den 01-11-2012: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1700-talstema-struensee/ Amerikas Forenede Staters Udenrigsministerium, USA’s forfatning, Lokaliseret 01-11-2012: http://emu.dk.usvpp.gov/index/4/hist/docs/cons.html

Bender, Johan m.fl., Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder, Allingåbro, Munksgaard, 1993 Borring, Thorsten m.fl., Verdenshistorie 2 fra 1750 til 1945, København, G.E.C Gads Forlag A/S, 1994 Grev Struenses Bedrifter, saa og hans velfortiente Skiebne, (18-04-2012 på danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet) lokaliseret den 01-11-2012: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-ogkilder/vis/materiale/smaedevers-om-jf-struensee-grev-struensees-bedrifter-ca-1772/ Hofer, Walther, Nationalsocialismen. En dokumantarisk fremstilling, København, Gyldendal, 1978 Kragelund, A: Græske historikere udvalg og oversat af A. Kragelund., Aschehoug, 1974 Nielsen, Jørgen Steen (15-05-2012 i information), ”Grækenland til nyvalg mellem pest og kolera”, Lokaliseret den 07-11-2012: http://www.information.dk/301007

Smallwood, Scott m.fl., “How educated are state legislators?”, The Chronicle, 12-06-2011

Udvalget til udarbejdelse af en demokratikanon, Demokratikanon, Danmark, Undervisningsministeriet, 2008

12

Tak for denne gang. Læs med i næste måneds nummer af HISTORAMA! 13

14