sammenlignet med den ældre, kendte Folsteins test, der viste sig svær at håndtere i dette materiale på grund af patienternes dårlige tilstand.131 Vurderingen af demens foregik ved inklusion i undersøgelsen, hvilket var så tæt på indlæggelsestidspunktet som muligt. Det er sandsynligt, at nogle patienter, der blev vurderet som demente, i virkeligheden var præget af forvirring eller konfusion som følge af det akutte traume. Dette vil give tendens til at overvurdere forekomsten af demens, men som risikofaktor har akut konfusion vist sig at have samme betydning for mortaliteten efter hoftebrud som demens.34,145,147,150 De fleste patienter, der var indlagt med fald, havde pådraget sig et brud. En gruppe, som svarede til 14% af alle patienterne, var dog indlagt efter et fald men uden brud. Gruppen bestod af hjemmeboende patienter med høj forekomst af svimmelhed, faldtendens og synsproblemer. Denne type patienter har muligvis en høj risiko for at tabe evnen til at klare sig i eget hjem og måske høj risiko for senere fald og skader. Gruppen er ikke tidligere beskrevet i litteraturen, og det er uvist om den i efterforløbet svarer til patienter indlagt med fald i medicinsk eller geriatrisk regi. I dette materiale var 4 af 547 hoftebrud med sikkerhed opstået uden et forudgående fald. Enkelte yderligere spontane brud kan dog være opstået hos den fjerdel af patienterne, der ikke kunne gøre rede for årsagen til deres fald. Det er dog fortsat rimeligt at acceptere fald som den direkte årsag til over 90% af alle hoftebrud hos ældre.56
Fald Godt to tredjedele af patienterne var indlagt efter et fald, og risiko for fald var højest hos kvinder og hos patienter med høj alder, demens, tendens til fald samt svimmelhed. Nedsat risiko fandtes hos patienter med behov for hjælp til at komme omkring i eget hjem samt hos patienter, der havde haft hoftebrud indenfor de sidste fem år. Disse risikofaktorer relaterer kun til den undersøgte population af ældre ortopædkirurgiske patienter, og de kan ikke umiddelbart generaliseres til andre populationer. Betydningen af svimmelhed og faldtendens