Side 14
Eleverne på Vesterbølle Efterskole opførte tre gange i sidste uge skolens årlige musical.
”Tidsmaskinen” på Vesterbølle Efterskole Musical bød på en dramatisk og kreativ rejse VESTERBØLLE: Alle elever på Vesterbølle Efterskole har netop haft musicaluge, som er en uge udelukkende i kreativitetens tegn. Musicalen blev vist for publikum torsdag og fredag, og i år var titlen på musicalen ”Tidsmaski-
nen” - en musical som tog publikum med på en rejse i tiden. I musicalen beskrives det, hvordan nutidens unge er travlt beskæftiget med diverse sociale medier og med ”likes”, mens fremtiden byder på et skræmmende samfund blottet for følelser. Man har, for
at effektivisere menneskers arbejdsindsats, fjernet alle følelser med en særlig maskine. Musicalens hovedpersoner - en ismand og en flok unge skal meget igennem, blandt andet en kamp med tidsmafiaen, men når til sidst i mål med at bringe
følelserne tilbage til verden både nu og i fremtiden. I nuet bliver de unge selv mere bevidste om deres egne følelser. Det surrealistiske plot udspiller sig omkring en tidsmaskine - lidt indviklet, men det gav rigtig god mening for de mange publikummer, som efter sigende levede sig fuldt ind i historien og problematikken. Det er efterhånden en fast tradition, at eleverne stabler en musical på benene i løbet af blot en uge. Der arbejdes med alt fra idé, manuskript, skuespil, musik, lys - ja alle opgaver forbundet med en sådan musical. Selv scenen har eleverne bygget. Torsdag og fredag kulminerede de mange anstrengelser så i tre forestillinger, som alle var velbesøgte. Det er både en stor bedrift og en stor oplevelse for eleverne at få den godt timelange musical på benene på så kort tid, og der var da også stor stolthed at spore hos eleverne. - Man kan simpelthen se, at de er stolte over resultatet, og det er meget tydeligt, hvordan elevholdet bliver rystet endnu mere sammen i løbet af sådan en uge, hvor både fællesskabet og hver enkelt elev spiller en vigtig rolle, fortæller en tilfreds forstander på efterskolen, Martin Diget Aamann.
7. december 2016
Plejehjemsbeboere har fået et akvarie HVALPSUND: Forleden dag kiggede Hanne Sørensen fra Den Jyske Sparekasse forbi på Friplejehjemmet Hesselvang for at overrække en flot donation på 10.000 kr. Donationen er bl.a. gået til anskaffelsen af et smukt og beroligende akvarie som flere af beboerne længe har ønsket sig. Derfor var tre af beboerne i sidste uge på en yderst vellykket og spændende tur til Bonnies Dyrecenter i Viborg for at hente de sidste farvestrålende fisk til akvariet som Bonnies dyrecenter også havde indrettet og leveret i ugen forinden.
Akvariet med de mange flotte fisk er blot nogle af de mange dyr som Friplejehjemmet har til glæde for hjemmets beboere. Dyreholdet tæller også høns, geder, får, undulater og vagtler, som hjemmets pedel Elo Stevn passer sammen med nogle af beboerne. Flere af beboerne har ligeledes ønsket at benytte sig af muligheden for at medbringe deres eget kæledyr, så på plejehjemmet bor derfor også tre katte og den rolige golden retriever Bella, til stor fælles glæde for de øvrige beboere.
Hanne Sørensen fra Den Jydske Sparekasse overækker en donation på 10.000 til Hesselvangs beboere.
PLUK FRA WEEKENDENS TV-PROGRAMMER FREDAG
LØRDAG
SØNDAG
Kl. 21.55: Letters to Juliet Amerikansk romantisk komediedrama fra 2010 Ved den berømte balkon, hvor Romeo ifølge legenden tilbad sin Julie, finder Sophie et brev, der har ligget gemt i et hulrum i 50 år. Brevet er fra engelske Claire, som søger sin unge italienske flamme. Sophie besvarer brevet, og det får Claire til at rejse til Italien for at finde sin ungdomskærlighed.
Kl. 21.55: Maria Lang: Farlige drømme Svensk krimi fra 2013 Nobelprisvinderen Andreas Hallman ansætter Puck. Snart indser hun, at hendes arbejdsgiver er en sand diktator, som holder sin familie afsondret fra resten af verden. Efter et dødsfald i familien lykkes det Puck at kontakte sin mand, Eje, som beder kommissær Christer Wijk hjælpe hende.
Kl. 23.40: Desertøren Australsk romantisk drama fra 2013 Under 1. verdenskrig presses den blide australske bager Harry til at melde sig til hæren. Da Harry sendes til fronten, vælger han at desertere. I en fransk landsby skjuler kvinde nColombe ham fra myndighederne. De to forelsker sig, men hvad sker der, når hæren opdager, hvor Harry har søgt skjul?
Kl. 22.45: Clash of the Titans - titanernes kamp Amerikansk action-eventyrfilm fra 2010 I antikkens Grækenland trækker det op til krig mellem guder og mennesker, fordi menneskene gør oprør. Byen Argos får et ultimatum af underverdens gud Hades. De skal ofre den smukke prinsesse, Andromeda, inden ti dage, ellers vil urmonstret Kraken tilintetgøre byen og alle indbyggerne.
Kl. 21.40: Rejsen til Jordens indre Amerikansk action- og adventurefilm fra 2008 Under en ekspedition bliver videnskabsmanden Trevor Anderson, hans nevø Sean og den lokale guide Hannah fanget i en underjordisk grotte. De kan kun undslippe ved at bevæge sig længere og længere nedad, og det bliver begyndelsen til en fantastisk rejse til hidtil usete verdener dybt inde i Jorden.
Kl. 22.10: Gangster Squad Amerikansk gangsterfilm fra 2012 Los Angeles, 1949. Den skruppelløse gangsterkonge Mickey Cohen styrer byen med hård hånd, og derfor sammensætter politiet i Los Angeles en specialstyrke på seks betjente, der får vide beføjelser i deres kamp mod Cohen. Det er et meget farefyldt job, for Cohen er meget rig og magtfuld.