4. maj 2016
Side 7
Veteraner i Aalestrup sank i den bløde jord
Birthe Nissen, Silkeborg, udstiller i Galleri Aalestrup.
Fernisering i Galleri Aalestrup med nye kunstnere Af Hanne Monrad AALESTRUP: På lørdag, 7. maj er der igen en ny og spændende udstilling i galleri Aalestrup. Til udstillingen som man kan opleve i maj og juni er der seks nye udstillere som sammen med de øvrige udgør et antal på 35 kunstnere, der tilsammen kan vise et væld af mange forskellige kunstarter i galleriet på Torvet i Aalestrup. Én af dem som tidligere har udstillet og som nu vender tilbage med nye værker, er Orla Steendahl fra Nørager. Orla Steendahl maler naturalistiske malerier med akrylmaling. Han brugte den store pensel, som bygningsmaler i ca. 45 år, men har siden september 2009
Orla Steendahl.
nydt at brug den lille pensel til malerier. Han er vældig inspireret af den flotte natur på golfbanen i Volstrup, hvor han spiller, og den skønne natur ved Simested å. Maler også efter fotografier, som han selv har taget, på mange ferier i Norge både sommer
og vinter. Det sidste nye han har lavet er motiver fra Provence. Orla Steendahls hustru, Gitte er også kunstner og udstiller også i denne periode i Galleri Aalestrup. En ny spændende kunstner i galleriet er Birthe Nissen fra Silkeborg. Birthe Nissen er tegner og maler med eget atelier i Silkeborg. Hun er lærer med billedkunst som linjefag. Ud over undervisning i tegning, har hun gennem 25 år arbejdet med især portrætter. Hendes foretrukne motiver er dyr og mennesker, både portrættet og bevægelsen. Men også naturen og opstillinger har hendes interesse. Som sædvanligt byder Galleri Aalestrup på kaffe og kage når der er fernisering på den nye udstilling på lørdag.
AALESTRUP: Der var lidt sol og der var tørvejr hele lørdagen, da de gamle veteranlastbiler skulle sætte hinanden stævne til vete-ranlastbiltræffet hos virksomheden Leoka A/S i Aalestrup i lørdags. Men den megen regn i den sidste periode, havde haft sin virkning og de tunge veteraner fik problemer med at køre på græsplænen og måtte have assistance at en firehjulstrukket traktor. Træffet var det ottende i rækken og der har aldrig før været problemer med at græsplænen ikke kunne bære de gamle landevejsslidere. I år var dog undtagelsen og nogle af lastbilerne sat sig godt fast og kunne ikke ved egen hjælp komme fri. Det ødelagde dog langt fra træffet. Chaufførerne og arrangørerne hyggede sig i stor stil med at få bugseret de tons tunge køretøjer fri.
Der blev hentet kæder og remme i de forskellige køretøjer og ved fælles hjælp - og ikke mindst hjælpe af traktoren - så kom alle lastbilerne på fast grund igen. - Nu er der et større arbejde med at få plænen klar igen til næste træf i juni, men en landmand fra klubben har tilbud at tromle plænen og nogle trailerfulde sand vil også hjælpe på det, siger Ove Haubro, der sammen med Aalestrup Classic Klub står bage træffet med de gamle lastbiler.
Vejret drillede Grundet vejret var der knap så mange deltagerer som det plejer i år, men det gjorde nu ikke træffet ringere. - Det er ikke mængden af deltagerer der afgør om et arrangement er godt. Når man kan mærke den gode og muntre stemning, så ved man at de er tilfreds og det er det vigtigste, siger
Ove Haubro og fortsætter chaufførerne kunne deltage i en konkurrence hvor de både skulle bruge lastbilen, viden og fingersnilde og det hyggede de sig med. Der var som sædvanligt dækket op inden døre, så chaufførerne og gæsterne også kunne sidde inde i varmen og få deres kaffe eller grillpølse. Det er ikke til alle træf der er mulighed for det, så det sætter deltagerne stor pris på. Til trods for et færre antal deltagerere var der igen i år nye ansigter og køretøjer. Det glæder arrangørerne at der fortsat kommer nye til. Ove Haubro og Aalestrup Classic indbyder til veterantræf igen 12. juni, men her er det for alle veterankøretøjer, lige fra knallerter og til lastbiler. Til den tid forventer de også at græsplænen igen er klar til at modtage de knapt så tunge gamle køretøjer.
Der måtte hestekræfter og en moderne firehjulstrukket traktor til for at hive veterankøretøjerne op af den bløde jord i Aalestrup.
KNABER BANKO
Tak til alle sponsorer, for de flotte gevinster til Knaberbanko fredag den 29. april 2016
Torsdag i sidste uge blev de mange strikkede ting udstillet i Missionshuset i Aalestrup. Ved siden af Anna Møller er det 91 årige Inger Jensen der også leverer mange strikkede ting til det gode formål.
Håndarbejde til et godt formål fra Aalestrup Af Hanne Monrad AALESTRUP: Rundt omkring i Aalestrup sidder der nogle damer, der strikker, hækler og syr til fordel for Mission Afrikas hjælpearbejde. Også på Plejecenter Aaglimt, er der beboere der strikker, blandt andet firkanter i mange farver, som andre så syr sammen til farvestrålende tæpper som
giver glæde blandt modtagerne. Anna Møller er koordinator for hjælpearbejdet i Aalestrup og hun samler vinteren igennem, en gang om ugen, mange produktive damer i Aalestrup Missionshus som strikker mens man hygger sig. I sidste uge var der indsamling af de mange gode strikkede ting som efterfølgende blev pakket sammen.
- Det er dejligt at kunne glæde andre med de mange ting, der bliver strikket i Aalestrup, siger Anna Møller, og vi ved at det kommer det rigtige sted hen. Vi har kontakt til Mette Kristensen, som oprindelig kommer fra Aalestrup og er lærer på Skrødstrup Efterskole. Hvert år tager hun og nogle elever fra efterskolen til Afrika for at uddele de strikkede ting til steder, hvor der er behov.
• Alm. Brand • Simested Vognmandsforretning • 3 G Malerfirma • XL-Byg, Aalestrup • Aalestrup Elektro ApS • Aalestrup Radio-TV • Spar Nord, Aars • Vognmand Poul O. Nielsen • Matas, Aalestrup • Biksen • Jutlander Bank • Skyum Pokaler • SuperKiosken • En Lys Idé • Treco A/S • Fjelsø Autotransport • Tandplejecentret ApS • Simested Cementstøberi • Estate Mæglerne • Vesthimmerlands Avis • Hans & Hendes • Bolig Punkt • Aalestrup Optik • Salon 2000 • Colorama • Advokat Jan Poulsen • 3S Biler ApS • Egon Hansen & Søn A/S • Leoka A/S • Fri Bikeshop, Aalestrup • Kiosken, Aalestrup Rutebilstation • Himmerlands Serviceudlejning • GuldBageren, Aalestrup • SuperBrugsen
• Hot’n’ Tot • Boll Biler • P. Elles Køreskole • Tømrer- og snedkerfirmaet Carsten Maltesen • Murer- og byggefirmaet Dalsgaard ApS • Andelskassen, Aars • Fjelsø Stål A/S • Gedsted Autoophug • Hvilsom Radio & TV • Aalestrup Taxi & Turist 18:21 • Hotel Simested Kro • Himmerlands Kloakservice ApS • KBJ Tømrer- & Snedker ApS • Tømrermester Egon Mørck Justesen • Tulip Pølsevogn, Aalestrup • Revisorerne i Skals • Aalestrup Apotek • Aalestrup Smede- & VVS Teknik • Nordea, Aalestrup • Aalestrup Idrætscenter, Cafeteriet • Blomsterhuset • Lasse Høgh • Simested El-Service ApS • Renés Tømrer- og snedkerforr., Hvam • Torben Halkjærs Tømrer- og snedkerforr. • Dansk Factory Outlet, Aalestrup • Askepot • Aalestrup Fysioterapi • Vesthimmerlands Begravelse • Bio Aalestrup • American Pizza • PH SpaanTeknik • Aalestrup Idrætscenter
• Poul Spanggaard • Madsen Udlejning • Aalestrup Eksportslagteri • Hestegrovvaren • Kranio-Sakral Terapi v/Gitte Bisgaard • Aars Boligforening • Tusindfryden • XL-Byg, Møldrup • OK, Møldrup • Knaberparret • Danske Bank • Fristrup Blomster • Hessellund El • Getama • MH Solfilm • Onkels Bodega • Vognmand Morten Bach • D.- Lux • My Way • Nytårskoncerten • Den Jydske Rosenpark • Nostalgie • Bygum Mosegaard • Lesoni • Vesterbølle Maskinstation • Vognmand Allan Sørensen
16 20