12. august 2015
Side 7
Ægteparret Yvonne og Peter Braskø vil nu koncentrere sig om produktionen i drivhusene.
Butikken bliver lukket hos Fristrup Blomster Ejerne vil koncentrere sig om i drivhusproduktion Af Hanne Monrad FRISTRUP: Fristrup Blomster ligger langt ude på landet, mellem Hvilsom og Fristrup, men det forhindrer ikke de mange kunder i, at finde vej, når der skal købes blomster til huset og haven. Nu er der nye tider på vej. Ægteparret Yvonne og Peter Braskø, har besluttet at lukke blomsterbutikken og har allerede holdt op-
hørsudsalg her, så nu er der lukket ned indtil foråret, hvor der igen bliver salg, men nu kun med sommerblomster fra drivhuset. Peter Braskø er uddannet gartner og binderist og boede som ung i Møldrup. Hans drøm var at blive selvstændig og han havde købt et drivhus, han ikke lige vidste, hvad han skulle med, men da han mødte Yvonne fra Hvam, blev de enige om, at købe ejendom-
men i Fristrup, som blev rammen om parrets liv, foreløbig gennem 35 år. De var unge og med et godt gåpåmod. Det blev nogle lange dage med at få en virksomhed op at stå og samtidig kom der to børn til. Men ikke desto mindre valgte Yvonne og Peter at åbne en blomsterforretning i 1985 i Aalestrup som blev drevet med megen dygtighed i gennem syv år. Det blev dog uoverskueligt med
at få det hele til at køre, så trods stor succes med butikken i Aalestrup, valgte de i 1992 at koncentrer sig om virksomheden i Fristrup. Det blev efterhånden en omfattende virksomhed med blomster, brugskunst og de store drivhuse med sukkulenter og sommerblomster. De har en stor kundekreds i et stort område og blandt andet leverer de sommerblomster til 23 kirkegårde. Fristrup Blomster er blevet kendt for en god service og nogle flotte buketter til såvel fester, fødselsdage som til begravelser. Alt bliver leveret med omhu og glæde. Det har i dagligdagen været Yvonne, der har stået for buketterne og de andre ting i butikken, mens det er Peter, der har taget sig af drivhuset og produktionen her. Peter har i sommerperioden hver dag en stor leverance til GASA , ligesom der kommer private kunder fra et stort område, når der skal hentes nye planter til haven. Yvonne og Peter Braskø har selv lagt rigtig mange timer i virksomheden, der har kørt med kun få ansatte. Igennem en del år har de haft et samarbejde med kommuner om sociale klienter, der skulle i arbejdsprøvning. Det er en opgave de har påtaget sig med stor seriøsitet og været rigtig glade for og har givet dem nogle gode oplevelser. Yvonne og Peter er begge
omkring de 60 år og med lukningen af butikken kan de se frem til mere fritid. De glæder sig til at holde weekend fri og tager gerne til Skagen, hvor der står en campingvogn som gerne skal besøgs lidt oftere, end det er tilfældes nu. Der er også kommet børnebørn til, som gerne skal have lidt mere opmærksomhed.
- Det er da med vemod, at vi lukker butikken, siger Yvonne Braskø, og vi vil selvfølgelig gerne takke de mange kunder gennem 35 år, som har gjort det muligt for os, men vi håber selvfølgelig, at se dem alle sammen igen til foråret, når alle vore sommerblomster står i fuldt flor.
Hjertemotionen
I Aars Fysioterapi og Træningscenter starter igen
Onsdag den 19. august kl. 8.30, kl. 13.00 og kl. 14.30 Evt. kontakt Anna Marie tlf. 21 13 26 87 HJERTEFORENINGEN
TREKLØVERLØBET 2015 Tak for den fantastiske opbakning fra løbere, tilskuere, hjælpere og ikke mindste sponsorer til Trekløverløbet i Fjelsø. Uden jer ingen løb! Særlig tak til... • Hovedsponsor: J.S. Kloak og Fundamenter • Tegnestuen Fjelsø Mejeri • Tømrer & snedkerfirmaet Esben Villumsen • Privat dagpleje Fjelsø v/ Kate Møller • Fjelsø Zoneterapi v/ Birgit Valentin • Fri Bikeshop Aalestrup • Vognmand Børge Møller • HPM Group • Konservator Vagn Reitz • Vesthimmerland Vinter Cross Cup • H.P. Markservice • Vesthimmerlands Begravelse Annoncesponsor: Tegnestuen Fjelsø Mejeri
Med Venlig Hilsen Fjelsø Idræts- og Kulturforening.
1975-2015
og vores direktør Knud Kristensen har 40 års jubilæum
40
I den anledning vil det glæde os at se alle som har tid og lyst til
Reception, fredag den 28. august fra kl. 13-17 i Markedshallen, Evaholmvej 4, Hornum
Hvis man ønsker at bidrage med en gave, så kan beløbet indsættes på kontonr. 9217 2072643685 Pengene vil blive anvendt til ungdomsarbejdet i Hornum - husk at påføre navn