Kapitel 1
”Den mest betydningsfulde økonom i verden”, Jeffrey Sachs Han anses for helten blandt folk, der går med i kampen mod verdensfattigdommen. Jeffrey Sachs lover os Enden på Fattigdommen. Hans bestseller afhandling fortæller Hvordan vi kan gøre det i vores levetid. Præsidenter og premierministre feterer økonomen, der gnubber skuldre med popstars i den ædle stræben efter at udslette ”1 $ pr. dag-tragedien”, der fordærver livet for en milliard mennesker. Og deri er ikke medregnet den yderligere milliard, der for 2 $ pr. dag holder sig i live på grænserne for overlevelse. Professor Sachs er manden med løsningerne ved hånden. Det er derfor New York Times kaldte ham ”sandsynligvis den mest betydningsfulde økonom i verden”, 18 en hæder der fulgte ham på hans flyvende missioner rundt om i verden. Og hvem kan vel betvivle tilliden til denne mand, der er steget op til at blive specialrådgiver for FNs generalsekretær? Fra Bolivia til Polen, fra lerhytterne i Malawi til megabyerne i Asien - ingen steder ligger uden for Jeffrey Sachs’ rækkevidde. Hvad han ikke ved om hjælp til at få et samfund til at vokse ud af fattigdom, kan ikke være værd at vide - vel? Sachs giver råd til ledere i den nykoloniserede verden, viser med iver nationer, hvordan de skal undslippe fattigdomsfælden, som har udfordret regeringer i generationer. Kan det ske i vores levetid? Hvis hemmelighederne om balanceret økonomisk vækst, der lader indkomster sive ned til fattige lag, virkeligt afsløres i de foredrag, han har leveret til stjernebegejstrede tilhørerskarer fra Moskva til Delhi og Beijing, ville det ikke være nødvendigt for nogen at forske yderligere i den overalt fremtrængende fattigdom. Vi kunne blot overlade det til professor Sachs og FN. Desværre, som vi skal afsløre, efterhånden som vi følger hans færd rundt på kloden, er Sachs selv en del af problemet. I dag er verden ikke kommet nærmere til en forståelse af fattigdommens dynamik, og den er slet ikke blevet i stand til at flytte fattigdommen over i historien. Vi vil også beskrive, hvordan - hvis Sachs’ plan skulle blive gennemført - man i det 21. århundrede vil se dyb fattigdom brede sig som det direkte resultat af ”fremgangen” i markedsøkonomierne.19 Jeffrey Sachs lader sig imidlertid ikke distrahere af tvivl på sig selv. Han udstråler selvtillid som en videnskabsmand, der har styr på sin teori. Men han tror også på, at han kan tage teorien ud i den virkelige verden. Han fik smag for at tage rundt i fremmede folkeslags lande, startende med Bolivia i 1985 og fløj til Polen i 1989. Vi begynder vores fortælling med hans ankomst til Rusland i sommeren 1990, hvor han skulle give detaljerede retningslinier til sovjetplanlæggere om ”en markedsreforms logiske nøgleprincipper”. 20 Igennem slutningen af 1980erne havde Mikhail Gorbachev prøvet at løsne bremserne på Sovjetunionens planøkonomi, men det lykkedes ham ikke at udvikle en troværdig strategi. Ind 18
Passell (1993). New York Times reporteren skrev, at ”Sachs’ kendingsmærke ‘chok-terapien’ har virket andre steder. Og der er god grund til at tro, at Ruslands fremtid vil vise, hvor godt landets ledere lærer forandringens katekismus, som han har arbejdet så hårdt for at gøre andre bekendt med”. 19 Vi henviser til begrebet forarmelse, der er behandlet i denne bogs Efterskrift. Forarmelsesprocessen er beskrevet andetsteds (Harrison (udgives senere)). 20 Sachs (2005) p 131. Denne sektion er baseret på Sachs’ forklaring i kapitel 7 af hans The End of Poverty og på nærværende bogs forfatters arbejde i Rusland igennem de 10 år, der begyndte efter Sachs’ afrejse til andre himmelstrøg. 16