Kvalitetsudvikling på danske plejehjem - nye strategier 2007 - 2008/2009.

Page 65

Projekt ’Kvalitetsudvikling på danske plejehjem – nye strategier’

8.0 Perspektivering Dette projekts erfaringer og foreløbige effekter bekræfter tilsyneladende de internationale erfaringer med Eden Alternatives ti principper. Naturligvis under respekt for at de langvarige effekter kun er i sin vorden endnu, i forhold til at det er en langvarig kulturudviklingsproces der sættes i gang. Det vil derfor være godt med yderligere projekt tid med de igangværende kommuner, for at kunne følge effekterne både ift. arbejdsmiljøet og den oplevede livskvalitet. Mens dette projekt har været i gang, er der kommet ny viden om effekten af Eden Alternative. I et dansk bachelorprojekt fra 2008 viste en undersøgelse på plejehjem der arbejder efter Eden Alternative sammenlignet med plejehjem der ikke gør det, ud fra arbejdsmiljøinstituttets spørgeskemaer, at de adspurgte medarbejdere havde 12,5 % bedre psykisk arbejdsmiljø (specielt ift. temaet ledelse og samarbejde).17 I Østrig viser et foreløbigt pilotstudie, at den sociale kontakt (den sociale kapital18) i en Eden afdeling i et stort plejehjem med tre afdelinger (i alt 89 seniorer deltog i undersøgelsen) – hvoraf kun den ene arbejder efter Edens principper – blev takseret som ”meget god” i Eden afdelingen, på trods af at det er den afdeling med flest beboere, der har demenssygdom. Det relationsorienterede arbejde, der udføres af pleje- og omsorgsmedarbejderne betegnes som forbilledligt i artiklen, og det skiller sig tydeligere ud i Eden afdelingen end de to andre. Undersøgelses resultater viser desuden bla., ”at medarbejderne behøver tid og uddannelse for at kunne understøtte de følelsesmæssige relationer og at relationsorienterede koncepter som Eden Alternative styrker den sociale kapital i et fællesskab af ældre”. I afsnit 2.3.1 slog vi med henvisning til megen anden litteratur fast, at mange i gennem flere år, har gjort opmærksom på at der er behov for at stoppe op og, sammen med beboere og deres familier, medarbejdere og ledere samt interessenter på området, få skabt et alternativ til det institutionelle liv helt almindelige mennesker med et plejebehov, der er for stort til at kunne indfries i deres nuværende hjem, er nødt til at flytte ind i pga. samfundssystemernes behov for styring og kontrol. I 2007 blev det muligt for kommunerne på forsøgsbasis at søge om fritagelse fra en række regler via ”Udfordringsretten” (Regeringen, KL og Danske Regioner19) Det bliver spændende at følge om de indtil nu 14 % af de fremsendte, som vedrører ældreområdet, også vil afstedkomme lettelser på plejehjemsområdet.

17

”En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø på Eden Alternative plejehjem”. Henijette Lindholm Møller Madsen, Susanne Vad Hansen, Susanne Odgaard, Pia Petersen, UC-Vest, Esbjerg, Januar 2009. 18

”Sozialkapital im geriatriezentrum wirkung der Eden Alternative®“ Summary. Prof. DI Ernst Gehmacher. www.boas.at. Social kapital er social energi og dennes betydning for individers og gruppers erfaringer. April 2009. 19

http://www.vfm.dk/Temaer/velfaerdsudv/afbureaukratisering-ogregelforenkling/udfordringsret/Documents/Information%20om%20udfordringsret.pdf (d. 15. Juni 2009)

Rapport

ver. 1.0

62


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.