DAGSLYS ?
HVAD MED
– fra energirenovering mod helhedsrenovering
Projektet er støttet af
Henning Larsen Architects Signe Kongebro, arkitekt maa, associeret partner Jakob Strømann-Andersen, MSc ph.d. civilingeniør Kunstakademiets Arkitektskole Peter Andreas Sattrup, arkitekt maa, ph.d. Algreen Arkitekter Charlotte Algreen, arkitekt maa, Algreen Arkitekter Alle billeder, grafik, skitser og andet projektmateriale er udarbejdet af projektgruppen, hvis ikke andet er nævnt. Fotos Lise Mansfeldt Morten Skovgaard (p. 2,3)
www.dagslysrenovering.dk
3
Scan
Scan
01. DOWNLOAD
02. SE EFTER
LAYAR APP
BONUS Dette er en interaktiv publikation for både iPhone og Android. Se animationer af, hvordan man kan ændre byen ved at designe med dagslys. Følg instruktionerne på den her side og kig efter symbolet med smartphonen.
DETTE LOGO
Scan
Scan
03. SCAN SIDEN
04. AFSPIL INDHOLD
HVAD ER DAGSLYSRENOVERING ?
BY
BYGNING
BOLIG
Dagslys er en grundpræmis. I arkitekturen og i menneskets eksistens. Vi forbinder dagslys med livskvalitet, og samtidig har det stor betydning for vores sundhed og trivsel. Dagslys kan også bruges til at skabe bedre byer, bygninger og boliger. Renovering med dagslys kan direkte omsættes til mere attraktive byrum, sundere boliger og en lavere el- og varmeregning. Det er det, vi kalder dagslysrenovering. Dette hæfte er essensen af et større forskningsprojekt om dagslysets renoveringspotentiale. Den er bygget op omkring tre fokusområder : byen, bygningen og boligen. For hvert område er der zoomet ind på de mest markante pointer, så hvis du vil se studierne i deres fulde version, skal du besøge www.dagslysrenovering.dk.
5
Myndigheder ønsker langsigtede gevinster – men i hverdagen navigerer vi efter en her-og-nu-effekt. Mark Vacher, antropolog med speciale i byog boligforhold, Københavns Universitet
HVEM RENOVERER MED DAGSLYS ? Dagslys er interessant for alle, der har med byer, bygninger og boliger at gøre. Byen planlægges af myndighederne. Bygningen administreres af en ejer, fx en andelsboligforening, en privatperson eller et pensionsselskab. I boligen bestemmer beboeren.
Myndigheder Politikere og planlæggere laver lokalplaner og udstikker de overordnede rammer for, hvordan vi udvikler vores byer.
Bygningsejere Bygningsejere træffer beslutninger om renoveringsprojekter for bygningen, fx facadeeller tagrenovering.
Beboerne Beboerne bestemmer over deres egen bolig – og så er de med til at vælge, hvem politikere og planlæggere er.
7
Gør facaden lys og få 15-20 % mere dagslys i gården. Lyse, matte facader reflekterer lyset langt ind i bygningsmassen.
TRE HOVEDPOINTER
Byg 20 % flere m2 og få 15-20 % mere sollys i byrummet. En by kan gøres tættere og mere attraktiv ved nedrive og bygge til på hensigtsmæssige steder.
Udskift vinduer med franske altaner og få 30 % mere dagslys i stuen og reducer samtidig energiforbruget med 25 %.
HVAD ER DAGSLYS ? Når man arbejder med dagslys i en arkitektonisk kontekst, er man nødt til at skelne mellem sollyset, det diffuse himmellys og det reflekterede lys.
= Dagslyset er sammensat af bidrag fra sollys, diffust himmellys og reflekteret lys.
10
+ Sollyset skaber store kontraster og giver et livligt lys på rummets flader.
+ Det diffuse himmellys består af lys reflekteret i atmosfæren og skydækket.
Det reflekterede lys stammer fra omgivelserne, der rammes af sollys og diffust himmellys.
Dagslys på en skyfri sommerdag 100.000 lux Dagslys på en overskyet dag 10.000 lux Typisk dagslys på en arbejdsplads 200 lux
Scan her og download et luxmeter til din smartphone. Så kan du måle hvor meget dagslys, du har i din egen stue !
Dagslyset har ikke nogen direkte værdi – men det muliggør en hel masse ting, og DE har værdi. Rune Thorbjørn Clausen, cand.merc., ph.d.
12
HVAD KAN DAGSLYS ? Renoveringsprojekter starter ofte som en diskussion om at spare energi og penge. Men kunne man vende diskussionen til at handle om værdiforøgelse ? Vi har kigget på, hvordan dagslys kan give værdi i boligen. Sundhed
Trivsel
Arkitektur
Økonomi
Energi
13
Sundhed Dagslys modvirker vinterdepressioner og diabetes, opretholder vores søvncyklus og forbedrer vores arbejdsperformance.
Økonomi Dagslys kan give langsigtede besparelser på belysning og opvarmning, og smukke dagslysforhold kan veksles til øget salgsværdi.
Energi Dagslys kan reducere elforbruget til kunstig belysning markant, og adgang til dagslys betyder samtidig adgang til gratis solvarme.
Arkitektur Dagslys er med til at forme vores oplevelse af rumlighed, arkitektur og tid. Det kan sidestilles med vind, sol og andre klimatiske designparametre. Trivsel Dagslys giver attraktive boliger og byer, hvor der er plads til livsnydelse. Vi søger automatisk lyset, derfor bør vi også bo lyst.
14
DAGSLYS OG VÆRDI
15
Når man taler lys, må man skelne mellem kvantitet og kvalitet. Hvor meget – eller hvordan ? Nanet Mathiasen, arkitekt maa, ph.d.-studerende Kunstakademiets Arkitektskole
HVORDAN UNDERSØGES DAGSLYSET ? Pointerne i „Hvad med dagslys?“ er fundet ved at kigge på en case. Området er Stefansgadekvarteret på Ydre Nørrebro i København. Bygningstyperne i caseområdet kan genfindes i hele landet.
By Stefansgadekvarteret på Ydre Nørrebro i København
Bygning Karréen i krydset ved Stefansgade og Nørrebrogade
Bolig Ejendommen på hjørnet af Stefansgade og Nørrebrogade
17
BYEN
1
Nedrivning skaber plads til, at lyset kan trænge ind i selv smalle og dybe gårde.
2
Tilbygninger på steder nøje udvalgt efter sol- og lysforhold øger den bymæssige tæthed.
3
Nye veje og stier sikrer flere og varierede ruter gennem kvarteret.
Byg flere m2 og få mere sollys i byrummet. En by kan gøres tættere OG give flere attraktive byrum på samme tid.
Nye etager på hensigtsmæssige steder giver flere m2.
Nye bygninger er designet ift. dagslys og sollys.
Nedrivninger giver nye stier og veje samt mere lys.
Scan her og se en animation af, hvordan byen ændrer sig, og hvad det betyder for lyset i gaderne.
19
BYGNINGEN
1
Tilbygninger på nøje udvalgte steder giver mere sol på facader og dagslys i gården.
2
Variation skaber plads til, at dagslyset kan trænge ind i gårdens mørke kroge og stuelejlighederne.
3
Soldesign : Bygningsmassen formes efter solens bane, så dagslys og sollys får magt i gård og boliger.
Gør facaden lys og få 15-20 % mere dagslys i gården. Lyse, matte facader reflekterer lyset langt ind i bygningsmassen.
Gårdfacaden er ny og følger solens bane, så der er sol på facader og altaner.
En ny tagkonstruktion er formet efter lysforholdene.
„Tårnet“ reflekterer lys ned i gårdrummet.
Nedrivningen skaber passage og lys i gården. Lodrette sammenlægninger udnytter lyset bedre. Scan her og se en animation af, hvordan karréen ændrer sig, og hvad det betyder for lyset i gården og solvarmen på facaden.
21
BOLIGEN
1
Nye vinduer erstatter gamle og utætte vinduer, så man undgår varmetab til omgivelserne.
2
En god glastype lader mere dagslys og solvarme komme ind i boligen.
3
Større vinduer giver boligen adgang til mere dagslys og solvarme i længere tid ad gangen.
Udskift vinduer med franske altaner og få 30 % mere dagslys i stuen og reducer samtidig energiforbruget med 25 %.
Dagslysniveauet i stuen er blevet 30 % større.
De nye vinduer lader mere lys komme ind.
Den franske altan forandrer bygningens udseende.
Dagslyset kommer længere ind i boligen og gør den attraktive del af stuen større.
Scan her og se en animation af, hvordan vinduerne ændrer sig, og hvad det betyder for dagslyset i rummet.
23
24
HVAD ER DAGSLYSRENOVERING I TAL ?
Tænd for dagslyset og sluk for varmen Ændring af vinduets størrelse er et simpelt, men effektfuldt indgreb. Udskiftning af Dannebrogsvinduerne med franske altandøre er et illustrativt eksempel på, hvad dagslysrenovering kan betyde for energiforbruget til opvarmning. Ved at udskifte vinduerne opnås en årlig besparelse på ca. 3120 kWh pr. år for en 80 m2 lejlighed. Med en energipris på 0,64 kr./kWh svarer det til en årlig besparelse på ca. 2.000 kr. Dagslys og CO2-ambitioner Energibesparelser er ikke kun et spørgsmål om kWh og prisen på varmeregningen. Københavns Kommunes Klimaplan bruger CO2-besparelser som målestok for energibesparelser. Klimaplanen omfatter bl.a. ca. 22 mio. m2 bolig i København. Hvis vi skifter de gamle vinduer med nye franske døre på blot 30 % af den indbefattede boligmasse, bliver den samlede energibesparelse 400 mio. kWh pr. år. Det svarer næsten til energiforbruget for alle 2.000 100.000 Københavns Kommunes bygninger, kr. pr. år CO tons som jf. Københavns Klimaplan 2025 i 2005 var på 431 mio. kWh. 2
Med udgangspunkt i tal fra klimaplanen vil en sådan besparelse blive til en årlig CO2-reduktion på 100.000 tons.
25
Variation giver social bæredygtighed, lys og mere byliv. Bymæssig tæthed reducerer energibehovet til opvarmning og transport. Jens Kvorning, arkitekt maa, professor på Kunstakademiets Arkitektskole
26
HVORDAN KAN DU FÅ MERE DAGSLYS ? Dagslyset er drømmen om det gode liv. Men hvordan får vi mere dagslys i byen, bygningen og boligen ? Her er et par råd til, hvad du kan gøre for at få mere dagslys omkring dig.
Myndigheder Lokalplaner og vurdering af kulturarv kan skabe muligheder og rum for dagslysrenovering ved at sætte fokus på performance af både bløde og hårde værdier i kravene til udformning. På den måde får alle interessenter et større spillerum.
Bygningsejere Lyse facader er én nøgle til at få mere dagslys i gård og bolig. Et andet tiltag er istandsættelse af tagkonstruktionen med indretning af nye boliger oppe i lyset. Det giver øgede lejeindtægter, bedre energiregnskab – og flere gode boliger.
Beboerne Det første rigtige skridt i retning af dagslys er større vindueshuller med nye 2-lags vinduer. Indgrebet er simpelt, men gevinsten stor : Et større vindueshul betyder mere dagslys og gratis solvarme.
27
LĂŚs mere om dagslysrenovering pĂĽ
www.dagslysrenovering.dk
28