Hempel Glasmusem Glasur by Hempel Glasmuseum

GLASUR

INDEX 2-3 4 8-9 1 0 -1 1 1 2 -1 3 1 4 -1 5

GLASUR / GLAZE URSULA MUNCH-PETERSEN BENTE SKJØTTGAARD CHRISTINA SCHOU CHRISTENSEN GITTE JUNGERSEN IDA WIETH

1 6 -1 7 1 8 -1 9 20 -21 22 -23 24 -2 5 27 28

KAREN LISE KRABBE MARIA KOSHENKOVA PERNILLE BRAUN PERNILLE PONTOPPIDAN PEDERSEN TERESE WILLIAM WAENERLUND CURRICULUM VITAE HEMPEL GLASMUSEUM

© HEMPEL GLASMUSEUM, 2016 KATALOG TIL UDSTILLINGEN GLASUR - KEMI, MASSE OG MYTE HEMPEL GLASMUSEUM 30. APRIL - 23. OKTOBER 2016 UDSTILLINGENS KURATORER: BETTINA KØPPE OG BODIL BUSK LAURSEN UDSTILLINGENS ARKITEKT: BETTINA KØPPE TEKSTER: DE UDSTILLENDE KUNSTNERE OG BODIL BUSK LAURSEN OVERSÆTTELSER: JETTE SADE OG DORTE HERHOLDT SILVER PRODUKTION: STEEN BJØRVIG

FORSIDE BILLED: PERNILLE PONTOPPIDAN PEDERSEN SOM OM (2016) / H: 36 CM / STENTØJ, LERTØJ OG GLASUR FOTO: LAUGE BRIXVOLD

GLASUR KEMI, MASSE OG MYTE - MATERIALERNES MULIGHEDER

Årets særudstilling omhandler samspillet mellem glas og ler, mellem masse og overflade, mellem form og dekoration og de to materialers særlige egenskaber. Udstillingen fortæller om tendenser i udviklingen efter 1980 og frem til i dag og viser værker af glaskunstnere og keramikere, der arbejder frit i forhold til de traditionelle barrierer mellem fag og discipliner i kunsthåndværket. Tiden er nu inde til at vise nogle af de fantastiske, overdådige og sanselige glasurstykker, som flere af vore internationalt berømte keramikere har skabt i de senere år, sammen med spændende eksempler på unge glaskunstneres nye tilnærmelser til keramikken. Udstillingen vender tingene på hovedet, og temaet bredes ud til at omfatte aktiviteter knyttet til glasurernes imitationer af naturens egne overflader (sten, lava, rimfrost, sne, mos, lav), alkymistens drømmeværksted med forsøgene på at fremstille guld, de kemiske forudsætninger for glasurernes farver og dramatiske eksperimenter fra glas- og keramikværkstederne. Samspillet mellem ler og glas går tusindvis af år tilbage i kulturhistorien. Leret kom først, tilbage fra forhistorisk tid findes i vore museer fint forarbejdede krukker og kogekar, som viser pottemagernes kunnen. Senere kom glasset til både som brugs- og kunstglas og som glasur på keramiske krukker, krus, potter og pander. Glasurerne har tjent funktionelle behov ved at tætne beholderne såvel som kunstneriske formål gennem bemalingen og glaseringen af alt fra de daglige brugsting til de fyrstelige hoffers kæmpevaser og udsmykninger af bygninger og rum. I forbindelse med Verdensudstillingerne fra midten af 1800-tallet blev japansk glaseret keramik udstillet og stærkt beundret ikke mindst af kunstnerne. Det japanske stentøj inspirerede også danske billedkunstnere og fra den tid og frem kan man tale om en egentlig keramisk kunst i Danmark både på porcelænsfabrikkerne, de keramiske virksomheder som Hjorth på Bornholm og Kähler i Næstved og på individuelle kunsthåndværkeres værksteder. Udstillingen fokuserer på tiden fra år 2000 og frem, hvor keramikere og glaskunstnere går nye veje og eksperimenterer på livet løs i konceptuelle værker, der inddrager andre materialer og processer i kunstværkerne. Udstillingens glaskunstnere har det til fælles, at de benytter 4

sig af nye måder at bearbejde råmaterialet glas, og derved opnår resultater, der ikke er mulige ved at anvende traditionelle blæse- og støbeteknikker. Både de keramiske kunstnere og glaskunstnerne er åbne for materialernes stoflighed som grundlæggende redskab, og gennem eksperimenter med materiale og teknik er der udviklet nye udtryk. Eksperimentet kan blive til et værk, og processen er tydelig at se i det endelige værk. I udstillingen stilles spørgsmål om materialerne, og til hvordan glas og keramik opfattes i traditionelt kunsthåndværk. Der vises eksperimenter med nye materialer og måder at skabe form på i mellemrummet mellem glasur og masse. Bliver resultatet glasur som form i stedet for overflade, eller er glasur gået hen og blevet til glas? Udgangspunktet for udstillingen er materialerne og håndværket med fokus på eksperimentet og det at skabe form. Hempel Glasmuseum har udvalgt og inviteret fem glaskunstnere og fire keramikere til at vise både færdige værker og eksempler på de mange forsøg og eksperimenter, der er involveret i arbejdsprocesserne. Kunstnerne er: Bente Skjøttgaard (keramik), Christina Schou Christensen (keramik), Gitte Jungersen (keramik), Ida Wieth (glas), Karen Lise Krabbe (glas), Maria Koshenkova (glas), Pernille Braun (glas), Pernille Pontoppidan Pedersen (keramik) og Therese William Waenerlund (glas). Bodil Busk Laursen

GLAZE C H E M I S T R Y, M A S S A N D M Y T H – T H E P O S S I B I L I T I E S O F M AT E R I A L S

This year’s special exhibition focuses on the interaction between glass and clay, between mass and surface, between form and decoration and the characteristics of these two materials. The exhibition tells of tendencies in the development after 1980 till the present and displays works by glass artists and ceramic artists who work freely within the traditional barriers between craft and disciplines in the handicraft. Time has come to show some of the fantastic, opulent and sensual glazed items that several of our internationally famous ceramic artists have created over the last years together with exciting examples of new approaches to the ceramics by young glass artists. The exhibition reverses things and the theme is widened to include activities linked to the glazes’ imitations of nature’s own surfaces (rock, lava, hoarfrost, moss, etc), the dream workshop of the alchemist trying to make gold, the chemical basis for the colours of the glazes and dramatic experiments from the glass and ceramic workshops. The interaction between clay and glass dates thousands of years back in the history of culture. First came the clay; from prehistoric times our museums display skilfully processed jars and pots. Later came the glass for everyday use, as art and as glaze on ceramic jars, mugs, pots and pans. The glazes have served functional needs by sealing the bowls as well as artistic purposes through painting and glazing all items, from everyday articles to giant vases at the princely courts and ornaments on buildings and rooms.

possible by using traditional blowing and casting techniques. The ceramic artists and the glass artists are open to the textural effect of the materials as a basic tool and through experiments with materials and technique, new expressions have developed. The experiment may turn into a work of art, and the process is evident in the final creation. In the exhibition, questions are asked about the materials and how glass and ceramics are interpreted in traditional applied arts. Experiments are shown with new materials and ways to create form in the interstice between glaze and mass. Will the result be glaze as form instead of surface or has glaze turned into glass? The basis for the exhibition is the materials and the craft with focus on the experiment and creating form. Hempel Glass Museum selected and invited five glass artists and four ceramic artists to present both art works and examples of the many trials and experiments that are a part of their creative process. The artists are Bente Skjøttgaard (ceramic), Christina Schou Christensen (ceramic), Gitte Jungersen (ceramic), Ida Wieth (glass), Karen Lise Krabbe (glass), Maria Koshenkova (glass), Pernille Braun (glass), Pernille Pontoppidan Pedersen (ceramic) and Therese William Waenerlund (glass). Bodil Busk Laursen

In connection with the world exhibitions from the middle of the 19th century, Japanese glazed ceramics were displayed and intensely admired, not least by the artists. The Japanese stoneware also inspired Danish artists and from that period and onwards, you may speak of actual ceramic art in Denmark, in the porcelain factories, the ceramic factories as Hjorth and Kähler and in the workshops of the individual ceramicists. The exhibition focuses on the period from year 2000 and onwards, where ceramic artists and glass artists take new directions and experiment at full speed in conceptual works, involving other materials and processes in their works of art. All the glass artists of the exhibition use new ways in processing the raw material glass and thus obtain results that are not 5

URSULA MUNCH-PETERSEN ‘KERAMIK SOM JORD OG VAND’ 2004 STENTØJ, GLASUR (ALKALI-FRITTE), BRÆNDT ILTENDE VED 1240 GRADER FOTO : PERNILLE KEMP

BENTE SKJØTTGAARD Med min baggrund som keramiker tager mit arbejde altid udgangspunkt i en ide om materiale eller form. Det kan f.eks. være nye formudtryk opnået ved særlige sammensætninger eller gennemskæringer, eller glasureksperimenter som resulterer i mærkelige overflader og stofligheder. Ofte hentes inspiration i naturens formmæssige principper og fænomener. Arbejdet foregår eksperimenterende men systematisk og altid på det keramiske materiales præmisser, og undersøgelserne udvikler sig til store amorfe naturabstraktioner med masser af glasur. Nogle gange er glasuren så tyk, at den ikke bare er overflade, men bliver formgivende i sig selv.

With my background as a ceramic artist, my work is always based on an idea of material or form. This could be new expressions of design, obtained by particular compositions or cuttings, or glaze experiments which result in peculiar surfaces and textural effects. Often my inspiration originates from nature’s principles of form and phenomena. The working process is experimenting but systematic and always on the terms of the ceramic material, and the tests turns into great amorphous nature abstractions, with loads of glaze. Sometimes the glaze is so thick that it is not just surface but has become a design per se.

WHITE ROCKS NO 0802 (2008) / H: 57 CM / STENTØJ OG GLASUR / FOTO: DORTE KROGH

CHRISTINA SCHOU CHRISTENSEN Mit hovedinteressefelt er den keramiske glasurs formgivende muligheder. Løbende opdager jeg nye muligheder og metoder til at dyrke disse. Seneste er, hvorledes færdigbrændt glasur kan ombrændes – smeltes på ny – slumpes (som glasfolk kalder denne proces) – for at opnå visuelle udtryk som forundrer og får beskueren til at stoppe op og kigge og tænke. En forfinelse af både teknik og kunstnerisk udtryk er mit mål. Selve arbejdsmetoden er langsommelig og omstændelig. Den keramiske ovn og brændingerne fungerer nærmest som skitseredskaber. Jeg har formodninger og forestillinger om, hvad der ved hver enkelt brænding vil ske – men udfaldet bliver tit noget andet – umiddelbart en katastrofe – men med tiden har jeg lært at se muligheder i disse katastrofer frem for at forkaste udfaldet. Jeg får vist nye veje, som jeg ikke kunne have tænkt mig til. Denne arbejdsproces, hvor jeg må forholde mig åbent til, hvad ovnen og materialerne viser mig, er meget motiverende. Jeg opsætter rammerne – og der indenfor manifesterer materialerne sig.

My main interest is the designing possibilities of the ceramic glaze. Continuously I discover new opportunities and methods to develop these. Lately, how finished burnt glaze can be re-burnt – be melted again – be slumped (as glass people call this process) – to obtain virtual expressions which surprise and make the spectator stop, observe and reflect. A refinement of both technique and artistic expression is my goal. The working process in itself is slow and elaborate. The ceramic kiln and the firings almost function like draft tools. I have assumptions and expectations to what will happen at each firing – but the outcome is often quite different; on the surface a disaster, but with time I have learnt to see the possibilities in these disasters rather than to reject the results. I am shown new ways which I could not have imagined. This working process, where I have to keep an open mind to what the kiln and the materials show me, is highly motivating. I set the frames – and within those the materials assert themselves

BLACK LEGGED BOWL (2014) / H: 35 CM / STENTØJ OG GLASUR / FOTO: CHRISTINA SCHOU CHRISTENSEN

GITTE JUNGERSEN Mit arbejde udspringer af en fascination af keramikkens transformation fra formløse råmaterialer til udsmeltning og hårdtbrændt stivnet bevægelse. Værkerne fremtræder som scener, hvor keramikkens fysiske drama udspiller sig på kanten mellem tilblivelse og opløsning, og beskueren er vidne til noget der sker lige nu, et snapshot, et fastfrossent øjeblik. Jeg fremstiller mine glasurer gennem kemiske eksperimenter med at blande mineralske råstoffer. De tørre hvide pulvere bliver i keramikovnens varme til en smeltende kogende substans, der i nedkølingen stivner i et stenhårdt efterbillede af processen. Den keramiske brænding er en fremkaldende proces og en fase, hvor jeg tilstræber at give rum til, at ukontrollerede og tilfældige hændelser kan aflejre sig som spor i materialet.

My work comes out of a fascination for ceramics’ transformation from formless, raw materials to a fused and fired stiffened movement. The works appear as scenes, where the physical drama of the ceramics is played out on the edge between genesis and decomposition. The viewer is witness to something that is happening right now; a snapshot, a moment frozen in time. I make my glazes through chemical experimentation with the mixing of mineral raw materials. The heat of the kiln transforms the dry white powders into a melted, boiling substance, which in cooling stiffens to a rock-hard afterimage of the process. The ceramic firing is a developmental process, a period in which I strive to give room for uncontrolled and random actions to settle like traces in the material.

PLACE TO BE LOST #8 (2011) / H: 44 CM / LER, GLASUR OG FUNDEN PORCELÆNSHUND / FOTO: DORTE KROGH

IDA WIETH Both Sides Now - udspringer af “lige linier” blæst og trukket i varmt glas. De lange glasrør bliver siden delt op i mindre enheder, for at blive samlet, bundtet og omsmeltet til en ny form. Disse konstruktioner i glas dannes af opbyggelige skrøbelige lag, som tænkes sammen og forbindes med “en anden side” af keramik. Det modsætningsfulde i overflade og tekstur, understreges igennem bevidsthed om farve og en taktil sansning i mødet mellem materialerne. Således har hver side forskellige kvaliteter og udtryk, men er dog stærkt forbundne i en slags spejling som er gjort tydelig igennem håndgribelige forbindelser i materialet. Den konceptuelle idé udspringer både fra det fundne og det skabte - og at vedholdende betragte tingene fra flere sider. Ida arbejder hermed både med at opbygge og dekonstruere, at tilsætte og trække fra, at bøje og vende på hovedet - for tilsidst at samle trådene der helt konkret manifesterer relationen.

Both Sides Now springs from ‘straight lines’ that are blown and pulled in hot glass. The long glass tubes are subsequently broken up into smaller units, which are then put back together, bundled and melted down to become a new form. These glass constructions are formed of fragile structural layers that are fused with ‘another side’ of ceramics. The surface and textural contrasts are underscored with a clear grasp of colour and the tactile sensation that arises in the meeting of different materials. Thus, each side possesses different qualities and expressions but remain closely interconnected in a mirroring effect that is highlighted with tangible material connections. The conceptual idea springs from both the found and the made – and from persistent observations of things from more than one perspective. Ida’s work thus involves constructing and deconstructing, adding and subtracting, bending and turning upside down – before she eventually brings it all together in a concrete manifestation of the relationship.

B OT H S I D E S N O W ( 2 0 1 6 ) / H : 3 1 C M / B L Æ S T, F U S E D / S L U M P E D G L A S , M E TA L O X Y D E R , K E R A M I K O G K O B B E R T R Å D / F OTO : P I A W I E T H

KAREN LISE KRABBE Hvad foretager de døde ting sig, når vi vender ryggen til eller forlader et rum? Er de her stadig, når vi sover? Jeg fanges let af ‘det første indtryk’– og ønsker ofte at forlænge dette blanke øjeblik. Sekundet, hvor man ikke ved, hvad man ser, ikke erkender, ikke genkender, men bare ser ’noget’… en ’væren’, der er der, fordi jeg ser den. Det første syn … denne illusion har en vis ret til at eksistere, for en tid … og derpå, hvad så, er det så stadig en illusion, eller fortjener den et navn? Disse tanker følger og forfølger mig, de er grundstenen i mit arbejde. Jeg bedriver en slags uorganiseret grundforskning inden for mineralgruppen silikater. I materialernes mummel og kaos opstår et tredje materiale, en slags supernatur. Jeg udforsker disse både nye og ældgamle kompositmaterialers æstetiske og fysiske potentiale. Min nysgerrighed over for materialet frembringer værket, og det nye materiale får mig til at glemme, hvad jeg har lært – og heraf vokser de nye superarter.

What do inanimate objects do when we turn our back to them or leave the room? Are they still here when we are asleep? I am easily captured by ‘the first impression’ – and often wish to extend this shining moment. The second where one does not know what one is seeing, does not understand, does not recognize but simply ‘sees’ something … a ‘being’ that exists because I see it. That first sight … that illusion has a certain right to exist for a while … and afterwards, what then, is it still an illusion, or does it deserve a name? These ideas follow and haunt me, they are the cornerstone of my work. I engage in a sort of haphazard basic research into the mineral group of silicates. In material murmurs and chaos, a third material emerges, a sort of supernature. I explore the aesthetic and physical potential of these simultaneously new and ancient composites. My work is driven by my curiosity about the material, and the new material makes me forget what I have learned – and out of this, new superspecies emerge.

MATTERSCAPES (2008-16) / GLAS, SILIKATER. BLANDEDE TEKNIKKER / FOTO: KAREN LISE KRABBE

MARIA KOSHENKOVA Som glasur bruger jeg ægte sølv, der giver en spejlet overflade. Det transformerer glasset over i en helt anden tilstandsform. Sølv som ædelmetal repræsenterer luksus og glans. Men dette er kun ment som en antydning, da det er påført i et meget tyndt lag. Den faktor bringer de forskellige lag til fortolkning af stykket - herunder også spørgsmålet om, hvad der giver et kunstværk værdi. Derudover er spejlet den overflade, der reflekterer virkeligheden bedst muligt. Men når overfladen ikke er flad, forvrider refleksionen omgivelserne snarere end at afspejle dem. Jeg bruger sølv på samme måde, som når jeg laver et maleri. Det påføres med spontane, ujævne strøg, så jeg aldrig præcist ved, hvordan det vil lægge sig. Alle disse elementer: Værdi, forvrængning af virkeligheden og spontan handling, gør sølvet til den glasur, der tilfører mit arbejde en ny dimension.

For glaze I use genuine silver which creates a mirrored surface. It transforms the glass into a completely different state. Silver as a precious metal represents luxury and glory. But this is only meant as a suggestion, as it is applied in a very thin layer. This factor brings the different layers to an interpretation of the piece – including the question of what sets value to a work of art. Furthermore, the mirror is the surface which reflects reality in the best way. But when the surface is not flat, the reflection distorts the surroundings rather than to mirror them. I use silver in the same way as when I paint. It is applied with spontaneous, uneven strokes, so that I never know precisely how it will settle. All these elements: value, distortions of reality and spontaneous action, make the silver the glaze that adds a new dimension to my work.

BLACK STUFF (2004) / H: 50 CM / ANTIK RAMME, SORT GLAS OG SØLV / KURT RODAHL HOPPE

PERNILLE BRAUN I al den tid jeg har arbejdet med glas, har min interesse og nysgerrighed særligt været båret af materialets egenskab til gentagende at kunne ændre form, hvilket til stadighed udfordrer og justerer ved min opfattelse af materialets formåen. I mine øjne rummer dette medium en nærmest mystisk karakter, der tillader uforudsete hændelser i en proces, hvor materialet bevæges og stivnes mellem stadierne af kold og varm. Ved påvirkning af varme og kulde aktiveres massen, og transformeres igen og igen fra ét til noget andet, hvorved hver bevægelse sletter, dækker og re-arrangerer objektets forrige tilstand, og værket forud og bag dets nuværende form, bærer potentialet af noget ukendt.

Ever since I started working with glass, my interest and curiosity have been focused on the property of the material to change form repeatedly, which constantly challenges my perception of the material’s capacity. To my mind, this medium hosts an almost mystical character, allowing unsuspected occurrences in a process where the material is moved and stiffened between the stages of cold and warm. Through the influence of heat and coldness, the mass is activated and transformed again and again from one to another, whereby each movement erases, covers and re-arranges the prior state of the object, and the work before and after its present form holds the potential of something unknown.

CONSTRUCTING OPTIMISM / H: 16 CM / TRÆ OG GLAS / FOTO: DORTE KROGH

PERNILLE PONTOPPIDAN PEDERSEN I mit arbejde er materialer grundsten for proces og udarbejdelse. Jeg fascineres af råmaterialer, bliver inspireret af dem. Både for materialers specifikke brug i diverse processer og mikrostrukturer i deres oprindelige tilstand, samt materialets stoflighed og form på afstand. Gennem eksperimenter arbejder jeg med, hvorledes det lader sig gøre at transformere materialet på en måde, hvorved materialets begejstring stadig er præsent. I værkerne bringes sart flydende porøs glasur i fastfrosset tilstand og groft mørkt ler til en komplementaritet af hinanden. I et bevægeligt udtryk fluktuerende mellem et dedikerende formsprog og umiddelbar barnlig naivitet fremhæves materialerne og deres egenskaber i disse formfortællinger.

In my work, the materials are cornerstones of process and design. I am fascinated with the raw materials and draw inspiration from them: the specific use of materials in various processes as well as the microstructures they contain in their original state and their textural qualities and form when seen at a distance. Through experimentation I explore how the material can be transformed in a way that preserves its inherent exuberance. In my works, delicate liquid porous glazes in its frozen state meets the coarse, dark clay in a complementary relationship. In a variable expression fluctuating between a dedicating idiom and immediate child-like naivety, the materials are transformed to narratives of form.

TELPOTGRYDE (2014/2016) / H: 30 CM / STENTØJ OG GLASUR / FOTO: LAUGE BRIXVOLD

TERESE WILLIAM WAENERLUND Jag arbetar främst med och genom glas. Kopplingen mellan objekt och kropp tycker jag är spännande och mitt arbete syftar ofta till att synliggöra strukturer som påverkar hur vi värderar olika uttryck. Dessa intressen ledde till utvecklingen av en ny teknik i glas som kallas Burn-Out. Med denna teknik skapar jag en grov och opak struktur som är det motsatta till det transparenta, sköra och blanka glaset. Jag började använda mig av textil av praktiska skäl, men jag är även intresserad av dess koppling till kvinnligt görande. Processen är inte bunden till hyttan och begränsas därför inte i samma utsträckning av faktorer som storlek på ugn, fysisk styrka och energiförbrukning. På så sätt ger Burn-out en stor frihet inom mitt eget arbete men även nya möjligheter till fältet.

I work mainly with glass. I find the interaction between object and body intriguing, and my work is aimed at visualizing structures that influence our evaluation of various expressions. This interest led to the development of a new technique in glass called Burn-Out. With this technique I create a coarse and opaque structure which is the opposite of the transparent, brittle and shiny glass. I started to use textiles for practical reasons, but I am equally interested in its connection to women’s doings. The process is not tied to the workshop and is therefore not limited in the same extent to factors such as the size of the furnace, physical strength and use of energy. In that way, Burn-Out gives me great freedom within my own work but also new opportunities for the craft.

FAMIGLIA (2016) / 140

195 CM / GLAS, METAL TEKSTIL OG EPOXY / FOTO: ANDREAS PÅHLSSON

BENTE SKJØTTGAARD

P08

F. 1981 i St. Petersborg Bor og arbejder i København www.mariakoshenkova.com

F. 1961 Bor og arbejder i København

UDDANNELSE

www.skjoettgaard.dk

Gæstestuderende på Det Kongelige Danske Kunstakademi, billedhuggerskolen i København MA State Academy of Art and Design, St. Petersburg. Rusland

UDDANNELSE Designskolen i Kolding, Danmark

CHRISTINA SCHOU CHRISTENSEN

P10

PERNILLE BRAUN

F. 1973

F. 1978

Bor og arbejder i København

www.christinaschouchristensen.dk

www.pernillebraun.com

UDDANNELSE

BA Det Kongelige Danske Kunstakademi, Skolen for Glas

MA Royal Collage of Art, London

og Keramik på Bornholm

BA Det Kongelige Danske Kunstakademi, Skolen for Glas

P20

og Keramik på Bornholm

GITTE JUNGERSEN

P12

P E R N I L L E P O N T O P P I D A N P E D E R S E N P22

F. 1967 Bor og arbejder i København

F. 1987

www.gittejungersen.dk

Bor og arbejder i Svendborg www.pernillepontoppidan.com

UDDANNELSE Danmarks Designskole, Copenhagen

UDDANNELSE BA Det Kongelige Danske Kunstakademi, Skolen for Glas og Keramik

IDA WIETH

på Bornholm

P14

TERESE WILLIAM WAENERLUND

P 24

F. 1983 Bor i Ebeltoft. Arbejder i Århus www.idawieth.com

F. 1982 Bor og arbejder i Kungsbacka, Sverige www.teresewilliam.com

UDDANNELSE MA Edinburgh College of Art, Kosta Glasskola

UDDANNELSE

KAREN LISE KRABBE

MA Konstfack University College, Institution of Craft, Stockholm

P16

BA Det Kongelige Danske Kunstakademi, Skolen for Glas og Keramik på Bornholm

F. 1955 Bor og arbejder i Århus www.karenlisekrabbe.dk UDDANNELSE Værkstedsuddannet glaspuster MA i dansk/dramaturgi/spansk

MARIA KOSHENKOVA

P18 27

HEMPEL GLASMUSEUM er grundlagt i 1964 af industrimanden J.C. Hempel (1894-1986), stifteren af virksomheden af samme navn, der blev verdenskendt for sine fremragende skibsmalinger. I dag er HEMPEL en ledende international leverandør af malingsprodukter både indendørs og udendørs. HEMPEL GLASMUSEUM rummer J.C. Hempels egen samling af europæiske glas fra oldtiden til 1800-tallet og er Nordens største private samling. Museet udstiller også Peter F. Heerings samling af tidlige danske glas samt Lemvigh-Müllers specialsamling af dekoreret porcelæn fra 17- og 1800-tallet. I 1988 indstiftedes HEMPELS GLASPRIS, som uddeles årligt til en eksperimenterende, dansk glaskunster. I museet er udstillet værker af alle prismodtagerne.

HEMPEL GLASS MUSEUM was established in 1964 by the Danish industrialist J.C. Hempel (1894-1986), the founder of the world famous company which is a leading supplier of paint products. HEMPEL GLASS MUSEUM shows the founder’s collections of glasses from Antiquity to present times, the biggest privately owned collection in Scandinavia. The museum houses the Peter F. Heering collection of danish glasses from 19th century and the Lemvigh-Müller collection of decorated porcelain from the 18th and 19th centuries. HEMPEL GLASS MUSEUM is run by the Hempel Cultural Foundation and each year since 1988 the Foundation presents the Hempel Glass Prize to a prominent and experimenting Danish glass artist. Works by the prize winners are on show in the museum.