Helsingor Kommune, resultater & indsatser 14-17

Page 25

25 PROCENT FÆRRE UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP Antallet af unge mellem 18-30 år på uddannelseshjælp er faldet med ca. 25 procent fra 545 unge i januar 2014 til 408 i januar 2017. Målet er bl.a. nået ved, at man har samlet indsatsen for unge mellem 18-30 år i Jobcenter Unge på Erhvervsskolen på Rasmus Knudsens Vej, hvor ca. 22 medarbejdere har ansvaret for indsatsen. Indsatsen sker i et uddannelsesmiljø i tæt samarbejde med UU Øresund, Helsingung, SSP, Erhvervsskolen samt de øvrige centre i Helsingør Kommune.

TURISMEKURSUS HJÆLPER UNGE LEDIGE I ARBEJDE I HELSINGØR OG HELSINGBORG Unge mellem 18-30 år på uddannelseshjælp, der har brug for motivation og afklaring inden for servicebranchen, er de seneste tre år blevet tilbudt et forløb i et samarbejde mellem Helsingør og Helsingborg kommuner. Formålet er at motivere unge til at uddanne sig og arbejde inden for servicebranchen, bl.a. ved at arbejde med metoder og redskaber fra arbejdet som guide. 30-40 unge har indtil videre deltaget i forløbet og efterfølgende er mere end 70 procent begyndt på en uddannelse eller kommet i beskæftigelse.

UDDANNELSER

25


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.