
1 minute read
FOLLOW ME – Be Flat
Follow Me BE FLAT (BE) Bind snørebåndene og følg med på akrobatisk rejse gennem Helsingør.
To cirkus-kamæleoner inviterer dig med til at genopdage Helsingør på en helt unik måde, når de fortolker vores fælles offentlige rum i vandreforestillingen Follow Me. Byens gader forvandles til en scene, husenes facader bliver scenografien, brostenene til dansegulv og trafikken bliver til lydlandskabet. Be Flat kombinerer akrobatik med urban sports, og genskriver forestillingen Follow Me til hvert nye sted, hvor omgivelserne bliver den afgørende medspiller. For en optimal oplevelse anbefaler vi at du slukker mobiltelefonen og binder snørebåndene ekstra grundigt!
Advertisement
OM KOMPAGNIET
Be Flat er et circus kompagni fra Gent, som blev startet af Ward Mortier og Thomas Decaesstecker. Sammen har de skabt en cirkuskamæleon ved at kombinere akrobatik med urban sports. Be Flat reagerer på deres omgivelser, så hver forestilling bliver en unik oplevelse. De stiller spørgsmålstegn ved det offentlige rums identitet, og anskuer byen som en levende organisme under konstant forandring. Deres fokus kan bedst koges ned til to kernespørgsmål: Hvordan bruger vi det offentlige rum? Og hvem er vi i hverdagens gadebillede?