
4 minute read
Markedsopdatering
Stemningsbarometeret
Vi er på vej ind i en periode med afmatning i samfundsøkonomien og det vil også på mange områder påvirke markederne for vores landbrugsprodukter. Det tyder dog ikke på en dyb økonomisk nedtur, men dog en nedtur der kan blive til at føle på.
Advertisement
En vigtig driver af økonomien, er formuer - og her er boliger og til en vis grad værdipapirer vigtige brikker. Boliger og værdipapirer er steget meget i værdi rundt i mange af de store verdens økonomier efter Covid-19, til dels baseret på de meget lave renter. Når mennesker føler sig formuende, forbruger de mere og dermed er det en driver for den økonomiske aktivitet. Covid-19 medførte i sig selv et udskudt forbrug og samtidig tømte det lagrene. Dermed var der meget vækst parkeret på hylden klar til 2021 og begyndelsen af 2022, som røg ud med en ketchup-effekt. Nu kommer bivirkningerne af den massive genrejsning i økonomien og dette er nu forstærket af energiprisernes eksplosion forårsaget af Ruslands invasion af Ukraine. Med stigende renter, energi, priser og de nu begyndende lønkompensationskrav herfor, vil det flytte negativ tyngde på den anden side af vægtskålen for den økonomisk vækst fra nu og frem i 2023.
Dermed vil den sidste del at 2022 blive præget af reduceret forbrug og reduceret økonomisk aktivitet, som vil ende med at ligne en recession i begyndelsen af 2023. At det nok ikke bliver en dyb en af slagsen, skyldes at formuer er opbygget i mursten, værdipapirer og renten vil vende om igen og begynde at falde i 2023. Men fra en sydende trykkoger vil det med andre ord blive så rigelig hverdag igen og det vil påvirke vores landbrugsmarkeder, at vores kunder har færre penge imellem hænderne.
Trend – ned – aftagende vækst og så recession
Troels Schmidt
Salg og vurdering
Tlf. +45 2143 2585 mail: trs@hekto-co.dk
Grisekød
Vi vil opleve et rebound i noteringen i Danmark i løbet af efteråret/vinter 2022, hvor de stigende omkostninger skal indhentes. Griseproduktion hænger ganske enkelt ikke sammen for nogen ved de aktuelle kornpriser og dermed kan det ikke fortsætte i al evighed med underskud i kassen.
Lige nu foregår et ubarmhjertigt udskillelsesløb, hvor de med stærke likvider og gode produktionsanlæg vil blive hængende og de andre vil give op. Det er nu det afgøres hvor der skal produceres grisekød i fremtiden. Det ser ud til Tyskland bliver en taber i dette spil.
Man kan indvende, at forbrugsvaner er under omvæltning og kan hindre en optur for grisene. Men forbrugstilpasninger kommer typisk stille og roligt hvorimod udbuddet er indskrænket her og nu. Derfor er opturen - som rettere er en økonomisk normalisering - på vej, til trods for at de langsigtede tendenser vidner om mindre kødforbrug i fremtiden.
Hjælpen er ikke fjern, da priserne på alternativer dvs. primært kyllingekød og derefter delvis oksekød er stigende og dermed vil forbruget også blive substitueret imod grisekødet.
Trend – op fra urentabelt niveau
Priserne på fjerkræ følger i høj grad foderpriserne med forsinkelse, og derfor vil de stigende priser begynde at bremse op med forsinket virkning med dykket i kornpriserne.
På samme måde som for mælkeproduktionen - har produktionen af kyllinger ikke reageret med stigende udbud for de stigende priser. Derfor forventer vi at se, at omkostningerne til foder mindskes og at der vil opstå en forbedret indtjeningsmarginal, da udbuddet af kød er lavt og priserne på kyllingekødet ikke vil følge prisfaldstaksten på kornet én til én.
Trend – pristop med forsinket reaktion på prisfald på foder. Kornet falder mere end prisen på kyllinger og dermed forbedres produktionsøkonomien for kyllingeproducenterne selv om prisen på kyllinger mindskes.
Planteavl
Kornmarkedet er præget af krigen i Ukraine. Isoleret set vil priserne blive bestemt af tilgængeligheden af varer over vinteren, men det ændrer ikke ved, at der er korn nok til stede i verdenspuljen og kornmarkedet er prismæssigt i et topområde og derfor gradvis på vej ned af.
Inden da kan Russerne forsøge at påvirke markedet – de har høstet godt i år. En deeskalering af krigen vil betyde store prisfald, men deeskalering vil forventelig tidligst indfinde sig forår 2023. Russerne vil udnytte vinteren til at forsøge at opnå forhandlingskraft. Meget tyder på, at gødningen vil forblive dyrt i 2022 og begyndelsen af 23 og derfor er den ”sjoveste” del nok forbi for planteavlerne i denne omgang.
Trend – først sidelæns med store udsving og så derefter ned af. Mælk
Priserne på mælkeprodukter nærmer sig niveauet hvor forbrugerne vil begynde at skære godt og grundigt ind og tilpasse sig de stigende priser.
Derfor vil mælkeprisen forventelig finde sin top nu omkring oktober -november og afregningen være på vej ned igen inden nytår 2023. Priserne vil falde, men stadig være på et forhøjet niveau og det vil først i løbet af 2023 kunne ”mærkes” så at sige. Omkostningerne ved produktionen forbliver høje og derfor føles det knap så sjovt når priserne begynder at vige. Nedturen vil ikke gå hurtig og vil ikke blive dyb, da produktionen ikke har oplevet de sædvanlige stigninger med høje priser. Derfor vil starten af 2023 stadig være ganske ok.
Trend – topper frem mod jul og derfra gradvis på vej ned
Landbrugsejendomme
Efter et forrygende travlt 2022 hvor efterspørgslen har været særdeles høj og markedet her sensommer 2022 stadig er fuldt ud aktivt, så må man jo naturligvis spørge sig selv om kapitalomkostninger på 3,5-4% i flekslån med bidrag vil begynde at veje den anden vej. renter nok først træde i karakter, hvis afsætningspriserne er på vej ned og hvis renten ikke kan følge med ned i samme tempo. Derfor er efterspørgslen intakt endnu og vi synes udbuddet er ”afmålt”. Derfor er markedet stadig godt for salg og i det hele taget mere velbalanceret nu end for år tilbage. Det vil ikke være unaturligt hvis handelsfrekvensen normaliserer sig igen ind i 2023.
Trend – først sidelæns fra et højt niveau - så pil ned - mod ”normalisering”.