H-D Journalen 06 2017

Page 19

flere medlemmer. Den finder sted i Nord og distriktet har allieret sig med en lokal klub, der vil ligge lokaler til den fest, som afholdes bagefter. Ja, det kunne jo faktisk gå hen og blive rigtig hyggeligt. Jesper Nymann har i øvrigt valgt at trække sig som både webmaster og annoncesælger. Jeg vil i denne forbindelse sige Jesper en stor tak for det enorme arbejde, han har ydet for klubben og for de mange hyggelige og konstruktive møder, vi sammen har deltaget i. Hvis du eller en du kender har lysten og evnerne til at bestride en af disse poster, så giv dig da endelig til kende. Da både webmaster og annoncesalget er udvalg, kræver det ikke nødvendigvis medlemskab af H-DCDK, men det ville selvfølgelig være fantastisk, hvis der skulle være denne kompetence inden for egne rækker. Konstruktive møder September har for mit vedkommende bestået af møder stort set hver weekend. Det har været rigtig gode møder af meget forskellig karakter, men fælles for dem alle er, at de har været meget konstruktive. Vicepræsidenten og jeg har i år valgt at takle forhandlermøderne med en lidt anden indgangsvinkel, end der har været tradition for i foreningen. Vi har holdt separate møder med fem af de største Harley-Davidson forhandlere i Danmark. Dels, fordi vi ønsker at være synlige som forening så mange steder som muligt, hvor der sælges nye og eller brugte H-D’er, men også fordi Caps jo nu er den eneste forretning i landet med dealership, som kan sælge nye cykler. Custom Cycles i Rødding er dog stadig autoriseret værksted. Umiddelbart er der ingen, der rigtig ved, hvorfor Harley-Davidson Europe vil have, at det fremover skulle være sådan, men man kan jo gisne om, at det måske hænger sammen med synlighed i de største byer og en særlig form for butiksudformning, som de ønsker til at repræsentere deres brand.

Den sidste grund til, at vi afholdte forhandlermøderne på den måde, er, at både Henrik og jeg er relativt nye på vores poster og derfor synes, at det var en oplagt mulighed til at nytænke lidt - også på dette område. På møderne drøftede vi, hvordan vi fortsat kan samarbejde med forhandlerne om dem, som de kal-

„Ask not what your district can do for you, but what you can do for your district“ der for kunder og vi kalder medlemmer, og hvordan H-DCDK kan være endnu mere synlige i butikkerne. Vi har tænkt os at inddrage kommunikationsudvalget i denne branding, igen selvfølgelig med HB’s velsignelse. Vi talte desuden med Caps om øget samarbejde i forbindelse med Mosten Racedays næste år, som jeg ligeledes tror kan blive rigtig godt. En stor tak til de forhandlere, der takkede ja til vores invitation: Lars fra Caps Copenhagen, Alf fra Caps Århus, Jens fra Custom Cycles, Frank og Pede fra MC–parts og Heino fra HMC motorcykler. Jeg ser frem til at samarbejde med jer. Jeg var sammen med vicepræsidenten også til møde med vurderingsmændene. Det er vigtigt at understrege, at de faktisk gør et stort og vigtigt arbejde for vores forening. Jeg håber, at man som forsikringstager opfatter dem som samarbejdspartnere. Deres vigtigste opgave er at rådgive og vejlede jer, der er abonnenter i QBE. Det giver råd om, hvordan I sikrer opbevaringsstedet af Harleyen bedst muligt og at i får vurderet jeres cykler korrekt, så I ikke betaler en dyrere præmie for en urealistisk høj vurdering, som hvis uheldet er ude alli-

gevel ikke kommer til udbetaling, men derimod den reelle dagspris. Jeg kan samtidig forstå på de hyggelige og meget forskellige vurderingsmænd, som vi har, at de ofte bliver spurgt til råds om mange andre motorcykelrelaterede ting. Lige fra lakering til motormæssige problemer af forskellig karakter. Ny kontrakt på to år Endelig har vi også fået forhandlet kontrakter med Waypoint, der står for det grafiske omkring H-D journalen og vores redaktør Chresten. Foruden lidt småting forløb begge forhandlinger gnidningsfrit, og vi har således skrevet kontrakt for de næste 2 år. I vil dog opleve, at de omdiskuterede julekort her i blad nr. 6, bliver skiftet ud med en anden og forhåbentlig mere brugbar juleoverraskelse. De fire folkevalgte har også afholdt mellemmødet mellem HB møderne, hvor vi har drøftet en masse ting. Jeg tror, at vi havde 20 punkter, men blandt andet den fremtidige kasserers opgaver, dagsorden for næste HB møde, Nordic Run 2018, punkter til præsidentmødet og en helt masse andet. Jeg synes, at vi har et rigtig godt samarbejde og supplerer hinanden godt. Ved disse møder får vendt en masse daglig drift, som derfor ikke i samme grad fylder et HB møde op, så vi kan være mere effektive omkring de andre vigtige ting på dagsordenen. Vi undgår de marathon-møder, der har været de senere år, hvor vi sommetider har siddet til HB-møde fra 9. til 22. Jeg glæder mig til, at jeg i næste blad forhåbentlig kan fortælle jer om de spændende ting, vi er nået frem til ved det forestående HB-møde, og ønsker jer allerede nu god jul og godt nytår. Husk at følge med i, hvad jeres distrikt har på programmet hen over vinteren og støt op om arrangementerne. Det er altid sjovest, når der er en god opbakning fra medlemmerne.

NOVEM B ER 2017 H-D JOUR NAL EN

19


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.