1 minute read

Hvem vil lede et Børnekor i Fjaltring

Fjaltring-Trans menighedsråd bringer en efterlysning via forældreopfordring

Meget tyder på, at Fjaltring blandt mange andre aktiviteter også om nogen tid fremover vil kunne være repræsenteret ved et børnekor på Fjaltring Friskole.

Advertisement

Det fortæller formanden for Fjaltring-Trans menighedsråd, Asger Nielsen til Kirkebladet.

Såvel han som sognepræst Heidi Røn blev glædeligt overraskede, da nogle forældre med stor iver for et stykke tid siden opfordrede til at få et børnekor op at stå.

- Og vi har tillid til, at en stor del af elevtallet på friskolen vil være med og modtage undervisning een eller to gange om ugen, tilføjer Asger Nielsen.

Et børnekor giver yderligere venskaber, styrker sammenhold og også sangteknik, og i mange børnekor trænes een gang om ugen.

Tit medvirker børnekor ved større gudstjenester omkring højtiderne som jul, fastelavn og påske, og hvor børnene viser, hvad de har lært i årets løb.

Både ved en vellykket og velbesøgt koncert i Fjaltring kirke fornyelig og ved et luciaoptog i skolens gymnastiksal fremgik det med al ønskelig tydelighed, at skolebørnene bakkede op og er glade for at synge.

BørnfraFjaltringfriskolesyngertil høstgudstjenesteiskolegården. FotoAneM.Bjerre.

Derfor har Asger Nielsen og Heidi Røn på vegne af forældre til sangglade børn kontaktet eventuelle kommende ledere af et sådant kor, men har desværre fået afslag på grund af manglende tid.

Skulle der derfor ved denne opfordring vise sig interesse for opgaven som børnekor-leder, hilses den med kyshånd af Heidi Røn, tlf 97 83 63 26 eller Asger Nielsen tlf 42 96 71 88.

Kirsten Wolf

This article is from: