Atlantisk tun er tilbage i dansk farvand

Efter snart 60 års fravær er den atlantiske tun vendt tilbage til Danmark. Helt af sig selv. Tunfisk er fascinerende af flere årsager. Ikke mindst fordi fiskearten pludselig har vippet gråsælen af pinden som dansk farvands største rovdyr. I tæt samarbejde med havbiologer fra Københavns Universitet og Øresundsakvariet brugte vores hold en ny strategi forsøget på at komme tæt på de store fisk.

Det er en stille dag på Øresund, så vi kan høre tunfiskene, før vi kan se dem. Lyden af høje plask fylder øregangene. Den samme lyd som hvis en velvoksen mand springer ud fra ti-meter vippen i en indendørs svømmehal og uheldigvis lander på maven. Først hører vi et drøn af et plask. Så fire.

Men vi når ikke at fange noget i synsfeltet.

Fra rygte til fakta

Vi befinder os om bord på en 47 fods sejlbåd. Strategien er at drive langsomt og lydløst med Øresunds nordgående strøm. Vi er klar over, at vi dermed lader tilfældighederne råde, og at dette projekt kommer til at kræve tålmodighed.

Selvom der er kompetente besætningsmedlemmer på sejlbåden, er der ingen, som med sikkerhed ved, om vi kommer til at se tunfisk. Med om bord har vi havbiolog Michael Hansen, der til daglig bl.a. arbejder med tunsafarier på Øresundsakvariet.

”Første gang, jeg hørte rygter om, at tunen var vendt tilbage til Øresund, var kort efter, jeg blev ansat på akvariet for 13 år siden. Vores akvariechef havde på en sejltur set hornfisk, der sprang op af vandet, som om ”de blev jaget af en tun”. Dengang troede jeg ikke på det, for tunen har været forsvundet fra Øresund siden midten af 1960´erne. Helt ærligt. Hvordan skulle min chef kunne koble hornfisk til tun?” griner Michael Hansen.

År for år kom der flere og flere meldinger fra folk, der mente at have set tun, og der begyndte at dukke billeder op. De første billeder var ikke særligt gode, men efterhånden blev billederne skarpere.

”En dag så besætningen på vores eget forskningsskib tun springe. Dog på lang afstand. Jeg var stadig meget skeptisk overfor, om det kunne være sandt.

Der er nemlig mange triste eksempler på fiskebestande, der er så overfiskede, at de ikke har været i stand til at komme sig. Det hænger sammen med, at antallet af fisk er blevet så få, at bestanden ikke har været i stand til at producere nok afkom til at få bestanden til at stige igen. Med den atlantiske, blåfinnede tun var det heldigvis ikke kommet så vidt,” beretter Michael Hansen.

Allerede 1966 grundlagde man Den Internationale Kommission for Bevarelse af Atlantisk Tun, ICCAT (International Commission for the Conservation og Atlantic Tunas). Den har formået at koordinere fiskeriet, så bestanden igen er steget. Det er uden tvivl den rettidige indsats, vi nu ser resultatet af.

”Hvor vi oftest hører negative historier om nedfiskede bestande, så bruger jeg nu den atlantiske tun som et strålende eksempel på, at hvis man virkelig vil, så er det muligt at gøre noget,” siger Michael Hansen.

Spotter tun på jagt

Det er blevet frokosttid, og solen står højt på himmelen. perioder er der helt stille på Øresund, men af og til hører vi stadig serier af høje plask. Langt væk. De varer få minutter, hvorefter der er musestille i op til et par timer. Netop da vi sætter os for at nyde en runde rugbrødsmadder, sker miraklet.

Ikke mere end 100 meter fra sejlbåden bliver vandoverfladen pludselig sprællevende. Det ser ud, som om hundredvis af hornfisk forsøger at blive til flyvefisk. De skyder op af vandet som små missiler, og det er lige før, vi kan se panikken tegnet i deres øjne. Sekunder efter kommer de. Tunfiskene. Fra Øresunds mørke dyb skyder de med høj fart op gennem vandoverfladen. Ofte med en hornfisk i munden. Tunfiskene er enorme! Vores rugbrødsmadder må vente, for nu bliver der travlhed om bord.

”Indtil jeg havde set min første tun, lavede jeg sjov med, at det er jo bare er en fisk, når kolleger talte begejstret om atlantisk tun. Biologisk set er der ikke den store forskel på atlantisk tun og en hundestejle. Alt ændrede sig dog, da jeg så den første tun på klos hold. Størrelsen er sig selv imponerende. Tunen kan blive fire meter lang og veje mere end 600 kilo. Derudover har den nogle tilpasninger, der gør den til et utrolig effektivt rovdyr. Det er, som om alt på tunen er tilpasset fart. Den har kraftige muskler, som gør den stand til nå hastigheder på 70 kilometer i timen. Gennem vand, vel at mærke. Hvis man satte et fiktivt kapløb op mellem Molslinjen A/S og en atlantisk tun på distancen Aarhus-Odden, ville fisken uden tvivl vinde. Den forreste rygfinne kan foldes ned en fordybning på ryggen, så den ligger helt plant. Også bag brystfinnerne har tunen fordybninger, så

Indberet gerne tun­observationer

DTU Aqua står for at registrere tun i Danmark til forskningsprojekter. Hvis man ser tun, kan det indberettes via en App ved navn ’Fangstjournalen’.

Øresundsakvariet modtager også gerne indberetninger om observationer af tun. Helst med fotodokumentation. Husk at videregive information om position og tidspunkt for observationen. Indberetninger sendes per mail til: oeresundsakvariet@bio.ku.dk finnerne kan foldes helt væk. Begge dele er tilpasninger til at mindske vandmodstanden og gøre tunen perfekt strømlinet,” fortæller Michael Hansen.

Alle kan dermed bidrage til et bedre overblik over størrelsen af den danske tunbestand, hvornår tunene ankommer til dansk farvand, og hvornår de drager af sted igen.

Det lykkes ikke at producere tilfredsstillende billeder ved vores første møde med tunfiskene. For det er selvsagt kompliceret at lave billeder af en fisk, når man ikke ved, hvor den springer, og når den kun er ude af vandet få sekunder. Oplevelsen motiverer alligevel. Heldigvis har vi flere dage til rådighed, hvilket giver lejlighed til at tale videre om betydningen af, at den atlantiske tun er vendt tilbage i dansk farvand.

”Jeg synes, der er mange vigtige elementer i, at tunen er kommet tilbage. Helt af sig selv. Først og fremmest er det glædeligt, at bestanden ikke blev totalt udryddet ved tidligere tiders overfiskeri, men er kommet sig og endda steget antal. Det er en succeshistorie, at man har lavet en forvaltning, der har virket. Tunen er et stort og ikonisk dyr, der er god til at skabe fokus på, hvordan havmiljøet har det overordnet set. Udover i sig selv at give fantastiske naturoplevelser, kommer den også til at fungere som en ambassadør for havet i Danmark. På Øresundsakvariet bruger vi den som løftestang til at tale mere generelt om havmiljø med vores gæster, der ud over at blive fascineret over de store tunfisk, også får anden viden om havet med hjem,” siger Michael Hansen.

Tæt på tun På tredjedagen har vi fundet en metode, der virker. Om morgenen kaster vi los Helsingør, går for sejl på tværs af Øresund, fanger strømmen og stryger sejlene. I timevis driver vi med strømmen. Når vi er kommet for langt mod nord, sætter vi sejl igen, og krydser sydpå gennem Øresund, hvorefter vi atter stryger sejlene og driver tilbage mod nord. Af og til må vi tænde motoren kortvarigt for at lave små kursændringer, idet vi også skal respektere erhvervstrafikken gennem og på tværs af Øresund.

Det er lidt af et tålmodighedsstudium, og imens vi venter, får vi talt om, hvad der har muliggjort tunens tilbagekomst. Der er helt sikkert flere faktorer, som har betydning for, hvorfor tunen igen befinder sig godt netop her. Levevilkårene skal være i orden. Blandt andet skal der være føde nok. Her gemmer sig endnu en succeshistorie, idet mængden af hornfisk, makrel og sild, der er byttedyr for tunen, også er steget de seneste år.

Vi belønnes de kommende dage af indtil flere møder med atlantisk tun. Det ser ud til, at de har nok at æde. Vi kommer tæt nok på til at lave anstændige billeder.

Så vidt vides har tunen været her i årtusinder, så det er ikke umiddelbart klimaforandringer, der har sendt tunen nordpå. Havmiljøets tilstand er en kombination af mange samspillende faktorer.

”De bedste forudsætninger for, at tunen klarer sig godt i dansk farvand er, at der bliver ved med at være de forhold, tunen har behov for. Der udstedes kun ganske få tilladelser til at fiske tun, og tun må kun landes i Skagen eller Gilleleje. På Øresundsakvariet synes vi, at Havmiljøvogterkampagnen er et fantastisk initiativ. Havmiljøvogterne skal endelig fortsætte med det gode arbejde, de allerede gør fællesskab, nemlig at passe godt på det danske havmiljø,” afslutter Michael Hansen.

Rebus

Skriv, hvad du ser på tegningerne, og find det hemmelige hav-ord!

Sudoku

Se, om du kan udfylde felterne, så alle figurerne kun optræder én gang på hver vandret linje og hver lodret linje.

Farvelæg

Giv de søde havdyr lidt farve. Og kan du tælle, hvor mange havdyr, der er – og hvor mange af hver slags?