Verdens nordligste Havmiljøvogtere

De fleste danskere kender Slædepatruljen Sirius. Hvem er I egentlig, og hvad er årsagen til, at I har patruljeret Nordøstgrønland siden 1950?

Vi er en militær enhed ligesom så mange andre, men samtidig er vi en meget speciel enhed kraft af vores placering, virkemåde og opgave i det arktiske.

Den historiske årsag til oprettelsen af Slædepatruljen Sirius var, at der efter 2. Verdenskrig og under optrapningen af ’den kolde krig’ opstod et ønske om forbedret, systematiseret overvågning af Nord- og Nordøstgrønland. I dag løser vi ud over suverænitetshævdelse og overvågning også en række supplerende opgaver. Bl.a. leverer vi støtte til forskningsekspeditioner i området og indrapporterer dyreobservationer til grønlandske myndigheder.

Nordøstgrønland er et enormt, arktisk naturområde. Cirka fire gange større end Danmark. I vinterhalvåret er I alene, men patruljerer alligevel hele området. Hvilke udfordringer er der forbundet dermed?

Områdets enorme størrelse og mangel på infrastruktur betyder, at vi skal kunne operere lang tid uden støtte udefra og under relativt primitive forhold. Samtidig har det arktiske klima en markant betydning for vores arbejde og kræver stor respekt.

Grundet storisen, som ligger langs østkysten af Grønland, har vi temperaturer i vinterhalvåret på alt fra 0 til minus 50 grader celsius i de mest ekstreme tilfælde. Dertil kommer kraftige vindforhold, som af og til kan vanskeliggøre patruljeringen.

Hvad kræver det at blive en del af Slædepatruljen Sirius?

Ud over at man er sund og rask, så kræver det mest af alt, at man har gode sociale kompetencer. Evnen til at kunne samarbejde under vanskelige forhold er afgørende for at kunne begå sig i vores fællesskab heroppe. Dette imens man individuelt også skal være psykisk rustet til at håndtere fraværet af venner og familie, samt de lange perioder i mørket.

Hvad fascinerer dig mest i den grønlandske natur?

Det er svært at udpege en enkelt ting. Men at sejle i de store, snoede fjordsystemer omgivet af enorme klippesider og bjergtinder om sommeren er i hvert fald et syn, man aldrig bliver træt af. Om vinteren, hvor alt er dækket af sne, er der en helt utrolig stilhed og ro over landskabet, som er svær at sammenligne med noget andet. Her bliver man dagligt mindet om, at vi færdes i en af de få afkroge af verden, som endnu ikke er blevet civiliseret.

På jeres patruljer optæller I fugle og pattedyr som fx isbjørn, moskus og ulv i nationalparken. Hvem bruger disse informationer?

Det indsamlede data bliver sendt til grønlandske myndigheder, hvorfra det deles bredt blandt forskere, som er interesserede og ønsker adgang til det.

Grundet global opvarmning sker der forandringer i Arktis. Er det noget, I kan observere?

Fx i forbindelse med, at der nu er krydstogtskibe, som lægger vejen forbi Nordøstgrønland. Har det nogen betydning for jeres arbejde?

Fra år til år er det svært at vurdere noget konkret ud fra vejret, eller hvor tidligt eller sent fjordisen lægger sig. Den slags bølger frem og tilbage. Dog kan vi se, at gletsjertungerne på land trækker sig længere tilbage, hvilket af og til åbner op for nye patruljeruter gennem passager, som tidligere var umulige for os at komme igennem. Mængden af krydstogtskibe er rigtig nok vokset de sidste par år, men det er svært at sige, om det skulle være som konsekvens af klimaforandringer. Interessen for turisme er generelt vokset omkring Grønland, og specielt efter årene med Covid-19 har vi set en naturlig stigning i antallet af skibe. Under alle omstændigheder stiller dette større krav til vores indrejsekontrol af besøgende i nationalparken.

Slædepatruljen er mere maritim, end de fleste herhjemme er klar over. For nylig modtog I fx nye, moderne patruljefartøjer. Vil du beskrive deres funktion?

Patruljefartøjerne er fladbundede motorbåde, som kan fragte en større mængde gods langs vandvejene.

Vi bruger dem meget sommerperioden til at fragte forsyninger rundt til de depoter, vi anvender under vinterens patruljeringer med hundeslæde. Konstruktionen af skroget tillader, at vi sejler dem helt ind på land, hvilket letter vores arbejde betydeligt. Fartøjerne giver os ligeledes gode muligheder for at gennemføre den nødvendige kontrol af fremmede skibe og ekspeditioner nationalparken.

På Daneborg står der en container med flydespærringer og poser, som kan opsamle olie. Hvad ville der ske, hvis et krydstogtskib grundstøder og begynder at lække olie?

Ved Sirius har vi midlerne til at håndtere et udslip på stationen, hvis et uheld skulle ramme os. Det er et ansvar, vi tager meget seriøst og sørger for at holde os skarpe på. Hvis der derimod skulle ske et større udslip i havet længere væk fra Daneborg, vil vi ikke selv have midlerne til at gøre den store forskel.

I sådan et tilfælde vil der skulle trækkes på nogle af Arktisk Kommandos øvrige enheder.

Herhjemme knokler danske Havmiljøvogtere året rundt for at holde dansk farvand og danske kyster rene. Ser I meget affald opskyllet på kysten langs Nordøstgrønland?

Af og til finder vi en gammel tønde eller lignende, som i de fleste tilfælde stammer fra tidligere ekspeditioner heroppe. Men generelt er der heldigvis sjældent plastik eller anden forurening heroppe, som kan observeres med det blotte øje. Det meste, som skyller op langs kysten, er drivtømmer, der er båret herop af havstrømme.

Har du afslutningsvis en kommentar eller et godt råd til de 30.000 Havmiljøvogtere, som i fællesskab værner om det danske havmiljø?

Indsatsen som Havmiljøvogter virker til at udspringe af et ønske om at værne om den flotte natur, der omgiver os. Man har ikke været en del af Slædepatruljen

Sirius uden samtidig at være blevet dybt betaget af den storslåede og unikke grønlandske natur, så vi forstår om nogen, hvor den lidenskab stammer fra.

Har du set dokumentaren om Slædepatruljen Sirius på dr.dk?

Den kan varmt anbefales!