ikke midt i maj, som det har for vane at gøre i Danmark. Jeg har forspiret lathyrus ude allerede i februar, det har Isabella Smith lært mig. Så er de blevet knebet et par gange, da de var ca. 10 cm, og har derfor busket sig. Nu er de begyndt at klatre lystigt op ad stativer lavet af hasselkæppe. Mange af såningerne har hos mig stået ude og vænnet sig til det skiftende vejrlig i kolddrivhuset, og det er gået fint. Enkelte nætter har de fået dyne på; fiberdugen og noget bobleplast har været lagt over, og de store bloklys har været tændt, så temperaturerne har holdt sig over nul. På den måde er de blevet tilvænnet fra starten. Måske modgang styrker karakteren, ligesom Sten og Stoffers far altid siger? Vi har begge valgt at udplante i rækker og geled, som om det var radiser eller dronningens soldater, af den simple grund, at det er meget nemmere at se, hvad der skal luges bort, og hvad der er sommerblomster. Jeg har som sagt eftersået de fleste af sommerblomsterne direkte i bedene sammen med de forspirede. På den måde bliver
Persicaria orientalis med det poetiske navn ’Kiss me over the Garden Gate’ har sneget sig ind i rækken med zinnia. Jeg er meget spændt på, hvor mange kys jeg får, og også om jeg får nok til buketter af zinnia, for de to sorter ’Envy’ og ’Queen Red Lime’ spirer knapt så villigt som et billigt brev med zinniamix.
blomstringen forskudt, så der er mere at plukke af.
DAGLIG PASNING EFTER UDPLANTNING Vi har jo begge lige fra starten været inde i vanen med at tilse alle potter og såbakker dagligt, så det har vi bare fortsat med ude i bedene. Jeg har løftet i fiberdugen og kigget til dem, vi har begge vandet jævnligt afhængigt af vejr og vind, for både sol og blæst udtørrer. Alt er blevet gødet med flydende økologisk gødning bortset fra tallerkensmækker og stolt kavaler, som erfaringsmæssigt får flere blomster, hvis man holder igen med gødningen. Det er en god idé at tænke på opbinding, allerede inden planterne bliver alt for høje. Jeg fjernede mistbænke, plast- og fiberdugtunnellerne sidst i april og satte plantepinde i hjørnerne. Herpå spændte jeg vandret noget ståltrådshegn i passende størrelse, som planterne er i gang med at gro op igennem. Så kan de stå der uden at vælte, og trådnettet kan ikke ses, når de er vokset til. Skadedyr har vi heldigvis ikke set nogle af, så syv ni tretten. Vi håber, at alt klarer sig igennem til sensommeren, hvor der kan plukkes. Nu er det ”bare” at være påpasselig med vanding, lugning og gødning og så skrue op for tålmodigheden og vente på, at vi kan plukke en masse buketter. Lene skal ovenikøbet lave brudebuket til sin kommende svigerdatter af nogle af blomsterne fra skærehaven, så vi krydser fingre for, at der bliver en overdådig blomstring, så der er noget at vælge imellem. Næste skridt er for mit vedkommende at engagere en ”havesitter”, som er parat til at tilse bedene hver eneste dag i ferien. Det har Lene allerede en løsning på, for hun og naboen har en fast tradition med at koordinere ferietidspunkter, så de kan hjælpe hinanden med pasningen. Det er da smart. Selvom vi glæder os til i sensommeren at vise jer frugterne af alle anstrengelserne, buketter og dekorationer, så har det indtil nu været en skøn tid, som har hevet os ud i vores haver hver eneste dag. Det skulle være alle forundt.
Læs mere på www.havefolket.com
HAVEFOLKET
83