Resumé aug 2011- vol 2

Page 16

Vand & vejr

Den store vandkamp Et stigende befolkningstal, øget velstand og fødevareproduktion giver vandmangel mange steder på kloden. Det stiller nye krav til, hvordan vi fordeler vandet, for problemet er ikke mængden af vand, men at få vandet derhen, hvor der er brug for det. Af Henrik Nordskilde

Danskernes forbrug Hver dansker ‘koster’ årligt 1.635 m³ vand i samlet forbrug, dvs. medregnet det vand, der bliver brugt til at producere de varer, vi forbruger. For eksempel kræver en kop kaffe cirka 140 liter vand, når man medregner det vand, kaffeplanten har fået. Et menneske har brug for 2-5 liter vand om dagen, men det koster 3.000 liter vand om dagen at producere de fødevarer, vi indtager. Tallet er et gennemsnit for hele verden, i Danmark og andre vestlige lande er vandbehovet betydeligt større, bl.a. fordi produktion af kød kræver store mængder vand. En hamburger repræsenterer f.eks. et forbrug på 2.400 liter.

16 Resumé · August 2011

V

i rider på en hest, der bliver mere og mere ustyrlig. Metaforen for, hvordan mennesket forbruger og fordeler verdens vandressourcer kommer fra Hans Jørgen Henriksen, der er seniorrådgiver ved GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. For på trods af, at der er samme mængde vand på kloden som altid, er der enorme problemer med at fordele vandet til en voksende befolkningsmængde, forsyne landbrug og industri og samtidig undgå at ødelægge naturen. “Der er vand nok, men det er fordelingen og den bedste udnyttelse af vandet, der er udfordringen,” forklarer Hans Jørgen Henriksen med henvisning til, at det på trods af det store fokus på klimaforandringer ikke er temperaturstigninger, der er det største problem. Derimod har befolkningstilvækst, øget efterspørgsel efter visse fødevarer samt en højere levestandard konsekvenser. Regnestykket er enkelt: Jo bedre stillet et menneske er økonomisk, jo mere vand bruger det. I de seneste 50 år

er efterspørgslen efter vand seksdoblet. Høj velstand i Europa betyder, at det er begrænset, hvor meget forbruget vil stige her, mens det i Afrika ser anderledes ud. Her vil vandforbruget pr. indbygger i 2070 være firedoblet i forhold til i dag.

Der mangler overblik Problemet både internationalt og i Danmark er, at man ikke tænker helhedsorienteret, mener Hans Jørgen Henriksen. Man glemmer at se vandproblemet i sammenhæng med andre politiske beslutninger, der indirekte kan have konsekvenser for adgangen til vand, naturen eller økonomien. Han nævner som eksempel, at man nogle steder i Asien har opprioriteret produktionen af bomuld, men ikke været opmærksom på, at bomuldsproduktion kræver meget vand, og det sætter gang i en dominoeffekt. “Det er en lidt enøjet strategi, for pludselig har man tørlagt en flod, som forsynede nogle søer, hvor befolkningen levede af fiskeri,” forklarer han. Derudover har vand indflydelse på mange


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Resumé aug 2011- vol 2 by Handelsinvest - Issuu