Handelsinvest august 2016
TEMA Den nye medievirkelighed
AVISER PÅ KAMIKAZE-KURS
“Som at give kunstigt åndedræt til en zombie” Sådan betegner fremtidsforsker Anne Skare Nielsen den kurs, mediehusene og ikke mindst aviserne er på nu. Ifølge hende og andre eksperter skal der helt anderledes innovativ og modig nytænkning til, hvis de gamle medier skal klare sig i en fremtid, hvor alt styres af brugeren. ELISABETH HAMERIK SCHWARZ
PR, POLFOTO OG ISTOCKPHOTO.COM
M
edierne påberåber sig at være den objektive, fjerde statsmagt, mens de kører en forretningsmodel, hvor de er afhængige af annoncekroner fra store virksomheder og statens mediestøtte. Det giver ingen mening.” Sådan siger fremtidsforsker Anne Skare Nielsen fra Future Navigator, der ikke lægger fingrene imellem i sin vurdering af, hvordan de danske mediehuse, især aviserne, vil klare sig i fremtiden, hvis de fortsætter som nu: “Det er ligesom at give kunstigt åndedræt til en zombie. Det er formålsløst, og det giver en dårlig smag i munden.” De senere par år er papiravisernes oplag styrtdykket, netaviserne har svært ved at finde en betalingsmodel, der skaber indtjening, og tv-stationerne har mistet terræn til streaming-tjenester som Netflix og HBO. Mediebrugerne vil have deres nyheder og tvprogrammer, når de vil, hvor de vil. “I dag får vi en kæmpe mængde information hele tiden, som er enormt svær at navigere i. I fremtiden skal vi gå fra mere til bedre. I stedet for et konstant nyhedsflow er der behov for dybde,” siger Anne Skaare Nielsen.
Journalister i førertrøjen Derfor er den gode nyhed, at journalisterne ifølge fremtidsforskeren vil klare sig. “Vi får behov for nogen, som kan guide os. Jeg forestiller mig, at man i fremtiden laver en helt anden model, for eksempel et forbund af journalister, som leverer vigtigt 6
indhold til forskellige platforme og medier, mens robotter overtager researchen og andet fyld,” siger hun. Dermed falder tanken på én specifik medietendens, der de seneste ti år er eksploderet: Blogs. De personlige bloggere formår bedre end nogen andre at få følgere, guide dem og starte debatter. Den tendens bør medierne se på, mener innovationsekspert og serieiværksætter Jonathan Løw: “Folk følger bloggere, fordi de kan lide dem og stoler på dem. Det skaffer dem læsere, og det kunne aviserne lære noget af,” siger han. At tjene penge på nettet i en verden, hvor tingene går hurtigt, og forbrugerne er vant til gratis indhold, giver i disse år både danske og udenlandske aviser grå hår i hovedet. Der er dog også succeshistorier. Den engelske avis The Evening Standard gik imod strømmen og blev til en gratisavis for på den måde at øge antallet af læsere fra 100.000 til 1 million og igen få sorte tal på bundlinjen ved hjælp af et større oplag med fokus på London og en større annoncørgruppe.
Spil en rolle! “Medievirksomhederne har fortsat gode, om end dalende, omsætninger. Det her er en overlevelsesfase, og hvis man skal skabe innovation, skal man ikke se på konkurrenterne, men lade sig inspirere af andre brancher,” siger Jonathan Løw. Det afgørende er mediernes mindset, mener han. Aviserne skal udnytte, at det er
” Hvor man tidligere har tænkt: ”hvordan får vi overbevist flere mennesker om at læse vores avis?”, skal man tænke: “hvilken uundværlig rolle kan vi spille i hverdagen for de mennesker, vi gerne vil gøre en forskel for?” Jonathan Løw, innovationsekspert
nemt at omstille sig digitalt, for papiravisens dage er talte. “Hvor man tidligere har tænkt: ”hvordan får vi overbevist flere mennesker om at læse vores avis?”, så skal man tænke: “Hvilken uundværlig rolle kan vi spille i hverdagen for de mennesker, vi gerne vil gøre en forskel for?” Medierne skal lytte og agere ud fra den feedback, de får. Om det så kræver, at man ansætter nye former for talent, laver