PåThorsgade i randers ligger frisørsalonen Poul M. Faktisk er det den selv samme salon, som Poul M købte for 40 år siden, og som i dag har udviklet sig til 13 saloner, der foruden i randers ligger i Herning, Viborg, Holstebro, Ikast, Ålborg, Horsens - byer, der alle ligger i en nogenlunde køreafstand fra randers. For det er vigtigt for Poul M at have en løbende god dialog og kontakt til sine medarbejdere. Poul M var faktisk kun 20 år, da han i 1968 købte den salon, han var i lære i, og set i bakspejlet synes han faktisk ikke selv, det var nogen ret god idé. ”Jeg blev presset lidt ind i det, og det skulle jeg aldrig have gjort. På det tidspunkt havde branchen det anderledes svært, end den har det i dag, og det første år, jeg havde butik, havde jeg en årsløn på 17.000 kr., hvor en ansat dengang lå med en løn på 26.000 kr. om året”, fortæller han. Men det er ikke så meget lønnen, der er den egentlige årsag til, at Poul M ønsker, at han havde ventet nogle år med at blive ejer af en frisørsalon. ”De første 5-7 år var bestemt ikke sjove. Jeg var randers Mester i klip og Club Prestige mester, men det betød ikke noget for kunderne i randers. De blev klippet der, hvor de plejede, og så kunne jeg i øvrigt kæmpe alt det, jeg ville. Sådan er det heldigvis ikke i dag!”. Men Poul M holdt alligevel ved, og hans kone begyndte at arbejde i forretningen - i øvrigt meget imod nogle af kundernes vilje. ”En pige i en herrefrisør! Fy da”. Da Poul M havde fået sin første forretning op at køre, skulle der ske noget mere, og lidt af kedsomhed – i hvert fald ifølge ham selv – startede han forretning nummer to. Det er i dag 20 år siden, og de to forretninger er vokset til 13. ”Der ses detailkæder inden for tøj og inden for sko, men frisørbranchen er håbløst bagud”, mener han, og kunne godt tænke sig at de 3-5 kæder, der findes i branchen i dag, blev til mange flere. ni af Poul M’s saloner ligger i centre. ”Jeg kan godt lide centertanken”, fastslår han, og ikke mindst nu, hvor man taler så meget om at bilerne skal ud ad byen. ”For hvor siver de kunder, der ikke kan parkere deres biler, så hen – til centrene!”, er hans klare holdning. Og han kan da også se på tallene, at det er centerbutikkerne, der rykker mest, selvom hans øvrige fire butikker ligger på centrale placeringer på gågaderne i byerne. I de 40 år Poul M har drevet forretning, er der naturligvis sket en udvikling, ikke mindst i forhold til, at hvor de nye, moderne og trendy butikker for 40 år siden havde svært ved at klare sig, er det i dag de gamle, støvede butikker, der har svære tider. ”Samtidig er der slet ingen tvivl om, at det er blevet både mere spændende og sjovere at være frisør i dag end tidligere. Alt er tilladt. Man kan klippe langthårsfrisurer på mænd og super flotte korte frisurer til kvinder, hvor den tidligere stod på graduerede pagefrisurer til alle”, smiler Poul M, og indrømmer, at det også kræver mere at være frisør i dag. ”De højere krav, kunderne stiller, betyder, at vi som frisører hele tiden skal uddanne os, hente ny inspiration og udvikle såvel os selv som salonerne. Kort sagt: Det handler om at være med, hvor det sker”. over 100 ansatte Poul M har rundet de 100 ansatte i sine 13 butikker, og 33 af dem er elever, for Poul M er ikke i tvivl om vigtigheden af at få tilført nyt blod og nye kræfter, ligesom de unge er med til at give salonerne et yngre look i kundernes bevidsthed. ”Samtidig holder jeg af at lære mine egne folk op, og de fleste af vores elever bliver da også i Poul M-regi efter endt uddannelse”, fortæller han. Faktisk har mellem 15-20 af de ansatte været i Poul M i over 10 år, og en enkelt medarbejder har været i forretningen i 32 år. Så nogen stor udskiftning, kan der ikke siges at være i Poul M-salonerne. ”jeg giver mine medarbejdere lov til at udfolde sig, og de har frie hænder under ansvar, for jeg tror, det er 20 > poul m igennem 40 år...
“
der ses detailkæder inden for tØJ og inden for sko, Men frisØrbranChen er håblØst bagud
”
For yderligere information kontakt venligst kundeservice på tlf. 46 15 21 11.