1. udgave 2009

Page 18

Tekst > Pia Finne Foto > Hanne Paludan Kristensen

Eksperterne hjælper Hair magazines læsere Hair magazine har som noget helt nyt sammensat et team af eksperter, der fremover kan hjælpe frisørerne med alt fra spørgsmål omkring produkter til rekonstruktion af virksomheder med økonomiske problemer, effektive salgsteknikker og optimering af forretningen.

Seks eksperter inden for vidt forskellige områder har indvilliget i at være en del af et team, der fremover skal hjælpe frisørerne med at få svar på de mange spørgsmål, der uvilkårligt dukker op i forbindelse med driften af en virksomhed. ”Ikke mindst i denne tid med lavkonjunkturer og finansiel krise, er det vigtigt at drive sin forretning optimalt på alle fronter”, fastslår Line Holm Hansen, projektleder hos Freeminds, der står bag Hair Magazine. Og hun ser det som Hair Magazines klare opgave at hjælpe frisørerne til at få den helt rigtige rådgivning fra mennesker, der er eksperter på hver deres felt. ”Vi er utroligt glade for, at netop de eksperter, der nu sidder i vores ekspertpanel har valgt at stille deres 34 > Eksperterne hjælper Hairmagazines læsere

Her ses det nye ekspertpanel fra Hairmagazine.dk*

viden og tid til rådighed for Hair Magazines læsere, for jeg er sikker på, at den konstellation af viden, giver frisørerne de bedst tænkelige mulig­ heder for at optimere deres forretning”, fastslår Line Holm Hansen. Spørgsmålene til Hair Magazines team af eksperter skal stilles via hjemmesiden www.hairmagazine.dk, og svarene gives ligeledes på hjemmesiden. ”Vi har talt om de forskellige muligheder, der er. Men vi lever i en moderne tid, og derfor har vi valgt at bruge nutidens hurtige kom­ munikationsform til netop spørgsmål og svar fra eksperterne. Det er brugervenligt og relevant”, lyder det fra Line Holm Hansen. *Efter artiklens færdiggørelse, har Jørn Lund og Karin Astrup måttet trække sig fra ekspertpanelet af forskellige årsager.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.