Page 1

De Fynske Gymnasier med STUDENTEREKSAMEN (stx) og HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN (hf)

ÉN UDDANNELSE DER - ALLE MULIGHE

Vind en iPad2

Find svarene her i magasinet og deltag i konkurrencen

Til dig, der skal vælge ungdomsuddannelse


Redaktion: De fynske gymnasier med studentereksamen og hf Layout: www.kreativgrafisk.dk Tekst: mellemlinierne.dk Fotos: Emil Ryge Christoffersen Sara Galbiati Johnny Wichmann Birgitte Kjøller Claus Olesen, Odense Katedralskole KreativGrafisk Tryk: OTM Ikast Husstandsomdelt på Fyn og øerne Oplag: 191.000 ekspl. www.gymfyn.dk

2

Vind en iPad2 Klik ind på vores fælles hjemmeside www.gymfyn.dk og svar på spørgsmålene om stx og hf – svarene finder du her i magasinet. Hvis du svarer rigtigt, deltager du i lodtrækningen om en iPad2. Frist for deltagelse i konkurrencen: 15. januar 2012. Vinderen offentliggøres på www.gymfyn.dk

▲G  å direkte ind på konkurrencen med din mobil

Studentereksamen (stx) En studentereksamen (stx) er en treårig ungdomsuddannelse, der kan give dig adgang til alle videregående uddannelser. Den giver samtidig et godt og bredt grundlag for det videre liv. Uddannelsen består af et ½ års grundforløb efterfulgt af 2½ års studieretningsforløb. Det første halve år får du mulighed for at lære skolen at kende og prøve fag og arbejdsformer, inden du træffer dit endelige valg af studieretning. Det 2½-årige studieretningsforløb indeholder både obligatoriske fag (f.eks. dansk, historie og oldtidskundskab), studieretningsfag og valgfag. Der er normalt tre studieretningsfag, og hvert gymnasium tilbyder flere forskellige pakker af studieretningsfag inden for naturvidenskab, samfundsfag, sprogfag og kunstneriske fag. Skolerne har også et individuelt udbud af valgfag, der kan bruges til at hæve

niveauet for obligatoriske fag og studieretningsfag - eller som kan tilføje helt nye fag til din uddannelse. I løbet af de tre år er der også tværgående forløb, hvor du arbejder med flere fag i et samspil for at belyse og forstå mere komplicerede problemer. Stx-uddannelsen er den bredeste gymnasieuddannelse og giver adgang til alle videregående uddannelser. Der kan dog være særlige krav til valget af studieretning. Hvis du ikke opfylder de specielle adgangskrav til en bestemt uddannelse, kan du supplere stx-uddannelsen med et eller flere kursusforløb.

www.gymfyn.dk www.gymfyn.dk er den fælles indgang til de fynske gymnasier med uddannelserne til studenter­eksamen og hf-eksamen. Her finder du oplysninger om både stx og hf – og du kan nemt komme videre til de 11 fynske gymnasier, der er en del af samarbejdet. I GymFyn samarbejder vi om at give det bedst mulige uddannelsestilbud til alle på Fyn. Samarbejdet omfatter blandt andet det fælles talentakademi (ATU), en psykologordning og et it-center.


3

Højere Forberedelseseksamen (hf) På hf dygtiggør du dig fagligt – og du bliver klar til at være en del af det moderne videnssamfund. Hf er især til dig, der har gået i 10. klasse og som måske har lavet andre ting i nogle år efter folkeskolen. Nu vil du gerne hurtigt videre til en uddannelse. Det kan du gøre med en hf, der kun tager to år. Som hf-elev kvalificerer du dig til de videregående uddannelser. Det er især de korte og mellemlange videregående uddannelser, hf-eleverne søger ind på. Hf er et enestående tilbud blandt ungdomsuddannelserne, da ingen af de andre tilbyder en to-årig uddannelse. Uddannelsen er som stx (den 3-årige studentereksamen) både almendannende og studieforberedende. Du kan samtidig skabe din egen ”uddannel-

sesprofil” via dine valgfag. Det 2-årige hf-forløb indeholder både obligatoriske fag (f.eks. dansk, engelsk og matematik), valgfag og faggrupper. Skolerne tilbyder mange valgfag inden for naturvidenskab, samfundsfag, sprogfag og kunstneriske fag. Der er to obligatoriske faggrupper, nemlig naturvidenskabelig faggruppe (består af biologi, geografi og kemi) og kultur- og samfundsfaggruppe (består af historie, religion og samfundsfag). Alle fag og faggrupper afsluttes med eksamen efter 1. år eller 2. år. Med den brede fagrække kan du tilegne dig en bred indsigt i historie, kultur, natur-

videnskab, samfundsforhold, sprog og litteratur. Det er med til at videreudvikle din forståelse af den moderne verden ud fra mange forskellige synsvinkler. Som hf-elev er du sammen med dine lærere selv med til at planlægge et forløb, der udvikler både almene, faglige og personlige kompetencer. Du skal beherske forskellige arbejdsformer og forholde dig bevidst til dine egne læreprocesser. For at øge dit udbytte af undervisningen udarbejder du en elektronisk studiebog i samarbejde med en tutor. En tutor er en lærer, der tilknyttes den enkelte elev i begge studieår.


4

- LÆRERNE ER GODE TIL AT INSPIRERE OS. DET ER EN AF DE VIGTIGE MOTIVATIONSFAKTORER... LARS ULDUM ERLANDSEN, STX-ELEV


Uddannelse med individuelt niveau:

Når A står for ambitioner På stx kan du sætte en uddannelse sammen, der matcher dit niveau og dine ambitioner. Vælger du et femte fag på A-niveau, kan du skifte den hvide studenterhue ud med en sort og sende et signal om meget høje, faglige ambitioner. - Allerede i efterskoletiden vidste jeg, at jeg gerne ville læse til civilingeniør. Det kræver en fagkombination på stx, der er ret omfattende, når det gælder naturvidenskab. Derfor valgte jeg studieretningen Bioteknologi på A-niveau, hvor bioteknologi og matematik er på A-niveau, mens biologi, kemi og fysik er på B-niveau, fortæller Lars Uldum Erlandsen. - Jeg besøgte i forbindelse med en opgave Syddansk Universitet og fik et billede af aktiviteterne inden for robotteknologi. Det er et spændende og fremtidssikret område, jeg gerne vil arbejde med.

Valgt rigtigt fra starten - Jeg er meget praktisk anlagt, hvorfor matematik ligger lige for. På den anden side er det sjovt, når vi i bioteknologi går i dybden med alle de teoretiske ting. Her ser vi tingene i deres natur og tager på ekskursioner, hvor vi kan se et emne i et nyt perspektiv, siger Lars, der paradoksalt nok havde lidt svært ved matematik i folkeskolens sidste år. Det ændrede sig med et intensivt kursus: - I folkeskolen var jeg ikke så vild med naturvidenskab og ikke så god til matematik. Det gav kurset mig smag for. Så da jeg startede på studieretningen Bioteknologi, vidste jeg fra starten, at jeg havde valgt det rigtige, fordi indholdet i retningen passede mig godt. Der er samtidig en personlig prestige i den sorte hue, da den viser, at man har taget tyrene ved hornene i sin gymnasietid med flere fag på højt niveau.

Højt aktivitetsniveau - De mange fag på A-niveau giver en større arbejdsbyrde. På A-niveau har vi for eksempel flere timers aflevering på et år end på B- og C-niveau. Så der skal selvfølgelig lægges kræfter i.

Selvom der skal bruges meget tid og vilje på en sort hue, så er det ikke umuligt.

- Jeg har dog ikke noget imod at presse mig selv. For selvom der skal bruges meget tid og vilje på en sort hue, så er det ikke umuligt. Jeg har selv valgt en hektisk hverdag med gymnasium, fritidsjob og de mange timer, jeg bruger som meget aktiv OB-fan, fortæller Lars Uldum Erlandsen og tegner et billede af en gymnasietid med spændende faglige udfordringer og højt aktivitetsniveau både på og uden for gymnasiet.  ■

LARS ULDUM ERLANDSEN, STX-ELEV

Om A-, B- og C-niveau Uddannelsernes niveau i de enkelte fag markeres med bogstaverne A, B og C. På A-niveauerne, som er det højeste, har du flest timer, og på C-niveauerne, som er det laveste, har du færrest.

For at bestå studentereksamen skal du have mindst 4 fag på A-niveau, normalt 3 fag på B-niveau og normalt 7 fag på C-niveau. Fag på A-niveau har skriftlig prøve (undtagen historie). En række C-niveau-fag kan udvides til B- og/eller A-niveau. Fag på B-niveau kan tilsvarende udvides til A-niveau.

5


stx og hf giver adgang til:

6

Med NDRF fra hf til EU eller FN Det er et mål for Nadja, at der engang kommer til at stå “ekspert i international politik” på visitkortet. Lige nu står der “studerende” og før det stod der “hf”. - Jeg har valgt at læse Statskundskab på Syddansk Universitet i Odense, da jeg gerne vil arbejde med offentlige systemer eller organisationer som EU eller FN. Det kan være som ekspert i international politik inden for et bestemt område, fortæller Nadja Demosa Rosendahl Frederiksen, der har en hf med i bagagen. - Jeg vil gerne vide mere om offentlige systemer og om, hvordan man formidler hele systemet. Og så er det spændende med politik og strategien bag politikernes arbejde. Derfor var Statskundskab et passende studie.

Forskellighed og livserfaring - Hf var fedt og en god forberedelse til studiet, fordi man på hf er meget forskellige og har lidt mere livserfaring, mere ballast og forståelse for forskelligheder. Det fungerede rigtig fint på mit hold, siger Nadja og giver et par gode råd om,

hvordan man får det optimale ud af sin hf-uddannelse: - Når man selv har noget modenhed til at række hånden op og få sagt noget, så får man også bedre karakterer og en bedre forberedelse til eksamen, som er det eneste, du bliver bedømt på, når du går på hf. - Du har samtidig en mulighed for at lære tingene i dit eget tempo. For eksempel hvis du er bedst til at læse på tingene løbende eller godt kan lide at samle op i månederne op til eksamen. Eller hvis du er den stille pige, der ikke har lyst til at være på i klassen hele tiden. Så kan du alligevel få et flot resultat til eksamen. Omvendt kan du sagtens være ”stræber” og række hånden op hele tiden. Og du kan sagtens få masser af faglige udfordringer på hf. Jeg ville bestemt vælge hf igen!  ■

Amerikanske studier · Anvendt filosofi · Arabisk · Audiologi · Informationsvidenskab og kulturformidling · Bibliotekskundskab og videnskommunikation · Dansk og nordisk · Designkultur og økonomi · Didaktik · Digital design · Dramaturgi · Engelsk · Filmog medievidenskab · Filosofi · Finsk · Forhistorisk arkæologi · Fransk · Græsk · Historie · Humanistisk informatik · Idehistorie · Interkulturel pædagogik · It-didaktisk design · Japanstudier · Journalistik · Klassisk arkæologi · Kommunikation og it · Koreastudier · Kultur og formidling · Kunsthistorie · Latin · Lingvistik · Litteraturhistorie · Logopædi · Marinarkæologi · Mellemøststudier · Musikvidenskab · Nederlandsk · Oldtidskundskab · Oplevelsesteknologi · Performance-design · Persisk · Pædagogik · Religion · Retorik · Sprogspsykologi · Teologi · Tysk · Tværkulturelle studier · Virksomhedskommunikation · Visuel kultur · Ægyptologi · Æstetik og kultur · Agrobiologi · Anvendt matematik · Astronomi · Biofysik · Biokemi · Biomedicin · Bygningsinformatik · Datalogi · Forsikringsmatematik · Fysik · Fødevarevidenskab · Gastronomi og sundhed · Geofysik · Geografi · Human ernæring · Husdyrvidenskab · Idræt · Interdiciplinære studier · It produktudvikling Kemi · Klinisk ernæring · Landskabsarkitektur · Matematik · Medialogi · Medicinalbiologi · Meteorologi · Miljøbiologi · Molekylærbiologi · Nanobioscience · Naturressourcer · Olie- og gasteknologi · Parasitologi · Skovbrug · Statistik · Antropologi · Arbejdslivsstudier · Europæiske studier · Forvaltning · Geografi · Globale studier · Human Ressource Management (HRM) · Jura · Management of Creative Business Processes · Miljø- og konfliktanalyse · Plan, by og proces · Politik og administration Psykologi · Revisorkandidat · Samfundsfag · Service Management · Sociologi · Statskundskab · Sundhedsfremme og sundhedsstrategier · Turisme · Uddannelsesvidenskab · Udvikling og internationale relationer · Virksomhedsledelse · Økonomi · Biomedicinsk teknik · Farmaceut · Folkesundhedsvidenskab · Fysioterapi · Kiropraktor · Lægemiddelvidenskab · Medicin · Tandlæge · Akvatisk videnskab og teknologi · Arkitektur og design · Bioteknologi · By,- energi- og miljøplanlægning · Bygge- og anlægskonstruktion · Bæredygtig bioteknologi · Energiteknologi · Farmateknologi · Fysik og nanoteknologi · Fødevareteknologi · Geoteknologi · Globale forretningssystemer · Indeklima og energi · Informationsteknologi · Infrastruktur · Innovation and business · Kemi, miljøteknik og bioteknologi · Konstruktion og mekanik · Landinspektør · Lyd og akustisk teknologi · Lærings- og oplevelsesteknologi · Matematik og teknologi · Materialeteknologi · Mekatronik · Miljøteknologi · Optik og elektronik · Procesteknologi · Produktudvikling og innovation · Robotteknologi · Softwareudvikling · Sundhedsteknologi · Systembiologi · Teknisk geologi · Teknoantropologi · Telekommunikation · Transport og logistik · Velfærdsteknologi · Vand og miljø · Vindenergi · E-business · Informationsarkitektur · Multimedier · Medieteknologi og spil · Oplevelsesdesign · Softwarekonstruktion · Webkommunikation

…og meget, meget mere


Med CLSA fra stx til IVK og CBS

De mange forkortelser gemmer på en rigtig god historie, nemlig historien om, hvordan stx har givet Cecilie adgang til drømmestudiet i København.

- Jeg læser International Virksomhedskommunikation, Engelske og Amerikanske studier på Copenhagen Business School (CBS) i København. Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker og kommunikation, og jeg har tidligere boet et år i USA. Studiet er en god kombination af mine interesser, derfor er jeg super glad for det, fortæller Cecilie Louise Skov Andreasen i en frisk stemningsrapport fra studiemiljøet i hovedstaden: - Kommunikationsdelen, hvor vi både arbejder med intern og ekstern kommunikation i virksomheden, faldt jeg for. Og

selvfølgelig sprogdelen, hvor man lærer at begå sig korrekt mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk.

Fast, faglig grund under fødderne - For mig er hele mit skole- og uddannelsesforløb ligesom trappetrin bestående af folkeskole, gymnasium og universitet. Hvert sted er du blevet gjort klar til at tage de næste skridt. Stx har for mig været en rigtig god platform, fordi du lærer at arbejde med alle mulige læringsformer og fag. Og du lærer, hvordan du skal arbejde med dit stof. Det er fedt, at

Stx har for mig været en rigtig god plat­ form, fordi du lærer at arbejde med alle mulige læringsfor­ mer og fag. CECILIE LOUISE SKOV ANDREASEN

man allerede så tidligt er forberedt på sin uddannelse, konkluderer Cecilie omkring stx, der har vist sig som fast og faglig grund under fødderne i forhold til uddannelsen på CBS: - På gymnasiet arbejdede jeg med mange interesser – det sproglige selvfølgelig, men også billedkunst, psykologi og musik. Jeg ville afdække, hvilke kompetencer jeg gerne ville styrke. Det er en afklaring, der er med til at præge ens valg resten af livet. For mig gav det et klart billede af, at jeg skulle arbejde med mennesker, kommunikation og sprog.  ■

7


På tværs af klasser og og årgange

POLITIK PÅ DAGSORDENEN I forbindelse med folketingsvalget 2011 blev der arrangeret fælles valgmøder på de fynske gymnasier. Møderne gav stort fremmøde, engageret debat og politik på dagsordenen. - Vi var en hel samfundsfagsklasse, der skulle arrangere valgmødet, kontakte politikere og være ordstyrere. Det var vi to, der meldte os til. Jeg ville gerne prøve at have den rolle. Og vi fik heldigvis ros bagefter, smiler Ask Nørgaard.

- Der er en del fællesarrangementer på gymnasiet, og valgmødet var et af de arrangementer, hvor der var helt fyldt. Der var god opbakning. Samtidig gav valget og mødet os mulighed for at

arbejde med politik i både samfundsfag og dansk. Det virker rigtig godt, når man på den måde kombinerer et praktisk fællesprojekt med undervisningen.  ■

8

Sprog macht Spass:

Fællesprojekt med akkusativ og armbevægelser Fællesprojekter uden for gymnasiets rammer bliver til en aktiv og inspirerende del af undervisningen i flere fag. Det oplevede en gruppe fynske elever, da de skulle lave tysk teater til Goethe Instituttets 50-års jubilæum. - Vi var ikke længe om at sige ja tak, da vi blev tilbudt at arbejde med tysk teater og skuespil som et fælles projekt på tværs af tysk og flere andre fag. I en uge skulle vi samarbejde med den tyske instruktør Birgit Oelschläger. Og vi skulle lave et skuespil, vel at mærke på tysk. Og det kan jo være svært nok på dansk…, fortæller Laura Rosenqvist: - Vi skulle først og fremmest have styr på den gensidige kommunikation mellem

instruktøren og os – og vi havde jo at gøre med en vaskeægte tysker! Men det er utroligt, hvor langt man kan komme med tydelig sprogbrug, akkusativ og viftende armbevægelser, konstaterer hun.

Aftenkjoler og butterflies - Overskriften på projektet var danskernes syn på Tyskland. Derfor skulle skuespillet vise eksempler dansk-tyske relationer i de sidste 50 år. Projektet blev samtidig

en del af undervisningen i både tysk, fransk og historie. Og alle i klassen er 100% enige om, at vi har lært af projektet, at vi ikke skal være bange for at sige noget i timerne. Det gælder både i forhold til tysk og alle andre fag, siger Laura. - Da vi var færdige med stykket, skulle vi opføre det for hundrede mennesker i København i forbindelse med Goethe Instituttets 50-års jubilæum. Det var en forestilling med tysk publikum i lange aftenkjoler og butterflies. Og det blev en helt særlig oplevelse, som ingen af os ville have været foruden, lyder det fra Laura, en af fællesprojektets dansktyskere.  ■


Elevrødder og veluddannede verdensborgere:

Dyrker og styrker demokratiet Indflydelse og udvalgsarbejde, fællesskab og demokrati... På stx og hf er der alle muligheder for at sætte sit positive præg på hverdag og virkelighed. På begge uddannelser kan du være med til at dyrke og styrke elevdemokratiet – på din egen vej mod veluddannet verdensborger. -Jeg har altid været politisk engageret og synes, at demokrati er meget vigtigt. Og min interesse i de demokratiske processer passer godt sammen med mit engagement i elevdemokratiet på gymnasiet. For mig er det vigtigt med en god elevrådskultur, som også gymnasiet bakker op om, fortæller Jonatan Moldrup, der er en aktiv del af det elevråd, som Jeppe Panduro er formand for: - For mig handler det også om demokrati og om at have indflydelse på vores skole, så vi sammen kan gøre det til en endnu bedre skole. Gennem elevrådsarbejde får du samtidig en masse erfaring omkring demokrati, politik, ansvar osv. Du får rigtigt meget med dig, som du vil kunne bruge senere. For eksempel i studenterrådsarbejde på universitetet, hvis du læser videre, siger Jeppe.

ninger omkring projektet, som vi ikke har været inde over.

Dialog og demokrati i det daglige - Vi gør alt for at inddrage elever fra alle årgange og af begge køn i elevrådsarbejdet, og vi har et netværk af kontaktper-

soner i alle klasser. Det er vigtigt, at der er en god dialog begge veje både til og fra klasserne. Vi holder kæden kørende mellem elevråd, skolens bestyrelse og ledelse, konstaterer Jonatan om de rammer, der er så vigtige for dialog og demokrati i det daglige.  ■

Vi gør alt for at inddrage elever fra alle årgange og af begge køn i elevråds­ arbejdet, og vi har et netværk af kontakt­ personer i alle klasser. JEPPE PANDURO

Ikke bare ”...another brick in the wall” - Vi føler, at vi har noget at skulle have sagt. At vi som elever kan sætte vores fingeraftryk på tingene. Og at vi ikke bare er ”...another brick in the wall”. Vi har stor indflydelse på, hvordan skolen ser ud, fungerer og arbejder, siger Jeppe, mens Jonatan supplerer: - Et godt eksempel er den nye foyer på vores gymnasium. Her er det i høj grad eleverne, der har bestemt, hvordan foyeren skulle se ud. Der er reelt ikke nogen beslut-

JEPPE PANDURO, ELEVRÅDSFORMAND

JONATAN MOLDRUP, AKTIV I ELEVRÅDET

9


Akademiet for Talentfulde Unge

SOMMERCAMPS KLOGT VALG FOR KLOGE HOVEDER

10

TALENTCAMP 2011 I KØBENHAVN MARIA LUNDHAVE (TIL VENSTRE)

Få mere på toppen Uden for undervisningstiden har skolerne tilbud om mange forskellige aktiviteter inden for f.eks. idræt, styrketræning, kunstneriske fag, filmklub og faglige studiekredse.


Snurrer hovedet stadig, selvom der står sommerferie i kalenderen? Så er sommercamps på Akademiet for Talentfulde Unge et klogt valg for kloge hoveder. Her får du som stx’er ekstra faglige udfordringer sammen med videbegærlige unge fra hele landet.

- Sommercamps og Akademiet for Talentfulde Unge er et forsøg på at give ekstra undervisning til elever, der ønsker det og som har brug for lidt ekstra faglige udfordringer, lyder den korte definition fra Kristian Tolbøll på sommerferiens oplevelser. - Det er et tilbud, hvor der er mange fag med, så det favner bredt, og du kan være med i de aktiviteter, du vil. Samtidig foregår det på forskellige tidspunkter i sommerferien, siger Maria Lundehave med samme begejstring.

Fedt og fagligt - Nogle elever vælger at tage på camps i naturvidenskab, andre i samfundsvidenskab. Og mange tog på fællescamp i København. Den var jeg selv på, og det var virkelig en fed oplevelse, hvor vi fik noget med, som vi også kan bruge til noget bagefter. Det er for eksempel faglige færdigheder omkring retorik og præsentationsteknikker, fortæller Kristian. - På Akademiet for Talentfulde Unge får vi at vide, at vi skal dykke dybt i et emne, men at vi også skal huske bredden. Det er en god regel og måde at arbejde på, som vi også kan bruge i det daglige gymnasieliv. ATU er samtidig en mulighed for at arbejde på tværs af fagene, fortæller Maria og fortsætter: - Under campen i København deltog jeg blandt andet i en workshop under temaet ”Humaniora in Action”. Her arbejdede vi med en form for tekstanalyse ud fra fænomenologi. Det var en suverænt god foredragsholder, der fik mig til at tænke ”Er det mon noget i den retning, for eksempel litteraturvidenskab, jeg skal beskæftige mig med og studere?”.

Frisk pust med tilbage - Sommercamps er en god gulerod, der viser os noget af det, der venter efter gymnasiet. Jeg stod selv og overvejede, om jeg ville være med. For selvfølgelig kræver det tid og engagement, men for

11

KRISTIAN TOLBØLL (I MIDTEN): - JEG KAN VOLDSOMT ANBEFALE BÅDE ATU OG GYMNASIET GENERELT MED ALLE DE MULIGHEDER, DET GIVER.

mig har der kun været upsides til det, konstaterer Maria. - Man vender tilbage efter sommerferien

På Akademiet for Talentfulde Unge får vi at vide, at vi skal dykke dybt i et emne, men at vi også skal huske bredden. Det er en god regel og måde at arbejde på, som vi også kan bruge i det daglige gymnasieliv MARIA LUNDHAVE

og har et frisk pust med sig. Samtidig er det positivt at blive en del af et fællesskab af elever fra andre skoler, der rent fagligt har det ligesom dig selv.

”Se det som en chance...” - Gymnasiet er generelt et sted, der åbner dine øjne for alle mulige ting. Det samme gælder sommercamps, hvor det sociale aspekt og et stærkt socialt sammenhold er tilsvarende vigtigt, siger Maria, mens Kristian runder af: - Jeg kan voldsomt anbefale både Akademiet for Talentfulde Unge og gymnasiet generelt med alle de muligheder, det giver. Du kan engagere dig i mange ting. Så start på gymnasiet og se det som en chance, siger han. For eksempel en chance for at tage på sommercamps, der synes at være sommerens klogeste valg...  ■


En hjælpende ånd:

Lektiecaféen er en faglig nøddeknækker DENISE BERTUCCI, STX-ELEV: - I LEKTIECAFÉEN ER DER ALTID EN 3.G’ER ELLER EN LÆRER, MAN KAN SPØRGE...

12

Du bliver garanteret ikke overrasket over at høre, at lektiemængden og opgavernes sværhedsgrad stiger i løbet af din gymnasietid. Til gengæld kan det være en positiv overraskelse, at du med lektiecaféen har en faglig nøddeknækker, hvor du sammen med kammerater og tilknyttede lærere kan knække de faglige udfordringer.

hurtigt til det. For eksempel lærer man at prioritere sit arbejde og sin lektielæsning.

- Allerede i 2.g bliver undervisningen mere koncentreret og lektiemængden større. Til gengæld har man i løbet af 1.g vænnet sig til det og fået en arbejdsrytme omkring lektier, som jeg bruger omkring en time på om dagen. Det handler om at læse, tage noter og lave opgaver, hvis man ikke nåede det i timerne eller på gymnasiet, fortæller Denise Bertucci, der er i gang med at tage en stx. - Før man starter på gymnasiet, får man altid at vide, at ”...åh nej, der er så mange afleveringer”. Og selvfølgelig er der pludselig nogle ekstra lektier og på et højere niveau, men man vænner sig forholdsvis

Dét, du ikke selv har hørt

Når flere lektier end derhjemme - Da jeg startede med at bruge lektiecaféen, var det mest som hygge med nogle venner. Det var mere løs snak om lektierne, og så var der jo varme boller og te i caféen, smiler Denise og fortsætter: - Nu sætter vi os mere bevidst, og fordi vi har fundet ud af, at man når flere lektier i lektiecaféen end derhjemme. Man har folk omkring sig, som man kan spørge. Det er både lærere, studievejledere, elever og venner. Det fungerer rigtig godt, og man får meget ud af det, når man kommer i caféen.

- Det er lidt forskelligt, hvor mange vi er i lektiecaféen. Én dag er der måske 7-8 stykker, en anden dag er vi kun 2-3 stykker. Vi er typisk lidt flere, når det er større ting, vi skal arbejde med. Det kan for eksempel være afleveringer. - Så er der måske nogle af de andre, der har fået fat i noget i timerne, som du ikke selv har hørt. Eller hvis vi arbejder med rapporter, så kan man sammenligne sine slutninger og snakke om, hvordan man er kommet frem til dem, siger Denise og runder af med at understrege: - Selvom man hører, at der er mange lektier i gymnasiet, så skal folk altså vide,

at lektiemængden ikke er så voldsom endda. Man vænner sig hurtigt til det...  ■

På alle gymnasierne kan du benytte et tilbud om støtte, hvis du har behov for hjælp til lektierne. Det er typisk i form af et lektieværksted nogle eftermiddage om ugen. Her kan du få hjælp til skrivning af danske stile, engelske essays, løsning af matematikopgaver eller skrivning af rapporter. Uddannede vejledere står til rådighed, hvis du har brug for hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen. Eller hvis du får problemer i skolen, der bliver større end godt er. Gennem samarbejdet med de andre gymnasier råder vi for eksempel over særlige gymnasiepsykologer, der hurtigt kan træde til, hvis nogen får brug for særlig bistand til at takle livet. Alle gymnasierne råder over læsevejledere, der kan hjælpe med vejledning og supplerende træning, hvis elever har svært ved at læse eller skrive.


Tutorer vejleder hf-elever:

Fokus på det faglige og det daglige På hf har du en tutor til rådighed, der guider dig igennem uddannelsen. Sammen sætter I fokus på evalueringer, lektier og trivsel i hverdagen – og på nye mål for din indsats. - Allerede inden den første samtale har vi bedt eleven skrive noget historie om sig selv omkring fag, skole, interesser og hvad de brænder for. På den måde kan vi som tutorer komme ind på livet af vores elever allerede under den første samtale, der foregår under hytteturen. Det fungerer godt, fortæller Peder Thøgersen Jensen, der er både tutor og faglærer. - I de næste samtaler går vi tæt på, hvordan den enkelte elev trives på skolen. Det gør vi blandt andet ud fra deres evalueringer. Det bliver til en god snak om, hvad der er interessant for dem omkring de fag, de har. Hvor meget de deltager i timerne. Og hvordan det går med lektielæsningen.

Elevernes egne forslag - Eleverne melder ofte ud, hvis der er fag, de ikke bryder sig om. Så prøver vi på forskellig vis at hjælpe dem over den

Tutorordningen er især i 1. hf en rigtig god mulighed for at snakke om, hvordan vi kommer igennem uddannelsen med en god planlægning. MATHIAS FRYDENLUND NIELSEN

hurdle. Det kan måske handle om deres måde at forberede sig på eller om nogle bestemte timer, hvor de synes, der er en negativ stemning. Og generelt skal det helst være elevernes egne forslag til, hvad de skal gøre ved situationen. Handler det derimod om mere personlige problemer, sender vi eleverne videre til

en studievejleder, siger Peder Thøgersen Jensen.

Nye mål, nye vinkler på tingene - Under samtalerne gør vi ikke kun status. Vi kigger også frem. Spørger ind til, hvordan eleven kan komme til at stå stærkere i bestemte fag. Vi spørger også til, hvad de hver især er gode til, og hvordan de kan udnytte det optimalt. Der kan også være brug for at tale om nye vinkler på tingene og nye måder at gøre tingene på, fortæller Peder Thøgersen Jensen og sætter ord på, hvornår han selv har stor fornøjelse af tutor-rollen: - Det er for eksempel, når jeg ser, at eleverne rykker sig. Når de laver en refleksion over, at de selv kan gøre en forskel for dem selv – med støtte fra en tutor.

Mathias Frydenlund Nielsen, hf-elev - Tutor-ordningen er især i 1. hf en rigtig god mulighed for at snakke om, hvordan vi kommer igennem uddannelsen med en god planlægning. Om hvad vi selv kan gøre for at få bedre evalueringer. Eller om hvilke valgfag, vi skal vælge, og hvilke fremtidsudsigter, de giver. Jeg vil for eksempel gerne ind til politiet og har derfor valgt samfundsfag og idræt som valgfag.

Johanne Lavlund Nielsen, hf-elev - Når man har fået sine evalueringer, så går man dem igennem med sin tutor. Det er en god ting, hvis man er lidt uenig i nogle af de evalueringer, man har fået.  ■

MATHIAS FRYDENLUND NIELSEN, HF-ELEV, PEDER THØGERSEN JENSEN, TUTOR OG FAGLÆRER OG JOHANNE LAVLUND NIELSEN, HF-ELEV

13


En god vej at gå:

MIT BARN GÅR I GYMNASIET

DORTHE OG LARS S. NIELSEN: - SOM FORÆLDRE TIL ET BARN I GYMNASIET SKAL MAN VÆRE DER, LYTTE OG BAKKE OP...

14

Overgangen fra folkeskole til gymnasium giver ikke kun eleverne selv en ny hverdag. Også deres forældre skal vænne sig til en lidt anden rolle – og til at følge en udvikling fra barn til voksen. - Som forældre oplever vi det som en blød og glidende overgang fra folkeskole til gymnasium, og som rektor sagde på det første forældremøde ”...de kommer her som børn og går herfra som voksne”. Og det svarer helt til vores oplevelse, fortæller Dorthe og Lars Stampe Nielsen. Med sønnen Kasper godt igennem gymnasiet og datteren Katrine i fulde færd med 3.g er de erfarne gymnasieforældre. - Vi fornemmede, at både Katrine og Kasper selvfølgelig var spændte på den nye verden, de skulle møde, da de startede. En verden, der stillede større krav, også i forhold til at skulle klare sig selv. Kasper var i starten faktisk ked af det gymnasium, han kunne vælge. Men der gik kun

en uge, så var han glad for det og følte sig rigtig godt tilpas.

Anden måde at læse på - Der er ingen tvivl om, at børnene selv har mærket en forskel, da de startede. For eksempel med de lidt større projekter og en anden måde at studere på, når det gælder studie- og læseteknik. Selvfølgelig var der flere lektier og en anden hverdag, men det vænnede de sig hurtigt til. Og de har da også begge haft tid og plads til et aktivt socialt liv og til fritidsjobs, fortæller Dorthe og siger: - Til gengæld var vi fra starten imponerede over, at der i gymnasiet var plads til at betragte eleverne som enkeltindivider.

Der blev lyttet til de unges behov. Det er som forældre meget betryggende at vide. For det betyder, at de unge bliver guidet, hjulpet og ikke ladt i stikken.

Kærligt spark - Børn er forskellige og har brug for et kærligt spark på forskellige tidspunkter i løbet af de tre år på gymnasiet. Som forældre til et barn i gymnasiet skal man derfor være der, lytte og bakke op, lyder den enkle og klare definition fra Dorthe på forældrerollen: - Det er kun i den første tid på gymnasiet, at der holdes forældremøder og individuelle samtaler, som man kender det fra folkeskolen. Der er til gengæld et nærvær, som vi gerne vil rose gymnasiet for. Et nærvær, der blandt andet hænger sammen med det miljø, gymnasiet tilbyder. Det er et miljø, der rummer eleverne på en rigtig god måde.  ■


Fælles fynsk billedkunst

Ind i kunsten, ud i byen Faget billedkunst giver et spændende indblik i, hvordan man gør materialer og ideer til udtryk og kunst. For en stor gruppe billedkunstelever fra tre fynske gymnasier fik faget i 2011 nogle overraskende og nye dimensioner, da de på tværs af deres klasser arbejdede med fællesprojektet Reconstruct!

SARA ARNFELDT:- DET VAR SPÆNDENDE AT MØDE BÅDE KUNSTNER OG ARKITEKT...

- Vi kom med en vision om en skulptur, der efterfølgende skulle blæses op i stor størrelse i et samarbejde med håndværkere, designere og arkitekter. I nogle grupper på blev det meget skulpturelt, mens andre lavede noget mere arkitektonisk, fortæller Sara Arnfeldt, der selv arbejder med kunst og gerne vil prøve

at udstille. Det fik hun en forsmag på, da gruppernes værker blev flyttet ud i det odenseanske byrum: - Jeg holder i forvejen meget af faget billedkunst, men det her var en helt anden og spændende måde at arbejde på.

Succeshistorie for alle - Det var oplagt at lade gymnasieelever med billedkunst arbejde med projektet. Og alle, også de tre lærere, ydede noget udover det sædvanlige, fortæller Birgitte Kjøller, der som kunstformidler på Brandts i Odense havde ansvaret for projektet: - I Reconstruct! arbejdede vi både teoretisk og praktisk med tingene. Projektet var en succeshistorie for os alle, fordi det gav et spændende indblik i, hvordan det er at arbejde med kunst og ideer.  ■

ELEVERNE ARBEJDEDE I VÆRKSTEDET SAMMEN MED DESIGNER HENRIK LINDBERG OG HÅNDVÆRKER BENNY NORS FRA BYGNINGSRENOVERINGEN I ODENSE

“Reconstruct” Kunstneriske fag

Som elev på stx eller hf skal du vælge et af skolens udbudte kunstneriske fag. Skolerne udbyder her to eller flere af fagene: Billedkunst, dramatik, mediefag og musik.

Under workshoppen Reconstruct! satte eleverne arkitektoniske elementer fra forskellige byer sammen i deres egen forestillede idealby. Med inspiration fra den danske billedkunstner Søren Loses udstilling i Kunsthallen skulle de arbejde med at omsætte idealbyerne i et samlet monument.

15


Når du vil vide mere... Informationsmøder 2012 Her får du svar på dine spørgsmål om stx/hf. Du møder både lærere og elever, der kan fortælle dig meget mere om de faglige og sociale oplevelser i gymnasiet. Nordfyns Gymnasium Højagervej 25 5471 Søndersø www.nordfyns-gym.dk Tirsdag den 24. januar kl. 19.30 stx

Odense Katedralskole

Mulernes Legatskole

Jernbanegade 34 5100 Odense C www.odensekatedralskole.dk Onsdag den 1. februar kl. 19.30 stx og hf

Gillestedvej 11 5240 Odense NØ www.mulerne-gym.dk Mandag den 30. januar kl. 19.00 stx og hf

Sct. Knuds Gymnasium

Tornbjerg Gymnasium

Læssøegade 154 5230 Odense M www.sctknud-gym.dk Tirsdag den 31. januar kl. 19.30 stx

Skærmhatten 15 5220 Odense SØ www.tornbjerg-gym.dk Onsdag den 25. januar kl. 19.00 stx

Nyborg Gymnasium & HF

Middelfart

Skolebakken 13 5800 Nyborg www.nyborg-gym.dk Onsdag den 18. januar kl. 19.00 stx, hf og ib

Søndersø

Middelfart Gymnasium & HF Østre Hougvej 97 5500 Middelfart www.middelfart-gym.dk Onsdag den 25. januar / lørdag den 28. januar kl. 19.00 / kl. 10.00 stx og hf

Vestfyns Gymnasium

Odense

Glamsbjerg

Nyborg

Langbygaardsvej 4 5620 Glamsbjerg www.vestfyns-gym.dk Torsdag den 26. januar kl. 19.00 stx

Ringe Midtfyns Gymnasium Holmehøjvej 4 5750 Ringe www.midtfyns-gym.dk Torsdag den 26. januar kl. 19.30 stx

Svendborg Gymnasium & HF

Faaborg

Informationsmøderne på de fynske gymnasier er et godt sted at starte, når du gerne vil vide mere. På møderne får du en masse praktiske informationer om, hvad stx/hf er – og hvad de to uddannelser giver dig adgang til. Og du vil også komme tæt på gymnasierne og den gode stemning, der er en vigtig del af gymnasietiden. Vi glæder os til at byde dig velkommen på de fynske gymnasier med stx og hf.

Fåborg Gymnasium Sundagervej 42 5600 Faaborg www.faaborg-gym.dk Onsdag den 25. januar kl. 19.30 stx

Svendborg

A.P. Møllersvej 35 5700 Svendborg www.svendborg-gym.dk Mandag den 30. januar kl. 19.30 stx og hf

www.gymfyn.dk


De Fynske Gymnasier med stx og hf  

Magasin om de fynske gymnasier med studentereksamen (stx) og højere forberedelseseksamen (hf).

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you