Page 1

S JUBIL ÅR

1866-2016 1

UM Æ

150

Grundfør Ungdoms- og Idrætsforening


Indhold

Grundfør Ungdoms- og Idrætsforening 150 år

GUI’s hovedformands forord

3

Velkommen til GUI

4

Hvordan begyndte det hele

6

GUI’s værdidebat

15

GUI’s sponsorer

22

Hverdagsliv i 1940’erne og 50’erne

24

Da GGF og GU blev til GUI

29

Hvordan GUI fik sit bomærke

31

Moderne tider

36

Ildsjælene

48

By- og sportsfester

58

Den lille klub i lokalsamfundet

62

Det skrev Pressen om GUI

67

GUI og kommunen

80

Lejlighedsviser fortæller historie

83

Min bedste GUI historie

84

Forfatter: Niels-Ole Hørlyk

Petanque – første nye afdeling i 60 år

87

Redaktion: Finn Koldby og Leif Konradsen

GUI’s liv fortsætter, men fremtiden skal forstås ud fra fortiden

91

GUI’s formænd 1866-2016

98

Søren Møller, formand for DGI, har ordet

99

Layout: lisbeth.eilenberger.dk Produktion og tryk: Grafor Tryk: 720 eksemplarer GUI’ s hjemmeside: www.guisport.dk/

2


Som hove dformand for Grund stolt over før Ungdo at kunne ms - & Idræ b yde dig in tsforening fantastiske denfor i G er jeg 150 års Ju UI´s lange bilæumss h istorie me krift. d dette Foreninge n GUI har fungeret u tilbage til brudt side starten af n 1866; ja 1860´ern måske en kan du læ e , vi ved de dda helt se meget t ikke helt mere om i nøjagtigt, Som det o Ju b il æ men det gså fremg umsskrift et. år af Jubil nem såve æumsskri l gode, so ft e t, har forenin m dårlige GUI i bedst gen være tider, men e velgåen t igeni dagens D d e , anmark – o g vi ser fr med en ak 2016 – le em til de tiv idræts ver næste rig forening i tig mange Grundfør år også - som en v igtig del a Det er jo ik f byen. ke alle foru ndt at prø ældste idræ ve at være tsforening hovedform er i Danm kan fejre 1 and i en a ark og så 50 års jub f de o v en i købet il æum – de Glad og h i det år, h t er jeg st eldig er je v or vi olt af og b g også, fo eæret ove gør et kæ r i GUI har r. mpe stykke vi en stor arbejde fo flok menn hverdagen r at få fore esker, der – tusind ta ningen til k til alle je at hænge r! sammen i TAK! Niels -Ole Hørly k for de m Jubilæumss ange time krift, det e r og den g r spænde ejst der e håber du, nde og va r lagt i de som læse rieret læsn tte r, er enig ing, som je med mig i. g også Rigtig god fornøjelse med GUI´s 150 års Ju bilæumss krift. Leif Konra dsen Hovedform and i GUI

3


Velkommen til GUI

I GUI HYGGER VI OS MED SPORT - OG DER SKAL VÆRE PLADS TIL ALLE!

Lidt om, hvem GUI er GUI, eller Grundfør Ungdoms- og Idrætsforening, har base i Grundfør – en lille landsby kun 3 km fra Hinnerup.

FODBOLD SENIOR består p.t. af 2 seniorhold i serie 5. De ældre årgange består af 3 oldboyshold i 35 års, 45 års, samt 1 ”fitness” herre hold på 50+, hvor der lægges vægt på motion for alle. Fodbold senior har ca. 130 medlemmer i alt. Såvel seniorholdene som oldboysholdene har et fantastisk kammeratskab, og der lægges en del vægt på hygge og forskellige sammenkomster.

GUI er stiftet i 1866 og er dermed en af de ældste idrætsforeninger i Danmark og den absolut ældste idrætsforening i Favrskov Kommune, men stadig en meget aktiv forening med plads til alle. I 2016 bliver GUI dermed 150 år, og det vil blive fejret lørdag den 25. juni 2016 - samme dag som der er Grundfør Festival, så da vil Grundfør summe af fest. GUI har i dag tæt på 500 medlemmer, fordelt på 6 afdelinger.

FODBOLD UNGDOM har ca. 180 medlemmer, fordelt på drenge og piger fra små

Mangfoldighed

4


poder og opefter. Hvis ens barn skal være aktiv i GUI, så skal man også som forældre være aktiv.

etableret i 1996 og har derfor 20 års jubilæum, samme år som GUI bliver 150 år. YOGA-AFDELINGEN er sidste skud på stammen af afdelinger og er kommet til i 2015. Afdelingen har lektioner i Grundfør Forsamlingshus én gang om ugen under ledelse af Yoga-instruktør Charlotte Norholt. Det har vist sig at være en bæredygtig afdeling, med meget stor interesse fra såvel kvinder, som mænd. I nærmeste fremtid vil afdelingen figurere på hjemmesiden som en selvstændig afdeling.

HÅNDBOLDAFDELINGEN er pr. sæsonstart 2013 gået med i klubsamarbejdet Team Favrskov Håndbold, som består af håndboldafdelingerne i SGF, HOG, KIF og GUI. Samarbejdet tæller ca. 50 hold fra de helt små poder og hele vejen op til 3. division. BADMINTONAFDELINGEN er en ren motionsafdeling, som spiller hver mandag i HH-Hallen i Hinnerup. Afdelingen lancerede, for mange år siden, det man kalder “social badminton” med stor succes. “Social badminton” går ud på, at man blot møder op i hallen, man behøver ikke at have en makker med, for der spilles med skiftende makkere for hver 20 minutter, så tag ketcheren med og mød op.

GUI LÆGGER VÆGT PÅ SOCIALT SAMVÆR MED PLADS TIL ALLE Der skal være plads til alle, i alle afdelinger, uanset evner og social baggrund. Vi vil selvfølgelig gerne vinde en kamp, men samværet og hyggen skal altid være i højsædet. GUI har altid haft ry for at være en hyggelig idrætsforening, hvor man kan dyrke sport, under ordnede forhold, til en overkommelig pris. Det lægger bestyrelsen vægt på, og det vil stadigvæk være gældende i årene fremover.

PETANQUEAFDELINGEN er en afdeling, hvor det går meget op i hygge og samvær over det franske kuglespil. Afdelingen har et meget fint og stort anlæg i Grundfør, i tilknytning til boldbanerne. Hvis du vil prøve spillet, så mød op på banerne og få en gratis prøveaften. Petanqueafdelingen har netop startet ”seniorpetanque”, de spiller hver tirsdag formiddag. Afdelingen blev

Leif Konradsen hovedformand 2016

Der skal være plads til alle, i alle afdelinger, uanset evner og social baggrund

5


Hvordan begyndte det hele Skytteforeningen for Aarhus Amt blev stiftet d. 17. marts 1866 på et møde på Århus Rådhus. Sognefoged Niels Pedersen Lovmand fra Grundfør var til stede på dette møde og tilmeldte Grundfør Skytteforening til Amtskredsen. Denne dato har siden stået i vores forenings annaler som stiftelsesdagen, vores ”fødselsdag”. Men det er nok et faktum, der kan diskuteres. Formodentlig er foreningen stiftet tidligere, vi har blot ingen skriftlige overleveringer om dette.

og i 1930 blev foreningen slået sammen med ”De samvirkende danske Forsvarsbroderselskaber”. Den første afdeling blev grundlagt i Aarhus d. 1. oktober 1859 som Vaabenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn. Våbenbrødreforeningerne var ikke idrætsforeninger. Det var en blanding af en veteranorganisation og en hjælpekasse. De Danske Skytteforeninger er Danmarks ældste idræts- og fritidsorganisation. Skyttebevægelsen i Danmark tog sin begyndelse den 19. januar 1861 med kaptajn H. P.V. Mønsters indlæg i avisen Fædrelandet. Her blev der agiteret for oprettelse af skytteforeninger efter engelsk forbillede. Artiklen blev vel modtaget, og allerede den 10. februar 1861 kunne der afholdes stiftende generalforsamling i København. På denne generalforsamling blev Centralkomitéen for Oprettelse af Skytteforeninger dannet og kom til at bestå af 15 prominente personer.

En forløber for Skytteforeningen for Aarhus Amt var Skytteforeningen for Århus og Omegn. Denne forening blev lige som Aarhus Amts Skytteforening stiftet på Århus Rådhus, men d. 24. marts 1861. Rigtigt mange skytteforeninger, mellem 100 og 150, blev stiftet rundt om i Danmark i årene 1861 til 1863. Når der i de skriftlige kilder, vi i dag kan finde, står skrevet, at Niels Petersen Lovmand repræsenterede Grundfør Skytteforening ved stiftelsen af Skytteforeningen for Aarhus Amt taler sandsynligheden for, at Grundfør Skytteforening er ældre end fra 1866. Vi har altså blot ingen skriftlige kilder om det, hvorfor vores ”fødselsår” sættes til 1866.

Ved årsskiftet 1861/1862 var der oprettet 33 kredsforeninger med ca. 2000 tilmeldte geværskytter. I perioden frem til det skæbnesvangre år 1864 blev der yderligere oprettet ca. 80 kredsforeninger. Krigen 1864 satte kun en midlertidig stopper for oprettelsen af nye skytteforeninger, og fra 1865 kom der både en ny centralkomité, og den første amtsskytteforening, Svendborg, blev dannet. Og så tilbage til os selv her i Grundfør: Vi var sandsynligvis på banen allerede i løbet af disse år. Men vores skriftlige tilblivelse daterer sig til d. 17. marts 1866, som det står at læse i jubilæumsskriftet fra

Men lad os gå lidt tilbage i historien: Det med skytteforeninger ligger længere tilbage i tiden end 1861. Det hele startede med ”De danske Vaabenbrødre”, som var en dansk forening af krigsveteraner fra de slesvigske krige. Foreningen blev stiftet i 1859 af veteraner fra Treårskrigen og var i hele sin levetid kun åben for personer, der havde deltaget i de to krige. Derfor fik foreningen også en naturlig udløbstid, 6


Aarhus Amts Skytteforening 1991: ”I et den 17de Marts i Aarhus afholdt Møde af Mænd af Aarhus Amt stiftedes en Skytteforening for dette Amt og vedtoges Foreningens Love, samt Valgtes Undertegnede til Medlemmer af Forretningsudvalget. Vi blev derhos bemyndigede til på Stifternes vegne at udstede en almindelig opfordring til samtlige Beboere i Aarhus Amt om at tiltræde en Skytteforening, hvis Formål er hos enhver våbendygtig Mand at udvikle Evnen og styrke Viljen til i Farens Stund at forsvare Fædrelandet. Vi rette denne Opfordring til enhver hæderlig Mand, der boer indenfor Foreningens Område, og vi stole på, at det rette Sindelag også ved denne Lejlighed vil lægge sig for Dagen. Det årlige Medlemsbidrag er sat så lavt, at Ingen af Hensyn hertil kan lade sig afholde fra. Deltagelse i Skytteforeningen, og de Værnepligtige ville navnlig ved at indtræde som Skytter kunne erhverve sig en Uddannelse, der vil være til Gavn for dem ved deres Tjeneste i Hæren. Til Anskaffelse af det fornødne antal Rifler udfordres der i Foreningens 1ste år en temmelig betydelig Sum Penge, og vi opfordrer derfor særligt Enhver, der har Evne dertil, til at tegne sig for frivillige Gaver til dette Øjemed. Enhver Oplysning vedrørende Skytteforeningen for Aarhus Amt meddeles af os, til hvem også Forslag og Andragender i denne Anledning bedes indsendte. Aarhus, den 20de Marts 1866. Dahl, Formand, Wilster, Rehling, L.Svane, Sekretair, Jaeobi, Kasserer. STIFTERNE af SKYTTEFORENINGEN FOR AARHUS AMT” ▪ Første Skyttekreds: Aarhus By. Grosserer H. Brage, Ritmester Frederiksen, Lieutenant Jaeobi, Lieutenant Nørretranders, Captain Svane, Etatsraad Willemoé’s, Stiftamtmand Dahl, Kammerherre, Doctor Hansen, Overlærer Kraiberg, Ritmester Wegener, Generalmajor Wilster, Snedker Ørum ▪ Anden Skyttekreds: Ring Herred ▪ Tredie Skyttekreds: Den nordlige Deel af Hads Herred ▪ Fjerde Skyttekreds: Den sydlige Deel af Hads Herred ▪ Femte Skyttekreds: Hasle Herred ▪ Sjette Skyttekreds: Vesterliisbjerg Herred ▪ Syvende Skyttekreds: Sabro Frysenborg birk ▪ Ottende Skyttekreds: Framlev Herred Grundfør hørte til Sjette Skyttekreds: Vester Lisbjerg Herred under Havreballegårds Amt (Havreballegård er det nuværende Marselisborg Gymnasium i Århus’ sydlige del).

7


Vester Lisbjerg Herred lå i Århus Amt. Herredet hørte i Middelalderen til Åbosyssel og fra 1660 til Havreballegård Amt. Dette blev i 1794 ændret til Århus Amt. Sogne under Vester Lisbjerg Herred: Grundfør Sogn – Hinnerup Kommune, Lisbjerg Sogn – Aarhus Kommune, Lystrup Sogn – Aarhus Kommune, Spørring Sogn – Aarhus Kommune, Søften Sogn – Hinnerup Kommune, Trige Sogn – Aarhus Kommune, Ølsted Sogn – Aarhus Kommune, Elev Sogn – Århus Kommune og Elsted Sogn – Århus Kommune Det er altså lidt af en myte, når vi tidligere har skrevet: ”Som led i de bestræbelser, der efter den ulykkelige krig i 1864 blev gjort for at vække det danske folks bevidsthed om eget værd, var også oprettelsen af Aarhus Amts Skytteforening”. Der er ingen tvivl om, at dette også har spillet en rolle, men vi skal altså ikke glemme, at skytteforeningstanken var tidligere end nederlaget i 1864 og vel nærmere skabt i en lettere sejrsrus efter Treårskrigen mod Hertugdømmerne. Vi slår fast: Grundfør Skytteforening og dermed Grundfør Ungdoms- og Idrætsforening kan føres tilbage til 17. marts 1866 og har fungeret som idrætsforening under skiftende navne ubrudt lige siden. Vores første formand sætter vi til Niels Pedersen Lovmand, sognefoged ved Grundfør Sogn.

8


Så tog udviklingen af vores forening fart I de rundskrivelser, Skytteforeningen for Aarhus Amt sendte ud, når den afholdt sin årlige præmie- og kapskydning, fremgår det, at man i indeværende skydeår skulle have afgivet mindst 30 skud. Dette skulle naturligvis nøje kontrolleres efter vedkommendes skydebog, som alle skulle medbringe på skydepladsen. Det var samtidig en betingelse for deltagelse, at kredsformændene havde indsendt en liste over samtlige skydende medlemmer i amtet. Grundfør Skytte- og Gymnastikforening deltog i kredsskydning første gang i 1866 mellem Falling sogn, Gylling sogn og Gosmer sogn. Her vandt Grundfør 3. præmie i 100 alen (svarende til ca. 60 m), og der deltog 14 skytter. Sølvske vundet af Jakob Laursen som 1. præmie i en kapskydning i Vitten 1921. Jakob Laursen var livet igennem en ivrig tilskuer til GUI’ s hjemmekampe i fodbold

I amtets gamle forhandlingsprotokoller skinner det tydeligt igennem de første mange år efter stiftelsen, at det hovedsageligt kun drejede sig om skydning. Gymnastikkens rolle begrænsede sig til, at gymnasterne havde lov til at møde ved de årlige skyttefester for at vise deres dygtighed og om muligt få en lille udmærkelse. Jakob Laursen, der var en ivrig og dygtig skytte for Grundfør, gav også sit bidrag til

at gøre idrætsforeningen ære, når de var ude til skydning i kredsene. Jakob Laursen vandt en sølvske som 1. præmie ved kapskydningen i Vitten i 1921. En sølvske, der stadig er i klubbens eje.

Og I kan jo nok forestille jer, at det knag’me var et pragtfuldt syn, når seks hold med 30 gymnaster på hvert hold sådan stod opmarcheret med fanen hævet

9


Skytteforeningen ændrer navn til GGF Af Aarhus Amts Skytteforenings forhandlingsprotokol fremgår det, at skytterne i 1924 havde tilbagegang, mens gymnasterne til gengæld var gået stærkt frem. Det samme gjorde sig gældende i Grundfør Skytte- og Gymnastikforening. På det tidspunkt spillede gymnastikken den altdominerende rolle, og det er derfor uden tvivl besluttet at lave foreningens navn om til Grundfør Gymnastik Forening (GGF).

fremgår ligeledes, at Grundfør havde betalt kontingent første gang til AAG i januar 1930 med 50 øre pr. medlem for 56 deltagere”. Når Jens Peter Pedersen, som var formand i 1925-27 omtaler, at foreningen først og fremmest tog sig af gymnastikken, lyder det ikke så sandsynligt, at det først var i 1930, at foreningen skiftede navn. Da foreningen dengang som i dag var med på ”beatet”, er det nok sket tidligere i Jens Peter Pedersens tid. Men da vi ikke har skriftlige kilder, må vi indskrænke os til at antage, at Grundfør Skytte- og Gymnastik Forening blev til Grundfør Gymnastik Forening (GGF) på et eller andet tidspunkt i perioden 1925 til 1930.

En bekræftelse herpå giver den daværende formand, Jens Peter Pedersen, der var formand i perioden 1925 -27. ”Dengang tog vi os udelukkende af gymnastikken” fortæller han. ”Jeg husker også, at det var Niels Velling fra Grundfør og centralbestyrer Johannes Sørensen fra Lisbjerg, der tog sig af karlene. Pigegymnasterne blev ledet af lærer og amtsskolekonsulent Jens Drengsgaard fra Grundfør”.

I 1930 stod Jens Hvid Rasmussen, Grundfør, opført i amtets protokol som kredsformand. Denne post havde han i otte år. Jens Hvid Rasmussen var kun 17 år, da han blev formand for Grundfør Gymnastik Forening. ”Men jeg var jo tosset med at rende til gymnastik hele tiden, og det har nok været årsag til, at jeg kom ind i foreningsarbejdet så tidligt”, fortæller han.

Jens Peter Pedersen oplyser i øvrigt, at han overtog formandsposten efter kommis Viggo Skov, Grundfør Brugsforening. ”Ja, og så skulle vi dengang også spare, så derfor blev alle bestyrelsesmøder holdt hos formanden, og bagefter gav han som regel blødt brød og kaffe til”.

Jens Hvid Rasmussen var aktiv gymnast lige fra drengeårene, hvor han begyndte i skolen og så senere i idrætsforeningen. ”Og I kan jo nok forestille jer, at det knag’ me var et pragtfuldt syn, når seks hold med 30 gymnaster på hvert hold sådan stod opmarcheret med fanen hævet. Det er nogle af de ting man aldrig glemmer”.

På Aarhus Amts Skytte- og Gymnastikforenings generalforsamling i 1929 på Vennelyst udspandt der sig en livlig debat om skytters og gymnasters adskillelse. Resultatet heraf blev, at alle gymnastikkredse – på nær Harlev – gik over til Aarhus Amts Gymnastikforening (AAG). Af Aarhus Amts Gymnastikforenings protokol fremgår det af et bestyrelsesmøde på Hotel Palæ, Kystvejen, Århus, at Grundfør Gymnastik Forening havde fået sine love godkendt i AAG.: ”D. 18. april 1931. Det 10


En central person Jens Hvid Rasmussen født d. 1/9, 1913 havde en stærk tilknytning til idrætslivet i Grundfør. Han var formand for foreningen i to perioder. Først fra 1930-38 og senere fra 1941-44. Som tidligere nævnt var han kun 17 år, da han første gang blev formand for GGF. Jens Hvid Rasmussen fortæller, hvordan der ofte var bud efter Grundførgymnasterne, når der var sommerfester i nabobyerne. Gymnastikken var på sit højeste i Grundfør i årene 1920-44, men blev hæmmet af krigen. GGF deltog i de årlige gymnastikopvisninger på Århus Station, som Aarhus Amts Gymnastikforening afholdt. Jens Hvid Rasmussen fortæller også om AAG’s fristed i Skæring, et slags klubhus, hvor gymnaster fra mange foreninger mødtes, ikke nødvendigvis for at dyrke gymnastik, men for samværets skyld – gad vide, hvor mange forlovelser, der er blevet aftalt i de år derude?

1981: Jens Hvid Rasmussen sætter første stift i GUI’ s nye flagdug

Aktiviteterne Skydning og gymnastik var idrætsgrene, der dyrkedes i Grundfør Gymnastik Forening, og i 1919-20 forsøgte man, uden større held, at tage boksning på programmet. Det angives at: ”på grund af stor forargelse blandt borgerne, måtte man skrinlægge denne idrætsgren”. Fodbold, som i dag er vores største afdeling, er påbegyndt af flere omgange i Grundfør. Der har blandt ældre mennesker i byen verseret en historie om, at der blev spillet en fodboldkamp i Grundfør så tidligt som i september 1879 samtidigt med, at Kjøbenhavns Boldklub (det senere KB og FCK) spillede på Eremitagesletten nord for København. Angiveligt skulle et selskab fra København have været i England og derfra

1981: Daværende formand Finn Koldby overrækker Jens Hvid Rasmussen en erindringsgave 11


hjembragt nogle fodbolde. En eller flere personer fra Grundfør skulle have deltaget i denne rejse. Den tidligst registrerede fodboldkamp i regi af Kjøbenhavns Boldklub skulle så være spillet tidsmæssigt helt samtidigt med en ”kamp” her i Grundfør – hvordan det har fungeret og set ud, skal der vist en livlig fantasi til at forestille sig.

Når dommeren fløjtede op til kamp, tog man jakken af og smøgede ærmerne op, og så var man klar til kamp

Første registrerede fodboldkamp i Danmark: søndag d. 7. september 1879 kl. 12.30 på Eremitagesletten nord for København

Af de skriftlige kilder kan vi se, at den første officielle fodboldkamp i Grundfør blev spillet i 1902, hvor modstanderen var et hold fra Trige. Det var en venskabskamp, GGF var ikke på dette tidspunkt tilmeldt en turnering. Men fodboldspillerne var registreret som medlemmer af GGF og betalte en hel krone om året i kontingent. Søren Sørensen født d. 19/12 1887 beretter: ”Når der blev kaldt sammen til en fodboldkamp, stillede man ikke op i fodboldstøvler og ensartede bluser. Man mødte op, som man stod og var klædt – dengang ofte i jakkesæt. Når dommeren fløjtede op til kamp, tog man jakken af og smøgede ærmerne op, og så var man klar til kamp”.

Søren Sørensen spillede fodbold i Grundfør i 1902

12


Håndbolden i Grundfør tere ved at slå de andre hold – ja, så let, at de desværre i nogle tilfælde blev bange for at spille mod os – og det var jo ikke meningen”, fortæller lærer Rebsdorf, og fortsætter: ”Men der var sat noget i gang, og jeg vil tro, at denne interesse for håndbolden allerede i skoletiden kan have været medvirkende til at fremme håndboldspillet på et senere tidspunkt i ungdoms- og idrætsforeningen. Det hele hvilede på frivillighedens basis. Det var altså kun de elever, der virkelig havde interesse, og som ville gøre en indsats, der kom til træningen og dermed til kampene”.

De dygtige håndboldpiger, som alle frygtede, blev amtsmestre i 1953, 1954 og 1955. Forrest fra venstre: Jonna Christensen og Lydia Jensen. I midten fra venstre: Anny Sørensen, Lillian Nielsen og Britta Jensen. Bagest fra venstre: reservespiller fra Mejlby, der hedder Oda, Grethe Sørensen, Anne Marie Sørensen og Inger Pedersen.

Med lærer Rebsdorfs egne ord: ”I 1946, da jeg blev konstitueret førstelærer i Grundfør skole, havde jeg ikke indtryk af, at der var noget videre gang i håndboldspillet, hverken i skolen eller blandt ungdommen”. Der var imidlertid stor interesse blandt skolebørnene for både håndbold og fodbold, og da betingelserne for indendørs gymnastik og boldspil var yderst ringe, varede det ikke længe, før de fleste af gymnastiktimerne, når vejret tillod det, blev benyttet til boldspil, især håndbold. Men inden længe gik man over til også at træne om aftenen i forsamlingshuset, og snart kunne klubben mønstre flere gode håndboldhold og et fodboldhold. I tidens løb blev det især pigehåndboldholdene, der drev det til noget, og snart meldte lysten sig til at prøve kræfter mod fremmede hold. Og nu begyndte en tid med mange kampe ude og hjemme. ”Ofte var vi på farten – først og fremmest til andre skoler – for at prøve kræfter med deres hold. Det er klart, at spillernes træningstilstand og kondition i det hele taget blev meget god derved, og vi fik da også lettere og let-

Ledernes arbejde var dengang som i dag frivillig og ulønnet. Det hele blev kørt uden tilskud af nogen art. Turene til kampe på udebane foregik på cykel uanset vejret, men næppe sure miner af den grund, ”tværtimod” fortæller Rebsdorf. Hvornår kom striberne til? Vi er nu fremme i begyndelsen af 1950´

Billedet er fra sportsstævnet i 1953 på Skoletoftens arealer, og dengang spillede disse herrer håndbold i A-rækken. Siddende fra venstre: Gunnar Christensen, Harry Christensen og Erik Pedersen. Stående fra venstre: Jørgen Østrup, Gunner Christensen, Knud Kristiansen og Villy Christoffersen. 13


pæne bluser med krave og rød/hvide med striber på højkant. Så det er altså deromkring, at klubdragten blev introduceret. Men, der har været afvigelser også i nyere tid. Se på damerne i serie III fra 1976, holdet, der rykkede op i serie II, det er med ensfarvede mørke (røde) bluser og hvide shorts. Og det gentager sig fra 1979 med oldgirls dameholdet, der deltog i kredsmesterskabet i Højvangen. Vi kan dog se, at fodbold konsekvent optræder i rød-hvide striber helt fra de ældste billeder, vi råder over.

-erne. Som det kan læses andet sted her i jubilæumsskriftet fik Grundfør Ungdomsog Idrætsforening sit (foreløbigt) endelige navn (GUI) omkring 1946. Men hvornår blev klubdragten til den rød/hvide bluse med striberne på højkant? Desværre ved vi heller ikke det med sikkerhed. Ser vi på gamle holdfotos kan vi se, at pigerne, der blev amtsmestre i 1953, 1954 og 1955 spillede i mørke bukser og hvide bluser. Vi har et billede af herrehåndboldholdet, der i 1953 spillede i A-rækken (på Skoletoftens arealer), de præsenterer sig i

1976 blev serie III damer kredsvindere, og de rykkede op i serie II. Forrest: Ruth Loft. Midten fra venstre: Henny Pedersen, Hanne Hougaard, Yrsa Rasmussen, Birgit Jensen og træner Anker Christensen. Bagest fra venstre: Jette Knudsen, Ilse Wissendorff, Lena Andersen, Karen Hansen og Jette (Schwartz) Andersen

 14

1979 blev Old Girls i håndbold puljevindere og deltog ved kredsmesterskabet i Højvangen. Forrest fra venstre: Grethe Holm, Mona Jensen, Karen Andersen, Ingerlise Pedersen og Birgit Dinesen. Bagest fra venstre: Træner Ruth Loft, Aase Mundt, Grethe Rasmussen, Hanne Pedersen og Susanne Hvilsted


Endelig blev det på generalforsamlingen i 1982 fastslået i lovene at: (fra lovene §18): ”GUI’ s klubdragt er rød/hvide trøjer med striberne på langs af kroppen – stribebredde 5-8 cm – eller nærmeste mål der føres på markedet. Hvide korte bukser, røde strømper og rød træningsdragt. Bestyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, give tilladelse til at afvige fra klubdragten, som den er beskrevet ovenfor”. Så kan det vel ikke slås mere klart fast. Men læs mere om dette i artiklen ”moderne tider”.

GUI’ s værdidebat I 2004/2005 lancerede GUI en værdidebat i GUI avisen. Det var et tiltag, som ikke mange andre idrætsforeninger havde taget op i medlemsbladene. GUI blev da også dengang berømmet både lokalt og igennem henvendelser fra foreninger i andre landsdele.

Knud Kjellerup indledte debatten med at ridse op, hvad vi kunne lægge i det svævende begreb: ”værdier”. Knud Kjellerup skrev: ”… og dybest set handler det om, hvordan vi ønsker at opfatte os selv, og hvordan vi ønsker at være over for hinanden bl.a. igennem forhold som: demokrati, alkohol, sex , omgangsformer m.m.”

Udvalget, der stod bag debatten rummede: Finn Koldby Andersen (husformand), Finn Jakobsen (fodboldformand), Dorthe Thomsen (håndboldformand), Knud Kjellerup (petanqueformand) og GUI’s daværende hovedformand Niels-Ole Hørlyk.

Det var vigtigt for udvalget, at debatten om disse forhold kom til at afspejle de holdninger og normer, som var herskende i lokalsamfundet. Ved debattens begyndelse blev nogle områder fremhævet, som særlig betydningsfulde for GUI. Herunder ”demokratiet” i foreningen, hvorvidt vi var en ”elite- eller social” klub, om vores holdninger til ”alkohol og andre rusmidler, herunder rygning”. Et væsentligt omdrejningspunkt i foreningslivet i 2004 var den begyndende debat om pædofili og seksuelle overgreb på børn og unge.

På billedet ses de fem personer, der stod bag ”Værdidebatten”, som GUI gennemførte i 2004/05. Fra venstre: Finn Koldby Andersen, Finn Jakobsen, Dorthe Thomsen, Knud Kjellerup og Niels-Ole Hørlyk

I alle foreninger, der rummer børn og unge (og voksne for den sags skyld) er ”omgangstonen” ligeledes et meget vigtigt punkt at forholde sig til. Vores holdning 15


var, at det ikke mindst ved deltagelse i aktiviteter i en idræts- og ungdomsforening, at børn og unge fik lagt normer for, hvordan vi taler til hinanden, lytter til hinanden og respekterer hinandens holdninger og meninger. En ting er, hvordan vi forholder os til hinanden, en anden og ligeledes meget væsentlig ting er, hvordan vi forholder os til de faciliteter, omklædningsrum, rekvisitter, baner, haller og opholdsrum, som samfundet stiller til rådighed og betror os.

Tre alvorlige medlemmer af fodbold-ungdomsudvalget 1996 før et møde: Jørgen Christensen, Niels Pettersen og Kurt Svejstrup

Dybest set handler det om, hvordan vi ønsker at opfatte os selv, og hvordan vi ønsker at være over for hinanden bl.a. igennem forhold som: demokrati, alkohol, sex, omgangsformer m.m

Demokrati som værdi Værdidebatten kom i høj grad til at handle om demokratiet, og Foreningsdanmarks betydning for samme. Vores oplæg til debatten var bl.a. spørgsmålene: ”Styres GUI af de gamle Tordenskjoldssoldater? Føler de unge, at de kan komme til orde med tanker og idéer? Hvorfor er bestyrelsen sammensat af personer fra sidst i 40’erne til omkring de 60? Har vi ”Åbenhed i GUI”? Er vi parate til at integrere mennesker med anden etnisk baggrund i vores foreningsliv”?

uformelle kompetencer. Vigtigt i denne sammenhæng er også samarbejdskompetencerne: For få år siden var en træner en anden personlighedstype, det var kommandørsergenten, der dirigerede rundt med aktørerne. I dag er den dygtige idrætsleder den kommunikative person, der i samarbejde med sine spillere bruger sine sociale og organisatoriske kompetencer til at opnå det fælles mål.

Den daværende hovedformand Niels-Ole Hørlyk lagde i demokrati-debatten vægt på at sammenkæde begreberne ”Værdi”, ”Kompetencer” og ”Demokrati”. Han indledte demokrati-debatten med at fremhæve kompetencebegreberne: formelle-kompe-tencer, ikke-formelle kompetencer og

Bestyrelsesmøde: Frank Rasmussen, Finn Jakobsen og Leif Konradsen 16


De demokratiske kompetencer viser lederen ved at følge det sæt spilleregler, der bl.a. fremgår af klubbens love og regelsæt. Træner- og lederjobs medfører ganske enkelt, at unge og ældre opnår disse demokratiske værdier. Formidlingskompetencen er ligeledes et væsentligt aspekt ved leder- og trænergerningen. Hvis man ikke gennem arbejdet med børn og unge opnår formidlingskompetencer, standser legen hurtigt, og man er ikke træner ret længe. Denne læring postulerede Niels-Ole Hørlyk er noget, man kan føre med sig i livet og udnytte både socialt og i arbejdslivet.

boldspillere Niels Olsen skrev: ”Også jeg vil hævde, at muligheden for at opnå indflydelse er af afgørende vigtighed. Så længe den er til stede, er der ingen grund til at begræde manglende fremmøde og deltagelse…”. En af vores håndboldtrænere, Jens Spliid, deltog i debatten med et meget billedligt eksempel, der tog udgangspunkt i ”Pølsebordet efter generalforsamlingen”: ”Det er nemlig ikke demokratiet, der er i fare, når ikke så mange møder op ved pølsebordet (generalforsamlingen). Det er ugideligheden, ligegladheden, når dem der møder op, ikke orker at skære pølsen til, ikke nyder at tilberede den til andre eller blot og bare stikker pølsen i lommen og går sin vej”. Jens Spliid mente, at problemet for demokratiet var, at de almindelige medlemmer i GUI og andre tilsvarende foreninger ”var hurtige til at fastslå deres rettigheder”, men at det kneb mere med at forstå de pligter, der fulgte med.

Direktør Thorkild Andersen fra firmaet Frode Laursen kommenterede Niels-Ole Hørlyks artikel på følgende vis: ”Vi mener også, at man ved at deltage i foreningslivet kan få sine kompetencer udviklet/udvidet, og det nok mere end man tror. Særlig for unge mennesker er det udviklende at få muligheder i at få kompetencerne inden for en organisation, ledelse og samarbejde. Man må dog heller ikke glemme den sociale kompetence, som gør, at man kommer bedre, lettere og mere smertefri gennem livet……. Omkring ansvarlighed har vi alle et ansvar for at bidrage til det lokalmiljø, man er en del af, idrætsforeninger, skolen, børnehaven, beboerforeninger osv” (citat slut).

Samvær som værdi Med udgangspunkt i den i 2005 verserende ”overgrebs- og pædofili” debat inddrog formanden for håndboldudvalget Dorthe Thomsen ”overgreb og samvær” i GUI’ s værdidebat. ”GUI ønsker at skabe en god, synlig og gennemskuelig samværspolitik, som alle har kendskab til og forsøger at leve op til. Det skal ikke blot være en samværspolitik, der sætter fokus på et enkelt område såsom samværet mellem den voksne og barnet. Samværspolitikken kan udvides og spænde mere vidt, så at vi således også får sat fokus på den indbyrdes omgangstone og den almindelige sociale adfærd. GUI’ s medlemmer skulle jo gerne benytte vores tilbud både på grund af sporten, men

Niels-Ole Hørlyk fortsætter dog debatten ved at stille spørgsmålstegn ved demokratiet i foreningen, når så få hvert år dukker op til generalforsamlingen. Men konkluderede, at blot muligheden for at deltage i den demokratiske proces er en stor værdi, som ikke så mange mennesker i vores verden har. En af vore dengang aktive 1. holds fod17


i særdeleshed også på grund af det sociale samvær”.

kan opstå, men også i de små samfund. Jo mere åbenhed, jo mindre risiko for krænkelser mener Merete Poulsen. Men også forældrene er inde på, at det ikke må ende i et ”skrækscenario”, der medfører, at forældre holder børn borte fra klubben; eller at forældre holder sig borte fra træner- og lederposterne af skræk for at blive mistænkeliggjort.

Dorthe Thomsen balancerede på en fin knivsæg i sin debat, hvor hun på den ene side mente, at det er vigtigt, at vi er opmærksomme på problemstillingen med seksuelle overgreb, men på den anden side ikke lander i den grøft, at en træner ikke kan give en trøstende omfavnelse eller et sejrsknus. ”Vi har alle vores individuelle grænser for, hvor tæt på andre mennesker må komme, både på den verbale front, men så sandelig også på den fysiske. Vi vil for alt i verden gerne undgå, at der skabes frygt for kropskontakt og berøring”, skrev Dorthe.

Alkoholpolitik Knud Kjellerup indledte debatten med at konstatere, at unge i Danmark har ry for at slå alle rekorder i drikkeri. Og hvorfor så det? Hvilken rolle spiller voksnes drikkeri for de unges alkoholforbrug? Vi ældre er rollemodeller ingen tvivl om det. De unge gør ikke som vi siger; de gør, som de ser, vi gør. Knud Kjellerup fortsætter: ”Når seniores eller oldboys drikker bajere efter en fodboldkamp, så sker det i fuld åbenhed og ofte med meget lyd på! Små og unge sportsudøvere kan næppe

Forældrene Merete Poulsen og Mette Rodil glædede sig over, at problemstillingen med overgrebene blev taget op og over, at ledelsen i GUI kunne se, at det ikke kun er i storklubber i storbyer, sådanne sager

Ole Knudsen nyder en kold fra kassen efter anstrengelserne på banen

18


undgå at bemærke, at bajere er en naturlig del af sporten – og mange af de unge vil sikkert mene, at det er en sej del af sporten”. Alkohol er en naturlig del af vores kultur, hvorfor det også vil være en naturlig del af en idrætsforenings kultur. Problem bliver det først, hvis drikkeriet tager overhånd, og unge oplever voksne berusede i omklædningsrummet eller fællesrummet efter kampen. Det er altså ”med måde” vi kan tillade alkoholindtagelse i idrætsforeninger.

et barn/ungt menneske som til et voksent menneske. Og dermed heller ikke acceptere eller forvente den samme adfærd. Jeg er helt klart af den opfattelse, at der er og bør være forskel på, om man er barn/ung eller midaldrende/gammel. I virkeligheden tror jeg, at det drejer sig om at turde sige fra og til. Turde sige: nej det må du ikke, det må jeg godt, og så for øvrigt opføre sig fornuftigt. De fælles værdier – vore lokaler og baner Finn Koldby Andersen fra GUI’s bestyrelse gav et historisk rids over medborgerhusets udvikling fra Grundfør Skole, til fritidscenter, legestue og hen ad vejen i højere og højere grad klubhus for GUI – dog til deling med alle borgere i Grundfør Sogn – som navnet siger ”Medborgerhuset”. I debatten beskrev Finn Koldby Andersen, hvordan et husudvalg havde udarbejdet et sæt regler for husets brug, regler, som i øvrigt blev godkendt af kommunen. Det var tanken, at Medborgerhuset skulle stå uaflåst i dagtimerne, således at både børn og unge såvel som ældre medborgere kunne gå ind og hygge sig med kaffe, et spil kort eller billard. Men skriver Finn: ”…på et tidspunkt måtte ordningen desværre stoppes, da brugen af lokalerne tog en uheldig drejning, og en særlig nøgleordning måtte etableres”.

Som idrætsforening har vi også et moralsk problem i og med, at indtægter fra salg af øl og vin betyder ret meget for foreningens økonomi. Som Knud skriver: ”Når vi glædes over den store omsætning, og dermed forhåbentligt også en vis fortjeneste til klubben, så ville det være dejligt, om man kunne sige, at mange var med, det var sjovt og ingen fik for meget, men sådan er det måske ikke altid. Nogen får med garanti langt mere alkohol end sundt er!” En forældre, Mette Skydt deltog i debatten og skrev: ”Jeg føler mig i den anledning (alkoholindtagelse i klubben, red.) egentlig lidt dobbeltmoralsk, for på den ene side synes jeg ikke, at GUI skal være en klub styret af en masse love og løftede pegefingre for, hvad man må og ikke må, men på den anden side føler jeg også, at der skal spilleregler til, når man har med børn og unge mennesker at gøre.”

Med ”uheldig drejning” skriver Finn meget diplomatisk om den meget uhensigtsmæssige brug af vores fælles værdier. Lokaler, som samfundet har stillet til rådighed for sognets beboere og i et vist omfang også betalt for vedligeholdelse mm. ”Uheldig drejning” drejede sig om svineri med affald, flasker, manglende opvask, at gå ind på gulvtæpperne med beskidte fodboldstøvler og andet lignende, der hurtigt fik huset til at se udelikat ud.

Buller Jelsgaard får, som så ofte før, sidste ord i alkoholdebatten. Hans grundholdning var, at problemets omfang afgøres af øjnene, der ser. Det, der opfattes som et problem for nogen, er det ikke for andre, fordi vi er så forskellige. Og Buller fortsætter: ”Jeg tror, det er vigtigt allerede nu at slå fast, at man efter min mening ikke kan stille de samme krav/forventninger til 19


skulle honoreres for at passe på vores fælles værdier: ”Foreningslivet i Danmark er unikt og ikke mindst i GUI, og foreningslivet står stærkt i samfundet – eller gør det? Er det efterhånden blevet en selvfølge, at alt skal honoreres, og hvor skal vi skelne økonomisk, når der skal udføres et stykke foreningsarbejde. Skal det være en selvfølge, at når først kontingentet er betalt, betinger man sig, at andre har åbnet og rengjort huset, vasket spillertøjet, klargjort boldene, trimmet græsset o.s.v.”?

Det kræver akrobatiske evner at sætte telt op til By- og Sportfesten

Finn Koldby Andersen greb med disse spørgsmål dybt ind i Foreningsdanmarks hjerte og kerne. Det er hjerteblod, der blødes, hvis det frivillige arbejde skal afløses af honorering. Men lad det være sagt: GUI holder stadig de fleste af de gamle foreningsværdier i hævd, og langt det meste arbejde i klubben er fortsat frivilligt og ulønnet. Afslutning Lad daværende borgmester for Hinnerup Kommune Niels Berg få det sidste ord: ” Jeg finder det utroligt både vigtigt og nyttigt, at GUI som idrætsforening tager fat i den lokale værdidebat – set både med lokale briller og i lidt større perspektiv.” ”…… Jeg er sikker på, at både GUI og andre lokale idrætsforeninger – eller i øvrigt andre foreninger, der engagerer sig i et lokalområde, har en meget større betydning for dette lokalesamfund, end de fleste nok går og tænker på. Derfor kan værdidebatten være med til at skabe fokus omkring det kæmpe stykke arbejde, der lægges af frivillige ledere og trænere, og den store betydning det store arbejde har for lokalsamfundet”….. ” både jeg og hele byrådet, er meget bevidst om vigtigheden og værdien af det arbejde, der ydes i de frivillige foreninger. Held og lykke med værdidebatten”.

Denne debat om de fælles værdier omkring Medborgerhuset fandt sted i 2004-2005. Det skal slås fast, at i skrivende stund 2015 har meget ændret sig. Heldigvis. Nu bruges huset af mange etablerede grupper så som motorvenner, ældrekaffe, kortklub og meget mere. Huset er stadig aflåst, men alle kan få en nøgle, og der er en velfungerende kalender, hvor man skriver sig på til reservation af lokalerne. GUI er i sagens natur, den største og mest flittige bruger. GUI er også den absolut største forening i sognet. Brugerne er i 2015 gode til at passe på værdierne og til at rydde op efter sig, og der er en rengøringsordning, hvor unge mennesker tjener en skilling på at gøre rent. Det var ellers et spørgsmål, som Finn Koldby Andersen rejste i debatten i 2005, om vi 20


Jeg finder det utroligt både vigtigt og nyttigt, at GUI som idrætsforening tager fat i den lokale værdidebat – set både med lokale briller og i lidt større perspektiv

Borgmester for Hinnerup kommune Niels Berg

21


GUI’ s sponsorer Som alle idrætsforeninger har GUI brug for sponsorer. Uden tilførte midler fra sponsorkredsen ville store dele af det ungdomsarbejde, vi i dag udfører, ikke kunne lade sig gøre. Følgelig er vi utrolig taknemmelige over for de mange firmaer og enkeltpersoner, der gennem årene har støttet op om vores arbejde. Vi har stor forståelse for, hvor irriterende det må være for firmaer i tide og utide at modtage besøg af disse ”tiggende” foreninger. Men det er en nødvendighed for vores overlevelse, i hvert tilfælde i den form vi nu virker. Men det er faktisk heller ikke særlig morsomt at være den foreningsleder, der helst vil stå med børnene på træningsbanen, at skulle stå ”med hatten i hånden” og tigge almisser til vores foreningsarbejde, men det er også en nødvendig side af vores virke som foreningsledere. Nedenfor aftrykker vi vores prisliste til sponsorer, dersom eventuelle læsere af dette jubilæumsskrift skulle blive interesseret i at støtte vores arbejde for børn og unge i Grundfør Sogn.

I dette jubilæumsskrift skal vi kåre alle tiders bedste sponsorreklame i vores GUI avis. Valget er faldet på slagter Flemming Mikkelsens reklame, som i mange år gik igen i GUI avisen:

Jo først den fantastisk politisk ukorrekte overskrift: ”FRUE – VÆRTINDE”! Flemming var en slagter af den gamle skole, det mest elskelige og venlige menneske man kan tænke sig, men, at det kun er kvinderne, han henvender sig til – Uha Flemming i 1999! Dernæst ”- tilbud med KØD på”, det er da en helt fantastisk måde at anvende reklamesproget på – det kan ikke gøres bedre af en slagter.

Og hvorfor så det?

OG DE FÅR DET BEDSTE -klar til gryde eller pande

22


Hvilken slags sponsor kan man blive

Så forventer man et rim til slut: ”OG DE FÅR DET BEDSTE -klar til gryde eller pande” Gad vide, hvad Flemming Mikkelsen tænkte på, at ”pande” skulle rime på? Flemming ”Slagters” butik lå i Handelsgården i Hinnerup lige på hjørnet, dér hvor sidst ”Sandy’s” har ligget. Flemming fungerede på den adresse i mange år, senere forretninger har ikke samme grad formået at overleve, men Flemming havde heller ikke samme konkurrence, som senere butikker har haft. I de år undertegnede var formand for GUI, handlede jeg glad og gerne hos Flemming; altid venlig betjening og altid kvalitet. Én gang om året vinkede Flemming mig diskret hen for enden af disken, efter omhyggeligt at have sikret sig, at hans kone ikke var inden for synsvidde, og så stak han mig en sammenrullet 500 kr-seddel i hånden. Tak ønskede Flemming ikke, men hans kone var vist ikke helt begejstret for Flemmings engagement i GUI.

PLATINSPONSOR Platinsponsorer er ”klubbens dieselmotor”, forstået på den måde, at de gør det muligt for bestyrelsen at drive en god og alsidig klub, med mange gode tilbud til medlemmerne. Sponsoratet udgør et samlet bidrag på min. kr. 10.000 pr. år. GULDSPONSOR GUI´s guldsponsorer kan defineres som virksomheder og erhvervsdrivende, der er idrætsforeningens bærende støtter, og som giver bestyrelsen mulighed for at udvikle tilbuddene til børn og unge endnu mere. Sponsoratet udgør et samlet bidrag på min. kr. 6.000 pr. år. SØLVSPONSOR Sølvsponsorer er erhvervsdrivende eller enkeltpersoner, der ønsker at bidrage til klubbens videre udvikling, på et lidt lavere plan. Sponsoratet udgør et samlet bidrag på min. kr. 2.500 pr. år. BRONZESPONSOR ”Mange bække små, gør en stor å”, som ordsproget siger. Det er også gældende for den store skare af bronzesponsorer, som er meget vigtige for klubbens økonomi. Sponsoratet udgør et samlet bidrag på min. kr. 1.500 pr. år. Bandereklamer 70 x 200 cm i farver, pr. år 2.500 kr. 70 x 120 cm i farver pr. år..1.500 kr. Udarbejdelse af skilt ca........1.350 kr. Spillerdragter komplet med tryk 14 sæt børn, fodbold ........... 6.000 kr. 11 sæt børn, fodbold ........... 4.800 kr. 8 sæt børn, fodbold ............3.600 kr. 14 sæt voksen, fodbold .......6.500 kr. 11 sæt voksen, fodbold .......5.250 kr. 12 sæt voksen, håndbold ....5.600 kr. 12 sæt børn, håndbold .........4.800 kr. Træningsdragter med tryk 1 stk. voksen ............................550 kr. 1 stk. barn .................................450 kr. Træningssæt med tryk 1 stk. voksen eller barn ........400 kr. (knickers, windstopper, strømper)

I 2015 har GUI i et samarbejde med KIF og HOG indgået en aftale med Sportmaster, Storcenter Nord. En aftale, der betyder, at Sportmaster bliver hovedsponsor i alle tre foreninger

Til slut: Det er altid problematisk at fremhæve nogen for andre. Nævner man navne, vil der altid være nogen, der ikke bliver nævnt, og som måske bliver fornærmet. Jeg gør det alligevel. Er der nogen, der som sponsorer, har betydet noget de senere år, så er det Tennegårdens Køkken ved Finn Bluhm; vores vinforsyner Knud Kjellerup, JENI-el ved Hans Jørgen Jensen, Ceres ved Keld Møller Nielsen og Nordea formidlet af Finn Jakobsen. 23Dybtfølt tak til jer.


Hverdagsliv i GUI i 1940’erne og 50’erne Det ville være forkert at sige, at det var det sportslige, der vejede tungest i foreningens hverdag i slutningen af 40’erne og første halvdel af 50’erne. Til gengæld blev der i en to-årsperiode mellem oktober 1946 og oktober 1948 afholdt ikke færre end 24 baller; og andre lejligheder som dilettant, oplæsningsaftener og de halvårlige generalforsamlinger gav altid anledning til at rydde lokalet bagefter og tage sig en svingom. Og på trods af, at fremmødet ofte var mådeligt, og at ballerne tit gav underskud, fortsatte bestyrelserne ufortøvet med at arrangere det ene bal til Holms orkester efter det andet; i øvrigt skal det nævnes, at adgangen kostede mænd 2 kr, mens kvinder slap med 1,50 kr. Som det fremgår af et referat: ”Afholdt bal 22. marts med nogenlunde Tilslutning. Alt foregik i ro og mag. Ingen var fulde. Holm spillede som sædvanligt” eller ”Filmsaften d. 13.9.47, Falck fra Aarhus viser Alarmfilmen derefter Dans til et 8 Mands Orkester”. Det var heller ikke sådan, at man gik hjem til midnat, som det fremgår i et referat fra 1949: ”Der blev underholdt af lærer Østrup Selling. Festen afsluttedes med en Svingom til kl. 03.30. Holms Orkester medvirkede”.

Dilettantforestillinger, bal og andespil var med til at forbedre økonomien i GUI. På billedet ses fra venstre: Inger Østrup, Anne-Grete (Harry Larsens kone), Hagbart Olsen (også instruktør), Lisbeth (Gunnar Christensens tvillingesøster på Lille Sandballegård) og Birgit (Lars Holms søster). Billedteksten er original. I 2016 er den næppe politisk korrekt!

På programmet var også to foredrag, det første d. 17/1.47 med lærer Kvist Egaa med filmen: ”Landsbyen og dens Ungdom”, det andet d. 28/1.47 Reichdan Larsen Svendborg skulle vise sin egen film fra sommeren i Flandern, Normandiet og Bretagne (husk, at det var kort tid efter afslutningen af 2. Verdenskrig, red.). Fastelavnsbal d. 17/2.47. Ved denne fastelavnsfest blev Kresten Jensen kattekonge og Marie Knudsen blev kattedronning. De to vindere fik hver en præmie på 5 kr.

Der blev afholdt bestyrelsesmøde hos formanden (lærer Rebsdorf) d. 4/12.46, hvor man aftalte julemøde i GUI d. 18/12 med tombola og ”Hvem ved Hvad konkurrence”. Salen skulle pyntes, ”der skal sælges kaffe til 1,25 kr”, og så aftalte man Nytårsfest d. 1/1.47, hvortil Niels Nedergaard skulle indkøbe hatte. Man planlagde også, at der skulle startes folkedans, så snart en leder var fundet. 24


Og så den løftede pegefinger: ”d. 21. februar holdt forstander Nielsen foredrag. Det var et udmærket foredrag, men der var blot ikke mødt ret mange op denne aften – også manglende Tilslutning fra Bestyrelsens side!” Om bestyrelsesmødet d. 22.december 1947 er at nævne: ”At alle 5 herrer var mødte, mens Pigerne på Grund af Juletravlheden udeblev”. En betydningsfuld del af GUI’ s økonomi i disse år hvilede på ”gaase- og andespil” ligesom der hyppigt blev afholdt ”amerikansk lotteri”. Men det var også nødvendigt med indtægter, thi som det omtales fra sommeren 1952: ”der var 7 kroner og 41 øre i kassen foruden en mængde regninger”. At deltage i ”gåse- og andespillet” kostede i 1952 4 kr, der var 18 numre, tre serier amerikansk lotteri blev solgt og sammen med ballet, havde GUI pludseligt et

overskud på 350 kr. Dette blev dog hurtigt sat over styr ved en efterfølgende teaterudflugt til Aarhus. Så forventede bestyrelsen indtægter ved dilettanten d. 21 og 22. februar, hvor der trods en brandstorm var stuvende fuldt i forsamlingshuset. Billetpriserne var 4 kr for ugifte damer, 4,50 kr for unge karle og 5 kr for et ægtepar, men så gjaldt entréen skam også for hele aftenen inklusive ballet. Andendagen var reserveret de ældre, men unge, der alligevel mødte op kom ind for 2,50 kr,; børnene måtte ind til generalprøven, de slap ind for 50 øre pr. næse. Referenten skriver: ”De blev opfordret til at spille igen, men forhåbentlig bliver det ikke til noget, det har de prøvet på adskillige gange, men det kan ikke gå”. ”Forestillingen og det amerikanske lotteri gav i alt 300 kr i overskud, nu kan vi endelig komme helt ud af vores gamle gæld”.

Afholdt bal 22. marts med nogenlunde Tilslutning. Alt foregik i ro og mag. Ingen var fulde. Holm spillede som sædvanligt

25

Grundfør forsamlingshus fra 1893 var rammen om ballerne i GUI i 1940’ erne og 50’ ere


Karakteristisk for aktiviteterne i denne ringridningen dette år kunne afholdes på periode var ”dilettant”, amatørteater vilsportspladsen (Skoletoften)”. I 1952 vandt le vi kalde det i dag. Blandt stykker, som Niels Erik Jørgensen mens Jørgen Østrup opførtes kan nævnes ”Hygge i Hjemmet” (formand for GUI fra 1962-64) blev numi 1947” (”forestillingen gav et klækkeligt mer to. Det var også året, hvor man indunderskud, Folk var ellers begejstrede for førte ”cykelringridning” med 17 deltagere. Stykket”) og ”Kærlighedens Melodi” i februHestene var allerede i 1952 ikke så alminar 1950, men dette er bare to eksempler. delige i landbruget som få år tidligere. Der var faktisk dilettant næsten hvert år i I foråret 1949 skranter gymnastikken: denne tiårsperiode. ”Gymnastik for piger paabegyndt i JanuInteressant er det at konstatere, at derar med stor Tilslutning. Leder er forvalter som der Nielsen Hablev spillet ra l d s m a r k , to eller tre men som forestillinsaa ofte før ger slutteer det kun de man af i begyndelmed et bal sen, at der efter hver er mange, o pf ø re l s e . lidt efter De kunne lidt falder det der med de fra. Det at feste. er uforstaNytårsaeligt at de GUI’ s folkedansere i 1953: Forrest fra venstre: Minna Bech, Steffesterne saa i det fen Sørensen, Dorris Jensen, Niels Jensen, lederen Johannes Søafholdtes hele taget rensen, fru Kristiansen, Ove Kristiansen, Anne Grethe og Harry dagen efter vil begynLarsen. I midten fra venstre: Minna Bechs søster, Søren Olsen, nytårsafde at gøre Edna Jensen, en ukendt, Elin og Vagn Rasmussen samt to ukendten, altså Gymnastik, te. Bagest fra venstre: Anny Sørensen, Vagn Christensen, Karen Bjertrup, Harding Jensen, Lillian Nielsen, Asger Sørensen, Britta d. 1/1, ligenaar det Jensen og Gunner Christensen som mange ikke er Meaf ballerne ningen af lå på søndags aftener. Med beklagelse må fuldføre……..heldigvis er de sidste Piger trobestyrelsen konstatere, at på grund af snefaste til at møde. Lederen har dog ogsaa storm ”var der ikke mødt så mange mennelidt Skyld, idet han tit glemmer at komme”. sker til Nytårsfesten d. 1/1.48 – alligevel I juni 1949 fortsætter bestyrelsen: ”Der varede ballet videre til kl. 03.00” var ogsaa Tale om at holde op med Gymnastikken for Pigerne og saa lade dem faa Hver forsommer i begyndelsen af juni haandbold i stedet for, da ledelsen glemafviklede man ringridning, naturligvis mer at komme hver anden Aften”. Ja, hvis med efterfølgende bal. I sommeren 1948 instruktøren udebliver, så er det naturligvis nævnes det, at der ud over ringridning vanskeligt at gennemføre aktiviteten – fy var gymnastikopvisning ved et hold piger forvalter Nielsen! og en enkelt håndboldkamp, således ”at Nå, gymnastikken blev genoptaget og i 26


1952 med 22 piger, men ”desværre kun 9 karle”. Martin Vinkler og Karen Jensen var ledere, og man trænede mandag og onsdag aftener kl 19.30 til 21.30. Kontingentet blev sat til 5 kr. Små historier fra perioden: d. 28/4. 1953 konstaterer bestyrelsen: ”Vi har fået en ny fodbold”, og at baller skal for eftertiden holde senest kl. 02.00. Første bal derefter var 9/5, og bestyrelsen konstaterer: ”at det gik så nogenlunde. Vi holdt kl. 02.00 mod lidt protest”. Allerede i forbindelse med sportsugen d. 18. juni stoppede ballet først kl. 03.00. Fin sportsuge i øvrigt. Mange fodbold- og håndboldkampe. Pokaler til Mejlby , Åbyhøj og Hinnerup, men desværre ingen til GUI selv. Selv oldboys fodboldholdet tabte til Spørring i øsende regnvejr. Der er altså stadig her otte år efter dannelsen af GUI ud fra GGF og GU en vis skelnen mellem festforeningen og idrætsafdelingen, som nu stort set kun er en boldafdeling, da gymnastikken er gået helt i stå.

d. 25/8. 1953: Første forsøg på at få et hold med til JHF’s indeturnering i håndbold for mesterrække damer. Men bestyrelsen stemte det ned, idet de ikke mente, at holdet ville få nok ud af det på grund af manglende træningsfaciliteter.

Sommeren 1954 var også ringridningens endeligt. For det første besluttede man at afvikle det med traktorer i stedet for heste, for det andet mødte der kun ganske få deltagere op, og som det konstateredes: ”Det var efterhånden blevet så sent på dagen, så vi kunne ikke nå at stille an med heste”.

d. 29/9. 1953: Forstander Poul Grosbøl, Støvring Højskole holdt foredrag om ”Ordets betydning mellem mennesker” og læste efterfølgende digte op. Bestyrelsen konstaterer: ”Desværre var det meget dårligt besøgt, men det kender vi jo – ingen gider gå efter foredrag i dag”

I det hele taget oplever man en vis afmatning i foreningslivet i 1953-55. Først i 1955 med en ny bestyrelse med Aksel Winther blev der blæst til angreb. Skismaet mellem ungdomsafdelingen, der stod for ballerne, og boldafdelingen uddybedes, og boldafdelingen overtog i 1955 stort set hele foreningen. Det blev slået fast på generalforsamlingen d. 2/5.1955 ”at såfremt boldafdelingen selv laver en forening, tilfalder fanen GUI”, som altså stort set er identisk med boldafdelingen. Dog er der at-

d. 15/3.1954: Af referatet over generalforsamlingen fremgår det, at der er to foreninger i én. Man må på generalforsamlingen understrege, at ”fanen betragtes som fælles”, at ”boldafdelingen har ret til to årlige balfester” og endelig: ”hver forening har sine medlemskort. Kontingentet er 1 kr halvårligt”.

27


ter også kommet liv i gymnastikafdelingen, med opvisning af 13 piger og 17 karle. Aksel Winther var en foretagsom mand. Også dilettant og folkedansen pustede han liv i.

I afsnittet: ”Inger Østrups Grundfør” kan man læse en anden ”øjenvidneberetning” fra 1954-55. Bemærk dér, at Inger Østrup er den opfattelse, at GUI først fik sit navn i 1954/55. Det er ikke korrekt, men det er formodentlig splittelsen i foreningen Inger Østrup husker. At GUI fik sit nuværende bomærke i 1955 står dog til troende.

Det er også i disse år, at ballerne blev flyttet til Hinnerup Kro på grund af manglende tilslutning i Grundfør. Folkedansen blev dog holdt i forsamlingshuset i Grundfør.

Det er også i disse år, at ballerne blev flyttet til Hinnerup Kro på grund af manglende tilslutning i Grundfør

Folkedans i Grundfør, her dog fra jubilæumsfesten 2006

28


Da Grundfør Gymnastik Forening og Grundfør Ungdomsforening blev til Grundfør Ungdoms- og Idrætsforening Året er 1946, dagen fredag d. 3.marts. Repræsentanter for de to foreninger Grundfør Ungdomsforening og Grundfør Gymnastikforening er samlet til møde hjemme hos formanden for GGF, Axel Bredahl. Gennem længere tid har man brygget på tanken om at slå de to foreninger sammen. Det var jo alligevel de samme personer, der var medlem af begge foreninger.

Inden man gik hver til sit besluttede den nye bestyrelse for GUI at nedsætte et fodbold- og et håndboldudvalg. Christian Troelsen, Sigurd Jensen og Svend Tage Henriksen kom til at udgøre fodboldudvalget og i håndboldudvalget kom Holger Pedersen, Henning Jensen, Lise Mogensen og Malthe Jensen til at sidde. Bemærk at begrebet ”Tordenskjolds soldater” kendte man til allerede dengang.

Grundfør Ungdomsforening var en ren festforening, som afholdt baller i forsamlingshuset, mens GGF havde både håndbold, fodbold og gymnastik på programmet. På mødet, sandsynligvis over en kop rigtig kaffe, måske stadig med lidt Richs tilsat, krigen var jo lagt bag, fru Bredahl havde bagt til lejligheden, enedes man om at slå foreningerne sammen og give den nye forening navnet Grundfør Ungdoms- og Idrætsforening. Der blev valgt en bestyrelse med Axel Bredahl som formand, Anthon Sørensen blev kasserer. Holger Pedersen, Henning Jensen, Svend Tage Henriksen, Lise Mogensen og Malthe Jensen blev almindelige bestyrelsesmedlemmer. Niels Nielsen, Pederslyst blev valgt til revisor og Poul Christoffersen og Gudrun Olsen blev suppleanter til bestyrelsen.

Jørgen Østrup vandt laurbærkransen ved ringridningskonkurrencen ved sportsfesten i 1953. Bag ham ses Knud Kristiansen

Tre dage senere, som nævnt d. 6. marts mødtes man igen og vedtog GUI’ s første love. Bestyrelsen fastsatte også kontingenten: 3 kr for aktive medlemmer og 50 øre for passive medlemmer. Så kunne man ved samme lejlighed også tilmelde både et dame- og et herrehold til håndboldens B-række.

Der skulle laves love for den nye samlede forening, og til det nedsatte man et hurtigtarbejdende udvalg, der allerede tre dage senere d. 6. marts skulle forelægge forslaget til love. 29


Det var en meget aktiv bestyrelse, GUI blev født med. Mindre end tre uger senere mødtes man atter for at planlægge en sportsuge. Den skulle finde sted fra lørdag d. 16. juni til søndag d. 23.juni. Man skulle starte med den traditionsrige ringridning og afslutte d. 23. med ”naalekamp” til de vindende hold. Nærværende redaktion kan kun gætte på, hvad en ”Naalekamp” var, men formodentlig var det nogle nåle, der kunne sættes fast i jakkereverset, i stil med dem man kender fra atletikkens nåle. Til sportugen blev idrætsforeningerne fra Korsholm, Skjoldelev, Mejlby, Søften, Trige, Halling og Lisbjerg inviteret.

mellem Grundfør og Hinnerup, hvor sidstnævnte vandt 2-0. Tirsdag og onsdag blev der afholdt håndboldkampe med deltagere fra Korsholm, Lisbjerg og Mejlby. Onsdag var der også herresenior fodboldkamp mellem Grundfør og Korsholm. Torsdag spillede Trige mod Søften og fredag var der oldboyskamp mellem Grundfør og Lisbjerg. Halling herre vandt nålene i håndbold ved finalesejr over Mejlby. I fodbold vandt GUI nålene ved at slå Søften med hele 5-0. For damehåndbold vandt Korsholm nålene ved at slå Lisbjergs damer. Det store bal blev planlagt til søndag d. 11. august. Men de havde fart på de gamle: Allerede d. 16. august blev der inviteret til ny sportsdag i Grundfør. Både i fodbold og i håndbold med deltagere fra Trige og Søften. Håndbolden her måtte aflyses på grund af manglende deltagelse fra de øvrige klubber, men fodbolden blev en stor succes, hvor GUI vandt overlegent over både Søften og Trige – og så blev det hele afsluttet med en koncert med den italienske kapelmester Ramagnoli og hans orkester – sådan.

Sportsugen blev en stor succes, den første under navnet GUI. Men som vi har set ved mange senere by- og sportsfester, brokkede man sig over vejret! Den indledende ringridning havde 40 ryttere til start og blev vundet af Henning Svendstrup med hele 9 ringe. Poul Olesen, Chresten Jensen og Egon Sørensen delte andenpladsen med 8 ringe. Af sportsugereferatet kan man læse, at der om mandagen var drengefodboldkamp

GUI vandt overlegent over både Søften og Trige – og så blev det hele afsluttet med en koncert med den italienske kapelmester Ramagnoli og hans orkester – sådan

30


Hvordan GUI fik sit bomærke

Året er 1954, Grundfør Ungdomsforening er i krise! Ikke at der mangler ungdom i Grundfør – langt fra. Grundfør var et levende samfund med Brugsforening, bager , købmand, skole, murer, smedje, mejeri og tømrer og meget mere. Gårdene var fyldt med karle og piger og ud over gymnastikken, blev der spillet håndbold udendørs på Skoletoften. Trods mange unge, var der krise, foreningens pengekasse var tom og foreningens ledelse var ikke speciel aktiv.

forbundet med at få sat gang i Grundfør Ungdomsforening. Inger Østrup, der var kontorelev blev sat til at formulere en ansøgning – den blev skrevet og godkendt af bestyrelsen. Det næste der skete var, at der blev indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling. Hertil inviteredes sognerådsformanden og mindst ét medlem yderligere af sognerådet. Det var landsbyens spidser, der var tale om, gårdejerne. Under normale omstændigheder var det ikke mænd, der blev modsagt, men Aksel Winther var karl for sin hat og argumenterede mod sognerådets ønske om at skille ungdomsforeningen fra håndbolden. I stedet fik Aksel og bestyrelsen argumenteret igennem, at foreningen blev holdt sammen, og at der blev nedsat et egentligt håndboldudvalg under ungdomsforeningen. Så var det, at navnet GUI, Grundfør Ungdoms- og Idrætsforening blev slået fast, hvilket vores forening har heddet siden. Ungdomsforeningen og sporten blev forenet under én hat.

Så skete der noget: Aksel Winther, der karakteriseres som ”uimponeret, med iskoldt overblik, velargumenterende og endda med lune og humoristisk sans”, blev valgt som ny formand i årsovergangen 1954/55. Aksel Winther samlede en flok unge omkring sig i en ny bestyrelse og satte skub i tingene. Bestyrelsesmøderne blev afholdt på Paradisgården hos Elna og Niels Bech. Datteren Minna var med i bestyrelsen. Den nye og aktive bestyrelse besluttede at ansøge sognerådet om 500 kr til nye håndboldnet og andre udgifter, der var 31


Sognerådet bevilgede det ansøgte beløb, hvilket i nutidens mønt må have været et anseeligt beløb. Bestyrelsen vedtog, at der skulle laves et bomærke, det vi i dag kalder et logo. Inger Østrup blev sat på opgaven. Ingers første indfald var at se på områdets øvrige foreningers bomærker. Alle havde et ”skjold” som baggrund. Det skulle GUI altså ikke have. Inger Østrup fortæller selv: ”For en, der ikke kunne tegne, var tegnetimerne i Hinnerup Realskole et sandt mareridt. Skolebestyrer Karl Vejlby var ikke ligefremt kendt for at skabe en afslappet atmosfære, for at sige det mildt. Men jeg huske de bogstaver, vi havde lært så omhyggeligt. Jeg gik i gang med dem, og ved hjælp af min passer lavede jeg en bold. Derefter fandt jeg på opstillingen”. Inger Østrup opsøgte derefter en klichéanstalt i Århus og for egen kontorelevløn bekostede hun fremstillingen af to klichéer. Den ene gik til Ugebladet og den anden til GUI. GUI bruger den dag i dag det bomærke (logo), som Inger Østrup fik tegnet, og som blev godkendt af den daværende bestyrelse. I skrivende stund i 2015 har vores logo

Aksel Winther, formand 1955-56, personen, der om nogen i 1950’erne sikrede GUI’s overlevelse. Her fotograferet i 1996 i forbindelse med klubbens 130 års fejring.

således 60 års jubilæum. Logoet pryder væggen på Medborgerhuset, er broderet på vores fane og figurerer også på GUI’ s hjemmeside:

I forbindelse med sin beretning om logoets tilbliven og fastlæggelsen af GUI’ s organisatoriske struktur, fortalte Inger Østrup også andre historier fra midten af 1950´erne. En af de mest spændende var, at landsholdsspilleren Toni Røseler, kusine til tidligere omtalte Minna Bech, gennem flere år kom i GUI om sommeren og spillede håndbold med pigerne i byen. Toni Røseler blev senere gift med Gert Andersen, herrelandsholdsspiller og sammen fik de datteren Camilla Andersen, som de fleste håndboldinteresserede kender. Camilla Andersen var en af de største profiler på landsholdet i 1990’erne og nåede i 194 landskampe at score hele 846 mål, og hun er den kvindelige danske spiller, som har scoret flest landskampmål gennem tiderne. På landsholdet var hun med til at vinde guld ved OL i 1996 og 2000, og hun er både ved EM og VM blevet kåret som bedste playmaker. Selv om vi næppe i GUI kan bryste os af, at det er vores fortjeneste, så er det da alligevel en god historie. Så er Camilla Andersen endda aktuel her i slutningen af 2015 som kommentator ved det igangværende VM i håndbold på hjemmebane. 32


nævnte var ikke en del af selve GUI’s aktiviteter op gennem 1950’erne, men i en lille landsby som Grundfør er der naturligvis personsammenfald mellem de mennesker, der er aktive det ene sted og det andet sted, således at grænserne mellem aktiviteterne og foreningerne ofte er meget flydende. Inger Østrup skriver om fastelavnssoldaterne og giver hermed et indblik på livet i Grundfør i 1940’erne. Men først lidt fakta om begrebet ”fastelavnssoldater”: Traditionen med at gå fastelavnssoldat er speciel for det østjyske område. Fastelavnssoldater besøger ved fastelavn hver gård og hvert hus i f.eks. et pastorat. Man har vidnesbyrd om fastelavnssoldater tilbage fra begyndelsen af 1900-tallet. Men man mener, de kan spores helt tilbage til midten af 1800-tallet, hvor fænomenet måske opstod under inspiration af krigen i Hertugdømmerne i 1848, hvor General Olaf Rye og hans soldater holdt til netop her på egnen. Formålet med at gå soldat er at samle penge ind til den fest, som afholdes fastelavns mandag, og som alle skolebørn i de besøgte husstande inviteres til. Ved hvert hus eller gård, der besøges, synger hæren en sang for beboerne, som så naturligvis forventes at lægge en skærv eller to i hærens kasse. Derefter synger soldaterne en takkesang og indbyder samtidig til festen. Og så går turen videre til næste hus på ruten. I hvert pastorat havde (har) soldaterne deres helt egen uniform.

Inger Østrup, søster til den tidligere formand Jørgen Østrup. Her fotograferet i forbindelse med 130 års jubilæet i 1996

Inger Østrups Grundfør Inger Østrup er en gammel Grundførpige. Inger var den, der tilbage i 1950’erne tegnede GUI’s logo i den form, som vi kender det den dag i dag. Inger Østrup var aktiv i Grundfør Ungdoms- og Idrætsforening. Et navn foreningen tog i 1946 i forbindelse med sammenlægningen af Grundfør Gymnastik Forening og Grundfør Ungdomsforening. Gennem tiderne har mange aktiviteter været knyttet til de forskellige udgaver af foreningerne, således både folkedans, dilettant og Fastelavnssoldaterne. Sidst-

Inger Østrup er en gammel Grundførpige

33


e og r: ssøndag Grundfø stelavn a ra f f og i s r lt n e e e ll jeg d domm fortæ g o p rn a u r r b t ro s s b e min ng af mind Inger Ø de styri 9, hvor e 4 ær til at n 9 is rd -1 ig ro 4 e m 94 ov ……… ”…. fik årene 1 deltog. vde den Særlig i ør Skole reren ha f d læ n algt e v t ru r rs G –boller. nge i lev de rne. Fø b re e d n d e 0 e d h -4 u n ige. Des ca. 35 begive var men bajads. n et, hvor g t e o t n s s e n re m ri e sang mt p raler, arrang kåret sa to gene tand og s v g s o u le h b re il n t ere ærf Konge usstand to kass de af sk de fra h bærere, befæste af r ik e g re r d rm e n o t to fane a etal, lå unif b m m solda f o rs a s ø f le t d d g Grun r. No ngens Udklæ medalje vast. Ko en fest. k d il t e d e d m m t in å meråhue korere penge kunne f e var de r man sk n d a u b la k p n ig t s a id t or m og bry nd. Sam e år, hv t guldbå l i arv. D e v nge.” ik pap sam g læ d og usket rø h r v a v le b , edker ånd uniform oede sn og sølvb b p , a g p n f a a g stervej daljer e den n, nu Ve vi sagd le m v a o s g i , gave. gen sted helst op landskro ed værk k m s m o y s s T u i n h e t t ved nog nie ”Oppe kjolesæ age for fru Kare b rt g il ø o t if n e r e k e rs des at eg ik tænd Pede ig lygte stis, såle ve par v rd ju æ t g æ ld e ih t o t hvert 2. De var en . Han h e lys. Og d dersen juledag . n e e 3 P v r id e le lt k t a n lavetræs Sned træsfes ore jule Fru Kare t le . s ju e t n s e e e d g n r n sdre børne ning”…… for næ ns dron astelavn ke kom f a h ik il t g e r o n le e sab ngen , havde børn lavnsko n to fine r konge e a a t v h s , a e p d ”F e ru Øst år lav r, sabler ner til r Jørgen er, fane este kro ro n t b t ro o k in fl e m e r egn de d å, det å ret og t ker ogs et, klist p p li k jeg hus n e apirsang ke”. jeg på p stor lyk e rd jo g e t t e D osv.

Grundførs blå uniformer befæstede af skærf og brystplade var dekoreret med medaljer 34


Fastelavnssoldaterne 1999.

Inger Østrup har også ved hjælp af Reimer Gye Sørensen og sin bror Jørgen Østrup forsøgt at finde ud af, hvornår skikken kom til Grundfør– egnen. De fandt frem til, at brødrene Niels og Søren Loumann født i hhv. 1891 og 1893 kunne huske soldatergangen fra deres barndom, de kunne endog huske fasterlavnssangens forfatter, en ældre mand, der boede i Peterlysts røgterhus, nu Vestergade 4. ”Han hed Prip og havde i mange år boet i Argentina. På melodien til ”Sol er oppe/skovens toppe” skrev han den tekst, der endnu i dag mere end 100 år senere synges af Grundførbørnene (nu er pigerne jo også med):

Fasterlavnen er nu kommet Derfor pyntede vi gå, For at vi nu kan på lommen Os en lille gave få. Til et bal med dans og løjer, Hvor enhver ret sig fornøjer. Derfor beder vi jer om, Gi’ os hvad I synes om. Og når kassereren og bajadsen havde fået pengene, lød det: Grundfør-drenge her nu bringe Tak, for hvad I givet har. Højt med glæde vi nu kvæde, Og I får fra os hurra. Vi for kongen vil nu råde Og for prinsen med: hurra Ja, nu farvel, ja nu farvel, Ja nu farvel og mange tak! ”Derefter var det kassererens opgave at sige: ”Der er bal i Grundfør Forsamlingshus mandag aften kl. 8”.

Senere på aftenen bød drengene pigerne på sodavand i skænken, og lagkage fik man skam også. Soldaterne havde fået udbetalt deres ”sold”, deres andel af de indsamlede penge og det var for disse, at drengene betalte for både sig selv og deres pige. Inger skriver til slut: ”Jeg mindes disse aftener som festlige med stort fremmøde. Selvfølge mødte både børnenes forældre og mange andre givere også op”. Der blev spillet kort, og mon ikke de ældre fik sig en lille dram ude bagved?

Inge Østrup beskriver, hvordan drengene, vandkæmmede mødte op til ballet i hvide skjorter og rengjorte uniformer med skråhuer og guldbånd syet på jakkesættets bukser. Der var indmarch med faner, forrest gik kongen med dronningens krone i højre hånd. Fastelavnssangen blev sunget, hvorefter drengene bød pigerne op til dans. Kongen valgte sin dronning og gav hende kronen og derefter blev pigerne budt op efter soldaternes rangorden. 35


Moderne tider

Æresmedlemmerne i GUI: Top-Jens (hvis borgerlige efternavn var Sørensen), Jakob Laursen og Jens Hvid Rasmussen. Her fra 1981.

Nedenstående artikel handler om GUI’ s historie i perioden fra midt 60’erne til midt 80’erne idet den nyeste tid er behandlet i andre artikler i dette jubilæumsskrift. Perioden 1964 til 1970 har ikke været morsom for foreninger som GUI. Dybest set er det overraskende, at foreningen overhovedet overlevede. Økonomisk har det været den rene Jammerdal, og praktisk med spilleanlæg og klublokaler har det mildest talt været udfordrende for skiftende bestyrelser. Samtidigt ændrede samfundet omkring de små landsbyforeninger voldsomt karakter fra det gamle patriarkalske samfund til et moderne kommunalt demokrati. Det var i disse år, vi oplevede ”Ungdomsoprøret” i København og Århus dønningerne fra det parisiske forår, mens man stadig i Grundfør kørte videre med

andespil og amerikansk lotteri, håndbold i forsamlingshuset, baller på Hinnerup Kro og evindelige slagsmål med det gamle sognekommunale forvaltningsprincip, hvor det ofte var en af de lokale storgårdejere, der som sognerådsformand forvaltede ansøgningerne efter forgodtbefindende. ”En håndbold ansøger GUI om”? ”Fik de ikke én sidste år”? Først med kommunalreformen i 1970, hvor de moderne kommuner, her i form af Hinnerup Kommune med kommunalbestyrelser (dog kaldet ”Byråd” i Hinnerup), og den nye fritidslov af 1969, kom der administrativ orden på foreningernes forhold til det offentlige system. Fritidsloven af 1969 sikrede, at alle børn og unge skulle have et alsidigt tilbud om fritidsvirksomhed. Kom-

36


munen skal samordne fritidsforanstaltninger. Det fastslås i loven, at offentlige fritidstilbud må ikke tilsidesætte det frivillige foreningsarbejde eller andre lokale initiativer – eller påføre dem urimelig konkurrence. De frivillige foreningers struktur og selvstændighed skal respekteres. Deres virksomhed og indhold skal sikres rimelige økonomiske betingelser og offentlige lokaler og udendørsanlæg skal stilles gratis til rådighed for foreningerne. Kommunerne skal yde tilskud til foreningernes egne lokaler. Det var en revolution i Grundfør. I 1964 var arbejdsopgaven etablering af omklædning og bad i forsamlingshusets kælder.

25 medlemmer var mødt op til generalforsamlingen d. 21/10, hvor disse emner diskuteredes. I øvrigt afsluttedes generalforsamlingen med kaffe og med, at fritidscentrets leder, den her i efteråret 2015 afdøde Aage Vestergaard, viste film: ”Den danske delingsfører”. Der var god gang i håndbolden med både herreynglinge, to herresenior hold, damejunior og damesenior. Fodbolden skrantede mere. Ikke mindst på grund af mangel på sportsplads. Skoletoften, der havde været boldbanerne til nu, blev bebygget med parcelhuse i disse år, og den nye sportsplads ved kirken var endnu ikke færdig til brug. I nød indgik man d. 5/3.65 en samarbejdsaftale med Spørring Gymnastikforening, der indebar, at ”Når man er medlem af den ene forening giver det ret til at deltage i den andens aktiviteter”. I praksis betød det nedlæggelse af fodbold i Grundfør.

Smådrenge i håndbold (beg. af 1980’erne). Siddende fra venstre Bo Pedersen, bagved træner Kurt Nielsson, Martin Jensen, Michael Vognsen, Bjarne Pedersen, Michael Espersen, og bagved træner Ejvind (murer) Pedersen. Stående fra venstre: Jan Volquards, Karsten Kruse, Søren Henriksen, Mogens Holm og Helge Højland.

37


af ande- og gåsespil og fra baller på Hinnerup Kro. Møderne fandt sted i bestyrelsesmedlemmernes hjem, og f.eks. ligger der et referat, som slutter med ”mødet hos Niels Anker Sørensen afsluttedes med kaffe og et spil ”klør knægt””. Et andet referat fra d. 22/4.1965 siger: ”Foreløbigt bruges den gamle kukkasse indtil efter maj, hvor en ny laves”. En kukkasse er ifølge Den Danske Ordbog: ”kasse forsynet med en eller flere linser hvorigennem man kan se en serie af billeder, ofte i perspektiv; almindelig som offentlig underholdning frem til begyndelsen af 1900-tallet”. Vi må antage, at det i Grundfør var noget andet, der blev hentydet til. Det var i øvrigt Aage Vestergaard, eller Hr. Vestergaard, som han ofte tituleres, der fremstillede kukkassen. I slut 1960’erne var der et stående ”slagsmål” mellem GUI’s skiftende bestyrelser og forsamlingshuset om, hvor høj lejen af salen skulle være. Salen i forsamlingshuset blev brugt både til håndboldtræning og badmintonspil. Gymnastikken er ophørt på dette tidspunkt. Oprindelig brugte GUI forsamlingshusets sal op til fire aftener om ugen, men på grund af de trange økonomiske tider blev det skåret ned, endda helt ned til to aftener om ugen, da det stod værst til.

Carsten Andersen. Mr. GUI om nogen. Allerede i 1981 fik Carsten GUI’ s fortjenstmedalje for 15 års lederskab. Nu 35 år senere er Carsten Andersen stadig aktiv i GUI, i mange af disse år som holdleder for oldboys fodbold.

Man vedtog i 1965, at seniorkontingent var på 10 kr pr. kvartal, junior (og lærlinge) 6 kr, børn under 14 år 3 kr. Der skal betales hele året. Der blev som nævnt spillet fodbold i Spørring og håndbold i Grundfør Forsamlingshus, og fra midten af april var der mulighed for at dyrke atletik i Grundfør. Tilbuddet om atletik blev med støtte fra DGI gentaget i midt 1980’erne. Det var ungdomsudvalget med Margit Krogh som formand, der ville give et alternativt tilbud til håndbold og fodbold.

Ikke desto mindre havde GUI en kantine i forsamlingshuset. Den blev oprettet d. 7/5.65 med Aage Vestergaard som bestyrer. Solgt blev kaffe, kage og sodavand, tiltrængt efter træningen. Det fremgår af klubbens annaler, at kantinen, da det gik bedst, havde åbent fire aftener om ugen fra kl. 19 til 21 ”dog senest kl. 22”. Det var på samme møde, det blev besluttet at indkøbe én herre og én dame håndbold. D. 24/4 1965 blev det sidste bal afholdt på Hinnerup Kro i GUI regi, og på den ekstraor-

Begrebet sponsorer og reklameindtægter var ikke ”opfundet” endnu, det blev faktisk først kutyme i 1970’erne. Spillerne skulle selv købe spilletrøje og bestyrelsesmøderne gik i høj grad med at finde muligheder for indtægter, f.eks. i form af planlægning 38


Programmet for sportsfesten d. 22/8 1965 var:

dinære generalforsamling d. 7/9 samme år konfirmerede forsamlingen beslutningen om at stoppe ballerne. Det var samme forsamling, der valgte Aage Vestergaard som ny formand for GUI. At økonomien var stram fremgik af samme generalforsamling:

Kl. 15:

Indviels e af spo Derefte rtsplad sen r: Skole n afholde tikstæv r atlene og s portsst ævne Kl 19 G UI’s pro gram be Der er n gynder åle til s pillere p de hold å de vin og nåle dentil vinde tikstæv rne af a net sam tlet et dip lom.

st 1965: Økonomien i augu Indestående 550, ud fra kantinen) sk er ov i 0 20 (heraf Gæld 930,betale Tjerrild Man besluttede at n (kantinen) 360, (320,-) og malere

Det ømtålelige forhold til alkohol tages op i forbindelse med, at forsamlingshuset i januar 1967 foreslår et samarbejde om en vinterfest. Bestyrelsen for GUI siger ja, dersom forsamlingshuset vil stå for spiritussen. I foråret 1967 omtales ved en ekstraordinær generalforsamling for første gang et muligt halbyggeri i Hinnerup. Carsten Andersen og Karl E. Mikkelsen går ind i haludvalget. Det er samme generalforsamling, hvor Jens Erik Jensen efterfølgende vælges som ny formand. Og lidt morsomt: Erik Andersen omtales som en mulig kridtemand – gæt, hvem der kridter baner her i efteråret 2015? Vi skriver 1967 og den nye sportsplads blev indviet i eftersommeren 1965. Stadig er der ikke for alvor kommet gang i brugen af den nye bane. Først måtte græsset rives op, ny muld køres på – nyt græs sås, og så skulle den hvile et års tid. Det er først i 1969, at bestyrelsen på et møde d. 10/3 diskuterer muligheden for fodboldspil i GUI. Albert Plesner skal søge sognerådet om mål og net, og det undersøges, om der er en ledig plads i serie 5-6.

Resten skulle betales senere (at regnestykket ikke hænger samme er en anden sag!). Der er flere henvisninger her i midten af 1960’erne om regninger til elektriker, maler og smed, der ikke kan betales. Forholdet til alkohol er restriktivt. I forbindelse med sportsfesten d. 22/8. 1965, hvor den nye sportsplads ved kirken skulle indvies, besluttede bestyrelsen: ”Det blev bestemt, at der ikke må drikkes spiritus, hvis nogen har nydt for meget udelukkes de resten af ugen”, man har altså i ordlyden nok forestillet sig, at enkelte brushoveder kunne finde på at have noget gemt ude i buskene. Samme bestyrelsesmøde blev afsluttet med: ”en sodavand og godnat”

En sodavand og godnat 39


De følgende år er præget af tumult omkring træningsforholdene. Badminton rykker til Bakkegårdsskolen i Trige og herrehåndbolden til hallen i Hammel. Damerne fortsætter i forsamlingshuset. I forsommeren 1967 indledes et spændende samarbejde med idrætsforeningen i Hjembæk ved Jyderup på Sjælland. GUI inviteres til at sende et par håndboldhold til Hjembæks sportsfest i begyndelsen af juni måned. Man sender et herre- og et damehold . Efterfølgende konstateres det, ”at turen til Sjælland gik godt: 10 herrer og 8 damer deltog. Damerne vandt deres pulje, men tabte i finalen til Hjembæk. Herrerne tabte puljen, men vandt undervejs over Hjembæk. Turen gik med færge fra Århus til Kalundborg, hvor de blev afhentet. Fest om aftenen og overnatning i telt på ”de gamles hjem”, hvor man også spiste. Hjembæk blev inviteret på genvisit til GUI’ s sportsfest, (Ruth Hansen (Loft)) deltog”. Genvisitten kom dog først senere, efter at GUI havde besøgt Hjembæk endnu engang: I forbindelse med GUI’s 25 års jubilæums sportsuge i slutningen af juni 1971: ”30 gæster fra Hjembæk indkvarteredes i fritidscenteret. Forplejningen foregik i forsamlingshuset og var smørrebrød lørdag aften, rundstykker søndag morgen, varm middagsmad og frokost igen inden afrejsen 19.30 søndag aften.

Svinningehallen. GUI deltog med sportslig succes. Herre hold 2 vandt pokal, øvrige hold kom i slutkampene Og igen i 1972: Sportsfest 17-18 juni 72: ”Hjembæk atter på besøg. Hentes ved Kalundborgbåden, hvorefter der er et smørrebrødsarrangement i forsamlingshuset. Bal til musik af The Gamblers, et af de bedste foreningen har haft i lang tid” Men i sommeren 1972 konstaterer Svend K. Olsen med beklagelse, at det ikke er muligt at samle hold til en ny Hjembæk tur: ”Fritiden er blevet for kostbar, og de der startede samarbejde med Hjembæk er faldet fra” Fodbolden er på programmet i GUI fra 1969. Men ”on-off”, først ved generalforsamlingen d. 20/1.72 bliver der valgt et egentligt fodboldudvalg bestående af Ebbe Mach Pedersen, Carsten Andersen og Svend K. Olsen. GUI havde på dette tidspunkt senior, junior og lilleput hold i fodbold, hold der blev meldt til JBU’s turnering samme forår. Ved den umiddelbart foregående generalforsamling blev i øvrigt Arne Loft og Anker Christensen valgt ind i GUI’s bestyrelse, to personligheder, der siden har haft uhyre stor betydning for fodbolden i GUI. Håndbolden har det stadig godt i GUI og til sommerturneringen 1972 tilmeldes herre serie I og II, serie II damer, OB herrer, junior drenge, junior piger og småpiger.

Ved sportsfesten blev håndboldpokalerne vundet af: Serie A Herrer: Søften Serie B Herrer: True Serie B Damer: Hjembæk ”Efter stævnet var der et stort arbejde med rengøring af fritidscentret” skriver Svend Kannegaard Olsen.

Efter en ekstraordinær generalforsamling d. 29/5.73 bliver Hans Jørgen Jensen valgt til formand. Og på et efterfølgende bestyrelsesmøde d. 27/3.74 varsles et oplæg til en omstrukturering af foreningen, et forslag der skal forelægges den tilstundende generalforsamling. Til stede ved det revolutionerende møde var: Hans Jørgen Jensen, Arne Loft, Anker Christensen,

GUI deltog i et indestævne i Hjembæk i 40


Børge Olsen og Asger Sørensen. Forslaget, som blev vedtaget på generalforsamlingen d. 16/4.74, var: ”Bestyrelsen skal udvides på følgende måde: Foreningen skal deles op i tre udvalg, henholdsvis festudvalg, håndboldudvalg og fodboldudvalg, med tre medlemmer i hver, endvidere skal selve bestyrelsen bestå af formand, kasserer og to medlemmer mere. De tre udvalgsformænd skal også indgå i bestyrelsen, disse vælges for en 1-årig periode”. Bestyrelsen, der kommer til at føre GUI ind i en struktur, som grundlæggende stadig eksisterer i 2015, kom til at bestå af Hans Jørgen Jensen, formand, og i øvrigt: Børge Olsen, Anker Christensen og Asger Sørensen. I håndboldudvalget genkender vi Ruth Loft, Ejvind Pedersen og Anders Mortensen. Fodboldudvalget rummede Vagn Nielsen, Carsten Andersen og Arne Loft, og endelig møder vi i festudvalget Knud Jensen (gamle Knud) for første gang sammen med Vagn Christensen, Frede Poulsen (Frits Poulsens far), Svend Juhler og Frode Nielsen. Økonomisk går det jævnt fremad i første halvdel af 1970’erne. Lokaleforholdene for håndbold og badminton er der ved at være styr på med Haldum-Hinnerup Hallen i brug og med badminton på Rønbækskolen. I 1975 starter diskussionen om klubdragten. Der er gamle fotos fra 1953, hvor håndboldherrer spiller i røde-hvide striber, men der er også fotos af damerne i røde bluser. På et møde i bestyrelsen d. 25/5 tages diskussionen op. Der er to forslag: rød/hvid stribet eller helt rød – ”kunne ikke afgøres på mødet” konstaterer sekretæren. Det skulle blive en langvarig og hed diskussion, som først på et bestyrelsesmøde d. 14/2. 1977 fandt sin foreløbige afgørelse: ”Det er på dette bestyrelsesmøde, det vedtages, at spilledragten er rød/hvid stri-

bet trøje, hvide bukser og røde strømper”. Men det skulle jo for generalforsamlingen. På bestyrelsesmødet d. 28/12.77 enedes man om ordlyden: ”Forslag til vedtægtsændringer på kommende generalforsamling”: ”Foreningens spilledragt er rød/hvid stribet trøje, hvide bukser, røde strømper”. Ordlyden blev enstemmigt vedtaget på den efterfølgende generalforsamling d. 31/1.78. Men hermed slutter historien ikke: d. 31/11.79 er den igen gal med spilledragten: Da Grundfør bageri har givet en spilledragt bestående af strømper, bukser og trøjer er der opstået et problem, da trøjer er i farven rød. Bestyrelsen drøftede, hvad der skulle gøres, og man blev enige om, at der på generalforsamlingen ville blive forespurgt om en dispensation til, at førsteholdet i fodbold kan spille i den røde trøje i den kommende sæson. Denne dispensation blev givet på generalforsamlingen d. 24/1.80, men det affødte en skarp diskussion. Der var som sædvanligt 25 fremmødte til generalforsamlingen. Men klubdragten dukker op igen. Fra generalforsamlingsreferatet d. 14/1.81: ”det andet forslag lød på, at klubbens rød/hvide trøje skulle udskiftes. Der var indsamlet 19 underskrifter om ændring af klubdragten. Til dette forslag fremkom der mange kommentarer af forskellig art. Forslagsstillerne havde dog ikke noget alternativ til klubdragten. Ved afstemningen var der 26 stemmer imod at dragten skulle laves om, 6 stemte for. Forslaget faldt og blev ikke vedtaget” d. 13/1.82 på et bestyrelsesmøde: ”Oplæg til lovændring på kommende generalforsamling: GUI’ s klubdragt/turneringsdragt skal være rød/hvide stribede trøjer med striberne på langs af kroppen, stribebredde 5 til 8 cm eller nærmeste mål, der føres på marke41


Et kvindehåndboldhold, hvorom der stod respekt: Stående fra venstre: Susanne Hvilsted, Grethe Rasmussen, Yrsa Rasmussen, Hanne (murer)Pedersen, Grethe Holm, Kirsten Nielsen, Ulla Braad. Siddende fra venstre: Tove Nielsson, Birgit Dinesen, Åse Mundt, Karen Andersen, Lene Sørensen, Gitte Hove og Mona Jensen

det, hvide korte bukser og røde strømper, træningsdragten rød”. Hermed går man et skridt videre, og spilledragten ligger nu formelt fastforankret i vedtægterne. Der er senere i 00´ere sket en tilføjelse: ”at bestyrelsen kan dispensere fra ovennævnte”. Men én ting er, at diskussionen er forstummet på skrift, det betyder ikke, at man ikke i omklædningsrummene her i 2016 stadig morer sig over sagen. Der var også engang, hvor dame håndboldspillerne blev præsenteret for en bluse med skråstribning ”bolchestriberne” – hvilket på det nærmeste medførte en paladsrevolution. I efteråret 1975 på et udateret bestyrelsesmøde: ”midlertidigt lysanlæg er

opstillet. Forslag om nedgravning af kabler, tilslutte master, måler mm. Udgifter 10.000,- som skal lånes på en kassekredit i Andelsbanken. Gravearbejdet påbegyndes mellem jul og nytår 75”. Men arbejdet kan dog ikke påbegyndes på grund af manglende tilladelse fra kommunen. I februar 76 kommer der dog gang i anlægget, da kommunen har givet tilladelse til opstilling af lysanlægget. Kommunen tilbyder endda at sørge for gravearbejdet og andet vedrørende opstillingen. I øvrigt er det første lysanlæg omtalt andet sted i jubilæumsskriftet i artiklen ”Det skrev pressen om GUI”. GUI’ s indsats i arbejdet omkring lysanlægget medfører, at Hinnerup kommune 42


Det bliver fastslået, at baderummene tilhører GUI. Det blev betragtet som en nødløsning, og Arne Loft skulle kontakte E. Dalsgård (skoledirektør) om fremtiden, den fremtid, der medførte, at den i 1908 opførte bygning, som har rummet Grundfør Skole, Grundfør Fritidscenter med tiden blev til Grundfør Medborgerhus og klubhus for GUI.

i oktober 76 i Aarhus Stifttidende kundgør, at kommunens sportspokal tildeles GUI for arbejdet med etablering af lysanlæg, gode sportslige præstationer og det gode kammeratskab i klubben. Knud Jensen vælges til at modtage pokalen på klubbens vegne. En anden af klubbens ”Store” optræder for første gang i 1976: ”Generalforsamling 21/1.76…… Ny i festudvalget er Bent Hansen”. Når vi nu er ved ”de store” i foreningen, så er det i 1977, at Finn Koldby kommer ind i festudvalget og således omtales for første gang i GUI’s annaler. Der oprettes også et badmintonudvalg på denne generalforsamling d. 18/1 1977. Finn Koldby vælges ind heri og bliver formand for udvalget på det efterfølgende konstitueringsmøde. På denne generalforsamling vedtages også vedtægtsændringer, der fastlægger valgprocedurerne til hovedbestyrelse og udvalg, som de også fremgår af de nugældende love i 2016 (med enkelte efterfølgende justeringer). Det er samme Finn Koldby (senere mangeårig hovedformand), der sammen med Arne Loft og Gunnar Petersen d. 8/3 1977 fastlægger brugen af Grundfør Fritidscenter i samarbejde med centrets leder og tidligere formand for GUI Aage Vestergaard. Følgende besluttes: Omklædning og hobby: Hver aften Kantine (dagligstuen): onsdag, fredag, lørdag Omklædning bordtennis: onsdag

By- og sportsfesten 1978 blev traditionen tro indledt med flaghejsning. Derefter holdt formanden for kulturelt udvalg, Vagn Christensen indvielsestalen for det nye idrætsanlæg nord for den gamle bane ved kirken. I talen sagde Vagn Christensen bl.a.: ”Det er mindst 35 år siden, jeg spillede fodbold for første gang i Grundfør. Den gang var der ikke en permanent bane, men kun en god græsmark til låns. Kort tid efter blev der stillet plads til rådighed, hvor Skoletoften er i dag, for så endelig at flytte herned til Grundfør Stadion. Jeg er sikker på at mange virkelig har haft mange fornøjelige timer her. Det er vel stadig ikke luksusforhold. Vi kunne vel godt ønske bedre omklædnings- og klublokaler, men jeg tror, at idrætsfolkene er glade for det nye anlæg. Jeg håber, at det nye idrætsanlæg kan lette arbejdet for klubbens ledere og være til glæde for dem, der deltager i spillet”. Den første fodboldkamp, der umiddelbart efter indvielsen blev spillet på den nye bane var en seniorkamp mellem Grundfør og Ødum-Hadbjerg. GUI vandt 4-3.

By- og sportsfesten 1978 blev traditionen tro indledt med flaghejsning

43


I perioden op til GUI’ s 115 års jubilæum i 1981 er de væsentligste arbejdsopgaver de ”omforandringer af Fritidscentret” som Vagn Christensen lagde op til i 1978. Der skulle opføres en ny tilbygning, som kunne indvies i forbindelse med jubilæet. Tilbage i januar 1980 ved generalforsamlingen: ”Carsten Andersen mente, at det var den bedste sæson indtil nu, senior rykker op i serie IV, oldboys vinder deres pulje. En succesrig tur til Hamborg for børneholdene.” Hinnerup kommunes sportspokal gik i 1976 til GUI, bl.a. begrundet i klubbens gode kammeratskab

1983 serie 6. Siddende fra venstre: Helge Christensen, Henning ”Buster” Larsen, Jørgen Christensen, Harry Olsen, Ove Winther, Jan Schøler, Robert Krak, Poul Frede Sørensen

44


Knud Jensen beretter om By- og sportsfesten (en succes, som også skyldes byens borgere) derudover både forårs og efterårsfest. Frits Poulsen træder ind i badmintonudvalget. Der var 25 fremmødte til generalforsamlingen”. Når antallet af fremmødte til generalforsamlingen også nævnes her, er det fordi, det tilsyneladende er et magisk tal for GUI. Lige siden 1946, hvor klubbens første samlede hukommelse foreligger, er antallet af fremmødte til generalforsamlinger 25 +/- et par stykker.

Ved generalforsamling i vinteren 81 konstaterer man, at den nye bane er taget i brug (altså sommeren 80). Til 81-sæsonen i fodbold er tilmeldt det største antal hold nogensinde: 5 ungdomshold, 2 seniorhold og et OB. Håndbold: 5 børnehold og 6 seniorhold. Badminton 45 motionister, men ingen turneringshold. Sportsfesterne giver nu overskud i omegnen af 15.000 kr år efter år. Omsætningen er på knap 100.000 om året med et overskud lidt over 30.000 kr. Der nedsættes et ad hoc jubilæumsudvalg.

Stående fra venstre: Carsten Andersen (træner), Anker Christensen, Flemming Sørensen, Ole Knudsen, Jan Svendsen, Ejnar Eriksen og holdleder HC Hinrichsen

45


Bestyrelsen konstituerer sig som: Formand: Finn Koldby Andersen, kasserer: Mona Jensen, Jørgen Sørensen og Hans Jørgen Jensen. Jubilæumsudvalget: Bent Hansen, Kurt Nielsson og Vagn Christensen - og med udvalgsformændene: Harry Olsen fodbold, Gunnar Petersen Håndbold og Frits Poulsen Badminton kunne 115 års jubilæet ikke være i bedre hænder. Jubilæumsfesten d. 24/10. 1981 bliver en stor succes med mange gæster. Specielt indbudt er æresmedlemmerne Jens Hvid Rasmussen, Top-Jens (Sørensen) og Jacob Laursen, formanden for idrætssamvirket og Vagn Christensen og Ejnar Dahlsgaard. Jacob Laursen, som er omtalt i en anden artikel her i skriftet, var personen, der i 1921 vandt en sølvske som 1. præmie ved en kapskydekonkurrence. Jacob Laursen blev som den første i GUI udnævnt til æresmedlem. Jacob var 77 år ved udnævnelsen, og som der stod i Aarhus Stifttidene i 1977: ”Denne hæder tildelen kun en person, som i mange år har virket i GUI, eller har været en nær ven af foreningen. Jacob Laursens udnævnelse er foretaget på det sidstnævnte”. Top-Jens’ pokal tildeles Børge Olsen og JENI el’s kammeratskabspokal Ruth og Arne Loft. Jens Hvid Rasmussen (formand i 1930), Carsten Andersen, Hans Jørgen Jensen, Ruth og Arne Loft tildeles fortjenstmedaljer for mere end 10 års arbejde inden for idrætsforeningen. Fortjenstmedaljer som i øvrigt kun senere er tildelt Finn Koldby Andersen, Leif Konradsen og Finn Jakobsen (ved 140 års jubilæet i 2006). Ved generalforsamlingen d. 20/1.82 rykker GUI endnu et skridt mod ”de moderne tider”: Stemmeret og valgbarhed gives til de 18-årige. Det er en logisk følge af, at stemmeretten til folketing og kommunevalg i 1978 var blevet sænket fra 20 til

18 år, man kan måske mene, at GUI var lidt langsomme i optrækket. Nu følger valgbarheds- og stemmeret også i GUI myndighedsalderen i samfundet. Bent Hansen hædredes for sin indsats i forbindelse med jubilæumsskriftet. Endvidere konstaterer bestyrelsen: ”Til generalforsamlingen serveres franskbrød og øl”. I sommeren 1982 foregår den officielle indvielse af klubhuset, ”hvortil der var inviteret folk fra kommunen, arkitekt, håndværkere, æresmedlemmer og folk fra foreningen”. På generalforsamling januar 1983 konstaterer formanden Finn Koldby at: ” Klubhusbyggeriet er tilendebragt, og der er fremkommet gode og pæne lokaler. Byggeriet er gennemført uden økonomisk belastning for klubben”. På samme generalforsamling vedtages to ”stille revolutionære tiltag”: Udvalgene skulle have egen økonomi, og oprettelse af et egentligt ungdomsudvalg. Efterfølgende konstituerer bestyrelsen sig således: Arne Loft formand, Mona Jensen kasserer, Knud Espersen sekretær og Frank Rasmussen. Som en lille passus i referatet fremgår: ”Samtlige henvendelser til kommunen af økonomisk art skal gå gennem idrætssamvirket”, det står ukommenteret i referatet, men er dog opfyldelsen af de profetier, Bent Hansen og Jørgen Sørensen har fremført som et kommende og væsentligt problem adskillige år tidligere. Heldigvis har det ikke haft den store betydning senere. Det er først ved den ekstraordinær generalforsamling d. 10/2.84 at ungdomsudvalget endeligt bliver oprettet: ”Oprettelse af et ungdomsudvalg på 3-5 medlemmer, hvor formanden er medlem af bestyrelsen. De øvrige udvalg skulle nedskæres på følgende vis: Fodbold 3 medlemmer, badmin46


ton 2 medlemmer, håndbold 5 medlemmer, festudvalget 3-5 medlemmer. Forslaget blev vedtaget”. Forældre til børn under 18 år får stemmeret og valgbarhed på generalforsamlingen. Ungdomsudvalget blev: Knud Jensen, Erik Mundt, Bent Hansen og Margit Krogh; senere på endnu en ekstraordinær generalforsamling d. 30/5.84 udvides ungdomsudvalget med Hanne (murer) Pedersen og Tove Sørensen fra håndbold. Finn Koldby påtager sig nødtvungen jobbet som ”husforvalter” året ud – hvem sidder stadig som husforvalter nu 31 år senere? Med disse vedtægtsændringer er GUI i 1984 endeligt bragt ind i de moderne tider. Der er løbende sket vedtægtsændringer og justeringer, men grundlæggende er det vedtægterne fra 1984, der er gældende den dag i dag (2016). Selve organiseringen af GUI er ligeledes justeret løbende.

Vi ved, at hovedbestyrelsen på dette tidspunkt består af Arne Loft formand, Mona Jensen kasserer, Knud Espersen sekretær og Poul Sørensen med Finn Koldby som suppleant. Udvalgsformændene er: Kurt Nielsson, håndbold, Jørgen Christensen, fodbold, Marianne Espersen, badminton og Margit Krogh, ungdom. Forhandlingsprotokollen efter 1984 er desværre bortkommet, men ligesom vores gamle fane dukkede op dels på en affaldsbunke, dels på et loft, kan det jo være at protokollen findes et eller andet sted i en af ovennævnte personers gemmer.

Et typisk festugeprogram fra slutningen af perioden 47


Ildsjælene De, der ikke ønskede at blive formænd, men alligevel arbejdede hårdt og inderligt for foreningen. Den Danske Ordbog definerer en ildsjæl som ” person der udviser brændende entusiasme eller stor begejstring” og man kan i samme ordbog finde ”beslægtede” ord, blandt disse finder vi: ”Dydsdragon, Aficionado, Humørspreder, Hidsigprop og Skør kule”. Den Danske Ordbog angiver også et index (op til 100) for lighed mellem ”ordet” og ”beslægtede ord”. De tre førstnævnte har et index på ”71” mens de sidste ligger nede på ca. ”60”. Nu kan man jo selv finde ligheder, når nedennævnte ildsjæle er hudflettet. Det drejer sig i nyere tid om personligheder som Bent Hansen, Hanne Pedersen og Knud Jensen. Og så løber man jo altid risikoen for at overse vigtige personer, når man nævner navne, men det må man så skælde mig ud over en anden gang. De tre nævnte personer lever til fulde op til begrebet ”ildsjæl”.

Dydsdragon, Aficionado, Humørspreder, Hidsigprop og Skør kule

48


Bent Hansen Bent Hansen var en af kæmperne, hjørnestenene i GUI gennem mange år. Bladmand, kontingentopkræver, medstifter af ungdomsudvalget, formand for festudvalget og meget mere. Som Bent Hansen selv beretter: ”Jeg kom til Grundfør i 1964 og levede de næste 8-9 år en beskyttet tilværelse, hvor jeg nøjedes med at sende mine børn til sport i GUI. Men i 1973 (menneskets hukommelse er plastisk, det var ved generalforsamlingen 21/1.76, at Bent Hansen som nyvalgt kom ind i festudvalget) skete der imidlertid det, at et par kloge hoveder – det var Vagn Nielsen, Byvænget og Knud Jensen, Algade – havde fået den geniale tanke, at de syntes, det måtte være en god idé, at få valgt mig ind i festudvalget….. I de år, hvor jeg samarbejdede med bla. Knud Jensen, Finn Koldby, Frank Rasmussen og den altid idérige og fantastiske spadsmager Kurt Nilsson, ja, da var der bare drøn på. Ingen behøvede at kontrollere hinandens arbejde. Det blev bare gjort, som det var aftalt”.

set på cykelstien på Herredsvej. Bent Hansen skriver: ”I dag tager jeg hatten af for de ansvarlige politikere i 1975, som bevilgede de fornødne penge (til en cykelsti) og investerede i noget fornuftigt for vore børn. I samme åndedrag må jeg med skam sige, at jeg er dybt skuffet over at vore politikere mere end 20 år efter, endnu ikke har taget sig sammen til at få lys på den mørke cykelsti. Det er ikke alene uforsvarligt, det er en hån mod børnene både fra Hinnerup og Grundfør”. Bent fik sit lys på cykelstien, to år senere, efter 22 års kamp – det er da at bide sig fast i en sag. Vi er mange, der husker Bent Hansen fra de årlige generalforsamlinger i GUI. Når alle formalia var overstået, og vi længtes mod pølsebordet og fadøllet – Jaaaa så har jeg lige et par spørgsmål, sagde Bent – og vi vidste, at det ville komme, år efter år, sikkert som Amen i kirken. Bent var en grundig mand, der ville have alt på det rene og også forstå detaljen. Bent Hansen blev æresmedlem i GUI på sin 50 års dag, og det var daværende formand for GUI, Lisbeth Jørgensen, der skrev lykønskningen i GUI avisen. Lisbeth skrev bl.a.: ”Bent har tidligere givet udtryk for, at han bla. ikke lader sig førtidspensionere fra sit job på Århus Stifttidende før de unge, der skal tage over, kan mindst 25% af det, Bent selv kan og har lært sig gennem sit mangeårige virke på den rigtige avis”. Bent Hansen gik bort i begyndelsen af august 2006. Bent blev bisat fra Grundfør kirke tirsdag d. 9. august. Sognepræst Kjeld Bjørn Nielsen sagde ved bisættelsen, at ”flaget gik på halv på sportspladsen, da vi havde fået besked om Bent Hansens alt for tidlige farvel til livet”.

I 1984 vedtoges det på GUI’s generalforsamling, at der skulle oprettes et ungdomsudvalg til varetagelse af børns og unges interesser. Bent fortæller: ”Da man var ledig på markedet, var det naturligt at gå ind og gøre et stykke arbejde her. Jeg fik igen følgeskab af en god loyal arbejdsstyrke, idet Margit Krogh, Erik Mundt og Knud Jensen, var med til at få startet ungdomsudvalget”. Senere har Bent Hansen arbejdet med edb-programmerne bag kontingentopkrævningerne, holdkort, ajourføring af GUI’s medlemskartotek, og ikke mindst som redaktør af GUI avisen. Bent Hansen havde en skarp pen. Talrige gange har han i avisen og i breve til kommunen angrebet politikerne for ikke at leve op til deres forpligtelser. Ikke mindst i forbindelse med en af Bents hjertesager: Ly49


Hanne Pedersen aktiv old girls håndboldspiller, men hun erindrer tydeligt, at hun var med på GUI’ s første hold i 1976 – det var dengang, jeg kun var 33 år. Puha, hvor er alle de år dog blevet af”. ” Trænergerningen har Hanne selv beskæftiget sig med, idet hun senere har været træner for flere ungdomshold. Hun har ligeledes været behjælpelig mange gange ved dommerbordet i Rønbækhallen. Hanne er også GUI’s kontaktperson til JHF med samtlige turneringsplaner indenfor håndbold. Hun har heller ikke noget imod, at hjælpe GUI i tiden fremover, hvis de da vil bruge mig, tilføjer hun på sin kontante og bestemte måde – Det var så det interview!”

Hanne Pedersen og Knud Jensen morer sig ved By- og Sportsfesten i 1996

Hanne Pedersen, blandt GUI’ere bedre kendt som “Hanne Murer” har overvejende slået sine folder i håndboldafdelingen. Først som spiller, senere som ungdomstræner og som kampfordeler og ved dommerbordet. Men Hanne Murer er måske bland GUI’erne, som ikke spiller håndbold, bedst kendt som pølsebodens general ved Byog sportsfesterne. I 20 år styrede Hanne pølseboden med fast og sikker hånd. Og ve den arme stakkel, der forsøgte at trænge ind over Hannes enemærker.

Lad Hanne Pedersen selv slutte dette afsnit (om sit job i pølseboden ved By- og sportsfesterne): ” En tilbagevende begivenhed er sportsfesten, hvor jeg har været i pølseboden. Her opleves fest og farver og meget mere, hvorom jeg intet vil berette, da det absolut må høre under privatlivets fred, ånd bare lettet op…”

År efter år førte Hanne Murer nøje regnskab med hver eneste pølse, toast og slikpose, der blev langet over disken. Nærværende artikels forfatter har mangen gang ud på de sene timer ved By- og sportsfesterne set Hanne minutiøst føre sin kolonnebog. Hanne Murer var og er en dame af forholdsvis få, men hvasse ord - en knivskarp og præcis tunge - læs blot her, hvad Bent Hansen fik ud af at forsøge at interviewe Hanne: ”Når du stiller Hanne otte spørgsmål, får du fem ”nej” og tre ”ja”. Det var så den samtale. Jeg hæftede mig meget ved de tre ”ja”, som jeg fik en hel del ud af. For et par år siden besluttede Hanne at stoppe med at være

Hanne Pedersen i midten 50


Knud Jensen Knud Jensen, “Gamle Knud” blev desværre for os alle, ikke så gammel, som han fortjente. Knud Jensen var en ægte Grundførdreng og -borger. Der er næppe den aktivitet, som Knud ikke har sat sit fingeraftryk på. Fodboldspiller i sine yngre år, træner for mange ungdomshold og aktiv, drivkraft og primus motor ved By- og sportsfester gennem mere end en menneskealder. Ikke mindst motorsporten havde Knuds interesse og spændende arrangementer med rigtige racerbiler, modelracere og motocross stod han for ved byfesterne. Knud Jensen var også et festmenneske. Utallige er de fester han har arrangeret i GUI regi: Første mand der dukkede op, sidste mand der gik hjem og første mand, der dukkede op til oprydningen næste dag. Men lad de mindeord, GUI’s nuværende hovedformand skrev i pressen om “Gamle” Knud fortælle historie:

GUI’s første ynglingehold i fodbold. Siddende fra venstre: Carsten Møller, Mikael Bundgaard Mikkelsen, Niels Holger Hansen, Lars Rasmussen, Thomas Christensen og Toni Hansen. Stående fra venstre: Keld Andersen, Ivan Hansen, Mogens Larsen, Lars Olsen, Robert Krak, Flemming Sørensen, Jan Tjerrild og hjælpetræner Knud Jensen. Holdets træner var Knud B. Jensen

Knud Jensen her til venstre sammen med en af de andre ”store” GUI’ere, Erik Braad, som gennem mere end en menneskealder har sikret, at tørstige spillere kunne få en øl eller en vand efter kampen

Mindeo rd: Knu d Jense Det var n, Algad med sto e, Grun r sorg, v samt he dfør. i i Grund le venn før Ung ekredse meddele doms - & n , onsda lsen om Idrætsfo g den 2 Knud Je tids syg rening, 9. april nsens a dom. 2015, m lt for ti Knud ha odtog dlige dø r igenne d, efter m en he spiller, tr kortere l menne æner, u s ke d a valgsme aktivt m dlem, alt lder været akti edlem a v i GUI, muligma f GUI´s Man gik som Petanqu nd og s aldrig fo eafdelin enest s rgæves et eller om et g. til Knud andet, s , hv ærligt h GUI, som åndværk is man lige skull alle ven e have o smæssig ner og b værksm rdnet t. Det g e kendte, æss ælder s for Knud åvel os lille værk ige baggrund s kunne, m i om kare sted på ed sin h tmager, Algade, var en ri åndfikse lid om det gtig hån t af hve så gjald dværke Knud va rt, i sit t i træ e r. r også e ller i me n trofast derne h tal, han ver fred og aktiv a g efterm d meget e iddag i M ebattør og delt r blevet ager til edborge vendt o savne h mørhuset, g drejet ans akti hvor ma i årenes ve delta Der er ik ngt og løb. Vi v gelse. ke mang il komm e i Grun deltage e til at dfør, de t i rigtig r ikke ke mange samling n ti d n te g i land shuset, K n u d , s for han præmie byen, ge andre ti whist, S har nnem m ng. ildeloge ange år; Vore ta n, GUI o Fornker gå g mange r først o meget sv mange g fremm ær tid o est g vi vil for Inge alle altid til Ingelise, som lise. stå klar har haft Vore ta med hjæ en nker gå lp og en r også ti svære ti snak l de tre d. sønner og dere s familie Æret væ r, i den re Knud s minde ! Bisætte lsen fin

der sted

fra Grun d

Leif Kon radsen Hovedfo rmand Grundfø r Ungdo ms - &

51

før Kirke

Idrætsfo

, tirsdag

rening

den 5. m

aj kl. 13

.00.


52


53


54


55


56


57


By- og sportsfester

Finn Jakobsen og Leif Konradsen i teltet

At feste har vi altid været gode til i GUI. Men festerne har gennem tiderne tjent forskellige formål. Groft kan man inddele festerne fra midten af 1940’erne og frem til i dag i fire epoker: 1946-1956: Ungdomsforeningens identitet. Betænk, at gårdene var fyldt med karle og piger, måske 10-15 pr. gård. De unge var mellem 14 og 25 år gamle og Grundfør Ungdomsforening tilbød samvær og dans i de unges sparsomme fritid, og det har nok været begrænset med andre fritidstilbud.

presset økonomisk, var selv små overskud på festerne afgørende for overlevelsen. Det gik så vidt, at man flyttede ballerne til Hinnerup Kro, hvor tilstrømningen fra Grundfør nok har været begrænset, men hvor ungdommen fra Hinnerup har været med til at lægge skillinger i kassen til GUI. I den sidste tid af perioden, blev misforholdet mellem arbejdsindsatsen til at arrangere ballerne og indtægterne for store til, at GUI’ s bestyrelser ønskede at fortsætte med at arrangere baller på kroen.

1956-1980: GUI’ s økonomiske overlevelse. Sammen med ande- og gåsespillet den eneste indtægtskilde ud over kontingentet. I en tid, hvor foreningen virkelig var

1980-midt 1990’erne: By- og sportsfesterne i Grundfør havde sin opblomstrings– og succesperiode. Ugelange sommerfester tiltrak over 1000 deltagere og gæster, 58


og overskuddene fra arrangementerne var for GUI betragtelige og var med til at grundlægge den sunde økonomi, GUI har haft siden. Men der var ikke alene tale om økonomiske arrangementer; by- og sportsfesterne var også med til at markere GUI i lokalsamfundet og til at befæste sammenholdet, kammeratskabet og aktivitetsniveauet blandt GUI’s medlemmer. Der har ofte været talt om Tordenskjolds soldater i denne sammenhæng, men det skal opfattes positivt. Sammenholdet, om det kæmpearbejde det var at arrangere festerne, blev videreført i sammenholdet om at fremme den sportslige aktivitet i klubben. Hvem af os ”ældre” husker ikke dagen efter by- og sportsfestens afslutningsaften, når der var ryddet op, teltet var pillet ned, grillen tændt og Top-Jens’ sidste fustage skulle tømmes?

Håndbold til en By- og Sportsfest. Birgit Jensen griber bolden, og i baggrunden lurer Mona Jensent parat til et krydsløb

og sportfesterne var ikke så vigtige længere. Hvis det ellers var en god fest, så så vi stort på, om der kom et begrænset underskud. Nu fester vi for festens og vores egen skyld.

1995-2015: Det økonomiske havde ikke længere den store betydning. Klubbens økonomi var solid, overskuddene fra by-

Musik-quizz. Ole Mikkelsen og Robert Krak styrer 59


Sportfest 1992 Vi giver et eksempel på en sportsfest: Den årlige sportsfest ligger i år i uge 32 (02.08-07.08). Der er gennem årene skabt en masse gode traditioner, som vi også i år vil forsøge at holde i hævd. Der er selvfølgelig håndbold og fodbold for børn i alle aldre igennem hele ugen. Marianne Fredriksen har et arrangement for børnene i teltet, børnenes kræmmermarked, hvor ”de unge mennesker” kan købe/bytte/sælge. Der er maleriudstilling i forsamlingshuset – det er Knud Jensen, der her er bagmand. Motocross er ligeledes på programmet, det samme er Dennis Sørensen, der underholder onsdag aften i teltet – begge dele for 2. år i træk. Margit Koldby (Krogh, red) vil lave ”narrestreger” i teltet, og torsdag skal hele den ”Grundførske” familie på vandrequiz. Vi skal naturligvis også kåre Grundførs stærkeste mand. Harry Hovgaard, Jens Hvass, Ejnar Eriksen samt Finn Koldby (i handicapklassen) er de modige. Fredagen slutter på sædvanligvis i teltet med musik og grill. Formålet med sportsugen er som tidligere, at vi alle skal hygge os en lille uges tid, hvis vi så samtidig kunne skabe et lille økonomisk fundament for det idrætslige i klubben, gør det jo heller ikke noget. Alt dette er betinget af at alle bakker op omkring arrangementet, og at en Progra masse ”frivillige” giver en hånd med. m Begge dele er vi i festudvalget Sønda g d. 2.a overbeviste om vil lykkes ugust 8.45 – så derfor: OPTOG 9.30 genne m bye MORG n (HOT ENKAF 10.00 Hinner FOD FE i te Go’ fest up) ltet BOLD/ 12.00 H Å NDBOL Ole Mikkelsen BØRNE D Ung 13.30 NES K domss Gru RÆMM Festudvalget tævne ndførs ERMAR 14.00 r stærke K Ma ED ste ma leriuds n tilling d forsam fernise 15.30 ring i FOD lingshuset BOLD (serie 3) opv og såd isning skamp an fort satte d med g et hele adefod ugen b bold m afslutt l.a. ellem ende f bydele ølgend ne, e freda g: Freda g d. 7. a ugust 18.00 OLD BOYSC 20.00 UP Hin FES nerupT I TEL Søften T ET Gril -GUI Tømm l og mu ermæn sik af dene 60


Der gøres status efter en By- og Sportsfest. Niels-Ole Hørlyk, Ib Hesselberg, Bent Hansen, Erik Braad, Knud Espersen, Knud Jensen og Finn Koldby

Vi lagde gerne en månedsløn i teltet under Sportsfesten

Det var på den tid, hvor Finn Koldby var formand for GUI, Niels-Ole Hørlyk næstformand, Ulla Braad kasserer, Jens Clarup sidste bestyrelsesmedlem og Ole Mikkelsen formand for festudvalget. Men det var ikke dem, der var de mest afgørende drivkræfter bag sportsfesterne på den tid. Det var Leif Konradsen og Finn Jakobsen, der altid tog en uges ferie under festivitasen, og trofast stod i teltet, hvis de da ikke lige var

ude på sportspladsen. Det var Hanne Murer i pølseboden, Ulla Braad i tombolaen, og Knud Jensen og sønner stillede op med den helt store maskinpark, når teltet skulle rejses. Mac Per’sen, hos os bedre kendt som ”Tømmermændene”, var fast husorkester, og som vi sagde dengang: Vi lagde gerne en månedsløn i teltet under Sportsfesten. 61


Den lille klub i lokalsamfundet Nærværende skribent har rødder og er opvokset i en københavnsk storklub. Det var noget af et kulturchok, man blev udsat for som tilflytter til Grundfør i 1979. Hvilken oplevelse det var at komme “på landet”, til idrætsledere der stadig havde gløden, lysten og glæden ved bare at være med. Om vi tabte, nå ja, så råbte vi højt, brokkede os, men fem minutter efter var vi lige gode venner igen og parate til næste oplevelse på banen. Der er det, der ligger bag vores slogan “den lille hyggelige klub i lokalsamfundet, hvor der er plads til alle”. Nedenstående møder én på GUI’ s hjemmeside:

Den lille hyggelige klub i lokalsamfundet, hvor der er plads til alle

GUI LÆGGER VÆGT PÅ SOCIALT SAMVÆR MED PLADS TIL ALLE Der skal være plads til alle i alle afdelinger uanset evner og social baggrund. Vi vil selvfølgelig gerne vinde en kamp, men samværet og hyggen skal altid være i højsædet. GUI har altid haft ry for at være en hyggelig idrætsforening, hvor man kan dyrke sport, under ordnede forhold, til en overkommelig pris. Det lægger bestyrelsen vægt på stadig er gældende og vil være gældende i årene fremover.

Somme tider kan det sociale dog give en smule problemer, som en af vore fodboldtrænere for 1. holdet udtrykte det i 1996: ”Når man kommer som ny til klubben, fornemmer man hurtigt det gode sammenhold, der eksisterer, samt den store opbakning, der er fra byens borgere. Samtidig er der en stor åbenhed over for nytilkomne, der lynhurtigt bliver inddraget i sammenholdet og det sociale samvær. Apropos socialt samvær, så kan man som træner

en gang imellem godt få grå hår på hovedet, når man gentagne gange har set flere blege og trætte hoveder. Ja, endog vækket spillerne før en vigtig turneringskamp på grund af lidt for meget ”socialt samvær” aftenen (natten) i forvejen. Man kan godt blive lettere frustreret over dette, men finder dog hurtigt ud af, at det sociale samvær rent faktisk er en af grundpillerne i foreningens eksistens” (citat: Leif Brøgger). 62


Af de 13 piger på holdet ses her bagest fra venstre pigepuslingenes træner Lisbeth Jørgensen, Sanne, Nicole, Majken, Kirsten og Fie. Forrest fra venstre Anja, Anette, Pernille og Linnea

Selv om vi er er en lille idrætsforening, kan vi dog udrette store ting. I begyndelsen af august 1997 afholdt GUI og DGI amtsmes– terskaber i udendørshåndbold for samtlige rækker. Det blev en bragende succes, og som et medlem af håndboldudvalget, Lisbeth Jørgensen udtrykte det:

Det viser, at vi kan, hvad vi vil – OG VI VIL! Pigepus i kamp ved Amtsmesterskaberne i 1997

Der var en fantastisk opbakning fra foreningens medlemmer til arrangementet, mellem 50 og 70 deltog aktivt som hjælpere, og en række af byens borgere, der ikke engang var medlem af foreningen, gav en hjælpende hånd som vejvisere og parkeringsvagter. Det vækker til eftertanke, det viser hvilket sammenhold, der er i vores lille landsbysamfund.

Gennem årene har mange trænere taget på udflugter og træningslejre med børnene. Således f.eks. i efteråret 2004, hvor et hold trænere tog med 18 små fodboldspillere til Mors. Nogle forældre havde stillet et sommerhus til rådighed og ud over dette lå børnene i telt. Der blev øvet fodbold, men 63


Mikropus årgang 96 var i 2004 på telttur til Sillerslev på Mors. Efter badeturen spilledes den legendariske straffekonkurrence ”Himmerig og Helvede”

Det var alle tiders weekend. Kombinationen af sjov og alvor skete gennem leg og boldspil

også badet og lavet mad over bål på spejdermanér. Ud over selve fodboldspillet var der en sidegevinst, der siger noget om GUI: ”Det var alle tiders weekend. Kombinationen af sjov og alvor skete gennem leg og boldspil. Vi fik samtidigt snakket med børnene om ”fair play”… og sammenspil, sammenhold og meget andet… vi har prøvet at sove i telt – langt væk fra far og mor, og det gik rigtigt fint for alle”. (citat: Johannes Gammelgaard)

af velfærdsstaten – ergo er GUI en værdi”, skrev formanden, Niels-Ole Hørlyk i 2005. Med denne lettere omskrivning af L. Holbergs Erasmus Montanus ønskede formanden at udtrykke, at GUI er med til at skabe sundhed. WHO’ sundhedsdefinition sagde i 2005 bl.a.:”..Ikke blot fravær af sygdom og svagelighed, men også en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære”. GUI er med til at skabe både fysisk og socialt velvære i lokalsamfundet. Men ”ingen roser uden torne”. Utallige gange har ledere og trænere været tvunget til at efterlyse hjælp og støtte fra forældre,

”Danmark er en velfærdsstat, velfærdsstaten er en værdi i sig selv. GUI er en del 64


Heldigvis har rigtigt mange forældre gennem tiderne stillet op for GUI og deres børn, så vi har løst vores lederproblemer både til klubbens og ikke mindst børnenes glæde og fornøjelse. At GUI både kan være sociale og faktisk vinde håndbold- og fodboldkampe, viser nedenstående udpluk:

der har opfattet GUI som ”en børneparkeringsordning”. ”Når vi har betalt vores kontingent, er det klubbens opgave at underholde og opdrage vores børn”. Som formanden for ungdomsudvalget for fodbold udtrykte det i 1999:

EFTERL YSNING 3-4 f

orældre , til børn ler i GU , der sp I. De er ilsidst se banerne t ved på Grun dfør Sta Hvis no dion. gen sku lle mød dem, væ e/se r da så ven dem om at konta lig at bede kte ung udvalge do t. Se ud valgssid msnæstsid e n på ste side i GUI Av Vi vil se is en velvillig t på dere . ansøgn s ing om optagels ungdom ei sudvalg et”

Når vi har betalt vores kontingent, er det klubbens opgave at underholde og opdrage vores børn

1994

Damejunior håndbold kreds 924 blev nr 1

1995

Herresenior fodbold serie 6 kreds 164 blev nr 1

1996

Damesenior håndbold serie 3 pulje 502 blev nr 3

1996

Drengefodbold årgang 90 vandt alle deres kampe og fik guld

1996

Mikroput drenge kreds 162 nr 1

1997

Mikroput drenge vandt A-rækken

1997

Finn Koldby Andersen og Leif Konradsen vinder kommunemesterskabet i petanque

1998

Minipigerne i håndbold spiller om amtsmesterskaberne

1999

Herresenior håndbold rykker op i serie 2

1999

Herresenior fodbold rykker op i serie 3

1999

4 ud af 9 ungdomshold i fodbold vinder deres puljer

og det var bare i 1990’ erne.

65


Mikroputter 1997 slog dem alle og vandt A-rækken, og blev nr 2 ved regionsmesterskaberne

Til slut vil vi henlede opmærksomheden på en ganske unik paragraf i GUI’ s vedtægter: §12 ….. stemmeberettiget og valgbar til hovedbestyrelse og udvalg er som i §§3 og 4, samt forældre til medlemmer under myndighedsalderen

Den sidst passus om, at forældre til børn under myndighedsalderen både er valgbare og har stemmeret, er ganske unik for GUI og understreger en del af værdigrundlaget, som foreningen bygger på.

GUI’s U15 år 2001, der som U14 vandt kredsen, JBU’s Djurs Cup og blev nr 4 ved de jyske mesterskaber i B-rækken kun overgået af Vejle Boldklub, AaB og Jels IF. Forrest fra venstre: Thomas, Tobias Hansen, Morten Pedersen, Timm Amby , Anders Schmidt og Tobias Imfeld. Bagest fra venstre: træner Niels-Ole Hørlyk, Emil Kallmeyer, Jesper Pedersen , Kristian Imfeld, Kenneth Madsen, Morten Bilde Hougaard, Rasmus Schøler, Mark Kanstrup og træner Claus 66 Sander.


Det skrev Pressen om GUI Lysanlæg på fodboldbanen 1976 Forhistorien

Grundfø

r, den 1

0. janua

r 1976

Hinneru p komm une Skoleko ntoret Nørrega de 1 8382 H innerup att: Hr. S

koleinsp e

Vedr. Et a

ktør E. D

alsgaard

blering

Nielsen

af statio nært lys anlæg p Grundfø å sports r Ungdo pladsen m s- og Idræ i Grundf etableri ør ng af st tsforenin a t ionært ly g ansøg Dette v er herm sanlæg il kræve ed om t på sport nedgrav Det bem illadelse spladse ning……… ærkes, a til n . … … … t ………… arbejde tilslutnin t forven g selvfø t e s lgelig vil udført a …………….. f frivillig blive ud Det bør ført af e arbejdsk endvide kunne fi n aut. e raft og a re bemæ nansiere li n t s rk t a e llatør. s , at fore de påtæ Et svar ningen nkte ud (som he selv reg gifter, d lst)tillad ner med er p.t. a else bed nslås til at es frem 10.000 …………… skyndet kr. Med Ven lig Hilse n For GRU NDFØR UNGDO MS- OG IDRÆTS FORENIN Mogens Hallage G r N ielsen fmd.

67


Nyt lysanlæg Århus Stifttidende d. 26/7. 1976 · Hinnerup Redaktør Torben Birch, Østergade 10, tlf 98 65 78

Det nye lysanlæg, som indvies i forbindelse med by- og sportsfesten i Grundfør

HINNERUP – Grundfør Ungdoms- og Idrætsforening har nu fået eget lysanlæg. Den officielle indvielse finder sted ved foreningens by og sportsfest, som holdes i tiden 1. til 7. august. På Grundførs enlige fodboldbane er der nu opstillet et lysanlæg med 18 kraftige jodprojektører, så der nu kan spilles turneringskampe i lys. I fjor blev foreningen foræret et komplet anlæg af en lokal entreprenør, som blev midlertidigt monteret omkring fodboldbanen.

Anlægget har kostet os ca. 18.000 kr, siger bestyrelsesmedlem Bent Hansen. Beløbet er udelukkende gået til materialer. Foreningens medlemmer har været flittige til at hjælpe med opstillingen. Ligeledes råder vi også over nogle håndværkere, som er aktive i foreningen. De har monteret anlægget. Vore fodboldspillere er særdeles glade for anlægget. Ofte har de måtte indstille fodboldtræningen mod slutningen af efterårsturneringen på grund af de mørke aftener, slutter Bent Hansen. Den officielle indvielse afholdes d. 2. august, hvor skoledirektør E.Dalsgaard vil holde indvielsestalen.

I år har foreningen færdigmonteret anlægget. 68


Aarhus Stifttidende d. 2. august 1976

Lys i Grundfør Grundfør har fået eget lysanlæg HINNERUP – Grundfør Ungdoms- og Idrætsforenings by- og sportsfest havde i aftes stort besøg trods dårligt vejr. Foreningens nye lysanlæg blev officielt indviet. Med det nye lysanlæg er der nu skabt bedre forhold at træne under. Ofte har man måtte indstille træningen på grund af de mørke aftener. Skoledirektør E. Dalsgaard holdt indvielsestalen og sagde bl.a. – Med det nye lysanlæg som vi i aften skal indvie, er muligheden for udnyttelsen af idrætsanlægget udvidet meget kraftigt. Det er en stor glæde at se det store private initiativ, som Grundførs

Ungdoms- og Idrætsforening har taget. Jeg synes, der er gode grunde til at bringe en væsentlig tak til alle, der har været med til at etablere dette anlæg. Med disse ord erklærer jeg hermed lysanlægget for indviet, sluttede E.Dalsgaard. I løbet af aftenen blev der spillet to fodboldkampe. Først spilledes en drengekamp mellem Grundfør og Djerv fra Norge, som i disse dage gæster Hinnerup. Grundfør vandt kampen 3-1. Aftenen sluttede med boksning, hvor 12 boksere fra FAK og AAK gav opvisning. Blandt deltagerne var den tidligere nordiske juniormester Brian Iversen fra AAK.

Jyllandsposten d. 4. august 1976

3000 til byfest Sportsugen og byfesten i Grundfør har overvældende stor tilslutning HINNERUP – Sportsugen og byfesten i Grundfør har i år fået overvældende succes. Festen startede søndag og sluttede lørdag aften. Det skønnes, at mindst 3000 har gæstet festpladsen de første fem dage.

har været med til at sætte et festligt præg på byfesten, der er den største i Grundfør nogensinde. Torsdag aften var der stort besøg til en bokseopvisning med deltagelse af aktive fra to bokseklubber i Århus. Lørdag aften sluttedes med stor fest for byens beboere. De handlende i Grundfør har bakket festen op og skænket gratis gaver til tombolaen på festpladsen. Der har været pænt salg hele ugen, og det tegner til et stort overskud for Grundfør Ungdoms- og Idrætsforening.

Programmet for byfesten har været meget varieret. Uafbrudt har der været aktiviteter på sportspladsen, og lige så konstant har der været et stort besøg i øl- og sodavandsteltene på pladsen. Festvejret har været særdeles godt, og det 69


Der er grund til en skål for disse otte. De har tilrettelagt festen i Grundfør. Det er fra venstre, Svend Juhler, Asger Sørensen, Knud Dinesen, Frode Nielsen, Knud Jensen, Vagn Christensen og Ejvind Pedersen

90 børn + forældre, en mandag i april 2016, i regnvejr, vindstyrke 10 fra SV til træning i Grundfør - så bliver man glad i låget.

De handlende i Grundfør har bakket festen op og skænket gratis gaver til tombolaen på festpladsen

70


Aarhus Stifttidende d. 25. november 1981

Klubhus dyrere Hinnerup Byråd må slippe 51.000 kr ekstra til klubhus i Grundfør

71


HINNERUP – det kunne ikke lade sig gøre at bygge klubhus til GUI ved Grundfør Fritidscenter for 200.000 kr. Byrådet vil på mødet onsdag aften få præsenteret et forslag om bevilling af 51.000 kr ekstra. Kommunen fik 200.000 kr til overs, som var afsat på budgettet til en mælkeordning, som ikke blev til noget i 1981. Man fandt så på, at pengene kunne bruges til et længe savnet klubhus for Grundfør Ungdoms- og Idrætsforening. Arkitekt Niels Brams, Hinnerup, har lavet et projekt, der går ud på en ombygning af en del af Grundfør Fritidscenter, hvor GUI nu har til huse samt en tilbygning på 65 kvm. I alt skulle der så blive 130 kvm. nye klublokaler.

Tanken var at håndværkerfirmaer så skulle udføre så meget arbejde, man nu kunne få for 200.000 kr. GUI medlemmerne (300 i alt) skulle selv lave resten. Men nu har der været holdt indbudt licitation på håndværksarbejdet. Og den viste, at den samlede håndværkerudgift løb op i 285.000 kr. En række muligheder for beskæringer og besparelser har været undersøgt. Men kommunens bygningsinspektør mener, at der ikke kan skæres mere ned, end at håndværkerudgifterne stadig vil nå op på 251.000 kr. Ejendomsudvalg og økonomiudvalg går ind for, at det manglende beløb bevilges og tages af kassebeholdningen. jb

Ugebladet d. 10. juni 1998

Grundfør Medborgerhus 1998 4000 timers arbejde Grundfør Medborgerhus er klar til indvielse Så er de lige ved at være klar – Efter godt fire og en halv måneds intenst håndværkerarbejde kan borgerne i Grundfør og omegn endelig indvi deres nye medborgerhus på søndag. Huset, der tidligere var indrettet som fritidscenter, har siden 1. februar været under nærmest konstant ombygning og renovering, og nu er det næsten klar med slyngelstue, mødelokale, nyt baderum til idrætsforeningen, kontor og nye toiletter. Og som man vil kunne se i huset, så er det ikke blot lidt malerarbejde, der er blevet gjort. Vi har regnet ud, at der er brugt godt 4000 mandetimer på renoveringen, og hver ene-

ste dag efter arbejdstid har der været mellem frem og syv arbejdende folk i huset. Og i weekenderne har der ofte været dobbelt så mange, fortæller Niels-Ole Hørlyk, som har været primus motor i projektet. Inden arbejdet gik i gang, havde han forestillet sig, at det var en noget mindre opgave, men da de først kom i gang, viste det sig, at der var mange ting, som skulle laves helt fra bunden af. Blandt andet er der lagt nyt gulv og rørføring i en del af huset. Frivillig arbejdskraft Og alt arbejdet er udført af frivillig arbejdskraft. Omkring 40 personer har været involveret i arbejdet i større eller mindre 72


Frivillige hjælpere står i kø for at give en hånd med ombygningen af den gamle skole til medborgerhus. Her er der besigtigelse i lokalerne inden arbejdet går i gang. I forgrunden formanden for GUI Niels-Ole Hørlyk, som har været en af de bærende kræfter i kampen for at få det tidligere fritidscenter til byens hus

Vi har et godt samarbejde med forsamlingshuset, og arrangementer, der hidtil har foregået der, skal ikke flytte over i medborgerhuset, siger han. Til gengæld har han og folkene bag projektet mange ideer til, hvad det nye hus skal bruges til. Vi har snakket om batikkursus, hjertemassagekursus eller små kulturaftener. Det kunne f.eks. være teatersport eller vinsmagning, siger han. Samtidig er han ovebevist om, at idrætsforeningens medlemmer kommer til at bruge huset meget. Bl.a. fordi der også er investeret i en parabolantenne, så idrætsfolkene kan se udenlandske sportsudsendelser. I slyngelstuen er der bløde møbler, dart og et splinternyt billardbord. Men der mangler dog stadigvæk en række småting som f.eks. diverse spil, billeder til væggene, et lille tv-apparat og en støvsuger. Men det er trods alt kun detaljer, så det skaber ikke skår i glæden over, at et stort arbejde snart er færdigt for folkene i Grundfør.

omfang, og det har fungeret på den måde, at Niels-Ole Hørlyk blot ringede til folk når der var brug for det. Hvis folk bare kom forbi, så ville det nok blive mere hygge end arbejde, så derfor var det vigtigt at gøre det på den måde. Til gengæld har jeg heller ikke på noget tidspunkt fået et nej fra nogen, når jeg ringede rundt, fortæller han. Niels-Ole Hørlyk kalder baggrunden for indsatsen for ”den gode gamle foreningsånd”, og han er meget stolt over det arbejde, folk har lagt for dagen. Rundt regnet er der vel lagt gratis håndværkertimer for godt en million kroner i projektet, og samtidig har det kun kostet kommunen 100.000 kroner plus moms til materialer, fortæller han. Forsamlingshus Niels-Ole Hørlyk tror på, at huset kan blive et samlingspunkt for folk i Grundfør, Hinnerup og omegn. Og han tror også, at det kan ske uden at undergrave Grundfør Forsamlingshus, som ligger få meter derfra. 73


Fire gæve formænd for GUI er her fotograferet til receptionen af Grundfør Medborgerhus. Set fra venstre: Arne Loft (formand for GUI fra 1977-1981), Finn Koldby Andersen (formand 1981-1991), Axel Winther – Ruth Lofts morbror (formand 1956-1957). Niels-Ole Hørlyk (formand siden 1991)

Aarhus Stifttidende juli 1999

Målet der forsvandt GRUNDFØR: Bestyrelsen for Grundfør Ungdoms- og Idrætsforening sidder stadig og undrer sig over, hvad det var der egentlig skete dengang i foråret. Et af foreningens håndboldmål, der sidst blev set på banerne ved boldskuret i april, er simpelthen forsvundet ud i den blå luft. Nu kunne foreningen godt tænke sig at blive genforenet med målet. I det seneste nummer af foreningsbladet

”GUI-Avisen” bringer formanden, Lisbeth Jørgensen, en efterlysning. Når målet er savnet, skyldes det ikke kun, at det repræsenterer en værdi af op mod 4000 kr, men også, at det er pokkers besværligt kun at have tre mål til to baner, hvis der skal trænes og spilles kamp samtidig. Kender nogen målets nuværende opholdssted, kommer bestyrelsen gerne og henter det.

Nu kunne foreningen godt tænke sig at blive genforenet med målet 74


Aarhus Stifttidende d. 30. juli 2001

Hovedrystende SPORTSUGE: Ny idrætsgren vakte moro Af Lise Dreisler

GRUNDFØR: Meget har været prøvet, når det handler om at trække folk til GUI’s sportsuge. I går lanceredes dog en disciplin, der sandsynligvis aldrig når de olympiske lege, men som ikke desto mindre vakte fornøjelse både blandt deltagere og tilskuere. Havetraktor-ringridning hedder det muntre indslag, som havde deltagelse af fem hold – ét for hver af GUI’ s underudvalg. Man tager en havetraktor, to personer – én til at køre og en til at stå bagpå den efterspændte vogn uden at holde ved – og kører henover en lille bakke, hvor det for personen bagpå handler om at bruge hele koncentrationen på ikke at trimle omkuld. Hele øvelsen går ud på, at personen i vognen med sit hoved skal ramme igennem en til formålet ophængt badering, og det par, der mestrer kunststykket hurtigst, vinder. Vinderne blev en ekvipage med navne Kurt og Klaus, melder Finn Koldby, der selv måtte lide den forsmædelse kun at blive nummer to. Men, det skal retfærdigvis siges, uden at tale ondt om de ubestridte vindere.

Selvstændige damer ………Af lydene fra teltet , hvor damerne holdt frokost, mente Finn Koldby at kunne konkludere, at også her morede man sig. Damefrokosten er vel sådan en slags pendant til herrernes sildeloge, hvor man mødes to gange om året og drikker og spiser alt godt fra havet. Men damerne kan selv, mener han……….Festen fortsætter hver dag frem til og med fredag.

75


Aarhus Stifttidende juni 2005

Franske kuglekastere på besøg i Grundfør Af Birger Andersen GRUNDFØR: Petanque har i mange år haft et godt tag i Grundfør. Det kommer også til udtryk ved den årlige by- og sportsfest, hvor petanqueturneringen Grundfør Open er et af de store tilløbsstykker. Det er der også lagt op til i år, men i år bliver der internationalt snit over Grundfør Open. Grundfør Open får fransk deltagelse, og sportsfesten kommer desuden til at danne ramme om en petanquelandskamp mellem spillerne fra Frankrig og spillere fra GUI. Den franske forbindelse er oparbejdet gennem en længere årrække, hvor petanqueafdelingen i GUI hvert andet år har arrangeret en tur til Bourgogne-området i

Frankrig, hvor spillet med de tunge kugler kombineres med ferie og vinsmagning. Nogle af de franskmænd petanque-spillerne fra Grundfør har lært at kende gennem besøgene i Frankrig, kommer på besøg i sportsugen. Den franske forbindelse med vinsmagning som en væsentlig del af turene til Frankrig hænger sammen med , at den tidligere ejer af Østjysk Vinforsyning er ivrig petanquespiller i Grundfør og samtidig har tætte kontakter til det franske vinmiljø. Ikke alene fra sin tid som ejer af vinforsyningen. Han ejer også to vingårde i det franske.

Jyllandsposten d. 6/8 2006

Fest for idrætten i Grundfør Af Jan Bjerre Lauridsen GRUNDFØR – Kom nu, Jonas. Godt Jonas. Ordene kom fra Line Nøjsen, Søften, der i går middag var mødt op til fodboldturnering for fem-seks årige poder på Grundfør Stadion. Hun fulgte nøje sønnen Jonas og hans gøren og laden på banen bagved Grundfør Kirke. Han er bare vild god til at stå på mål, lød det fra Line Nøjsen, mens hun og en gruppe forældre stod på sidelinjen og heppede på hver deres barn. Seks-årige Jonas spiller

i Søften Gymnastikforening, som lørdag var inviteret til turnering i Grundfør i anledning af 140 års jubilæet for Grundfør Ungdomsog Idrætsforening (GUI). Penge til udvidelse I timerne inden aktiviteterne på stadion var der reception i forsamlingshuset, hvor omkring 70 gratulanter mødte op for at lykønske Danmarks måske ældste idrætsforening. 76


De seks-årige drenge blev fulgt opmærksom af forældrene fra sidelinjen, da der lørdag var ”podeturnering” på Grundfør Stadion. Yderst til højre er det Jonas Nøjsen, Søften, der leverede en flot indsats som målmand

Blandt gæsterne var Hinnerups borgmester, Niels Berg (V), kulturudvalgsformand, Ken Richter (V) og en repræsentant for Jysk Boldspil Union. GUIs næstformand Leif Konradsen tog imod gaverne, der bl.a. bestod af fodbolde, vin, blomster og checks. Og selv om penge kan være en kedelig gave, blev de modtaget med kyshånd af Grundførs idrætsfolk. Vi står foran en snarlig udvidelse af klubhuset og etablering af ekstra omklædningsrum i Medborgerhuset. Og pengene skal bruges til inventar hertil, fortalte Leif Konradsen. Mens stadion lørdag var fyldt med store og små, der spillede håndbold, fodbold, petanque og beachvolley, blev forsamlingshuset gjort klar til aftenens store fest. Med godt 100 solgte billetter til spisning og ef-

terfølgende 50 ekstra til aftenens underholdning, var der udsigt til fuldt hus i det lokale forsamlingshus.

” 77

Lørdag var fyldt med store og små, der spillede håndbold, fodbold, petanque og beachvolley


Jysk Fodbold august 2012

Hjemmebane i himlens forgård I Grundfør UI har de en helt speciel hjemmebane. Træningsanlægget ligger nemlig klods op og ned af byens kirke er træner for klubbens Serie 4-hold, som snart skal i aktion. Han husker specielt én episode, hvor kirkens placering har haft indflydelse på klublivet. - Vi havde en sjov situation for cirka 20 år siden, hvor vores målmand for førsteholdet skulle giftes. Vi spillede kamp om lørdagen. Efter kampen gik han hurtigt i bad, tog sit jakkesæt på og så løb han de få meter over i kirken for at blive gift. Det var nok ikke sket, hvis kirken lå et andet sted, siger Lars Dinesen med et smil og tilføjer, at hans spillere i dag nok ikke vil kunne få lov til det samme af bruden. Akkompagneret af kirkeklokker klokken 19.00 bliver kampen mellem Grundfør UI og VIK i Serie 4 fløjtet i gang. Præcis klokken 19.00. For samme sekund som dommerens fløjte lyder for første gang, gonger kirkens klokke samstemmende. Det er en naturlig del af det at spille fodbold i Grundfør UI, så det tager ingen speciel notits af. Men kirkeklokkerne har tidligere været en del af fodboldklubbens indhold. - For år tilbage afholdt vi årligt en stor sportsfest her på pladsen. Der startede arrangementet om søndagen, hvor præsten holdt en sportsgudstjeneste. Så der havde vi gavn af kirkens placering, siger hovedformand i klubben, Leif Konradsen og fortsætter:

Landsbyens hårdt medtagede veje fører direkte ind til byens midte. Den hvidkalkede kirke med det beskedne tårn skinner om kap med solen på denne smukke midsommeraften. Parkeringspladsen kan rumme omkring 20 biler. P-pladserne skal deles mellem fodboldspillerne og kirkegængerne. Det kniber somme tider. Denne tirsdag aften går det dog fint. Bilernes ejere er i gang med omklædningen i Grundfør UI’s klubhus, som egentlig er et medborgerhus. Klokken er 18.12, og inden længe skal den gamle kirke igen overvære unge mennesker, der spiller fodbold. GUI’s baner ligger nemlig klods op af kirkens grund. - Vi har jo altid mange tilskuere. De siger bare ikke så meget, siger hovedformanden i Grundfør UI, Leif Konradsen, med et stort smil og hentyder til de nærtliggende gravpladser. For de indfødte folk fra Grundfør er det helt naturligt, at kirken ligger ved siden af den ene bane. Hjemmebane i himlens forgård. Vi har faktisk aldrig tænkt så meget over, at det er specielt at spille ved siden af kirken. Sådan har det jo bare altid været her i GUI. Men nu du nævner det, så kan jeg da faktisk ikke komme i tanke om andre steder, hvor de har en kirke tæt ved banerne, siger Leif Konradsen og får opbakning af et par af de andre klubfolk.

Ellers har vi faktisk ikke noget med kirken at gøre. Vi er ikke mere eller mindre religiøse end andre klubber, og man skal bestemt ikke være kristen for at spille i vores klub, siger Leif Konradsen og henviser til Hussein på holdets midtbane, som er muslim.

Først kamp – så bryllup I omklædningsrummet hænger der en stærk lugt af kamfer. Det unge GUI-hold er efterhånden godt møre efter en hård forårssæson, der går på hæld. Lars Dinesen 78


Leif Konradsen er hovedformand i Grundfør UI. Han har nævnt over for både sin kone og for præsten, at hans gravplads skal vende omvendt end de andre gravpladser ved Grundfør Kirke. Så kan han nemlig kigge fodbold uden at dreje nakken

Ingen hjælp fra Guds hånd Sproget på banen vidner også om, at de unge fyre på banen ikke tilbringer hver søndag i nabobygningen. For både pænt sprog og næstekærlighed er glemt i kampen, der er en særdeles intens affære. Dét på trods af, at ingen af de to hold har noget at spille for, da op- og nedrykningspladserne er besat.

Desværre for Grundfør-tropperne var der ingen hjælp at hente fra Guds hånd i dag, så kampen ender med et nederlag på 4-2 til VIK. Så mon ikke nogen af klubbens tidligere medlemmer, der i dag er trofaste men lydløse tilskuere, lige vender sig en gang i graven.

79


GUI og kommunen GUI har altid haft et godt og fornuftigt forhold til de offentlige myndigheder. Naturligvis har der været tilfælde gennem årene, hvor vi ikke har været enige i sagsbehandlingen. Det vil ske, når nu den ene part (GUI) er den ansøgende part og den anden (byrådet/kommunen) er den bevilgende part. Kagen har en endelig størrelse, og hvis vi får en ansøgning igennem på et lysanlæg, nye lokaler eller lignende, så er der naturligvis en anden ansøger, der bliver skuffet. Sådan vil det altid være. Og i sidste ende er vi, lederne i GUI, jo også skatteydere og ønsker ikke, at det offentlige smider unødigt om sig med midlerne. Men det er ikke det samme som at sige, at der ikke undertiden har været ærgerlige beslutninger, forkerte beslutninger eller til de komiske grænsende beslutninger. Lad os give et eksempel på det sidste: I vinteren 1974 søger formanden Hans Jørgen Jensen kulturelt udvalg om midler til en konditionscykel.

Grundfør Ungdoms - og Idrætsfore ning ansø ger kulturelt udvalg om bevilling til en mo tions-cyk el til en p ris

à 550,00

kr.

som moti vering: de t har ikke v æret muli g t at få en h al at træn e i. Cyklen er købt og opstillet i Grundfør Fritidscen ter, hvor den så kan be nyttes af alle, der komm er i centr et På bestyre lsens veg ne Hans Jørg en Jensen

974

pril 1

8. a alg d. lt udv

f udning a ek æ d d e d med gåend n 74 an al vi herme erkomg 9 ø 1 s n 2 / sk nne a at eft f d. 23 ykel, Til de blev g ikke ionsc ning a o t g t o ø d s m t det e n e v e a t id 4 b s , 7 ø e t r 9 e De indk dvalg 4/3. 1 . old til il den et d. 1 socialu sionisterne d il I henh r. 550,00 t ø t m n å e n p d e k p lg e å d af dva gift p ersen yttet relt u en ov å blev ben kultu m t , a n , e le g gs urelt søgnin nscyklen o til kult e n a n e e g m in otio rkomm nsøgn t, at m ndt a n efte e oplys a s k søge e g k en an tilba d an ik r a in m , h t t t a , køb lge ing om len er ind ludva Socia åtegn yk p c s d n e m otio udvalg gen, da m in . n g sendt ansø r frem e n e ning Hilsen enlig G DVAL Med V ELT U R U Hans Jørgen Jensen, formand T KUL for GUI 1973-75 . e.b lture rer ku a v s ing

Se det er da en sagsbehandling, som moderne kulturelle udvalg kunne tage ved lære af!!! 80


At der ofte er tale om meget indviklede sager, når private foreninger ønsker at bygge til eller om på offentligt ejede bygninger, kan man se af nedenstående historie. Det er jo således, at når vi som brugere af offentlig ejendom ønsker at udvide, så plejer fremgangsmåden at være, at vi lægger arbejdskraft af en eller anden værdi i byggeriet, en værdi som det offentlige så sparer ved ikke at have de tilsvarende håndværkerudgifter. I forbindelse med bygning af et ny omklædningsrum, en tilbygning til Medborgerhuset ønskede Børne- og kulturudvalget i 2005 at ændre denne praksis til at yde lån, hvor kommunen så stillede garanti. Men det var en dødfødt idé, som formanden for GUI, Niels-Ole Hørlyk skrev til BKU: ”Vi er nu blevet klar over, at det ikke er muligt at udmatrikulere en del af det i øvrigt offentligt ejede medborgerhus svarende til den økonomiske andel, som GUI selv skyder i byggeriet”. Se, det kom jo så til at betyde, at kommunen fremover i langt højere grad selv måtte finansiere byggeri og ikke som tidligere kunne nyde godt af vores arbejdskraft. Som formanden for Børne- og kulturudvalget Ken Richter konstaterede (april 2005): ”En mulig løsning kan være, at byrådet vælger helt at

finansiere fremtidige udvidelser af klubhuse, eller at klubberne og kommunen deler udgiften i et eller andet forhold. Uanset hvilken løsning der bliver tale om, vil det sandsynligvis kræve yderlige kommunale kroner, og det kan kun ske ved en samlet prioritering i forbindelse med budgetlægningen”. Men at en sådan forhandling og diskussion kan forgå i en ganske fordragelig ånd fremgår også af Ken Richters svar: ”Der skal ikke herske tvivl om, at politikerne i Hinnerup Kommune - og specielt medlemmerne af BKU – er klar over, at der er trange pladsforhold i GUI’s klubhus”. ”På vanligvis kom GUI selv med et konstruktivt forslag til en løsning for godt et år siden…..” fortsætter Ken Richter – altså vi i GUI kan ikke klage over manglende forståelse for vore problemer den gang eller nu for den sags skyld – men ”kagen har en endelig størrelse” som i alle samfundsmæssige sammenhænge, og med mindre vi ønsker et øge kagens størrelse gennem højere skatter, så må vi alle acceptere prioriteringer. Det man så kan være uenig i er denne hyppige: ”Del sol og vind lige”, når GUI skal have noget, så skal de andre foreninger også have noget tilsvarende. I stedet kunne man forestille sig en tanke der hed: Nu giver vi den i år en ordentlig skalle i Søften, og de andre får ikke en klejne. Til gengæld er det Grundfør, der næste år får lov at slå sig helt og aldeles frit løs.

Kagen har en endelig størrelse

Denne historie skal i øvrigt sluttes af med, at Leif Konradsen i oktober 2006 kunne meddele, at kommune havde bevilget penge til tilbygningen på 38 m2, en tilbygning, der skulle stå færdig inden jul samme år. Som Leif skrev: ”Endelig! Efter at have ventet i over tre år, så ser det ud til at tilbygningen af et tiltrængt nyt omklædningsrum kan stå færdigt inden jul”. 81


Borgmester i Hinnerup Kommune, Niels Berg skrev et indlæg i GUI avisen (juli 2005), som på bedste måde viser, at politikerne og vi foreningsledere har fælles interesser og trækker på samme hammel: ”Det er jo almindeligt kendt, at man opfatter en god og varieret kulturpolitik som en væsentligt del af socialpolitikken. Sagt med andre ord en bred forankring i det lokale foreningsliv kan medvirke til at skabe det sociale netværk, der kan formindske eller måske helt forhindre sociale problemer på både kort og langt sigt. Når vi så ved, hvor mange mennesker – børn og voksne – der er involveret i foreningsarbejdet enten som aktiv eller leder, så er det klart, at arbejdet og klublivet spiller en meget stor socialpolitisk rolle”. Bedre kan det vist ikke udtrykkes og viser, at vi trods dagligdagens ”slagsmål” alligevel har et fælles mål.

Ken Richter klipper silkesnoren over og erklærer hermed Medborgerhuset for åbent

Bedre kan det vist ikke udtrykkes og viser, at vi trods dagligdagens ”slagsmål” alligevel har et fælles mål

82


Lejlighedsviser fortæller historie Sang ved Gymnastikopvisningen i Grundfør Forsamlingshus den 26. marts 1924

”Dem vi lider bedst” Mel. Under den hvide Bro I denne Sang vi synge vil, om dem vi lider bedst Vi bruge vil den grove Fil, Den batter allermest; For Selmer sa’: ”Jæ hælsen ska fra mange og si’ vi vil nævnes, vi mener at tilsidesat vi bliver’ og jæ sir’, det hævnes Martin paa højre Fløj Laver ej megen Støj Tonerne svæve saa blødt fra hans Læber, Glider som var de indsmurt med Grønsæbe. Troelsen – en net person Beder vi om Pardon, Dersom vi raaber med fuldt Overlæg: ”Leve hans Overskæg” Vi kender Viktor med Longnet, Han er vist en fin Formand, Han drukner sine Sorger let I ren Kommunevand Kren Kristian li’er ikke Vand Han gerne til Laus Høst vil ind, Fordi han der Faa smurt sit Læ’r Aah, uha uha, det sølle Skind. Han er en Klovn saa striks Men altid er han fiks Johannes siger: ”I ej her maa Ryge derfor ind med Piben den maa I stryge” la Cour beundret bli’r tit han til sig selv si’r: ”Nu alle Damer har faa’t Stemmeret, Formand jeg bli’r da let”

Alle kender Søren Grovsmed, Vi djævleblændte blev, naar han som ”Djævel” brav og hed, i ”hede Helved” trev. Han er saa sød, saa rød, saa rød Hver Eva til sig ka’ han friste. Og Anna Snor gaar rundt og tror, at masser af Hjerter vil briste, naar hun vil gifte sig. Sikken en Hurlumhej: Vi har og Astrid, som rundt i drømme gaar, Man ikke ved om hun fat på Snog’en faar. Villing sin Mening sir’ og somtids noget mer Saadan en formand vi igen ku’ ha’, skal vi ham ta’ og ta’? Om Søren og Jens Peter ved man næsten intet ondt Man ved, de staar paa samme Sted og pryder dette Bundt af Knaster smaa, som aldrig naa i Højde som to Viggo’er. Vi ved jo nok, de faar et Chok snart er det selv i 2 Tempoer Og saa til næste Bal giver vi dem et Knald, som ej i Aften har faaet en Salve, thi mit Papir kan kun rumme de Halve Selmer skal tusind Tak have, fordi han stak dem ud, at nævne man binde hver ”Bror” om det bli’r Løgn hvert Ord Sumsar Rasmus

Vi ved nu på grundlag af sangen, at vi havde en formand med fornavnet Viktor, før Jens Hvid Rasmussen (1930-38). Og at formanden gik med longnetter. Vi ser også, at der er andre bejlere til formandsposten: Villing og La Cour. Vi ser at sød musik opstod i gymnastikforeningen, den gang som nu. Kren Kristian får nok smurt munden med et par spidser hos Laus Høst. Så hed grovsmeden Søren og de afholdt skam baller også dengang. Men hvem Selmer og Sumsar Rasmus, der har digtet sangen, er – det fortaber sig i tågerne. 83


Min bedste GUI-historie Ingen klubhistorie uden at få medlemmernes egen historie præsenteret. Den gode, den sjove og den lærerige historie. Heldigvis har GUI avisen gennem mange år kørt en serie netop under overskriften ”Min bedste GUI-historie”. Den plukker vi fra. Jan Svendsen, oktober 2003: ”Det startede med håndbold i forsamlingshuset. Nutidens unge ville, hvis de blev budt samme forhold, ha’ vist en ganske bestemt finger, men vi hyggede os. Det er efterfølgende blevet til rigtigt mange år med fodbold, også i de år hvor jeg, som Helge (Christensen, red) boede i Hadsten. I mange af disse år fik vi ”trænings-krydser”, og ét af årene var der én som havde ét kryds mere end Børge Hansen, nemlig undertegnede. Det resulterede i to ting – Carsten (Andersen, red) måtte uddele træningsflidspokal til mig ved årets efterårsfest, men det mest markante var, at kriterierne for at modtage pokalen, allerede året efter blev ændret til ”at være reel flid”, ikke bare at møde op” Rikke Larsen, april 2009: ”Vi var som pigefodboldspillere i Kalundborg til stævne. Det første år som meget fromme og fnisende piger… men året efter var stilen anderledes, sorte streger omkring øjnene, touperet pandehår og huller på bukserne… Vi er, korrekt gættet, tilbage i 90’erne her.. Vi var helt med på beatet, og, i hvert fald ifølge os selv, nogen af de hårde tøser… Vores trænere havde medbragt et videokamera. De fik en idé om, at vi skulle lave en musikvideo.. Det blev til ”One hit wonder” gruppen Criss Cross med sangen ”Jump jump”..det blev til, at vi alle stod oprejste i vores soveposer, så man kun kunne se ansigtet..og vi skulle så hoppe hver gang der blev sunget ”Jump”. Det er det, man kalder utroligt originalt!!”

84


Flemming ”Krabbe” Jørgensen, september 2007: ”Når alt kommer til alt, er min bedste GUI historie det fantastiske sammenhold og kammeratskab både på og uden for banen, jeg har oplevet i alle mine år i Grundfør, om vi så har spillet serie 3, 4 eller 5”

Thomas Nørgaard, januar 2008:

”…..da jeg endelig fik brudt min langvarige måltørke på førsteholdet. Efter 4 ½ sæson uden at være i nærheden af at ramme kassen, lykkedes det endelig en forårsdag på Grundfør Stadion at score sæsonens klart bedste mål. Det var en utrolig egoistisk Thomas Nørgaard, som opsnappede bolden ude ved sidelinjen, trods flere protester fra modstanderen, som mente at bolden var ude (det var den ikke særlig meget). Herefter driblede jeg en halv bane (12 m, red) og lagde bolden på bedste Peter Gravlund manér fladt uden om keeperen. Stadion brød ud i vild jubel, hvert fald alle 10, der var mødt op. Selve målet havde ikke den store betydning for kampen, idet vi var bagud 1-7, men hva’…..” Sanne, oktober 2008: ”Året var vist 2003 og dame- og herre seniorholdene (fodbold) var af sted i Skallerup Klit på årets træningslejr…….vi skulle prøve forhindringsbanen. Det skal lige påpeges, at denne forhindringsbane foregår ud over en sø!! Jeg, som den ”gode træner” melder mig selvfølgelig til, at være første ”mand” på banen…jeg skal bare svinge mig over vandet i et torv, og så er første forhindring hjemme. Det lover godt, men jeg må kort efter erkende, at det ikke er så ligetil. Altså, da jeg står nede i søen, med vand til op midt på brystet, og vandet er ikke synderligt varmt i marts måned… Men efter nogle minutter, hvor jeg står grinende i vandet og hele dameholdet står (på landjorden) og SKRIGER af grin, er der da en der forbarmer sig og hjælper mig op af søen. Tak!” 85


Lars Kruse, januar 2010: ”Et andet år til Ringe Cup mødte vi også et fodboldhold, der havde valgt at prøve sig på håndbold. Ved halvleg var de bagud 11-0, og vi skulle give bolden op. Ved dommerens fløjt vendte Poul Nielsson sig om og løb resolut ned mod Busters mål og scorede sikkert i vores Christian Brask (mini), juli 2007: eget mål. Buster stod måbende ”Jeg vil skrue tiden tilbage til sidste tilbage og skældte ud, dog sæson, hvor undertegnede fik debut på førmens han grinede” steholdet……Vi får klædt om og begyndte med det taktiske oplæg til dagens kamp. Træneren denne dag var Lasse, min storebror, da Lars Dinesen desværre var forhindret. Efter det taktiske oplæg kunne jeg se, at jeg skulle starte inde mellem de elleve. Det kom som en stor overraskelse for mig, og jeg må sige, at det havde jeg ikke regnet med……. mange tanker går gennem hovedet, men jeg beslutter at smide nerverne og bare give den gas……Efter kampen var der mange, som kom med rosende ord til mig, og det er jo altid dejligt som debutant på førsteholdet. Som altid skal der stemmes om kampens spiller og med 10 stemmer blev det mig som løb med sejren, og jeg blev selvfølgelig utrolig glad og stolt. Også selv om det kostede mig (en fattig elev) en kasse øl”

Buller Jelsgaard, juli 2006: ”For ca. 10 år siden debuterede jeg på GUI’s Old Boys hold i fodbold i en kamp mod Søften. Og det var virkelig en debut, der ville noget. Vi var overalt på banen, først på bolden og først på manden – ikke mindst. Jeg havde virkelig debutantnerver; kunne jeg følge med i det hæsblæsende tempo? Det gik over al forventning. Jeg og hele holdet var Søften overlegen i alle spillets facetter. Vi vandt en overbevisende sejr, jeg husker ikke hvor meget, men det var med mindst ét mål. Efter kampen skulle der evalueres. Hvad skete der egentlig? Det var som om vi havde været en mand i overtal. Og så var det, at der var en vaks mand, der begyndte at tælle. Jo, vi havde faktisk været 12 mand på banen i hele kampen” 86


Petanque – første nye afdeling i 60 år

Fra anlæggelsen af petanquebanerne i 1996. Buller Jelsgaard, Knud B. Nørgaard og med ryggen til Jan Svendsen

Petanqueafdelingen påbegyndte sine aktiviteter i foråret 1996. På de gamle atletikbaner op ad præstegårdshaven blev der anlagt 8 baner. Ud over banerne blev der planlagt et lille område med borde og bænke. Men det svulmede naturligvis op og endte med et klubhus og et større fliseanlæg både ved klubhuset og ned langs banerne.

150,- kr for hele familien pr. år. Som man kunne læse i datidens GUI avis:

Det hele startede under By- og Sportsfesten i 1995, hvor man forsøgsvis arrangerede en turnering på løbebanen. Idéen fængede og med det aktive udvalg bestående af Carsten Andersen, Knud Espersen og Leif Konradsen kom der virkelig gang i planerne i løbet af vinteren 95/96. Fra udvalgets side blev spillet annonceret som ”et spil for hele familien”, hvorfor tilmelding til afdelingen også blev ”husstandsmæssigt” og for det lave beløb af

På petanquebanerne mødes gammel og ung, kvinde og mand til dyst i det ædle spil. Her kan alle være med og konkurrere på lige fod

Hver torsdag i sommerhalvåret var og er der klubaftener, og et antal lørdage blev der arrangeret småturneringer og grillaftener. For lad det være sagt først som sidst: Det drejede og drejer sig fortsat om at 87


Leif Konradsen og Anette Drewniak efter en af deres utallige sejre i GUI’s petanquemesterskaber

skabe et forum for hele Grundfør, hvor der kan spilles, hygges, drikkes en øl og et glas vin og somme tider spise sammen. Dermed ikke sagt, at petanque ikke samtidigt er et seriøst spil. Både på verdensplan, hvor der afholdes officielle verdensmesterskaber, og hvor det internationale petanqueforbund arbejder for at få spillet på det olympiske program til 2024, og nationalt i Danmark, er der et seriøst idrætsforbund bag sporten. I udlandet er det naturligvis Frankrig, der har stået som rollemodel for petanque, men i dag det er for herrernes vedkommende Madagaskar og kvindernes Thailand, der er de stærkeste nationer i verden. Spillet er vidt udbredt i Sydeuropa, Asien, dele af Afrika og i Nordamerika. I Thailand har hæren haft en hel brigade

afsat til at dygtiggøre sig i petanque, for at kunne vinde international hæder under det thailandske flag. Så det er ikke bare pjat med vores afdeling i Grundfør. Vi er en del af noget større! Hvert år afholdes Grundfør Open om foråret for alle interesserede og i efteråret klubmesterskaber for medlemmerne. Nedenfor er klubmestrene gengivet, og af navnene kan man se, at nogen faktisk er bedre til spillet end andre – det er ikke kun tilfældigheder, der afgør, hvem der vinder. Da afdelingen havde flest medlemmer talte den 160, og når der skulle afholdes mesterskaber, var vi ude for, at vi måtte inddrage løbebanen ud over de faste baner, for at kunne afvikle alle kampene. 88


I 1997 vandt Finn Koldby og Leif Konradsen de uofficielle kommunemesterskab i det hedengangne Hinnerup Kommune ved et arrangement på Lindetorvet i Hinnerup – endda med en finalesejr over et andet hold fra GUI. En ting er selve klubaftenerne og samværet der. En anden og næsten lige så hyggelig og social sag er den årligt tilbagevendende forårsklargøring af klubhus og baner. Her mødes en talrig skare Grundførborgere med hakke, skovl og spade og trillebøre og ofte også store maskiner som rendegravere for at få anlægget til tage sig godt ud til sæsonen. Selv om det kan være hårdt arbejde, er det af uvurderlig betydning for sammenholdet og det sociale liv i landsbyen. Ydermere har det til forskel fra mange andre idrætsforeninger

betydet, at mange medlemmer, der ellers naturligt havde trukket sig ud af foreningslivet, når ”skels år og alder” blev nået, nu bliver hængende, og når man nu alligevel er her i idrætsforeningen, så kan man vel

Finn Koldby og Leif Konradsen vinder kommunemesterskabet i petanque i 1997

89


godt give et og andet nap med som leder for en aktivitet i GUI. Fra 1998 tog man indendørspetanque i forsamlingshuset på programmet, men det blev mere til hyggelige klubaftener end til petanque. En anden tradition opstod allerede i 1997, hvor den første af otte petanque- og vinture til Bourgogne i Frankrig i perioden frem til 2009 løb af stabelen. Mange petanqueudvalgsmedlemmer har gennem årene lagt et stort arbejde i gennemførelsen af disse ture, men ingen bliver formodentligt fornærmede, når Knud Kjellerup fremhæves på denne plads, som den store promotor og arbejdskraft omkring petanque- og vinturene. Et fast indslag i alle turene har da også været besøget på Knud Kjellerups eget vinslot Albert Sounit, hvor vi først er blevet beværtet fyrsteligt med både mad og drikke, hvorefter den traditionsrige ”landskamp” mellem Frankrig og Grundfør blev afviklet.

Knud Kjellerup får sig en kollegial snak med Marc Rougeot

90

Gregers Mikkelsen får sig en lille én under besøget på Albert Sounit


GUI’s liv fortsætter, men fremtiden skal forstås ud fra fortiden Med dette omskrevne Søren Kierkegaard citat skal samtidshistorie forsøges at skrives, og det er ikke en let sag. At sætte nutid i historisk perspektiv ender ofte i diskussion af petitesser, fordi vi ikke har tid og afstand til at skabe relativitet mellem stort og småt. Vi ved ikke, om de sager, vi arbejder med i bestyrelsen, vil være interessante om 50 år, og omvendt kan vi komme til at overse sager, der sker i nutiden, som i dag virker små og betydningsløse, men som med tiden vokser sig store og får indflydelse på GUI’s udvikling. Leder vi efter forståelse for GUI’s nuværende status, kan vi starte med at kigge på formandssiden. I de seneste 34 år har klubben haft fem formænd, mens den i de foregående 34 år havde 27 formænd. Altså et nuværende gennemsnit på 6,8 år pr. formand mod 1,3 år i perioden 1952-1981. Endda har tre af de seneste års formænd, hver siddet i 10 år: Finn Koldby, Niels-Ole Hørlyk og den nuværende formand Leif Konradsen. Lisbeth Jørgensen i fire år og Arne Loft i to, og så er Arne endda genganger fra en tidligere fire års periode. En anden sag, der karakteriserer de sidste 34 års ledere af GUI er, at de ikke alene har siddet som formænd, men kommer fra

Lisbeth Jørgensen formand 1999-2003

udvalgs- og næstformandposter og efter deres tid i formandsstolen er vendt tilbage og har fortsat i andre ledende funktioner i klubben. Finn Koldby har således tjent GUI i ca. 35 år, Niels-Ole Hørlyk i 25 år og Leif Konradsen i 20 år, mens både Lisbeth Jørgensen og Arne Loft også har været med i rigtigt mange år. Nu kan dette tolkes på flere måder: Vi er blevet taburetklæbere, eller det er Tordenskjolds soldater; det har ikke været muligt, at overtale andre til at gå ind i ledende funktioner i GUI. Nej, vi vælger at se det som et udtryk for kontinuitet og stabilitet. Og skal vi bruge det til fremtidsforståelse, som indledningen af denne artikel antyder, at vi bruger samtidshistorien, så lover det godt for GUI: Vi vil i de kommende år se

At sætte nutid i historisk perspektiv ender ofte i diskussion af petitesser, fordi vi ikke har tid og afstand til at skabe relativitet mellem stort og småt

91


Arne Loft formand for GUI 1977-81 og 1983-85. Finn Koldby formand 1981-83 og igen fra 1985 til 1993

nye ansigter, som i mange år fremover vil skøtte foreningen og sikre den mod ødelæggende sammenlægninger med andre foreninger eller endda mod foreningsdød. Hermed ikke sagt, at man ikke kan indgå i samarbejder med andre idrætsforeninger om enkeltsager eller i perioder. Vi har specielt på håndboldsiden, men også i fodbold set Team Four-Stars og nu Team Favrskov Håndbold, hvor GUI er i et samarbejde med de tre idrætsforeninger fra den ”gamle” Hinnerup Kommune, HOG, SGF og KIF. Samarbejdet skyldes naturligvis, at ingen af de fire foreninger alene kan tilbyde hold til alle børnene, men at vi i et samarbejde i denne situation kan stille hele 50 håndboldhold. Team Favrskov Håndbold samarbejdet er anderledes end de tidligere samarbejder, der er set. Her er der på det nærmeste tale om oprettelse af en ny håndboldklub. Om TFH så består om 10 år er tilbage at se.

ud fra medlemstallet er argumentet for at nedlægge håndbolden i GUI-regi ikke kraftigt nok. Men vi ved alle, at det ikke er gjort med et stort medlemstal alene. Det kræver organisation dels i form af et stort og dygtigt håndboldudvalg, kampfordelere, ledere, trænere, dommere og ikke mindst engagerede forældre. På et tidspunkt bliver organisationen træt, og så er et samarbejde med de øvrige foreninger i det gamle Hinnerup den eneste logiske slutning. Men hvem kender fremtiden, måske hedder det igen GUI håndbold om nogle år?

Håndbolden har siden 1940erne været ”juvelen i Imperiet” GUI, så det er smerteligt, at vi ikke kan stå selvstændigt længere. Da vi gik ind i TFH samarbejdet havde vi langt over 100 håndboldspillere, så alene

Leif Konradsen, hovedformand fra 2007 og stadig ”going strong” 92


På fodboldområdet er vi i et samarbejde med HOG om nogle børnehold og klarer andre hold alene. Senior og Oldboys er en sund og levedygtig afdeling.

Klubbladet har i sin levetid været talerør for skiftende bestyrelser og udvalg. Det har været en kommunikations- og nyhedscentral for foreningen og samtidig en platform, hvor vores sponsorer har fået muligheden for at annoncere og præsentere sig. Som det fremgår andetsteds i nærværende jubilæumsskrift har det også været mediet for diskussioner med kulturelt udvalg og byråd, der har været features, hvor ungdomsspillere og ledere har fortalt om oplevelserne ved håndboldstævner som Thycup og Trolle-cup og mange beskrivelser af Petanque-udflugter til Bourgogne. Vigtigt for bestyrelsen har været muligheden for at kommunikere oplæg til og referater af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger. Endelig var der naturligvis også faktuelle forhold som resultater og stillinger for vores mange håndbold- og fodboldhold. Og ingen kunne være i tvivl om, hvem der sad i bestyrelser og udvalg, for det fremgik af

Tilbage i 1970’erne kom de første spæde røster, som ønskede et klubblad. Der var tilløb i form af foldere, som beskrev Byog Sportsfesternes indhold fra 1973. Men først i 1991 dukkede det første nummer af ”GUI avisen” op. Inspireret af skiftende bestyrelser, men ikke mindst på grund af den første ihærdige redaktør, Ib Plesner Madsen. I sin næsten 20-årige levetid var adskillige GUI’ere inde over avisen, men næppe nogen bliver fornærmede, når jeg fremhæver specielt Bent Hansen og Helle Bluhm ud over Ib Plesner som redaktørerne med understregning under. I øvrigt skiftede Helle Bluhm navn på GUI Avisen til GUI Bladet, da hun overtog redaktionen i februar 2006.

” Niels-Ole Hørlyk, formand for GUI 1993-99 og igen fra 2003 til 2007 93

Tilbage i 1970’erne kom de første spæde røster, som ønskede et klubblad


indersiden af bladets omslag i alle 20 år. Desværre faldt interessen for at skrive i bladet, og trykkeri- og ikke mindst distributionsomkostningerne blev efterhånden så tyngende for klubbens økonomi, at bestyrelsen i 2009 besluttede at indstille til generalforsamlingen i februar 2010, at bladet skulle lukke. Med ”Maj nr. 02, 20. årg” led GUI Bladet bladdøden. Som hovedformand, Leif Konradsen skrev i sidste nummer af GUI Bladet under overskriften:

MINDEORD:

”Torsdag d. 15. april kl. 20.37 mistede Grundfør Ungdoms- og Idrætsforening samt Grundfør og omegn en kær ven, efter længere tids sygdom. GUI bladet afgik ved bladdøden, efter at have været ramt af store underskud og manglende interesse fra ledere og medlemmer, i flere år………”. En lidt morbid form for humor fra formandens side, men meget præcis og korrekt

Det bringer helt naturligt til næste ”hot spot” i GUI’ s nyeste historie. For Bladet fik ikke lov til at dø helt bort. Det blev afløst af de moderne medier. GUI havde fået en hjemmeside. Og GUI blev tilsluttet ”Klubmodulet”, et IT-system, der både kan bruges til medlemsregistrering, økonomistyring og tjene som formidlingscentral. I disse tider en naturlig overtager af de skrevne medie. At it-systemerne fungerer skyldes ikke mindst vores eksperter Jan Krogh Jensen og Frits Poulsen. Men om hjemmesiden på længere sigt vil få sam-

GUI’s it-eksperter, Frits Poulsen og Jan Krogh Jensen

me praktiske anvendelse som GUI Avisen, står stadig tilbage at bevise. Gør den det ikke, er det ikke Jan Kroghs og Frits Poulsens skyld, men bestyrelsesmedlemmer og almindelige medlemmers, fordi de ikke fodrer vores it-ansvarlige med stof. 94


Samtidshistorien kan ikke skrives uden at bringe det omgivende samfund ind i historien. Forrige gang Danmark gennemførte en kommunalreform var i 1970. I årene herefter blev den offentlige sektor gradvist mere decentraliseret. Med nedsættelsen af Strukturkommissionen i oktober 2002 gik startskuddet til en ny kommunalreform – en reform som består af tre hovedelementer: Et nyt kommunalt danmarkskort, en ny opgavefordeling og en finansierings- og udligningsreform. Kommunalreformen i 1970 reducerede de 1.300 sognekommuner og 86 købstadskommuner til 275 kommuner. Hvoraf Hinnerup kommune var én. 1. januar 2007 var den seneste kommunalreform en realitet, nu med 98 kommuner, hvoraf Favrskov kommune var én. Kommunen udgøres af de tidligere primærkommuner Hadsten, Hammel og Hinnerup samt sognene syd for Gudenåen i Langå Kommune, Granslev, Houlbjerg og Laurbjerg samt Hvorslev.

Kommunesammenlægningerne gled ikke upåvirket hen over foreningslivet i den nye storkommune. Administrationen af idrætslivet rummede betydelige forskelle mellem Hammel, Hadsten og Hinnerup. Vi mærkede det specielt i forbindelse med haladministrationen og tilskudspolitikken, dels til foreningens ungdomsmedlemmer, dels til vore baner og klublokaler. Jeg tør nok skrive, at vores formand, Leif Konradsen, mens det brændte mest på brugte mange mange timer af sit liv på at gå til møder i Idrætssamvirket, formandssammenslutningen i det gamle Hinnerup og med forskellige politikere. Halharmoniseringen, der fra politisk side skulle medføre, at hallerne blev selvejende institutioner, meget gerne ejet af idrætsforeningerne selv, krævede seje forhandlinger af vore foreningsformænd, specielt fra HOG, GUI, SGF og KIF, da Hinnerup kommune altid har forvaltet hallerne som kommunal ejendom, hvor vi efter fritidsloven fik timer (gratis). Hallerne er ikke blevet selvejende, men nu skal foreninger95


ne betale for hver enkelt time, vi anvender. Det koster GUI mere end 30.000 kr om året, og de penge kan jo kun hentes fra foreningernes medlemmer i form af forhøjede kontingenter. Et andet område, hvor foreningens bestyrelse har måtte kæmpe hårdt de senere år, er med de kommunale budgetter, hvor kommunens egen (fejlbehæftede) banekapacitetsanalyse viste, at nye baner skulle lægges i Hammel, men hvor foreningerne i Hinnerup kunne påvise, at det var i vores del af kommunen, at der var størst behov for nye fodboldbaner. GUI var på budgettet til en ny bane. Kommunen har købt et areal af Grundfør Kirke til denne bane, men bevillingen er foreløbigt (efteråret 2015) skudt til hjørnespark, hvor projektet ligger og venter på bedre tider. Inden da skal det siges, at den nyeste af vores baner (fra 1978), har lidt under dårlig dræning, huller og en generende jordvold. GUI har dog efterhånden fået penge og arbejde ud af kommunen til at skabe tålelige, men ikke ideelle forhold på denne bane.

ved planlægning og gennemførelse blev for omfattende, og der manglede ungdom til at overtage ”old-boys’ernes” plads i festudvalget. Nu holder vi fester som enkeltstående arrangementer i forbindelse med turneringsafslutninger og ikke mindst ”Grundfør Open” og ”Grundfør Mesterskaberne” i petanque. Grundfør har også fået et nyt tilbagevendende arrangement ”Grundfør Festival”, som idrætsforeningens medlemmer også deltager i med stor glæde og fornøjelse. Et væsentligt arbejdsområde for bestyrelsen de seneste år har været udarbejdelse af GUI’ s håndbog, som kan ses på hjemmesiden: www.guisport.dk hvor man også kan studere organisationsstrukturen og klubbens vedtægter.

By- og sportsfesterne, som vi kendte dem i ”gamle dage”, og som beskrevet i en anden artikel her i jubilæumsskriftet, afholdes ikke mere. Arbejdet

Grundfør medborgerhus 2016 med de to seneste knopskydninger til højre. De rummer omklædningsrum ligesom lokalerne i underetagen til højre for hovedindgangen. Resten af huset udgøres af opholdsrum/festlokaler 96


Luftfoto, der viser placeringen af de to nuværende boldbaner og den planlagte i området bag præstegården

97


GUI’s hovedformænd 1866-2016 1866

Niels Pedersen Lovmand

1924

Viggo Skov Viktor ?

1956: Hans Sørensen Gunnar Christensen 1957: Harald Christensen

1925-27 Jens Peter Pedersen

1958: Agner Kjær

1930: Jens Hvid Rasmussen

1962: Jørgen Østrup

1938: Erling Møller

1964: Keld Johnsen Ole Rasmussen

1939: Robert Jacobsen Axel Bredahl

1965: Gert Kristensen Aage Vestergaard

1941: Laurits Østrup Jens Hvid Rasmussen

1967: Jens Erik Jensen

1944: Holger Rasmussen Sigfred Dam

1969: Egon Sørensen Albert Plesner

1946: Anton Sørensen Axel Bredahl

1970: Keld Møller Nielsen 1973: Hans Jørgen Jensen

1947: P.C. Rebsdorf Mogens Mogensen

1975: Mogens Hallager Nielsen

1948: Niels Nedergaard

1977: Arne Loft

1950: Svend E. Sørensen

1981: Finn Koldby Andersen

1952: Villy Christoffersen Karl Gustav Sørensen

1983: Arne Loft 1985: Finn Koldby Andersen

1953: Søren Olsen 1993: Niels-Ole Hørlyk 1954: Karl Gustav Sørensen Karl Johnsen Søren Olsen

1999: Lisbeth Jørgensen 2003: Niels-Ole Hørlyk

1955: Aksel Winther 2007: 98

Leif Konradsen


Da man st iftede Gru ndfør Ung del i sogn doms og id et, som då rætsforen rl igt vidste ing i 1866 så dagens hvad en fo , var der si lys i de år. re n in kkert en g M v a a n kan tale r. Rigtig m revolution om, at fore ange fore . En kultu n n re inger in v g o slivet var lution som Det handle en del af handlede de også o e n o ku m m ltura a t gå fra en t betydnin såtter til a evælde ti gen af ord t betyde m l e d t; e m e fo d okrati. lk, skifted borgere. og oplives Det handle e fra at be fremfor de tyde unde de om, at t mindste nes børn. u rn g mål af lærd dommen sk om som e ulle oplyse n katekism s us gav ho vbønderI dag ved alle, hvad e n forening mødes, ud er og man en at de g siger for sj år i gang m de og tag ov, at tre ed at dan e et fælle danskere n e en forenin s dårligt kan ansvar ge gen af de g. Vores e nnem fore t gode ve vne til at ninger er lfærdssam samarbeje n hvorledes meget vig fund, som Grundfør tig del af Danmark Ungdoms u d e viklinr. Ju lokalsamfu bilæumss og Idræts ndet, et m kriftet vis forening h e øde sted so r a fi r nt, e vnet at væ m samled re en vigti e gode kræ g d e Udfordring l af fter. erne har sk iftet over vores hæn ti d og der kom der – og d mer nye i et er først kommer. M fremtiden og fremm en vi står . Fremtide est os, so p å n er i skuldrene m skal gri deres indsa be de muli af tidligere ts og se a gheder, de generatio t de har b r ner og vi etydet me kan inspir get. eres af Vi kan betr agte en fo rening som den og org et socialt aniserer fæ medie; so lleskaber, m et sted kommet m som viser hvor vi mø ange flere h vem vi er der hinan sociale me foreningsl hvad vi ka dier, men ivet – men n sammen f. e k s. det et væ Facebook . Der er kere på en rktøj, som er ikke mo lettere må kan være dsætning de. med at få er til flere med og kommu Der vil he nile tiden ko mme nye eningen h a k ti v it eter og ny ar vist sig e måder a at være e som borge n fleksibe t organise re i Grund l form, de re sig på, før har. De r har tilpa men forrfor tror je sset de be g på at fo hov og øn re ningen ka Held og ly sker, n leve læn kke med d ge endnu et! . Søren Mø ller Formand, DGI

99


SPORTMASTER

ØNSKER GUI TILLYKKE MED DE 150 ÅR SPORTMASTER STORCENTER NORD Ønsker GUI tillykke GUI FYLDER med de 150 år

150 ÅR

SPORTMASTER STORCENTER NORD OFFICIEL SAMARBEJDSPARTNER MED GUI

Aarhus Storcenter Nord · Finlandsgade 17 · Tlf. 86 78 68 00 100

Profile for GUI

2016 gui jubilaeumsskrift  

GUI 150 aars jubilaeumsskrift

2016 gui jubilaeumsskrift  

GUI 150 aars jubilaeumsskrift

Profile for gui150aar
Advertisement