Det tidligere marinelazaret i Mürwik, en bygningsarkæologisk rapport by Gréta Björnsson

DET TIDLIGERE MARINELAZARET I MÜRWIK EN BYGNINGSARKÆOLOGISK RAPPORT ARKITEKTONISK KULTURARV ARKITEKTSKOLEN ÅRHUS JANUAR 2011

Institut III for Arkitektonisk Kulturarv Arkitektskolen Aarhus, efterår 2010 Det tidligere marinelazaret i Mürwik - en bygningsarkæologisk rapport Rapporten er udarbejdet af: Malene Ipsen Jessen 7. semester studerende Gréta Þórsdóttir Björnsson 7. semester studerende Frederikke Skovbo Winther 7. semester studerende Vejledere: Lars Nicolai Bock, lektor, arkitekt Per Kruse, lektor, arkitekt

Landskabs registreringer er foretaget af: Sidsel Schaeffer Knudsen 7. semester studerende Mette Herold Thomsen 9. semester studerende Rum registreringer er foretaget af: Marianne Kasten 7. semester studerende

Forord I efteråret 2010 tog institut III – arkitektonisk kulturarv – fra Arkitektskolen i Århus til Flensborg. Her foretog vi (tre 7. semesters studerende) en bygningsarkæologiskundersøgelse på det tidligere marinelazaret i Mürwik. 2 ugers intensiv opmålings- og registrerings arbejde på det gamle marinelazaret danner grundlag for denne rapport, som har til formål at afdække bygningerne og områdets skiftende brug gennem tiderne, men også fremhæve bygningernes servile kvaliteter, og ud fra disse de bevaringsværdige træk. Bygningsundersøgelsen har samtidigt været en øvelse i forskellige metoder inden for opmåling, registrering og kildesøgning, men også en øvelse i at se og værdisætte kulturhistoriske og arkitektoniske træk. I den forbindelse vil vi gerne takke: Fritz Matzen for lån af bygningerne. Henrik Gram fra Technisches baurathaus i Flensborg, for hjælp med at inde skriftligt materiale. Bjørn Scherbarth for sit research arbejde. Bent Misfeldt for rundvisning på museet på Sønderborg Sygehus og Hærens sergent skole i Sønderborg for at give os adgang til skolen. 3

Indholdsfortegnelse 1. del - Indledende afsnit Forord Indledning Afgrænsning og disponering Metode Flensborg jord – Flensborg by – Mürwik Marineskolen i Mürwik Sammenfatning

3 6 6 7 8 10 13

2. del - Konteksten og lazaretanlægget Kontekst Terræn Ankomsten Beskrivelse af bygningerne Bygningernes placering Oprindelig haveplan Havens tilstand i dag Registrering af beplantning

16 17 18 20 24 25 27 30

Registrering af belægningstyper

3. del - Bygningsanalyse Marinelazarettet i Mürwik Bygningshistorisk redegørelse Planstruktur og bygningsvolumener gennem tiden 1. Periode: Marinelazarettet 1910-1945 2. Periode: Klinik Ost 1945-1989 3. Periode: Asylcenter 1990-1998

37 37 38 40 42

Sammenfatning

Nordfacaden Sydfacaden

43 45

Facader

Øst- og vestfacaden Bærende konstruktioner Bærende vægge Fundament

47 48 49

Etagedæk Murværk Mursten Forbandt Mønster murværk

Teknisk tilstand Tagværket Tagværket over hovedkroppen Tagværket over side løjen

51 51 52

54 59

Teknisk tilstand

Originale døre ind til stuerne Nyere døre ind til stuerne Originale udvendige døre Originale døre i gangene Originale døre til udestuen Andre døre Teknisk tilstand

63 64 65 66 67 68 68

Døre

Vinduer Det originale gennemgående vindue Vinduer i operations løjen Nye vinduer på 2. sal Originale vinduer på 2. sal Andre vinduer

69 70 71 72 73

Teknisk tilstand

Detaljer Håndtag og beslag Teknisk tilstand Fodlister Teknisk tilstand Rumbeskrivelser Stueetagen Registrering af rum 017 – Indgangen Registrering af rum 036 – Lille sengeværelse Registrering af rum 052 – Stort sengeværelse Registrering af rum 001 – Oprindelig udestue Registrering af rum 046 – Toiletter Registrering af rum 023 - Vådrum Registrering af rum 026 - Personale kontor 1. etagen Registrering af rum 111, 126, 130 - Gang Registrering af rum 102 – Sengeværelse Registrering af rum 131 – Sengeværelse Registrering af rum 105 – Vaskerum Registrering af rum 120 – Operationsstue Registrering af rum 135 - Toiletter 2.etagen Registrering af rum 209 – Værelse Registrering af rum 201- Loftsrum Registrering af rum 235 – Gang Registrering af rum 230 - vådrum Registrering af rum 222 - Badeværelse i tilbygning Trapper Registrering af Trapperne 4.del - Perspektivering og værdisætning Typologiske sammenligninger Det gamle sygehus I Aabenraa Sønderborg Marinestation Det tidligere marinelazaret i Sønderborg Beelitz-heilstätten Sammenfatning Værdisætning Metode Landskabet Helheden Bygningen Detaljen Konklusion på værdisætningen Litteraturliste Primær litteratur Sekundær litteratur Billedliste Billagsliste Tegningsliste

74 75 76 76 78 81 82 84 86 88 90 92 94 97 98 100 102 104 106 108 111 112 114 116 118 120 123 124

127 128 130 132 136 137 138 138 140 140 142 144 145 146 147 148 150 151

Indledning I 1908 skete der noget banebrydende i Mürwik ved Flensborg Fjord. De første spadestik til den nye tyske marinestation, som skulle være med til at styrke den tyske låde, blev taget. I forbindelse med marineskolen blev der i umiddelbar nærhed bygget et marinelazaret, som skulle servicere de syge tyske soldater, både til hverdag og i krig. Dette er historien om marinelazarettet i Mürwik, dens udvikling gennem tiden og de spor som har sat sig på bygningerne gennem de skiftende funktioner. Samtidig er det også fortællingen om den nygotiske teglstensarkitekturs fremmarch i grænselandet.

Afgrænsning og disponering På det ca. 23000 m2 store areal som tilhører marinehospitalet, ligger der i dag 7 bygninger som alle står tomme. På grund af områdets størrelse og marinehospitalets mange tilhørende bygninger, har vi valgt at lægge fokus på selve hovedbygningen, hospitalet, som er den bygning der udgør den største volumen i komplekset, samt den vigtigste funktion. Bygningsundersøgelsen drejer sig derfor hovedsageligt om hospitalsbygningen, men selve konteksten vil også blive berørt i rapporten, da den har stor betydning for bygningens funktion. Rapporten er derfor også inddelt i lere afsnit, første del omhandler metoden og det mere historiske grundlag for en marinestation, lige netop i Flensborg. Anden del omhandler selve området omkring marinehospitalet, landskabet og bygningskomplekset, mens bygningsanalysen af hospitalsbygningen udgør den tredje del. I den sidste del vil værdisætning, kildehenvisninger og det fulde tegnings sæt også være at inde. Der arbejdes i rapporten med forskellige skalatrin, og der vil gradvist blive zoomet ind fra kontekst til detalje.

Metode Vi har været 6 studerende på sitet, 2 udendørs og 4 indendørs. Vi har løbende udvekslet informationer og viden om stedet, som kunne være nyttige for hinandens projekter. Skitseopmåling af landskabet, samt registrering af udendørsarealerne er foretaget af Sidsel Schaeffer Knudsen og Mette Herold Thomsen. Disse informationer er viderebearbejdet i rapporten og er brugt som supplement for 2. del. Marianne Kasten har foretaget registreringer af rumligheder og rumoplevelser, som blandt andet danner grundlag i diskussionen om bygningens rum i del 3. Vi har overordnet gjort brug af tre forskellige metoder: Skitseopmåling: Grundlaget for bygningsundersøgelsen er en skitseopmåling af hospitalsbygningen. Med udgangspunkt i eksisterende tegningsmateriale (en formodentlig tidlig plantegning, som ikke er dateret, samt facade og plantegninger fra ombygningen i 1969), har vi Fig. 1: Malene og Greta på opmåling

målt etagerne efter, med tommestok, målebånd og lasermåler. Denne metode kan godt forsvares idet der er tale om en meget regulær bygning. Opmålingen viste en meget lille forskel fra de tidligere tegninger med mål på. Eventuelle fejl og mangler, samt nye tilbygninger og ændringer er blevet indtegnet på måleblad eller direkte i Autocad. For ikke at skulle tage fejl af de forskellige mål, er samtlige planer, samt en facade og et snit optegnet i Autocad på stedet. De resterende facader og snit er tegnet på tegnesalen på baggrund af måleblade. Der er også gjort brug af den direkte opmåling på loftet, hvor alle syn-

Fig. 2: Frederikke på opmåling

lige tagkonstruktioner er målt op og registreret og med det samme indtegnet som 3d model i Sketchup på stedet, for at sikre en korrekt gengivelse. Fotoregistrering: Der er foretaget en grundig og systematisk fotodokumentation af samtlige rum på hver etage, med forskellige temaer. Alle døre, vinduer, lofte og gulve i hele bygningen er registreret. Temaer såsom tilstand, ændringer, detaljer, stemninger og spor er blevet gennemgået. Løbende med fotograferingen er det præcist noteret på en plan hvor det enkelte billede er taget. Billederne bruges i rapporten til at fremhæve ting i teksten. Materialeregistrering: Udvalgte steder i bygningen, hovedsageligt på

Fig. 3: fotodokumentations blad

vægge og døre, er der lavet farvetrapper, som skal give et praj om hvilke farver der har været anvendt gennem tiden, og dermed hvordan rummene har fremstået. Derudover er der indsamlet materialeprøver fra de forskellige rum, som kan bruges til yderligere undersøgelser. Hvor de enkelte prøver præcist er fundet er også noteret på en plan.

Fig. 4: Farvetrappe på dør

Flensborg ϐjord – Flensborg by - Mürwik For at kunne forstå hvorfor en marinestation og dermed også et marinelazaret er blevet placeret lige netop i Mürwik ved Flensborg jord skal vi tilbage til istiden. Flensborg jord er langstrakt, og snoer sig uden om på den ene side Broagerland og på den anden side Holsnis, hvorefter den til sidst munder ud i Østersøen. Fjorden blev formet således i den sidste istid, hvor isranden der løb i nord-sydlig retning lå lige vest for det der i dag er Aabenraa og Flensborg. Da isen smeltede skabtes den kileformede tunneldal som skar sig ned i moræneplateauet, og dannede de forholdsvis stejle skrænter der omkranser jorden. Flensborg Fjord udgør i dag noget af den tunneldal, som strækker sig hele vejen ind til Padborg. Denne udvikling har gjort, at jorden nogle steder er op til 25 meter dyb, og dermed også et oplagt sted at placere en handels- og søfarts by (Dette skal ses sammen med at Tyskland i forhold til sin størrelse ikke har særlig meget kyststrækning). Flensborg bys historie går helt tilbage til det 12. århundrede, hvor man i den sydlige ende af jorden grundlage en lille handelsplads. Stedet var ideelt idet Hærvejen krydsede med en handelsvej fra Nordfriesland til Angel, samtidig med lå jorden i umiddelbar nærhed. Handelspladsen udviklede sig til en egentlig by og i 1284 ik Flensborg købstadsrettigheder. Senere fra 1450-1600 ik byen sin første egentlige opblomstringsperiode, da østersøhandlen tog til. Udvidelsen af søhandlen gjorde Flensborg til en værdifuld handelsby i norden. Efter den nordiske krig sluttede i 1721 kom der ro på byen, og en ny opblomstringstid inden for handel og søfart startede. Denne gang galt det ture til Grønland, og specielt handlen med rørsukker fra Vestindien gjorde Flensborg til en rig by, i særdeleshed på grund af handlen med rom. Byen voksede i første omgang mod nord, og senere bredte den sig også mod øst. Efter krigen i 1864, blev Flensborg en del af den preussiske provins, hvilket betød at den århundrede gamle forbindelse til Danmark var kappet, og byen måtte derfor orientere sig mod nye steder. Byen voksede fortsat og i 1871 var havnen den vigtigste tyske havn ud mod Østersøen, og den tredjestørste oversøiske havn efter Hamburg og Bremen. Det var omkring århundredeskiftet at den tyske marine ik øjnene op for Flensborg. I første omgang var det Torpedoskolen fra Kiel som i 1895 regelmæssigt kom for at lave skyde øvelser i Flensborg Fjord. De fandt dog hurtigt ud af at betingelserne i jorden var bedre end i Kiel, og derfor begyndte man omkring 1902 at planlægge en ny torpedostation i Mürwik.

Fig. 5: Flensborg i forhold til Danmark

Mürwik ligger på den østlige side af jorden, og hedder på dansk Mørvig, (bliver i nogle tilfælde oversat til: den sumpede bugt, i andre tilfælde til: møllens bugt). Mürwik var omkring århundredeskiftet et meget besøgt ud lugtssted. Indtil 1880 havde der ligget et teglværk, med tilhørende haveanlæg, som sammen med stranden og strandhotellerne var et yndet ud lugtsmål. Oven på resterne af teglværket blev Torpedostationen i 1902 bygget. Med torpedoskolens grundlæggelse havde den tyske kejserlige Marine fået fodfæste i Mürwik, og vejen for videre udvikling var banet.

Marineskolen i Mürwik Flensborg Fjord Marinelazarettet i Mürwik

Flensborg centrum

Fig. 6: Flensborg Fjord i forhold til Flensborg by og Marineskolen i Mürwik. Derudover ses terræn faldet ned mod ϔjorden.

Marineskolen i Mürwik I 1904 begyndte planlægningen til selve Marineskolen, som skulle anlægges nærmest borgagtigt på toppen af en skrænt ned til jorden, så den var til skue for alle. Marineskolen blev helt bevidst placeret uden for Flensborg i mere landskabelige omgivelser, da storbyen Kiel havde haft dårlig ind lydelse på de værnepligtige, hvilket man ikke ønskede, måtte ske igen. Man stræbte efter at bygge et anlæg, som også i fremtiden kunne udvides og derfor faldt valget på et pavillon anlæg, med mindre enheder som så kunne forbindes. I første omgang var det den prestigefyldte Franz Schwechten (1841-1924) som ik til opgave at planlægge marineskolen, senere tog Adalbert Kelm (18561939) og hans stab over. Udover Marineskolen i Mürwik, stod han samtidigt også for planlægningen af en ny skibsartilleriskole i Sønderborg og nye kasernebygninger i Wik ved Kiel. Adalbert Kelm udviklede Schwechtens pavillonanlæg, til et mere sammenhængende anlæg, med mæanderform, så det stadig var nemt at udvide. Marineskolen blev bygget i 1907-1910 på et 15 ha stort grundstykke direkte ud til Flensborg Fjord, med en skrænt ned til stranden på 15m. Bygningskroppens over 223 m lange hovedfacade, på tre etager og med sadeltag, blev lagt parallelt med kysten ud mod vest. Bygningen blev bygget op omkring en midterakse, som skaber symmetri i facaden. Midten af bygningskroppen er trukket tilbage, hvilket skaber et mæanderformet grundrids. Det smarte ved mæanderformen er at den danner en række gårde, som ligger i læ for vinden, men samtidig også skærmer af for nysgerrige blikke. Den tilbagetrukne midte understreger anlæggets højdepunkt i midten: Den store og rigt dekorerede gavl med opadstræbende tinder og det bagved liggende tårn med spir (alle gotiske træk). I denne del af bygningen ligger aulaen og den store spisesal, hvorfra en halvrund terrasse, med trapper fører ned på en sti som går hele vejen ned til vandet (se ig 8). Ortogonalt på midten fortsætter en bygningskrop mod øst, undervisnings løjen,

Fig. 7: Marineskolen i Mürwik som den så ud i 1912

Fig. 8: Den store gavl i midten med gotiske træk.

og for enden af den en afvinklet gymnastiksal mod nord. Hvad planløsningen angår, er der både i nord løjen og syd løjen placeret stuer til soldaterne. Modsat stuerne ligger en gang som strækker sig i størstedelen af bygningskroppens længde (se ig. 9). Udvendigt ender alle bygningskroppene i en gavl, lignende hovedgavlen i midten, bare i en mindre udgave. Disse gavle er i høj grad med til at skabe et sammenhængende ydre. Med tiden er Marineskolen blevet udvidet med lere bygninger, blandt andet en maskinhal, en ny gymnastiksal, et vandtårn, portvagt og en trappe ned til vandet. Alle bygningerne er opført i stil med marineskolens oprindelige udseende, og er indpasset i et ortogonalt system i forhold til skolen. For Adalbert Kelm var især udførelsen af bygningens detaljer vigtig, idet de skulle opfylde den nygotiske stils krav. Derfor ik bygningen også en traditionel granitsokkel, små puds lader, som skulle bryde facaden og formsten, som alle skulle være med til at understrege den middelalderlige karakter. Han valgte også at bruge en rød teglsten, i et format som svarer til den historiske munkesten (ca. 28,5 x 13,5 x8,5) i gotisk forbandt. Til de indvendige mure valgte man dog at bruge gule sten. Man kan godt snakke om at marineskolen er bygget i en nygotisk stil, hvilket alle de opadstræbende træk er med til at understrege. Et eksempel herpå er puds laderne på facaderne der er udformet som en række a lange pile i forskellige længder, som alle peger op af. De leste vinduer er også højere end de er brede, selvom de, de leste steder er holdt i en romansk rundbue form. Enkelte steder er den gotiske spidsbue dog også brugt. Udover de gotiske elementer har bygningerne også en række nationalromantiske træk, idet det traditionelle håndværk, de hjemlige byggematerialer og det originale formsprog, var vigtige elementer for Kelm i hans bygning. Man siger at valget af stil skyldes den tyske kejser, Wilhelm d. II, som personligt havde foreslået at bruge ordensborgen Marienburg som historisk forbillede til marineskolen. Marienburg er en gammel mid-

Fig. 9: Plan af Marineskolen i Mürwik, som den så ud i 1912.

delalderlig borg fra slutningen af 1200-tallet. Borganlægget er det største europæiske murstensbyggeri fra den tid, og er desuden opført i røde tegl (se ig. 10). Brevudvekslinger viser dog at Adalbert Kelm først efter påbegyndelsen af marineskolen, tog ned for at studere den gamle borg nærmere, og der kan derfor kun være tale om små detaljer han har kunnet rette ind efter Marienburg. Der er dog tydeligt en række ligheder mellem bygningerne, først og fremmest de røde teglsten, dernæst de gotiske træk i gavlene. Derudover er selve det typologiske fælles, idet Marienburg er et reelt forsvarsværk, hvor Marineskolen jo på sin vis også er et forsvarsværk. Siden 1910 har Marineskolen fungeret som uddannelsessted for de tyske marineof icerer. Skolen har under krigene haft en vigtig rolle, men især under anden verdenskrig blev marineskolen i Mürwik sat på landkortet. For det første var skolen under krigen hjemsted for de tyske ubåde, men vigtigst var da skolen i de sidste dage af krigen blev til lugtssted for den tyske regering. Det var her, fra den sidste tyskkontrollerede enklave i nazityskland, at forhandlinger om kapitulation blev indledt og Hitlers efterfølger storadmiral Karl Dönitz blev taget til fange af de allierede. Det var altså her det tredje rige ophørte med at eksistere. Efter krigens afslutning blev marineskolen anvendt som pædagogisk højskole og toldskole, indtil den i 1956 blev overtaget af den nye vesttyske Bundesmarine, som igen anvender bygningerne til militære formål.

Fig. 10: Ordensborgen Marienburg

Fig. 11: Luftfoto af Marineskolen

Sammenfatning Med Flensborg bys lange søfartshistorie, samt jordens topogra iske fordele i tankerne, er det ikke svært at forstå hvorfor det netop lige var i Mürwik at den tyske kejserlige Marine slog sig ned. Her kunne man uforstyrret opføre en Marineskole, der med sin særlige gotiske teglstensarkitektur kunne være ansigtet udadtil. Et prestigebyggeri, men samtidig også en magtdemonstration overfor eventuelle jender. Byggeriet skulle ikke kun symbolisere styrke, men også gøre befolkningen stolte. Både indvendigt og udvendigt er skolen et storslået byggeri med mange ine detaljer, og det er ikke uden grund at skolen i dag bliver kaldt for ”Das rote Schloß am Meer” (Det røde slot ved havet). Det var i tæt forbindelse med denne Marineskole, at der i 1908 samtidig med opførelsen af selve skolen, på nabogrunden blev bygget et marinelazaret, som skulle servicere den tyske kejserlige marine. Det er tydeligt at Marineskolens arkitektur i en vis grad er smittet af på selve marinelazarettets udformning og detaljering, på trods af at det var nogle andre arkitekter der tegnede det.

Fig. 12: Marineskolen eller “Das rote Schloss am Meer” med dens borgagtige facade ud mod ϔjorden.

KONTEKSTEN OG LAZARET ANLÆGGET

Kontekst Det tidligere Marinelazaret ligger i bydelen Mürwik i det nordøstlige Flensborg tæt på jorden. Mörwik udviklede sig i slutningen af 1800tallet til et populært badested for indbyggerne i Flensborg, men efter 1900 blev den tyske marine opmærksom på bugten, og lidt efter lidt, blev hele bugten med stranden ombygget til en større marinehavn. Bydelen Mürwik har, fra at være en enklave for militæret og marinen, bebyggelsesmæssigt i dag udviklet sig til at være Flensborgs største bydel. Marineskole Mürwik har siden 1910, været den centrale uddannelsesinstitution for tyske marineof icerer. 100 m syd for marineskolens imponerende bygninger, blev marinelazarettet placeret og længere ind mod Flensborg by blev der siden bygget en skole til uddannelse af marinetelegra ister. Nedenfor ved vandet lå en torpedoskole, som i krigsmarinens tid blev udbygget til en lådebase. Bydelen er særlig kendt for marineskolen der ligger med sin hovedbygning ud til vandet. Med den mere end 200 m lange havnefront og det ca. 60 m høje tårn dominerer skolen den sydøstlige bred af Flensborg Fjord, og kan ses på lang afstand. Foran marineskolen, langs med jorden, er der i dag luksuslejligheder, blandt andet er den tidligere torpedoskole ombygget og der ligger også en attraktiv hus-

Fig. 13: Topograϔisk kort over Flensborg, 2003

bådsbebyggelse.

Fig. 14: Luftfoto af marinelazarettet, til venstre ses marineskolen, fotoet er fra ca 1912.

Vandtårn Hospitalsbygning Forvalterbygning Cheϔlæge bolig Fig. 15: Marinelazarettet ca. 1915

Fjorden Fig. 16: Situationsplan 1:2500

Skrænten foran hospitalsbygningen ned til osbek-dalen

Osbek

Terræn Marinelazarettet ligger på et terræn der er præget af ujævnheder og med et skrånende fald ned mod Osbek dalen på sydsiden af hospitalsbygningen. Osbækken udspringer længere inde i landet tæt ved bydelen Engelsby øst fot Mürwik, og en del af Osbek dalen fungerer i dag som naturområder med en blanding af enge, vådområder og agerland. Lazarettet vender sig væk fra jorden og fra marineskolen, en bevidst placering hvormed hospitalsbygningen med senCheϔlæge bolig

Hospitalsbygning Køkkenbygning Vandtårn Forvalterbygning

Fig. 17: Anlægget set fra Klemstrasse, ca 1912

geværelserne samt rekreationshaven vender mod syd og ud mod dalen, derved forstyrres patienterne ikke af marineskolen. Anlægget består af 5 enkeltstående, funktionelle bygninger (hospitalsbygningen, forvalterbygningen, køkkenbygningen, isolationsbygningen og lighuset) og nogle små udbygninger. Derudover er der et vandtårn der ligger over mod marineskolen i vest, der i dag er ved at blive bygget om til en enfamilie-bolig i 5 etager. I øst ligger der en chef læge bolig op til anlægget, men den har indkørsel fra Kelmstrasse, og er ikke længere en del af anlægget. Der har dog tidligere været et stiforløb fra boligen til lazaret anlægget, men i dag er der ikke direkte forbindelse. Der har tidligere været adgang fra marineskolen til vandtårnet, men idag er adgangen dertil fra lazaret anlægget.

5 4 6 7

3 2

Fig. 18: Ankomstvejen Kelmstrasse, og veje på lazaretanlægget. Der er markeringer af foto, der viser ankomsten

Ankomsten Når man kører fra Flensborg bymidte og mod øst langs med jorden

Marineskolen Marinelazarettet Boligblok fra 1960erne

kommer man til Mürwiker Strasse, hovedgaden der løber langs med jorden og som fører en ud mod Glücksborg. Marinelazarettet ligger på Kelmstrasse en sidevej til denne hovedgade. Kelmstrasse er opkaldt efter arkitekten Adalbert Kelm der har tegnet marineskolen for enden af vejen. Når man drejer ind på Kelmstrasse (Fig. 21) bevæger man sig ind på et svagt stigende terræn, imens drejer vejen til venstre og man ser ikke hvor man føres hen. Langs med vejen ligger rødstens-boligblokke, der oprindeligt har været bygget til of icerer på marineskolen (Fig. 22). I begge sider af vejen står der træer, og der er yderligere beplantning i forhaverne. Når man drejer med vejen rundt kan man se marineskolens port ligefremme (Fig. 24). På venstre hånd kan man se boligblokken, der er bygget til marinelazarettet (Fig. 23). Overfor boligblokken, starter en mur indtil marineskolen på

Fig. 19: Luftfoto fra 1971 set fra syd. Bag ved hospitalsbygningen ses den nye boligblok bygget i 1960erne, brugt som sygeplejeskerhjem

ca. 2 m i højden, der løber langs med vejen helt ned til porten. For at komme ind til marinelazarettet skal man helt ned til marineskolens port og derfra dreje skarpt til venstre ind på anlægget. Ankomsten til anlægget er ikke lige så tydelig som den var engang, grundet manglende vedligeholdelse (Fig. 25). Man kan parkere i begge sider af den smalle brostens belagte vej, på små græs arealer ved siden af eller bagved forvaltningsbygningen. For at komme hen til hospitalsbygningen kører man ligefrem af ankomstvejen og drejer til venstre ved vandtårnet, tidligere har denne vej været en allé med lindetræer, (Fig. 26) i dag er nogle af træerne væk og alléen til hospitalsbygningen er ikke længere tydelig (Fig. 27).

Fig. 20: Situationsplan fra idag 1:2500

Fig. 21: Kelmstrasse fra Mürwiker strasse

Fig. 22: Kelmstrasse. Cheϔlæge bolig på venstre side af vejen, ofϔicerboliger på højre side

Fig. 23: Kelmstrasse. Den gule boligblok på venstre side af vejen, ofϔicerboliger på højre side

Fig. 24: Kelmstrasse. Forvalterbygningen på venstre side af vejen, marineskolen på højre side

Fig. 25: Lazarettet. Forvalterbygningen på venstre side af vejen, Vandtårnet bagerst til højre

Fig. 26: Lazarettet. Køkkenbygningen til venstre, Hospitalsbygningen til højre

Fig. 27: Lazarettet. Hospitalsbygningen til højre

Forvaltnings bygningen

Che læge bolig Køkkenbygningen Skur

Hospitalsbygningen Isolationsbygningen

Lighuset

Fig. 28: Gammel plan over lazaret anlægget, Ukendt årstal ca 1:1500

Beskrivelse af bygningerne Alle bygningerne undtagen Che læge boligen er bygget i 1908-1910 af arkitekterne Schmieden og Boethke, fra Berlin. Che læge boligen er bygget i 1912 af Adalbert Kelm. I dette afsnit vil vi kort gennemgå de enkelte bygningers udtryk og placering i anlægget. Den tidligere hospitalsbygning, hovedbygningen Bygningen er placeret i den sydlige del af anlægget, modsat

Fig.29: Nordfacade

Kelmstrasse. Bygningen er en to-etagers bygning bygget i røde sten, med valmtag og med en ornamentik af pudsede lader og mønster murværk. De pudsede lader på denne bygning er hovedsageligt a lange felter med en trekant i toppen, som en a lang pil der vender op af, samt på sydfacaden et mønster af puds og mursten i mindre rude felter. Bygningen har få forskellige vinduestyper, det gennemgående vindue er af træ, og har en segmentbue for oven. I senere tid er nogle af vinduerne blevet udskiftet til plastik eller aluminiumsvinduer. De

Fig. 30: Østfacade

Fig. 31: Vestfacade

Fig. 32: Sydfacade

Fig. 33: Nordfacade

oprindelige udvendige døre er fyldningsdøre, derudover er der en dør i den nye indgang, en trædør med glas.

Den tidligere forvaltningsbygning Bygningen ligger helt ud til Kelmstrasse og er den første bygning fra anlægget man kommer til. Det er en to-etagers bygning i røde sten, med sadeltag og har ligeledes pudsede felter på facaderne. Disse felter er dog ikke ens med hospitalsbygningen, der er de opadvendte a lange pile, men i en kombination med mursten i den øverste del. På gavlfacaderne er en stor del af gavlen en stor pudset lade. Derudover har bygningen en del fremtrukne mursten i den øverste del af facaderne, samt kamtakker på gavlene. Bygningen Fig. 34: Nordfacade

Fig. 35: Vestfacade

har samme gennemgående vinduer som hospitalsbygningen, samt 2 fyldningsdøre. Bygningen har en høj detaljeringsgrad i det den ligger ud til gaden.

Fig. 36: Sydøstfacade

Den tidligere køkkenbygning En lille en-etages rødstens bygning, med sadeltag, midt inde i anlægget. Denne bygning har en mindre ornamentik end de to foregående bygninger, med ganske få pudsede lader og mønster murværk. Trods bygningens lille størrelse har den alligevel kamtakker på gavlene og på nordsiden er facaden muret op omkring vinduer på 1.etage i taget, som på hospitalsbygningen. Bygningen har også trævinduer med 6 fag, men har lere forskellige typer vinduer, deriblandt helt enkle irkantede vinduer, muligvis skiftet ud i nyere tid og 3 ovenlysvinduer.

Fig. 37: Nordfacade

Bygningen har 2 fyldnings døre som de to foregående, samt en nyere dør med glas og træ.

Fig. 38: Vestfacade

Fig. 39: Østfacade

Fig. 40: Sydfacade

Den tidligere isolationsbygning Er en rødstens bygning med ladt tag, placeret i den vestlige del af anlægget bagved vandtårnet. Så vidt vi har kunne komme til bygningen, på grund af vild bevoksning, har vi ikke registreret noget mønstermurværk eller pudsede felter, men bygningen har en muret gesims ligesom de andre bygninger. Bygningens vinduer er lukket til med træplader, men så vidt vi kan se har også denne bygningen

Fig. 41: Nordøstfacade

trævinduer, muligvis de gennemgående i anlægget, der er ihvertfald buer foroven som hos de andre. En træfyldningsdør er synlig på vestfacaden.

Fig. 42: Vestfacade

Det tidligere lighus Bygningen ligger trukket væk fra de andre bygninger i anlægget og er placeret syd øst for hospitalsbygningen, neden for skråningen tæt på osbek dalen. Det er en lille en-etages rødstens bygning med sadeltag, mønstermurværk, pudsede felter og kamtakker på gavlene. Alle lighusets vinduer er lukket til med træplader, men man kan se rundbuer over vinduerne i murværket, som på de andre bygninger. Bygningen har to trædøre, den ene er simpel med vandrette brædder

Fig. 43: Sydvestfacade

nærmest port lignende, den anden kunne være en fyldningsdør, som i de andre bygninger, men fyldningerne er lukket til med træplader. Over Porten (se ig. 44) ses en spidsbue formet murhul.

Fig. 44: Sydfacade

Fig. 45: Sydfacade

Et lille skur. Der ligger et lille en-etages skur i røde sten, vest for hospitalsbygningen og syd for køkkenbygningen. Bygningen er simpel med små huller uden vinduer i og et mindre vindue i den ene gavl ende. Murstens formatet er mindre end i resten af anlægget, alligevel er der en ornamentik af små pudsede felter som på hospitalsbygningen. Skuret Fig. 46: Sydøstfacade

har et sadeltag med lille stigning.

Fig. 47: Nordvestfacade

Den tidligere chef læge villa. Er en to-etagers bygning med høj kælder og valmtag. Villaen ligger op til anlægget, men med indkørsel fra Kelmstrasse. Bygningen er bygget af Adalbert Kelm, som også har bygget marineskolen men ligger stilmæssigt også tæt på marineanlægget med de røde mursten, pudsede felter og gennemgående vinduer.

Fig. 48: Nordøstfacade

Fig. 49: Sydfacade

Bygningernes placering Anlægget er en pavillon bebyggelse, hvor bygningerne ligger enkeltvis med hver deres funktion i stedet for at være samlet i en stor bygning. I den ene side af anlægget, ud mod ankomstvejen Kelmstrasse, ligger forvalterbygningen, en bygning der med den administrative funktion, bør være let at komme til. I den anden side af anlægget ligger hospitalsbygningen, trukket væk fra vejen og marineskolen. Med denne placering får bygningen en hel solvendt facade der vender mod osbekdalen i syd, hvor sengeværelserne dermed har udsigt og sollyset. I bygningen løber gangene på nordsiden og man kan derfra se til køkkenbygningen og forvalterbygningen. Isolationsbygningen og Lighuset er trukket lidt væk fra de andre bygninger. Vi antog at lighusets placering ned af skrænten, var for at være diskrete med ligene, men beretninger fra beboerne i området siger at man har transporteret ligene på bårer ned gennem rekreations haven i syd og ned af skråningen. Dette gjorde at man til tider har tabt ligene, og måske har man, da man tegnede anlægget, tænkt nogle tanker med placeringen i forhold til at være diskret, som ikke har fungeret i praksis, eller i hvert fald ikke blev brugt.

Fig. 50: Kig mod nordvest, lige frem ses køkkenbygningen, til højre i billedet ses forvalterbygningen

Fig. 51: Kig mod nord, stiforløb og forvalterbygningen

Forvalterbygning Forvalterbygning

Che læge bolig

Isolationsbygning

Of icer boliger

che læge bolig

Boliger Kelmstrasse

Boliger Kelmstrasse Lighus

Fig. 52: Snit langs med kanten 1: 2500

Oprindelige haveplan Haveplanen til lazarettet er tegnet i 1912 efter opførelsen af bygningskomplekset. Den forsøger at udnytte de kvaliteter der er i landskabet, og ligeledes kommer de enkelte bygninger til at fremstå godt i den samlede helhed komplekset udgør. Proportioner og formsprog er i et afstemt forhold til hinanden. Da marinelazarettet blev bygget i starten af det 20. århundrede kunne man, ligesom i arkitekturen, ane nye tendenser indenfor havearkitektur.

Udover

æstetikken

den

repræsentative

virkning, åbnede der sig nye muligheder i form af tilgangen og benyttelsesmulighederne af haverne, der handlede om rekreative områder for beboerne. I slutningen af det 19. århundrede var `I LenneFig. 53: Haveplan over marineskolen tegnet af Adalbert Kelm,. Kort fra 1912. Til højre ses marinelazarettet. ca 1:4000

Meyer skolen` en stor inspiration for havearkitektur, en landskabsstil der blev moderne med sin åbne og smukke havekunst, frit buede former, regelmæssig geometri, kurver og svingninger.

Fig. 54: Udsnit af kort over marinelazarettets anlæg tegnet i 1912 1:2000

Det oprindelige haveanlæg er som nævnt tegnet i 1912 og haven udviklede sig symmetrisk omkring en lodret hovedakse. Bygningerne er placeret parallelt med Osbek dalen, og vinkelret på symmetriaksen. I haven blev der anlagt stier og friarealer både syd og nord for hospitalsbygningen. Den sydlige del af haven har skråningen mod Osbek dalen, det er den del af haven med mest lys. Skrænterne ned mod dalen var dengang græsbelagte. Ud for den sydvendte facade var der en 10m bred bane, hvor blomster og blomstrende buske, vandkanaler og stauder prydede haven. Den nordlige del skulle med køkkenhave mellem forvalterbyningen og køkkenbygningen og den grønne bakke til rekreation og udsigt, virke som et centralt grønt område ud mod Kelmstrasse. Stier og adgangsveje i den nordlige del af haven blev placeret vinkelret på eller parallelt til hospitalsbygningen. I havens nordlige symmetriakse gik der en sti i spiralform op på bakken der højst sandsynligt blev skabt af udgravet jord fra hospitalsbygningen. Haven blev designet for at tilgodese patienternes behov, udover ophold og bevægelsesmuligheder, blev der designet en have med lys, luft og blomster.

Kelmstrasse Ankomstvej

Udsigts bakke Køkkenhave

Allé til hospitalet NORDLIGE SIDE SYDLIGE SIDE blomsterbede

Skrænten

Fig. 55: Gammelt kort over marinelazarettets anlæg, her vises tankerne med haveplanen

Havens tilstand idag Ændringer grundet manglende vedligeholdelse. I foråret 2004 laver landskabsarkitekterne Kesslerkrämer en rapport over marinelazarettets have, der viser tilstanden og situationen over området og hvordan den har forandret sig fra de oprindelige tanker. Havens tilstand i 2004 ligger ikke langt fra hvordan den ser ud i dag. Den er blevet lidt mere tilvokset i dag, men der har heller ikke boet nogen i bygningerne siden slutningen af 1990’erne, og som årene går vokser belægninger, strukturer og opholdsrum til. Det fremgår af rapporten, at i 2004, var det tydeligt at se hvorledes den oprindelige have var tænkt, og man kunne stadig ane nogle af de oprindelige strukturer. I den nordøstlige del af haven, kunne man i 2004 stadig se de brostensbelagte veje, der bandt bygningerne sammen, disse veje er mere utydelige i dag. Rapporten fortæller os at de stier der er utydelige i dag, stadig er der, de er bare overdækket med græs, på grund af manglende vedligeholdelse. Langs disse veje stod de store allé træer stadigt, men der var dog gennem årene sket en udtynding af disse, og Fig. 56: Bakken foran hospitalsbygningen, i baggrunden ses boligblokken

dette gjorde at rækkerne ikke er så symmetriske længere. Men der er sket større ændringer på grunden, blandt andet er træerne mod marineskolen blevet fældet og der er blevet asfalteret i begge af de nordliggende gårde foran hospitalsbygningen og foran forvalterbygningen. Disse ændringer er markante fra den oprindelige plan og har jernet en del detaljer. Den tidligere køkkenhave, der lå mellem forvalterbygningen og køkkenbygningen er der ikke længere. Området var allerede i 2004 groet til med græs og enkelte træer stod tilbage. Det sidste levn fra køkkenhaven var et lille pæretræ, hvor der i dag kun er vildt vokset græs på arealet samt ahorntræer langs med den utydelige sti fra hospitalsbygningen til Kelmstrasse.

Fig. 57: Kig mod nordvest fra hospitalsbygningens nordøstlige facade, til venstre ses midterϔløjen, lige fremme køkkenbygningen, og til højre ses forvalterbygningen

Fig. 58: Kig mod nord, her ses hvordan den oprindelige sti stadig gemmer sig under den tilvoksede have

Fig. 59: Panorama billede. Til venstre ses køkkenbygningen, lige fremme ses vandtårnet, til venstre ses kanten af marineskolen med kig til ϔjorden

Forvalterbygningen

Boligblokken

Køkkenbygningen

Fig. 60: Mellemrummet mellem forvalterbygningen og køkkenbygningen

Med opførelsen af den gule boligblok i 1960erne skete der et brud i den grund akse der ligger i haveanlægget. Boligblokken gjorde det nærmest umuligt at se hospitalsbygningen fra Kelmstrasse. Man byggede boligblokken for funktionens skyld og bygningen stod uden detaljer, hvilket betød et brud med stilen i de oprindelige lazaret- og omkringliggende bygninger. Derudover er boligblokken placeret på den grønne bakke nord for hospitalsbygningen, og man har dermed gravet noget af højen væk for at for at få plads til byggeriet. Det overskydende jord er muligvis blevet placeret ovenpå den bakke der var der i forvejen, således at den er blevet lidt højere end oprindelig tænkt. Det kan også være blevet lagt ud på det græs areal øst for hospitalsbygningen, således at det formede en skråning hvori jernvarmerørene kunne placeres. Disse rør forløber stadig ned forbi lighuset.

Fig. 61: Kig til boligblokken og bakken nord for hospitalsbygningen

Den sydlige del af haven foran hospitalsbygningen ned mod Osbekdalen, er der stadig. Der har dog i det store græsareal foran bygningen, tidligere været blomsterbede og små kanaler med vand , dette kan man ikke længere se. Ligesom der heller ikke er nogen udsigt fra haven længere, da området ned mod dalen er vildt bevokset med træer og buske. Den halvrunde vej til det tidligere lighus, eksisterede i 2004 stadig som vej, men var meget ufremkommelig, ligesom der i den vestlige del af den sydvendte have stadig var spor efter en ellipse-formet sti, men som var totalt tilgroet af brombærbuske og ahorntræer. I det hele taget var hele området i dalen groet til i 2004 og stierne er i dag stort set umulige at inde. Mellem de gamle stisystemer er der i dag stadig træer fra den oprindelige planlægning af haven og til trods for den meget tilgroede have, kan man stadig ane de små gangstier der er overalt i anlægget. Udover utydelige belægninger, asfaltering,

jernede træer, og

tilvoksede stier, har der været et andet væsentlige indgreb i området Fig.62: Ankomstvejen set fra syd mod nord til Kelmsstrasse

der har ændret på det oprindelige tænkte. Ved lighuset går der i dag to store jernvarmerør over til den anden side af dalen. I 2004 gik der også et rørsystem i den østlige del af haven, der skæmte det totale billede, de er ikke at inde i dag. Det er også værd at nævne at der syd-øst for hospitalsbygningen ligger en beton plade i terrænet. Hvad den har været brugt til, ved vi ikke, men er muligvis en rest fra en tidligere elgenerator.

Fig. 63: Forvalterbygningen

Fig. 64: Hospitalsbygningen, set fra skrænten syd for bygningen

Registrering af beplantning Haven omkring Lazarettet er i dag meget tilvokset, men der er stadig spor af en bevidst planlægning tilbage. Træer langs med veje og stier: Langs med Kelmstrasse står der Kastanjetræer, de står både foran forvalterbygningen og den nyere boligblok. Ser man på den oprindelige haveplan står der træer ud til vejen i en fast rytme, hvor de i dag står uden en fast rytme. Dette kunne skyldes man har måtte jerne nogle træer dengang man byggede boligblokken, for

Fig. 65: Kelmstrasse, kig mod ned marineskolen. Her ses kastanjetræerne nord for forvalterbygningen

at kunne komme til. Som tidligere nævnt er der ligeledes rester af en lindeallé fra vandtårnet og hen langs med hospitalsbygningens nordside. Denne allé er ikke tydelig længere, men der står stadig en del lindetræer tilbage. Foran hospitalsbygningen går der en sti vinkelret ud fra bygningen, det er en oprindelig sti hvor der stadig står ahorntræer langs med. Fig.67: Ankomstvejen til Hospitalsbygningen. Der står stadig nogle af de gamle lindetræer fra allén, der er dog blevet tyndet ud

Fig. 68: Den tidligere køkkenhave, forrest ses ahorntræerne langs med stien, og bag dem den tilvoksede køkkenhave

Fig. 69: Stien fra hospitalsbygningen til Kelmstrasse med ahorntræerne

Anden beplantning: Modsat marineskolen, ligger der vest for hospitalsbygningen en anden bolig bebyggelse. I kanten mellem lazaret anlægget og denne bebyggelse er der en forholdsvis tæt bøgetræs beplantning. Bakken nord for hospitalsbygningen har en blandet beplantning af ahorn, fyr og lindetræer, hvor der på sydsiden af hospitalet, ud for bygningen, er et område med vildt voksende græs. På kanten til skrænten er der en lille sti langs med sydfacaden og på skrænten er der en beplantning af brombærkrat, ahorn, eg og bøgetræer der er gået i skov. Denne vilde bevoksning fylder det meste af skrænten, der er dog et område af bøgetræer i den østlige side over mod marineskolen.

Fig. 70: Stien langs med hospitalsbygningens sydfacade. Til venstre er den tilvoksede skrænt

Fig. 71: Her ses den tilvoksede situation i dag

Kastanje Bøg Ahorn Lind Fyr Eg Tax gruppe Buksbom Beplantning der er gået i skov. Fx. Brombærkrat Ahorn Eg Bøg

Fig. 72: Registrering af beplantning på grunden

Registrering af belægningstyper Belægningerne har oprindeligt haft en tydeligere afgrænsning i anlægget. På trods af dette er der stadig mange af de oprindelige belægninger der er at se idag. Der er registreret 4 forskellige slags belægninger: brosten, chaussesten, beton og asfalt. Ankomst vejen til anlægget er belagt med brosten, der strækker sig over til isolationsbygningen og foran køkkenbygningen hen mod hospitalsbygningen. I nyere tid er der lagt asfalt i hospitalsbygningens to nordvendte gårde. Ligeledes er der registreret asfalt på den oprindelige sti til lighuset. Foran operations løjen er der stadig en halvcirkel af chaussesten. Ligesom der er chaussesten på stien fra

Fig. 73: Asfalt nord for hospitalsbygningen

hospitalsbygningen til forvalterbygningen, foran bygningen ud til Kelmstrasse og langs ved brostensvejen, at se. På den sydvendte skrænt er der registreret kantsten langs med asfaltsstien til lighuset, samt en lille beton trappe fra bunden af skrænten og op til den vilde bevoksning.

Fig. 74: Brosten på allén nord for hospitalsbygningen

Fig. 75: Brosten på ankomstvejen fra Kelmstrasse og ind på anlægget

Fig. 76: Ankomstvejen, brosten fra Kelmstrasse og ind på grunden

Fig. 77: Græs

Asfalt Chaussésten Brosten Beton Betontrappe “Kantsten”

Fig.78: Registrering af belægning på grunden

BYGNINGSANALYSE

Marinelazarettet i Mürwik Bygningshistorisk redegørelse Marinelazarettet blev bygget fra 1908 til 1910 af berliner arkitekterne Heino Schmieden og Julius Boethke, på en ca. 2,3 h stor grund lige syd for marineskolen. Fra lazarettets begyndelse blev stedet brugt til sårede eller syge soldater, som havde brug for behandling. Det er derfor rimeligt sikkert at det udelukkende var mænd der lå på lazarettet i de første mange år. Efter afslutningen af 2. verdenskrig var der ikke længere behov for et marinelazaret, og bygningerne blev derfor rømmet. Efterfølgende overtog Flensborg kommune området og bygningerne, og indrettede et kommunalt sygehus ved navn ”Klinik Ost”. Klinik Ost var i brug indtil 1989. Herefter havde marineskolen planer om at opkøbe bygningerne og udvide, men efter murens fald og Tyskland igen blev samlet, blev tropperne reduceret og der var derfor ingen grund til at udvide. Omkring 1990 blev bygningerne brugt til indkvartering af udlændinge og borgerkrigs lygtninge. Avisartikler viser at der i 1991 boede 60 asylansøgere på stedet, i 1993 140 lygtninge fra Bosnien-Herzegovina og 1995 var der ligeledes 60 beboere fra det tidligere Sovjetunionen. I 1998 begyndte man dog en udfasning og bygningerne har siden stået tomme. I 2004 blev bygningerne købt af Fritz Matzen, med det formål at bygningerne igen skal tages i brug, eventuelt som hotel. Planstruktur og bygningsvolumener gennem tiden Sygehusblokken består af en lang bygningskrop der strækker sig fra øst til vest, i to etager med et højt udbygget valmtag. Bygningen indeholder en kælderetage, en stue etage, 1 sal og en 2 sal under taget, derudover er der et loftsrum øverst oppe. Bygningskroppen kan i dag Fig. 79: De overordnede bygningsvolumner med symmetriaksen i midten

overordnet opdeles i 5 volumener; hovedkroppen, 2 side løje, en midter løj og elevatortårnet. Hovedkroppen er orienteret mod syd og i hver ende af den ligger der en tværgående side løj. Disse løje strækker sig længere mod nord end mod syd. I midten af hovedkroppen ligger der mod nord en midter løj og vest for dette er elevatortårnet og hovedindgangen placeret. Bygningskroppen er orienteret mod syd, hvor samtlige stuer er placeret. På den måde har man kunne sikre mest muligt sollys til patienterne, hvilket formentligt har haft en positiv effekt på helbre-

Fig. 80: Den overordnede planstruktur

delsen. Modsat stuerne ligger på nord siden gangen som strækker sig i næsten hele bygningens længde, og er forbindelsesleddet mellem de enkelte rum på etagen. Gangen knækker i de tværgående side løje og fører ud til de sanitære funktioner mod nord. Dette er gældende i begge side løje. Gangen fortsætter også ud i midter løjen, hvor der er placeret sanitære funktioner i form af baderum. Her er der også nogle lidt større rum som på 1.sal har været brugt som operationsstuer. I forbindelse med den langstrakte gang er der på hver side af midterløjen en trappe opgang som fører op til de andre etager. Overfor

Fig. 81: Etager med adgangsforhold

den vestlige trappegang, er der mod nord placeret en elevator, som også fører op til de resterende etager. Hvad planstrukturen angår, er der altså en meget tydelig opdeling af funktioner, mod syd ligger alle de bløde funktioner, hvor folk har opholdt sig i mest tid af gangen. Det er her der er sol det meste af dagen. På nord siden ligger så alle de funktioner der kræver mindst ophold, og dermed også mindst lys, de hårde sanitære funktioner, såsom badeværelser, vaskerum og operationsstuerne (som alligevel får en del dagslys fra de store vinduer). Sådan har bygningen dog ikke

Fig. 82: Marinelazarettet som vi antager det har set ud i den første periode, nordfacaden

altid set ud. 1. Periode: Marinelazarettet 1910-1945 I 1910 da marinelazarettet stod færdigt, var der tale om en meget symmetrisk opbygget bygning. Selve symmetriaksen lå i nord-syd gående retning igennem midter løjen, og var tydelig i planen såvel som i facaden. Karakteristisk for lazarettet var de store kamtakkede gavle i midten af bygningen, som gik igen i facaden på trappegavlene, og som tydeligt markerede symmetrien, også på afstand. Side løjenes fremtrukne placering bidrog også til dette. Ud mod syd, var der på hver side løj placeret en mindre sol terrasse eller udestue i en etage, med valmtag. Disse har muligvis været brugt til at køre patienter ud på for at fremskynde helbredelsesprocessen. Sådanne tiltag kendes blandt andet fra tuberkulose hospitaler, sanatorier, hvor den friske luft var en vigtig faktor for helbredelsen. Ud fra billeder som sandsynligvis stammer fra nogle år efter opførelsen, kan man se at der på 2. salen ved siden af trappegavlene har været kviste, muligvis magen til dem på side løjene. Disse kviste havde også valmtag, og var med til at give lys ind til de øverst liggende rum. På den tid var det meget normalt at sygehusets personale i form af sygeplejersker og elever boede på sygehuset, oftest i loftsetagen. Om dette har været tilfældet med marinelazarettet ved vi ikke, men en del tyder på at loftsrummene mod vest har været brugt til dette formål. Det var også normalt at sygepleje hvervet blev varetaget af søstre fra en diakonissestiftelse, og en sådan har der været i Flensborg, men om disse har haft deres virke på marinelazarettet ved vi ikke.

Fig. 84: Marinelazarettet efter 1912 set fra syd

Fig. 83: Marinelazarettet som vi antager det har set ud i den første periode, sydfacaden

Med planens symmetriske udformning ville det være oplagt at placere en hovedindgang i midten af midterløjen mod nord, men i marinelazarettets tilfælde har der ikke været en bestemt hovedindgang. I stedet har der været to indgange, et i hvert af trapperummene. Disse har givet en hurtig adgang til de forskellige etager. Der var også to indgange fra havesiden. Derudover har der i stuen været en dør, på vest siden af midterløjen, som førte ind i en lille gang. Vi antager at planerne er de originale tegninger af Marinelazarettet, som det var tænkt at det skulle se ud. Det gør vi på baggrund af lignende planer fra Marinelazarettet i Sønderborg, som vi har fået oplyst er de originale. Alle oplysninger på planerne stemmer ikke overens med virkeligheden, f.eks. ses der på planen af tagetagen ingen kviste mod øst, men hvis man kigger på billedet nederst til venstre, er der tre kviste mod øst. Det samme gælder nogle store vinduer i taget over operationsstuerne, som har skullet sikre lys til operationerne, de antydes på gamle billeder, men ikke på planen. På samme plan ses også en trappe som skulle have gået op til det øverste loftsrum, den trappe har vi ikke kunne inde spor af. Vi kan dog ikke udelukke at den kan have eksisteret. Generelt for Marinelazarettet gør det sig gældende at de leste rum mod syd er store og rumlige, hvilket kan tyde på at de har været brugt som ligge sale, mens de mindre rum mod syd kan have været brugt til læge og sygeplejerske funktioner.

Fig. 85: De originale plan tegninger

2. Periode: Klinik Ost 1945-1989 Marinelazarettets anden periode var da Flensborg kommune overtog bygningerne til det kommunale sygehus “Klinik Ost”, efter anden verdenskrigs slutning. Bygningerne var ikke tidssvarende som hospital, og man valgte derfor at bygge om og udvide. Vi er kommet frem til 2 større indgreb fra 1950’erne og frem til 1970, men der har sandsynligvis løbende været diverse udskiftninger og ombygninger, som er svære præcist at datere.

Fig. 86: Marinelazarettet som det så ud efter opførelsen af elevatortårnet og indgangspartiet, nordfacaden

Indgreb 1 Et af de største problemer med marinelazarettet var transporten af patienterne fra etage til etage. Man har gennem tiden været tvunget til at lytte patienter op og ned af trapperne, med menneskelig kraft. Der må specielt have ligget en problematik i at operationsstuerne i en akut situation var placeret på 1. sal, og dermed ikke var nemt tilgængelige. Derfor antager vi at der på et tidspunkt i 50’erne er kommet et elevatortårn til bygningen. Den teori bygger vi på grundlag af en plantegning dateret september 1951, og som tydeligt viser tilbygningen. Elevatortårnet blev placeret på nordsiden af bygningen, foran den ene trappegavl og lukkede dermed for en af indgangene. I forbindelse med tårnet blev der etableret en ny indgang. Et tilnærmelsesvis kvadratisk rum, hvori elevatortårnet blev placeret. Grunden til at tårnet og den nye indgang blev placeret på denne side af midter løjen, er, at det har ligget tættest på parkeringspladsen, og dermed ankomsten til grunden. Selve udformningen af indgangen, med overdækket halvtag, tyder på at ambulancerne har kunnet køre helt op til indgangen med patienterne. Det er muligvis i den forbindelse at døren i midter løjen er blevet over lødig og er blevet muret til. Tilbygningen skiller sig tydeligt ud fra den resterende bygningsmasse idet den er bygget i et andet format mursten, og en anden stil.

Fig. 88: Plantegning over marinelazarettet og det tilbyggede elevator tårn, 1951

Fig. 87: Marinelazarettet som det så ud efter opførelsen af elevatortårnet og indgangspartiet, sydfacaden

Indgreb 2 Det andet indgreb er af større karakter, og omhandler ombygning af 2. salen. Vi antager at ombygningerne er sket i slutningen af 60’erne. Denne teori bygger vi på grundlag af plan og facade tegninger dateret september 1969. Tegningerne viser både før og efter udgaver af planerne og facaderne, og de underbygger vores teori om at elevator tårnet er kommet til på et tidligere tidspunkt, idet den er tegnet med Fig. 89: Marinelazarettet som det så ud efter ombygningen af 2.salen, nordfacaden

på før tegningerne. Ombygningen omhandler en udvidelse af 2. sal i hovedkroppen. Her er sadeltaget med kvistene mellem trapperummene og side løjene blevet jernet. I stedet er der på sydsiden kommet rum i fuld højde, mens der på nordsiden er etableret gang areal, i overensstemmelse med den gamle struktur. På sydsiden er der, mellem trapperummene og den store midtergavl, også blevet bygget ud så rummene ikke længere har skrå vægge, dem er der dog ikke blevet lavet om på, på nordsiden. Derudover er 2. salen på midter løjen blevet udvidet. Fra kun

Fig. 90; Marinelazarettet som det så ud efter ombygningen af 2. salen, sydfacaden

at have gået til den store kamtakkede gavl, fortsætter anden salen nu helt ud til skydeskårene. Her er der blevet etableret nye sanitære rum i form af toiletter og baderum. Samtidig er lysskakten ned til operationsstue gangen også blevet ombygget, og de vinduer som der muligvis har været i taget ned til operationsstuerne, er højst sandsynligt blevet jernet. Udvidelserne ses tydeligt i facaderne, idet der også her er brugt sten i et andet format og nuance.

Fig. 91: Plantegning over ombygning på 2. salen, 1969

3. Periode: Asylcenter 1990-1998 I forbindelse med indkvarteringen af lygtninge, har der med stor sandsynlighed været foretaget en række mindre indgreb og ombygninger, men ikke nogen af stor betydning for bygningens indre struktur og udseende. Vi har derfor valgt ikke at lægge stor vægt på disse, da de kan være svære at skelne fra de andre. Det eneste vi er sikre på er at størstedelen af det sanitære inventar, efter udfasningen, er blevet taget ned og smadret. Sammenfatning Marinelazarettet lagde ud med at være et stramt symmetrisk anlæg både i plan og i facade. Det første indgreb i form af hovedindgangen og elevator tårnet, var en nødvendighed, men var samtidig også med til at skærme for symmetrien. En direkte hovedindgang blev etableret. Det andet indgreb, med udvidelsen af 2 etage, skærmer som sådan ikke for symmetrien i det, de ændringer der er foretaget, er lavet på begge sider. De har dog i høj grad været med til at ændre facadernes udseende. Indvendigt er der løbende, siden marinalazarettets tilblivelse, sket en række ændringer i rum strukturen, oftest er det store rum, som er blevet opdelt til mindre. Dette er sandsynligvis sket i takt med kravet om mere private stuer, og viden om smittefare.

Facader Bygningens røde murstens facader er det, der møder en, ved ankomsten til lazarettet. Hospitalets hovedbygning er grundmuret i store teglsten af munkestens størrelse. Bygningen er symmetrisk opbygget, i to etager med valmtag. Symmetrien er dog noget svækket af de tilbygninger som senere er kommet til. Bygningens bærende hovedgreb er dog stadig tydelig. Bygningen er overordnet delt op i et længehus, som betegnes som hovedkroppen, to tværgående side løje og en midter løj som kommer til udtryk på nordfacaden. Alle facaderne har en teglstens ornamentik lavet i et sammenspil mellem murmønstre og pudsede felter. Taget består af brune Frankfurter beton tagsten. Huset har mange skorstene som har været brugt som ventilationssystem. De er usymmetrisk placeret, men dette har ikke en særlig betydning for bygningens udseende. Nordfacaden Ved ankomsten til lazarettet er det den langstrakte nordfacade der møder en. I både øst og vestenden er der en tværgående side løj som strækker sig 6m ud fra bygningens hovedkrop og fra midten strækker operations løjen sig 15m ud mod nord. I hovedkroppen er der ensartede, hvidmalede vinduer både i stuen og på 1. sal, som alle har en ½stens segmentbue for oven. Vinduerne har forskellige størrelser, men er på alle andre punkter ens. Dog er der ved de største af vinduerne en dobbelt segmentbue, mens der ved de små vinduer i f.eks. side løjene kun er en enkelt segmentbue. Det er de samme former for vinduer som går igen i hele bygningsanlægget. På Fig. 92: Nordfacaden med operationsstuerne i midten

2. sal er der irkantede vinduer, af nyere dato, hvilket der også er i midter løjen. De to tværgående side løje er i 2. etager. For enden er der ire vinduer på hver etage. Det ene vindue svarer til de øvrige vinduer i etagen, mens de andre tre, som går ind til toiletfaciliteterne, er mindre (se ig. 93). Både i den østlige og den vestlige del af hovedkroppen er der trapperum. På den vestlige del af hovedpartiet er der et nyere indgangsparti med et elevatortårn som er kommet på under Klinik Ost tiden. Bag elevatortårnet anes der rester af trappetårnet, som tidligere har markeret sig i facaden. Den østlige del af hovedkroppens nordfacade er oprindelig, og det er derfor nemt at forestille sig hvordan den vestlige del har set ud. Trapperummene markerer sig i facaden, ved at trappetårnet er skudt 20cm ud fra den øvrige facade. Trappetårnets gavl er markeret med kamtakker som går højere op end tagryggen. På 2. sal er der sket en kraftig ombygning i slutningen af 1960erne. Dette tegner sig tydeligt mellem side løjene og trappetårnene, hvor gesimsen ses. Gesimsen viser hvor taget tidligere sluttede. Den nye væg fortsætter 1 etage op, hvilket tydeligt

Fig. 93: Den nordlige facade på sideϔløjen mod øst

ses i facaden, da den er bygget i mursten med et mindre format. Fra 43

trappetårnene og ind mod midter løjen er det originale mansardtag bibeholdt og går helt ned til gesimsen. Dette tagværk har et andet tagstensformat, som både er større og har en rødligere nuance, dette er muligvis den originale teglsten. Gesimsen er en såkaldt forkrøppet gesims, der springer frem og trækker sig tilbage i det horisontale plan. Gesimsen går hele vejen rundt om bygningen, kun a brudt af trappegavlene og de store gavle i midten. På nordfacaden kan den således ses på hovedkroppen fra den tværgående side løj til trappetårn og fra trappetårn til midter løj. (se ig. 94). På midter løjen ses gesimsen nedenunder kreneleringen med skydeskårene, hele vejen rundt. På side løjene forsætter gesimsen i samme højde som på hovedkroppen. Midter løjens front har i stueetagen tre vinduer, svarende til de gennemgående vinduer i bygningen. På 1. sal er der irkantede vinduer i et større format end set andre steder i bygningen. Selve vinduerne er fra nyere tid, men sidder i de originale murhuller. De store vinduesåbninger er lavet for at få et optimalt lysindtag til operationsstuerne (se ig. 95). På 2. sal går midter løjen 9m ud, den resterende del er en tag lade. Tag laden omkranses af en fritstående mur, med kreneleringer og skydeskår. Denne udsmykning udgør en

Fig. 94: Trappetårnet og 2. sals tilbygningen på nordfacaden

meget markant del af facaden og giver den et borg lignende udtryk. Facadedelen ud til tag laden har en dør i den østlige side, og på tag laden er der en lysskakt. Længere tilbage står den kamtakkede og rigt udsmykkede gavl, som udgør bygningens midte. På gavlen har der tidligere været en stor urskive i midten. Den nye tilbygning dækker for de oprindelige vinduer på gavlen, der er dog stadig spor af blændningerne med segmentbuen foroven. Blændingerne aftegnes tydeligt i facaden idet de er trukket tilbage. I den resterende del af gavlen har murværket stadig den samme detaljeringsgrad og udsmykning ned til hvor den tilbyggede 2 sal starter. De tværgående løje er bredere mod nord end mod syd. Den øgede brede ligger ind mod midterpartiet. Tagets hældning forsætter over den ekstra bredde som gør, at vinduer på 1. sal mod øst og vest er lavere en andre vinduer på den etage.

Fig. 96: Nordfacaden

Fig. 95: Nordfacaden på midterϔløjen, med de store operationsvinduer og kreneleringer i toppen

Sydfacaden Sydfacaden udstråler tydeligt den symmetri hele bygningen er bygget op omkring. Det gør den hovedsageligt på grund af den store kamtakkede gavl, som i midten danner symmetriaksen. Østog vest løjene, står 3m ud fra den øvrige facade. På de to løje er der yderligere udbygget to udestuer i stueplan. Begge trappetårne markerer sig også tydeligt i facaden, i det de går 20cm ud fra den øvrige facade og samtidig stikker op over taghøjde. De bliver dog knap så fremstående på grund af ombygningen på 2.salen. Ombygningen viser sig i facaden, ved at gå en etage længere op end oprindeligt. Dette ses, som på nordfacaden, i at gesimsen nu ligger midt på facaden, istedet for at ligge ved overgangen til taget. Den nye etage er bygget i mursten med et mindre format, og de nye irkantede vinduer får ombygningen til at adskille sig yderligere fra den oprindelige facade. I forhold til nordfacaden er der på sydfacaden yderligere bygget om mellem trappetårnene og midtergavlen, dette får bygningen til at Fig. 97: Sydfacaden med de tydelige ombygninger på 2. sal.

virke mere kompakt. Hvad vinduerne angår, er der i stuen og på 1. salen anvendt den samme form for vinduestype, der er gennemgående for bygningen. På 2.salen er der i midter gavlen anvendt 3 vinduer af samme format, de er større og mindre detaljerede end de andre. De er også af nyere dato. I den store gavl sidder der i midten et ur (se ig. 98). På sydsiden markerer mursoklen sig i bygningen, ved at være trukket 4cm ud fra facaden. Den går hele vejen rundt om bygningen og viser i hvilken højde stueetagen starter. Det er derfor også tydeligt at se terrænforskellen.

Fig. 98: Den store gavl i midten på sydfacaden

Fig. 99: Sydfacaden

Den vestlige udestue har mange originale træk, mens den østlige har været ude for en del ombygninger. De står begge to på buepiller som er med til at give bygningen et lettere arkitektonisk udtryk. Under udestuerne er der et 1m højt hulrum. I forlængelse af buepillerne står nogle smallere mursøjler der er med til at holde taget oppe. På den vestlige udestue er der brystnings mure hele vejen rundt, men på frontsiden er der tidligt kommet hvidmalede træplader på, op til den samme højde, og derefter starter vinduerne. Vinduerne er hvide og har samme detaljeringsgrad som de andre gennemgående vinduer. I forbindelse med tagkonstruktionen går der fra mursøjlerne en række mursten ud som en hylde, der holder en smukt udskåret rem. Dette giver en ekstra detaljeringsgrad til udestuen. På den østlige udestue er buepillerne de eneste tilbagestående originale træk. Udestuen

Fig. 100: Den stærkt ombyggede udestue mod øst

har som sagt gennem gået en ombygning og er blevet isoleret. Den fremstår nu beklædt med træplader. Der er tre høje vinduer i fronten, ligesom der var oprindeligt, men de er i et andet format. Det er nye plastikvinduer som ikke har den samme detaljeringsgrad som de gamle vinduer. I siderne er der placeret mindre vinduer højere oppe.

Fig. 101: Den originale udestue mod vest

Fig. 102: Udsmykningen på den vestlige udestue

Øst- og vestfacaden De to facader svarer til hinanden og beskrives derfor i et samlet afsnit. Facaderne er begge i to etager med valmtag. Der er 4 vinduer på hver etage, placeret over hinanden, midt på facaden. Vinduerne er magen til de gennemgående vinduer i bygningen. Imellem vinduerne på 1.salen er der pudsede felter, der udgør facadernes dekoration. På taget er der 3 vindueskviste, den midterste er placeret i midten på facaden. Kvistene har også valmet tag. Terrænfaldet ses tydeligt i facadernes møde med grunden og bliver visuelt forstærket af mursokkelens vandrette kant. Fig. 103: Facaden mod Vest

På vestfacaden går der en trappe ned til kælderen. Døren til kælderen er placeret under vinduerne længst til højre. De to udestuers forskellighed, som er beskrevet i afsnit om sydfacaden, gør sig også gældende i øst- og vestfacaden.

Fig. 104: Facaden mod øst

Fig. 105: Gavlen mod vest

Fig. 106: Gavlen mod øst

Bærende konstruktioner Bærende vægge Lazarettet er et grundmuret hus. Murværket er ca. 52 cm tykt og så vidt det er muligt at se er det fuldmuret, som var den mest anvendte murkonstruktion i den tid. Alle de udvendige vægge er bærende, samt den langstrakte væg langs gangarealerne. Derudover bidrager de indvendige vægge i side løjene, trappetårnet og i midterpartiet, til den bærende konstruktion (se ig. 107 og 108). Teknisk tilstand De udvendige mure er overordnet i god stand. Der er ingen synlige revner eller andet i murværket som kunne tyde på at der er skade i grundmuren. På midter løjens vestlige side, ved en af operationsstuerne, er der dog gået fugt i muren. Det stammer højst sandsynligt fra et hul i taget, hvorfra vandet har dryppet ned, og derefter trængt ind i murværket og fugen.

Fig. 108: Bærende konstruktion i plan

Fig. 107: Bærende konstruktion i hovedkroppen

Fundamentet Lazarettet er bygget på et beton fundament. Udvendigt er der i facaden markeret en mursokkel som er trukket 4 cm ud fra den øvrige mur. I kælderen ses hvordan murstenene forsætter ned til fundamentet, som starter i ca. 30cm højde over gulvover laden. Det har ikke været muligt at undersøge fundamentet så grundigt, men på grund af at pudsen skallede af væggene, var det muligt at se teglstenene og betonen. Teknisk tilstand Ud fra det område vi undersøgte, vurderer vi at fundamentet er i god stand. Kældermurværket virker til at være tørt. I tilstandsrapporten Fig. 109: Mursten i soklen i kælderen

fra 1985 nævnes der dog, at der i nogle få områder af fundamentet er fundet fugt og/eller skimmelsvamp på størrelse med en tallerken. Vi har ikke kunnet konstatere om det stadigt er der.

Fig. 110: Beton fundamentet

Mursten

Puds

Kælder

Jord

Beton

Fig. 111: Diagram over fundamentet

Etagedæk Etagedækkene består af tværgående træbjælker. De steder i bygningen hvor der er brug for ekstra bæreevne, ligger der på hver side af træbjælken en I stålpro il. Bjælkerne ligger med ca. 70cm afstand ned igennem bygningen. Lofterne er alt a hængig af rummet konstrueret på forskellige måder. Den mest gængse konstruktion er en træbjælkekonstruktion, hvor der mellem bjælkerne er indskudsbrædder. De indskudte brædder er fastgjort til bjælkerne med lister. Oven på indskudsbrædderne, læg-

Fig 112: Hul i loft der tydeligt viser rørmåtterne

ges et isolerende materiale, i dette tilfælde rent ler, som er stampet så det slutter tæt til bjælkerne. Leret er i høj grad med til at varmeog lydisolere. Normalt er der på undersiden af bjælkerne fastgjort en form for forskalling, hvorpå rørmåtter er fastgjort. I Marinelazarettet ser det dog ud til at denne forskalling er sparet væk og rørmåtterne er opsat direkte på indskudsbrædderne. Rørmåtterne sikrer at pudset har noget binde til, og derfor ikke falder ned. Rørmåtterne er i nogle af rummene udskiftet med et metalvæv, som på samme måde som rørmåtterne binder pudset til loftet. På oversiden af bjælkelaget ligges gulvet. Her er det dog lidt specielt, idet det mange steder ser ud som om der direkte på leret, er lagt et lag beton, som er afrettet og hvorpå der er limet linoleum eller lagt et lag terrazzogulv. Oprindeligt har der nok været en anden konstruktion, som de trægulve eller de

Fig 113: Hul i loft der viser bjælker og metalvæv

terrazzogulve vi tror der har været der, har ligget på. I stue etagen er der i lofterne mange steder gjort brug af et teglstensloft under bjælkelaget. Teglstene er efterfølgende blevet pudset. Vi har ikke præcist kunne se hvordan teglen er fastgjort, men der kan enten være gjort brug af armeret tegl, i en form for ståltegldæk, eller også sidder teglen i spænd, det vil sige at loftet buer en anelse. Det ser det dog ikke umiddelbart ud til at gøre. På 2. salen er der højst sandsynligt i forbindelse med ombygningen blevet lagt noget let beton ned imellem bjælkerne enkelte steder. Oven på bjælkerne er der lagt kryds inersplader, som afrettende lag, og oven på dem igen er der lagt linoleumsgulve. Teknisk tilstand Overordnet er etagedækkene i god stand. Der hvor der er trængt fugt

Fig 114: Teglloft i stueetagen

ind i grundmuren, har det også påvirket etagedækket, dette ses markant omkring den vestlige operationsstue, hvor det er et stort problem.

Bjælke

Gulv beklædning Afrettende betonlag Ler Indskudsbrædder Puds med rørmåtter

Fig 115: Snit igennem det mest gængse etagedæk

Murværk Mursten I bygningen indes der lere forskellige slags murstensformater, 3 i facaderne og 2 indvendigt. Alle udvendige teglsten er røde, men indvendigt indes der både røde og gule sten. Til sammenligning bruges der på marineskolen udvendigt røde tegl, mens der indvendigt bruges gule tegl. I største del af bygningen er der brugt mursten i munkestens format. Fig 116: De originale mursten i munkestens format

Munkestenene har en størrelse på ca. 28 x 14 x 9 cm. Munkesten er de tidligst kendte teglsten i Nord-Europa og indes mest i middelalderlige bygninger. Grunden til at de blev anvendt i marinelazarettet, er sandsynligvis forbindelsen til marineskolen, som også var bygget i sten af munkestensformat, og hvis forbillede var middelalderligt. Størrelsen på stenene understreger at også marinelazarettet havde et middelalderligt forbillede. Adalbert Kelm var dog ikke helt tilfreds med valget af mursten på marinelazarettet, selvom stenene på marineskolen og marinelazarettet var lige store, var strukturen forskellige. Han mente ligefrem at marinelazarettet forstyrrede det samlede billede af marineskolen. I de nyere tilbygninger, dvs. det nye indgangsparti, elevatortårnet og

Fig 117: Mursten fra tilbygningen på 2.sal møder mursten fra lysskakten på tagterrassen

den ombyggede 2. sal er der gjort brug af en mursten med et mindre format. De er alle 22 x 11 x 5 cm og adskiller sig derfor tydeligt fra den anden murmasse. Ved lysskakten på tagterrassen i midterpartiet er der gjort brug af en tredje mursten, formatet er næsten ens med murstenen fra ombygningerne, men det er tydeligt at den har samme mørke farve, som de originale munkesten har (se ig. 117). Alle indvendige vægge er pudsede og det er kun de steder hvor pudset er faldet ned at vi kan konstatere at der er tale om en blanding af gule og røde mursten indvendigt.

Fig 118: Munkestensforbandtet

Forbandt I hele bygningen er der gjort brug af et munkestensforbandt, som er det ældst kendte forbandt. Munkestensforbandtet består af 2 løbere, efterfulgt af en kop (se ig. 118). I tilbygningerne ved 2. salen er der dog gjort brug af en anden form for munkeforbandt, hvor der er 3 løbere og en kop.

Mønster murværk Bygningens udsmykning består af mønstermurværk i et sammenspil med pudsede felter. I murstensmønstrene er munkestene skåret til, så de passer ind i mønsteret. Der er forskellige former for mønstre i de forskellige bygningsdele: Trappetårnene De nordlige og sydlige trappetårne er næsten ens, hvad angår mønstermurværk. Over vinduet på 1.salen er der på begge trappetårne, et kvadratisk felt med mønstermurværk. Mønsteret består af mursten som er drejet i 45° og 135° hældning, og lettet

Fig 119: Mønstermurværk på trappetårnene

sammen i et ortogonalt mønster. Mellem de lettede murstensbånd er der kvadratiske pudsede felter på 23cm. På det sydlige trappetårn er der i toppen en muret cirkelblændning, med puds i midten. Øst- og vestgavlene På både øst- og vestgavlene ses det samme mønster, på hver sin side af de ire vinduer på 1. salen. Der er tale om et mønster bestående af tre a lange pudsede felter ved siden af hinanden. Hvert a langt felt afsluttes foroven i en 45° vinklet trekant. Som en afslutning i toppen af de tre a lange felter er der placeret tre kvadratiske felter, som til sammen visuelt danner en trekant. Imellem disse er der mursten i 45° placeret ortogonalt på hinanden. Set på afstand ser mønsteret ud

Fig 120: Mønstermurværk og pudsfelter på den østlige gavl

som en pil der peger opad eller et ekstra vindue. Denne udsmykning har tydelige træk med gotikkens kirke vinduer, og kan ses som en stiliseret udgave af et vindue i lamboyant stil. De a lange pudsede felter bruges på samme måde i de kamtakkede gavle i midten på nord- og sydfacaden. Midter løjen På midter løjen er der gjort brug af lere forskellige mønstre. Oppe over de store irkantede vinduer er der et ortogonalt mønster af 3/4 del sten. Neden under vinduerne er der mindre a lange pudsfelter, som på dette sted er afsluttet med en mindre irkant i toppen, en såkaldt aftrappetblændning. Pudsfelterne står med en kops afstand. Under disse pudsfelter sidder en sålbænk, og under denne løber et bånd med dobbelt savsnitsfrise.

Fig 121: Mønstermurværk omkring operationsvinduerne

Side løjene mod nord På side løjene mod nord er der også en udsmykning i form af tre a lange pudsfelter, disse bliver dog a brudt af et savsnitsbånd der går på tværs. Pudsfelterne fortsætter på den anden side af båndet og afsluttes i en 45° vinkel. De store kamtakkede gavle De to store kamtakkede gavle mod nord og syd er mønstermæssigt ens. På grund af ombygningen er den sydlige gavl dog den eneste der står fri. Udsmykningen på gavlen består af 4 felter med 3 gange a lange pudsfelter, afsluttet på samme måde som på øst og vest gavlene. De to felter placeret i midten er længere end de to der er placeret i siderne. Over vinduerne er placeret et mønster magen til dem på trappetårnene. Her er de dog udformet som en trekant. Disse Fig.122: Pudsfelter på sideϔløjene mod nord

trekantformede felter er der tre af. Alle er de placeret mellem de a lange pudsfelter. Over disse felter er murstene vendt om så løberne står lodret. Til sammen udgør pudsfelterne visuelt en trekant, som er omkranset af et bånd i rulforbandt. De mønstre som er gennemgået her, er de som ses på selve marinelazarettet. Hver enkel bygning i anlægget har dog sin egen form for udsmykning, som giver bygningen sit eget særpræg. Der er nogle enkelte træk som går igen, ved de andre bygninger, men ellers er de forskellige. Det er især forvalterbygningen som jerner sig fra de andre bygninger, idet dens gavle er udsmykkede med buer og større

Fig 123: Mønstermurværk på den store gavl mod syd

pudsede felter. Dette skal nok ses i lyset af at forvalterbygningen ligger ud mod vejen og derfor også er den man ser først.

Teknisk tilstand Pudsfelterne fremstår i god stand, men de er dog noget beskidte.

Tagværket Sygehusblokken har som nævnt tidligere haft hel valmet tag, med opskalkning, stort set over hele bygningen. Dog har der mellem de to trappetårne i hovedkroppen både mod syd og nord været et mansard tag. Det er i dag på syd siden erstattet af den udvidelse som kom på ved nr. 2 ombygning, mens det på nord siden er bibeholdt. Ved ombygningen er sadeltaget imellem trappetårnene og side løjene også jernet, og der er i stedet kommet et nyt tag på. Vi antager det er et forholdsvist ladt tag med en lille hældning, idet det ikke kan ses fra jorden. Vi har undersøgt to dele af tagværket, hvor det har været tilgængeligt: Tagværket på side løjen mod øst, og det øverste tagværk over midterdelen af hovedkroppen. I begge tilfælde er der tale om en hanebåndsspærfagskonstruktion, dog i to forskellige udgaver. Tagværket over hovedkroppen Tagværket kan ses som en korsskæring hvor det mod øst og vest er lige langt. Det tværgående tagværk mod syd tilpasser sig facaden og ender i den store kamtakkede gavl, mens den på nordsiden går adskillelige fag ud fra hovedfacaden, hvor den ender i den store kamtakkede gavl mod nord. Tagværket har fra midten, dvs. fra der hvor de to tagværk krydser hinanden og ud til hvor graterne støder til ryggen, 9 hele spærfag. Derudover er der ind mod midten 4 stikspær som støder til kehlen, mens der er 2 stikspær der støder til graten. Det bliver dermed til 16 spær fra midten og ud til graten, hvilket også gør sig gældende på den anden side af midten; Alt i alt 32 spær. I det tværgående tagværk er der mod syd ingen hele spær, men 5 stikspær der alle støder til kehlen. Mod nord er der tilsvarende 5 stikspær der støder til kehlen, samt 4 spær ud mod gavlen; ialt 9 spær. I hver ende mod henholdsvis øst og vest er der et helt spær som støder til de to grater, derudover er der 4 stikspær på hver sin side, hvilket giver 9 spær ialt (se ig. 125). Derudover kan det nævnes at der på hver side af midten mod øst og vest er 3 dobbeltspær. Det første er placeret 4 stikspær fra midten. 6 spærfag efter dette kommer det næste dobbeltspær og tre spærfag efter dette kommer det sidste dobbeltspær. Derudover er der også et enkelt dobbeltspær i hver ende af det tværgående tagværk. Dobbeltspærene er med til at gøre konstruktionen stærkere, mere økonomisk og træbesparende. Tagværket er en smule komplekst, og vi har derfor valgt at trække enkelte elementer ud, for at opnår en større forståelse for sammenhængene. Vi har især lagt vægt på konstruktionerne omkring dobbeltspærene og konstruktionen hvor de to tagværker krydser hinanden.

Fig. 124: De to tagværk som vil blive gennemgået: Tagværket over hovedkroppen og tagværket over sideϔløjen

Dobbelt spær

Kehl

Stik spær

Grat Fig. 125: Plan over det samlede tagværk over hovedkroppen 1:200

Midte

Stolestolpe

Kehl

mod nord

Normalt spær Dobbelt spær Grat Fig. 126: 3D oversigt over tagværket set fra nord

Hanebåndskonstruktionen Hvor dobbeltspærene i konstruktionen er placeret, er det ligeledes der hvor hanebåndene er placeret. Det vil sige at der er 6 hanebåndskonstruktioner magen til hinanden i det øst-vestgående tagværk. Konstruktionen består overordnet af et spærpar, som i kippen er sadlet over top åsen. Spærene er i enden samlet med bindbjælken, som antageligt ligger på en fodrem (de steder hvor der er mansardtag må man antage at der i stedet er en række lodrette stolper, som støtter ned på endnu et lag bindbjælke i det næste etagedæk). Spærene og bindbjælken kan være samlet med en tap, men dette er ikke muligt at se. Hanebåndet er et dobbelt hanebånd som ligger ovenpå på stolremmen. Spærene er sadlet over stolremmen. Stolremmen ligger igen oven på et par tænger, som også er med til at holde det inderste spær på plads. Det inderste spær støder i toppen op i en lodret afstivning og i bunden ned i bindbjælken. Samlingerne er heller ikke her tydelige, men der er antageligt brugt en form for tap. Nederst er de to spær holdt fast af et par tænger. Den lodrette stolpe i midten er forbundet med top åsen og går ned i hanebåndene, og er øverst forsynet med et par kopbånd (se ig. 127). Spærene, som bærer tagbeklædningen, fører trykket fra taget, ned i bindbjælken, som er det bærende element i trekantskonstruktionen. Fra bind bjælkens ender føres trykket videre ned i fodremmen og videre ned i murkronen. Hanebåndene fungerer som en tværgående afstivningen mellem dobbeltspærene, og det samme gør den lodrette afstivning og kopbåndet bare på det andet led. Skråstiverne i forbindelse med stolremmen a hjælper også dette. Top ås

Kop bånd

Dobbelt spær

Stol rem

Skråstivere Lodret Tænger

afstivning

Hanebånd

Spær

Bind bjælke Fig. 127: Udsnit af hanebåndskonstruktionen

Fod rem 56

Konstruktionen ved krydsningen af tagværkerne Hvor det øst-vest vendte tagværk krydser det nord-syd gående tagværk, er der lavet en kompleks konstruktion. Kehlerne udgør hovedelementerne i konstruktionen. I kippen støder de ire kehler til top åsene. I krydsningen går en lodret afstivning ned og mødes med de dobbelte hanebånd. Hanebåndene forbinder kehlerne diagonalt, og afstiver konstruktionen. Kehlerne er sadlet på stolremmene, som er understøttet af et par tænger. Der er ligesom dobbeltspærene også tale om dobbeltkehler, der gør konstruktionen i midten endnu stærkere for trykpåvirkninger. Den inderste kehl støder op til den lodrette afstivning. Den lodrette afstivning er også her forsynet med kopbånd, for yderligere afstivning. Stikspærene, som bærer tagbeklædningen, fører trykket ned i kehlerne. Herfra føres trykket via stikbjælker ned i fodremmen og videre ud i murkronen. Hanebåndene er også i denne forbindelse til for at afstive konstruktionen, nu diagonalt. Det samme gælder den lodrette afstivning og kopbåndene i midten. Denne meget stærke midter konstruktion, kunne tyde på at man havde planlagt at noget tungt skulle placeres i midten af konstruktionen, men hverken undersøgelserne på stedet eller gamle billeder har kunnet bekræfte denne teori.

Top ås Kop bånd Top ås

Tænger Stolrem Lodret afstivning

Tværgående hanebånd

Stolrem Stik bjælke Dobbelt kehl

Fig. 128: Udsnit af konstruktionen ved krydsningen af tagværket

Detaljer Det har ikke været muligt præcist at anslå hvilken træsort der er blevet brugt til tagværket. Fyrretræ er dog en mulighed. Tømmeret der er anvendt er i hele konstruktionen uden bomkanter og er dermed kerneved. Det er derved det stærkeste tømmer der er brugt. Tømmeret er yderligere kalket over det hele for at beskytte træværket mod borebiller og lignende. I tømmeret er der tydelige spor fra en båndsav. Det har ikke været muligt at se samtlige samlinger mellem de enkelte

Fig. 129: Mødet mellem stolrem og dobbelt spær

dele. I de samlinger vi dog har kunnet se er der tale om lige kæmninger hvor det ene stykke tømmer udgør kammen. Hvor hanebåndene og tængerne møder dobbeltspærene er der i spærene skåret et stykke af, således at hanebåndene og tængerne passer ind. Samlingerne er boltret sammen med jernbolte, for at de skal blive på plads (se ig. 130). Hvor hanebåndene og tængerne møder stolremmen er det hanebåndende og tængerne der er skåret til. Denne form for kæmning er brugt mange steder tagværket. Fig. 130: Spær og tænger boltret sammen i en kæmning

På igur 129 ses også hvordan skråstiverne er forbundet med stolremmen med en synlig forsats. Skråstiverne sidder derved i spænd mellem det inderste spær og stolremmen. Hvor stolremmene mødes under kehlerne er de samlet med et lige hjørneblad de er yderligere forstærket med et jernbeslag som er boltret fast (se ig.131). Hvor stikspærene møder kehlerne er de påsat med en overklo ( ig.

Fig. 131: Stolremmene er samlet med et lige hjørneblad.

132). Der er fundet adskillige tømmermærker i tagværket, men på grund af kalkningen er de ikke lige tydelige. På igur 133 ses et eksempel på tømmermærker, her er det tængerne og hanebåndene omkring et dobbeltspær der er forsynet med samme mærker. Tagværket er nummeret med romertal.

Fig. 132: Stikspær påsat kehlen med overklo.

Fig. 133: Eksempel på tømmermærker

Tagværket over sideϐløjen Tagværket over side løjen er mindre komplekst end taget over midterdelen af hovedkroppen. Fra hvor top åsen møder graterne i begge ender er der 13 spærfag. Derudover er der 3 stik spær der støder til graterne i hver ende. Det giver i alt 20 spær. Der er kun få hele spær idet der er lavet huller i tagværket til de tre kviste ud mod øst. Derudover er der mod vest stikspær som støder til det der tidligere har udgjort kehlen. Disse stammer fra inden 2. salen blev ombygget og der gik et sadeltag ud mod vest. I hver ende mod henholdsvis nord og syd er der et helt spær der støder til top åsen og de to grater. På hver side af dette spær er der 3 stikspær, altså i alt syv spær. I hele tagværket går der en stolrem rundt, som ligger på stole og stolstolper i enderne. I tagværket mod nord er der gjort brug af en konstruktion af stole 2 steder, mens der i tagværket mod syd er gjort brug af dobbeltspær. Der er ligeledes 2 af disse. Dobbeltspærene med tilhørende hanebånd er næsten magen til dem i tagværket over midterdelen af hovedkroppen. Vi har derfor valgt at beskrive stolkonstruktionen nærmere. Stolkonstruktionen Konstruktionen består af et spærpar som er sadlet over top åsen i toppen og sadlet over fodremmen i bunden. Fra top åsen går en stolpe helt ned til gulvet, den er i toppen forsynet med kop bånd. På hver side af denne stolpe går det dobbelte hanebånd, som forbinder spærene med hinanden. Oven på hanebåndene ligger stolremmen. Fra stolremmen går der imellem hanebåndene en stolstople ned, denne er også afstivet med kopbånd på hver side. Stolen som man kalder den, har til funktion at understøtte stolremmen.

Hul til kvist Stole

Dobbelt spær

Grat

mod nord Tidligere kehl Fig. 134: Plan over tagværket på sideϔløjen 1:200

Tidligere kehl

Tidligere kehl Opskalkning Spær Fig. 135: 3D oversigt over tagværket set fra nord

Grat

Top ås

Spær

Stolrem

Hanebånd

Kop bånd

Stol stolpe

Opskalkning Stolpe

Fodrem

Fig. 136: Udsnit af hanebåndskonstruktionen med stole.

Gulvet i loftsrummet er belagt med planker og det har derfor ikke været muligt at se konstruktionen under gulvet. Vi antager dog at diverse stolper står ned på en bindbjælke, som ligger med ca. samme afstand som spærene. Trykket fra tagbeklædningen går i dette tilfælde ud i spærene og ned i stolperne. Trykket forplanter sig videre ud i den bindbjælke som vi antager ligger der, og videre ned i murkronen. Hanebåndene fungerer som det trækkende element der holder sammen på konstruktionen, samtidig med at den afstiver den. Dette tagværk er også opskalket hele vejen rundt. Det vil sige at der på hvert spær er anbragt et tømmerstykke, kaldet skalken, således at tagbeklædningen bliver trukket ud over den fremspringende gesims. Taget får derved et lettere svaj forneden. Detaljer Tagværket består af samme træsort som tagværket over midterdelen Fig. 137: Stol konstruktion

Fig. 138: hanebåndskonstruktion

af hovedkroppen. Der er heller ikke her anvendt træ med bomkanter. Tagværket har også været kalket, men kalken er langt fra så tydeligt som på det andet tagværk (se ig. 139). Dette kan måske skyldes at det andet tagværk er blevet kalket i nyere tid. Mange af samlingerne svarer til de før beskrevne samlinger. Der er blandt andet gjort brug af et ligehjørnet blad med jernbeslag hvor stolremmene mødes. Der er også gjort brug af samme form for kæmning, hvor hanebåndene møder stolperne og spærene. I stolene er der dog gjort brug af en anden form for tømmerforbin-

Fig. 139: Kopbåndets møde med stolen

delse. Der er tale om en tap med skjult forsats hvor kopbåndene støder til stolremmen og stolen (se ig. 140). Tapningen er yderligere naglet fast med en dyvel. Derudover er det tydeligt at se hvordan spæret er sadlet over stolremmen (se ig. 141).

Fig. 140: Tap med skjult forsats i stolkonstruktionen

Fig. 141: Spær sadlet over stolrem

Teknisk tilstand Tagværkets generelle tilstand vurderer vi til at være god. Tømmeret i begge tagværk virker solidt og stabilt, og der er kun meget få steder gjort brug af udskiftninger. De udskiftninger der er foretaget er højst sandsynligt sket i forbindelse med at der er blevet lagt nyt tag på (evt. ved ombygningen af 2. salen), hvor enkelte lægter er blevet erstattet eller kommet til (se ig. 142) Meget få steder er tagværkerne ramt af råd. Dette er på steder tæt på skorstene hvor taget er utæt, og hvor der har dryppet ind med regn. Det har ikke været muligt at komme tæt nok på utæthederne, og det er derfor heller ikke muligt at beskrive omfanget. Det er dog ikke nog-

Fig. 142: Udskiftede lægter

et der præger det generelle billede. På loftet over midterdelen af hovedkroppen er der enkelte steder fundet tegn på angreb fra hvad vi antager er borebiller. Det er hovedsageligt i stolremmen, angrebene er fundet (se ig. 143). Disse angreb ser ud til at være opstået efter tagværket er blevet kalket. Der er tale om små arealer med angreb. Kalkningen af tagværket har højst sandsynligt bidraget til tømmerets tilstand i dag, idet kalken har beskyttet træværket mod udefrakommende påvirkninger.

Fig. 143: Borebille angreb på stolremmen

Døre I dette afsnit vil dørene i bygningen blive beskrevet. Da der indes mange forskellige døre i bygningen har vi udvalgt nogle forskellige typer. Dørene er udvalgt ud fra parametre som originalitet, hyppighed og funktion, og skulle derfor gerne vise den udvikling bygningen har gennemgået. På de leste døre i bygningen er håndtagene jernet, og det er derfor svært at sige noget om dem. Dørene er, a hængige af hvilken etage de er placeret på, malet, enten grøn eller blå. Originale døre ind til stuerne Denne type dør er en af de mest brugt døre i bygningen. Der er tale om en original fyldningsdør, som har ire fyldninger, 2 i midten placeret lodret, og en ovenfor og nedenunder vendt vandret. Selve fyldningen er fastgjort med en liste, som udgør pro ileringen. Nederst på døren er der monteret en metalskinne, højst sandsynligt i senere tid. Det er også værd at lægge mærke til døråbningen, som i dette tilfælde har en segmentbue foroven. Segmentbuen indes kun i væggen ud mod gangen. På væggen ind mod stuen svarer muråbningen til dørens størrelse. Det er også på denne side at dørkarmen er fastgjort. Døren har ingen karm i bunden, hvilket gør det nemt at køre med sygesenge Fig 144: Den originale dør ind til stuerne

ind og ud af stuerne. Væggen ud mod gangen er i døråbningen afrundet, med et stykke indbygget jern , som sikrer at der ikke bliver slået nogen kanter af væggene. Denne afrundning slutter i ca. 180 cm højde. En anden type af originale døre der er at inde i bygningen er bygget op omkring samme princip. I stedet for 2 fyldninger i midten har den 1 stor, dette skyldes at døren er smallere og bruges ind til vaskerum og toiletter.

Fig 145: Opstalt af original dør

Fig 146: Eksempler på andre typer af originale døre i bygningen

Nyere døre ind til stuerne Denne type dør er af nyere dato, og er den mest hyppigt forekommende dør af de nyere typer. Der er tale om en pladedør, som er hul indvendigt. Karmen sidder på denne type i døråbningen. Døren er forholdsvis bred, hvilket har gjort det nemmere at få patienter ud og ind af døren. Døren indes i lere forskellige udgaver, mange har monteret en plade metal for neden på døren, som i det forrige eksempel, for at man ikke støder døren. Andre døre har en stor glas plade foroven i døren, den er i de leste tilfælde malet over.

Fig 147: Den nyere dør ind til stuerne

Fig 148: Eksempler på nyere døre i bygningen

Fig 149: Opstalt af ny dør

Originale udvendige døre De udvendige døre er alle 2-delte fyldningsdøre. Her beskrives hoveddøren i trappetårnet, mod nord. Da der er sat plader på døren udvendigt beskrives døren indvendigt fra. Det er dog højst sandsynligt den samme dør som i køkkenbygningen. Udvendigt er der et 12 cm højt trappetrin op til døren. Døren er en todelt fyldningsdør af træ, med seks fyldninger på hver del. Fyldningerne er lige store og er placeret i par over hinanden. Over døren er der et fem fags vindue. Den øverste række vinduer følger segmentbuen for oven. Indvendigt fra er det ikke muligt at se om der er noget karm i bunden af døren. Derudover er der to jernbeslag på hver side af døren, der sammen med en jernstang udgør en barrikade. Døren i trappetårnet ud mod syd, minder meget om denne dør. Den er også todelt, den ene side består dog kun af et fag. Vinduet over døren består af ialt 3 fag, og er ikke todelt.

Fig 150: Den originale dør i det nordlige trapperum

Fig 151: Opstalt af dør i trapperummet mod nord

Fig 152: Eksempel på original dør mod syd

Originale døre i gangene De originale døre i gangene er alle lavet i træ. Deres funktion er at dele gangene op i mindre sektioner, samtidig med at de skærmer for et langt kig på tværs af gangen. Dørene er placeret i forbindelse med en segmentbue i loftet. Der er tale om en fyldningsdør, som er tredelt. En normal dør i midten, og en halv på hver side. Det er muligt at åbne den ene af disse halve døre, hvis der mangler plads. Den anden er ikke lytbar. Selve døren har nederst en fyldning og øverst 3x4 glasruder delt med sprosser. Det samme gælder for de halve døre, som dog kun har 1x4 glasruder. I hele dørens bredde er der over den 8x3 ruder, som i den øverste række tilpasser sig segmentbuen i loftet. Der indes 6 af sådanne glasdøre i bygningen, 3 i stuen og 2 på 1.sal. Ingen af dørene er helt ens, men ligner hinanden meget. Det er detaljeringsgraden i dørene der er forskellig. Især en dør skiller sig ud fra de andre, ved at have pro ilerede fyldninger, og glasruderne øverst vender vandret i stedet for lodret. Denne dør markerer sig også ved at have en række numre, på glasplader siddende over døren. De har højst sandsynligt været en del af et kalde system ind til de enkelte stuer, og er i dag malede over. Vi har på enkelte døre ind til stuerne fundet tilsvarende numre. For alle dørene gælder det at

Fig 153: Glasdør i gangen

glasset igennem tiderne er gået i stykker og løbende er blevet skiftet ud.

Fig 154: Eksempler på original glasdøre i gangene

Fig 155: Opstalt af original glasdør

Originale døre ud til udestuen Ud til hver af de to udestuer er der en glas dør. Der er tale om en 2 delt fyldnings dør, som er dobbelt. De to døre er placeret tæt op ad hinanden, og lukker begge indad. Dørenes udformning er ens, men dørhåndtagene er forskellige. Nederst på dørene er der en fyldning med pro ilering. Ovenover er der 2 glasruder, delt med en sprosse. Over døren sidder et vindue med en segmentbue foroven. Dette vindue er delt i to.

Fig 156: Original dobbelt dør ud til udestue

Fig 157: Opstalt af original dobbelt dør

Fig 158: Eksempel på anden original dobbelt dør

Andre døre Af andre nævneværdige døre i bygningen, er der toiletdørene i de to side løje. På første salen er de originale toiletdøre bevarede, og er en fyldningsdør med 3 fyldninger. I stuen er de gamle toiletdøre udskiftede med plastik døre og skillevægge. Her ser man tydeligt den udvikling marinelazarettet har gennemgået. En anden dør som også bør fremhæves er den dør som går ind til et vådrum på 1.salen. Det er en dør med fyldninger, men som har en indbygget låge i sig, som kan skubbes ned. Foran lågen er der på døren monteret et lille bord. Døren har antageligt fungeret som en skranke, hvor man har kunnet få udleveret eller a levere noget. Teknisk tilstand Alle dørene i bygningen, virker til at være i nogenlunde god stand. Det er svært at vurdere yderdørene på grund af træpladerne, men på sydsiden på den østlige dør er der sket skader i forbindelse med hærværk.

Fig. 159: Eksempler på toilet døre

Fig 160: Original fyldningsdør med låge

Vinduer I dette afsnit vil vinduerne i bygningen blive beskrevet. Vi har igen på grund af bygningens størrelse udvalgt de vinduer som er mest iøjnefaldende, det vil sige at de enten er meget hyppigt forekommende, originale eller tydeligt adskiller sig fra de andre. Om vinduerne, kan det generelt siges, at de alle er malede hvide. Alle vinduer som går ind til en stue er et forsatsvindue, mens de vinduer der sidder i gangen kun er enkelt. Dette skyldes at man har villet holde stuerne isolerede, mens det ikke betød så meget om gangen var kold. Samtlige vinduer åbner indad i bygningen, hvilket også er en smart detalje i forhold til rengøringen. Det har været forholdsvis nemt at pudse vinduerne. Det originale gennemgående vindue Dette vindue er det hyppigst forekommende i hele anlægget. Vinduet har hvidmalet træramme, karme og sprosser, og kan have et forsatsvindue. Vinduet er irerammet og har en sprosseindeling på midten af de to nederste rammer. De to øverste rammer følger segmentbuen foroven. Vinduerne har som sagt et forsatsvindue ind mod stuerne og enkelte ud på gangene. De har samme format, det eneste der adskiller dem er Fig 161: Original vindue i en af stuerne

at håndtagene er forskellige (se afsnit omkring håndtag). Det er muligt at åbne både den nederste og øverste del på vinduerne, hvor det nederste vindue åbnes som to vingedøre og har hængsler i siderne. Vinduet for oven er forsynet med specielt udstyr som leder ned til et håndtag, som gør det muligt for en person der står på gulvet at åbne det.

Fig 162: Indvendig opstalt af det originale gennemgående vinduer

Fig 163: Eksempler på andre originale vinduer

Vinduer i operations løjen Vinduerne ind til operationsstuerne på 1 salen, adskiller sig fra de gennemgående vinduer pga. deres størrelse og deres form, i det vinduerne ingen segmentbue har foroven. Murhullerne samt de murmønstrer der er omkring vinduet er oprindelige, selve vinduerne er dog af nyere dato. Vinduernes funktion har været at skaffe mest muligt lys til operationsbordet, og det er derfor vinduerne er så store. Vinduet er lavet af aluminium som er umalet. Vinduet er tredelt vertikalt og med tværstykke for oven som danner 3 små vinduer der alle kan åbnes. De bygger på de samme systemer, hvor man kan åbne foroven med et håndtag, som i de originale vinduer, men bare en nyere udgave.

Fig 165: Opstalt af indvendigt vindue i operationsstue

Fig 164: Vinduer i operationsstuen

Nye vinduer på 2. sal Ved ombygningen af 2. salen er der kommet nye vinduer til. Vinduerne har hvide plastikrammer. Overordnet er der tale om en enkelt vindues type, som er brugt 4-8 gange ved siden af hinanden, a hængig af hvor i etagen de sidder. Vinduet er to delt, i en stor ramme forneden og en lille foroven. Begge vinduer kan åbnes indad, det lille kan dog kun vippes, mens det store både kan vippes og åbnes på normalvis.

Fig 166: Nye vinduer på 2. salen

Fig 167: Opstalt af et enkelt af de nye vinduer på 2. salen

Fig 168: Nyere vinduer på 2. salen mod syd

Originale vinduer på 2. sal På nordsiden på 2. salen er der nogle få af de originale vinduer tilbage, som sidder i mansardtaget. Før ombygningen var der også denne type vinduer i taget mod syd, hvilket kan ses på den skrånende væg. Vinduerne er lavet i samme stil som det gennemgående vindue, forskellen ligger i segmentbuen foroven, som ikke er til stede i disse vinduer.

Fig. 169: Originalt vindue på 2. salen

Fig 170: Sammenhængen mellem de originale vinder på 2.salen

Fig 171: Opstalt af originalt vindue på 2. salen mod nord

Af andre nævneværdige vinduer i bygningen er blandt andet de store vinduer i gavlen mod syd. Det er vinduer af nyere dato, som er tilpasset segmentbuen foroven. Vinduet har dog ingen sprosser eller vertikal opdeling, og kommer derfor til at se stort og kluntet ud. Af andre originale vindue bør vinduerne i kvistene på taget også fremhæves. Der er tale om små irkantede vinduer med 2 rammer, og en horisontal opdeling på midten med en sprosse. Derudover bør også de små originale vinduer ind til baderum og toiletter nævnes. De er i stil med den mest hyppige type, men er meget mindre og består derfor kun af 2 rammer. Teknisk tilstand Vinduernes tekniske tilstand varierer meget. De leste vinduer lider under ikke at have været vedligeholdt i mange år. Værst er det dog gået ud over de vinduer hvori glasset er blevet smadret, og der derfor har stået vand ind på træet. Dette har resulteret i råd i nogen af dem.

Fig 172: Eksempler på andre vinduer i bygningen

Detaljer Håndtag og beslag Mange af bygningens håndtag på dørene er desværre forsvundet, og det har derfor været svært at danne sig et overblik over de små detaljer. Vi har dog fundet et par eksempler både fra vinduer og døre som viser at bygningen på trods af sin praktiske funktion, har nogle små ine detaljer.. På marineskolens arkiv har vi observeret en større ornamentik i detaljer, denne forenkling på lazarettet skyldes formentlig hygiejnen. Vinduesbeslag i gangene

Fig. 173: Håndtag på vinduerne i gangen

I de vinduer som kun er enkelt vinduer, er der en in detalje i beslaget. Det er en lukkemekanisme, som sidder fast på den ene vinduesramme, og som drejes over så den spænder den anden vinduesramme fast. Beslaget er udformet som et a langt s, med to cirkler for enderne. Alle beslagene har været malede i samme farve som vinduet. Vinduesbeslag i stuerne På størstedelen af forsatsvinduerne i stuerne, er der gjort brug af et meget simpelt håndtag. Det er et dreje håndtag som er fastgjort i midter rammen, når håndtaget drejes låses en mekanisme ud i vindues rammerne, og vinduet er lukket. Håndtaget har været malet

Fig. 174: Opstalt af beslag i 1:2

sort, og har derfor skilt sig ud fra det hvid malede træværk.

Fig. 175: Håndtag på vinduerne i stuerne

Fig. 177: Opstalt af beslag 1:2

Fig. 176: Åbne lukke mekanisme til de øverste vinduer

Originale dørhåndtag De leste af bygningens dørhåndtag er som sagt blevet jernet. Dog er der stadig enkelte steder i bygningen hvor de originale dørhåndtag er at inde. Håndtaget er lavet af jern og malet sort. Selve håndtaget har bløde former, og ligger derfor godt i hånden. Nøglehullet er dækket til med en mindre plade, som forhindrer at der kommer snavs i nøglehullet, men samtidigt sørger det også for at man ikke kan kigge ind. Dørhåndtagene af denne type sidder på de store glasdøre der deler gangen op i mindre sektioner og på toiletdørene. Her har de dog også en låsemekaniske, siddende under nøglehullet. Teknisk tilstand Håndtagene i bygningen lider som så meget andet under ikke at være blevet vedligeholdt. Vinduesbeslagene er derfor ofte rustet fast, hvilket gør det umuligt at åbne vinduet. Håndtagene kan dog sagtens blive ine igen hvis de sættes i stand.

Fig. 178: Dørhåndtag på glas dør i gangen

Fig. 179: Opstalt af dørhåndtag i 1:2

Fig 180: Håndtag i toilet dør

Fodlister I bygningen indes der en række forskellige fodlister. Fodlisterne symboliserer meget tydeligt de forandringer bygningen har gennemgået, for hver gang der er blevet sat en ny skillevæg op er der kommet en ny liste til. Vi har udvalgt de mest gængse fodlister og beskrevet dem herunder. Den originale træ fodliste Den originale fodliste er også den mest detaljerede. Fodlisten er lavet af massivt træ og består af to dele. Den højeste liste sidder ind mod

Fig. 181: Den originale proϔilerede fodliste

væggen og har små afrundninger foroven. Dette er den originale liste. Efterfølgende er den lille fejeliste kommet på i forbindelse med at der er blevet lagt nyt gulv. Listerne har gennem tiden været malet, i forskellige farver. Den originale liste har først været malet brun og derefter i forskellige grå nuancer. Fejelisten har kun været malet i grå nuancer. Den simple træ fodliste Den anden fodliste består også af massivt træ. Den er i forhold til den originale, en del simplere, men har som denne også en fejeliste

Fig. 182: Fodliste i en mere simpel udgave

påsat. Listen har foroven en in afrundning. Listen har været malet i forskellige grå nuancer. Vi antager at den er kommet til ved tidlige ombygninger. Plastik fodliste Den sidste fodliste er mindre end de andre og er af nyere dato. Den er lavet af grå plastik, og har indvendigt en træliste.

Teknisk tilstand Fodlisterne i bygningen er i middel stand. Mange af listerne har gennem tiden fået slag og lignende, som har slået dem løs fra væggen. Andre steder sidder fodlisterne pænt, men trænger dog til vedligeholdelse.

Fig. 184: De tre typer fodlister i 1:1

Fig. 183: Den nyest tilkomne plastik fodliste

Fig. 185: Plantegning af kælderen, fra de oprindelige tegninger

Rumbeskrivelser Hospitalsbygningen er i 4 etager, kælder, stue, 1.etage og 2.etage. Vi vil i rumbeskrivelsen gennemgå etagerne hver for sig, hvor udvalgte rum er nærmere beskrevet, samt trappetårnene. Kælderen har vi valgt ikke at lave en større undersøgelse af. En rundtur vidste at kælderen er forholdsvis intakt og ikke har gennemgået markante ændringer som de andre etager, hvis der overhovedet er fortaget ændringer. Vi har derfor, af tidsmæssige årsager, valgt ikke at gå i dybden med kælderen, men bruge alle vores kræfter på de 3 andre etager. Vi har de oprindelige planer til rådighed og det er den kælder plan der er vist ovenover. Derudfra kan vi også se at kælderen har samme

Fig. 186: Adgang til kælder fra vestfacaden, adgangen er ikke at se på de gamle planer

rumdeling og struktur som de andre etager. Med gangen der løber mod nord og rummene der har næsten samme størrelse som i resten af bygningen. De er muligvis lidt større, men det kan have noget at gøre med ombygninger på de andre etager, hvor vægge er indsatte, og store rum er blevet til to. Der er i kælderen vinduer hele vejen rundt med lysskakte. Der er adgang til kælderen fra de to trappetårne hvor trapperne løber fra kælderetagen og op til 2. etage. Derudover er der to døre til kælderen udefra. En fra vest facaden og en på nordfacaden øst for midter løjen.

Fig. 187: Adgang til kælder fra nordfacaden

Lag-diagrammer Vi har under vores arbejde pĂĽ lazarettet foretaget en rĂŚkke registreringer, disse er blevet struktureret i 4 lag-diagrammer for hver etage. Diagrammerne danner grundlag for de efterfĂ¸lgende rumbeskrivelser. De er vedlagt som bilag.

PERSONALE KONTOR

027

028

029

026 030

025

031

034

INDGANGEN 016

008

017

024

009

TOILETTER 046

032

045

007 006

VÅDRUM 011

023

010

044

033

005

049

022

004

012

041

040

035

015

048 051

050

SENGE VÆRELSE

003 013

014

018

019

020

021

036

037

038

039

042

043

SENGEVÆRELSE

002

052

001

053

UDESTUE

Fig. 188: Plan af stueetagen

Rum 017: Indgangen

Stueetagen

Rum 036: Lille sengeværelse

Generel beskrivelse

Rum 052: Stort sengeværelse

Bygningens stueetage består af 53 rum, med sengeværelserne mod

Rum 001: Oprindelig udestue

syd og toiletter, vådrum og personalerum mod nord. Ankomsten til

Rum 046: Ombyggede toiletter

bygningen er fra hovedindgangen på nordsiden. Man kommer ind i

Rum 023: Vådrum

stue etagen i den nord-vestlige del og møder gangen som løber øst-

Rum 026: Personale kontor

vest, og derfra har man mulighed for at gå op ad trappen til de andre etager. Stueetagen er på nuværende tidspunkt lukket til med træplader for vinduer og glasdøre, bygningen står tom og dette er formentlig for at beskytte bygningen mod vind, vejr og hærværk. Dette gør at denne etage er meget fugtig og indelukket. Væggene er lidt våde og der er en indelukket lugt. Stueetagen har en kendetegnene blå farve. Mørkeblåt loft og blå døre. Her efter følger en dybdegående beskrivelse af udvalgte rum i stueetagen. Rummene er udvalgt for at få en beskrivelse af forskellige rum typer, samt på grund af interiøret, materialer eller en særlig stemning. Beskrivelsen omhandler materialer, interiør, farver, tekniske tilstand og særlige iagttagelser. Hovedparten af rummene i stueetagen har hvid malede vægge og lofter. Alle sengeværelser har gråt eller rødligt linoleums gulv og toiletterne eller vådrummene har et lyst terrazzo gulv eller lyse liser.

Registrering af rum 017

Indgangen N

Beskrivelse af rummet

016

Indgangen har den vigtige funktion som værende ankomsten til

017

bygningen. Gulvet i indgangen er mindre brune liser. Væggene er hvid malede, væggen d ind mod elevatoren er hvid malede mursten

(se ig. 194), væg e ind mod rum 016 er en indsat let konstruktion

elevator

med vinduer i (se ig. 192).

ovenlys

Hoveddøren er placeret i væg a, og er en blå dobbelt dør i træ med glas i. (se ig. 190) Døren ind til gangen i væg c er ligeledes en dobbelt

015

dør med glas i, men der er hvid. (se ig. 191) Ved siden af hoveddøren starter en vindues facade ud til ankomsten, som løber i hele ende væggen ind i rum 016. Loftet er hvid malet og der er, foran døren ind til gangen, et lille rundt ovenlysvindue. (se ig. 193)

Fig. 189: Plan af indgangen

Teknisk tilstand

Vægge:

014

Denne del af bygningen er fra 1950erne, murstenene er nyere og der er intet at bemærke.

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Intet at bemærke Fig. 190: Hoveddøren

Vinduer og døre:

Hoveddøren er dækket til med træplader og er på den måde beskyttet, den anden dør og vinduerne har intet at bemærke ud over afskallet maling

Fig. 191: Kig mod væg c

018

Historisk udvikling / spor

Denne del af bygningen er en tilbygning grundet nye behov efter krigen, det vil sige at alle elementer, vægge, loft, gulv og vinduer og døre er et resultat af udviklingen, og ikke stilmæssigt tilpasset resten af bygningen.

Inventar

I rummet er placeret en telefonboks.

Fig. 192: Kig mod væg e

Fig. 193: Ovenlys vindue

Fig. 194: Telefonboks

Registrering af rum 036 Lille sengeværelse N

Beskrivelse af rummet

033

Rummet er et regulært senge værelse, men et af de små værelser der har haft denne størrelse oprindeligt. Rummet ligger i midten af hovedbygningen, ud til den gennemgående gang, og med sengeværelser på

035

begge sider. Rummet har et rødmeleret linoleums gulv, og væggene a

er hvid malede men malingen skaller af og afsløre en sart gul farve under det hvide. Loftet er malet hvidt. Døren til rummet er placeret i væg a og er en blå fyldningsdør i træ,

021

036

037

på gangen er der en bue over døren hvor der står et værelses nummer. (se ig. 198) Døren er på indersiden malet hvid. (se ig. 199) Der

er to vinduer til rummet, i væg c og de er begge det gennemgående vindue (se ig. 196). Fig. 195: Plan af det lille sengeværelse

Teknisk tilstand

Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Vinduerne er dækket til med træplader og de er dermed blevet beskyttet mod vind og vejr, der er derfor intet at bemærke

Fig. 196: Vindue i væg c, af den gennemgående type

Fig. 197: Fodliste i rummet

038

Historisk udvikling /spor Vægge:

Rummet har været der oprindeligt og der er derfor intet at bemærke

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre

Døren er blå og er en oprindelig dør der passer ind i de farve koder der er, blå i stuen, grøn på 1.etage. Over døren er et værelsesnummer.

Inventar

Der har på væg a, bag ved døren, været en håndvask, der er stadig gule liser, et lille spejl og en lampe over spejlet.

Fig. 198: Fyldningsdør i væg a, set fra gangen

I loftet er der en ovenlys lampe

Fig. 199: Fyldningsdør i væg a, set inde fra

Fig. 200: Lampe i loftet

Registrering af rum 052 Stort sengeværelse N

Beskrivelse af rummet Rummet er eksempel på et stort sengeværelse der ikke har gennemgået

050

nogle størrelsesmæssige ændringer. Rummet ligger i den østlige a

side løj og har adgang fra den østligste del af den gennemgående gang. Mod vest, væg d, og mod nord, væg a er der sengeværelser. Mod syd, væg c er der en udestue, som oprindeligt nok har været tænkt

043

som åben solaltan for patienterne i rum 052. Der er et rødmeleret linoleums gulv (se ig. 202) og væggene er hvid malede.

052

Der er ingen dør ind til rummet i dag, men der har muligvis været en i det dør hul der er fra gangen til rummet, i væg a. Der en oprindelig træ dør ud til udestuen, hvid malet og i to lag. Der er i nyere tid

kommet en bred, hvid skyde dør ind fra rum 043 til 052, væg d. Der 053

er 4 vinduer til rummet, to i væg b, og to i væg c ud til udestuen. Alle 4 vinduer er af den oprindelige slags, i træ, hvid malet og med 6 fag. Fig. 201: Plan af det store sengeværelse

Tekniske tilstand Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Vinduerne i væg b er ud til øst facaden. De er dækket til med træplader og de er dermed blevet beskyttet mod vind og vejr, Der er derfor intet at bemærke. Vinduerne

Fig. 202: Fodliste i rummet

ud til udestuen har aldrig været så udsatte på grund af det overdækkede rum, der i senere tid er blevet lukket helt til med vinduer

Fig. 203: Nyt dørhul med skydedør i væg d

Historisk udvikling / spor

Vægge:

Der er i væg d, blevet indsat en dør og nyt dørhul er lavet. I væg b er der antydninger af en ældre rumdeling

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Der er ud fra væg a ind til rum 050, et irkantet område i gulvet hvor linoleumsgulvet ligger anderledes, samt spor i fodlisten. Dette skyldes formentlig at der har været et mindre rum på et tidligere tidspunkt

Vinduer og døre

Intet at bemærke

Inventar

Intet inventar, men de oprindelige

Fig. 204: To-delt dobbelt dør

vinduer og den ine dør til udestuen giver rummet en særlig karakter

Fig. 205: Gennemgående vindue i væg c

Fig. 206: Gennemgående vindue i væg b

Registrering af rum 001 Oprindelig udestue N

Beskrivelse af rummet 003

Rummet er en af de to udestuer der er i øst og vest på sydsiden. Denne udestue er bevaret med originale materialer og står i kontrast til den

013

østlige hvor markante ændringer har været gjort, i form af indvendig isolering, nye vinduer gulv og loft. 002

Udestuerne har på tidlige fotos set helt åbne ud, altså med brystnings mure og uden vinduer, som en slags sol altan hvor patienterne kunne køres ud for at få frisk luft og sollys. Tidlige tegninger og fotos viser også at der er vinduer i, så vi forestiller os at man muligvis har haft solaltanerne i kort tid, måske var de for kolde, og man har lukket dem til med store vinduer.

a d

001

b c

Rum 001 har et int intakt lise gulv, med lyse og grønne 6 kantede liser i et mønster. De lyse liser er set andre steder i bygningen og vi

Fig. 207: Plan af den oprindelige udestue

antager at gulvet er originalt. Adgangen til rummet er gennem en in gammel to lags dør fra rum 002, væg a. Der er to vinduer ind til rum 002 i væg a, som er af den gennemgående slags. Det ene vindue, der sidder i væg b, og et i væg d, er identiske. Ligesom de tre vinduer i væg c er ens. Formatet er irkantet med mindre rudefelter. Det ligner at der, i de tre i væg c, har været mulighed for at skubbe den nederste del af vinduet op bag ved den øverste del og dermed åbne for frisk luft. Alle vinduer og døre er hvid malet. Loftet i rummet er et træliste loft der går op i kip. Væggen a, ind mod rum 002, er hvidmalede mursten. Væggene i resten af rummet består af hvid malede mursten mellem vinduerne og helt ned til gulvet. Under vinduerne er der en hvid malet, lodret træbeklædning.

Teknisk tilstand

Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Intet at bemærke Fig. 208: To-delt dobbelt dør

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Intet at bemærke, andet end de nye ruder i nogle af vinduerne

Fig. 209: 6-kantede ϔliser

Historisk udvikling / spor

Fig. 210: Flisedetalje omkring murpille

Vægge:

Rummet står originalt

Loft:

Original træliste loft

Gulv:

Fine liser i mønster

Vinduer og døre:

Vinduer og dør er originale og i god stand. Vinduerne er skiftet i den anden udestue og vinduerne i denne har derfor stor fortælleværdi

Inventar: Fig. 211: De gamle vinduer

Rummet har nogle ine små lamper hængende ned fra loftet, de ser ud til at være oprindelige

Fig. 212: Loftet

Fig. 213: De gennemgående vinduer ind mod sengeværelset

Registrering af rum 046 Toiletter N

Beskrivelse af rummet I stueetagen og på 1.etage er der toiletter i begge side løje mod nord.

045

ombygget til separat rum med egen dør. Omkring toiletterne ligger

a c

046

047

Rum 046 ligger i den østlige side løj for enden af den lille gang 051. Rum 047 har oprindeligt været en del af toiletterne, væg d, men er

044

048 051 049

badeværelser og andre vådrum, rum 044, 045, 047, 048, 049. I stueetagen har toiletterne gennemgået en markant ændring da alt 050

interiør er skiftet ud. (se ig. 216 ) Gulvet er lyst terrazzo og har været der oprindeligt. Væggene er hvid malede og der er liser i den nederste del op til dørhøjde. (se ig. 215)

Fig. 214: Plan af toiletterne

Dørene ind til toiletterne, væg c, er skiftet ud og modsat de originale på 1.etage er der nu en karry gul spansk væg. Loftet er hvid malet. Døren fra gangen til toiletterne, væg e, er en hvid enkel dør, uden nogen detaljer. (se ig. 218) Vinduerne er nyere plastik vinduer, i de gamle vindueshuller, begge vinduer i rummet sidder højt i væg a. (se ig. 215)

Teknisk tilstand

Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Intet at bemærke

Fig. 215: Væg a og vinduet i denne

Fig. 216: Spansk væg

Historisk udvikling / spor

Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Der er indsat nyere plastik vinduer og modsat det oprindelige toilet rum på 1.etage, hvor det er en fyldningsdør, har dette rum en dør uden detaljer, formentlig en nyere dør end oprindeligt

Inventar:

Den karry gule indsats til toiletterne, med brune plastik håndtag. I forrummet ind til toiletterne er der håndvask og spejl

Fig. 217: Hvide ϔliser på væg d

Fig. 218: Døren ud til gangen

Registrering af rum 023 Vådrum N

Beskrivelse af rummet

024

032

Dette rum er placeret i midter løjen og har været et form for vaskerum, muligvis badeværelse. Oprindeligt har rum 023 ikke været der, der har været en dør i væg d, (se ig. 221)og den væg ud til gangen, b, har ikke været der oprindeligt og man kan se at det oprindeligt har været en bue i loftet. (se ig. 222)Det vil sige at oprindeligt har rum 023 været en lille gang, hvor man har kunnet gå

a d

023

033

022

Fig. 219: Plan af vådrummet

ude fra og direkte ind i midter løjen. Ved siden af rummet ligger rum 022, og 024 der ligeledes også er vådrum. I dag er den eneste dør til rummet fra gangen i midter løjen, væg b. Gulvet er lyst terrazzo og loftet er hvid malet. Væggene har gule liser i den nederste del og er hvid malede i den øverste del helt op til loftet. (se ig. 221)Døren til rummet er en hvid skyde dør der løber på ydersiden af rummet, altså ude på gangen. (se ig. 223) Vinduet til rummet er indsat i stedet for den tidligere yderdør, vinduet er i samme brede, kan man se på de blottede mursten der viser det tidligere dørhul. Vinduet er i stil med de typiske vinduer i bygningen, dette er dog kun den øverste del, delt i 3 fag. (se ig. 224)

Teknisk tilstand

Vægge:

Der er lavet en undersøgelse af væg d,

Fig. 220: Niche i væg a

som viser murstenene i ydervæggen. Dette skal repareres, men ellers ingen skader. Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Intet at bemærke

Fig. 221: Væg d, hvor der tidligere har siddet en dør

Historisk udvikling / spor

Vægge:

Da rummet ikke har været der oprindeligt, men været en gang, er væggene en del af udviklingen. I væggen ud til gangen ses spor fra den tidligere åbningsbue og på ydermuren er stadig spor af dørhullet.

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Både vinduet og døren er kommet til efter at rummet er blevet lukket af, og skulle fungere som rum i stedet for en gang. I dørhullet sidder hægter fra en tidligere dør, det vil sige at den nuværende skydedør er kommet til i nyere tid.

Fig. 222: Væg b, hvor der tidligere har været åben, se buen for oven

Inventar

Rummet har en lille niche i væggen ( se foto ), hvad den har været brugt ved vi ikke. Der står et lille kar i rummet, et der muligvis har været til at bruse sig i.

Fig. 223: Skydedøren set fra gangen

Fig. 224: Vindue i tidligere dørhul

Registrering af rum 026 Personale kontor N

Beskrivelse af rummet Rum 026 har formentlig været brugt af personalet. Rummet ligger nordvestligt i midter løjen, for enden af gang 034 og ligger op til

a b

027

028

029

toiletter og vådrum, rum 025 og 027. Gulvet er rødmeleret linoleum 026

og væggene har formentlig alle været hvid malede, grundet fugt i væg c og d, er malingen skallet af og tidligere lag af grøn, gul og rød maling eller tapet er synligt. Loftet er modsat mange af de hvide lofter i bygningen malet rødt. (se ig. 230)

030

c 025

034

Døren til rummet er en dobbelt fyldningsdør i blå på ydersiden, på indersiden er den hvid. Ud til gangene er der en bue over døren. (se ig. 229) Der er tre vinduer i rummet og det er alle sammen de

Fig. 225: Plan af personale kontoret

gennemgående vindue i træ.

Teknisk tilstand

Vægge:

Der er fugt i væg c og d.

Loft:

Der er fugt og malingen skaller af.

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Intet at bemærke

Fig. 226: Indbygget skab med låge

Fig. 227: Fyldningsdør set fra indersiden

031

Historisk udvikling / spor

Vægge:

Der er grundet manglende vedligeholdelse fugt i rummet.

Loft:

Utæt tag og mangelfuld vedligeholdelse har givet fugt i rummet, hvilket er trængt ind i muren og denne er ødelagt

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Intet at bemærke

Inventar:

Der er et lille indbygget skab i væg b, med en lille låge hvor man kan åbne ved at trække ned. (se ig. 226)

Fig. 228: Hjørnet mellem c og d

Fig. 229: Fyldningsdør set fra gangen

Fig. 230: Rød malet loft

OPERATIONSSTUE 121 122

120

125 119 107

123

TOILETTER

108

134

106

VASKERUM

110

118

109

133

105

104

GANG

111

136

138

124

126

137

139

130

103

140 112

113

114

115

116

117

127

128

129

131

132

SENGEVÆRELSE 101

141

102

SENGEVÆRELSE

Fig. 231: Plan af 1.etage

Rum 111,126,130: Gang

1.etagen

Rum 102: Sengeværelse med ændringer

Generel beskrivelse

Rum 131: Sengeværelse lille

Man kan kommer op på 1.etage via de to trappe opgange der er i

Rum 105: Vaskerum

henholdsvis øst- og vest-siden af hovedkroppen. Trappeopgangene

Rum 120: Operationsstue

løber på sydsiden af bygningen, på samme side som sengeværelserne

Rum 135: Toiletter

og man kommer op til en lang nordvendt gang. 1.etagen har 41 rum, ligesom stueetagen vender sengeværelserne mod syd og personale funktioner og toiletter vender mod nord. Grundet stueetagens tillukkede tilstand, var det først i mødet med 1.etage vi så en af de store kvaliteter bygningen rummer. Denne lange gang med et blødt nordlys, og hvor der ud fra de åbne døre, til sengeværelserne, strømmer et varmt solskinslys - på en solskinsdag. Det gav en utrolig særlig stemning, på grund af lysets spil, materialerne og farverne i gangen. Det gjorde heller ikke oplevelsen mindre særlig at stedet har stået tomt i en årrække og bygningens mén var at se. Der havde inden vores besøg været lavet en række undersøgelser, hvilket gjorde at mange konstruktioner var blotlagte, og derudover skallede malingen af. 1.etagen har en kendetegnende grøn farve, mørke grønt loft og grønne døre. Her efter følger en dybdegående beskrivelse af udvalgte rum på 1.etage. Udvalgt for at få en beskrivelse af de forskellige rum typer der er, samt på grund af interiøret, materialer eller en særlig stemning. Beskrivelsen omhandler materialer, interiør, farver, tekniske tilstand og særlige iagttagelser. Hovedparten af rummene på 1.etage har hvid malede vægge og lofter. Alle sengeværelser har gråt eller rødligt linoleums gulv og de leste toiletterne eller vådrummene har et lyst terrazzo gulv eller lyse liser.

110

118

109

105

104

a 111

103 112

113

114

Fig. 232: Plan af gangen, mod vest

Registrering af rum 111, 126, 130

Gang

Beskrivelse af rummet Gangen på 1. etage har, som nævnt i den generelle beskrivelse, en stor betydning for etagen. Den måde lyset kommer ind i gangen på, de to glas døre der deler gangen op i tre, farverne og de detaljer der er på døre og vinduer, er alle med til at skabe stemningen. Gangen er på nordsiden af hovedkroppen, og derud fra ligger sengeværelserne mod syd og personale funktioner samt toiletter i side løjene samt midter løjen mod nord. Gulvet i gangen er gråt linoleum. Væggene er hvid malede og loftet er på denne etage malet grønt. (se ig. 235) De leste døre ud til gangen er grønne, både fyldningsdøre samt døre uden detaljer. Der er bue over nogle af dørene, men det er ikke konsekvent, og der har ikke været en sammenhæng mellem de ændringer der har været på etagen og karmenes udformning ind til

Fig. 233: Glasdør

rummene. Det vil sige at der oprindeligt har været både irkantede og buede karme. På gangen er der to meget ine glas døre, (se ig. 233) der er spor på døren af numre, der har formentlig været numre på værelserne. Vinduerne ud til gangen er de gennemgående vinduer, de er dog uden forsatsvinduer modsat de dobbelte på værelserne.

Fig. 234: Numre over glasdøren

Teknisk tilstand

Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Utæt tag og mangelfuld vedligeholdelse har givet fugt i rummet, der har fået malingen til at skalle af

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Nogle at vinduerne, har ruder der er gået ‘ itu og de er dermed mere udsatte for regn og vejr, dette gør at der er råd i nogen af dem

Fig. 235: Kig hen ad gangen

115

116

117

138

124 133

126

130

137

139

140 117

127

128

131

129

132

Fig. 236: Plan af gangen, mod øst

Historisk udvikling / spor

Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Vi har kunnet se at der i stueetagen er terrazzo gulv under linoleumsgulvet, så det er muligt det også er tilfældet på denne etage.

Vinduer og døre:

Over glas dørene er der numre der formentlig har passet til værelserne, måske har der været lys bagved, vi har dog ikke kunnet inde den elektriske kobling. Numrene passer ikke til de numre der står over dørene, men de passer med tal vi har kunnet fornemme ganske svagt bag

Fig. 237: Blotlagt loft

malingen på selve dørene.

Inventar:

Glas dørene på gangen og dørene fra værelserne, samt vinduerne er et væsentlig inventar til den særlige oplevelse man har af rummet

Fig. 238: Håndtag i glasdør

Registrering af rum 102 Sengeværelse N

Beskrivelse af rummet Rum 102 ligger i den vestlige side løj og er et eksempel på et sen-

103

geværelse der har gennemgået to ændringer, på forskellige tids-

112

punkter. Rummene 101, 102 og 103 har oprindeligt været et stort

sengeværelse og på grund af væggenes tykkelser og samlinger med ydervæggene er det tydeligt at se at rum 103 først er blevet lavet og

101

102

i nyere tid er 101, kommet til. Gulvet er rødmeleret og loftet malet hvidt. Døren til rummet er en hvid dør uden detaljer, og der er to vinduer i rummet som er af den gennemgående vindues type.

Fig. 239: Plan af sengeværelset

Teknisk tilstand

Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Intet at bemærke

Fig. 240: Væg d, tilføjet i nyere tid

Fig. 241: Påmalet fodliste på væg d

100

Historisk udvikling / spor

Vægge:

Der er indsat to vægge i rummet, væg a og d. Væg a er kommet til tidligt i bygningens historie, væg d er kommet til i nyere tid, da den er væsentlig anderledes. Væg a passer bedre ind i den oprindelige byggemåde i forhold til væggens tykkelse og i sporene fra ændringen, hvor væg d er

Fig. 242: Farve trappe på vinduet

en meget let væg, i nyere materialer og viser en tydeligere overgang i væg og fodliste. (se ig. 240) Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Vi har lavet en farve trappe på det ene vindue (se ig. 242), og selvom undersøgelserne er lidt usikre, kan vi fastsætte at der kun har været gjort brug af sarte farver. De farver vi ser, har blålige,gullige og hvide nuancer.

Inventar:

Intet at bemærke

Fig. 243: Vindue i væg c

Fig. 244: Døren set fra indersiden

101

Registrering af rum 131 Sengeværelse N

Beskrivelse af rummet 130

Rum 131 er et lille sengeværelse, der ligger ud til gang 130 i den østlige ende af hovedbygningen. Rummet er smalt og har kun et vindue. Rummet ligger op til den østlige trappeopgang og til den

anden side er der et større sengeværelse. Gulvet er rødmeleret d

linoleum og væggene er hvid malede. Loftet er hvidt og der er en stor

131

svamp i hjørnet mellem væg c og d. (se ig. 246) Døren til rummet er en fyldningsdør, væg a, der er grøn fra gangen c

og hvid på indersiden. Ud til gangen er der en bue over døren. (se ig. 247) Det ene vindue der er i rummet er af den gennemgående type.

Fig. 245: Planen af sengeværelset

Teknisk tilstand

Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Der er fugt og svamp i det ene hjørne af rummet

Gulv:

Intet at bemærke Fig. 246: Svamp i loftet

Vinduer og døre:

Ruden er smadret i vinduet

Fig. 247: Fyldningsdør set fra gangen

102

132

Historisk udvikling / spor

Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Intet at bemærke

Inventar:

Intet at bemærke

Fig. 248: Rødt linoleumsgulv

Fig. 249: Fyldningsdør set inde fra

Fig. 250: Vindue i væg c

103

Registrering af rum 105 Vaskerum N

Beskrivelse af rummet

107

108

Rum 105 har formentlig været brugt som vaskerum af personalet. Det

106

ligger i den vestlige side løj og der er adgang til rummet fra gang 110. Rummet ligger op til toiletterne 107 i hjørnet, og endnu et vådrum 104. Gulvet er belagt med lyse 6-kantede liser, dem som vi også har

a b

d c 104

nederste del af væggen. Døren til rummet er særlig. Det er en hvid fyldningsdør, i væg b, men

Fig. 251: Plan af vaskerummet

der er i midten af døren en luge der kan åbnes. (se ig. 252 og 255) Der er et vindue i rummet og det er det gennemgående vindue.

Teknisk tilstand

Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Intet at bemærke.

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Intet at bemærke

Fig. 252: Dør med luge, set fra gangen

Fig. 253: Buet overgang fra gulv til væg

104

109

105

set i den oprindelige udestue i stueetagen. Loftet er hvid malet og væggene er hvid malede på nær væg a, hvor der er hvide liser i den

110

111

Historisk udvikling / spor

Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Der er en dør med luge i til rummet. Den fortæller os at rummet formentlig har været brugt til vaskerum og vi antager at man muligvis har kunnet a levere eller

Fig. 254: Flise gulv

hente noget i lugen.

Inventar:

Der er ikke meget inventar tilbage i rummet, da næsten alt sanitet er blevet jernet

Fig. 255: Fyldningsdør med luge, set inde fra

Fig. 256: Detaljefoto af lugen

105

Registrering af rum 120 Operationsstue N

Beskrivelse af rummet Rum 120 er en af de to operationsstuer der ligger i midter løjen. Rum 120 ligger mod vest, op til rum 119 og 121, der formentlig har haft

121

122

120

relationer til operationsstuen som for eksempel forberedelses rum. Adgangen til operationsstuen er enten fra gang 125 eller fra rum 119. Gulvet er et brunligt lise gulv, og væggene er hvid malede, grundet

c 125

fugt skaller malingen på væggene, især væg d, af. (se ig. 259) Loftet er blotlagt indtil træet, formentlig for at se hvordan træets tilstand så

119

ud. Vi har på gamle fotos kunnet se antydninger af ovenlysvinduer til rummet, på det blotlagte loft ser noget af træet nyere ud og det kan

Fig. 257: Plan af operationsstuen

have en sammenhæng med den ombygning, da ovenlyset ikke er der længere. (se ig. 260) Døren til rummet fra gangen er en hvid to-delt dør, uden detaljer, hvorpå der er en beskyttende metalplade i sengehøjde. Døren ind til rum 119 er ligeledes en hvid to- løjsdør, men uden metalplader. Vinduerne til rummet er et stort irkantet aluminiums vindue, med mulighed for at åbne foroven. Vinduet fylder det meste af væg a.

Teknisk tilstand

Vægge:

Der er makant fugt i væg c og d, og alge angreb.

Loft:

Fig. 258: Den to-delte dør set indefra

Loftet er blotlagt og man kan se fugt skaderne på træet

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Intet at bemærke

Fig. 259: Fugt og råd i væggen

106

123

Historisk udvikling / spor

Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

I loftskonstruktionen er der tydelige spor fra et ovenlys vindue, som højst sandsynligt har været lige over operationsbordet

Fig. 260: Blotlagt lofts konstruktion, med spor fra ovenlys vindue

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Der er indsat nyt vindue til operationsstuen i nyere tid. Det nye er af aluminium, men indsat i oprindeligt vindues hul

Fig. 261: Det brune ϔlise gulv

Inventar:

Intet at bemærke

Fig. 262: De store operationsstue vinduer

Fig. 263: Døren til operationsstuen set fra gangen

107

Registrering af rum 135 Toiletter N

Beskrivelse af rummet

Rum 135, er placeret i den østlige side løj. Og ligger blandt vå-

134

egen dør. Gulvet er et lyst terrazzo gulv og væggene er hvid malede. På

a c

135

136

drummene 133, 134, 136 og 137. Oprindeligt har rum 136 været en del af 135, der er indsat en væg i dør højde, væg d, og rummet har nu

138 133

137

den indsatte væg d, er der hvide liser, hvor der er malet hvidt ovenpå. (se ig. 269) Loftet er malet hvidt.

139

Der er en hvid fyldningsdør ind til det lille forrum, væg e, og endnu en dør inden man kommer helt ind til toiletterne. (se ig. 265) I den spanske væg er der tre døre ind til hvert toilet og alle dørene i rum-

Fig. 264: Plan af toilettet

met er ens, med originale håndtag. Der er tre vinduer ind til hele rummet, et i forrummet og to ind til toiletterne, i væg a. Vinduerne er smalle, i hvid malet træ (se ig. 268).

Teknisk tilstand

Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Intet at bemærke

Fig. 265: Kig fra gangen

Fig. 266: Mødet mellem terrazzo og ϔliser

108

Historisk udvikling / spor

Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Der er modsat toiletterne på stueetagen, stadig de originale døre og vinduer

Inventar:

Der er indsat en spansk væg for at opdele toiletterne, og der er gamle ine døre ind til hvert af de tre toiletter.

Fig. 267: Original spansk væg

Fig. 268: Originalt vindue

Fig. 269: Hvid malede ϔliser

109

110

224

225

219

223

226

228

227

BADEVÆRELSE EVÆRELSE V 121 220 1

222

204

203

216

217

229

218

VÅDRUM M 230

205

215

206

202

236

233

210

VÆRELSE V RE VÆRELS REL

LOFTSRUM F 201

235

GANG

207

208

209

211

212

213

214

231

232

234

237

238

239

Fig. 270: Plan af 2.etage

Rum 209: Værelse

2.etagen

Rum 201: Loftsrum

Generel beskrivelse

Rum 235: Gang

Man kan komme op på 2.etage via de to trappe opgange der er i

Rum 230: Vådrum i gammel del

henholdsvis øst- og vest-siden af hovedbygningen. Trappeopgangene

Rum 222: Badeværelse i tilbygning

løber på sydsiden af bygningen, og man kommer op til en nordvendt gang. Når man kommer fra stueetagens tillukkede og mørke udtryk, og 1.etagens meget ine gang, hvor de ændringer der er foretaget gennem tiden på de to etager er forholdsvis små, har 2.etagen en helt anden karakter. Dette er på grund af at denne etage har gennemgået mange markante ændringer, og man møder en etage der ikke hænger lige så godt sammen, som de andre etager gør. Ombygningerne har en meget dominerende rolle på etagen, i form af plastik vinduer, ændringer på gangen med skabe, glas skranke, glas dør. 2. etage har højst sandsynligt ikke været brugt til patienterne under den første hospitals periode, men på daværende tidspunkt til personalet. Ombygningerne af etagen har fundet sted i slutningen af 1960erne og skyldes formentlig nye behov under klinik ost tiden. Her efter følger en dybdegående beskrivelse af udvalgte rum på 2.etage. Udvalgt for at få en beskrivelse af de forskellige rum typer der er, samt på grund af interiøret, materialer eller en særlig stemning. Beskrivelsen omhandler materialer, interiør, farver, tekniske tilstand og særlige iagttagelser. Hovedparten af rummene på 2.etage har hvid malede vægge og lofter. Alle værelserne har gråt eller rødligt linoleums gulv og de leste af toiletterne eller vådrummene har et lyst terrazzo gulv eller lyse liser.

111

Registrering af rum 209 Værelse N

Beskrivelse af rummet Rum 209 ligger ved siden af den vestlige trappeopgang. Rummet har oprindeligt været et stort rum sammen med rum 210 og 211, og har været det yderste værelse i den oprindelige plan af etagen. Der er i dag adgang til rummet gennem rum 210 der ligger ud til gangen. Gulvet a

er rødt linoleums gulv, (se ig. 273) og væggene er hvid malede, men

210

på steder hvor malingen skaller af ses en gul farve under. Bag døren er der gule liser, hvor der formentlig har været en vask. Væggen ind

d 209

til rum 211, væg b er en let konstruktion med ruder i den øverste del af væggen. (se ig. 277) På loftet er der hvide gips plader (se ig. 274)

Døren til rummet er en hvid dør med glas i foroven. (se ig. 276) Der er et vindue i rummet, som er et irkantet, hvidt plastik vindue. Vinduet

Fig. 271: Plan af Værelset

sidder tæt op af de to i rum 211 og det ene i rum 212.

Teknisk tilstand

Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Der er lavet en undersøgelse af loftet og der er derfor åbnet op til konstruktionen

Gulv:

Der er lavet en undersøgelse af gulvet og der er derfor åbnet op til konstruktionen

Vinduer og døre:

Intet at bemærke

Fig. 272: Vindue af nyere dato

Fig. 273: Rødt linoleumsgulv

112

211

212

Historisk udvikling / spor

Fig. 274: Gipsplader i loftet

Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Vi er i tvivl om der har været terrazzo gulv under linoleumet

Vinduer og døre:

Nyere plastik vinduer

Inventar:

Intet at bemærke

Fig. 275: Hul i gulvet der afslører konstruktionen

Fig. 276: Pladedør med glas

Fig. 277: Indsat skillevæg

113

Registrering af rum 201 Loftsrum 203

Beskrivelse af rummet

205

Rum 201 er et loftrum, som vi er lidt i tvivl om har været brugt til

206

202

noget. Det ligger i den vestlige ende af etagen med adgang fra rum 205, der ligger forenden af gangen. Der er bræddegulv med en bjælke

liggende gennem rummet fra væg a til c. (se ig. 280) Loftet er malet hvidt, bortset fra den samling der er med væg b, hvor der er synlige træ brædder. Alle væggene er hvide bortset fra nogle synlige lodrette

d 201

207

bjælker i væg b. I væg c og d er der en lille dør ud til skunken. Der er ingen dør til rummet, men der er et lille irkantet, hvidt kvist vindue, med 4 fag, i væg d. c

Teknisk tilstand Fig. 278: Plan af loftrummet

Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Intet at bemærke

Fig. 279: Kvist vinduet set inde fra

114

Historisk udvikling / spor Vægge:

Der har været ombygninger på etagen og der er en mærkelig kobling mellem det yderste rum 207 og dette loftsrum (se ig282)

Fig. 280: Kig mod væg d

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Intet at bemærke

Inventar:

Intet at bemærke

Fig. 281: Gulvbrædder

Fig. 282: Væg b, mødet mellem gammel konstruktion og tilbygning

115

216

218

217

230

N a

215

Oprindeligt

235

236

Nyt

c 233

212

213

231

214

232

234

237

Fig. 283: Plan af gangen

Registrering af rum 235 Gang Beskrivelse af rummet Gangen strækker sig fra den østlige ende, væg b, og hen til midter løjen hvor den går til glas døren, væg d. Gangen består af en oprindelig del og en tilbygget del. Den tilbyggede del starter øst for trappeopgangen, hvor rum 236, 237 og 238 er kommet til efter ombygningerne. Gulvet er gråt linoleums gulv, og loftet er malet blåt som i stueetagen. Der er ved glas døren adgang til det øverste loft. (se ig. 285) Væggene er hvide, og der er blandt andet indsat indbyggede skabe ud til gangen. (se ig. 288) Dørene er primært blå døre med plade i for oven. Pladen har muligvis været glas på et tidspunkt, det er set andre steder på etagen. Der er 13 vinduer til gangen, der er 4 originale vinduer der minder om de typiske i resten af bygningen, de er dog her på etagen irkantede i stedet for buede for oven. (se ig. 286) I trappetårnet er der et lille vindue som også er det oprindelige, og øst for trappetårnet, i det nye, er der 8 irkantede plastik vinduer. (se ig. 284)

Fig. 284: Række af nye vinduer mod nord

Teknisk tilstand

Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Intet at bemærke

Fig. 285: Lem til det øverste loftsrum

116

238

Historisk udvikling / spor Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Der er spor af terrazzo gulv under linoleums gulvet, i den oprindelige del

Vinduer og døre:

Der er på grund af ombygning og udvidelse af etagen nye døre og vinduer på gangen. De nye vinduer har et markant andet udtryk. Glas døren på gangen er lige så et eksempel på den nye tid

Inventar:

Intet at bemærke

Fig. 286: De gamle vinduer mod nord

Fig. 287: Linoleumsgulvet hvor der afsløres spor af terrazzo gulv under

Fig. 288: Indbyggede skabe

117

Registrering af rum 230 Vådrum 219

223

Beskrivelse af rummet

228

227

Rum 230 er et vådrum og har altid haft den funktion, til trods for den har været en del af ombygningen af midter løjen. Rummet ligger som

121 220

222

229

det første rum mod øst i midter løjen og har indgang fra gangen 235. Ved siden af ligger rum 229 som også er et vådrum. Gulvet er små

216

217

218

grålige liser, som kun er brugt på 2.etage. (se ig. 290) Loftet er malet 215

Døren til rummet er en hvid træ dør med glas i. (se ig. 291) Denne dør indes ikke andre steder i bygningen. Rummet har et vindue, irkantet og i hvid plastik. (se ig. 294 og 295)

Fig. 289: Plan af Badeværelset

Teknisk tilstand

Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Intet at bemærke

Fig. 290: Grålige ϔliser

Fig. 291: Dør med glas set fra gangen

118

230

hvidt, men ser i dag gråligt ud på grund af fugt. (se ig. 293) Væggene er hvid malede foroven og forneden er der gule liser. (se ig. 294)

Historisk udvikling / spor

Vægge:

Rummet har oprindeligt været anderledes, efter ombygningen er rummet blevet større. Rummet er udvidet mod øst hvor der ses ændringer i facaden (se ig. 292). Væg a har oprindeligt været en ydervæg.

Fig. 292: Ombygningen møder gammelt tag i facaden

Loft:

Man kan se hvordan loftet har gennemgået en tilpasning mellem det oprindelige og tilbygningen (se ig. 293)

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Der er indsat nye vinduer.

Inventar:

Intet at bemærke

Fig. 293: Loftet

Fig. 294: Vindue

Fig. 295: Vinduesdetalje

119

Registrering af rum 222 Badeværelse i tilbygning 224

Beskrivelse af rummet

219

223

Rum 222 ligger i den tilbygningen der er blevet lavet på midterpartiet. Rummet ligger mod vest og adgangen til rummet er fra gangen 219, som blandt andet fører til toiletterne i tilbygningen rum 220,221,223,224 samt ud på taget over operationsstuerne gennem rum 225. Gulvet i rummet er små grålige liser (se ig. 299) og loftet

225

226

228

227

d 222

121 220

216

217

229

218

er hvid malet men der er grålige plamager. Væggene er hvid malede øverst og gule liser forneden (se ig. 298).

215

Der er ingen dør til rummet, men der har været, da vi stadig kan se hængslerne. Der er et vindue i rummet, et irkantet hvidt plastik vindue (se ig. 298).

Fig. 296: Plan af Badeværelset i tilbygningen

Teknisk tilstand

Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Intet at bemærke

Fig. 297: Badeværelse inventar

Fig. 298: Væg d med plastik vindue

120

230

Historisk udvikling / spor

Vægge:

Rummet har ikke været der oprindeligt og er først kommet til ved ombygningen af 2.etage, og ligger op til ydervæggen, væg c

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Intet at bemærke

Vinduer og døre:

Det er et plastik vindue, som skiller sig ud fra bygningens oprindelige vinduer

Inventar:

Der er kar i rummet, med to skille vægge, som er tre brusebade (se ig. 297)

Fig. 299: Flise gulv

121

122

121 122

120

125 119 107

123 135

108

134

106

110

118

109

136

138

124 133

105

104

126

111

139

130

103

140 112

101

137

114

113

115

116

117

127

128

129

131

132

141

102

TRAPPEOPGANG

Fig. 300: Plan af trappeopgangene fra 1.etage

Trapper Generel beskrivelse Trapperummene er placeret symmetrisk i hovekroppen, mellem side løjene og midter løjen. Trappeopgangene har oprindeligt haft en funktion som ankomst sted i bygningen, men efter tilbygningen af elevatortårn og den nye indgang i vest er der ikke længere samme symmetri omkring dem. Trappeopgangene i vest og øst er forholdsvis ens, den eneste forskel er stort set kun tilstanden, da den vestlige er mere medtaget på grund af ødelagte ruder. Trapperne mod øst er formentlig blevet istandsat i nyere tid da der er nyere materiale på trinene, hvor der i øst siden ikke er lavet noget om fra det oprindelige. Vi har derfor valgt at samle trapperne i et afsnit. At elevatortårnet og den nye indgang kom til i 1950erne, har som tidligere nævnt givet en markant ændring i bygningens symmetri. Tidligere spillede trappetårnene en stor rolle i og med det var indgangene til bygningen. Efter den nye indgang er kommet til kommer man ikke ind i bygningen på samme måde som før. Oprindeligt kom man ind i bygningen og kunne gå lige frem til trappen, nu skal man dreje mod højre. (se ig. 301) Det vil sige at bevægelsesmønsteret er ændret men også den oplevelse man får af trapperne. I øst siden er trapperne og indgangen stadig som oprindeligt og derfor har det været muligt for os at sammenligne dem. Når man kommer ind af østindgangen har man trappen ligefremme og det syd lys der kommer ind rammer en med det samme. Når man i vest ikke kommer direkte ind til trapperne oplever man ikke med det samme lyset der kommer fra vinduet på 1. repos. Man ser det i stedet fra siden, hvordan trapperne er oplyste. Trappetårnene spiller ligeledes en væsentlig rolle i bygningens udtryk, da de er trukket frem i facaderne, og derved markere sig. 123

Registrering af Trapperne N

Beskrivelse af trapperne Trappe rummene har oprindeligt ikke været lukket af til etagerne,

016

017

som det i dag ses på 1. og 2.etage. (se ig. 303) Gulvet er et rødligt linoleumsgulv, i vest og gråt i øst. Det ser ud til at være skiftet i øst da der er nyere gummi beskyttelse på trinene, modsat stål skinner i vest. Væggene er hvid malede hele vejen op og loftet samt undersiden af trappen er malet blå. Vinduerne er af den gennemgående vindues type. Trapperummet har som tidligere nævnt ikke oprindeligt

015

været lukket af til etagerne, og derfor er de døre der sidder ind til 1. og 2. etage nyere tunge døre, der lukker i af sig selv. Gennem hele

trappeopgangen ses et gelænder med metal balustre og træ håndliste (se ig. 304).

018

014

Vest

Teknisk tilstand

Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Intet at bemærke, andet end at malingen

041

040

a b

skaller af. 039

Gulv:

042

På grund af smadrede ruder i vinduerne er gulvene ret medtagede. Regn og fugt har

gjort at gulvet revner, smuldre og skal skiftes Vinduer og døre:

Øst Fig. 301: Planerne af henholdvis trappeopgangene i øst og vest

Vinduerne står med smadrede ruder og har derfor været fuldstændige blottede for regn og fugt, vinduerne skal kigges nærmere efter hvor rådne de er eller om det er over ladisk

Fig. 302: Væg indtil gangen på 1.etage

124

Historisk udvikling /spor

Vægge:

Intet at bemærke

Loft:

Intet at bemærke

Gulv:

Den østlige trappeopgang har på et

Fig. 303: Trapperne mod vest

tidspunkt gennemgået en renovering Vinduer og døre

Intet at bemærke

Inventar

Trapperummene står ganske tomme, eneste inventar er enkelte lamper på væggene, og det ine gelænder. Farve trapperne viser at trapperummene gennem tiden har haft forskellige farver, og

Fig. 304: Gelænder

som spænder vidt over farve skalaen (se ig. 305)

Fig. 305: Farve trappe

Fig. 306: Det gennemgående vindue

125

126

Typologiske sammenligninger For at få en bedre forståelse for det tidligere marinelazaret i Mürwik, dets udformning og placering har vi valgt at sammenligne det med tre andre bygninger: Det gamle sygehus i Aabenraa, Sønderborg marinestation med dertilhørende marinelazaret og Beelitz-heilstätten uden for Berlin. De tre eksempler dækker over forskellige emner. Aabenraa sygehus er fra før marinelazarettet, men er bygget i tysk tid, og derfor et eksempel på hvordan man har udformet og bygget “kreiskrankenhausen”, amtssygehuse, i tiden. Sønderborg marinestation og marinelazaret er opført i forbindelse med marineskolen i Mürwik, og er derfor et samtidigt eksempel, mens det sidste eksempel Beelitz-heilstätten, kun vil blive gennemgået over ladisk, men er et andet eksempel på arkitekterne Heino Schmieden og Julius Boethkes sygehus arkitektur. Et lazaret er langt fra et nyt fænomen. Gennem tiden har man kendt til lazaretter, hvor soldater i krig har kunnet blive behandlet for de sår og skader som de pådrog sig i kamp. Det var almindelig kendt at når en soldat stillede sit liv til rådighed for en sag, kunne han også forvente at få noget til gengæld, det at blive helbredt. Hvor lazarettet udelukkende henvendte sig til militæret, henvendte et sygehus sig til befolkningen. Et sygehus er som ordet lægger op til, et hus hvortil syge mennesker bliver bragt for at blive helbredt. Hele ideen omkring sygehuset opstod ved den katolske kirke og kristendommens tese om næstekærlighed. Det var især kirkens klostre der stod for plejen. Det var denne ide der udviklede sig til det vi i dag kender som sygehuse. I den sidste halvdel af 1800-tallet skete der en række ting som gjorde, at man begyndte at bygge store egentlige sygehuse. Før den tid fandtes der i hver større by et beskedent sygehus, men det almindelige var at den syge blev i hjemmet, hvor vedkommende blev passet af familien med hjælp fra menighedssøstre. Man blev kun indlagt på et sygehus i nødstilfælde og ofte i forbindelse med smitsomme sygdomme. I slutningen af 1800-tallet steg befolkningstallet i byerne og det var derfor nødvendigt for en by at have et ordentligt sygehus, så byens egne indbyggere kunne tage sig af de syge og plejekrævende i byen. Det var i den forbindelse at mange sygehuse, blandt andet Aabenraa gamle Sygehus, kom til.

127

Det gamle sygehus I Aabenraa Aabenraa gamle sygehus stod færdigt i september 1892, som byens nye kreiskrankenhaus, det var tegnet af den kongelige bygningsinspektør i Slesvig, Angelroth. Bygningen blev placeret højt oppe på en bakke med udsigt over Aabenraa by og jord. Der er tale om en 2 etagers bygning, med høj kælder og halv valmet tag. I den høje kælder var funktioner som køkken, vaskeri og fyrrum placeret, mens der i de to overliggende etager var sygestuer, med plads til henholdsvis 20 mænd og 20 kvinder. I loftsetagen var der placeret værelser til sygehusets personale, hvilket var meget normalt. Bygningen er på samme måde som Marinelazarettet i Mürwik bygget op omkring en symmetriakse i nord-syd gående retning. På selve den

Fig. 307: Det gamle sygehus’ placering i Aabenraa

symmetriske udformningen ligner de to bygninger hinanden meget. Symmetriakse

For enden af hovedkroppen går to tværgående volumener længere ud på nordsiden end på sydsiden og ligeledes går der i midten af nordsiden en mindre midtervolumen ud. Overordnet har den symmetriske planløsning også meget tilfælles med marinelazarettet. Først og fremmest er begge bygninger orienteret mod syd, hvor sygestuerne er placeret, mens der mod nord er placeret en længere gang. Ligesom på marinelazarettet har de største sygestuer været placeret i hjørnerne mod syd. Hvor de to bygninger adskiller sig fra hinanden, er på hovedindgangens placering, som her er i midten af bygningen, og ikke er placeret på hver sin side af midten. Man kan godt snakke om at symmetrien lægger op til at bygningens hovedindgang bør være i midten, men da Aabenraa sygehus er langt mindre

Syd Fig. 308: Grundris af Aabenraa gamle sygehus, med symmetriakse

end marinelazarettet, er det måske heller ikke nødvendigt med mere end en indgang. Hovedindgangen og den dertilhørende trappe som har gået hele vejen op gennem etagerne, har til dagligt fungeret som et adskillende element, idet man på sygehuset havde en streng opdegang

ling mellem mænd og kvinder. Det vil sige at man på stuerne på den ene side af trapperne kun fandt mænd, mens man på den anden side

stuer

gang trappe

stuer

kun fandt kvinder. Bygningens symmetriske udformning har derfor haft en direkte betydning for dagligdagen på sygehuset. Dette kan

Fig. 309: Diagram over den overordnede planstruktur på sygehuset.

også være en af grundene til at man valgte at bygge symmetrisk, og at det så har fulgt med i udviklingen op til fx. marinelazarettet, som på trods af at der kun lå mandlige patienter stadig er bygget symmetrisk op. Derudover skal man selvfølgelig tænke på den æstetiske tilfredsstillelse der lå i tiden i at bygge noget lige afstemt. Kigger man på den udvendige arkitektur må der også siges at være en række ligheder. Begge bygninger går ind under det man vil kalde for nygotik. Med industrialiseringens indtog i Tyskland, blev et omfattende offentligt byggeri sat i gang, som skulle vise hvad Tyskland som stat formåede. I den forbindelse kiggede man som så mange andre gange tilbage i tiden og fandt et forbillede, denne gang den nordtyske backsteinsgotik tilbage fra 13-1400-tallet (I marineskolens tilfælde ordensborgen Marienburg). Man kombinerede de historiske træk, så 128

Fig. 310: Ved sygehusets indvielse i 1892.

som blændinger, prydede kamtakkede gavle og borgtårne med moderne materialer og bygningsformer. På Aabenraa gamle sygehus ses det gotiske blandt andet på de nærmest pinakkel-agtige spir der er sat på tagryggens slutning. Selv kvistene har små spir. (Ved senere ombygninger er disse dog blevet jernet). Derudover ses den gotiske spidsbue i vinduesblændingerne på de afsluttende gavle. Teglstenen er i dette tilfælde også brugt som det grundlæggende element, bare på en lidt anden måde end på marinelazarettet. Hvor marinelazarettet har den røde teglsten som det dominerende træk og mønstermurværket og pudsfelterne som det sekundære, er det her omvendt. Store pudsede lader pryder her facaderne, mens der med røde og gule tegl er lavet mønstermurværk i bånd hele vejen rundt om bygningen. Hvert enkelt vindue er i samme stil omkranset af en teglstens ornamentik, ligesom gesimsen også er. Man kan sige at den hvide pudsede lade får mønstermurværket til at Fig. 311: De spidsbuede blændinger i gavlen (sygehuset i 2010)

træde mere frem og gør den mere synligt end det er på Marinelazarettet, hvor det det er den pudsede lade der træder frem. Ved Aabenraa gamle sygehus måtte man hurtigt sande, at man havde bygget alt for småt, og man udvidede derfor med en ekstra løj og et sanatorium, som stod færdigt omkring 1910, altså omkring samme tidspunkt som marinelazarettet. I den forbindelse blev der også bygget en delvist åben veranda udbygning i træ, som fungerede som liggehaller, så patienterne som en del af helbredelsen kunne få frisk luft. Det er på baggrund af disse at vi antager at udestuerne på marinelazarettet har været brugt til samme formål. Sygehuset måtte i 1992 lukke, til fordel for et nyt og større sygehus. Tiden og teknologien var simpelthen løbet fra sygehuset, ligesom det skete med Klinik Ost.

Fig. 312: Mønstermurværk omkring vinduespartiet

Fig. 313: Sygehuset efter udvidelsen, se de åbne solaltaner.

129

Sønderborg Marinestation Som nævnt tidligere blev Sønderborg Marinestation planlagt i forbindelse med Marineskolen i Mürwik som et led i en større lytning på det militære område. I 1905 begyndte man at opføre 2 ud af de tre planlagte bygninger på havnen i Sønderborg. Bygningerne blev placeret med direkte tilknytning til vandet, og dermed orienteret mod vest. Det blev marinearkitekten Eugen Fink som ik til opgave at tegne marinestationen, men Adalbert Kelm må også overordnet have haft en inger med i spillet. Igen er der tale om et stærkt symmetrisk anlæg, eller rettere det ville det have været hvis den tredje og sidste bygning var blevet bygget. Den skulle have været magen til bygningen uden tårn, bare spejlvendt. Derved ville der have gået en symmetriakse igennem tårnet og den midterste bygning. Vi har i sammenligningen taget udgangs-

Fig. 314: Sønderborg Marinestations placering i forhold til vandet

punkt i den midterste bygning, netop på grund af denne symmetri og ligheden med marinelazarettet og marineskolen. Der er tale om en 4 etagers bygning, med høj kælder og sadeltag. Bygningen er bygget op omkring et lettere tilbagetrukket tårn i midten, med pyramideformet tag med spir. Tårnet omkranses af to mindre gavle, som fungerer som paralleller til to større gavle for enden af bygningen. Ligesom ved marinelazarettet er der for enden af bygningen trukket to tværgående volumener ud, nu bare mod øst. Ligeledes er der også i midten trukket et volumen ud. Som ved Aabenraa gamle sygehus er hovedindgangen placeret i midten, eller den var. Ud fra billeder ser det ud som det har været en indgang med balkon, direkte ud til vandet. Den er der ikke mere i dag. På gårdsiden er selve trappetårnet også placeret i midten, derudover er der yderligere to mindre trappe tårne på indersiden af de tværgående volumener. Alle trapperne fører en ind til den lange gang som ligger placeret på gårdsiden. Det specielle ved denne gang i forhold til dem i marinelazarettet er at disse går i hele bygningens længde. Planstrukturen har udover dette, mange ligheder med de før viste eksempler. Stuerne ligger igen ud til hovedfacaden, mens de mere sanitære funktioner ligger på gårdsiden, i dette tilfælde ved siden af hovedtrappen. Fig. 315: Tårnets udformning og placering i midten af bygningen. Spor fra den ombyggede indgang ses.

Fig. 316: Plandiagram over 1 salen på midterbygningen.

130

Gangene i bygningerne minder meget om dem i marinelazarettet, og helheden fremstår i dag intakte. På igur 317 ses en af gangene i midterbygningen med hvad vi antager er de originale terrazzogulve, vindueskarme og buer. Døren for enden af gangen sender også direkte associationer til dørene i marinelazarettet. Terrazzogulvet virker mere inkornet i det og har opdelinger, men det adskiller sig også særligt idet gulvet ikke runder op af væggen. Buerne i loftet som går på tværs af gangene, er mere hyppigt forekommende og har en inere detaljering, idet den fortsætter ned af væggen og afsluttes i et svaj. Dette er et mere barokt træk. Udvendigt fremstår bygningen mindre gotisk end det gamle sygehus i Aabenraa og specielt i forhold til marineskolen i Mürwik. Dette skyldes i høj grad den mindre detaljeringsgrad der er i bygningens facader. Der er ingen kamtakker og ingen tinder eller spir. Derfor minder bygningerne i højere grad om selve marinelazarettet, hvis detaljering og ornamentik ligger i de mindre pudsfelter i facaden, samt i mønstermurværket omkring vinduerne. Desuden er specielt gesimsen, som starter i mønstermurværk og går over i pudsfelter længere nede Fig. 317: Den langstrakte gang i midterbygningen, har tydellige ligheder med gangen i marinelazarettet i Mürwik.

af facaden rigt detaljeret, ligesom de store gavle i enderne er det. De mange vinduer i facaderne udgør dog i dette tilfælde også en del af udsmykningen. Tårnet i sig selv og de spidsegavle er de mest umiddelbare gotiske træk idet de stræber opad, men især udformningen af tårnets tag peger hen imod nogle mere barokke træk, idet det er lidt buttet og har et mindre svaj (ses især tydeligt på de gamle billeder). I dag bruges bygningerne stadigt til militære formål, i form af hærens sergentskole. Bygningerne dominerer på havnefronten i Sønderborg på trods af at de nu er omringet af andre bygninger. De fremstår stadig som det magtsymbol de blev bygget til at udstråle. Den nye

Fig. 318: Den detaljerede gavl ind mod gården. Der er gjordt brug af både pudsfelter og mønstermurværk.

teglstensgotik blev efter opførelsen af de to marinestationer i Sønderborg og Mürwik endeligt slået fast som en national stil.

Fig. 319: Sønderborg Marinestation som den så ud efter opførelsen. Det er tydeligt at en tredje bygning ville have skabt en bedre afslutning på anlægget.

131

Det tidligere marinelazaret i Sønderborg I forbindelse med marinestationen i Sønderborg blev der på en tilstødende grund opført et marinelazaret i årene 1908-1911. Lazarettet var et større kompleks bygget i pavillonsystem. Det vil sige enkeltstående bygninger med hver sin funktion, ligesom i Mürwik. Dette anlæg bestod i første omgang af 7 bygninger: 2 sygehus bygninger, et lighus, en isolationsbygning, en økonomibygning, en administrationsbygning og en overlæge bolig. Derudover var der også en have eller park tilknyttet stedet. Bygningsfunktionerne svarer nogenlunde overens med marinalazarettet i Mürwiks, idet økonomibygningen højst sandsynligt indeholdt køkkenet. Den største forskel lå i at man her valgte at bygge 2 lazaret bygninger, i stedet for en. De to bygninger adskilte sig også fra hinanden ved at den ene, bygning a, var kirurgisk og den anden, bygning b, var medicinsk. På dette tidspunkt havde man fundet ud af at det ikke var en god ide at blande de to former for

Fig. 320: kort over placering af marinelazarettet i Sønderborg.

patienter pga. af smittefare og infektioner, og det afspejlede sig så direkte i den arkitektoniske udformning. Den samme form for opdeling ses ikke i Mürwik, men man har måske haft de forskellige patienter opdelt på etagerne i stedet, så de kirurgiske lå på 1. salen hvor operationsstuerne var placerede og de medicinske lå i stuen. Dette er dog kun en teori. Hele anlægget er på sin vis bygget op omkring en symmetriakse der går tværs gennem de to lazaret bygninger og ned gennem stisystemet i parken. Igen er det værd at lægge mærke til at bygningerne er orienteret mod syd.

Fig. 322: Situationsplansdiagram over marinelazarettet i Sønderborg.

132

Fig. 321: Marinelazarettet efter opførelsen.

Det er oplagt at sammenligne marinelazarettet i Mürwik med de 2 lazaretbygninger i Sønderborg. Her er der tale om 2 bygninger hver i 2 etager med høj kælder og valmet tag opført i røde tegl. Begge bygninger er a lange, med en bygningsvolumen trukket ud i midten mod nord. Denne midterdel har mansardtag. Den kirurgiske bygning adskiller sig dog fra den medicinske ved at have en tværgående volumen mod øst, det var her de to operationsstuer var placeret (disse er stadig intakte i dag!). Man kan dog undre sig lidt overoperationsstuernes placering idet vi ved hvor a hængige de var af sollys. Vi har valgt at tage udgangspunkt i den medicinske bygning, idet den er stærkt symmetrisk, men udover operationsstuerne på den kirurgiske bygning har de to bygninger lignet hinanden en del. Den overordnede planstruktur kender vi fra tidligere, bare i en anden variant. Hovedindgangen er placeret i midten af bygningen mod syd. Herfra går man op i den lange gang, som også i dette tilfælde strækker sig i hele bygningens længde. Herfra kan man så træde ind i stuerne som igen alle er placeret ud mod syd. På igur 323 ser man de originale tegninger af den medicinske bygning. Tegnestilen svarer forbløffende meget overens med de tidligste tegninger vi har af marinelazarettet i Mürwik, og man fristes til at tro at de har en mere direkte relation. Med tegningerne fulgte også en liste over de forskellige rums funktioner, og vi ved derfor at de største af stuerne mod syd har haft plads til 4 senge, mens de mindste har haft plads til 2. Overfor indgangen lå hovedtrappen der var placeret mod nord. Ved siden af trappen var der placeret baderum, vaskerum og anretterrum på begge etager. Ved siden af indgangen i stuen, var der også placeret et lille laboratorium

Fig. 323: Originale planer over den medicinske bygning

133

og ovenover indgangen var der på første salen et opholdsrum og foran det en liggehal, som en integreret del af bygningen. I forhold til marinelazarettet er det en helt anden måde at gøre det på, som ikke ses på samme måde udefra. Liggehallen har højst sandsynligt haft store vinduer der kunne åbnes helt op, så den friske luft kunne komme ind. Udvendigt adskiller de to lazaretter sig meget fra hinanden. I Sønderborg er der sparet på udsmykningen og detaljering. Der er ingen pudsfelter, blændinger eller mønstermurværk rundt om vinduerne. I stedet for gotisk fremstår bygningerne mere barokke, med svagt fremtrukne indgangsportaler med svaj. Også den fremtrukne midte har en buet og knækket gesims, der klart peger imod det barokke. Dette stemmer godt overens med de barokke træk fra gangene på marinestationen i Sønderborg. Man kan godt sige at der er gjort brug af en mere dæmpet arkitektur i Sønderborg frem for i Mürwik.

Fig. 324: Det nu ombyggede indgangsparti i den medicinske bygning. De tre store vinduer på førstesalen går ind til liggesalen.

Fig. 325: Den svagt fremtrukne svungne og knækkede gesims mod nord på den kirurgiske bygning.

Fig. 326: Den kirurgiske bygnings facade mod syd.

134

Hvad der er sparet på ydersiden er til gengæld brugt på detaljeringen indvendigt. Alle døråbninger er muret op i glaserede formsten, og indrammer på den måde døren. Kanterne er op til en hvis højde afrundede, og understreger på den måde det barokke, samtidig med det har en funktionel praktisk værdi. De samme afrundinger indes på marinelazarettet i Mürwik, hvor det er en afrundet jernskinne der er placeret i muren. De glaserede formsten er en æstetisk smukkere løsning (se ig. 327). I operationsstuerne er der på gulvene liser som passer til farven på de glaserede formsten. I gangene er der overalt terrazzogulve, ligesom i Mürwik. I Sønderborg er detaljeringen ligesom på marinestationen dog en smule mere detaljeret, i det der langs væggene er lagt en stribe med rødt terrazzogulv. Striben følger også døråbningerne og understreger derved buen. Ligesom i Mürwik, er kanten mellem gulvet og væggen afrundet, hvilket har gjort afvaskningen af gulvene nemmere. I Sønderborg marinelazaret er der dog den yderligere inesse at loftet også tilsvarende er afrundet (se ig. 329). På billedet ses en af operationsstuerne. Der har ikke været mulighed for ovenlys som vi antager der har været ved marinelazarettet i Mürwik, og man har i stedet valgt at bygge en karnap med vinduer på bygningen, for Fig. 327: Glaserede formsten omkranser døråbningerner.

et bedre lys indtag. Loftet i karnappen var tidligere også lavet af glas. Interiøret på billedet stammer tilbage fra 1950, det har ikke været muligt at inde originalt interiør fra marinelazarettets opførelse, men tingene skulle angiveligt have været placeret de samme steder i rummet. Det interiør man dog har tilbage er ting som vaske og indbyggede skabe. I begge operationsstuer er der indbyggede glasskabe hvor instrumenter og medikamenter har kunnet stå fremme. I Marinelazarettet i Mürwik er der kun meget få af sådanne indbyggede skabe. Marinelazarettet er i dag overtaget af Sønderborg sygehus, som sta-

Fig. 328: Terrazzogulv der følger væggens udformning.

dig i dag bruger bygningerne. De har dog gennemgået en del indvendige moderniseringer, med nye indgange, trapper og rum. Det er kun de 2 operationsstuer og gangen foran dem, som er helt intakte fra den tyske tid.

Fig. 329: De originale og intakte operationsstuer tilbage fra marinelazarettets tid. Inventaret stammer fra 1950erne.

135

Beelitz-heilstätten Beelitz-Heilstätten, er et kæmpe hospitalskompleks beliggende i Beelitz i nærheden af Potsdam. Komplekset blev tegnet i 1898 af Heino Schmieden og Julius Boethke, de samme arkitekter som tegnede marinelazarettet i Mürwik. Det var den tyske nationale forsikringsfond der var bygherre på projektet. De ville hellere bygge et sanatorium som kunne være med til at helbrede de syge berlinske arbejdere for tuberkulose, end at skulle udbetale penge til dem alle. Komplekset er bygget i pavillonstil med over 60 forskellige bygninger. Der er hele bygninger på størrelse med marinelazarettet i Mürwik, som udelukkende er til mænd eller kvinder. Derudover er der udendørs liggehaller, en badecentral, en bager, en slagter, gartner hus, køkkenbygninger, vaskehuse osv. Man kan betegne hele anlægget som et helt landsbysamfund.

Fig. 330: kort over det store beelitx-heilstätten område.

I komplekset er der hele 7 bygninger i stil med marinelazarettet i Mürwik, der er bygget op omkring en symmetriakse. De indeholder alle funktioner, som tilknytter sygestuer og det er derfor nærliggende at tro de er udformet på samme måde som de tidligere viste eksempler, med en langstrakt gang mod nord og sygestuer mod syd. Denne teori underbygges yderligere ved at samtlige bygninger er orienteret direkte mod syd. Figur 332 og 333 viser tydeligt en langstrakt gang som stammer fra en af bygningerne i Beelitz-heilstätten. Det er værd at lægge mærke til gulvet, som til forveksling minder om gulvet i nogle af baderummene og gulvet omkring trapperne i marinelazarettet i Mürwik. Derudover ses den samme afrundede kant på døråbningerne,

Fig. 331: diagram af grundris på en af bygningerne i komplekset. Symmetriaksen er igen det centrale element.

og for enden af gangen en dør, med ligheder til de hvide døre på gangene i marinelazarettet i Mürwik. Det er tydeligt at arkitekterne har taget mange af trækkene fra denne gang, med til marinelazarettet i Mürwik. Det har desværre ikke været muligt at skaffe planer over bygningerne, men fra hvad vi kan se ud fra luftfotos, går der tværgående volumener ud mod nord, som i de andre eksempler, og de kommer derfor volumenmæssigt meget til at ligne marinelazarettet i Mürwik. Mange af bygningerne står i dag tomme hen og er gået i forfald. Fig. 332: Billede af langstrakt gang, med tydelige ligheder til marinelazarettet

Fig. 333: Stemningen i gangen vækker associationer til marinelazarettet

136

Sammenfatning Ud fra de gennemgåede eksempler kan man konkludere at der inden for sygehusbyggeriet i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet fandtes en form for typologi. Først og fremmest skulle bygningerne bygges i pavillonsystemer, så det altid var nemt at bygge til. Derudover bidrog pavillonsystemerne til at smittefaren var mindre, i det de enkelte bygninger var direkte adskilt fra hinanden. Man var udemærket klar over hvilken fare der var for epidemier, og derfor valgte man også i alle tilfældene at bygge særskilte isolationsbygninger og lighuse. En anden ting man vidste der var vigtig for helbredelsen, var lyset og den friske luft. Dette understreges først og fremmest af bygningernes orientering mod solen. Her er det værd at lægge mærke til at de gennemgåede sygehusbygninger i større eller mindre grad er orienteret mod syd, mens både Marineskolen i Mürwik og Marinestationen i Sønderborg begge er orienteret mod vandet. Ved Sygehusene har solen været en vigtig faktor, mens det ved marinestationerne har været den magt bygningen har kunnet symbolisere ud mod vandet der har været i centrum. De åbne solaltaner som også har været en del af alle sygehusbyggerierne understreger yderligere fokusset på den friske luft. Selve planudformningen med den langstrakte gang og de sanitære funktioner mod nord og opholdsstuerne mod syd har også været et gennemgående træk. Man kommer sjældent uden om en lang gang, når man gerne vil have mange adskilte rum, og nok netop derfor er udformningen blevet så simpel. Selvom det er et logisk korrekt træk at placere opholdsrum mod syd, må det have fungeret optimalt på den enkelte patients helbredelse. Hvad angår de mere praktiske sygehusforanstaltninger, så som afrundede gulve, så det er lettere at vaske gulv og holde hygiejnen i top, er noget der går igen i hvert fald i de to marinelazaretter og Beelitz-heilstättens tilfælde. Det samme gælder for de afrundede døråbninger, så man ikke støder kanterne når man transportere rundt med sengene. Alle disse træk viser at der er tænkt helt ned i detaljen omkring sygehus funktionen. Selvom alle eksemplerne er bygget i samme tidsperiode, viser de tydeligt hvordan den tyske teglstensgotik kan have forskellige udformninger, men også hvor populær den har været. I Aabenraa gamle sygehus er det især den pudsede lade der får teglstensornamentikken til at stå frem, hvor det er lige omvendt i Mürwik. Marinebygningerne i Sønderborg adskiller sig også fra dem i Mürwik, ved at have et mere barokt end gotisk udseende. Alle er de ine eksempler på hvordan man har blandet træk fra tidligere stilperioder med datidens nyere materialer, former og ikke mindst viden.

137

Værdisætning Som beskrevet før, løb tiden og udviklingen fra mange af de mindre sygehuse og lazaretter bygget i starten af 1900-tallet. Manglen på krige gjorde det af med marinelazaretterne og de offentlige sygehuse blev ofte stoppet til fordel for større og mere tidsvarende centralsygehuse. Mange sygehuse blev derfor revet ned, bygget om eller står stadig den dag i dag tomme, og forfalder mere og mere. Det samme gælder for bygninger i det tidligere marinelazaret i Mürwik. De har stået tomme lige siden udfasningen af asylansøgerne i 1998, og tiden hvor bygningerne ikke er blevet brugt, har så småt begyndt at sætte sine spor i form af forfald. Dette er synd idet mange af bygningerne har nogle ine kvaliteter og værdier som vil kunne udnyttes, og som en ny bygning ikke altid besider. Det er derfor oplagt at transformere bygningerne om, tillægge dem en ny funktion, så de igen kan tages i brug. Idet bygningerne står overfor en transformering er det vigtigt at kortlægge de kvaliteter og værdier bygningerne besidder, så disse kan bevares i en fremtidig brug. Metode For at kunne værdisætte det tidligere marinelazaret i Mürwik gør vi brug af nogle af de faste værdier fra SAVE-metoden. SAVE-metoden “Survey of Architectural Values in the Environment” bruges som grundlag i FBB, Fredede og Bevaringsværdige bygninger, og er en metode til at registrere og kortlægge de bevaringsværdige bygninger. Metoden består af fem grundelementer: Den arkitektoniske værdi: Er et udtryk for bygningens æstetiske værdi, afmålt i sammenspillet mellem proportioner, former, materialer og funktion. Om bygningen i den lokale sammenhæng et godt eksemplar på en bestemt bygningstype. Den kulturhistoriske værdi: Om bygningen er et særligt eksempel inden for byggeskik, stilperiode, og håndværksmæssig kunnen. Om den er nyskabende i forhold til konstruktion og materialebrug. Om der er en speciel historisk værdi tilknyttet bygningen. Den miljømæssige værdi: Om bygningen er af særlig værdi for sine omgivelser, og den sammenhæng bygningen er placeret i. Originalitet: I hvor høj grad bygningens oprindelige udtryk er bevaret. Om helhedsudtrykket stadig er bevaret på trods af eventuelle om og tilbygninger.

138

Tilstand: Bygningens tekniske tilstand. Derudover har vi valgt selv at tilføje en værdi mere: Den immaterielle værdi: beskriver de ting som ikke har nogen konkret form eller substans, og derfor har med sanserne og oplevelserne på stedet at gøre. Eftersom marinelazarettet er en del af en større sammenhæng har vi valgt at gennemgå de 6 begreber i 4 forskellige skalatrin: Skalatrin 1: Landskabet, som dækker over et større område omkring marinelazarettet. Skalatrin 2: Helheden, som dækker over hele bygningskomplekset. Skalatrin 3: Bygningen, som dækker over selve sygehusblokken, planstrukturen og rumligheder. Skalatrin 4: Detaljen, som dækker over døre, vinduer mm. I skemaet nedenunder kan ses hvilke ting der vil blive gennemgået i det enkelte skala trin.

Den arkitektoniske værdi

Den kulturhistoriske værdi

Den miljømæssige værdi

Originalitet

Landskabet

Helheden

Bygningen

Detaljen

Tilstand

Den immatrielle værdi

139

Landskabet Den arkitektoniske værdi: - Landskabets topogra i med de forholdsvis stejle skrænter ned mod vandet, får marineskolen til at rejse sig og er med til at give bygningen magt. - De omringende skovarealer omkranser på ineste måde marineskolens røde teglbygninger og skaber i dag en god ryg ind mod Mürwik. De foranliggende træer ud mod vandet skærmer dog i nogen grad for bygningerne. - Marinelazarettets placering på plateauet over Osbekdalen får bygningerne til at hæve sig i landskabet. Det bare landskab som først omkransede bygningerne understregede dette yderligere. - Træerne der i dag omringer marinelazarettet skaber et beskyttende rum omkring bygningerne, men slører i høj grad for udsigten over landskabet. - Osbækdalen har med sin vilde bevoksning gennem tiden afskærmet hospitalet og skabt afstand til den voksende by. Den kulturhistoriske værdi: - Den lange og dybe jord har været afgørende for placeringen af marineskolen og dermed også marinelazarettet. Den har været ideel for torpedoøvelser og som samlingspunkt for låden, og har derfor høj kulturhistorisk værdi. Den miljømæssige værdi: - Landskabets varierende terræn, med stejle skrænter og grønne dale, er i høj grad med til at tillægge bygningerne i området værdi. Originalitet: - Landskabets topogra i med den dybe tunneldal der skærer sig ned i moræneplateauet, er en forlængelse af det ine østjyske jordlandskab. - Ligeledes er den foranliggende Osbækdal et godt eksempel på en grøn kileformet dal som skærer sig ind i landskabet fra vandet. - Den landskabelige kontekst som man placerede marineskolen i for at holde soldaterne væk fra bylivet, er i dag blevet opslugt af byen. Helheden Den arkitektoniske værdi: - Den gradvise måde man ankommer til bygningskomplekset, ved først at komme fra en stærkt tra ikeret hovedvej, ind på en mindre tra ikeret boligvej og til sidst ind på anlægget, fungerer rigtig int. - Ved ankomsten indrammer de omkringliggende røde teglstensblokke, samt de nyplantede træer på in vis vejen. Den gule boligblok fra 60’erne passer dog ikke ind i sammenhængen med alle de andre rødeteglstens bygninger i området. - Grundet manglende vedligeholdelse er parken groet til hvilket er med til at skæmme området. 140

- Det at alle bygningerne er bygget i samme materialer og holdt i samme farver (med undtagelse af den gule boligblok), er med til at skabe en sammenhæng i området, på trods af at der er tale om vidt forskellige bygninger med forskellige funktioner. Den kulturhistoriske værdi: - Ankomsten med direkte fokus på marineskolen, og derefter det skarpe sving ind til marinelazarettet, fortæller på en in måde om marinelazarettets sekundære funktion til marineskolen. - Marinelazarettet har som udgangspunkt høj kulturhistorisk værdi, idet den fortæller historien om et tyskland i krig, der gennemgår 1. og 2. verdenskrig. Samtidig fortæller bygningerne også historien om et tyskland der ikke måtte have nogen hær, og derfor blev bygningerne taget i brug som kommunalt sygehus. Derudover fortæller bygningerne også om hvordan sygehusene udviklede sig. - Kompleksets pavillon system, med de individuelle bygninger, der alle har en særskilt funktion men samtidig en indbyrdes relation, har stor værdi i fortællingen omkring livet på marinelazarettet, hvordan et sygehussamfund fungerer og hvordan man har forsøgt at forebygge epedimier. Den enkelte bygning får dermed en høj værdi i sammenhængen. - Parken, som i dag er vokset til, har høj værdi i fortællingen om rekreationsmulighederne for de syge og sårede soldater. Den miljømæssige værdi: - Det at alle bygningerne i højere eller mindre grad er bygget i samme stil bidrager til hele miljøet på Kelmstrasse. Originalitet: - Da bygningerne er kommet til som en samlet enhed har de alle en høj originalitetsværdi. - Den gule boligblok der er kommet til i 60’erne har dog i forhold til anlægget en lav originalitets værdi. Tilstand - De enkelte bygninger har forskellige tekniske tilstande. De bygninger som alle er i brug, dvs. boligblokkene, marineskolen og overlægeboligen er alle i god stand. Derefter kommer sygehusblokken, forvalterbygningen og køkkenbygningen som alle lider under forfaldet, men som stadig kan betrædes. Lighuset er det man vil kalde for i dårlig stand, da der er hul i taget. Vandtårnet er i øjeblikket ved at blive restaureret og transformeret om. Det er også svært at vurdere isolationshusets tekniske tilstand idet det der var ufremkommeligt. De immatrielle værdier: - Idet man kører ind på brostensbelægningen på kelmstrasse, bliver farten på bilen automatisk sænket. Lyden af brostenene er med til at understrege at vi her kører ind i et område som er specielt. 141

-De store træer som er med til at omkranse bygningerne stammer tilbage fra den gamle haveplan, og er med til at skabe en god stemning i anlægget. De viser stadig gennem alt det andet bevoksning, at der engang på dette sted har været en overordnet plan. - Nærheden til marineskolen, vækker nysgerrighed, på grund af den forbudte adgang, men stærke fremtræden. - Den tilgroede, forladte og lukkede tilstand, skaber en mystik i området. Bygningen Den arkitektoniske værdi: -Bygningens overordnede grundrids der er bygget op omkring symmetriaksen har en høj værdi. Symmetriaksen er med til at skabe ro og harmoni i facaderne. Derfor er det tilbyggede elevator tårn og indgangsparti af lav arkitektonisk værdi idet de skæmmer for bygningens symmetri. -Alle facaderne har en arkitektonisk værdi, især de smukt dekorerede kamtakkede gavle er af høj værdi for bygningens arkitektoniske udtryk, det samme gælder trappehusene, som på in vis markerer sig i facaderne. Dog trækker til og ombygningerne værdien nedad, idet de stærkt adskiller sig fra den originale bygningsmasse. Ombygningerne på 2.salen som resulterede i at man jernede taget, er med til at gøre sydfacaden kompakt. I tilfældet med ombygningen af 2.salen mod nord, har den nye tilbygning vist sig at skærme og skjule den store gavl, som ellers tidligere har fungeret som blikfang fra vejen. -De originale tage afslutter på in vis bygningen opad, hvilket betyder at de steder hvor taget er jernet afsluttes facaden ikke ordentligt. -Den indvendige planstruktur med stuerne mod syd og den langstrakte gang, plus de sanitære funktioner mod nord, har en høj arkitektonisk værdi idet de understreger symmetrien i huset. - Rummæssigt er det især de langstrakte gange som sikrer kig ned gennem bygningen, trapperummene og de største stuer som har den højeste arkitektonisk værdi. Rum som er blevet opdelt virker meget smalle i forhold til rummets højde, og er derfor ikke helt afstemte. -Tagværket i konstruktionerne er af stor håndværksmæssig kvalitet og har derfor også en høj arkitektonisk værdi. Den kulturhistoriske værdi: -Bygningen har som udgangspunkt høj fortælle værdi idet den udgør hovedelementet i lazaretanlægget. -Bygningens mange forskellige rum, såsom vaskerum, operationsstuer, sygestuer er med til at fortælle om bygningens funktion. -Placeringen af sygehuset mod syd og planstrukturens overordnede udformning fortæller historien om sollysets betydning for helbredelsen. Det samme gør udestuerne. Den ene er dog desværre så ombygget at historien ikke helt bliver fortalt. -Bygningens udsmykning, med kamtakker, skydeskår og gotiske træk, fortæller historien om tidens nygotiske teglstensarkitektur, men sam142

tidigt fortæller det også om en bygning med stærk tilknytning til militæret og den nærliggende marineskole. -Bygningens forskellige til- og ombygninger fortæller historien om et sygehus i konstant udvikling, som har måttet tilpasse sig. Den miljømæssige værdi: - Sygehusbygningen har stor værdi i anlægget som helhed. Bygningen har været omdrejningspunktet for hele marinelazarettet, det er her hvor de syge er blevet opereret og har ligget. Anlægget ville ikke have nogen værdi uden sygehusets tilstedeværelse. Originalitet: -Hvis vi de inerer det originale som det som stammer fra marinelazarettets tid, har en stor del af bygningen en originalitetsværdi. -Det gælder i vid udstrækning planløsningen, med de lange gange, sygestuerne, vaskerummene, badeværelserne, trapperne osv. som alle har en høj original værdi. -Derimod har tilbygningerne, i form af elevatortårnet, indgangspartiet og udvidelserne på 2.salen ingen original værdi set i forhold til det oprindelige. -Størstedelen af murværket, med undtagelse af til- og ombygningerne har høj originalitet. Det samme gælder for tagkonstruktionerne i side løjene og over midterdelen. Tilstand -Ud fra det vi kan se er bygningens grundelementer i forholdsvis god stand. I det bygningen står tom har tiden sat sine tydelige spor i form af forfald. Bygningen bliver ikke opvarmet og lere vinduer er smadrede og fugten har derfor fundet sin vej ind. Puds og maling skaller af og enkelte steder er der begyndt at gro svampe i væggene. Især stuen virker meget fugtig på grund af de tillukkede vinduer, mens udluftningen på 1. og 2. salen hjælper til et bedre miljø. Kælderen og tagkonstruktionerne virker dog grundlæggende tørre og er derfor i god stand. De enkelte steder i bygningen hvor der er hul i taget har vandet dryppet ind og er gået direkte i murværket. Murværket ser generelt ikke ud til at fejle noget. Tænker man på at bygningen har stået tom i over 12 år er forfaldet dog ikke så fremtrædende som det kunne have været, elektriciteten i hele bygning virker for eksempel, og der er ikke nogen direkte nedstyrtningsfarer. De immatrielle værdier: -Sollyset er på lere forskellige måder med til at skabe en stemning på de langstrakte gange. Alt a hængigt af om dørene indtil stuerne er åbne eller lukkede. Det bløde, men kolde lys falder fra nord ind gennem gangens store vinduer, og hvis dørene til stuerne står åbne trænger der skarpt og varmt lys in fra syd. Dette skaber en lot skygge effekt ned gennem gangen. -Lyden i marinelazarettet er en stor del af oplevelsen. Fodtrin på gul143

vet forplanter sig ned gennem bygningen, når man går på gangene. Eftersom trappegangene nu er lukkede af op gennemetagerne er lyden fra den enkelte etage dog begrænset, men man kan tydeligt forestille sig hvordan lyden også har forplantet sig op gennem trapperummene. Detaljen Den arkitektoniske værdi: - De gennemgående vinduer har en høj arkitektonisk værdi for bygningen. De er af håndværksmæssig god kvalitet, og udgør en stor del af facaden. Det enkelte vindue udgør også det arkitektoniske element i de ellers så simple rum. De nyere vinduer på 2.salen som stammer fra ombygningen har ikke nogen høj arkitektonisk værdi, idet de ikke passer ind i bygningens stil. -Fyldningsdørene i bygningen har høj arkitektonisk værdi, idet de passer til byggestilen. Døre med særlig høj arkitektonisk kvalitet er de store glas døre på gangene. Med deres materede glas og ine men simple detaljering, udgør de en stor del af udsmykningen på gangene. Segmentbuen over nogle af døråbningerner, vidrager til det arkitektoniske udtryk. De nyere døre i bygningen har ikke nogen høj æstetisk værdi. -Mønstermurværket og de pudsede felter på facaderne, er med til at gøre bygningen til noget specielt. Udsmykningen giver facaderne et særpræg uden det dominere for meget, og er derfor af en høj arkitektonisk værdi for bygningen. -Af gulvene er det især terrazzogulvene der har høj arkitektonisk værdi, sammen med de sekskantede liser som er tidstypiske. -De simple hvælv i lofterne i gangene, har også en høj værdi for gangenes æstetiske udtryk. Hvælvenes udformning som en halvbur, sender paraleller over til vinduernes overkant, en in detalje. Den kulturhistoriske værdi: -Det er de helt små praktiske træk der er med til at give fortælleværdien om sygehuset. Blandt andet er det gulvets afrunding op af væggen, som er typisk for sygehus byggeriet, så det var nemmere at holde hygiejnen i top. Derudover er det afrundingerne i døråbningerne, som sørger for kanterne ikke bliver stødt af sengene. - De forskellig artede døre i anlægget er også med til at vise at bygningen har gennemgået en udvikling og har måttet tilpasse sig de skiftende funktionerne. -De store vinduer ind til operationsstuen fortæller historien om manglen på lys. Originalitet: -De gennemgående vinduer har en høj originalitetsværdi, ligesom fyldningsdørene og de store glasdøre i gangene også har det. -Derimod har de nye vinduer i operationsstuerne og vinduerne fra ombygningen på 2.sal ingen originalitet. Det samme gælder for alle 144

senere tilkomne døre. Tilstand -Ruderne i vinduerne er desværre smadrede nogle steder i bygningen. Dette og manglende vedligeholdelse har resulteret i at der er trængt vand i dem og de er begyndt at rådne. -De indvendige fyldningsdøre er umiddelbart i god stand, i glasdørene mangler der dog en del af det originale glas, og de binder. De udvendige døre lider under manglende vedligeholdelse, hvilket beslagene og håndtagene i bygningen også gør. Konklusion på værdisætningen Ud fra værdisætningen betragter vi marinelazarettet som værende værdifuldt på mange forskellige niveauer. I den store skala anser vi marinelazarettet og hele bygningskomplekset, som værende af høj kulturhistorisk værdi idet det tydeligt hænger sammen med marineskolen, og har haft en vigtig rolle i forhold til historien. Samtidigt er anlægget på mange måder et int eksempel på et pavillonsystem, og dermed også et godt eksempel på sygehusbyggeri fra tiden. Stedets ånd giver hele anlægget en særlig karakter. Arkitektonisk har bygningen også noget at byde på, især de nygotiske og borgagtige detaljer gør marinelazarettet til noget særligt udefra, dog skærmes bygningen i høj grad af de nyere tilbygninger, som trækker meget ned. Disse vil man nok i en fremtidig udnyttelse jerne, så bygningen igen kan fremstå symmetrisk og harmonisk. Indvendigt er det særligt planstrukturen der har høj værdi, især de sydvendte stuer og de lange nordvendte gange med dets særlige lysindfald. Bygningen bærer indvendigt præg af at være praktisk og funktionel uden for mange udsmykninger og detaljer. Derfor er de detaljer og udsmykninger der så be inder sig i bygningen, og som er med til at give bygningen karakter, også af høj værdi.

145

Litteraturliste Primær litteratur Indledning: -

Bölke, Stefan; ”Die Marineschule Mürwik – Architektur monographische Untersuchung eines Repräsentationsbaues der Kaiserlichen Marine”; Peter Lang; 1998

Hillmann, Jörg; “Das rote Schloß am Meer- Die Marineschule Mürwik seit ihrer Gründung”; Convent; 2002

Lægring, Kasper m. l; ”Skjulte skatte i grænselandet- dansk bygningsarv i Slesvig og Holsten”; Bianco Luno; 2010

Weigand, Karl; “Flensburg atlas- Die stadt Flensburg in der deutsch-dänische Grenzregion in Geschichte und Gegen wart”; Severin Schmidt GmbH +Co; 1978

Wilde, Lutz; ”Kulturdenkmale in Schleswig-Holstein – stadt Flensburg”; wachholtz verlag 2001 Konteksten og lazaret anlægget:

Kessler Krämer; ”Ehemaliges Marinelazarett Flensburg Mürwik – Gartenhistorische Dokumentation”; 2004

Bygningsdelsanalyse: -

”Kompendium i husbygning – udvalgte blade af byggebogen”; nyt nordisk forlag Arnold Busck; 1975

Bech-Nielsen, Gert; ”Kompendium I – Murværk”; Afdelingen for restaurering By- og Bygningspleje AAA; 1998

Bech-Nielsen, Gert; ”Kompendium II – Tømmerværk”; Afdelingen for restaurering By- og Bygningspleje AAA; 1998

Bech-Nielsen, Gert; ”Kompendium III – Snedkerværk”; Afdelingen for restaurering By- og Bygningspleje AAA; 1998

Fleischer, Jens; ”Arkitektur leksikon”; Nyt nordisk forlag Arnold Busck; 2007

Jensen, Aksel; ”Bygningskonstruktion for bygmesterskolen”; Hagen og Sørensen; 1954

Leckband, Povl; ”Klinik Ost – Stellungnahme zum baulichen zustand und zu möglichkeiten der revitalisierung”; 1986

Typologiske sammenligninger: -

Dragsbo, Peter; ”En ubekvem kulturarv? Tysk og dansk arkitektur –mod hinanden og med hinanden i sønderjylland 1864-1920” i ”Skjulte skatte i grænselandet- dansk bygningsarv i Slesvig og Holsten”; Bianco Luno; 2010

Faaborg, Svend Aage; ”Aabenraa Sygehus 1892-1992”; Mohrdieck tryk; 1992

”Danske sygehuse i 1900-tallet”¸ http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/ Sygehuse/sygehuse/sygehuse_(Danske_sygehuse)/syge huse_(Danske_sygehuse_-_Sygehusene_i_1900t)?highlight=sygehus

146

”Beelitz-heilstätten”, http://en.wikipedia.org/wiki/Beelitz

” Beelitz-heilstätten”, http://www.heilstaetten.beelitz-on line.de/index.html

Sekundær litteratur -

Denkmalschutz - Das ehem. Marinelazarett, 1998

Benzon, Gorm m. l.; ”Danske bygningsudtryk”; Foreningen Real Danmark; 2001

Gerhard, Paul; ”Flensburg, die Marineschule und das Krieg sende 1945”

Wenzel, Eiko; ” Bauordnung – Kelmstrasse 25 –ehemaliges Mainre-lazarett”; Flensborg 1998

”Weisung aus Bonn: Klinik Ost für die Marineschule kaufen”; Flensburger Tageblatt, 20. 10. 1989 (Artikel)

”Asylbewerber wohnen weiter in der Klinik Ost”; Flensburger Tageblatt, 1. 2. 1991 (Artikel)

”Klinik Ost: Bonn stiegt aus”; Flensburger Tageblatt, 5. 4.1991 (Artikel)

”Verkauf an die Bundeswehr geplatzt?”; Flensborg Avis; 9.4.1991 (Artikel)

”Büros in leeren Kasernen, Firmen auf Übungsplätzen”; Flensburger Tageblatt; 24. 7. 1991 (Artikel)

”Klinik Ost ist schon jetzt problembeladen”; Flensborg Avis; 4.6.1993 (Artikel)

”Alte Klinik wird Unterkunft für 140 Flüchtlinge”; Flensburger Tageblatt; 7.7.1993 (Artikel)

”Die Bosnier kommen ab nächster Woche”; Flensborg Avis; 31.7.1993 (Artikel)

”Wohnkomplex für viele verschiedene Menchen”; Flensburger Tageblatt; 21.4.1995 (Artikel)

”Verstärkter Denkmalschutz: Jetzt auch alte Klinik Ost”; ?; 1995 (Artikel)

”Psycho-Krankenhaus in der alten Klinik Ost”; Flensburger Tageblatt; 26.2.1997 (Artikel)

Andet: -

Besøg hos arkivet på Marineskolen Mürwik

Besøg hos lokalhistorisk arkiv i Sønderborg

Besøg på Sønderborg Kaserne

Besøg på Sønderborg Sygehus’ museum

Email korrespondance med Peter Dragsbo, Overinspektør museum Sønderjylland

Samtaler med Fritz Matzen, ejer af Marinelazarettet i Mürwik

Samtaler med naboer

147

Billedliste Fig. 5:

Fig. 7:

Fig. 8:

Fig. 9:

Fig. 10:

Fig. 11:

Fig. 12:

Fig. 13:

Fig. 14:

Fig. 15: Fig. 16: Fig. 17:

Fig. 19:

Fig. 20: Fig. 28:

Fig. 52: Fig. 53:

148

Danmarks kort http://www.scanmaps.dk/boern/images/udfyld_danmark. jpg Kort over marineskolen og marinelazarettet Fra bogen: ”Die Marineschule Mürwik – Architektur monographische Untersuchung eines Repräsentationsbaues der Kaiserlichen Marine” (se litteraturliste) Marineskolens gavl http://www. lensburg-online.de/altes lensburg/muerwikmarineschule2.html Plan over marineskolen Fra bogen: ”Die Marineschule Mürwik – Architektur monographische Untersuchung eines Repräsentationsbaues der Kaiserlichen Marine” (se litteraturliste) Marienburg http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/f/f6/ Marienburg_(1999).jpg Luftfoto af marineskolen http://www.luftschutzbunker-wilhelmshaven.de/bunker lensburg/ lens2seite.jpg Marineskolen set fra vandet http://static.akpool.de/images/cards/23/233803. jpg?1287126806 Topogra isk kort over lensborg Fra rapporten: “Ehemaliges Marinelazarett Flensburg Mürwik – Gartenhistorische Dokumentation” Gammelt luftfoto af området Fra rapporten: “Ehemaliges Marinelazarett Flensburg Mürwik – Gartenhistorische Dokumentation” Marinelazarettet ca. 1915 Foto fra Henrik Gram (ukendt oprindelse) Situationsplan med koter Plan fra Sidsel Schaeffer Knudsen og Mette Herold Thomsen Marinelazarettet set fra Kelmstrasse Fra rapporten: “Ehemaliges Marinelazarett Flensburg Mürwik – Gartenhistorische Dokumentation” Luftfoto af området ca. 1971 Fra rapporten: “Ehemaliges Marinelazarett Flensburg Mürwik – Gartenhistorische Dokumentation” Situationsplan fra idag Plan fra Sidsel Schaeffer Knudsen og Mette Herold Thomsen Gammel haveplan Fra rapporten: “Ehemaliges Marinelazarett Flensburg Mürwik – Gartenhistorische Dokumentation” Snit i kanten af anlægget Plan fra Sidsel Schaeffer Knudsen og Mette Herold Thomsen Adalbert Kelms samlede haveplan Fra rapporten: “Ehemaliges Marinelazarett Flensburg Mürwik – Gartenhistorische Dokumentation”

Fig. 54: Udsnit af Adalbert Kelms samlede haveplan Fra rapporten: “Ehemaliges Marinelazarett Flensburg Mürwik – Gartenhistorische Dokumentation” Fig. 55: Gammel haveplan Fra rapporten: “Ehemaliges Marinelazarett Flensburg Mürwik – Gartenhistorische Dokumentation” Fig. 72: Registrering af beplantning Plan fra Sidsel Schaeffer Knudsen og Mette Herold Thomsen Fig. 78: Registrering af belægning Plan fra Sidsel Schaeffer Knudsen og Mette Herold Thomsen Fig. 84: Marinelazarettet i gammel tid Foto fra Henrik Gram (ukendt oprindelse) Fig. 85: De originale plan tegninger Plan fra Henrik Gram (ukendt oprindelse) Fig. 88: Plan fra 1951 Fra rapporten: ”Klinik Ost – Stellungnahme zum baulichen zustand und zu möglichkeiten der revitalisierung”; Fig. 91: Plan fra 1969 Fra Henrik Gram (ukendt oprindelse) Fig.185: Original plantegning Plan fra Henrik Gram (ukendt oprindelse) Fig.307: Luftfoto over Aabenraa http://maps.google.dk/maps?hl=da&tab=wl Fig.310: Aabenraa sygehus ved indvielsen Fra bogen: ”Aabenraa Sygehus 1892-1992” Fig.313: Aabenraa sygehus efter udvidelsen Fra bogen: ”Aabenraa Sygehus 1892-1992” Fig.314: Luftfoto over Sønderborg http://maps.google.dk/maps?hl=da&tab=wl Fig.316: Plan over sønderborg kaserne bygning 4 Plan fra Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste Fig.319: Marinestationen i Sønderborg Foto fra lokalhistorisk arkiv i Sønderborg Fig.320: Luftfoto over Sønderborg http://maps.google.dk/maps?hl=da&tab=wl Fig.321: Marinelazarettet i Sønderborg Foto fra museumet på Sønderborg sygehus Fig.322: Situationsplan af marinelazarettet i Sønderborg Foto fra museumet på Sønderborg sygehus Fig.323: Planer over marinelazarettet i Sønderborg Foto fra museumet på Sønderborg sygehus Fig.330: Luftfoto over Beelitz-Heilstätten http://maps.google.dk/maps?hl=da&tab=wl Fig.332 og 333:Gange fra Beelitz-Heilstätten http://www.urbexforums.co.uk/showthread.php/5716Beelitz-Heilst%C3%A4tten-Brandenburg-Germa ny-%E2%80%93-Oct-%E2%80%9809 Resterende fotos, tegninger og diagrammer har vi selv lavet.

149

Bilagsliste Bilag 01

Stuen

Funktioner

Bilag 02

Stuen

Døre

Bilag 03

Stuen

Vinduer

Bilag 04

Stuen

Ændringer

Bilag 05

1.etage

Funktioner

Bilag 06

1.etage

Døre

Bilag 07

1.etage

Vinduer

Bilag 08

1.etage

Ændringer

Bilag 09

2.etage

Funktioner

Bilag 10

2.etage

Døre

Bilag 11

2.etage

Vinduer

Bilag 12

2.etage

Ændringer

150

Tegningsliste 01 Situations plan

1:1000

02 Plan stuen

1:100

03 Plan 1.sal

1:100

04 Plan 2.sal

1:100

05 Facade mod nord

1:100

06 Facade mod syd

1:100

07 Facade mod øst

1:100

08 Facade mod vest

1:100

09 Snit i trappetårn

1:100

10 Tværsnit

1:100

11 Original dør ind til stuen