Grejsdal Skole - Jubilæumsskrift (100 år)

GREJSDAL SKOLE · JUBILÆUMSSKRIFT · 100 ÅR

ISBN 9788798734741

GREJSDAL SKOLE · JUBILÆUMSSKRIFT

100 ÅR

1

Indhold

Forord

Forord . ........................................ 3

På trods af at indskriften på Grejsdal Skoles gamle hovedbygning fortæller, at skolen er bygget i 1912, har den almindelige opfattelse været, at skolen først blev taget i brug i 1913.

Da vi sidste år påbegyndte planlægningen af Grejsdal Skoles 100 års jubilæum, var vi derfor i god tro, da vi lagde os fast på datoen 3. maj 2013 til fejring af 100 års skole på Skrædderbakken i Grejsdalen.

Grejsdal Skoles historie................. 4 Skolens første lærere.................... 7 Ordensregler fra 50’erne . ............ 13 Tre generationer fortæller............. 29 Husker du vor skoletid?................. 32 Indførelsen af Helhedsskolen ............................. 33 Grejsdal Skole – fortidens, nutidens og fremtidens skole........ 34

Udgivet af Grejsdal Skole, maj 2013 Grafisk produktion: Baskerville&Co, Vejle ISBN 978-87-987347-4-1 2

Undervejs i arbejdet med at skrive skolens historie til nærværende jubilæumsskrift dukkede der imidlertid oplysninger frem af arkiverne, som ellers for længst var gået i glemmebøgerne. Som det vil fremgå, er skolen indviet allerede d. 11. juli 1912 og nærmer sig således med hastige skridt de 101 år.

Skolebestyrelsen besluttede sidste år, at der i anledning af Grejsdal Skoles 100 års jubilæum skulle udgives et jubilæumsskrift. Dette er blevet til i samarbejde med Grejsdal Lokalhistoriske

Arkiv, der har ydet en meget stor indsats. Mette Sørensen, som er formand for arkivet, og som har været lærer på Grejsdal Skole fra 1964 til 2003, har skrevet hele den lange artikel om skolens historie, bortset fra det sidste lille afsnit om den nye afdeling. Det er skrevet af undertegnede, der på vegne af skolebestyrelsen har redigeret skriftet.

Skole i 100 år er lig med utallige menneskers liv, leg, læring og oplevelser i generationer på godt og ondt. Væggene kan desværre ikke tale, men vi har forsøgt at give et billede på de 100 års historie vha. en kronologisk gennemgang, krydret med indslag af personlige beretninger og erindringer. Stemningsbilleder fra en svunden tid.

Desuden er der selvstændige artikler fra Boye, Marianne og Henriette Andreasen, Else Vestergaard, Anette Damgaard og skoleleder Uffe Carlsen.

En stor tak skal i have. Udover disse bidragydere skal der også herfra lyde en stor tak til Frank Pazdecki og Jørn Thomsen for deres skriftlige bidrag samt Tove Andersen for sit mundtlige bidrag til skriftet. Desuden tak til Hans Andersen, Else Winther Christiansen og Hans Emborg for medvirken undervejs.

Tillykke Grejsdal Skole. Tillykke med 100 år med skole, læring, dannelse, uddannelse, forandring og forundring på Skrædderbakken.

Grejsdal d. 14. april 2013 Lars Pagh, redaktør

At forsøge at skrive en skoles 100 års historie vil altid være som at løfte bare en lille flig af et gulvtæppe. Grejsdal 3

Indhold

Forord

Forord . ........................................ 3

På trods af at indskriften på Grejsdal Skoles gamle hovedbygning fortæller, at skolen er bygget i 1912, har den almindelige opfattelse været, at skolen først blev taget i brug i 1913.

Da vi sidste år påbegyndte planlægningen af Grejsdal Skoles 100 års jubilæum, var vi derfor i god tro, da vi lagde os fast på datoen 3. maj 2013 til fejring af 100 års skole på Skrædderbakken i Grejsdalen.

Grejsdal Skoles historie................. 4 Skolens første lærere.................... 7 Ordensregler fra 50’erne . ............ 13 Tre generationer fortæller............. 29 Husker du vor skoletid?................. 32 Indførelsen af Helhedsskolen ............................. 33 Grejsdal Skole – fortidens, nutidens og fremtidens skole........ 34

Udgivet af Grejsdal Skole, maj 2013 Grafisk produktion: Baskerville&Co, Vejle ISBN 978-87-987347-4-1 2

Undervejs i arbejdet med at skrive skolens historie til nærværende jubilæumsskrift dukkede der imidlertid oplysninger frem af arkiverne, som ellers for længst var gået i glemmebøgerne. Som det vil fremgå, er skolen indviet allerede d. 11. juli 1912 og nærmer sig således med hastige skridt de 101 år.

Skolebestyrelsen besluttede sidste år, at der i anledning af Grejsdal Skoles 100 års jubilæum skulle udgives et jubilæumsskrift. Dette er blevet til i samarbejde med Grejsdal Lokalhistoriske

Arkiv, der har ydet en meget stor indsats. Mette Sørensen, som er formand for arkivet, og som har været lærer på Grejsdal Skole fra 1964 til 2003, har skrevet hele den lange artikel om skolens historie, bortset fra det sidste lille afsnit om den nye afdeling. Det er skrevet af undertegnede, der på vegne af skolebestyrelsen har redigeret skriftet.

Skole i 100 år er lig med utallige menneskers liv, leg, læring og oplevelser i generationer på godt og ondt. Væggene kan desværre ikke tale, men vi har forsøgt at give et billede på de 100 års historie vha. en kronologisk gennemgang, krydret med indslag af personlige beretninger og erindringer. Stemningsbilleder fra en svunden tid.

Desuden er der selvstændige artikler fra Boye, Marianne og Henriette Andreasen, Else Vestergaard, Anette Damgaard og skoleleder Uffe Carlsen.

En stor tak skal i have. Udover disse bidragydere skal der også herfra lyde en stor tak til Frank Pazdecki og Jørn Thomsen for deres skriftlige bidrag samt Tove Andersen for sit mundtlige bidrag til skriftet. Desuden tak til Hans Andersen, Else Winther Christiansen og Hans Emborg for medvirken undervejs.

Tillykke Grejsdal Skole. Tillykke med 100 år med skole, læring, dannelse, uddannelse, forandring og forundring på Skrædderbakken.

Grejsdal d. 14. april 2013 Lars Pagh, redaktør

At forsøge at skrive en skoles 100 års historie vil altid være som at løfte bare en lille flig af et gulvtæppe. Grejsdal 3

Grejsdal Skoles historie Af Mette Sørensen

Den private skole.

Foto indleveret af Rigmor Sørensen.

Grundlæggelsen og den tidligste skole Omkring 1900 skete der en stor udvikling i Grejsdalen. Der blev bygget mange huse i forbindelse med industriens udvikling, og der opstod ønsker om at få bygget både en skole og en kirke i dalen.

Den første skole i Grejsdalen var en privat skole for ganske få børn oprettet af Fritz Brincker for egne og kontorpersonalets børn. Skolen blev indrettet i Brinckers private hjem på Hammerværket omkring 1900.

Den næste var pogeskolen. Den blev oprettet i 1911, så de 3 yngste årgange ikke skulle gå den lange vej til skolen i Hover. Frk. Anna Stæhr underviste på forskolen i Høgsholt, og hun erklærede sig villig til at overtage gerningen i Grejsdalen.

I ejendommen beliggende Grejsdalsvej 4

Pogeskolen 1911-12 havde til huse i bygningen Grejsdalsvej 288. Foto: Hans Emborg.

288, som dengang var arbejderbolig til Hammerværket, blev en lille stue indrettet til skolestue. Huset tilhørte Brinckerfamilien og Arthur Brincker var i sognerådet, derfor blev det nok netop her, pogeskolen fik til huse.

Det viste sig dog allerede i 1911, at det blev nødvendigt at bygge en rigtig skole i Grejsdalen, og Hover sogneråd vedtog på et møde den 29. august 1911 at bygge en ny skole i Grejsdalen.

I Hover Sognerådsprotokol står følgende citat fra sognerådsmøde den 6. juli 1912: ”På det sidste Møde vedtagne Arrangement ved Grejsdalens Skoles Indvielse den 11. juli d.å. forandres således, at efter Indvielseshøjtideligheden indbydes Skoledirektionen og Skolekommissionen samt Sognerådets Medlemmer med Hustruer og Mænd endvidere Lærere og Lærerinder, Arkitekten og Bygmester til en privat Kop Kaffe i Sognerådsformand A. Brinckers Have.”

Den nye skole bestod af selve skolen

med 2 klasseværelser samt et gymnastikhus og omklædningsrum, 5-værelses lejlighed til førstelæreren og 2-værelses kvistlejlighed til lærerinden (se side 26).

Skolen blev indviet den 11. juli 1912 med 110 elever fordelt på formiddagsog eftermiddagshold i de 2 klasse-værelser.

Efter skolens indvielse og nogle år frem blev gymnastiksalen en gang om måneden brugt til gudstjeneste, i håb om at overbevise myndighederne om, at der var brug for en kirke i Grejsdalen.

Gymnastiksalen lå dengang i den bygning, hvor der nu er sløjdsal. Gymnastiksalen blev bygget samtidig med skolen, da der fra regeringen var krav om, at alle skoler skulle have en gymnastiksal.

Beboerne i Grejsdalen havde tegnet et bidrag til en gymnastiksal på 890 kr. og sognerådet besluttede at modtage dette tilskud og opføre en gymnastiksal, når skolen i Grejsdalen blev bygget. I en periode i 30-erne blev gymnastiksalen også brugt til gudstjeneste.

Gymnastiksalen var udstyret med balkon, som var almindeligt dengang.

Grejsdal Skole anno 1912.

Foto: Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv.

Den fungerede som gymnastiksal, indtil skolen blev udbygget i 1950-erne, hvor der blev bygget en ny gymnastiksal og den gamle sal blev dels til elevtoiletter og sløjdsal.

I 1914 – 2 år efter skolens start – var eleverne delt op i 4 klasser, og der var 130 elever. Nogle klasser havde undervisning om formiddagen og resten om eftermiddagen. Læreren havde 36 katedertimer. Dette fortsatte helt op i 60’erne, dog ikke med 2 årgange i klassen. I 1920 var elevtallet steget yderligere til 176 elever, og de var da delt i 6 klasser.

5

Grejsdal Skoles historie Af Mette Sørensen

Den private skole.

Foto indleveret af Rigmor Sørensen.

Grundlæggelsen og den tidligste skole Omkring 1900 skete der en stor udvikling i Grejsdalen. Der blev bygget mange huse i forbindelse med industriens udvikling, og der opstod ønsker om at få bygget både en skole og en kirke i dalen.

Den første skole i Grejsdalen var en privat skole for ganske få børn oprettet af Fritz Brincker for egne og kontorpersonalets børn. Skolen blev indrettet i Brinckers private hjem på Hammerværket omkring 1900.

Den næste var pogeskolen. Den blev oprettet i 1911, så de 3 yngste årgange ikke skulle gå den lange vej til skolen i Hover. Frk. Anna Stæhr underviste på forskolen i Høgsholt, og hun erklærede sig villig til at overtage gerningen i Grejsdalen.

I ejendommen beliggende Grejsdalsvej 4

Pogeskolen 1911-12 havde til huse i bygningen Grejsdalsvej 288. Foto: Hans Emborg.

288, som dengang var arbejderbolig til Hammerværket, blev en lille stue indrettet til skolestue. Huset tilhørte Brinckerfamilien og Arthur Brincker var i sognerådet, derfor blev det nok netop her, pogeskolen fik til huse.

Det viste sig dog allerede i 1911, at det blev nødvendigt at bygge en rigtig skole i Grejsdalen, og Hover sogneråd vedtog på et møde den 29. august 1911 at bygge en ny skole i Grejsdalen.

I Hover Sognerådsprotokol står følgende citat fra sognerådsmøde den 6. juli 1912: ”På det sidste Møde vedtagne Arrangement ved Grejsdalens Skoles Indvielse den 11. juli d.å. forandres således, at efter Indvielseshøjtideligheden indbydes Skoledirektionen og Skolekommissionen samt Sognerådets Medlemmer med Hustruer og Mænd endvidere Lærere og Lærerinder, Arkitekten og Bygmester til en privat Kop Kaffe i Sognerådsformand A. Brinckers Have.”

Den nye skole bestod af selve skolen

med 2 klasseværelser samt et gymnastikhus og omklædningsrum, 5-værelses lejlighed til førstelæreren og 2-værelses kvistlejlighed til lærerinden (se side 26).

Skolen blev indviet den 11. juli 1912 med 110 elever fordelt på formiddagsog eftermiddagshold i de 2 klasse-værelser.

Efter skolens indvielse og nogle år frem blev gymnastiksalen en gang om måneden brugt til gudstjeneste, i håb om at overbevise myndighederne om, at der var brug for en kirke i Grejsdalen.

Gymnastiksalen lå dengang i den bygning, hvor der nu er sløjdsal. Gymnastiksalen blev bygget samtidig med skolen, da der fra regeringen var krav om, at alle skoler skulle have en gymnastiksal.

Beboerne i Grejsdalen havde tegnet et bidrag til en gymnastiksal på 890 kr. og sognerådet besluttede at modtage dette tilskud og opføre en gymnastiksal, når skolen i Grejsdalen blev bygget. I en periode i 30-erne blev gymnastiksalen også brugt til gudstjeneste.

Gymnastiksalen var udstyret med balkon, som var almindeligt dengang.

Grejsdal Skole anno 1912.

Foto: Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv.

Den fungerede som gymnastiksal, indtil skolen blev udbygget i 1950-erne, hvor der blev bygget en ny gymnastiksal og den gamle sal blev dels til elevtoiletter og sløjdsal.

I 1914 – 2 år efter skolens start – var eleverne delt op i 4 klasser, og der var 130 elever. Nogle klasser havde undervisning om formiddagen og resten om eftermiddagen. Læreren havde 36 katedertimer. Dette fortsatte helt op i 60’erne, dog ikke med 2 årgange i klassen. I 1920 var elevtallet steget yderligere til 176 elever, og de var da delt i 6 klasser.

5

Førstelærer Ditlevsen med elever 1913.

Foto: Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv.

lys, hvis der blev bygget et elværk.

De gamle skoleprotokoller fortæller mange ting. I 1916 blev juleferien forlænget med 2 dage, da der var skarlagensfeber epidemi. I april måned 1917 var skolen lukket i 2 uger på grund af brændselsmangel. Det har børnene nok ikke været kede af, heller ikke mødrene, da de fik hjælp i hjemmet, for i

På grund af den jævne tilgang af elever var det allerede efter tre år nødvendigt med endnu et lokale. Sognerådsprotokollen fra den 4. november 1915 fortæller: ”Der nedsættes et Byggeri-udvalg bestående af blandt andet Smed Chr. Hansen, Grejsdalen og Jens Thomsen, Grejsdalen til at have Opsyn med 6

Tilbygningen til Grejsdalens Skole.” Det vil sige, at der allerede få år efter skolens indvielse var behov for et ekstra klasseværelse. Det blev bygget i 1916 som en forlængelse af de 2 første lokaler.

Den 24. juli 1917 besluttede Hover sogneråd, at skolen skulle have elektrisk

At dømme efter omtalen i avisen i forbindelse med Anna Stæhrs begravelse i 1918, var hun en særdeles afholdt lærerinde.

Avisudklip i Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv.

SKOLENS FØRSTE LÆRERE Forskolelærerinder Anna Stæhr 1912 - 1918 Kristiane Utoft Hansen 1918 - 1921 Kathrine Nørskov 1921 - 1947 Else Abrahamsen 1947 - 1969 Andenlærere Emil Richard Jørgensen 1916 - 1919 Søren Peter Ballegaard 1919 - 1924 Aage Frederiksen (vikar) Jens Marinus Grønfeldt Mathiasen 1924 - 1934 Adrian van der Sterren Enevoldsen 1935 - 1936 Frank Jørgensen (vikar) Niels Kristian Kristensen Abrahamsen 1937 - 1954 Skoleledere gennem tiden Ditlev Jensen Ditlevsen 1913 - 1953 Niels Kristian Kristensen Abrahamsen 1954 - 1970 Svend Erik Christensen 1970 - 1997 Carsten Ancker 1998 - 2004 Jesper Bruselius 2004 - 2009 Uffe Carlsen 2009 -

Forskolelærerinde Kristiane Utoft Hansen m. elever. Foto: Grejsdals Lokalhistoriske Arkiv.

1917 og årene frem viser protokollen, at mange gange blev børnene holdt hjemme. Hvis mor skulle til Vejle, måtte storesøster eller storebror blive hjemme og passe de små. Det kunne også være moderens sygdom, udrejse, fødselsdag eller i værste fald helt uden grund. Maj

måned 1917 havde 6. klasse 18 ulovlige forsømmelser, og det var slet ikke usædvanligt, fremgår det af protokollen. Alvorligere ting kunne også lukke skolen. I november 1918 blev skolen lukket i 3 dage, da den spanske syge florerede. Det var en ondartet influenza, som mange døde af, heriblandt den afholdte Anna Stæhr.

7

Førstelærer Ditlevsen med elever 1913.

Foto: Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv.

lys, hvis der blev bygget et elværk.

De gamle skoleprotokoller fortæller mange ting. I 1916 blev juleferien forlænget med 2 dage, da der var skarlagensfeber epidemi. I april måned 1917 var skolen lukket i 2 uger på grund af brændselsmangel. Det har børnene nok ikke været kede af, heller ikke mødrene, da de fik hjælp i hjemmet, for i

På grund af den jævne tilgang af elever var det allerede efter tre år nødvendigt med endnu et lokale. Sognerådsprotokollen fra den 4. november 1915 fortæller: ”Der nedsættes et Byggeri-udvalg bestående af blandt andet Smed Chr. Hansen, Grejsdalen og Jens Thomsen, Grejsdalen til at have Opsyn med 6

Tilbygningen til Grejsdalens Skole.” Det vil sige, at der allerede få år efter skolens indvielse var behov for et ekstra klasseværelse. Det blev bygget i 1916 som en forlængelse af de 2 første lokaler.

Den 24. juli 1917 besluttede Hover sogneråd, at skolen skulle have elektrisk

At dømme efter omtalen i avisen i forbindelse med Anna Stæhrs begravelse i 1918, var hun en særdeles afholdt lærerinde.

Avisudklip i Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv.

SKOLENS FØRSTE LÆRERE Forskolelærerinder Anna Stæhr 1912 - 1918 Kristiane Utoft Hansen 1918 - 1921 Kathrine Nørskov 1921 - 1947 Else Abrahamsen 1947 - 1969 Andenlærere Emil Richard Jørgensen 1916 - 1919 Søren Peter Ballegaard 1919 - 1924 Aage Frederiksen (vikar) Jens Marinus Grønfeldt Mathiasen 1924 - 1934 Adrian van der Sterren Enevoldsen 1935 - 1936 Frank Jørgensen (vikar) Niels Kristian Kristensen Abrahamsen 1937 - 1954 Skoleledere gennem tiden Ditlev Jensen Ditlevsen 1913 - 1953 Niels Kristian Kristensen Abrahamsen 1954 - 1970 Svend Erik Christensen 1970 - 1997 Carsten Ancker 1998 - 2004 Jesper Bruselius 2004 - 2009 Uffe Carlsen 2009 -

Forskolelærerinde Kristiane Utoft Hansen m. elever. Foto: Grejsdals Lokalhistoriske Arkiv.

1917 og årene frem viser protokollen, at mange gange blev børnene holdt hjemme. Hvis mor skulle til Vejle, måtte storesøster eller storebror blive hjemme og passe de små. Det kunne også være moderens sygdom, udrejse, fødselsdag eller i værste fald helt uden grund. Maj

måned 1917 havde 6. klasse 18 ulovlige forsømmelser, og det var slet ikke usædvanligt, fremgår det af protokollen. Alvorligere ting kunne også lukke skolen. I november 1918 blev skolen lukket i 3 dage, da den spanske syge florerede. Det var en ondartet influenza, som mange døde af, heriblandt den afholdte Anna Stæhr.

7

Skolen i 1930’erne og 1940’erne I 30’erne og 40’erne fik eleverne karakterer og der blev holdt lærermøder om hvorvidt eleverne kunne oprykkes i næste klasse, selv eksamensferie havde de, og lærerne planlagde eksamens spørgsmål.

I 1949 var det skolekommissionen, som afgjorde om 5. kl. elever kunne oprykkes til 6. kl. eller til mellemskolen.

Fra midten af 50-erne begyndte lærermøderne at handle om mere end oprykning og eksamensfag. Man gik også over til karakterer i juni og marts samt udtalelse i december.

Frank Pazdeckis skoletid I 1940’erne gik Frank Pazdecki i Grejsdal Skole. Han bor i dag på Holmshavevej i Grejsdalen, og har til jubilæumsDette udsnit af et skrivehæfte fortæller en rørende historie om en flittig, men uheldig elev. Det er ikke nærmere dateret, men må være fra den tid, hvor Abrahamsen var lærer (1937-54) og endnu ikke inspektør (195470). Fra Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv.

8

Frank Pazdecki (tv.) i samtale med Arne Kristensen fra Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv.

I baggrunden sidder Mette Sørensen.

Foto: Ib Jørgensen.

skriftet bidraget med nogle af sine erindringer, der giver et godt billede af skolen på den tid: ”I foråret 1944 begyndte jeg i første klasse på skolen ved frøken Nørskov.

Fra tredje til og med syvende klasse var det lærer Abrahamsen og lærer Ditlevsen, der stod for undervisningen.

I 1912 var skolen blevet bygget på bakken overfor Hammerværket. Jeg husker tydeligt hamrenes buldren, aldrig den samme komposition. De store faldhamre. Bum. Bum. Bum. Og alle de andre store eller mindre hamre, med lyde oven i hinanden. Jorden rystede under fabriksbygningerne. Jeg tror muldvarpene flygtede langt væk. Det var vist et

lille sidespring væk fra skolen, men jeg syntes det skulle med, det var trods alt den lyd, vi hele tiden havde i baghovedet, medens vi gik på skolen.

Skolen var bygget som en vinkelbygning. Klasseværelserne lå mod syd. I forlængelse af denne fløj, og med en god afstand mellem bygningerne, lå gymnastiksalen. Den store grusbelagte skolegård var omgivet af cirka en meter høj hæk. I den øverste ende af skolegården var der en havelåge. Gennem denne låge kunne vi komme op på den lille mark bag de små graner (nuværende nedre lejrplads).

Når det var godt vejr, tog frøken Nørskov os af og til på skovtur. Så dansede vi rundt på marken i en stor rundkreds og sang sommersange. Ad stierne og skovvejene gik vi også op mod Skrædderbakken. Frøken Nørskov fortalte om planterne og de forskellige træer. Knud Børge brækkede en kvist af et nyudsprunget bøgetræ. Frøken Nørskov blev meget vred. ”Det må du aldrig gøre igen Knud Børge” sagde hun. Knud Børge tog derefter kvisten og stak den ned i jorden, i håb om den kunne slå 9

Skolen i 1930’erne og 1940’erne I 30’erne og 40’erne fik eleverne karakterer og der blev holdt lærermøder om hvorvidt eleverne kunne oprykkes i næste klasse, selv eksamensferie havde de, og lærerne planlagde eksamens spørgsmål.

I 1949 var det skolekommissionen, som afgjorde om 5. kl. elever kunne oprykkes til 6. kl. eller til mellemskolen.

Fra midten af 50-erne begyndte lærermøderne at handle om mere end oprykning og eksamensfag. Man gik også over til karakterer i juni og marts samt udtalelse i december.

Frank Pazdeckis skoletid I 1940’erne gik Frank Pazdecki i Grejsdal Skole. Han bor i dag på Holmshavevej i Grejsdalen, og har til jubilæumsDette udsnit af et skrivehæfte fortæller en rørende historie om en flittig, men uheldig elev. Det er ikke nærmere dateret, men må være fra den tid, hvor Abrahamsen var lærer (1937-54) og endnu ikke inspektør (195470). Fra Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv.

8

Frank Pazdecki (tv.) i samtale med Arne Kristensen fra Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv.

I baggrunden sidder Mette Sørensen.

Foto: Ib Jørgensen.

skriftet bidraget med nogle af sine erindringer, der giver et godt billede af skolen på den tid: ”I foråret 1944 begyndte jeg i første klasse på skolen ved frøken Nørskov.

Fra tredje til og med syvende klasse var det lærer Abrahamsen og lærer Ditlevsen, der stod for undervisningen.

I 1912 var skolen blevet bygget på bakken overfor Hammerværket. Jeg husker tydeligt hamrenes buldren, aldrig den samme komposition. De store faldhamre. Bum. Bum. Bum. Og alle de andre store eller mindre hamre, med lyde oven i hinanden. Jorden rystede under fabriksbygningerne. Jeg tror muldvarpene flygtede langt væk. Det var vist et

lille sidespring væk fra skolen, men jeg syntes det skulle med, det var trods alt den lyd, vi hele tiden havde i baghovedet, medens vi gik på skolen.

Skolen var bygget som en vinkelbygning. Klasseværelserne lå mod syd. I forlængelse af denne fløj, og med en god afstand mellem bygningerne, lå gymnastiksalen. Den store grusbelagte skolegård var omgivet af cirka en meter høj hæk. I den øverste ende af skolegården var der en havelåge. Gennem denne låge kunne vi komme op på den lille mark bag de små graner (nuværende nedre lejrplads).

Når det var godt vejr, tog frøken Nørskov os af og til på skovtur. Så dansede vi rundt på marken i en stor rundkreds og sang sommersange. Ad stierne og skovvejene gik vi også op mod Skrædderbakken. Frøken Nørskov fortalte om planterne og de forskellige træer. Knud Børge brækkede en kvist af et nyudsprunget bøgetræ. Frøken Nørskov blev meget vred. ”Det må du aldrig gøre igen Knud Børge” sagde hun. Knud Børge tog derefter kvisten og stak den ned i jorden, i håb om den kunne slå 9

rødder og vokse op og blive et stort bøgetræ engang. Ja, måske er en af de store bøge vi ser i dag oppe i skoven ”Knud Børges Bøg”. Dengang tilhørte skoven ned mod skolen Brincker, der også ejede Hammerværket. Lige nedenfor ”Storehøj” havde Brincker opsat en solid bænk. På denne bænk sad vi og nød den fine udsigt ind mod Vejle. Jo, Grejsdal Skole har en fin og varieret natur lige i baghaven.

På midten af skolegården, over mod skoven, lå toiletbygningen, med pigeafdelingen i den nederste ende og til drenge i den øverste ende. På gavlen i den øverste ende var der støbt en aflang kumme. Over kummen var der lagt et skråt låg af træ. I låget var der en lem. Gennem denne lem blev al tørveasken fra skolens mange store salonkakkelovne smidt ned. Jeg husker Niels Jensen fra Dobra på Bøgeagervej sloges med en af hans uvenner oppe på trædækslet. Det kunne dækslet ikke holde til. De røg ned i den røde aske. Lærer Ditlevsen kom farende, han så meget gal ud. Men inden han begyndte at skælde ud, kunne han alligevel ikke lade være med at grine. Drengene var 10

Træfigur af fugl med udslåede vinger, udskåret af polske eller russiske fanger.

Indleveret af Frank Pazdecki.

Hammerværket set fra nordvest. I højre side af billedet anes vejen, der fører op ad Skrædderbakken, hvor skolen blev bygget.

Postkort fra 1909.

helt rødhårede, og deres tøj var også helt rødt af asken. De fik nu besked på at børste det værste af asken i deres hår og på deres tøj af. Ditlevsen kunne ikke have sådan et par røde kamphaner til at sidde inde i klasseværelset og svine det hele til. Heldigvis var der ikke mange dage til lørdag. Så kunne de blive vasket hjemme i den store zinkbalje på kældergulvet. Vandet varmede de i gruekedlen.

Jeg husker at pigerne spillede bold op ad gavlmuren, der vendte over mod gymnastiksalen. Pigerne blev efterhånden utrolig dygtige til at jonglere med bolden. Drengene spillede ”kniv”. Det foregik i skolegårdens øverste ende.

Der var jorden tilpas blød og uden alt for mange sten. Lærer Ditlevsen syntes knivspillet var helt i orden, og det var godt drengene foretog sig noget praktisk og fornuftigt. Hvis sådan et knivspil med de store foldeknive havde foregået i dag, med alle de love og bestemmelser vi har nu om dage, var vi sikkert kommet bag lås og slå med det samme.

Klasseværelserne og gymnastiksalen blev opvarmet med store salonovne.

Min klassekammerat Johannes og jeg

fik som opgave at hente tørv nede i kælderen. Tørvene bar vi i en stor kurv op ad kældertrappen og ind i vores klasseværelse, så fyldte vi salonovnen godt op med tørv. Lærer Ditlevsen var glad for at sådan et par knægte kunne foretage sig noget praktisk, og sørge for, at det blev dejlig varmt i klasseværelset.

Lærer Ditlevsen havde vi til sang. Jeg husker, at vi en efter en kom op til katederet. Stående foran katedret skulle vi synge Do. Re. Mi. Fa. Sol. La. Bi. Do. Jeg klarede ikke prøven. Fik en oven i nolden (hovedet) af violinbuen med besked om at gå ned i skabet og finde en bog at læse i stedet for.

Sangtimen sluttede mange gange af med, at vi sang ”Dengang jeg drog af sted”. Så skrålede vi, så det kunne høres langt væk, særlig om sommeren, når vinduerne var åbne ind mod Vejle.

Tidligt om foråret i 1945 var skolen lukket nogle dage. Tyskerne skulle bruge gymnastiksalen til polske og russiske krigsfanger. Jeg husker, da jeg igen kom om i skolegården, og kiggede ind af gymnastiksalsdøren. På gulvet ovre mod væggen lå der halm, som fanger-

ne kunne sove på. På gymnastiksalsvæggen ud mod skolegården var der et halvtag til cykler, cykelhjulet kunne sættes ind imellem skrå planker, der var påsat væggen. Her var der også lagt halm. De russiske og polske fanger sad og udskar fine ting af træ – små høns der kunne hakke på et bræt – fugle med udslåede vinger til at hænge op i en snor – smykkeskrin og syæsker af gamle cigaræsker, æskerne udsmykkede de med på limede halmstrå og andre naturmaterialer i fine mønstre.

Vi sad sammen med polakkerne og russerne på bænken i skolegården. Vi kunne godt nok ikke forstå deres sprog, men vi hyggede os alligevel sammen.

Ordet Tobak kunne vi dog forstå. De manglede tobak, det kunne vi dog ikke hjælpe dem med. Tobak var meget vanskelig at få fat i under krigen.

Det er nu efterhånden hundrede år siden skolen blev bygget. Hamrene på Hammerværket gik i stå for cirka halvtreds år siden. Jeg håber fortsat Grejsdalen vil have en skole fremover i tiden, og ikke at den får samme skæbne som alle fabrikkerne i Grejsdalen.

Grejsdal Skole længe leve”.

Skolen i 1950’erne og 1960’erne Fra skolekommissionen i Hover bad man om en ønskeliste fra skolen, da sognerådet havde sendt en skrivelse til undervisningsministeriet og Hover sogneråd om pladsmangel på skolen.

Skolens 2. udvidelse blev indviet den 1. marts 1956. Nybyggeriet bestod af nyt skolekøkken, lærerværelse under uret, gymnastiksal samt 3 klasselokaler – (de røde bygninger, der i dag indgår som den bageste del af nybygningen fra 2004). Dermed var Grejsdal Skole med et slag blevet en moderne skole med de nyeste faciliteter (se side 26).

I 1956 kan man af protokollen se, hvordan eksamen foregik i overværelse af skolekommissionen. Eksamen var i marts måned, da det nye skoleår begyndte i april.

Først på ugen eksamen i de små klasser i dansk, regning, sang, gymnastik og håndarbejde. Sidst på ugen fulgte de større klasser i de samme fag. Skolekommissionen blev på 2 af eksamensdagene inviteret til kaffe og den 3. dag fik de middag.

11

rødder og vokse op og blive et stort bøgetræ engang. Ja, måske er en af de store bøge vi ser i dag oppe i skoven ”Knud Børges Bøg”. Dengang tilhørte skoven ned mod skolen Brincker, der også ejede Hammerværket. Lige nedenfor ”Storehøj” havde Brincker opsat en solid bænk. På denne bænk sad vi og nød den fine udsigt ind mod Vejle. Jo, Grejsdal Skole har en fin og varieret natur lige i baghaven.

På midten af skolegården, over mod skoven, lå toiletbygningen, med pigeafdelingen i den nederste ende og til drenge i den øverste ende. På gavlen i den øverste ende var der støbt en aflang kumme. Over kummen var der lagt et skråt låg af træ. I låget var der en lem. Gennem denne lem blev al tørveasken fra skolens mange store salonkakkelovne smidt ned. Jeg husker Niels Jensen fra Dobra på Bøgeagervej sloges med en af hans uvenner oppe på trædækslet. Det kunne dækslet ikke holde til. De røg ned i den røde aske. Lærer Ditlevsen kom farende, han så meget gal ud. Men inden han begyndte at skælde ud, kunne han alligevel ikke lade være med at grine. Drengene var 10

Træfigur af fugl med udslåede vinger, udskåret af polske eller russiske fanger.

Indleveret af Frank Pazdecki.

Hammerværket set fra nordvest. I højre side af billedet anes vejen, der fører op ad Skrædderbakken, hvor skolen blev bygget.

Postkort fra 1909.

helt rødhårede, og deres tøj var også helt rødt af asken. De fik nu besked på at børste det værste af asken i deres hår og på deres tøj af. Ditlevsen kunne ikke have sådan et par røde kamphaner til at sidde inde i klasseværelset og svine det hele til. Heldigvis var der ikke mange dage til lørdag. Så kunne de blive vasket hjemme i den store zinkbalje på kældergulvet. Vandet varmede de i gruekedlen.

Jeg husker at pigerne spillede bold op ad gavlmuren, der vendte over mod gymnastiksalen. Pigerne blev efterhånden utrolig dygtige til at jonglere med bolden. Drengene spillede ”kniv”. Det foregik i skolegårdens øverste ende.

Der var jorden tilpas blød og uden alt for mange sten. Lærer Ditlevsen syntes knivspillet var helt i orden, og det var godt drengene foretog sig noget praktisk og fornuftigt. Hvis sådan et knivspil med de store foldeknive havde foregået i dag, med alle de love og bestemmelser vi har nu om dage, var vi sikkert kommet bag lås og slå med det samme.

Klasseværelserne og gymnastiksalen blev opvarmet med store salonovne.

Min klassekammerat Johannes og jeg

fik som opgave at hente tørv nede i kælderen. Tørvene bar vi i en stor kurv op ad kældertrappen og ind i vores klasseværelse, så fyldte vi salonovnen godt op med tørv. Lærer Ditlevsen var glad for at sådan et par knægte kunne foretage sig noget praktisk, og sørge for, at det blev dejlig varmt i klasseværelset.

Lærer Ditlevsen havde vi til sang. Jeg husker, at vi en efter en kom op til katederet. Stående foran katedret skulle vi synge Do. Re. Mi. Fa. Sol. La. Bi. Do. Jeg klarede ikke prøven. Fik en oven i nolden (hovedet) af violinbuen med besked om at gå ned i skabet og finde en bog at læse i stedet for.

Sangtimen sluttede mange gange af med, at vi sang ”Dengang jeg drog af sted”. Så skrålede vi, så det kunne høres langt væk, særlig om sommeren, når vinduerne var åbne ind mod Vejle.

Tidligt om foråret i 1945 var skolen lukket nogle dage. Tyskerne skulle bruge gymnastiksalen til polske og russiske krigsfanger. Jeg husker, da jeg igen kom om i skolegården, og kiggede ind af gymnastiksalsdøren. På gulvet ovre mod væggen lå der halm, som fanger-

ne kunne sove på. På gymnastiksalsvæggen ud mod skolegården var der et halvtag til cykler, cykelhjulet kunne sættes ind imellem skrå planker, der var påsat væggen. Her var der også lagt halm. De russiske og polske fanger sad og udskar fine ting af træ – små høns der kunne hakke på et bræt – fugle med udslåede vinger til at hænge op i en snor – smykkeskrin og syæsker af gamle cigaræsker, æskerne udsmykkede de med på limede halmstrå og andre naturmaterialer i fine mønstre.

Vi sad sammen med polakkerne og russerne på bænken i skolegården. Vi kunne godt nok ikke forstå deres sprog, men vi hyggede os alligevel sammen.

Ordet Tobak kunne vi dog forstå. De manglede tobak, det kunne vi dog ikke hjælpe dem med. Tobak var meget vanskelig at få fat i under krigen.

Det er nu efterhånden hundrede år siden skolen blev bygget. Hamrene på Hammerværket gik i stå for cirka halvtreds år siden. Jeg håber fortsat Grejsdalen vil have en skole fremover i tiden, og ikke at den får samme skæbne som alle fabrikkerne i Grejsdalen.

Grejsdal Skole længe leve”.

Skolen i 1950’erne og 1960’erne Fra skolekommissionen i Hover bad man om en ønskeliste fra skolen, da sognerådet havde sendt en skrivelse til undervisningsministeriet og Hover sogneråd om pladsmangel på skolen.

Skolens 2. udvidelse blev indviet den 1. marts 1956. Nybyggeriet bestod af nyt skolekøkken, lærerværelse under uret, gymnastiksal samt 3 klasselokaler – (de røde bygninger, der i dag indgår som den bageste del af nybygningen fra 2004). Dermed var Grejsdal Skole med et slag blevet en moderne skole med de nyeste faciliteter (se side 26).

I 1956 kan man af protokollen se, hvordan eksamen foregik i overværelse af skolekommissionen. Eksamen var i marts måned, da det nye skoleår begyndte i april.

Først på ugen eksamen i de små klasser i dansk, regning, sang, gymnastik og håndarbejde. Sidst på ugen fulgte de større klasser i de samme fag. Skolekommissionen blev på 2 af eksamensdagene inviteret til kaffe og den 3. dag fik de middag.

11

Luftfoto af skolen anno 1956. De gule bygninger i forgrunden udgør den gamle del af skolen, mens den nye skole udgøres af de røde bygninger i baggrunden. Læg mærke til det stilfulde halvtag!

Foto: Grejsdal Skole.

Ordensregler fra 1950’erne 1. Ingen elev må forlade skolen uden en lærers tilladelse.

2. Eleverne skal trække cyklerne fra cykel skurene til landevejen.

3. Elever, der kommer fra syd, står af cyklen ved Brinckers have og går over landevejen.

Gårdsplads 1. Når klokken ringer ind til time, ophører al tale og støj, og enhver går straks til sin plads i rækken og står absolut stille.

2. Ingen må spille med bolde eller kaste med sne.

3. Papir skal kastes i affaldskurvene.

4. Ingen må stå på bænkene eller skrive eller skære noget sted eller klatre i bærestæn gerne.

5. Cykling i skolegården er forbudt.

6. Det er forbudt at bære hinanden eller ride på ryggen af hinanden.

Ingen må gå ned ad trapperne ved de 2 kælderhalse.

7. Ved ”vandring” til andet klasseværelse skal alle tasker tages med ud og anbringes på de

12

to øverste trappetrin ved ståldøren eller i højre side i åbningen ved Jensens dør. Ingen elev må derfor opholde sig på de to øverste trappetrin ved ståldøren i frikvartererne.

Skolestuer og gange 1. Der skal være stille og sagte færdsel og stille tale overalt.

2. Der må ikke spidses blyanter ned i papir kurvene eller fyldes madpapir, kernehus, gløder o. lign. i dem.

Toiletter 1. Ophold på toiletter ud over den absolut nødvendige tid er ikke tilladt.

2. Ingen form for voldelig adfærd må øves.

3. Ingen må ridse, skrive eller sprøjte med vand.

4. Kun toiletpapir må kastes i kummerne.

Cykelskure 1. Cyklerne skal placeres i bøjlerne i række følge. Ændring fra denne regel må aftales i hvert enkelt tilfælde.

13

Luftfoto af skolen anno 1956. De gule bygninger i forgrunden udgør den gamle del af skolen, mens den nye skole udgøres af de røde bygninger i baggrunden. Læg mærke til det stilfulde halvtag!

Foto: Grejsdal Skole.

Ordensregler fra 1950’erne 1. Ingen elev må forlade skolen uden en lærers tilladelse.

2. Eleverne skal trække cyklerne fra cykel skurene til landevejen.

3. Elever, der kommer fra syd, står af cyklen ved Brinckers have og går over landevejen.

Gårdsplads 1. Når klokken ringer ind til time, ophører al tale og støj, og enhver går straks til sin plads i rækken og står absolut stille.

2. Ingen må spille med bolde eller kaste med sne.

3. Papir skal kastes i affaldskurvene.

4. Ingen må stå på bænkene eller skrive eller skære noget sted eller klatre i bærestæn gerne.

5. Cykling i skolegården er forbudt.

6. Det er forbudt at bære hinanden eller ride på ryggen af hinanden.

Ingen må gå ned ad trapperne ved de 2 kælderhalse.

7. Ved ”vandring” til andet klasseværelse skal alle tasker tages med ud og anbringes på de

12

to øverste trappetrin ved ståldøren eller i højre side i åbningen ved Jensens dør. Ingen elev må derfor opholde sig på de to øverste trappetrin ved ståldøren i frikvartererne.

Skolestuer og gange 1. Der skal være stille og sagte færdsel og stille tale overalt.

2. Der må ikke spidses blyanter ned i papir kurvene eller fyldes madpapir, kernehus, gløder o. lign. i dem.

Toiletter 1. Ophold på toiletter ud over den absolut nødvendige tid er ikke tilladt.

2. Ingen form for voldelig adfærd må øves.

3. Ingen må ridse, skrive eller sprøjte med vand.

4. Kun toiletpapir må kastes i kummerne.

Cykelskure 1. Cyklerne skal placeres i bøjlerne i række følge. Ændring fra denne regel må aftales i hvert enkelt tilfælde.

13

Fru Beck Pedersen har i et brev berettet om sin og Erlings ansættelse på skolen i 1955: ”Ansøgningen skulle stiles til skolekommissionen for Hover Sogn. Der var 5 ansøgere og vi skulle alle til samtale hos skolekommissionens medlemmer. Jeg husker ikke meget af, hvad vi talte om, men jeg ser for mig Münsters enorme uorden på skrivebordet samt en kæmpe tekande. Skolekommissionen bestod af købmand Granum, tolder Pedersen, fru Caroline Mogensen samt husmand Julius Jeppesen på Hover Mark.

Lejrskole på Bornholm o.

1980. I midten med tasken ses lærer Jonna Thisen.

Foto: Hans Andersen.

lejrskolerne var tanken om at flytte undervisningen ud i naturen.

Fra 60’erne var der almindelig lejrskole for eleverne i 4. klasse, det var dog kun en 3-dages tur.

På lejrskolerne var der store opgaver til eleverne, der hver måtte aflevere en lejrskolemappe til de lærere, der havde deltaget i turen.

På et senere tidspunkt blev der lukket for lejrskoler i 7. klasse, men man fandt alligevel mulighed for at lave en afslutningstur, inden de forlod deres barndoms skole.

Fra vest til øst

Fru Beck Pedersen.

Foto: Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv.

14

Af kommissionen var det kun Granum der havde børn på skolen. Stillingerne var til besættelse pr. 1. august, og man skulle så indkaldes inden 15. juli. Hvis kommissionen indstillede enstemmigt, skulle Hover Kommune indkalde.

Senere på aftenen fik vi besked, at der ikke var enighed. Der var indstillet i nummerorden med Erling og mig på førstepladserne. Men da der var gået politik i sagen, kunne vi ikke nå at blive kaldet til 1. august. Derfor blev vi først ansat pr. 1. september 1955”.

Lejrskoler I 50erne var det almindeligt, at 7. klasserne tog på lejrskole på Bornholm. Det begyndte, efter Sys og Erling Beck var blevet ansat på skolen. Da de havde haft deres første år på skolen, arrangerede de en bornholmertur med deres klasse i den første uge i sommerferien.

I turen deltog også Edith og Jørn Thomsen. Senere blev det i skoletiden, og 2 lærere deltog. Lejrskolerne til Bornholm fortsatte til hen i 70erne. Formålet med

Jørn Thomsen var lærer på Grejsdal Skole fra 1957 til 1989. Han har bidraget med følgende erindringer: ”I 1957 besluttede vi at forlade Skovlund i Ansager Kommune for at prøve noget nyt, så vi flyttede fra en 3-4 klasset skole til en årgangsdelt skole med 7 klasser. Det var meget anderledes.

I Skovlund var vi 3 lærere om vinteren og 2 om sommeren. Det vil sige, at 1. årgang gik 4 dage, 2.-3. årgang 2 dage, 4.-5. årgang 2 dage, 4.-5. årgang

7. klasse opfører skuespil i gymnastiksalen i forbindelse med skolefesten.

Her formentlig 1982.

Foto: Hans Andersen.

5 dage og 6.-7. gik 1 dag om sommeren fra maj til oktober. De øvrige 7 måneder havde jeg 3.-4. årgang 6 dage, førstelæreren havde 5.-6.-7. årgang 6 dage, og en vinterlærerinde havde 1.-2.

6 dage. Lærerrådsmøder bestod i, at førstelærer Sørensen kom til døren, så snakkede vi om sagerne, fik et spil skak, og Edith lavede en kop kaffe.

Sådan var Grejsdal Skole også indrettet, men her i ”Landsbyskolen” spillede klaveret helt anderledes. Man var klasselærer, jeg fik 3. klasse, men samtidig kom man i næsten samtlige klasser i

forskellige fag. Lærerrådsmøderne var også meget anderledes, da vi jo var flere, så samledes vi i et klasseværelse, hvor de fleste af os sad ubekvemt på de lave stole og lyttede til hvad nyt, der var fra skolekommission og sogneråd. Det fungerede.

Nye ideer kom også til: Lejrskole og skolekomedie f.eks. Da det begyndte at blive almindeligt at tage på lejrskole på Bornholm, måtte vi tyvstarte, da det ikke var muligt at finde plads i planen.

Derfor foregik den første bornholmertur i begyndelsen af sommerferien som 15

Fru Beck Pedersen har i et brev berettet om sin og Erlings ansættelse på skolen i 1955: ”Ansøgningen skulle stiles til skolekommissionen for Hover Sogn. Der var 5 ansøgere og vi skulle alle til samtale hos skolekommissionens medlemmer. Jeg husker ikke meget af, hvad vi talte om, men jeg ser for mig Münsters enorme uorden på skrivebordet samt en kæmpe tekande. Skolekommissionen bestod af købmand Granum, tolder Pedersen, fru Caroline Mogensen samt husmand Julius Jeppesen på Hover Mark.

Lejrskole på Bornholm o.

1980. I midten med tasken ses lærer Jonna Thisen.

Foto: Hans Andersen.

lejrskolerne var tanken om at flytte undervisningen ud i naturen.

Fra 60’erne var der almindelig lejrskole for eleverne i 4. klasse, det var dog kun en 3-dages tur.

På lejrskolerne var der store opgaver til eleverne, der hver måtte aflevere en lejrskolemappe til de lærere, der havde deltaget i turen.

På et senere tidspunkt blev der lukket for lejrskoler i 7. klasse, men man fandt alligevel mulighed for at lave en afslutningstur, inden de forlod deres barndoms skole.

Fra vest til øst

Fru Beck Pedersen.

Foto: Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv.

14

Af kommissionen var det kun Granum der havde børn på skolen. Stillingerne var til besættelse pr. 1. august, og man skulle så indkaldes inden 15. juli. Hvis kommissionen indstillede enstemmigt, skulle Hover Kommune indkalde.

Senere på aftenen fik vi besked, at der ikke var enighed. Der var indstillet i nummerorden med Erling og mig på førstepladserne. Men da der var gået politik i sagen, kunne vi ikke nå at blive kaldet til 1. august. Derfor blev vi først ansat pr. 1. september 1955”.

Lejrskoler I 50erne var det almindeligt, at 7. klasserne tog på lejrskole på Bornholm. Det begyndte, efter Sys og Erling Beck var blevet ansat på skolen. Da de havde haft deres første år på skolen, arrangerede de en bornholmertur med deres klasse i den første uge i sommerferien.

I turen deltog også Edith og Jørn Thomsen. Senere blev det i skoletiden, og 2 lærere deltog. Lejrskolerne til Bornholm fortsatte til hen i 70erne. Formålet med

Jørn Thomsen var lærer på Grejsdal Skole fra 1957 til 1989. Han har bidraget med følgende erindringer: ”I 1957 besluttede vi at forlade Skovlund i Ansager Kommune for at prøve noget nyt, så vi flyttede fra en 3-4 klasset skole til en årgangsdelt skole med 7 klasser. Det var meget anderledes.

I Skovlund var vi 3 lærere om vinteren og 2 om sommeren. Det vil sige, at 1. årgang gik 4 dage, 2.-3. årgang 2 dage, 4.-5. årgang 2 dage, 4.-5. årgang

7. klasse opfører skuespil i gymnastiksalen i forbindelse med skolefesten.

Her formentlig 1982.

Foto: Hans Andersen.

5 dage og 6.-7. gik 1 dag om sommeren fra maj til oktober. De øvrige 7 måneder havde jeg 3.-4. årgang 6 dage, førstelæreren havde 5.-6.-7. årgang 6 dage, og en vinterlærerinde havde 1.-2.

6 dage. Lærerrådsmøder bestod i, at førstelærer Sørensen kom til døren, så snakkede vi om sagerne, fik et spil skak, og Edith lavede en kop kaffe.

Sådan var Grejsdal Skole også indrettet, men her i ”Landsbyskolen” spillede klaveret helt anderledes. Man var klasselærer, jeg fik 3. klasse, men samtidig kom man i næsten samtlige klasser i

forskellige fag. Lærerrådsmøderne var også meget anderledes, da vi jo var flere, så samledes vi i et klasseværelse, hvor de fleste af os sad ubekvemt på de lave stole og lyttede til hvad nyt, der var fra skolekommission og sogneråd. Det fungerede.

Nye ideer kom også til: Lejrskole og skolekomedie f.eks. Da det begyndte at blive almindeligt at tage på lejrskole på Bornholm, måtte vi tyvstarte, da det ikke var muligt at finde plads i planen.

Derfor foregik den første bornholmertur i begyndelsen af sommerferien som 15

en ferierejse, senere lykkedes det at få turene indpasset i skemaet.

Skolekomedien kom også forsigtigt i gang. For at have i hvert fald et sikkert kort på hånden, skulle en af lærerne spille en af de store roller.

Da der ikke måtte danses i gymnastiksalen, var der dækket kaffeborde for de voksne tilskuere. Pedellens og lærernes koner serverede. Senere blev der skolefester for eleverne på helt normal vis – men al begyndelse er jo svær”.

I 50’erne begyndte landskolescenen med teater. Der blev vist mange gode teaterstykker, men i 1968 gik landskolescenen konkurs. Ligeledes var der skolebio, det stoppede i 1970, men er de senere år genoptaget.

I 1966 blev skolenævnet oprettet, hvor skoleleder og lærerrådsformand kunne deltage. Nogle af de første skolenævnsmedlemmer var: Henry Pedersen, Rigmor Sørensen, Jens Ole Mølvig og Boye Andreasen.

I 1965 var Petersmindeskolen blevet bygget, og Palle Lauritsen, der var inspektør på Petersminde, var samtidig 16

øverste leder for de 3 skoler i Hover Kommune med titel af stadsskole-inspektør.

I 1967 blev Grejsdal Skole atter anmodet om at sende en liste til skolekommissionen om ønsker til udvidelser - ligesom i 1961. For at få de ønskede lokaler kunne man bygge ovenpå de 3 nye lokaler fra 1956 ved at hæve taget, men det blev heller ikke til noget, selvom bygningen efter sigende skulle kunne bære det, og sikken udsigt det kunne medføre. Skolen levede dog videre med manglende faglokaler. Trods trængsel var lærerne opsat på at lave udstilling op til sommerferien. Forældrene var glade for at se årets produktion i de kreative fag – sløjd, håndarbejde og formning. Det var imponerende at se gymnastiksalen fyldt og stolte elever, der viste deres arbejde frem for forældrene.

Frem til 2003 havde fysikundervisningen et lille skab med apparatur til rådighed, men ikke mulighed for elevforsøg. Da man i 1963 fik 38 elever indskrevet måtte den ene af 1. klasserne have skolekøkkenet til klasselo-

kale. Et reelt håndarbejdslokale kom aldrig og ligesom formning levede de 2 fag en omtumlet tilværelse.

Det var i 1968 lykkedes at få den lille boldbane nedenfor skolen på lejet jord.

Der kunne lige blive plads til en 60 m løbebane til idrætsmærket, men det vigtigste var at gymnastiklærerne ikke skulle cykle om på stadion med eleverne, da der flere gange var opstået farlige situationer.

Fra midten af 60-erne begyndte man at tale om en 5-dages uge. Der blev foretaget nogle forsøg med enkelte frilørdage, inden man rent lovmæssigt gav tilladelse til det i 1968. Nogle frygtede at det ville gå ud over indlæringen, men det er da gået udmærket. Børn er ikke blevet dummere af det.

I slutningen af 60’erne blev der forsøgsvis holdt lørdagsfri en gang om måneden. Først ved lov af 1. august 1970 blev lørdagsfri endelig indført.

Carl og Tove Carl og Tove Andersen var pedelpar på skolen fra 1965 til 1990. I de første mange år var de ene om rengøring af

klasselokaler, skolegården og diverse reparationer. Efter 1982 blev der ansat ekstra hjælp til rengøring.

og Tove et meget populært og vellidt pedelpar og ifølge Tove havde de 25 gode år på skolen.

Efter 1990 var der ikke længere pedelbolig på skolen.

Skolen i 70’erne

Pedel Carl Andersen. Foto: Mette Sørensen.

Når der skulle gøres hovedrent, blev skoleborde og øvrigt inventar sat ud i skolegården og alt blev skuret og spulet. Ud over de faste ”pedelrutiner” fulgte der mange ekstra gøremål med jobbet. Når der f.eks var valg, serverede Tove suppe/smørrebrød til valgkomiteen, ligesom hun stod for kaffebrygning ved skolefester. Senere blev valgene flyttet til Grejsdal Fritidscenter.

Hver gang der foregik noget ekstra på skolen, var Carl og Tove altid med og altid til stor hjælp. I alle årene var Carl

Den 14. februar 1970 blev der holdt et møde på Grejsdal skole, hvor man besluttede at oprette en forældreforening.

Forud havde der været en foredragsholder fra ”Skole og Samfund” og fortalt om de muligheder en forældreforening havde for et samarbejde med skolens lærere, dog uden at gå ind på lærernes arbejdsområde. Forældreforeningen havde også det mål, at forældrene indbyrdes skulle lære hinanden at kende, men også få mere kendskab til lærerne ved at møde dem i andre sammenhænge.

Der var stor opbakning til at danne en forældreforening. Den første formand blev Tove Larsen, som gik i gang med ildhu. I bestyrelsen sad også Arne Kristensen, Aage Vestergaard og Herdis Larsen.

Forældreforeningen gik i gang med at oprette nogle fritidsinteresser for eleverne, hvor undervisningen blev gratis.

Der var i begyndelsen undervisning i nogle klasselokaler, senere blev det i kælderen, hvor nu arkivet ligger. Forældreforeningen indsamlede materialer, som børnene kunne arbejde med. Om lørdagen var der undervisning i gymnastik, som foregik på Grejsdalens Efterskole.

Interessegrupperne var så stor en succes, at det var nødvendigt, at elevernes ivrighed blev begrænset til 3 fag af de mange muligheder, der bød sig – batik, træsløjd, tasker, armbånd i læder, kagebagning, lerting, knytning. I det lange løb kunne man ikke klare det med gratis materialer, heller ikke med det kontingent, forældreforeningens medlemmer betalte. Da Grejsdal lige var blevet indlemmet i Vejle Kommune, forsøgte forældreforeningen at få midler ad den vej. Det lykkedes i begyndelsen ved at indsende ansøgningsskemaer, senere blev det et årligt fast beløb.

Forældreforeningen startede også en årlig sommerfest på Spejderbakken, med båltale og snobrødsbagning, mens 17

en ferierejse, senere lykkedes det at få turene indpasset i skemaet.

Skolekomedien kom også forsigtigt i gang. For at have i hvert fald et sikkert kort på hånden, skulle en af lærerne spille en af de store roller.

Da der ikke måtte danses i gymnastiksalen, var der dækket kaffeborde for de voksne tilskuere. Pedellens og lærernes koner serverede. Senere blev der skolefester for eleverne på helt normal vis – men al begyndelse er jo svær”.

I 50’erne begyndte landskolescenen med teater. Der blev vist mange gode teaterstykker, men i 1968 gik landskolescenen konkurs. Ligeledes var der skolebio, det stoppede i 1970, men er de senere år genoptaget.

I 1966 blev skolenævnet oprettet, hvor skoleleder og lærerrådsformand kunne deltage. Nogle af de første skolenævnsmedlemmer var: Henry Pedersen, Rigmor Sørensen, Jens Ole Mølvig og Boye Andreasen.

I 1965 var Petersmindeskolen blevet bygget, og Palle Lauritsen, der var inspektør på Petersminde, var samtidig 16

øverste leder for de 3 skoler i Hover Kommune med titel af stadsskole-inspektør.

I 1967 blev Grejsdal Skole atter anmodet om at sende en liste til skolekommissionen om ønsker til udvidelser - ligesom i 1961. For at få de ønskede lokaler kunne man bygge ovenpå de 3 nye lokaler fra 1956 ved at hæve taget, men det blev heller ikke til noget, selvom bygningen efter sigende skulle kunne bære det, og sikken udsigt det kunne medføre. Skolen levede dog videre med manglende faglokaler. Trods trængsel var lærerne opsat på at lave udstilling op til sommerferien. Forældrene var glade for at se årets produktion i de kreative fag – sløjd, håndarbejde og formning. Det var imponerende at se gymnastiksalen fyldt og stolte elever, der viste deres arbejde frem for forældrene.

Frem til 2003 havde fysikundervisningen et lille skab med apparatur til rådighed, men ikke mulighed for elevforsøg. Da man i 1963 fik 38 elever indskrevet måtte den ene af 1. klasserne have skolekøkkenet til klasselo-

kale. Et reelt håndarbejdslokale kom aldrig og ligesom formning levede de 2 fag en omtumlet tilværelse.

Det var i 1968 lykkedes at få den lille boldbane nedenfor skolen på lejet jord.

Der kunne lige blive plads til en 60 m løbebane til idrætsmærket, men det vigtigste var at gymnastiklærerne ikke skulle cykle om på stadion med eleverne, da der flere gange var opstået farlige situationer.

Fra midten af 60-erne begyndte man at tale om en 5-dages uge. Der blev foretaget nogle forsøg med enkelte frilørdage, inden man rent lovmæssigt gav tilladelse til det i 1968. Nogle frygtede at det ville gå ud over indlæringen, men det er da gået udmærket. Børn er ikke blevet dummere af det.

I slutningen af 60’erne blev der forsøgsvis holdt lørdagsfri en gang om måneden. Først ved lov af 1. august 1970 blev lørdagsfri endelig indført.

Carl og Tove Carl og Tove Andersen var pedelpar på skolen fra 1965 til 1990. I de første mange år var de ene om rengøring af

klasselokaler, skolegården og diverse reparationer. Efter 1982 blev der ansat ekstra hjælp til rengøring.

og Tove et meget populært og vellidt pedelpar og ifølge Tove havde de 25 gode år på skolen.

Efter 1990 var der ikke længere pedelbolig på skolen.

Skolen i 70’erne

Pedel Carl Andersen. Foto: Mette Sørensen.

Når der skulle gøres hovedrent, blev skoleborde og øvrigt inventar sat ud i skolegården og alt blev skuret og spulet. Ud over de faste ”pedelrutiner” fulgte der mange ekstra gøremål med jobbet. Når der f.eks var valg, serverede Tove suppe/smørrebrød til valgkomiteen, ligesom hun stod for kaffebrygning ved skolefester. Senere blev valgene flyttet til Grejsdal Fritidscenter.

Hver gang der foregik noget ekstra på skolen, var Carl og Tove altid med og altid til stor hjælp. I alle årene var Carl

Den 14. februar 1970 blev der holdt et møde på Grejsdal skole, hvor man besluttede at oprette en forældreforening.

Forud havde der været en foredragsholder fra ”Skole og Samfund” og fortalt om de muligheder en forældreforening havde for et samarbejde med skolens lærere, dog uden at gå ind på lærernes arbejdsområde. Forældreforeningen havde også det mål, at forældrene indbyrdes skulle lære hinanden at kende, men også få mere kendskab til lærerne ved at møde dem i andre sammenhænge.

Der var stor opbakning til at danne en forældreforening. Den første formand blev Tove Larsen, som gik i gang med ildhu. I bestyrelsen sad også Arne Kristensen, Aage Vestergaard og Herdis Larsen.

Forældreforeningen gik i gang med at oprette nogle fritidsinteresser for eleverne, hvor undervisningen blev gratis.

Der var i begyndelsen undervisning i nogle klasselokaler, senere blev det i kælderen, hvor nu arkivet ligger. Forældreforeningen indsamlede materialer, som børnene kunne arbejde med. Om lørdagen var der undervisning i gymnastik, som foregik på Grejsdalens Efterskole.

Interessegrupperne var så stor en succes, at det var nødvendigt, at elevernes ivrighed blev begrænset til 3 fag af de mange muligheder, der bød sig – batik, træsløjd, tasker, armbånd i læder, kagebagning, lerting, knytning. I det lange løb kunne man ikke klare det med gratis materialer, heller ikke med det kontingent, forældreforeningens medlemmer betalte. Da Grejsdal lige var blevet indlemmet i Vejle Kommune, forsøgte forældreforeningen at få midler ad den vej. Det lykkedes i begyndelsen ved at indsende ansøgningsskemaer, senere blev det et årligt fast beløb.

Forældreforeningen startede også en årlig sommerfest på Spejderbakken, med båltale og snobrødsbagning, mens 17

familierne slog sig ned i grønsværen.

Nu holdes sommerfesten i skolegården.

Om foråret var der travetur i skoven med familier og lærere. I december var der juleklip, dekorationer og æbleskiver, hvor gymnastiksalen var fyldt godt op.

I nogle år holdt forældreforeningen en sammenkomst for forældre og lærere.

Ved disse arrangementer var der rig mulighed for at opfylde et af forældreforeningens formål, at lære hinanden at kende. Forældreforeningen lever stadig i bedste velgående. F.eks. kaffebrygning og servering ved skolefesterne og økonomisk støtte til klasserne.

Skolepatruljen blev oprettet i 1975. Af lærerne var det Jørn Thomsen, der stod for opgaven med at få skolepatruljen til at fungere. Det var 7. klasse, der tog sig af opgaven. De var udstyret med veste og ”spejlæg”, som deres stave blev kaldt.

I 1970 kunne 7. klasser få 2 halvdagsture eller en heldagstur. Denne nyordning var en følge af kommunesammenlægningen. Det bevirkede også at de 7-klassede skoler i storkommunen Juleklip. Foto: Hans Andersen.

18

kunne holde en årlig idrætsdag sammen. Den blev gerne afholdt i Engum, der havde de bedste faciliteter.

7. kl. elever kunne fortrinsvis vælge Petersmindeskolen, men kunne dog søge om at komme til Vejle.

I 1971 var skolens situation med hensyn til lokaler ikke blevet bedre. Der var

Den første skolepatrulje – 7. kl. anno 1975.

Foto: Hans Andersen.

2 parallelklasser og der var startet børnehaveklasser. Skolenævnet søgte derfor skolekommissionen om at få udbygget skolen med henvisning til at intet var sket siden den første ansøgning om udvidelse i 1959 på grund af trange 19

familierne slog sig ned i grønsværen.

Nu holdes sommerfesten i skolegården.

Om foråret var der travetur i skoven med familier og lærere. I december var der juleklip, dekorationer og æbleskiver, hvor gymnastiksalen var fyldt godt op.

I nogle år holdt forældreforeningen en sammenkomst for forældre og lærere.

Ved disse arrangementer var der rig mulighed for at opfylde et af forældreforeningens formål, at lære hinanden at kende. Forældreforeningen lever stadig i bedste velgående. F.eks. kaffebrygning og servering ved skolefesterne og økonomisk støtte til klasserne.

Skolepatruljen blev oprettet i 1975. Af lærerne var det Jørn Thomsen, der stod for opgaven med at få skolepatruljen til at fungere. Det var 7. klasse, der tog sig af opgaven. De var udstyret med veste og ”spejlæg”, som deres stave blev kaldt.

I 1970 kunne 7. klasser få 2 halvdagsture eller en heldagstur. Denne nyordning var en følge af kommunesammenlægningen. Det bevirkede også at de 7-klassede skoler i storkommunen Juleklip. Foto: Hans Andersen.

18

kunne holde en årlig idrætsdag sammen. Den blev gerne afholdt i Engum, der havde de bedste faciliteter.

7. kl. elever kunne fortrinsvis vælge Petersmindeskolen, men kunne dog søge om at komme til Vejle.

I 1971 var skolens situation med hensyn til lokaler ikke blevet bedre. Der var

Den første skolepatrulje – 7. kl. anno 1975.

Foto: Hans Andersen.

2 parallelklasser og der var startet børnehaveklasser. Skolenævnet søgte derfor skolekommissionen om at få udbygget skolen med henvisning til at intet var sket siden den første ansøgning om udvidelse i 1959 på grund af trange 19

forhold. Det lykkedes at få en træpavillon i forlængelse af den eksisterende bygning med sløjdlokalet, op langs med Skrædderbakken (se side 26).

I 1972 var den daværende 6. kl. bevidst om, at der var noget, der hed elevråd.

Det blev startet med Mette Jensen som blev valgt til kontaktlærer.

Det var billigt at gå til skolefest i 1972, bare 4 kr. for voksne og 2 kr. for børn.

Musikken blev gerne leveret af Hans Andersen og hans musikvenner.

Midt i 70’erne kom en ændring af skoledistrikterne for overbygningen. Der blev frit valg af skole. Langelinie fortrinsvis, men efter søskende kriteriet kunne der gives tilladelse til at vælge Petersminde, selv om den var fuldt belagt.

I midten af 70-erne viste der sig en delvis løsning på pladsmangelen. Førstelærerboligen skulle omdannes til undervisning. Allerede i februar 1975 var bygningen indrettet og lærerne kunne flytte fra lærerværelset under uret til det nye lokale i stueetagen med udsigt til skolegården. Overetagen blev til bibliotek og kontor.

Feature dage havde vi også megen for20

Skolefesten i 1979 kom i fare på grund af arbejdsmiljøloven, der påbød en 11-timers regel. Forældrene fik i den anledning brev om at skolefesten i november var udsat til det følgende forår, da lærerne ikke måtte arbejde efter kl.

21. Man forventede at problemet ville være løst til foråret – sådan gik det – skolefesten blev afholdt i marts det følgende år. Siden har skolefesten været holdt om foråret.

Karaktergivning har vekslet gennem årene fra at alle fik til man gik over til udtalelser og senere til man helt stoppede med udtalelser og karaktergivning. Emnet blev drøftet flere gange.

Det endte med at karakterer blev indført igen i 7. kl. i dansk, matematik, orientering samt sprog og fysik. nøjelse af med emner på tværs af klasserne. Denne ordning fortsatte i mange år. Vi havde mange forskellige emner som elektricitet, vandkraft, kriminalitet, tolerance, nationers flag, kondi og sund mad m.m.

Siden Petersmindeskolens start blev elever fra Grejsdal kørt til tandlæge på

Emneuge om vand, o. 1980.

Foto: Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv.

Petersminde med 3-4 elever ad gangen, men i 1978 opstod tanken om en mobil tandklinik, som dog aldrig kom. Derimod blev der senere indrettet en undersøgelsesklinik.

Skolen i 80’erne Midt i 80’erne havde vi hvert år op til jul en formiddag med forskellige juleværksteder og alle var fælles om at få skolen julepyntet. Tidligere havde man pyntet klassevis, men nu blev klasserne delt op i forskellige hold, desuden blev

forældre også inviteret til at deltage.

Denne ordning holdt sig i mange år.

I 1985 startede man forsøgsvis med morgensang 1 gang om ugen. Det blev efterhånden hver dag ovre i den lange gang, som ikke eksisterer mere. Morgensangen blev derefter flyttet til gymnastiksalen.

Man havde samarbejde med andre skoler. Hover Skole og Grejsdal inviterede hinanden til at se årets skole komedie, også idrætsdage har man haft fælles.

Det sluttede da Hover Skole blev nedlagt i 1988.

Nogle klasser har også haft venskabsklasser på andre skoler med udveksling af et par dages varighed – bl.a. Erritsø centralskole og Sct. Norbert.

Den 21. 8. 1987 holdt skolen sit 75 års jubilæum. Det blev meget festligt. Alle var i skolegården til flaghejsning, sang og taler, og om aftenen var der fest i fritidscentret.

I marts 1987 var der flertal for vinterferie. Argumenterne var et pusterum i den mørke tid mellem jule- og påskeferien. Man arbejdede også med tanker

om en samordnet indskoling.

Samme år havde hele skolen en udflugt til Legoland.

I 1988 var der flertal for at afskaffe karakterer i 7.klasse.

I 1988 begyndte indskrænkningerne for rygere. Det første kvarter af spisepausen på lærerværelset var røgfrit, senere talte man om et separat rum til rygerne. Det endte det også med. Det blev kaldt akvariet.

De mange udvalg lærerne deltog i, gav en post til næsten hver eneste af lærerne. Udvalgene bestod af tillidsrepræsentant, pædagogisk udvalg, sang og musik, idræt, lejrskole, forældreforening, lærerrådsformand, fælleslærerrådsrepræsentant, sekretær, samarbejdsudvalg, sikkerhedsrepræsentant.

Da begyndte møderne at tage fart.

7. klasserne kunne ved at udvise fornuftig adfærd få indeordning i frikvartererne, det skete at fornuften forsvandt og så måtte de ud i den friske luft for en periode.

Ved afslutning af skoleåret fastholdt man den gamle tradition med morgenbord for 7. klasse sammen med læ21

forhold. Det lykkedes at få en træpavillon i forlængelse af den eksisterende bygning med sløjdlokalet, op langs med Skrædderbakken (se side 26).

I 1972 var den daværende 6. kl. bevidst om, at der var noget, der hed elevråd.

Det blev startet med Mette Jensen som blev valgt til kontaktlærer.

Det var billigt at gå til skolefest i 1972, bare 4 kr. for voksne og 2 kr. for børn.

Musikken blev gerne leveret af Hans Andersen og hans musikvenner.

Midt i 70’erne kom en ændring af skoledistrikterne for overbygningen. Der blev frit valg af skole. Langelinie fortrinsvis, men efter søskende kriteriet kunne der gives tilladelse til at vælge Petersminde, selv om den var fuldt belagt.

I midten af 70-erne viste der sig en delvis løsning på pladsmangelen. Førstelærerboligen skulle omdannes til undervisning. Allerede i februar 1975 var bygningen indrettet og lærerne kunne flytte fra lærerværelset under uret til det nye lokale i stueetagen med udsigt til skolegården. Overetagen blev til bibliotek og kontor.

Feature dage havde vi også megen for20

Skolefesten i 1979 kom i fare på grund af arbejdsmiljøloven, der påbød en 11-timers regel. Forældrene fik i den anledning brev om at skolefesten i november var udsat til det følgende forår, da lærerne ikke måtte arbejde efter kl.

21. Man forventede at problemet ville være løst til foråret – sådan gik det – skolefesten blev afholdt i marts det følgende år. Siden har skolefesten været holdt om foråret.

Karaktergivning har vekslet gennem årene fra at alle fik til man gik over til udtalelser og senere til man helt stoppede med udtalelser og karaktergivning. Emnet blev drøftet flere gange.

Det endte med at karakterer blev indført igen i 7. kl. i dansk, matematik, orientering samt sprog og fysik. nøjelse af med emner på tværs af klasserne. Denne ordning fortsatte i mange år. Vi havde mange forskellige emner som elektricitet, vandkraft, kriminalitet, tolerance, nationers flag, kondi og sund mad m.m.

Siden Petersmindeskolens start blev elever fra Grejsdal kørt til tandlæge på

Emneuge om vand, o. 1980.

Foto: Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv.

Petersminde med 3-4 elever ad gangen, men i 1978 opstod tanken om en mobil tandklinik, som dog aldrig kom. Derimod blev der senere indrettet en undersøgelsesklinik.

Skolen i 80’erne Midt i 80’erne havde vi hvert år op til jul en formiddag med forskellige juleværksteder og alle var fælles om at få skolen julepyntet. Tidligere havde man pyntet klassevis, men nu blev klasserne delt op i forskellige hold, desuden blev

forældre også inviteret til at deltage.

Denne ordning holdt sig i mange år.

I 1985 startede man forsøgsvis med morgensang 1 gang om ugen. Det blev efterhånden hver dag ovre i den lange gang, som ikke eksisterer mere. Morgensangen blev derefter flyttet til gymnastiksalen.

Man havde samarbejde med andre skoler. Hover Skole og Grejsdal inviterede hinanden til at se årets skole komedie, også idrætsdage har man haft fælles.

Det sluttede da Hover Skole blev nedlagt i 1988.

Nogle klasser har også haft venskabsklasser på andre skoler med udveksling af et par dages varighed – bl.a. Erritsø centralskole og Sct. Norbert.

Den 21. 8. 1987 holdt skolen sit 75 års jubilæum. Det blev meget festligt. Alle var i skolegården til flaghejsning, sang og taler, og om aftenen var der fest i fritidscentret.

I marts 1987 var der flertal for vinterferie. Argumenterne var et pusterum i den mørke tid mellem jule- og påskeferien. Man arbejdede også med tanker

om en samordnet indskoling.

Samme år havde hele skolen en udflugt til Legoland.

I 1988 var der flertal for at afskaffe karakterer i 7.klasse.

I 1988 begyndte indskrænkningerne for rygere. Det første kvarter af spisepausen på lærerværelset var røgfrit, senere talte man om et separat rum til rygerne. Det endte det også med. Det blev kaldt akvariet.

De mange udvalg lærerne deltog i, gav en post til næsten hver eneste af lærerne. Udvalgene bestod af tillidsrepræsentant, pædagogisk udvalg, sang og musik, idræt, lejrskole, forældreforening, lærerrådsformand, fælleslærerrådsrepræsentant, sekretær, samarbejdsudvalg, sikkerhedsrepræsentant.

Da begyndte møderne at tage fart.

7. klasserne kunne ved at udvise fornuftig adfærd få indeordning i frikvartererne, det skete at fornuften forsvandt og så måtte de ud i den friske luft for en periode.

Ved afslutning af skoleåret fastholdt man den gamle tradition med morgenbord for 7. klasse sammen med læ21

rerne, og karameller flød i rigelige mængder fra halvtaget som sædvanligt. Eleverne havde mange festlige udklædninger. Som regel fik eleverne en tale med på vejen. For alle var det en blanding af glæde og sorg.

Et nyt tiltag i 1983 var klasseråd, hvor en gruppe på 3-4 forældre skulle arrangere ture, hyggeaftener m.m. sammen med klasselæreren. Det blev godt modtaget og bragte mange fornøjelige ture og arrangementer med sig, som cykelture til Fårupsø og på naturstien m.m.

Sidste skoledag.

Mette Sørensen placeres i sidevognen tilset af Sv. Erik Christensen (th.).

Foto: Johs. H. Petersen.

Skolen i 90’erne Fest i skolegården ved skolens 75 års jubilæum i 1987. Til venstre for flagstangen ses – i gråt jakkesæt – inspektør Sv. E. Christensen. Lidt længere til venstre ses borgmester Carl Johan Mortensen i samtale med den senere borgmester Flemming Christensen.

Foto: Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv.

22

I 90’erne startede vi året med at få nogle børnebogsforfattere til at fortælle om deres arbejde med at skrive bøger og så skulle de sætte eleverne i gang med at fremstille en lille bog.

En af forfatterne var Kirsten Holst.

Fra skolens side søgte man om en pasningsordning for de mindste elever

i Fritidscentret ved skole- og socialforvaltningen. For de større elever begyndte skolen også at bruge hallen til idræt.

Lokale manglen var stadig et uløst problem, derfor begyndte et samarbejde med Petersmindeskolen 4.-5. klasserne blev kørt til Petersmindeskolen til svømning, senere blev deres idrætshal også taget i brug. Gennem nogle år havde en lærer på Petersminde taget imod 7.

23

rerne, og karameller flød i rigelige mængder fra halvtaget som sædvanligt. Eleverne havde mange festlige udklædninger. Som regel fik eleverne en tale med på vejen. For alle var det en blanding af glæde og sorg.

Et nyt tiltag i 1983 var klasseråd, hvor en gruppe på 3-4 forældre skulle arrangere ture, hyggeaftener m.m. sammen med klasselæreren. Det blev godt modtaget og bragte mange fornøjelige ture og arrangementer med sig, som cykelture til Fårupsø og på naturstien m.m.

Sidste skoledag.

Mette Sørensen placeres i sidevognen tilset af Sv. Erik Christensen (th.).

Foto: Johs. H. Petersen.

Skolen i 90’erne Fest i skolegården ved skolens 75 års jubilæum i 1987. Til venstre for flagstangen ses – i gråt jakkesæt – inspektør Sv. E. Christensen. Lidt længere til venstre ses borgmester Carl Johan Mortensen i samtale med den senere borgmester Flemming Christensen.

Foto: Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv.

22

I 90’erne startede vi året med at få nogle børnebogsforfattere til at fortælle om deres arbejde med at skrive bøger og så skulle de sætte eleverne i gang med at fremstille en lille bog.

En af forfatterne var Kirsten Holst.

Fra skolens side søgte man om en pasningsordning for de mindste elever

i Fritidscentret ved skole- og socialforvaltningen. For de større elever begyndte skolen også at bruge hallen til idræt.

Lokale manglen var stadig et uløst problem, derfor begyndte et samarbejde med Petersmindeskolen 4.-5. klasserne blev kørt til Petersmindeskolen til svømning, senere blev deres idrætshal også taget i brug. Gennem nogle år havde en lærer på Petersminde taget imod 7.

23

klasse til fysik, da man på Grejsdal skole ikke havde mulighed for at give en optimal undervisning. På Grejsdal skole sagde man meget spøgefuldt, at ”fysikmaterialerne ligger i øverste skuffe til venstre”.

Indtil 2001 hvor Grejsdal skole benyttede Petersminde, havde Grejsdal selv leveret en fysiklærer. Det stoppede i 2001 da 7. klasserne blev sendt til Langelinie. Indtil da havde bussen været fyldt hver fredag morgen fra 8-10 med de 3 klasser.

Lærerne havde et fællesmøde med skolebestyrelsen om principper for skolehjemsamarbejdet.

I børnehaveklassen ville man forberede børnene på overgangen til 1. klasse ved et samarbejde mellem børnehaveklasselederen og de kommende lærere i 1. klasse. Der blev også forsøgt med et møde mellem pædagogerne i fritidscentrets børnehave og et udvalg af 3 lærere for at se på hinandens holdninger og forventninger til børnene. Det blev dog ikke rigtig vellykket.

24

Skolefritidsordning Den 1. august 1992 blev der ansat to personer til at tage sig af opgaven. Som leder var det Gert Eskildsen og medhjælper var Berit Schmidt Hansen. Det gamle loft over de ældste klasselokaler var istandsat til formålet. Det blev dog kun et enkelt år.

Derefter flyttede SFO’en over i den tidligere børnehaveklasse – den 1. barak – det var velegnet lige ved køkkenet, men da der stadig var pladsnød og mangel på faglokaler, blev SFO’en atter flyttet. Nu var der sat en ny barak op nede på boldbanen i 1995. Her fik både børnehaveklasserne og SFO’en til huse. Det hed sig, at den måtte stå i 5 år, der gik dog lidt længere tid. Først da den nye tilbygning kom i 2003 (indviet januar 2004, se nedenfor) fik både børnehaveklassen og SFO’en gode rammer sammen med den øvrige del af skolen.

rammer ikke var tidssvarende. Helhedsskolen stillede helt andre fysiske krav til muligheder for omstilling, der var behov for, at inventaret hurtigt kunne omarrangeres, og der skulle være bedre muligheder for mange forskellige arbejdsformer. Carsten Ancker, der var skoleleder 1998-2004, formåede at overbevise kommunen om, at der skulle bygges til, pengene blev bevilliget, og det nye byggeri kunne tages i brug i januar 2004.

Den nye afdeling var og er til indskolingen, dvs. 0.-3. klasse, førskolen samt SFO’en. I år er 3. klasse dog netop flyttet over i den gamle del af skolen, hvor 4.-6. klasse holder til.

Den nye afdeling I arbejdet med helhedsskolen fra 1999 og de første år af 00’erne blev det efterhånden klart, at skolens fysiske

I 2003 var Grejsdal Skole én stor byggeplads. Foto: Grejsdal Skole.

Den nye afdeling en forårsmorgen 2013.

Foto: Lars Pagh.

I det nye byggeri er der god plads, store lokaler og muligheder for forskellige opstillinger af inventaret. Kodeordet er fleksibilitet. I klasseværelserne er der pulte langs væggene, hvor eleverne sidder, og der er gode muligheder for gruppearbejde. Den gamle røde fløj fra

1956, hvor der var tre klasseværelser og en bred gang, indgår i den nye afdeling. Gangen blev inkorporeret i de tre klasseværelser, som dermed blev væsentligt større. Disse vender nu alle ud mod det nye, store fællesrum. Der blev desuden tilføjet et fjerde klasse

værelse, en stor garderobe, toiletter, en multikælder, nye kontorfaciliteter samt et lærerværelse. Dermed var Grejsdal Skole – også hvad de fysiske rammer angik – klar til det nye årtusindes udfordringer!

25

klasse til fysik, da man på Grejsdal skole ikke havde mulighed for at give en optimal undervisning. På Grejsdal skole sagde man meget spøgefuldt, at ”fysikmaterialerne ligger i øverste skuffe til venstre”.

Indtil 2001 hvor Grejsdal skole benyttede Petersminde, havde Grejsdal selv leveret en fysiklærer. Det stoppede i 2001 da 7. klasserne blev sendt til Langelinie. Indtil da havde bussen været fyldt hver fredag morgen fra 8-10 med de 3 klasser.

Lærerne havde et fællesmøde med skolebestyrelsen om principper for skolehjemsamarbejdet.

I børnehaveklassen ville man forberede børnene på overgangen til 1. klasse ved et samarbejde mellem børnehaveklasselederen og de kommende lærere i 1. klasse. Der blev også forsøgt med et møde mellem pædagogerne i fritidscentrets børnehave og et udvalg af 3 lærere for at se på hinandens holdninger og forventninger til børnene. Det blev dog ikke rigtig vellykket.

24

Skolefritidsordning Den 1. august 1992 blev der ansat to personer til at tage sig af opgaven. Som leder var det Gert Eskildsen og medhjælper var Berit Schmidt Hansen. Det gamle loft over de ældste klasselokaler var istandsat til formålet. Det blev dog kun et enkelt år.

Derefter flyttede SFO’en over i den tidligere børnehaveklasse – den 1. barak – det var velegnet lige ved køkkenet, men da der stadig var pladsnød og mangel på faglokaler, blev SFO’en atter flyttet. Nu var der sat en ny barak op nede på boldbanen i 1995. Her fik både børnehaveklasserne og SFO’en til huse. Det hed sig, at den måtte stå i 5 år, der gik dog lidt længere tid. Først da den nye tilbygning kom i 2003 (indviet januar 2004, se nedenfor) fik både børnehaveklassen og SFO’en gode rammer sammen med den øvrige del af skolen.

rammer ikke var tidssvarende. Helhedsskolen stillede helt andre fysiske krav til muligheder for omstilling, der var behov for, at inventaret hurtigt kunne omarrangeres, og der skulle være bedre muligheder for mange forskellige arbejdsformer. Carsten Ancker, der var skoleleder 1998-2004, formåede at overbevise kommunen om, at der skulle bygges til, pengene blev bevilliget, og det nye byggeri kunne tages i brug i januar 2004.

Den nye afdeling var og er til indskolingen, dvs. 0.-3. klasse, førskolen samt SFO’en. I år er 3. klasse dog netop flyttet over i den gamle del af skolen, hvor 4.-6. klasse holder til.

Den nye afdeling I arbejdet med helhedsskolen fra 1999 og de første år af 00’erne blev det efterhånden klart, at skolens fysiske

I 2003 var Grejsdal Skole én stor byggeplads. Foto: Grejsdal Skole.

Den nye afdeling en forårsmorgen 2013.

Foto: Lars Pagh.

I det nye byggeri er der god plads, store lokaler og muligheder for forskellige opstillinger af inventaret. Kodeordet er fleksibilitet. I klasseværelserne er der pulte langs væggene, hvor eleverne sidder, og der er gode muligheder for gruppearbejde. Den gamle røde fløj fra

1956, hvor der var tre klasseværelser og en bred gang, indgår i den nye afdeling. Gangen blev inkorporeret i de tre klasseværelser, som dermed blev væsentligt større. Disse vender nu alle ud mod det nye, store fællesrum. Der blev desuden tilføjet et fjerde klasse

værelse, en stor garderobe, toiletter, en multikælder, nye kontorfaciliteter samt et lærerværelse. Dermed var Grejsdal Skole – også hvad de fysiske rammer angik – klar til det nye årtusindes udfordringer!

25

Plantegning af Grejsdal Skole

På siden og bagsiden af den nye afdeling er der små legepladser, hvor man udnytter, at skolen er bygget på en skrænt, så børnene kan lege i terrænet. Her er der dog også blevet plads til et lille klatrestativ.

Foto: Grejsdal Skole.

Oversigt: G F

A, B og C: Den ældste del af skolen.

E, F og G: Udvidelsen fra 1956 (G er ombygget som en del af den nye afdeling fra 2003/4).

E

D: Forlængelse fra 1959.

H

D

Forklaring:

C

A B

26

G og H: Den nye afdeling fra 2003/4.

Plantegning Friis & Moltke A/S – Birch & Krogboe.

I den første skole fra 1912 var der 5-værelses lejlighed til førstelæreren (indtil 1975) og 2-værelses kvistlejlighed til læreren (A) og 2 undervisningslokaler (B). Desuden var der gymnastiksal (C).

Ved udvidelsen i 1956 blev der opført en fløj med skolekøkken og undervisningslokale (E), en ny gymnastiksal (F) og en fløj med 3 undervisningslokaler samt kælder (G).

I 1959 fik man bygget en forlængelse (D) af den eksisterende bygning (C) langs med Skrædderbakken.

Ved udvidelsen i 2003/4 blev den gamle undervisningsfløj (G) inkorporeret i det nye byggeri (H), der består af 4 undervisningslokaler, fællesrum, garderobe, lærerværelse, kontorer samt multikælder, også med undervisningslokale.

27

Plantegning af Grejsdal Skole

På siden og bagsiden af den nye afdeling er der små legepladser, hvor man udnytter, at skolen er bygget på en skrænt, så børnene kan lege i terrænet. Her er der dog også blevet plads til et lille klatrestativ.

Foto: Grejsdal Skole.

Oversigt: G F

A, B og C: Den ældste del af skolen.

E, F og G: Udvidelsen fra 1956 (G er ombygget som en del af den nye afdeling fra 2003/4).

E

D: Forlængelse fra 1959.

H

D

Forklaring:

C

A B

26

G og H: Den nye afdeling fra 2003/4.

Plantegning Friis & Moltke A/S – Birch & Krogboe.

I den første skole fra 1912 var der 5-værelses lejlighed til førstelæreren (indtil 1975) og 2-værelses kvistlejlighed til læreren (A) og 2 undervisningslokaler (B). Desuden var der gymnastiksal (C).

Ved udvidelsen i 1956 blev der opført en fløj med skolekøkken og undervisningslokale (E), en ny gymnastiksal (F) og en fløj med 3 undervisningslokaler samt kælder (G).

I 1959 fik man bygget en forlængelse (D) af den eksisterende bygning (C) langs med Skrædderbakken.

Ved udvidelsen i 2003/4 blev den gamle undervisningsfløj (G) inkorporeret i det nye byggeri (H), der består af 4 undervisningslokaler, fællesrum, garderobe, lærerværelse, kontorer samt multikælder, også med undervisningslokale.

27

Tre generationer fortæller Medlemmer af familien Andreasen har gået på Grejsdal Skole i tre generationer. Redaktionen har bedt en fra hver generation om at berette om deres skoletid.

Lidt om skolegang i Grejsdal Skole i de såkaldt gode gamle dage Af Boye Andreasen Da jeg startede i 1. klasse, blev skolen ledet af førstelærer Ditlevsen. Han var en lærer, man med rette ville betegne af den gamle type. Der skulle være ro og orden i klassen. Kneb det lidt, havde han altid violinbuen i nærheden, og når man fik et klap i hovedet af den, faldt der ro over eleverne. Vi havde mange pligter som en naturlig del af skolegangen dengang. Udtrykket ”må jeg godt gå i gården” betød dengang at besøge toiletterne, der lå på række langs arealet, hvor der senere kom gymnastiksal.

Det var gammeldags spande, der med jævne mellemrum skulle tømmes i en 28

fælles samlekumme. Det var lige en opgave for en rask dreng, der have været lidt for støjende. En anden opgave i fyringssæsonen var at sørge for at bære brænde til lærerboligen og klasselokalerne. Det blev også pålagt eleverne i skoletiden. Der skulle selvfølgelig være fyldt op, inden man gik hjem. Så skolen var fremme i skoene hvad angik erhvervspraktik.

Jeg og mange andre havde lært at læse og regne hjemmefra, så vi kom alle godt fra start. Tyskernes besættelse af Danmark prægede også skolegangen.

Vi skulle ofte passere kontrolposter på vej til skole. Derfor lærte vi hurtigt at tale tysk. Dermed kunne vi bytte et stykke skolemad med eksempelvis en såkaldt ”Finnedolk”, idet mange af vagtposterne havde været i Finland og havde ting med hjem derfra. Efter krigen skulle nogle af os skifte skole, da der ingen mulighed var for at gå videre i mellem- og realskole. Derved spredtes eleverne, men vi er da stadig flere i Grejsdalen, der gik i skole på samme tid.

Jeg er født i Grejsdalen og har altid boet her. Jeg har haft mange tillidshverv gennem årene. Jeg blev det første skolenævns formand, da man skiftede fra Skolekommissionen. Det var en opgave, jeg altid vil tænke tilbage på med glæde.

Som en ganske naturlig ting skulle mine 2 børn selvsagt også starte i Grejsdal Skole, og senere kom mit barnebarn også i 1. klasse på skolen, som jeg har været med til kæmpe for at bevare som et godt sted at starte skolegangen på.

Jeg ønsker skolen og lærerkredsen samt eleverne al mulig held og lykke fremover.

Sådan var det at gå i skole på Grejsdal Skole først i 70’erne Af Marianne Andreasen Jeg begyndte i Grejsdal Skole i august 1968 – spændt, for nu var jeg jo blevet stor og skulle lære en masse; bl.a. at 29

Tre generationer fortæller Medlemmer af familien Andreasen har gået på Grejsdal Skole i tre generationer. Redaktionen har bedt en fra hver generation om at berette om deres skoletid.

Lidt om skolegang i Grejsdal Skole i de såkaldt gode gamle dage Af Boye Andreasen Da jeg startede i 1. klasse, blev skolen ledet af førstelærer Ditlevsen. Han var en lærer, man med rette ville betegne af den gamle type. Der skulle være ro og orden i klassen. Kneb det lidt, havde han altid violinbuen i nærheden, og når man fik et klap i hovedet af den, faldt der ro over eleverne. Vi havde mange pligter som en naturlig del af skolegangen dengang. Udtrykket ”må jeg godt gå i gården” betød dengang at besøge toiletterne, der lå på række langs arealet, hvor der senere kom gymnastiksal.

Det var gammeldags spande, der med jævne mellemrum skulle tømmes i en 28

fælles samlekumme. Det var lige en opgave for en rask dreng, der have været lidt for støjende. En anden opgave i fyringssæsonen var at sørge for at bære brænde til lærerboligen og klasselokalerne. Det blev også pålagt eleverne i skoletiden. Der skulle selvfølgelig være fyldt op, inden man gik hjem. Så skolen var fremme i skoene hvad angik erhvervspraktik.

Jeg og mange andre havde lært at læse og regne hjemmefra, så vi kom alle godt fra start. Tyskernes besættelse af Danmark prægede også skolegangen.

Vi skulle ofte passere kontrolposter på vej til skole. Derfor lærte vi hurtigt at tale tysk. Dermed kunne vi bytte et stykke skolemad med eksempelvis en såkaldt ”Finnedolk”, idet mange af vagtposterne havde været i Finland og havde ting med hjem derfra. Efter krigen skulle nogle af os skifte skole, da der ingen mulighed var for at gå videre i mellem- og realskole. Derved spredtes eleverne, men vi er da stadig flere i Grejsdalen, der gik i skole på samme tid.

Jeg er født i Grejsdalen og har altid boet her. Jeg har haft mange tillidshverv gennem årene. Jeg blev det første skolenævns formand, da man skiftede fra Skolekommissionen. Det var en opgave, jeg altid vil tænke tilbage på med glæde.

Som en ganske naturlig ting skulle mine 2 børn selvsagt også starte i Grejsdal Skole, og senere kom mit barnebarn også i 1. klasse på skolen, som jeg har været med til kæmpe for at bevare som et godt sted at starte skolegangen på.

Jeg ønsker skolen og lærerkredsen samt eleverne al mulig held og lykke fremover.

Sådan var det at gå i skole på Grejsdal Skole først i 70’erne Af Marianne Andreasen Jeg begyndte i Grejsdal Skole i august 1968 – spændt, for nu var jeg jo blevet stor og skulle lære en masse; bl.a. at 29

læse, skrive og regne. Vi var mange børn i Grejsdalen på dette tidspunkt, så næsten alle de børn, jeg legede med, startede sammen med mig. Det var en rigtig god klasse, hvor vi var forskellige typer af børn, men som jeg erindrer det, var der plads til alle og deres forskelligheder. Dette sammenhold har resulteret i, at jeg stadig i dag efter så mange år har kontakt med nogle af mine tidligere klassekammerater. Flere af dem fulgtes jeg videre med, da vi efter tiden på Grejsdal Skole blev overflyttet til Langelinie Skole og siden fulgtes ad til Rødkilde Gymnasium. Det er heller ikke mere end et par år siden, at vi holdt 35 års jubilæum, hvor næsten hele klassen mødte op.

Når jeg hører og læser om, hvordan mange eksperter i dag taler om, at børn i Danmark skal have meget mere undervisning i dansk og matematik, ja så kan jeg kun sige – godt jeg gik på Grejsdal Skole. Her blev der lagt rigtig meget vægt på, at vi hurtigt fik lært at læse, skrive og regne. Det var ikke altid lige sjovt, men i dag tænker jeg med taknemmelighed tilbage på min tid på skolen, der har lagt grundstenene for 30

min efterfølgende tid som studerende på andre uddannelser og min ansættelse i erhvervslivet.

Lærerne var måske ikke de yngste, men dygtige og meget opsatte på, at vi skulle lære noget, som kunne bruges.

Især tænker jeg på mine 2 favoritlærere Mette Sørensen – tak fordi jeg i dag stadig kan regne sammen i hovedet – og Hans Andersen, som er ophavsmanden til, at jeg stadig den dag i dag går meget op i brugen af grammatik.

Hans stod også for at snige kreativitet ind i undervisningen bl.a. ved lige at tage guitaren frem til en enkelt sang eller flere, når vi ikke lige var i humør til at lære at sætte kommaer eller kaste os ud i engelske ord.

Jeg kan også erindre lærertyper, som vi ikke kender i dag – hvilket jeg faktisk synes er en skam. Her tænker jeg specielt på hr. og fru Bech og hr. og fru Abrahamsen.

Jeg ønsker skolen hjertelig tillykke, og jeg håber og tror på, at skolen vil bestå i mange år.

Grejsdal Skole i det enogtyvende århundrede Af Henriette Andreasen Svendsen Da jeg gik på Grejsdal Skole, var skolen i høj grad præget af årtusindeskiftet.

Teknologien prægede både undervisningen og fritiden på skolen. Vi brugte PC’er til både undervisning og også til pjat og spil. Den gamle SFO blev revet ned, der blev bygget en ny fodboldbane, lokalerne blev renoveret, og vi fik nye pladser til vores bøger i helt nyt materiale. Den moderne tidsalder er tydelig på alle punkter. Vi fik også helt nyt udstyr til at lege med i gården i form at sofacykler og flotte nye løbehjul.

Vi havde stadig ældre lærere i fag som matematik og engelsk, men der kom flere og flere yngre lærervikarer til skolen. For mig var skolen et trygt sted.

Der blev brugt meget tid og energi på at styrke fællesskabet på skolen og mellem klasserne. Vi havde obligatorisk morgensang hver morgen, hvor vi sang gamle danske sange som ”Livstræet” og ”Den røde tråd”. Fællessang var

en ganske hyggelig og rolig måde at starte skoledagene på. Gennem fællessang lærte man også hurtigt nye elever at kende og snakkede med andre end dem fra klassen. I de yngste klasser havde vi også en ældre elev som tutor.

Deres opgave var at passe på os på skolen og hjælpe os med at lære skolen at kende. Det var en god måde at forsøge at lave et bånd mellem yngre og ældre elever. Vi havde også ofte projekter mellem klasserne eller i grupper om forskellige emner. Et af de helt store emner, vi havde, var om Grønland. Vi lavede lerfigurer i skolens lerkælder i form at hvalrosser og isbjørne. Jeg har stadig min hvalros stående. Vi lærte også at synge ”Peter Jakob” på grønlandsk. Vi var også ofte på små udflugter med klassen. Den største, vi var på, gik til den danske ø Bogø. Der boede vi i et stort hus. Et værelse til pigerne og et værelse til drengene. Vi havde en stor have til leg, og om aftenen blev der selvfølgelig lavet det obligatoriske lejrbål.

Jeg husker Grejsdal Skole som en kreativ skole, der forstod at skabe en form for tryghed gennem kreativitet. Vi lærte

Brug af PC er en naturlig del af undervisningen i det 21. århundrede.

Foto: Grejsdal Skole.

alle at sy ved at tage et sy-kørekort. Vi syede vore egne bamser, og vi syede også enkle kjoler eller stykker tøj. For drengene var det ikke altid det mest spændende at sy. Derfor var vi også ofte i musiklokalet, hvor vi lærte at spille på enkelte instrumenter. Vi sang også ofte sange. Jeg kan huske, at vi alle øvede salmer, som vi skulle optræde med i Grejsdal Kirke. Skolen havde også et stort gammelt bibliotek, som vi brugte mange timer i og læste bøger i. Vi havde også et fag som hjemkundskab, hvor vi lærte at lave simple retter og kager i grupper. Disse ting kan virke som ubetydelige for det videregående skoleliv og generelt den videregående uddannelse. Men det er disse ting, jeghar husket tydeligt siden og brugt i mit

liv. Jeg ved, hvordan man syer, spiller simple instrumenter, og jeg kan huske mange dejlige sange.

Vi havde selvfølgelig også stor fokus på de store faglige fag som engelsk og matematik. Til engelsk havde vi endda en vaskeægte amerikaner til at undervise os. Lee hed hun, og hun var en rigtig sød kvinde, som alle var vilde med. I et fag som naturgeografi lavede vi mange små sjove forsøg, og vi fik på et tidspunkt også lov til at skære fisk op og se indvoldene på fisk. Ja, på Grejsdal Skole havde vi mange sjove og ikke mindst anderledes oplevelser, som jeg vil have med mig i posen resten af mit liv, og jeg vil huske med et smil på læben.

Jeg ønsker skolen stort tillykke og tror og håber, I består i fremtiden.

31

læse, skrive og regne. Vi var mange børn i Grejsdalen på dette tidspunkt, så næsten alle de børn, jeg legede med, startede sammen med mig. Det var en rigtig god klasse, hvor vi var forskellige typer af børn, men som jeg erindrer det, var der plads til alle og deres forskelligheder. Dette sammenhold har resulteret i, at jeg stadig i dag efter så mange år har kontakt med nogle af mine tidligere klassekammerater. Flere af dem fulgtes jeg videre med, da vi efter tiden på Grejsdal Skole blev overflyttet til Langelinie Skole og siden fulgtes ad til Rødkilde Gymnasium. Det er heller ikke mere end et par år siden, at vi holdt 35 års jubilæum, hvor næsten hele klassen mødte op.

Når jeg hører og læser om, hvordan mange eksperter i dag taler om, at børn i Danmark skal have meget mere undervisning i dansk og matematik, ja så kan jeg kun sige – godt jeg gik på Grejsdal Skole. Her blev der lagt rigtig meget vægt på, at vi hurtigt fik lært at læse, skrive og regne. Det var ikke altid lige sjovt, men i dag tænker jeg med taknemmelighed tilbage på min tid på skolen, der har lagt grundstenene for 30

min efterfølgende tid som studerende på andre uddannelser og min ansættelse i erhvervslivet.

Lærerne var måske ikke de yngste, men dygtige og meget opsatte på, at vi skulle lære noget, som kunne bruges.

Især tænker jeg på mine 2 favoritlærere Mette Sørensen – tak fordi jeg i dag stadig kan regne sammen i hovedet – og Hans Andersen, som er ophavsmanden til, at jeg stadig den dag i dag går meget op i brugen af grammatik.

Hans stod også for at snige kreativitet ind i undervisningen bl.a. ved lige at tage guitaren frem til en enkelt sang eller flere, når vi ikke lige var i humør til at lære at sætte kommaer eller kaste os ud i engelske ord.

Jeg kan også erindre lærertyper, som vi ikke kender i dag – hvilket jeg faktisk synes er en skam. Her tænker jeg specielt på hr. og fru Bech og hr. og fru Abrahamsen.

Jeg ønsker skolen hjertelig tillykke, og jeg håber og tror på, at skolen vil bestå i mange år.

Grejsdal Skole i det enogtyvende århundrede Af Henriette Andreasen Svendsen Da jeg gik på Grejsdal Skole, var skolen i høj grad præget af årtusindeskiftet.

Teknologien prægede både undervisningen og fritiden på skolen. Vi brugte PC’er til både undervisning og også til pjat og spil. Den gamle SFO blev revet ned, der blev bygget en ny fodboldbane, lokalerne blev renoveret, og vi fik nye pladser til vores bøger i helt nyt materiale. Den moderne tidsalder er tydelig på alle punkter. Vi fik også helt nyt udstyr til at lege med i gården i form at sofacykler og flotte nye løbehjul.

Vi havde stadig ældre lærere i fag som matematik og engelsk, men der kom flere og flere yngre lærervikarer til skolen. For mig var skolen et trygt sted.

Der blev brugt meget tid og energi på at styrke fællesskabet på skolen og mellem klasserne. Vi havde obligatorisk morgensang hver morgen, hvor vi sang gamle danske sange som ”Livstræet” og ”Den røde tråd”. Fællessang var

en ganske hyggelig og rolig måde at starte skoledagene på. Gennem fællessang lærte man også hurtigt nye elever at kende og snakkede med andre end dem fra klassen. I de yngste klasser havde vi også en ældre elev som tutor.

Deres opgave var at passe på os på skolen og hjælpe os med at lære skolen at kende. Det var en god måde at forsøge at lave et bånd mellem yngre og ældre elever. Vi havde også ofte projekter mellem klasserne eller i grupper om forskellige emner. Et af de helt store emner, vi havde, var om Grønland. Vi lavede lerfigurer i skolens lerkælder i form at hvalrosser og isbjørne. Jeg har stadig min hvalros stående. Vi lærte også at synge ”Peter Jakob” på grønlandsk. Vi var også ofte på små udflugter med klassen. Den største, vi var på, gik til den danske ø Bogø. Der boede vi i et stort hus. Et værelse til pigerne og et værelse til drengene. Vi havde en stor have til leg, og om aftenen blev der selvfølgelig lavet det obligatoriske lejrbål.

Jeg husker Grejsdal Skole som en kreativ skole, der forstod at skabe en form for tryghed gennem kreativitet. Vi lærte

Brug af PC er en naturlig del af undervisningen i det 21. århundrede.

Foto: Grejsdal Skole.

alle at sy ved at tage et sy-kørekort. Vi syede vore egne bamser, og vi syede også enkle kjoler eller stykker tøj. For drengene var det ikke altid det mest spændende at sy. Derfor var vi også ofte i musiklokalet, hvor vi lærte at spille på enkelte instrumenter. Vi sang også ofte sange. Jeg kan huske, at vi alle øvede salmer, som vi skulle optræde med i Grejsdal Kirke. Skolen havde også et stort gammelt bibliotek, som vi brugte mange timer i og læste bøger i. Vi havde også et fag som hjemkundskab, hvor vi lærte at lave simple retter og kager i grupper. Disse ting kan virke som ubetydelige for det videregående skoleliv og generelt den videregående uddannelse. Men det er disse ting, jeghar husket tydeligt siden og brugt i mit

liv. Jeg ved, hvordan man syer, spiller simple instrumenter, og jeg kan huske mange dejlige sange.

Vi havde selvfølgelig også stor fokus på de store faglige fag som engelsk og matematik. Til engelsk havde vi endda en vaskeægte amerikaner til at undervise os. Lee hed hun, og hun var en rigtig sød kvinde, som alle var vilde med. I et fag som naturgeografi lavede vi mange små sjove forsøg, og vi fik på et tidspunkt også lov til at skære fisk op og se indvoldene på fisk. Ja, på Grejsdal Skole havde vi mange sjove og ikke mindst anderledes oplevelser, som jeg vil have med mig i posen resten af mit liv, og jeg vil huske med et smil på læben.

Jeg ønsker skolen stort tillykke og tror og håber, I består i fremtiden.

31

Husker du vor skoletid?

Af Else Vestergaard, elev 1965-72 ”Husker du vor skoletid?” – lød indledningen til en gammel revyvise. Ordene kan også være indledningen til små glimt fra min skoletid på Grejsdal Skole.

Jeg var glad for at gå i skole. De store elever var kæmpestore og holdt til i den nye røde bygning. Vi små blev undervist af fru Abrahamsen i den gamle gule skolebygning. I min erindring havde vi hende i alle timerne. Hun vippede på tæerne i sine fine sorte sko, når vi bad fadervor, og hun tegnede for i de ternede felter på den sorte tavle, når vi skulle tegne engle og andet, som vi havde hørt om i kristendom.

Min skoletid blev også præget af brydninger mellem nyt og gammelt, men det var ikke noget, vi mærkede meget til i vores dagligdag. Vi gik jo bare i skole. Jeg kan huske, at vi blev indkaldt til morgensang af Palle Lauridsen, og der var ”noget”, som vi ikke helt forstod.

32

I frikvartererne spillede vi bold med ”sølvpapirskugler” og lavede meget ballade omkring ”pinebænken”. Der var buksevand omkring vandkummen, men det lykkedes heldigvis sjældent – ”Læreren kommer”, hylede vi.

I mange år havde jeg et håndklæde med mig på min færd. Det havde jeg fået af fru Jensen op til en sommerferie, fordi jeg havde været med i elevrådet. Skolen havde fået nogle håndklæder til flidspræmier fra Hygebjerg i Vejle.

Elevrådet var noget af ”det nye”, der kom til hen ad vejen. Mette Sørensen fortæller mig, at vi var med til at lave hyggeaftener, købe bolde ind til skolegården, og at vi også fik organiseret indeordning på skolen. Det, jeg bedst kan huske, er vores etablering af en frugtbod i kældernedgangen til formning og de gamle beskyttelsesrum. Alle var i gang. Hvem kendte et sted, hvor vi kunne få gode æbler til ingen penge?

Indførelsen af Helhedsskolen Hvem ville køre os derhen? Jeg husker æbleafhentningen som en fest en lørdag formiddag, hvor fædre, børn og biler drog mod Bredal. I det store frikvarter havde vi lavet lister over, hvem der stod i boden. Æblerne kostede 25 øre, og det var de penge, vi købte bolde for.

I foråret 1972 blev min klasse konfirmeret i Grejsdal Kirke, og vi blev spredt til andre skoler. Jytte Hestbæk og Kim Larsen tog initiativ til, at vi lavede en ”skal vi ses-aften” i 1990. Vi havde en rigtig dejlig aften!

Af Anette Damgaard Vejle Kommune besluttede i 1999 at søsætte et forsøg med Helhedsskole.

Indtil da havde der ikke været tradition for samarbejde mellem de to implicerede faggrupper – lærere og pædagoger – men det blev nu omdrejningspunktet for kommunens nye pædagogiske vision.

Man udvalgte tre skoler, som skulle være pilotskoler i dette projekt, heriblandt Grejsdal Skole. Dette forsøg løb ét år, hvorefter det blev udvidet til at omfatte alle Vejle Kommunes folkeskoler.

Kommunen valgte dengang at tilføre de nødvendige midler til forsøgsprojektet og sidenhen til udbredelsen på alle skoler - og for Grejsdal Skole blev Helhedsskolen et absolut pædagogisk højdepunkt.

Personalet blev, af ledelsen, guidet og vejledt til at samarbejde på tværs af faggrupper, udnytte hinandens pædagogiske, didaktiske og ressourcemæs-

sige forskelle, og se på det hele barn frem for at tænke med baggrund i de dele, dette barns hverdag tidligere var opdelt i.

Vi indførte på Grejsdal Skole i samme ombæring begrebet Leg og læring, netop for at understøtte opfattelsen af, at man godt som barn kan opleve sin skoledag som sammenhængende på tværs af sociale og kognitive indlæringsmiljøer. Der indførtes desuden tiltag som f.eks. kulturtimer, hvor flere klasser var samlet om kulturbærende og dannende fortællinger, fordybelsestimer, hvor eleverne kunne vælge mellem forskellige faglige områder, og derefter arbejde selvstændigt med disse, men også nye undervisningsformer som Mange Intelligenser og Learningsstyles.

Et andet kardinalpunkt i Helhedsskolen var indførelsen af de selvstyrende teams. Det blev nu lærere og pædagogers opgave i fællesskab at planlægge, strukturere og gennemføre en læringsbaseret skoledag, der indeholdt alt det, der tilgodeser netop det hele barn.

Vi opnåede på Grejsdal Skole, flere år i træk, at have en indstillingsprocent til udredning hos PPR på 0%. Dette skyldtes helt sikkert et tæt samarbejde mellem ledelse, lærere og pædagoger, muligheden for at være flere kompetente voksne til stede i klasserne på samme tid, med øget inklusion og større faglig differentiering til følge, men ikke mindst tiden til fordybelse og overskuddet til at spejle individet i fællesskabet.

Efter en årrække med gode økonomiske vilkår og stor frihed i forvaltningsog udviklingsmulighederne, begyndte vi efterhånden at mærke en tilbagetrækning af projektet. Der blev nu langsomt færre ressourcer til udmøntningen af de gode principper, pædagogernes rolle blev beskåret, og tolærerordningerne blev til sidst nærmest fortid.

Vejle Kommune placerede sig i 1999 og årene derefter, med indførelsen af Helhedsskolen, udviklingsmæssigt helt i front, og det var en fantastisk tid, at være lærer og pædagog i.

33

Husker du vor skoletid?

Af Else Vestergaard, elev 1965-72 ”Husker du vor skoletid?” – lød indledningen til en gammel revyvise. Ordene kan også være indledningen til små glimt fra min skoletid på Grejsdal Skole.

Jeg var glad for at gå i skole. De store elever var kæmpestore og holdt til i den nye røde bygning. Vi små blev undervist af fru Abrahamsen i den gamle gule skolebygning. I min erindring havde vi hende i alle timerne. Hun vippede på tæerne i sine fine sorte sko, når vi bad fadervor, og hun tegnede for i de ternede felter på den sorte tavle, når vi skulle tegne engle og andet, som vi havde hørt om i kristendom.

Min skoletid blev også præget af brydninger mellem nyt og gammelt, men det var ikke noget, vi mærkede meget til i vores dagligdag. Vi gik jo bare i skole. Jeg kan huske, at vi blev indkaldt til morgensang af Palle Lauridsen, og der var ”noget”, som vi ikke helt forstod.

32

I frikvartererne spillede vi bold med ”sølvpapirskugler” og lavede meget ballade omkring ”pinebænken”. Der var buksevand omkring vandkummen, men det lykkedes heldigvis sjældent – ”Læreren kommer”, hylede vi.

I mange år havde jeg et håndklæde med mig på min færd. Det havde jeg fået af fru Jensen op til en sommerferie, fordi jeg havde været med i elevrådet. Skolen havde fået nogle håndklæder til flidspræmier fra Hygebjerg i Vejle.

Elevrådet var noget af ”det nye”, der kom til hen ad vejen. Mette Sørensen fortæller mig, at vi var med til at lave hyggeaftener, købe bolde ind til skolegården, og at vi også fik organiseret indeordning på skolen. Det, jeg bedst kan huske, er vores etablering af en frugtbod i kældernedgangen til formning og de gamle beskyttelsesrum. Alle var i gang. Hvem kendte et sted, hvor vi kunne få gode æbler til ingen penge?

Indførelsen af Helhedsskolen Hvem ville køre os derhen? Jeg husker æbleafhentningen som en fest en lørdag formiddag, hvor fædre, børn og biler drog mod Bredal. I det store frikvarter havde vi lavet lister over, hvem der stod i boden. Æblerne kostede 25 øre, og det var de penge, vi købte bolde for.

I foråret 1972 blev min klasse konfirmeret i Grejsdal Kirke, og vi blev spredt til andre skoler. Jytte Hestbæk og Kim Larsen tog initiativ til, at vi lavede en ”skal vi ses-aften” i 1990. Vi havde en rigtig dejlig aften!

Af Anette Damgaard Vejle Kommune besluttede i 1999 at søsætte et forsøg med Helhedsskole.

Indtil da havde der ikke været tradition for samarbejde mellem de to implicerede faggrupper – lærere og pædagoger – men det blev nu omdrejningspunktet for kommunens nye pædagogiske vision.

Man udvalgte tre skoler, som skulle være pilotskoler i dette projekt, heriblandt Grejsdal Skole. Dette forsøg løb ét år, hvorefter det blev udvidet til at omfatte alle Vejle Kommunes folkeskoler.

Kommunen valgte dengang at tilføre de nødvendige midler til forsøgsprojektet og sidenhen til udbredelsen på alle skoler - og for Grejsdal Skole blev Helhedsskolen et absolut pædagogisk højdepunkt.

Personalet blev, af ledelsen, guidet og vejledt til at samarbejde på tværs af faggrupper, udnytte hinandens pædagogiske, didaktiske og ressourcemæs-

sige forskelle, og se på det hele barn frem for at tænke med baggrund i de dele, dette barns hverdag tidligere var opdelt i.

Vi indførte på Grejsdal Skole i samme ombæring begrebet Leg og læring, netop for at understøtte opfattelsen af, at man godt som barn kan opleve sin skoledag som sammenhængende på tværs af sociale og kognitive indlæringsmiljøer. Der indførtes desuden tiltag som f.eks. kulturtimer, hvor flere klasser var samlet om kulturbærende og dannende fortællinger, fordybelsestimer, hvor eleverne kunne vælge mellem forskellige faglige områder, og derefter arbejde selvstændigt med disse, men også nye undervisningsformer som Mange Intelligenser og Learningsstyles.

Et andet kardinalpunkt i Helhedsskolen var indførelsen af de selvstyrende teams. Det blev nu lærere og pædagogers opgave i fællesskab at planlægge, strukturere og gennemføre en læringsbaseret skoledag, der indeholdt alt det, der tilgodeser netop det hele barn.

Vi opnåede på Grejsdal Skole, flere år i træk, at have en indstillingsprocent til udredning hos PPR på 0%. Dette skyldtes helt sikkert et tæt samarbejde mellem ledelse, lærere og pædagoger, muligheden for at være flere kompetente voksne til stede i klasserne på samme tid, med øget inklusion og større faglig differentiering til følge, men ikke mindst tiden til fordybelse og overskuddet til at spejle individet i fællesskabet.

Efter en årrække med gode økonomiske vilkår og stor frihed i forvaltningsog udviklingsmulighederne, begyndte vi efterhånden at mærke en tilbagetrækning af projektet. Der blev nu langsomt færre ressourcer til udmøntningen af de gode principper, pædagogernes rolle blev beskåret, og tolærerordningerne blev til sidst nærmest fortid.

Vejle Kommune placerede sig i 1999 og årene derefter, med indførelsen af Helhedsskolen, udviklingsmæssigt helt i front, og det var en fantastisk tid, at være lærer og pædagog i.

33

Grejsdal Skole – fortidens, nutidens og fremtidens skole Selvom det danske samfund de seneste 100 år har ændret sig markant, fra at være et landbrugssamfund, til et industrisamfund, og nu mod et globaliseret videnssamfund – omhandler skolen stadig i store træk læring og dannelse.

Alt i samfundet bevæger sig med lysets fart, og nye fremtidsstudier spår, at 65% af de børn, der starter på Grejsdal Skole i dag, efter endt uddannelse vil ende i et job, som vi endnu ikke kender til. Det amerikanske beskæftigelsesministerium spår endvidere, at mange af disse jobs vil være inden for enten den digitale, den innovative eller den teknologiske sektor.

For at sikre at folkeskoleområdet i Vejle Kommune bliver klar til fremtidens skole, initierede man i 2010 udviklingsprojektet ”Skolen i Bevægelse”. Her skal alle folkeskolerne i kommunen bidrage og politikerne har vedtaget seks principper som skal overholdes (læs evt. om ”Skolen i Bevægelse” og de 6 principper på internetadressen: http://www.skolenibevaegelse.nu).

34

På Grejsdal skole har vi, i lyset af ”Skolen i Bevægelse”, i særdeleshed haft fokus på innovation og digitalisering. At man skal tænke nyt i undervisningen, være kreativ, opfindsom, struktureret og selvstændig er en gammel sag. Det nye på Grejsdal Skole inden for innovation er, at denne gang er det eleverne, der skal på banen – det er eleverne, der skal finde på, strukturere og evaluere.

Når man arbejder med innovation i undervisningen, får såvel lærer som elev nye roller og ansvarsområder, og det er lykkedes på en helt fantastisk måde på 4.-5. årgang i faget ”Kreativ tirsdag”.

De seneste år har de teknologiske fremskridt inden for mobiler, og ikke mindst tablet computere, været imponerende. Med de hastige teknologiske fremskridt, prøver vi i højere grad at sammentænke digitale medier med den måde vi anskuer læring på. Bedre og nye digitale værktøjer alene, fører ikke automatisk bedre læring med sig – vi bliver nødvendigvis nødt til at gentænke den måde eleven er elev på.

Digitalisering er mere end nogensinde før på dagsordenen i vores uddannelsessektor, der skal nytænkes og holdes fokus på at effektivisere. Lige nu er vi i den heldige situation, at vi udstyrsmæssigt er med helt fremme, og i skrivende stund har vi 2., 5. og 6. årgang udstyret med iPads og 1. årgang udstyret med bærbare computere. Men de pædagogiske tilgange skal tilpasses de digitale muligheder, så de bliver integreret som en naturlig del af læringsfællesskabet.

Vi skal skabe ideer, som giver mulighed for at få implementeret en praksis, der giver den bedst mulige forberedelse til elevernes fremtid som nyttig samfundsborger – og som helt individ.

For at imødekomme denne udvikling, forsøger vi internt på skolen at have fokus på praksisnære forløb, hvor vores lærere og pædagoger, i fællesskab, finder nye veje til at anskue læring.

To lærere har i dette jubilæumsår fået mulighed for at tage et mastermodul i It-didaktisk design på kandidatniveau, hvor de, som skolen, får mulighed for

I 2012 vandt elever fra 6. kl. på Grejsdal Skole innovationskonkurrencen Edison.

De havde udviklet et koncept omkring store drivhuse, som skal placeres forskellige steder i Vejles byrum og give borgerne grønne oplevelser.

Foto: Grejsdal Skole.

35

Grejsdal Skole – fortidens, nutidens og fremtidens skole Selvom det danske samfund de seneste 100 år har ændret sig markant, fra at være et landbrugssamfund, til et industrisamfund, og nu mod et globaliseret videnssamfund – omhandler skolen stadig i store træk læring og dannelse.

Alt i samfundet bevæger sig med lysets fart, og nye fremtidsstudier spår, at 65% af de børn, der starter på Grejsdal Skole i dag, efter endt uddannelse vil ende i et job, som vi endnu ikke kender til. Det amerikanske beskæftigelsesministerium spår endvidere, at mange af disse jobs vil være inden for enten den digitale, den innovative eller den teknologiske sektor.

For at sikre at folkeskoleområdet i Vejle Kommune bliver klar til fremtidens skole, initierede man i 2010 udviklingsprojektet ”Skolen i Bevægelse”. Her skal alle folkeskolerne i kommunen bidrage og politikerne har vedtaget seks principper som skal overholdes (læs evt. om ”Skolen i Bevægelse” og de 6 principper på internetadressen: http://www.skolenibevaegelse.nu).

34

På Grejsdal skole har vi, i lyset af ”Skolen i Bevægelse”, i særdeleshed haft fokus på innovation og digitalisering. At man skal tænke nyt i undervisningen, være kreativ, opfindsom, struktureret og selvstændig er en gammel sag. Det nye på Grejsdal Skole inden for innovation er, at denne gang er det eleverne, der skal på banen – det er eleverne, der skal finde på, strukturere og evaluere.

Når man arbejder med innovation i undervisningen, får såvel lærer som elev nye roller og ansvarsområder, og det er lykkedes på en helt fantastisk måde på 4.-5. årgang i faget ”Kreativ tirsdag”.

De seneste år har de teknologiske fremskridt inden for mobiler, og ikke mindst tablet computere, været imponerende. Med de hastige teknologiske fremskridt, prøver vi i højere grad at sammentænke digitale medier med den måde vi anskuer læring på. Bedre og nye digitale værktøjer alene, fører ikke automatisk bedre læring med sig – vi bliver nødvendigvis nødt til at gentænke den måde eleven er elev på.

Digitalisering er mere end nogensinde før på dagsordenen i vores uddannelsessektor, der skal nytænkes og holdes fokus på at effektivisere. Lige nu er vi i den heldige situation, at vi udstyrsmæssigt er med helt fremme, og i skrivende stund har vi 2., 5. og 6. årgang udstyret med iPads og 1. årgang udstyret med bærbare computere. Men de pædagogiske tilgange skal tilpasses de digitale muligheder, så de bliver integreret som en naturlig del af læringsfællesskabet.

Vi skal skabe ideer, som giver mulighed for at få implementeret en praksis, der giver den bedst mulige forberedelse til elevernes fremtid som nyttig samfundsborger – og som helt individ.

For at imødekomme denne udvikling, forsøger vi internt på skolen at have fokus på praksisnære forløb, hvor vores lærere og pædagoger, i fællesskab, finder nye veje til at anskue læring.

To lærere har i dette jubilæumsår fået mulighed for at tage et mastermodul i It-didaktisk design på kandidatniveau, hvor de, som skolen, får mulighed for

I 2012 vandt elever fra 6. kl. på Grejsdal Skole innovationskonkurrencen Edison.

De havde udviklet et koncept omkring store drivhuse, som skal placeres forskellige steder i Vejles byrum og give borgerne grønne oplevelser.

Foto: Grejsdal Skole.

35

at få vigtig up-to-date evidensbaseret viden. I de følgende år følger resten af personalet trop, så vi i endnu højere grad, bliver rustet til fremtiden. Eleverne på Grejsdal Skole er klar til digitalisering! De håndterer iPad’en med den største logik, de er på Instagram, lægger videoer på Facebook og Youtube – hvad vi tidligere har oplevet af navigations-problemer, er ikke længere eksisterende og skaber muligheder af hidtil ukendt karakter – hvis bare de har lærere og pædagoger til at guide dem.

For at styrke det pædagogiske grundlag yderligere, er vi blevet enige om, at ensrette vores pædagogiske tilgang fremadrettet. Dette sker primært for at sikre et godt arbejdsklima, hvor vi alle arbejder ud fra en fælles pædagogisk grundantagelse.

Selvom samfundet ændrer sig, vil børnene forsat skulle lære basale færdigheder, såsom at kunne læse, regne og skrive – dette skal blot foregå på et højere niveau end tidligere. Ydermere er sprog en vigtig parameter i fremtidens skole – derfor har vi fra dette skoleår introduceret faget engelsk fra 1. klasse.

36

Som tidligere nævnt arbejder vi på Grejsdal Skole på at skabe en fælles grundforståelse, der tydeliggør, at det i skolen anno 2013 er nødvendigt at udvikle innovative og kreative kompetencer, så svar på problemer ikke bliver svar på gårsdagens problemer, men på morgendagens. Herved forsøger vi at sikre, at vores elever i fremtiden er med til at skabe et bæredygtigt Danmark.

Denne vision er dog kun mulig, hvis eleven og kulturen omkring denne, bliver skabt af lærere, pædagoger, skoleledelse, forældre og samarbejdspartnere i fællesskab.

Grejsdal Skole kan blive en af de første skoler i landet, der udvikler et nyt og sammenhængende værdisæt med afsæt i den digitale virkelighed. Vi er godt i gang med at forberede en køreplan for hvordan vi over de kommende år får udviklet Grejsdal Skole på en måde, så vi kan favne og videreudvikle de fantastiske kompetencer, som den nye elev bærer med sig i rygsækken – på den første skoledag.

Det er med stolthed, at jeg ønsker Grejsdal Skole tillykke med de 100 år.

Uffe Carlsen Skoleleder

GREJSDAL SKOLE · JUBILÆUMSSKRIFT · 100 ÅR

ISBN 9788798734741

GREJSDAL SKOLE · JUBILÆUMSSKRIFT

100 ÅR