VORES PROGRAM 2015
VI DEBATTERER
D. 11. - 14. JUNI 2015
Fredag d. 12 juni - kl.15.00
vores program 2014
DØMT TIL EN TILVÆRELSE UDEN FOR ARBEJDSMARKEDET
GIV ARBEJDET TIL DE SYGE Lørdag d. 13 juni - kl.10.00
KAN VI UNDGÅ TVANG I PSYKIATRIEN?
Behandling af borderline på Granhøjen På Granhøjen har man i mere end tyve år haft succes med... læs mere side 2
Foto: Knud Kølh
Kom til debat om psykiatri på Folkemødet
Udviklingsprojekt
styrker socialpsykiatrien i Grønland Omsorgssvigtede
Psykisk sårbare er en sjælden stemme i den offentlige debat. På Folkemødet på Bornholm den 11. – 14. juni vil ”Psykiatriens Telt” igennem fire dage sætte vilkårene for psykisk og socialt udsatte til debat. Vi har inviteret organisationer og debattører inden for psykiatrien til både at debattere og dele viden og erfaringer. Vi vil gerne benytte lejligheden til også at invitere dig til at besøge Psykiatriens Telt. I vores telt kan du møde eksperter, politikere og fagpersoner inden for psykiatrien. Du kan få lejlighed til både at høre om
erfaringer, ideer og visioner, samt til selv at stille spørgsmål til debattørerne. Psykiatriens Telt arrangerer blandt andet debatter om den stigende brug af tvang i psykiatrien og om beskæftigelse af psykisk sår-
bare. Du kan også høre om behandling af piger med diagnosen borderline, sociale udviklingsprojekter og arbejdet med børn og unge i misbrugsfamilier. Se det fulde program på bagsiden af avisen.
grønlandske børn og unge venter op til 6 år på psykiatrisk udredning, og i 2011 var der 22 børn på venteliste... læs mere side 5
Vi skal bryde
fordommene Virksomhederne skal
Psykiatriens Telt finder du ved Kirkepladsen på pladsen K2.
tage et ansvar, hvis det skal lykkes at få endnu flere mennesker med psykiske lidelser ud på arbejdsmarkedet... læs mere side 7
Tvang i psykiatrien At tvinge mennesker til behandling er altid en sidste udvej. Men trods et stort politisk ønske om at minimere brugen af tvang i psykiatrien, går det stadig den forkerte vej, og brugen af tvang stiger.
Debat: lørdag d. 13 juni, kl. 10.00 – 10.45
I foråret 2014 kom den seneste opgørelse over anvendelsen af tvang i psykiatrien i Danmark. Den viser, at der trods mange års fokus på tvang i psykiatrien, har været en stigning i stort set alle former for tvang i perioden 2001-2013. Men hvad bliver der gjort ved denne udvikling? Og hvad kan der gøres?
Debatten om brugen af tvang inden for psykiatrien har længe haft den præmis, at problemet findes i selve anvendelsen af tvang, at der i stedet for tvang kan findes en anden løsning, og at tvangen er unødvendig og måske udtryk for manglende kompetencer i situationen. Men er det rigtigt? Er en patient farlig for sig selv
og sine omgivelser vil det så ikke være uansvarligt ikke at anvende tvang? Det og meget andet sætter vi fokus på i Psykiatriens Telt, når vi lørdag den 13. juni kl. 10.00 afholder debat om brugen af tvang i psykiatrien. Mød psykiater Henrik Day Poulsen, der sagde sit arbej-
de på den lukkede afdeling op pga. utilstrækkelige regler om muligheden for tvangsmedicinering. Du kan også møde Kit Kjærsgaard, som er sygehuschef på det private psykiatriske hospital Skovhus Privathospital, hvor de, grundet lovgivning, ikke må anvende tvang og derfor må tænke i alternative løsninger.
1
2
Behandling af borderline på Granhøjen - Vi ordinerer det, der sker!
På Granhøjen har man i mere end tyve år haft succes med at behandle mennesker med diagnosen borderline. En af grundtankerne ved behandlingen er, at man ordinerer det, der sker. Det giver eksempelvis mulighed for at tale med beboerne om adfærd og handlemønstre, før de fører handlingerne ud i livet. ”Når vi siger, at vi på Granhøjen ordinerer det forventede, så mener vi, at vi taler om det, der kommer til at ske, inden det sker,” fortæller Maj-Britt Wold Skødt, projektmedarbejder på Rørmosegård. Rørmosegård er et af Granhøjens midlertidige botilbud til voksne mellem 18 og 30 år med diagnosen personlighedsforstyrrelse af borderlinetypen. Denne form for dialog bruger personalet blandt andet i forhold til selvskadende adfærd ”Vi oplever ofte, og det har vi erfaring for, at de fleste behandlere oplever, at den selvskadende adfærd opstår lige før eller lige efter, personalet skulle være gået fra bostedet. Det vi gør, er at åbne muligheden for at beboeren kan handle anderledes, ved at sige: ”I stedet for at skære i dig selv, når jeg kører, kan du så ikke gøre det nu, så jeg kan hjælpe dig bagefter?” Det giver muligheden for at tale om og reflektere over adfærden, inden den kommer til at ske. Samtidig giver det rum til at tale om, hvordan personen kan håndtere situationen uden at skade sig selv. Det lyder måske paradoksalt, men vi intervenerer i fremtiden ved sprogligt at ita-
lesætte det, der sker,” forklarer Maj-Britt Wold Skødt. Behandling af borderline er komplekst
På Grønhøjen indbefatter behandlingen blandt andet mentalisering, narrativ terapi, systemisk teori, paradokstænkning, beskæftigelse og struktur.
åbner nemlig for andre handlemuligheder end historien om, at jeg er doven”, forklarer Maj-Britt Wold Skødt og fortsætter, ”På Granhøjen giver vi plads til og anerkender, at den selvskadende adfærd sker, og derfor ender handlingen med ikke at blive ført ud i livet”.
Hvad er borderline?
Den officielle diagnose er emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderlinetypen. I praksis kan det ofte ses ved, at man fralægger sig ansvar, ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger, og det kan være svært
rent socialt og følelsesmæssigt at ”læse” sig selv eller andre. Følelsen af at være forladt og tomheden er ofte overvældende. Man kan gå til yderligheder for ikke at blive forladt eller for at føle noget overhovedet. Personer, der har borderline, handler ud fra et sort og hvidt billede af deres omgivelser og relationer. Deres tanker bliver sandheden, og det fører ofte til misforståelser.
Personer med borderline har problemer med humørsvingninger og følelsesudbrud. Man kan have mange skiftende, intense forhold til andre mennesker og oplever ofte afhængighed af venner og familie. Man kommer ofte ud i konflikter og oplever at forventninger skuffes. Svingningerne kan medføre store skift fx fra at være i meget tætte relationer med andre til kraftig afstandstagen over for andre.
Mentalisering er evnen til at være bevidst om, at mentale tilstande ligger til grund for vores adfærd.
”På Granhøjen arbejder vi med at fremme mentaliseringen hos mennesker med borderline. Mentalisering er nemlig en helt vital evne for, at man kan udvikle vedvarende meningsfulde relationer og have en stabil selvfølelse,” fortæller Maj-Britt Wold Skødt. I behandlingen på Granhøjen anvendes den narrative tilgang også. Det betyder, at man som behandler fastholder en nysgerrighed i den anden person: ”Man kan sige, at vi leder efter alternative fortællinger, som ikke understøtter den altoverskyggende problemhistorie, som vores beboere ofte har med sig. En ny historie om at være mødestabil på arbejde
”Man kan sige, at vi leder efter alternative fortællinger, som ikke understøtter den altoverskyggende problemhistorie.”
Kom forbi Psykiatriens Telt fredag den 12. juni kl. 10 for at høre Maj-Britt Wold Skødt fortælle mere om, hvordan de behandler borderline personlighedsforstyrrelse på Granhøjen.
Maj-Britt Wold Skødt, projektmedarbejder på Granhøjen
Meningsmålinger i Psykiatriens Telt En meningsmåling er karakteriseret ved at være en stikprøveundersøgelse, hvor et ’repræsentativt’ udvalg af borgere spørges om deres holdning til et givent emne. I Psykiatriens Telt bliver den overordnede ramme psykiatri. Hver dag vil det være muligt at forholde sig til forskellige spørgsmål, der tager afsæt i problematikker inden for psykiatrien. Resultatet, for den enkelte dags meningsmåling, vil sidst på dagen blive offentliggjort på Granhøjens Facebookside, der kan findes under www. facebook.com/Granhøjen-Spe-
cialpsykiatrisk-Behandling. Meningsmålingerne vil dog ikke være hemmelige. I løbet af dagen er det nemlig muligt at følge meningsmålingens udvikling i Psykiatriens Telt, via tre glassøjler der er placeret centralt i teltet. Hensigten med at skabe en meningsmåling i Psykiatriens Telt, er at
give Folkemødets deltagere en mulighed for at udtrykke deres generelle holdning til emner om psykiatri. Vi supplerer deres holdninger med fagpersoner og politikeres bud på effektivisering inden for økonomi, tvang og behandling gennem debatterne. De emner som danner rammen for meningsmålingerne er således tæt forbundet med de enkelte dages debatter, som dagligt kommer til at udspille sig i Psykiatriens Telt.
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:
Katja Kjærsgaard, kak@granhojen.dk TEKST OG REDIGERING:
Camilla Lykke Nielsen, Eva Albæk, Katja Kjærsgaard GRAFIK:
Sandy Stammis AVISEN ER UDGIVET AF:
3 vi debatterer
Giv arbejdet til de syge - debat i Psykiatriens Telt
Når mennesker i Danmark bliver ramt af psykiske lidelser, er det næsten det samme som at blive dømt til en tilværelse uden for arbejdsmarkedet. Fordomme og ufleksible rammer betyder, at mange psykisk sårbare mennesker, der gerne vil arbejde, må se sig sat ud på et sidespor. Når vi skal have flere psykisk syge i arbejde, handler det så ikke først og fremmest om at vende blikket væk fra de mennesker, det
handler om, og i stedet ændre på både behandlingen og arbejdsmarkedet? ”Hvis arbejde skulle være så sundt, så giv det til de syge”. Mange kender komikeren Jacob Haugaards gamle citat, som nok mest var ment som en sjov bemærkning. Men der
er en alvorlig sandhed bag citatet. Det er i hvert fald meget ofte usundt ikke at have et arbejde. Alt for mange mennesker med psykiske lidelser er sat uden for arbejdsmarkedet. En ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at hvor
Kom og hør debatten, når Jakob Scharff, Markedschef i Dansk Erhverv, Rasmus Baslev, Hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Socialrådgiverforening, Helene Hvid, leder af Granhøjens Rehabiliterings- og Aktivitetscenter og Kristian Bennedsen, Næstformand i SIND stiller skarpt på beskæftigelse som en del af behandlingen i Psykiatriens Telt fredag den 12. juni kl. 15.00
hver fjerde person mellem 16 og 64 år med en psykisk lidelse var i job sidste år, var flere end tre fjerdedele af hele befolkningen i arbejde. Og tidligere på året viste en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening og Sundhedsministeriet, at kun 28 procent af de danskere mellem 18 og 65 år, som var i kontakt med et psykiatrisk sygehus i 2013, var i beskæftigelse eller under uddannelse i størstedelen af året. For befolkningen generelt var 79 procent i arbejde. Alle kan hurtigt blive enige om, at det tal er for lavt, men hvad kan vi gøre ved det? Og hvad bliver der gjort?
Tvang kan være omsorg for patienten Tvang kan ikke undgås i psykiatrien. Korrekt og hurtig behandling er vigtigere end at minimere brugen af tvang i psykiatrien. Det mener psykiater, Henrik Day Poulsen, der sætter et tykt spørgsmålstegn ved regeringen og Danske Regioners målsætning om at halvere brugen af tvang frem til 2020. Han mener, at det er uforsvarligt overfor både patienter og personale og at patienter, på grund af reglerne for tvangsmedicinering, må vente ugevis på at få vigtig medicinsk behandling. Henrik Day Poulsen er selvstændig psykiater med en lang fortid i det offentlige system, senest på den psykiatriske afdeling på Bispebjerg Hospital. Vi skal tilbage til 2014 for at finde årsagen til, at Henrik Day Poulsen forlod den offentlige psykiatri. En patient på afdelingen var nær blevet slået ihjel efter et overfald af en svært psykotisk medpatient, som ikke fik medicin. Denne patient havde akut brug for antipsykotisk medicin, og Henrik vidste, at han var til fare for både sig selv, de andre patienter og personalet uden medicinen. Men han kunne intet gøre. Ugevis venten på vigtig behandling
”Dette var et helt unødvendigt overfald. Hvis vi havde kunnet behandle patienten medicinsk, kunne vi have undgået denne episode, som jo ikke kun går ud over offeret, men også patienten selv, der pludselig også bliver kriminel,” siger Henrik Day Poulsen. Patientens forhistorie minder, ifølge Henrik Day Poulsen, om mange andre lignende sager, hvor patienter venter ugevis på vigtig behandling. Når en patient skal tvangsmedicineres, skal personalet, ifølge loven, gøre patienten opmærk-
som på muligheden for at klage til patientklagenævnet. Det gør langt de fleste patienter, og herefter følger 2 – 4 ugers behandlingstid i nævnet. Det er den sagsbehandlingstid, som Henrik Day Poulsen mener, efterlader patienter og behandlere i en uholdbar situation. ”Vi vil selvfølgelig helst undgå at tvangsmedicinere. Men desværre er det en del af en psykose, at man ikke selv opfatter sig som syg. Derfor vil patienten ofte heller ikke modtage medicinen og vælger at klage. Jeg har intet imod klagemuligheden, men hvorfor skal det i en så akut situation tage op til en måned at afgøre, om vi må behandle patienten?,” spørger Henrik Day Poulsen, der har oplevet konsekvenserne ved ventetiden. ”Når patienterne bliver indlagt, er de meget dårlige. Deres tilstand kræver akut medicinsk behandling. Når vi ikke kan behandle dem, forværres deres situation meget hurtigt. Ofte ender det jo med, at patienten må bæltefikseres af hensyn til egen, personalets og øvrige patienters sikkerhed. Eller det ender i et voldeligt overfald på
medpatienter eller personale,” siger Henrik Day Poulsen. Han mener, at patientklagenævnet må træde til dagen efter en klage i forbindelse med tvangsmedicinering.
Poulsen og fortsætter: ”Det er helt uansvarligt, at politikerne og Sundhedsstyrelsens jurister vil blande sig i en lægefaglig vurdering. Men jeg tror, at den megen debat om overmedicinering og det politiske ønske om mindre tvang, i sidste ende fører til mere tvang som bæltefiksering og med en utryg hverdag på de psykiatriske afdelinger til følge, fordi patienterne uden den
nødvendige medicin bliver så dårlige.” Samfundets ansvar
Det er regeringens mål, at antallet af bæltefikseringer skal halveres i 2020. Henrik Day Poulsen mener, at politikerne og til dels medier skal stoppe det ensidige fokus på tvang og medicinering. ”Jeg tror ikke, at der bliver brugt tvang i situationer, hvor
det ikke er nødvendigt, så jeg mener ikke, at det voldsomme fokus på at sænke tvangen i psykiatrien er rigtigt. Jeg tror, det er langt vigtigere at sikre, at patienterne hurtigt får den rigtige behandling. De er syge, og en del af deres sygdom er, at de ikke vil modtage behandling. Derfor skal vi som behandlere og samfund tage det ansvar,” siger Henrik Day Poulsen
Frygt for medicinering
En hurtigere behandling i patientklagenævnet er dog ikke nok, ifølge Henrik Day Poulsen. Han mener, at patientklagenævnet har lagt en ny praksis, hvor de gør det endnu sværere at tvangsbehandle, og hvor nævnet, efter vejledning fra Sundhedsstyrelsen, fastsætter nogle doser, der ikke er tilstrækkelige. ”Der er opstået en frygt for medicinering. Nævnet godkender ikke de vurderinger, vi har med behovet for medicin, men ud fra hvad en normal patient skal have. Men de patienter, der er svært psykotiske er ikke ’normale’. Ved at underkende vores faglighed – ud fra en skrivebordsvurdering med baggrund i vejledninger fra Sundhedsstyrelsen – sætter man hele vores faglighed til side og lader jurister og i sidste ende politikere være psykiatere,” siger Henrik Day
Henrik Day Poulsen debatterer tvang i Psykiatriens Telt lørdag den 13. juni kl. 10.00 – 10.45.
”Når patienterne bliver indlagt, er de meget dårlige. Deres tilstand kræver akut medicinsk behandling.”
Henrik Day Poulsen, selvstændig psykiater
4
Psykiatriens Telt – et initiativ af Granhøjen og Skovhus Privathospital Psykiatriens Telt er grundlagt af Granhøjen og Skovhus Privathospital med det formål at sætte fokus på psykiatrien og det specialiserede socialområde. ”Psykiatri er et bredt begreb, og med Psykiatriens Telt ønsker vi at skabe et debattelt, der kan skabe rammerne for dialog, viden og erfaringsudveksling på hele psykiatriområdet”, siger Granhøjens forstander, Grete Mikkelsen. Psykiatriens Telt danner henover Folkemødet rammerne for
debatter om frihedsberøvelse, beskæftigelse, behandling og tabuer i psykiatrien. Granhøjen og Skovhus har siden efteråret 2014 forberedt sig til Folkemødet 2015 og glæder sig rigtig meget til at slå dørene til Psykiatriens Telt op med en masse spændende debatter og oplæg. ”Vi ser frem til nogle spændende dage
og til at få muligheden for at møde en masse forskellige mennesker”, fortæller Grete Mikkelsen.
kiske funktionsnedsættelser. Beskæftigelsen og botilbuddene udgør kernen i Granhøjens sociale og terapeutiske arbejde, hvor voksne og unge med psykiske og sociale problematikker kan genfinde roen og troen på fremtiden.
Hvem er Granhøjen?
Granhøjen består af en række forskellige bo- og beskæftigelsestilbud og er målrettet borgere, som er psykisk sårbare samt har fysiske og/eller psy-
Beskæftigelse og motivation
Granhøjen har en bred vifte af beskæftigelsestilbud, der gør, at det altid er muligt at skræddersy tilbuddet, så det pas-
ser til den enkeltes behov og funktionsevne. Det kan være alt lige fra et job som blomsterbinder eller butiksmedarbejder til mere hårdt fysisk arbejde, hvor der skal bygges legepladser, kløves brænde eller arbejdes i en frugtplantage. Granhøjen sørger for at beskæftigelsen hele tiden bliver justeret og tilpasset den enkelte person og hans/hendes interesser og udvikling. Der bliver derfor lagt stor vægt på, at der er et tæt samarbejde mellem beskæftigelse, behandling og botilbud. På Granhøjen samarbejder man med Hotel du Vest og Nygårdens Gårdbutik, der begge er socialøkonomiske virksomheder. Hvem er Skovhus Privathospital?
Skovhus Privathospital er Danmarks eneste private psykiatriske hospital med en fast stab af psykiatere og psykologer. Det professionelle team på Skovhus Privathospital til-
byder et alternativ til eksisterende udrednings-, rehabiliterings- og behandlingstilbud i den offentlige sektor. Mennesket er i fokus
På Skovhus Privathospital er det mennesket, der er i fokus - ikke diagnosen. Selv om vi i det daglige arbejder med diagnoser, mener vi ikke, det er eneste vej frem. Det er blot redskaber, som gør det nemmere for det professionelle behandlingspersonale at forstå hinanden. På Skovhus Privathospital får man en ny chance for at skabe sig en anden identitet. Et menneske er så meget andet end en diagnose. Det er det ”andet”, vi på Skovhus Privathospital lægger kræfter i at finde frem. Behandling uden ventetid
Skovhus Privathospital er en del af det frie sygehusvalg. Der er ingen ventetid, og du kan derfor komme i behandling fra dag til dag.
Kig forbi Psykiatriens Telt fra torsdag den 11. juni til og med søndag den 14. juni. Du finder os på Kirkepladsen på plads K2, hvor du har mulighed for at få en snak eller stille spørgsmål til medarbejdere fra Granhøjen og Skovhus Privathospital. Du kan også deltage i dagens meningsmåling eller prøve på egen krop, hvordan det er at være stemmehører i vores 3D-lydsimulator.
De gør en forskel for unge, der er vokset op i misbrugsfamilier 120.000 børn i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer og bliver tvunget til at blive alt for hurtigt voksne. De har også 2½ gang større risiko for at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling, cirka dobbelt så stor risiko for at begå selvmord og cirka en tredjedel udvikler selv et alkohol- eller stofmisbrug, når de bliver voksne. Det er en statistik, som TUBA forsøger at være med til at vende. TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere. Hvert år hjælper TUBAs medarbejdere tusindvis af unge i alderen 14-35 år, der vokser eller er vokset op i hjem med alkoholeller stofmisbrug. Hjælpen be-
står blandt andet af terapeutisk rådgivning og individuel og gruppeterapi. Du kan høre mere om det psykoterapeutiske arbejde med de unge, brugen af FIT feedback (Feedback Informed Treatment) og validerede skalaer i
Kom forbi Psykiatriens Telt torsdag den 11. juni kl.17.30-18.00. Her vil Alex Kastrup Nielsen, faglig chef i TUBA fortælle om det psykoterapeutiske arbejde med unge i misbrugsfamilier.
terapi og rådgivning, når Alex Kastrup Nielsen, faglig chef i TUBA, holder oplæg i Psykiatriens Telt torsdag den 11. juni kl.17.30-18.00. TUBA er en selvstændig organisation ejet af Blå Kors Danmark. Hos TUBA er hjælpen gratis, og alle ansatte og frivillige har tavshedspligt. Derudover tilbyder TUBA onlinerådgivning, kurser og foredrag til fagpersoner og skoleklasser.
Vidste du at…
Cirka en tredjedel af voksne børn fra familier med alkoholmisbrug oplever psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser? Voksne børn til en alkoholmisbruger har en brugsrate af sundhedssystemet, som er op til fire gange større end almenbefolkningen?
5 vi debatterer
Udviklingsprojekt styrker socialpsykiatrien i Grønland Omsorgssvigtede grønlandske børn og unge venter op til 6 år på psykiatrisk udredning, og i 2011 var der 22 børn på venteliste til en institutionsplads i Grønland, og cirka 40 børn boede på institutioner i Danmark. Denne statistik forsøger et dansk udviklingsprojekt at være med til at vende. Det grønlandske selvstyre har fået udarbejdet en rapport, der viser, at de grønlandske institutioner både mangler pladser og de faglige kompetencer, der skal til for at kunne løse deres egne sociale problemer. I januar 2013 startede den danske fond Kanonen en døgninstitution i Grønland for svært utilpassede og udadreagerende børn og unge, som et led i at styrke socialpsykiatrien i Grønland. Institutionen hedder Orpigaq og er et femårigt udviklingsprojekt. Målet er at hjælpe anbragte børn og unge i alde-
ren 10-18 år og at uddanne og kompetenceudvikle de grønlandske medarbejdere. Det er meningen, at de efter oplæringsperioden selv er i stand til at overtage institutionen og drive den videre på egen hånd. Det betyder også, at der på sigt skal sendes færre grønlandske børn til behandling i Danmark, fordi de kan blive behandlet i deres eget nærmiljø. Orpigaq har plads til ti beboere fordelt på to afdelinger, og der er aktuelt indskrevet ti unge mellem 13 og 16 år. I dag drives institutionen med en blanding af danske og grøn-
landske medarbejdere. De danske medarbejdere arbejder på skiftehold ligesom borebisserne på en boreplatform - 28 dage i Grønland og derefter 28 fridage i Danmark. ”Det er og har været et både spændende og udfordrende projekt. Vi har også mødt udfordringer, som vi slet ikke havde drømt om”, fortæller Trine H. Pfeiffer, direktør for fonden Kanonen. Mød Trine H. Pfeiffer i Psykiatriens Telt, når hun lørdag den 13. juni kl. 12.00-12.30 fortæller om udviklingsprojektet i Grønland. Trine er direktør for fonden Kanonen, der står bag projektet. I oplægget fortæller hun om de udfordringer og barrierer, man møder, når man starter et udviklingsprojekt i en anden kultur, og de tilpasninger, som har været nødvendige undervejs.
3D lyd - Oplev at være stemmehører
Psykisk sygdom forkorter livet – men er det nødvendigt?
Hvordan er det at være stemmehører eller skizofren og hvad vil det sige hele tiden at høre stemmer inde i hovedet? – Det kan være svært at forstå for udeforstående. Derfor har Psykiatriens Telt forsøgt at imitere oplevelsen gennem 3D lyd.
Det er et kendt faktum, at psykisk sygdom forkorter livet. Psykisk syge lever i gennemsnit 20 år kortere end andre mennesker. Undersøgelser viser, at psykisk syge, der får psykofarmaka, i gennemsnit lever 2 år mere end de, der ingen medicin får – så det er altså ikke medicinen, der tærer på deres levetid. Faktisk er det paradoksalt nok oftest et dårligt fysisk helbred, der tager livet af de psykisk syge. Men er det nødvendigt – og kan der gøres noget?
Ja, lyder det entydige svar fra de to oplægsholdere i Psykiatriens Telt psykiater Bjørn Kaldan og sygehusdirektør på Skovhus Privathospital Kit Kjærsgaard. Kom og hør mere, når de fortæller om deres erfaringer med behandlingen af psykisk syge patienter, og hvad man kan gøre for at forøge deres middellevetid. Oplæg i Psykiatriens Telt fredag den 12. juni kl. 13.00-13.30
Vidste du at: • • • •
Under hele Folkemødet er det muligt at sætte sig i den varme stol i Psykiatriens Telt, hvor en forholdsvis simpel opgave skal løses alt imens, at man er iført et sæt høretelefoner. Det kan være svært at forstå, hvad det vil sige at høre stemmer, og vi ønsker derfor at prøve at skabe forståelse og sætte fokus på problematikken, ved at man på sin egen krop kan prøve, hvordan det føles. At høre stemmer kan forstås
meget bredt. Ofte kender man måske situationen, hvor man taler lidt til sig selv, mens en opgave løses, eller en stemme i hovedet siger: ”Nu skal du altså også have klaret opvasken”. Men hvis disse stemmer nu antager en personlighed og en mere dominerende rolle inde i hovedet, så kan det være svært at holde fokus og bevare den virkelighedsopfattelse, som ens medmennesker også kan genkende.
Stemmerne i vores 3D lyd simulator er primært irriterende og forstyrrende, men ofte så oplever mange psykisk syge, at stemmerne er ondskabsfulde og lokkende i forhold til at være selvskadende. Og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at vi kan tage høretelefonerne af, men mange har dem altid på.
Rygere i gennemsnit lever 10 år kortere. Stofmisbrugere i gennemsnit lever 40 år kortere. Psykisk syge i gennemsnit lever 20 år kortere. Socialt udsatte i gennemsnit lever 22 år kortere.
Social innovation og brugerindflydelse Der bliver sat fokus på social innovation, når Socialt Udviklingscenter, også kendt som SUS, besøger Psykiatriens Telt. SUS arbejder med social innovation og sociale opfindelser. De udvikler og samarbejder om projekter og indsatser, der er med til at skabe bedre livsvilkår for socialt udsatte og sårbare mennesker og et godt arbejdsmiljø for medarbejdere. Kom og bliv klogere på de mange muligheder når Sussi Maack, der er chefkonsulent hos SUS, torsdag den 11. juni kl. 15.30-16.00 holder oplæg i Psykiatriens Telt og sætter fokus på brugerindflydelse og mennesker med psykisk sårbarhed.
6
Et besøg værd!
FAKTA OM SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv på almindelige markedsvilkår med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål. En socialøkonomisk virksomhed er overordnet tegnet ved, at den: • Løfter sociale, miljømæssige eller sundhedsmæssige opgaver – for eksempel ved at inkludere handicappede, psykisk syge, hjemløse eller andre grupper, som er svære at integrere på det ordinære arbejdsmarked. • Har et salg af ydelser og/eller produkter. • Er uafhængig af det offentlige – virksomheden har eget cvr nummer og fungerer uden offentlig indflydelse på ledelse og drift. • Geninvesterer et eventuelt overskud i virksomheden og formålet. Foto: Nygårdens Gårdbutik og Frugtplantage
Indretning i Psykiatriens Telt Hvordan gør man et almindeligt hvidt telt med asfalt-gulv til et hyggeligt og spændende debatområde, som kan danne rammerne for Psykiatriens Telt på Folkemødet? Det var den socialøkonomiske virksomhed, Nygårdens Gårdbutik, slet ikke i tvivl om. Nygårdens Gårdbutik har rigtig mange dekorative indretningsforslag og tilbød derfor at udlåne alt fra blomster til krukker og møbler. Psykiatri-
ens Telt kan derfor igen i år slå dørene op til flotte rammer. Nygårdens Gårdbutik ved Nykøbing Sj. er en socialøkonomisk virksomhed. Det betyder at nogle af medarbejderne er socialt udsatte voksne, som er
psykisk sårbare og kan have sociale problemer. Nygårdens Gårdbutik danner således rammen om disse menneskers virkelighedsnære beskæftigelse og aktivering. Nygårdens Gårdbutik ligger lige uden for byskiltet til Ny-
Life is a state of mind
Det at være heldig handler ikke altid om at være på det rette sted på det rette tidspunkt, men måske i højere grad om at være i den rigtige sindstilstand. Det som vi får ud af vores liv, er således ofte meget afhængig af vores tilgang til livet, det betyder at vi også er i stand til at ændre vores indstilling og blive mere lykkelige. Granhøjen har derfor udformet nogle postkort, der netop har til hensigt at skabe fokus på, at vi
selv vælger hvilken indstilling vi har til livet. Vi har ikke alle fået de samme værktøjer til at starte livet med, men hvordan vi bruger dem som vi har, er helt op til os selv. Postkortenes statements indeholder derfor budskaber som, at der er vigtigt at tro på sig selv, og at
anerkende vores medmennesker og deres gerninger, ikke at give op, men at prøve nye vej for at nå målet. Og derigennem skabe en mere positiv indstilling, så livet ikke kun bliver præget af hverdagens stress.
Postkortene kan hentes gratis i Psykiatriens Telt
købing Sj., og her findes der alt fra brugskunst og lækkerier til ganen til spændende udendørsaktiviteter for hele familien, hvor det også er muligt at hilse på gårdens forskellige dyr. Nygårdens Gårdbutik har kort sagt noget for de fleste. Men for Nygårdens Gårdbutik handler de mange muligheder ikke kun om at tiltrække kunder, men i lige så høj grad om at skabe meget alsidige arbejdspladser til mennesker, der er psykisk sårbare, hvoraf
en stor gruppe bor i botilbud eller i selvstændige boliger på Granhøjen. Socialøkonomiske virksomheder er begyndt at få et større indpas i Danmark - ikke mindst pga. et stigende fokus fra politikere og medierne. Socialøkonomiske virksomheder giver nemlig mulighed for at koble erhvervsdriften med samfundsmæssige udfordringer. Og det er særligt denne
kobling, der gør socialøkonomiske virksomheder til det nye ”sort”. Dette skyldes, at socialøkonomiske virksomheder har et særligt potentiale for at opkvalificere og inkludere udsatte personer i beskæftigelse og herigennem bidrage til, at flere udsatte grupper får fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og frihed og selvstændighed til at leve et meningsfuldt liv.
7 vi debatterer
Det er vigtigt at have noget at stå op til Alle mennesker har brug for mening i tilværelsen og for at opleve succes. På Granhøjen har vi den indstilling, at alle mennesker er noget andet og mere end deres problemer. Vi anerkender, at alle har brug for at være vigtige og værdifulde for andre mennesker. Vi anvender beskæftigelse og aktivering som en væsentlig del af vores behandling på Granhøjen. Beskæftigelsen giver mulighed for at opleve succes og være en del af et fællesskab og være betydningsfuld for andre, og det er utrolig vigtigt i forhold til at styrke sin identitet som værende mere og andet end sin sygdom. Det betyder ikke, at problemerne forsvinder, men succeserne og de alternative historier er med til at give den enkelte nye perspektiver på livet, som frigiver energi til at handle og tænke anderledes. I begyndelsen kan det være krævende blot at stå op om morgenen og eksempelvis have ansvaret for at tænde for varmen. Men samtidig oplever de fleste mennesker en vigtig følelse af at være betydnings-
fulde, fordi det at tænde for varmen også har betydning for de øvrige beboere i huset. Ved at skabe overskuelige delmål, der hele tiden justeres i takt med den enkeltes ressourcer og udvikling, skabes der små og meget betydningsfulde succeser. Det er derfor afgørende, at de sociale eller arbejdsmæssige sammenhænge altid er tilpasset den enkeltes aktuelle udviklingstrin.
beboere har en meningsfuld beskæftigelse og får en anden identitet end at være psykisk syg. Det betyder både en større livskvalitet og et mindre medicinforbrug. Beskæftigel-
se handler nemlig ikke altid blot om at bidrage til samfundet på det ordinære arbejdsmarked med skattebetalinger og produktion til følge, men i høj grad også om livskvalitet.
Rundt om i Danmark skyder flere og flere socialøkonomiske virksomheder op.
I dag har Granhøjen mere end 120 beboere, der er psykisk og socialt udsatte. Vi bruger netop beskæftigelse som en aktiv del af behandlingen. Men vi oplever også, at det ordinære arbejdsmarked har svært ved at rumme mennesker med psykiske lidelser. Derfor har vi oprettet egne socialøkonomiske virksomheder, hvor vi kan tilbyde beskæftigelse lige fra to timers pasning af en hest til skovarbejde eller servering på vores café og hotel. Vores
Virksomhederne tilbyder beskæftigelse til mennesker, der er psykisk og socialt udsatte. Her handler beskæftigelse ikke kun om kroner og ører men om en god tryg og stabil tilværelse. Hvad betyder beskæftigelsen for de psykisk og socialt udsatte? Hvordan får vi skabt endnu flere socialøkonomiske virksomheder, og hvordan kan de socialøkonomiske virksomheder også blive en gevinst for et lokalsamfund? Hør en samtale mellem direktør i LOS Michael Graatang og Helene Hvid, der er leder af Granhøjens Rehabiliterings- og Aktivitetscenter, når Psykiatriens Telt sætter fokus på beskæftigelse og socialøkonomiske virksomheder lørdag den 13. juni kl. 15.00-15.45
Mød Helene Hvid, leder af Granhøjens Rehabiliterings- og Aktivitetscenter, og hør mere om erfaringerne med beskæftigelse af psykisk syge, når hun holder foredrag i Psykiatriens Telt søndag den 14. juni kl. 12.00
Vi skal bryde fordommene Virksomhederne skal tage et ansvar, hvis det skal lykkes at få endnu flere mennesker med psykiske lidelser ud på arbejdsmarkedet. For beskæftigelse af psykisk syge skal være reel beskæftigelse og ikke aktivering. Det mener Rasmus Balslev, der er hovedbestyrelsesmedlem i Socialrådgiverforeningen. Han debatterer beskæftigelse i Psykiatriens Telt fredag den 12. juni kl. 15.00 på Folkemødet. Tidligere på året viste en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening og Sundhedsministeriet, at kun 28 procent af danskere – mellem 18-65 år, som var i kontakt med et psykiatrisk sygehus i 2013 – var i beskæftigelse eller under uddannelse i størstedelen af året. Tilsvarende lå tallet for befolkningen generelt, der var i arbejde, på 79 procent. ”Det både kan og skal vi gøre bedre,” mener Rasmus Balslev, der er medlem af hovedbestyrelsen i Socialrådgiverforeningen. ”Det handler i høj grad om, at vi skal have erhvervslivet til at tage ansvar. Det, som disse mennesker har brug for, er
ordinær beskæftigelse,” siger Rasmus Balslev og fortsætter. ”De har brug for at føle sig som en del af samfundet på lige fod med alle andre og ikke som en særlig gruppe. De bliver let fastholdt i billedet af dem selv som syge, hvis de er i et projekt med andre borgere med psykiske lidelser. Derfor skal det være et job med mening. Og jeg ser ingen grund til, at det ikke i langt højere grad skulle kunne lade sig gøre,” slår Rasmus Balslev fast, der mener, at en stor del af løsningen ligger i at bryde fordomme om psykisk sygdom. ”Jeg tror, at jobkandidater med en psykisk lidelse i baggagen, alt for ofte bliver sat bag i
Når socialøkonomi gør en forskel
køen – alene ud fra fordomme om deres psykiske lidelse. Vi er nok lidt bange, fordi vi oftest hører de negative historier, og vi ved slet ikke, hvilken betydning en psykisk lidelse har for deres arbejdsevne. Vi mangler at få udbredt de gode historier og fortælle, at en kollega med en psykisk lidelse, er en kollega som alle andre,” siger Rasmus Balslev. Han retter dog også fokus på egne rækker og mener, at et bedre sammenspil mellem
kommuner og erhvervsliv vil kunne gøre overgangen fra passiv forsørgelse til beskæftigelse nemmere. ”Det skal ikke være et ’enten eller’. Ind i mellem ser vi, at det går galt, når kommunerne blot slipper borgeren, så snart han eller hun får et job. Kommunerne skal vejlede både arbejdspladsen og borgeren, og sørge for at der er råd og vejledning – også selvom borgeren er ude af det offentlige forsørgelsessystem”.
Debatten ”Giv arbejdet til de syge” finder sted fredag den 12. juni 2015, kl. 15.00 i Psykiatriens Telt
8
TORSDAG 11. JUNI
FREDAG 12. JUNI
LØRDAG 13. JUNI
Kl. 10-10.30
Kl. 10.00-10.45
BORDERLINE - HVAD ER DET? OG KAN DET BEHANDLES?
Interview med • Maj-Britt Skødt, Projektmedarbejder på Granhøjen.
‘Der serveres kaffe, te og vand alle dage. Vi har dagligt spændende aktiviteter. Prøv bl.a. hvordan det er at være stemmehører.’ kl. 14.00
KAN VI UNDGÅ TVANG I PSYKIATRIEN?
Debat v/ • Henrik Day Poulsen, Overlæge i psykiatri • Karen Klint, Psykiatriordfører MF (S). • Jane Heitmann, Psykiatriordfører MF (V). • Kit Kjærsgaard, Sygehusdirektør Skovhus Privathospital.
Kl. 11.00 – 11.30
Kl. 11.00 – 11.30
Kl. 11.00 – 11.30
Kl. 13-13.30
Kl. 12-12.30
Kl. 12-12.30
Foredrag v/ • Bjørn Kaldan, Psykiater og konsulent, Aarhus Universitetshospital Risskov. • Kit Kjærsgaard, sygehusdirektør på Skovhus Privathospital.
Foredrag v/ Trine H. Pfeiffer, direktør for fonden Kanonen.
Foredrag v/ Helene Hvid, leder af Granhøjens Rehabiliteringsog Aktivitetscenter.
Kl. 14.00 – 14.30
Kl. 14.00 – 14.30
kl. 14.00
SOCIALISTISK FOLKEPARTI
PSYKISK SYGDOM FORKORTER LIVET – MEN ER DET NØDVENDIGT?
DANSK FOLKEPARTI
ORPIGAQ – ET UDVIKLINGSPROJEKT I GRØNLAND FOR UDSATTE BØRN.
ÅBNING
SOCIALDEMOKRATIET
VENSTRE
Kl. 15.30-16.00
Kl. 15.00-15.45
Kl. 15.00-15.45
Debat v/ • Jakob Scharff, Markedschef i Dansk Erhverv. • Rasmus Baslev, Hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Socialrådgiverforening. • Kristian Bennedsen, Næstformand i SIND. • Helene Hvid, leder af Granhøjens Rehabiliterings- og Aktivitetscenter.
Cafedialog m/ • Helene Hvid, leder af Granhøjens Rehabiliterings- og Aktivitetscenter. • Michael Graatang,direktør i LOS.
Kl. 17.00 – 17.30
Kl. 17.00 – 17.30
Oplæg v/ Sussi Maack, chefkonsulent hos SUS. (Socialt Udviklingscenter)
Kl. 17.00 – 17.30
RADIKALE VENSTRE
KONSERVATIVE
BESKÆFTIGELSE SOM EN DEL AF BEHANDLINGEN.
AFSLUTNING
AF FOLKEMØDET BRUGERINDFLYDELSE OG PSYKISK SÅRBARHED.
SØNDAG 14. JUNI
AF FOLKEMØDET GIV ARBEJDET TIL DE SYGE.
ENHEDSLISTEN
NÅR SOCIALØKONOMI GØR EN FORSKEL.
LIBERAL ALLIANCE
Kl. 17.30-18.00 PSYKOTERAPEUTISK ARBEJDE MED UNGE I MISBRUGSFAMILIER.
Foredrag v/ Alex Kastrup Nielsen faglig chef i TUBA. Ret til ændringer forbeholdes