DIN rapsspecialist d a n m a r k s s tæ r k e s t e r a p s p r o g r a m
rapssorter 2022 April 2022/Foto: Limagrain
sæson 2022/23 Til kommende sæson markedsfører LG 10 hybridsorter af vinterraps. Der er tale om nye sorter med topudbytter, samt velkendte sorter der har givet stabile udbytter i en årrække. Alle sorterne besidder fremragende dyrkningsegenskaber, og det er muligt at finde en sort der passer til alle forhold.
Danmarks stærkeste rapsprogram
Forholdstal for udbytte
I landsforsøgene 2021 blev LG AVIRON, LG AUCKLAND og LG AUSTIN henholdsvis nr. 1, 2 og 3 med imponerende forholdstal for udbytte på 111, 110 og 110. Nyheden LG ADONIS kom ind på en 5. plads med forholdstal 108. De velafprøvede sorter AMBASSADOR, AURELIA og ARTEMIS viste igen deres udbytte og dyrkningsmæssige stabilitet i landsforsøgene. Har du brug for en sort med resistens mod kålbrok bør du vælge LG SCORPION, og endelig introduceres yderligere to nyheder LG ATLAS og ATTICA.
115 110 105 100 95 90 85 80 75 70 65
111
111
110
109
107
106
105
103 98
Gennemsnit
2021
2020
2019
Skravering: data fra værdi-afpr.
Forholdstal for udbytte af tre års landsforsøg og værdiafprøvning for LG-sorter, der har været i forsøg i minimum to år.
Innovativ forædling er grundlaget LG’s forædling af hybridraps til Danmark sker fra forædlingsprogrammer i Tyskland, England og Frankrig. Kendetegnende for forædlingen er et højt innovationsniveau og anvendelsen af de nyeste genomiske teknikker, kombineret med lokal afprøvning af nye hybrider i egne forsøg på tre lokaliteter i Danmark. Den lokale afprøvning sikrer tilpasning til lokale dyrkningsforhold. Et godt eksempel på dette er LG AVIRON, der i 2021 for 3. år i træk er nr. 1 i landsforsøgene. Nye egenskaber udvikles løbende, og overføres til den kommercielle forædling. Det har gennem de seneste 10 år ført til introduktion af en række nye egenskaber i LG’s vinterrapssortiment. Det drejer sig om lav modtagelighed for sygdommene rodhalsråd (Phoma), kålbrok, lys bladplet og rapsrødsot, samt skulpeopsprings-resistens. Resistens mod skulpeopspring medfører en lav tendens til opspring af skulper ved modenhed. LG AUCKLAND og LG ADONIS er de første LG sorter på markedet med en meget lav modtagelighed for sædskiftesygdommen kransskimmel (Verticillium longisporum), men også den kålbrokresistente sort LG SCORPION, har en lav modtagelighed for kransskimmel. Senest arbejdes der intensivt på at forbedre rapssorternes udnyttelse af kvælstof, denne egenskab betegnes N-FLEX. N-FLEX sorterne LG AVIRON, LG AUSTIN og AMBASSADOR, har alle et lavt udbyttetab ved en under-optimal forsyning med kvælstof. Det er en vigtig egenskab, især når kvælstofprisen er høj, og den økonomisk optimale kvælstoftildeling i raps derfor er lavere end normalt. Her har N-FLEX sorterne en udbyttemæssig fordel. På de følgende sider kan du læse om sorterne i 2022 sortimentet, det drejer sig om syv kendte sorter, suppleret af tre nyheder. Efter præsentationen af sorterne følger en gennemgang af nogle særlige egenskaber der kendetegner LG’s vinterrapsprogram.
2
LG AVIRON
LG Auckland
LG Austin
LG AVIRON har en enestående udbyttestabilitet, og et udbytte der ikke fås større. Sorten har haft det største udbytte i landsforsøgene tre år i træk.
LG AUCKLAND har samme suveræne udbyttepotentiale som LG AVIRON. Med to års topudbytter i landsforsøgene og yderligere et års topudbytte i værdiafprøvningen, er sortens robusthed og stabilitet i særklasse. Frøkvaliteten er i top med en høj tusindkornsvægt og et stort olieindhold.
LG AUSTIN er en sort med et meget højt udbytte og olieindhold. Den er sortslistet med forholdstal 110 i gennemsnit af værdiafprøvningen i årerne 2019 og 2020, og den opnåede forholdstal 110 i landsforsøgene 2021. Det er et udbytte på niveau med de højest-ydende sorter i forsøgene.
Sygdomsresistens
Sygdomsresistens
Sygdomspakken er komplet med lav modtagelighed for lys bladplet, rodhalsråd og rapsrødsot. LG AUCKLAND udmærker sig særligt ved dens lave modtagelighed for sædskiftesygdommen kransskimmel, der forårsages af svampen Verticillium longisporum. Kransskimmelsvampen er i stand til at overleve 10 år i jorden, hvilket gør den til en alvorlig sædskiftesygdom i raps.
LG AUSTIN har en lav modtagelighed for sygdommene lys bladplet og rodhalsråd, og den besidder genet for resistens mod virussygdommen rapsrødsot.
Nr. 1 tre år i træk!
Top-udbytte
Lav modtagelighed for kransskimmel
Sygdomsresistens Sortens sygdomsresistens er helt i top. Modtageligheden for lys bladplet er meget lav, hvilket fremgår af SEGES opgørelse af lys bladplet i landsforsøgene 2020 og 2021. Derudover har sorten en lav modtagelighed for rodhalsråd pga. kombinationen af resistensgenerne Rlm7 og Rlm3, og endelig er der resistens mod virussygdommen rapsrødsot.
Kvælstof-udnyttelse LG AVIRON besidder N-FLEX egenskaben, det betyder at sorten har et lavt udbyttetab ved en mindre optimal kvælstofforsyning. Dette er en stor fordel ved høje priser på kvælstof, og hvor det er nødvendigt at tage et træk i kvælstofkvoten pga. vanskeligheder med at opfylde krav til arealet med efterafgrøder.
Etablering og vækst Sorten etableres med en passende plantebestand. Fremstår afgrøden tæt i efteråret, og er vejrforholdene milde bør der vækstreguleres. LG AVIRON har en hurtig etablering og god vitalitet i efteråret, hvilket giver en stor konkurrenceevne mod ukrudt, samt evne til at kompensere for angreb af skadedyr. I foråret starter væksten tidligt og sorten er blandt de tidligst blomstrende sorter. • Meget højt udbytte, nummer 1 i landsforsøgene 2019, 2020 og 2021 • Hurtig etablering og god vitalitet • Tidlig blomstring og modning • Lav tendens til lejesæd • Meget lav modtagelighed for lys bladplet • Lav modtagelighed for rodhalsråd • Skulpeopsprings-resistens • Resistens mod rapsrødsot • N-FLEX for større udbyttestabilitet
Etablering og vækst Sorten har en middel hurtig etablering i efteråret og vokser kraftigt. Tendensen til stængelstrækning er lav og vinterfastheden er god. I foråret starter væksten moderat, men blomstringen begynder alligevel tidligt. Der er tale om en høj og kraftigt voksende sort med middel risiko for lejesæd.
• Meget højt udbytte, nr. 2 i landsforsøgene 2021 • Store frø • Højt olieindhold • Meget god vinterfasthed • Lav modtageligehed for lys bladplet • Lav modtagelighed for rodhalsråd • Lav modtagelighed for kransskimmel • Skulpeopsprings-resistens • Resistens mod rapsrødsot
Standard udbytte, forholdstal
Sort
Olie, % ts
Kvælstof-udnyttelse Sorten besidder N-FLEX egenskaben, hvilket øger udbyttestabiliteten, og er en fordel i en situation med høj pris på kvælstof og i tilfælde hvor efterafgrødekravet delvis opfyldes gennem en nedsættelse af kvælstofkvoten.
Etablering og vækst Sorten har en hurtig etablering og god vitalitet i efteråret. Risikoen for strækning af vækstpunktet før vinteren er lav til medium. Kraftige afgrøder bør vækstreguleres i september. Væksten i foråret er kraftig og der er tale om en lang sort, med middel standfasthed. Blomstring og modning sker relativt tidligt. • Top-udbytte, nr. 3 i landsforsøgene 2021 • Højt olieindhold • Lav modtagelighed for lys bladplet • Lav modtagelighed for rodhalsråd • Skulpeopsprings-resistens • Resistens mod rapsrødsot • N-FLEX, for optimal udnyttelse af kvælstof
Beg. blomst
Plantehøjde, cm
Lejesæd, kar. 0-10
GNS
2021
2020
2019
LG AVIRON
111
111
115
107
48,8
23/4
155
1,3
LG AUCKLAND
111
110
112
111*
50,0
23/4
157
1,9
LG AUSTIN
110
110
108*
112*
49,8
24/4
159
2,1
Kilde: Sortinfo.dk (* Værdiafprøvningen)
3
Gns 2020-21
Ambassador
Aurelia
Artemis
AMBASSADOR er sorten, der klarer sig fremragende under alle betingelser i hele Europa. Sorten har givet stabile topudbytter i landsforsøgene og med et forholdstal for udbytte på 106 er den nummer to i gennemsnit af de seneste tre års landsforsøg.
AURELIA er kendetegnet ved stabile udbytter og en lav modtagelighed for de vigtigste sygdomme i vinterraps. I gennemsnit af de seneste tre års landsforsøg ligger sorten nr. 4 med forholdstal 105.
I gennemsnit af fire års landsforsøg 2018 til 2021 gav ARTEMIS et forholdstal for udbytte på 105, det vidner om en velafprøvet og meget dyrkningssikker sort.
Sygdoms-resistens
Udover udbytte og stabilitet kombinerer ARTEMIS resistens mod rapsrødsot og skulpeopspring med Rlm7 resistensgenet, der giver lav modtagelighed for rodhalsråd.
Unik udbyttestabilitet
Fremragende sundhed
Sygdoms-resistens Sorten har en lav modtagelighed for rodhalsråd, lys bladplet og rapsrødsot.
Kvælstof-udnyttelse AMBASSADOR var den første af en ny generation af LG-sorter, med N-FLEX egenskaben. Sorten har en usædvanlig lav udbyttenedgang ved en kvælstofforsyning under det optimale. Denne N-FLEX egenskab bidrager til AMBASSADOR’s robusthed og udbyttestabilitet.
Etablering og vækst AMBASSADOR har en hurtig etablering og god vitalitet i efteråret, og er konkurrencestærk overfor spildkorn, ukrudt og skadedyrsangreb. Vinterfastheden er god, og sorten er kraftig og standfast ved høst. Blomstring og modning er middeltidlig, og sorten udmærker sig ved en tidlig modning af stænglen, det gør høsten nem. • • • • • • • • •
Stabil og velafprøvet
AURELIA udmærker sig ved en meget lav modtagelighed for lys bladplet, i landsforsøgene i både 2020 og 2021. Desuden er modtageligheden for rodhalsråd og rapsrødsot lav.
Etablering og vækst AURELIA etablerer sig hurtigt og har en god vitalitet i efteråret. Den er velegnet ved middeltidlig og senere såning, også på kolde lokaliteter. Er bestanden tæt, væksten kraftig og efteråret mildt, vækstreguleres afgrøden. Vinterfastheden viste sig i den nordjyske vinter 2020-21 at være endda meget god. Væksten starter middel-tidligt i foråret og sorten er middellang. • Højt stabilt udbytte • Meget god vinterfasthed • Lav modtagelighed for lys bladplet • Lav modtagelighed for rodhalsråd • Skulpeopsprings-resistens • Resistens mod rapsrødsot
Sygdoms-resistens
Etablering og vækst ARTEMIS er en robust sort med sikker etablering og god vitalitet i efteråret. Det gør sorten modstandsdygtig mod tidlige angreb af skadedyr, og konkurrencestærk overfor spildkorn og ukrudt. Sorten har en kraftig vækst i foråret og starter blomstringen middel-sent. Robust vækst gør ARTEMIS til det oplagte valg under alle forhold, herunder senere såning, og kolde udfordrende vejrforhold i efteråret. • Stabilt topudbytte • Højt olieindhold • Lav modtagelighed for rodhalsråd • Skulpeopsprings-resistens • Resistens mod rapsrødsot
Stabilt topudbytte Store frø Tidlig modning af strå God standfasthed Lav modtagelighed for lys bladplet Lav modtagelighed for rodhalsråd Skulpeopsprings-resistens Resistens mod rapsrødsot N-FLEX for større udbyttestabilitet
Standard udbytte, forholdstal
Sort
Olie, % ts
Beg. blomst
Plantehøjde, cm
Lejesæd, kar. 0-10
GNS
2021
2020
2019
AMBASSADOR
106
106
106
105
49,3
26/4
150
1,6
AURELIA
105
104
107
103
49,2
24/4
150
1,9
ARTEMIS
103
102
103
105
49,9
28/4
156
2,0
Kilde: Sortinfo.dk (* Værdiafprøvningen)
4
Gns 2020-21
Attica
LG ADONIS
NYHED
Den komplette sort
LG ATLAS
NYHED
Robusthed i særklasse
Stort udbyttepotentiale
ATTICA har gennem to års værdiafprøvning og landsforsøg vist et stort og stabilt udbyttepotentiale, uden udfald på enkeltlokaliteter. Sorten blev sortslistet med det største udbytte blandt sorterne til sortlisteoptagelse i 2022.
LG ADONIS har udvist et højt udbyttepotentiale gennem to års værdiafprøvning og et års landsforsøg, hvor den i 2021 opnåede et forholdstal for udbytte på 108. Frøkvaliteten er god med et meget højt olieindhold.
Sygdoms-resistens
LG ADONIS har en stærk resistens mod rodhalsrod og lys bladplet, kombineret med resistensen mod rapsrødsot. Sorten har ydermere en lav modtagelighed for sædskiftesygdommen kransskimmel. Kransskimmelsvampen er i stand til at overleve 10 år i jorden, hvilket gør den til en alvorlig sædskiftesygdom i raps.
Sygdomspakken er komplet med lav modtagelighed for lys bladplet, Rlm7 resistensgenet mod rodhalsråd og resistens mod rapsrødsot.
Etablering og vækst Sorten har en moderat efterårsvækst med en lav til middel tendens til stængelstrækning, og egner sig til tidlig såning. Vinterfastheden er meget god, hvilket blev bekræftet i den kolde vinter i Nordjylland 2020-21. Væksten starter moderat i foråret og sorten blomstrer middel-tidligt, plantehøjden er middel. • Højt stabilt udbytte • Meget god vinterfasthed • Egnet til tidlig såning • Middel plantehøjde • God standfasthed • Lav modtagelighed for lys bladplet • Lav modtagelighed for rodhalsråd • Skulpeopsprings-resistens • Resistens mod rapsrødsot
ATTICA
NYHED
LG ADONIS LG ATLAS
NYHED
NYHED
Sygdoms-resistens
Etablering og vækst Sorten har en moderat efterårsvækst med en lav tendens til stængelstrækning, og egner sig til tidlig såning. Vinterfastheden er meget god, hvilket blev bekræftet i den kolde vinter i Nordjylland 2020-21. Væksten starter middel-tidligt i foråret og sorten blomstrer middel-tidligt. LG ADONIS er kortstrået og har en fremragende standfasthed, hvilket gør høsten nem og ukompliceret.
LG ATLAS er en nyhed med et års afprøvning i landsforsøgene, sorten har et stort udbyttepotentiale.
Sygdoms-resistens Meget lav modtagelighed for rodhalsråd pga. kombinationen af resistensgenerne Rlm7 og Rlm3, og resistens mod virussygdommen rapsrødsot.
Etablering og vækst Sorten har en hurtig etablering og god vitalitet i efteråret, hvilket giver en stor konkurrenceevne mod ukrudt, samt evne til at kompensere for angreb af skadedyr. I foråret starter væksten tidligt, og sorten er blandt de tidligst blomstrende sorter • Stort udbyttepotentiale • Hurtig etablering og god vitalitet • Tidlig blomstring og modning • Lang og kraftig afgrøde • Lav modtagelighed for rodhalsråd • Skulpeopsprings-resistens • Resistens mod rapsrødsot
Som den eneste af de markedsførte LG-sorter har LG ADONIS ikke skulpeopspringsresistens, og høst af sorten bør prioriteres. • Højt stabilt udbytte • Meget højt olieindhold • Meget god vinterfasthed • Egnet til tidlig såning • Middel til kort plantehøjde • God standfasthed • Lav modtagelighed for lys bladplet • Lav modtagelighed for rodhalsråd • Lav modtagelighed for kransskimmel • Resistens mod rapsrødsot
Standard udbytte, forholdstal
Sort
NYHED
GNS
2021
2020
107
104
109*
109
108
106*
Olie, % ts
Beg. blomst
2019 112*
102
Kilde: Sortinfo.dk (* Værdiafprøvningen, **kun 2021)
5
Plantehøjde, cm
Lejesæd, kar. 0-10
Gns 2020-21 49,7
25/4
152
1,6
50,6
24/4
148
0,9
48,7**
2/5**
174**
1,4**
LG scorpion
Topudbytte
Højtydende kålbrokresistent sort med hele resistenspakken herunder skulpeopspringsresistens, virusresistens, og Rlm7 genet mod rodhalsråd.
Grundlaget for topudbytte i vinterraps lægges ved etableringen og væksten i løbet af efteråret. En passende vækst før vinteren er et resultat af sortsvalg, såtid, plantetæthed, kvælstofgødskning, evt. vækstregulering, samt vejret i løbet af efteråret.
Etablering og vækst
Når væksten stopper i november, er den ønskede udvikling planter med 7-9 løvblade, der sidder i en lav roset med mindst mulig strækning af stænglen. Følsomheden for frost mindskes når vækstpunktet befinder sig tæt på jordoverfladen. Under jorden ønskes en kraftig vækst, så der dannes en tyk og dyb pælerod, gerne med en 10 – 20 mm tyk rodhals, og en 20 – 30 cm dyb pælerod. Disse planter er robuste og i stand til at overleve en kold vinter, hvor bladene fryser væk. Den kraftige rod sikrer en hurtig genvækst og optagelse af næringsstoffer i foråret. Rapsen optager langt størstedelen af den totale kvælstofmængde inden blomstring, dvs. i perioden fra vækststart i marts til slutningen af april eller begyndelsen af maj. Derfor er en god efterårsvækst, herunder særlig rodvækst så afgørende i vinterraps.
Kålbrok-resistens
Grundlaget lægges i efteråret
Sorten udvikler sig kraftigt i efteråret, og det er muligt at så relativt sent, hvilket yderligere mindsker risikoen for angreb af kålbrok. Derudover udmærker sorten sig ved at være standfast, have en tidlig vækststart i foråret og starte blomstringen tidligt. Udbyttemæssigt ligger de kålbrokresistente sorter betydeligt under de bedste hybridsorter. Sorten er derfor kun relevant i marker med væsentlig forekomst af kålbrok. • Topudbytte blandt de kålbrok-resistente sorter • Lav modtageligehed for kålbrok • Lav motagelighed for rodhalsråd • Skulpeopsprings-resistens • Middel modtagelighed for kransskimmel • Resistens mod rapsrødsot
Gns 2020-21
Standard udbytte, forholdstal
Sort
LG SCORPION GNS
98
2021
96
2020
99*
Olie, % ts
49,2
Beg. blomst
22/4
Plantehøjde, cm
152
Lejesæd, kar. 0-10
0,8
Vækst i efteråret
Opskriften på en robust afgrøde Under danske forhold er det ofte vanskeligt at etablere vinterrapsen til tiden pga. den sene høst af forfrugten kombineret med et tidligt og køligt efterår. Resultatet kan være svage afgrøder med et udbyttepotentiale, der kunne have været større. Derfor bør der vælges hybridsorter med en medium til kraftig efterårsvækst, kombineret med en lav til middel tendens til strækning af stænglen før vinteren stopper væksten. Vinterraps bør etableres første gang det er muligt at lave et godt såbed, fra nogle dage ind i august, lidt senere i de sydlige og varmere dele af landet. Der sås ikke i juli, det vil udsætte planterne for lange dage og høje temperaturer og en alt for stor risiko for strækning af stænglen. Raps tåler ikke et komprimeret og vådt såbed, resultatet er svagt udviklede planter, som det ofte ses i sammenkørte foragre og hjørner af marken. Plantetætheden må ikke blive for stor. Ved såning i første halvdel af august bør der højest etableres 30 planter pr. m2, senere sigtes efter 30 – 40 planter pr. m2. Kvælstof skal tildeles i forbindelse med eller kort tid efter såning. Raps kan ikke klare sig uden kvælstof i efteråret, væksten bliver alt for svag. Afhængig af hvor meget kvælstof der er til rådighed i jorden, er behovet 50 – 80 kg kvælstof pr. ha i efteråret. Der tilføres tilstrækkeligt med kvælstof så det ikke er begrænsende for at opnå en passende vækst. En sen såning kan ikke opvejes af mere kvælstof, tiden til vækst er for kort og temperaturen for lav, og rapsen kan ikke udnytte en større mængde kvælstof. Der bør dog ved senere såning anvendes en let tilgængelig kvælstofkilde der placeres eller sam-sås med rapsfrøene. Vækstregulering er et vigtigt redskab til at undgå en uhensigtsmæssig strækning af stænglen. Vækstreguleringen skal udføres på 4-5 løvbladsstadiet og evt. gentages efter 2 – 3 uger. Behovet for vækstregulering vurderes i september. Behovet stiger ved, tidlig såning, tæt plantebestand, varmt vejr, og rigeligt plantetilgængeligt kvælstof i jorden.
Kilde: Sortinfo.dk (* Værdiafprøvningen)
Effekten af vækstregulering. Billederne er taget i marts kort efter vækststart. Til venstre er der ikke vækstreguleret, og til højre er der vækstreguleret en gang i stadie 14 den 20. september. Billederne er fra SEGES forsøg ”styr vinterrapsens udvikling” ved VKST, Ringsted.
6
N-flex - sorter med høj udnyttelse af kvælstof Den meget store omkostning til gødning herunder kvælstof, gør det ekstra vigtigt at man er opmærksom på at opnå det maksimale udbytte af det tildelte kvælstof. Ved en økonomisk betragtning falder den optimale kvælstofmængde med stigende pris på kvælstof, den sammenhæng holder selv ved en kraftigt stigende rapspris. Med de nuværende prisforhold er det derfor afgørende at få det maksimale ud af den tildelte gødning. Dels ved sortsvalget, hvor der er nye LG sorter til rådighed med en effektiv udnyttelse af kvælstof og ved at tildele kvælstoffet korrekt i forhold til rapsens vækst.
Kvælstof i foråret I foråret har rapsplanten det største kvælstofoptag før blomstring. Det stiller store krav til tilgængeligheden af kvælstof, og til planternes evne til at optage store mængder kvælstof i en kort periode fra vækststart til sidst i april. Den korte periode i foråret hvor vinterrapsen optager størsteparten af kvælstoffet, taler for at tildele en stor mængde kvælstof tidligt. Man skal dog være opmærksom på at afgrøden kan blive for kraftig. Rapsen skal være passende åben, det forlænger levetiden af bladmassen fordi lysgennemtrængningen ned i afgrøden øges, især under blomstringen, hvor de gule kronblade
Vegetativ biomasse
Plantetilgængelig N i jord
En N-FLEX sort udviser øget robusthed i en række situationer, hvor kvælstoftilgængeligheden ikke er tilstrækkelig, f.eks. på grund af:
• Tørke • Kraftig regn – udvaskning af kvælstof • Sen kvælstoftilførsel – periode med dårligt føre
• Kulde, der hæmmer kvælstof-mineralise•
Rapssorternes kvælstofudnyttelse Efter optagelsen i rødderne indbygges kvælstoffet i biomassen, og i flere omgange omlejres det fra gamle blade til ny bladvækst, og endelig til frøene. Der indgår mange komplicerede processer i denne kvælstofomsætning, og det giver oplagte muligheder for at forbedre sorternes udnyttelse af kvælstof, og maksimere udbyttet pr kg kvælstof.
N-FLEX sorter LG’s forædlere arbejder intensivt på at forbedre rapssorternes udnyttelse af kvælstof. Målet er at udvikle sorter der opretholder udbytteniveauet i størst muligt omfang ved reduceret kvælstofforsyning. En egenskab LG har navngivet N-FLEX.
ringen i jorden i det tidlige forår Heterogene arealer med uens kvælstofmineralisering
Nye hybridsorter afprøves ved optimal N samt to niveauer af reduceret kvælstof. Princippet er illustreret på højre del af figuren, der viser at N-FLEX og standardsorten har omtrent det samme kvælstof optimum og udbytte, men ved underforsyning med kvælstof giver N-FLEX sorten det største udbytte. Det betyder at i år hvor den optimale kvælstoftilførsel er lidt lavere pga. prisforholdet mellem, kvælstof og raps yder N-FLEX sorterne et større udbytte. Tre sorter i LG’s rapssortiment besidder N-FLEX egenskaben, det drejer sig om: AMBASSADOR, LG AVIRON og LG AUSTIN.
Udbytte
Udbytte
kvælstof
Frø
reflekterer meget af lyset. Efter blomstring overtages fotosyntesen i stigende grad af de nydannede skulper, der er knap så effektive som bladene. Et åbent skulpelag muliggør at mere lys når ned til bladene, der holder længere. Derfor bør kraftige og fremfor alt tætte afgrøder ikke gødes kraftigt fra begyndende vækst, men halvdelen af kvælstoffet gemmes til begyndelsen af april. Det reducerer også risikoen for lejesæd. Svage afgrøder og afgrøder der har mistet bladmassen over vinteren, gødes kraftigere fra vækststart
N-FLEX
Omlejring af N fra blad til frø
N-underforsyning
Optagelse
Kvælstoftilførsel Alm. sort
Sorter med begrænset udbyttetab ved underforsyning med kvælstof har i LG’s rapssortiment betegnelsen N-FLEX.
7
N-FLEX sort
N-optimum
sortsoversigt vinterraps FORHANDLER: Forhandlerliste finder du på: www.lgseeds.dk/forhandlerliste-raps
SORTER Type
LG AVIRON
LG AUCKLAND
LG AUSTIN
AMBASSADOR
AUR
Hybrid
Hybrid
Hybrid
Hybrid
Hy
Udbytte Frø-udbytte Olie-indhold Agronomiske egenskaber Efterårsudvikling Vækst forår Modningstid Vinterfasthed Plantehøjde Standfasthed Specielle egenskaber Lys bladplet Kransskimmel Phoma resistens Virus-resistens
PHOMA RESISTENS
PHOMA RESISTENS
PHOMA RESISTENS
PHOMA RESISTENS
PHOMA RESISTEN
Rlm 3 + 7
Rlm 7
Rlm 3 + 7
Rlm 7
Rlm 7
VIRUS RESISTENS
VIRUS RESISTENS
VIRUS RESISTENS
VIRUS RESISTENS
VIRUS RESISTEN
Kålbrok-resistens Skulpeopsprings resistens N-FLEX
SKULPE OPSPRING RESISTENS
SKULPE OPSPRING RESISTENS
N-FLEX
8
SKULPE OPSPRING RESISTENS
SKULPE OPSPRING RESISTENS
N-FLEX
N-FLEX
SKULP OPSPR RESIST
RELIA
ybrid
NS
NS
PE RING TENS
ARTEMIS
ATTICA
LG ADONIS
LG ATLAS
LG SCORPION
Hybrid
Hybrid
Hybrid
Hybrid
Hybrid
PHOMA RESISTENS
PHOMA RESISTENS
PHOMA RESISTENS
PHOMA RESISTENS
PHOMA RESISTENS
Rlm 7
Rlm 7
Rlm 7
Rlm 3 + 7
Rlm 7
VIRUS RESISTENS
VIRUS RESISTENS
VIRUS RESISTENS
VIRUS RESISTENS
VIRUS RESISTENS
KÅLBROK RESISTENS
SKULPE OPSPRING RESISTENS
SKULPE OPSPRING RESISTENS
SKULPE OPSPRING RESISTENS
9
SKULPE OPSPRING RESISTENS
Topudbytte i lg aviron på mors På Mors driver Lars Riis en svine- og planteavlsbedrift, med stor fokus alle produktionsgrene herunder markdriften. Vinterraps etableres med vinterbyg som forfrugt, hvilket sikrer at vinterrapsen etableres til tiden.
Yield Enhancement Network (YEN) Lars Riis deltog i 2021 i den engelske konkurrence ”Yield Enhancement Network” (YEN), hvor der konkurreres om at opnå det største udbytte, og at udnytte ens naturgivne ressourcer bedst. Formålet er at lære mere om hvordan raps dyrkes optimalt, derfor analyseres hver deltagende mark i detaljer, der tages prøver af jord, afgrøde og høstet frø. Med et imponerende udbytte på 5,9 ton pr ha, opnåede Lars Riis en 4. plads i rapskonkurrencen ud af 43 fortrinsvis engelske deltagere. Resultatet blev opnået med sorten LG AVIRON, der i landsforsøgene har været den højest ydende sort de seneste tre år i træk.
Kraftig vækst i efteråret Lars Riis lægger vægt på, at hans raps opnår en kraftig vækst i efteråret. Etablering sker ved grubbesåning, hvilket fremmer væksten af en kraftig og dyb pælerod. YEN rapsen blev sået den 7. august med et lavt plantetal, der i foråret var på godt 20 planter pr. kvm. Marken blev vækstreguleret i september for at
Lars Riis’s LG AVIRON. Til venstre ses genvæksten efter vinteren i slutningen af marts, og til højre planternes meget kraftige rodhals, der fortsætter i en kraftig og dyb pælerod.
modvirke stængelstrækning. Resultatet blev planter med en dyb pælerod på op mod 30 cm og en meget tyk rodhals på ca. 35 mm. Vækstpunktet før vinteren var kegleformet uden decideret strækning af stænglen. Den relativ hårde frost sent på vinteren 202021 betød, at planternes overjordiske dele visnede ned. De store reserver gemt i roden medførte en hurtig og kraftig genvækst. Resultatet var nogle store kraftige planter med mange og kraftige sideskud, der udgik langt nede på stænglen.
Stor biomasse og mange frø YEN rapsen fik lov at afmodne naturligt til et vandindhold på 9 %. Afgrøden var sund med sunde stængler, derfor var den først klar til høst den 22. august. Skulpeopsprings-resistensen i LG AVIRON minimerer risikoen for tab af frø ved sen høst. Det der kendetegnede Lars Riis’ rapsafgrøde i forhold til de andre YEN deltagere i 2021 var en åben bestand, en stor total biomasse og hele 108.000 frø pr m2 med en høj tusindkornsvægt på 5,3 g. Det store antal frø pr m2 var afgørende for udbyttet på 5,9 ton pr. ha, og dertil kommer den høje frøvægt.
Høst af Lars Riis’s LG AVIRON. Udbyttet blev 5,9 ton pr. ha hvilket rakte til en fjerde plads i det engelske ”Yield Enhancement Network”.
10
Stort potentiale på Mors I YEN netværket beregnes det teoretisk potentielle udbytte i den enkelte mark. Beregningen afhænger af årets lokale nedbør, solindstråling og jordbundsforhold, samt en række antagelser om hvordan en optimal afgrøde omsætter disse ressourcer til udbytte.
51 % af det potentielt opnåelige udbytte, hvilket rakte til en niende plads i konkurrencen. Det bedste resultat i konkurrencen lå omkring 60 %. Beregningen af det potentielle udbytteer teoretisk og ikke realistisk opnåelig i praksis. Antagelserne bag indebærer bl.a. en forbedring af dagens sorter for at kunne opnås.
Det potentielle udbytte i Lars Riis’ mark blev beregnet til 11,5 ton pr ha, dvs. han opnåede
Størrelsen af det beregnede potentielle udbytte antyder dog at potentialet for udbytte i
Kålbrok
KÅLBROK RESISTENS
Kålbrok er en meget tabsvoldene sædskiftesygdom, der forårsages af det jordbårne patogen Plasmodiophora Brassicae. Sygdommen angriber, ud over raps, en bred vifte af arter herunder kål, radise og sennep, samt en række korsblomstrede ukrudtsarter. Hvilesporerne kan overleve i jorden i mere end 20 år, med en halveringstid på ca. 4 år. Sygdommen er således meget svær at slippe af med.
Sygdomsudvikling Hvilesporerne spirer, og producerer svømmende zoosporer der inficerer rodhår og efterfølgende selve roden. Infektionen leder til produktion af plantehormoner der får roden til at svulme op og danne galler. Røddernes evne til at optage vand og næringsstoffer svækkes. Inficerede planter fremstår svæk-
Rapsrod inficeret med kålbrok.
raps langt fra er udnyttet, især når man sammenligner med det danske gennemsnitsudbytte på ca. 4 ton pr. ha (Danmarks Statistik). De danske rapsudbytter er blandt de største i Europa, omkring 0,5 ton pr. ha højere end det engelske gennemsnitlige rapsudbytte. Det viser at det danske klima er gunstigt til dyrkning af vinterraps, og med historisk høje rapspriser er der alt mulig grund til at gøre sig umage med rapsdyrkningen og sortsvalget.
kede med dværgvækst, bladene gulfarves og ved kraftig infektion visner og dør planterne. Udbyttetabet er potentielt op til 100 %, det ses dog sjældent. Typisk observeres kålbrok i dele af marken, især i fugtige lavninger og ved lave reaktionstal (Rt < 6,5), forhold der fremmer zoosporernes evne til at inficere roden og hvilesporernes spiring.
Bekæmpelse Kålbrok modvirkes med et sundt sædskifte, med 4-5 rapsfrie år, kombineret med en god markhygiejne, hvor spildplanter fra raps og korsblomstrede ukrudtsarter bekæmpes. Efterafgrøder vælges med omtanke, der anvendes ikke gul sennep. Jorden bør holdes veldrænet og i god kalktilstand. Der er ingen kemiske bekæmpelsesmuligheder.
Rapsmark med stor forekomst af kålbrok.
11
Sortsresistens Forekommer kålbrok mere udbredt i marken, vælges den kålbrok-resistente sort LG SCORPION, og der holdes mindst 5 helst flere rapsfrie år i sædskiftet. Meget tidlig såning undgås, da høje jordtemperaturer (>15°C) øger zoosporernes aktivitet. Markedsførte kålbrok-resistente sorter indeholder p.t. den samme resistens. Resistensen er racespecifik og der findes isolater af kålbrok patogenet, der overkommer resistensen. I praksis giver resistensen alligevel en meget effektiv, men ikke fuldstændig beskyttelse mod kålbrok. Når kålbrok ikke er til stede, giver kålbrok-resistente sorter et udbytte der ligger noget under de bedste modtagelige sorter. LG SCORPION har topudbytte blandt sorter med kålbrok-resistens.
rodhalsråd (Phoma)
Rodhalsråd forårsages af svampene Leptosphaeria maculans og L. biglobosa. L. maculens er den vigtigste af de to.
Sygdomsudvikling Om efteråret inficeres bladene af luftbårne sporer, fra rester af forrige års afgrøde, og danner karakteristiske bladlæsioner. Fra bladene vokser svampen, ofte uden synlige symptomer, ned gennem bladstilken og stænglen, hvor den angriber rodhalsen og for-
årsager rodhalsråd. Symptomerne på rodhalsen ses i løbet af maj – juni, og resulterer i en delvis blokering af ledningsstrengene i stænglerne. Kraftigt inficerede planter nødmodner og lejesæd hvor stænglerne knækker lige over jordoverfladen kan forekomme. Kraftige planter med en tyk stængel bliver mindre påvirket af rodhalsråd end svage planter med tynde stængler. Svage planter forekommer ved sen såning og/eller stor plantetæthed. Sygdommen fremmes af fugtigt og varmt vejr i efterår
og vinter. Rodhalsråd er normalt af mindre betydning i Danmark, og bekæmpelse er sjældent aktuel.
Sortsresistens LG forædler målrettet på at øge resistensen mod svampen, og anvender de racespecifikke resistensgener Rlm7 og Rlm3, der giver en god resistens mod bladinfektion med L. maculens. Der arbejdes også med at øge resistensen mod vækst af svampen gennem bladstilken og stænglen. Denne resistens virker mod alle racer af svampen. Sorternes modtagelighed for rodhalsråd undersøges ikke i Danmark. I England hvor angrebene af rodhalsråd er mere udbredte, indplaceres sorterne på en 1 – 9 skala, hvor 1 = modtagelig og 9 = resistent. LG ADONIS har fået karakteren 8, mens LG AUCKLAND, LG AVIRON, AMBASSADOR, AURELIA og ARTEMIS alle har karakteren 7 på denne skala, hvilket vidner om en god resistens i alle sorterne.
Bladlæsioner i efteråret (venstre) forårsaget af L. maculens. Svampen vokser fra bladene ned gennem bladstilken til rodhalsen, hvor den forårsager rodhalsråd i forår og sommer (højre).
kransskimmel Kransskimmel angriber korsblomstrede afgrøder herunder raps. Sygdommen forårsages af svampen Verticillium longisporum. Det er en mono-cyklisk sædskiftesygdom, hvor smitstof kan overleve i jorden i op til 10 år.
Sygdomsudvikling Svampen inficerer gennem rodhår, og symptomerne skyldes svampens vækst i ledningsstrengene. De første symptomer ses relativt sent, som en ensidig bronzefarvning på stænglerne fra juni – juli. Senere dør vævet,
og man kan se de sorte mikro-sklerotier, der gør svampen i stand til at overleve længe i jorden. Kraftig infektion fører til en nødmodning af planterne, dog betyder den relativt sene symptomfremkomst, at sygdommen normalt er af mindre udbyttemæssig betydning.
Sortsresistens Eneste bekæmpelsesmulighed er et sundt sædskifte, hvor raps følges af 4-5 rapsfrie år, og dyrkning af rapssorter med resistens mod kransskimmel. Sorterne LG AUCKLAND, LG ADONIS og den kålbrokresistente LG SCORPION, har en god resistens mod kransskimmel, og er således gode bud på sortsvalg i marker med forekomst af kransskimmel, og for LG SCORPIONS vedkommende kranskimmel og kålbrok. Til venstre ses de første symptomer på kransskimmel, en ensidet bronzefarvning af stænglen. Senere visner vævet og de sorte mikro-sklerotier kan ses som små sorte prikker (højre). Billeder: Limagrain R&D.
12
lys bladplet Lys bladplet forårsages af svampen Pyrenopeziza brassicae.
Sygdomsudvikling Infektion af bladene sker i efteråret via luftbårne sporer produceret på rester af sidste års rapsafgrøde. To til fire uger efter infektion ses de første symptomer. Sygdommen udvikler sig i løbet af vækstsæsonen, vha. sporer der spredes ved nedbør og ved vækst inde i bladstilke og stængler. Symptomer observeres først og fremmest på bladene i det tidlige forår, eller i enkelte tilfælde
allerede fra efteråret. Ved kraftige angreb kan symptomer iagttages på stængler og skulper i juni.
Bekæmpelse Der er de senere år i stigende grad set angreb af lys bladplet under danske forhold. Bekæmpelse med fungicider er aktuel fra begyndende strækning i det tidlige forår. Den vejledende bekæmpelsestærskel angives af SEGES til > 20 procent angrebne planter. I modtagelige sorter bør der bekæmpes lidt tidligere.
Sortsresistens Der er betydelige forskelle i modtagelighed for lys bladplet mellem de kommercielle sorter af vinterraps. Angreb af lys bladplet på blade og stængler er bedømt i en række landsforsøg i 2020 og 2021. I landsforsøgene udmærker LG AVIRON, AMBASSADOR og AURELIA sig ved en meget lav modtagelighed for lys bladplet. LG AUCKLAND, LG AUSTIN, LG ADONIS og ATTICA blev ikke vurderet i landsforsøgene, men i LG’s udviklingsforsøg i Danmark, Frankrig og Tyskland har disse sorter ligeledes haft en meget lav modtagelighed for lys bladplet.
Symptomer på lys bladplet. Tidlige bladsymptomer i april, bemærk de hvide sporehobe rundt om selve læsionen (venstre). Senere bladsymptomer (midt). Til højre ses stængelsymptomer af lys bladplet midt i juni
rapsrødsot (TuYV-virus)
Rapsrødsot forårsages af TuYV (Turnip Yellow Virus), og er den mest udbredte virussygdom i raps. Kraftige angreb kan reducere udbyttet med 5 – 15 procent i modtagelige sorter.
Sygdomsudvikling Rapsen inficeres af virusbærende ferskenbladlus i løbet af efteråret. Sygdommen fremmes af lune efterår, der medfører en lang periode, hvor aktiviteten af bladlus er
høj. Ferskenbladlusene er svære at bekæmpe kemisk. Dyrkning af sorter med resistens mod TuYV virus er den eneste realistiske måde at forhindre udbyttetab forårsaget rapsrødsot.
Symptomer Symptomerne på rapsrødsot observeres fra midt på efteråret. Bladranden farves rød og i nogle tilfælde forkrøbles bladene. Inficerede planter udvikler færre sideskud, har en lavere plantehøjde, færre frø i skulperne, frøene har et lavere olieindhold og et forhøjet indhold af de uønskede forbindelser erucasyre og glucosinolat.
Symptomer på rapsrødsot. Til venstre ses et blad med den karakteristiske violette rand, der kan iagttages fra midt på efteråret, og til højre symptomer fra slutningen af maj.
13
Sortsresistens
Udbredelse af TuYV LG har siden 2016 moniteret forekomsten af TuYV virus på tre lokaliteter i Danmark. På figuren ses, at der i gennemsnit har været over 90 % inficerede planter i en modtagelig sort i det tidlige forår i Holeby på Lolland, 80 % i Østjylland ved Odder og 55 % i Nordjylland ved Skive. Det er det lunere vejr og den lavere nedbørsmængde, der er årsagen til det altid høje infektionsniveau i Holeby.
Holeby; 93% 100% TuYV inficerede planter, procent
Alle LG’s rapssorter til det danske marked indeholder et resistensgen, der giver en effektiv resistens mod rapsrødsot. Resistensgenet medfører en kraftig begrænsning i TuYV virussets evne til at formere sig i planten, og resistente sorter har et meget lavt infektionsniveau.
Odder; 80%
80%
Skive; 55%
60% 40%
20% 0%
Holeby
Gennemsnit
2016
Odder 2017
2018
Skive 2019
2020
2021
Data fra LG’s overvågning af TuYV virus i årerne 2016 til 2021. Prøverne er indsamlet i slutningen af marts måned.
resistens mod skulpeopspring spild som følge af blæst og regn og muliggør, at høsten kan afvente, at de yngste skulper på rapsplanterne modner og kan tærskes. Ofte vil en del grønne skulper passere utærskede gennem mejetærskeren.
4 Kraft for at åbne skulpe, Newton
Skulpeopsprings-resistens er en vigtig egenskab, og er at finde i næsten alle LG’s sorter på det danske marked. Resistensen beror på et gen stammende fra radise. Genet sikrer en sej skulpe, der kun vanskeligt springer op ved modenhed. Det kræver ca. den dobbelte til tre - dobbelte kraft at trække de to skulpehalvdele fra hinanden, når skulpen er fra en sort med genet for opspringsresistens, i forhold til skulper fra sorter uden genet. Opsprings-resistensen mindsker risikoen for
3 2
1 0
LG AVIRON
LG AUCKLAND
LG AUSTIN
Skulpeopsprings-res. Rapsforsøg efter en kraftig haglbyge kort før høst. Sorterne der er hvide i toppen, har ikke skulpeopspringsresistens, og en meget stor andel af skulperne er sprunget op. Billede: Limagrain R&D.
Ingen skulpeopsprings-res.
Resistensen mod skulpeopspring kan kvantificeres ved at måle, hvor stor en kraft der skal til for at trække de to skulpehalvdele på en moden skulpe fra hinanden. Forskellen i kraft mellem skulper fra sorter med og uden skulpeopsprings-resistens varierer mellem år, men er typisk en faktor to til tre. (Kilde: A. Muskolus 2020, Humboldt-Universität, Berlin).
14
Starcover - hurtig start - kraftige planter Igen i 2022 leveres LG’s vinterraps med bejdsningen Starcover. Starcover er et biologisk bejdsemiddel der virker som en biostimulant, der sikrer hurtig fremspiring og god rodudvikling. Starcover er især en fordel under vanskelige etableringsforhold, hvor bejdsningen øger sandsynligheden for at planterne klarer tidlige angreb af rapsjordlopper og opnår en optimal størrelse for bedst mulig overvintring.
Virkemåde
Resultater
Starcover består af et planteekstrakt og bakteriestammen Bacillus amyloliquefaciens IT45. Planteekstraktet er en hygroskopisk polymer, der danner en film af vand rundt om frøet, hvilket fremmer spiringen, og giver bakterien optimale forhold for at vokse og kolonisere overfladen af rødderne. Bakterierne udskiller enzymet fytase, der frigiver fosfor bundet i organiske forbindelser i jorden, og gør det tilgængeligt for rapsplanten. Derudover udskiller bakterien plantehormonerne auxin og gibberellin, der stimulerer rodvæksten.
Resultatet er en øget diameter og længde af rapsens pælerod i efteråret, bedre rodforgrening samt en kraftigere overjordisk vækst. Det resulterer i en mere sikker etablering og overvintring samt i merudbytte efter vanskelige vækstbetingelser i efteråret. I 139 forsøg udført af LG i perioden 2018 – 2020, er der fundet et gennemsnitligt merudbytte på 3,0 procent for bejdsning med Starcover.
Fordele med Starcover på vinterraps: • Hurtig og effektiv etablering – robuste planter mindsker skader fra rapsjordlopper
• Bedre tilgængelighed af fosfor • Øget rodvækst – større roddiameter og rodlængde - bedre overvintring
• Robuste planter i foråret, der kompenserer godt for tidlige angreb af glimmerbøsser og bladribbesnudebiller
Bakterierne i Starcover får deres næring fra sukkerstoffer der udskilles af rødderne. Bakterierne koloniserer rodoverfladen, hvor de udskiller plantevæksthormoner der øger væksten, og enzymet fytase der mobiliserer fosfor fra organiske forbindelser og gør det tilgængeligt for planterødderne.
20
Ubejdset
Rodbiomasse, g tørstof
18
Starcover
16
14 12 10
8 6 4
18
20
22 24 Dage efter såning
26
Måling af rodvæksten af småplanter af raps i drivhus, bejdset med Starcover, sammenlignet med ubejdset. Forsøget er udført på Institut for Plantebeskyttelse i Poznan.
Starcover øger rodvækst og rodforgrening.
15
Lars Eriksen
Mobil. 28 79 19 61 lars.eriksen@limagrain.com
www.LGseeds.dk
Limagrain A/S - Erhvervsbyvej 13 - 8700 Horsens - tlf. 75892200
Alle forsøgsresultater i denne brochure er fra Landsforsøgene, hvor ikke andet er nævnt, kilde: www.sortinfo.dk. Fotos: Limagrain og Colourbox Der tages forbehold for trykfejl.