
4 minute read
IT, foto og multimedie........................................... side
Mediepsykologi
Jytte Lund Larsen
Hvad er et medie og hvordan påvirker det os? Vi oplever envejskommunikation gennem radio og TV, mens de sociale medier (SoMe) giver mulighed for to- eller flervejskommunikation. Hvordan kan man se, om en nyhed er falsk eller sand? Hvordan undgår vi lemmingeffekten (at gøre som alle de andre)? Hvorfor får vi tatoveringer og hvordan forstår man graffiti? Hvilke informationer sender bygninger og design?
Mac for begyndere eller for let øvede
Henrik Runge Madsen
Lær at bruge styresystemet macOS. Du vil lære, at installere programmer og arbejde med mapper, bruge internetbrowseren Safari, tekstbehandlingsprogrammet Pages, regnearket Numbers og vil vi vil også arbejde lidt med billeder. For let øvede der har arbejdet lidt med en Mac, og gerne vil vide mere om opsætning og redigering af tekst i Pages og mere avanceret opstilling i Numbers. Der arbejdes også med at organisere mapper og indhold på en overskuelig måde. Du vil være plads til at komme med egne ønsker om emner.
Fotokursus - Bliv bedre til at skabe de gode billeder
Claus Birch
Du vil lære hvad du skal se efter, og hvordan kameraet virker, så du endelig kan få de gode billeder i kassen. Der vil være masser af praktiske øvelser med de gode rutiner, der gør at du kan få de samme resultater igen og igen. Vi bevæger os væk fra auto, så du får fuld kontrol over funktionerne. Derfor gennemgår vi teknik, eksponering, optagelse, komposition, farvelære, historiefortælling m.m. Vi arbejder mest med at lave de gode billeder færdige i kameraet - men vi kommer også en smule ind på efterbehandling af billeder. De gode billeder laver vi bedst i hovedet - ikke i kameraet.
Hold i IPhone eller IPad
Henrik Runge Madsen
Medbring din egen iPhone eller iPad, og få en grundig indføring i, hvordan den bruges. Du lærer bl.a. at hente programmer (apps), samt bruge netbank og e-mail. Endvidere gennemgås, hvordan du tager billeder, optager lyd og video, samt organiserer og gemmer disse. Vi kigger også på SMS, kalender, kontaktpersoner og GPS. På iPad holdet vil du også lære, hvilke fordele og ulemper, der er ved at arbejde med en iPad i forhold til en computer.
Billedbehandling
Henrik Runge Madsen
Vi vil arbejde i programmet Photoshop, hvor vi skal kigge på, hvordan vi kan forbedre kvaliteten af et billede ved at rette op på farver, lystyrke og enkelte elementer i det. Du skal prøve at arbejde med lag, hvor vi kopierer tekst og elementer fra andre billeder oven på et baggrundsbillede. Vi kigger på, hvordan man sætter flere billeder sammen til et panoramabillede, og hvordan man fjerner uønskede elementer i et billede. Du lærer endvidere at organisere dine billeder.
Office og Internet
Henrik Runge Madsen
Vi skal bl.a. arbejde med skabeloner og brevfletning i Word og budgetter m.m. i Excel. Vi kigger på hvordan du laver backup af dine filer, overfører billeder fra kamera til PC og deler billederne med andre. Vi arbejder også med billedbehandling og organisering af billeder. Du vil også selv få mulighed for at ønske emner til undervisningen.
Henrik Runge Madsen
IT FOR ALLE OG PÅ ALLE NIVEAUER
Vil du gerne have fod på alt, hvad du kan på din iPhone eller din iPad? Vil du gerne lære at mestre din Mac, så den spiller sammen med dine andre Apple-produkter? Har du brug for at blive klogere på Office og internettet? Eller er du vild med at fotografere, men har lyst til at blive bedre til digital billedbehandling? Så læs her, hvad FOFs erfarne IT-underviser, Henrik Runge Madsen, tilbyder i den kommende sæson.
Hvem henvender dine kurser i iPhone og iPad sig til? De er først og fremmest for folk, der netop har fået en ny iPhone eller iPad, og gerne vil blive klogere på alle de mange smarte funktioner, som de nu har mulighed for at benytte sig af.
Hvad med kurserne i Mac? Her tilbyder jeg to forskellige niveauer. Folk har typisk allerede en vis erfaring med IT. Men for folk, der for første gang skal arbejde på en Mac, og som gerne vil lære dens opbygning og funktioner bedre at kende, har jeg et nybegynderhold. Og så er der et kursus for letøvede Mac-brugere. Det henvender sig f.eks. til folk, der gerne vil gerne finde ud af, hvordan deres Mac spiller sammen med deres iPhone og alle mulige andre Apple-produkter. Måske vil de f.eks. gerne lære, hvordan de kan gemme filer i iCloud eller lignende.
Du har også et kursus i digital billedbehandling? Ja, det er min kæphest. Og det henvender sig til alle dem, der er vilde med at fotografere, og som gerne vil finde ud af at efterbehandle deres billeder, så de bliver klarere, flottere eller sjovere. Så her kan man f.eks. lære, hvordan med kan bearbejde billeder, lave billedmanipulation eller kreere billedmosaikker.
Endelig har du også et kursus i Office og internet? Ja, det er et kursus for dem, der har en PC og som gerne vil blive bedre til at bruge Office og de forskellige PC-programmer. Men det gælder det samme her, som på alle de andre kurser: Alle er velkomne. Uanset om du er nybegynder eller erfaren.